Manchetterne kom på. Min søster blev kaldt over, og sammen trak de i rebene, indtil jeg var helt udstrakt.

Forfatter: Lester Crest

“Det ser ikke godt ud,” sagde lægen efter at have lyttet til min lunger. “Hvis han ikke kommer ud på landet, så holder han ikke sommeren over.”

Min far var bekymret. Året før havde jeg startet på koks-fabrikken, som lå i udkanten af Nørrebro, hvor vi boede hele familien i et værelse. Min far og mor arbejdede begge på fabrikken og familien rummede min ældre søster og mig.

“Men vi kender ingen på landet.” sagde min far.

“Tænk over det.” “Find en løsning.” “Ellers kommer det til at gå han ilde.” afsluttede lægen.

Da min kom hjem, snakkede mine forældre sammen. Mulighederne var ikke store i 1895.. Min søster Else på 17 som var 2 år ældre end mig arbejdede på et badehotel ved vestkysten. Enden blev at min far skrev et brev til direktøren om jeg ikke kunne få lov til at tjene derovre som min søster havde gjort i 3 somre.

Det blev accepteret, og jeg tog afsked med mine forældre på hovedbanegården og så gik turen til Jylland. Dengang tog det tid. Jeg skulle sejle til Fyn og fra Fyn til Jylland. Der skulle skiftes tog flere gange, men til sidst ankom jeg til Ramme station, hvor Hr. Frederiksen ventede på mig sammen med min søster..

“Nå.” ” Lad mig se hvad man har sendt mig” sagde han. Min søster havde fortalt, at Hr. Frederiksen var streng, men retfærdig. Han var en stor mand på omkring 50 år og kraftig af bygning. “Hmmm.” “Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med dig.” sagde han.

Vi satte os op på ladet af hestevognen og så kørte vi mod havet. Hotellet lå ikke langt fra Trans Kirkeby, som var en lille flække, som dårligt kunne kaldes en by. Centrum var kirken, som var en lille lille kirke. Området var helt fladt og man kunne se mange mil væk.

Hotellet var ikke stort. Der var måske 10-12 værelser og vi skulle bo øverst på et kammer.

Da vi ankom til hotellet, blev vi mødt af Fru Frederiksen. En stor matrone og køkken-pigen Karen som var en dame på omkring 40 år. Fru Frederiksen var ikke glad. “Jeg har fået brev.” “Ditte er blevet syg.” “Vi mangler en stuepige.”

Hr. Frederiksen så ud som om at hans verden var styrtet sammen. Foruden min søster og en pige på 19 som hed Anne, var vi hvad der var af ansatte. Hr. Frederiksen måtte tænke hurtigt.

“Jeg ved hvad vi gør.” “Tim her bliver den sidste stuepige.” “Jeg var ved at tænke på at sende ham over til nabo bonden, men på den måde kan vi holde hotellet kørende indtil Ditte er rask.”

Fru Frederiksen kiggede på mig. “Vi har ikke noget tøj andet end pigernes uniform.”

“Det må han gå i” sagde Hr. Frederiksen og kiggede strengt på mig for at komme mine protester i forløbet. Min søster protesterede på mine vegne. “Det kan I ikke gøre.”

“Det bliver sådan.” sagde Hr. Frederiksen, og når han havde taget et standpunkt, så blev det på den måde.”

De to ægtefolk tog mig ud til en bygning som fungerede som lade og depot. Da vi kom derud, gjorde jeg store øjne.

Spændt ud mellem nogle reb som hang ned fra loftet og nogle reb som var boltet fast i gulvet, hang Anne. Hendes talje var strammet ind med et klædningsstykke, som vi havde set i smarte forretninger i København – et korset.

Da vi kom helt hen til pigen, kunne jeg se at hun havde fået læder-manchetter på hænder og fødder. I munden havde hun et bidsel. Det var for at hun ikke skulle skrige op, sagde Fru Frederiksen.

Gæsterne var fra de fineste klasser i samfundet. Personalet skulle fremstå professionel og ikke bule ud og se fedladne ud. Fru Frederiksen undersøgte, om korsettet sad som det skulle og så blev Anne sænket ned på jorden.

“Åh.” “Korsettet er for stramt,” klagede hun.

“Snik-snak.” “Kom nu i din uniform.” “Else kan hjælpe dig.” “Tim: Tag alt dit tøj af.” bjæffede Fru Frederiksen

Efter at have fået manchetterne taget af , blev Anne hjulpet af min søster. Fru Frederiksen gav mig manchetterne på. “Er det nødvendigt?” spurgte jeg. “Ja, og hvis du stiller mange flere spørgsmål, så får du med bæltet.” “Vil du have det?”

Selvfølgelig ville jeg ikke det. Manchetterne kom på. Min søster blev kaldt over, og sammen trak de begge i rebene, indtil jeg var helt udstrakt. “Av, det gør ondt i mine arme.”

“Prøv at holde det ud.” “Du ved hvor vigtigt det er at du er her og ikke i København” sagde min søster.

Fru Frederiksen brød ind: “En lille tøsedreng.” “Åbn din mund.” “Du må hellere få bidslet ind, så du ikke skriger.” “Ditte er en smule tyndere end du er, men jeg skal nok få korsettet til at passe.”

Fru Frederiksen trådte op på en stige, så hun kunne nå mit ansigt. Jeg åbnede munden og bidslet fandt vej ind i min mund. En rem omkring hovedet blev strammet, så jeg ikke kunne spytte det ud. Derefter blev en anden rem spændt under hagen og en rem over mit hovedet gjorde at bidslet sad helt fast. Hun trådte ned af stigen. I det samme kom Hr. Frederiksen ind med Dittes korset. Det var lavet af et svært lædermateriale og var stiver i. Det gik mig til helt op under mine bryster og blev hægtet i front. Ægteparret tog fat i hvert sit sæt snører og så trak de til.

Et kraftigt grynt forlod mine læber, da luften brutalt blev presset ud af mit. Jeg udstødte en jamren, som ægteparret ignorerede. Så trak de igen og igen. Jeg havde ikke luft til at jamre mere. Det var nærmest kun et højt støn hver gang, at de trak til.

“Se, nu kan han gå an.” sagde Hr. Frederiksen. Fru Frederiksen gik om foran. “Men hvad med den?” Hun pegede min pik som var blevet halvstiv. Hr. Frederiksen kiggede. “Ja, det går ikke.” “Det vil se forkert ud.”

“Lad mig tømme ham for nu.” Hun kiggede op på mig. “Leger man forbudt lege med sig selv?”

Jeg blev flov. Vi drenge i baggården tilbage i København havde selvfølgelig talt om piger. Vi havde luret på den unge pige i nummer 20, da hun tog bad i gården hvor baderummet var og det var også blevet til lidt leg med hånden.

Fru Frederiksen tog fat omkring min pik og min pung. Hun begyndte at mastrubere mig. Jeg kunne se at Anne og min søster havde sat sig ned og betragtede begivenhederne, hvilket blot gjorde mig endnu mere flov.

Fru Frederiksens hænder gjorde underværker. Min pik blev stiv som aldrig før og pludselig mærkede jeg i hele kroppen, at det var tid til udløsning. Det var så dejligt. Jeg glemte i øjeblikket helt at 4 mennesker stod og kiggede på mig. Min krop stivnede. En kraftigt stråle stod ud i lokalet og Fru Frederiksen blev ved med at mastrubere mig, indtil der ikke var flere dråber tilbage.

“Sådan.” “Så er tøsedrengen malket.” “Vi skal finde en permanent løsning.” Hun tørrede min pik af og så sænkede de mig ned på jorden igen.

Jeg fik bidslet ud og min søster kom hen til mig for at støtte mig, da jeg var blevet sænket ned på jorden. “Åhh.” udstødte jeg, da jeg satte mig ned på bænken.

“Sådan. Anne kan hjælpe Tim i uniformen.” “Else, det er din tur.” Fru Frederiksen var forpustet og rød i ansigtet af anstrengelse.

Min søster lod sig roligt fiksere med manchetterne. Snart kæmpede ægteparret med at få strammet hendes korset ind. Anne fortalte at de ikke bestilte nye korsetter hvert år, så det var en god ide ikke at tage så meget på om vinteren.

Anne hjalp mig med uniformen. Først nogle lange sorte strømper, så nogle tilsvarende flade sko. Ægteparret havde besluttet at tage en pause efter at have strammet min søsters korset ind. Hun hang svedende i manchetterne og det dryppede ned fra bidslet. Fru Frederiksen kom hen til mig. Hun havde noget læder i hånden. Det var et stykke som blev sat på korsettet forneden og som gik mellem benene på mig. “Sådan.” “Hvis du skal på toilettet så tilkald en af os.”

Hun gik tilbage til hendes mand som stod og kiggede på min søster, som slap hang i rebene. Efter en pause tog de fat igen. Min søster virkede halvt bevidstløs, hvilket de var upåvirket af.
I mellemtiden hjalp Anne mig med uniformen. Jeg fik et klædningsstykke om halsen af svært læder. Det var stift foran og støttede min hage. Der var snøring bagpå. Anne snørede det lige akkurat så stramt, at jeg fik en smule svært ved at trække vejret. Anne fortalte mig at hals-korsettet som hun kaldte havde til formål at vi udstrålede en god holdning når vi skulle have med gæsterne at gøre. Derefter fulgte resten af uniformen. En hvid skjorte med høj krave. Derefter en lang sort kjole som blev knappet bagpå og til sidst et hvidt forklæde, som dækkede hele fronten.

Jeg var klar. Min søster blev sænket ned. Anne støttede hende og Fru Frederiksen fandt nok lugtesalt frem.

Vi hjalp begge min søster i uniformen. Vi var nu klar til at arbejde.

Der var meget arbejde. Værelserne skulle fremstå perfekt.

De første gæster ankom. Det var Skibsreder Eriksen og hustru fra København. Fabrikanten var en mand på næsten 60 og hans frue var 20 år yngre. Hun var høj.

Jeg var sat til at vaske gulv, da de kom. Hr. Frederiksen havde besluttet at for at fjerne enhver mistanke om at jeg var en dreng, så skulle jeg bære en hvid kapothat – en slags kyse som skjulte mine kinder og gjorde at jeg ikke kunne se til siderne uden at dreje hovedet. Faktisk var det som at se ud af en tragt.

Så jeg lå på gulvet med børsten, da Anne kom slæbende med kufferter. “Frøken T. Træd til side” sagde hun.

“Frøken T?” sagde Skibsrederen. “Hvad er der blevet af Ditte og hvad for et navn er T?”

“T er en forkortelse af Teodozja.” “Frøkenen er fra Lolland og resultatet af en affære.” “Hun taler dansk. Vi har besluttet at hun skal kaldes T.” “Ditte er desværre syg.”

“Ok, det er synd med Ditte.” “Hun var altid så sød.” Gæsterne gik ned til værelse 5 og indlogerede sig.

Lidt senere kom gæsterne til værelse nummer 3. Det var to ældre frøkener. Frøknerne Dagny og Ilsa Jensen. Tidligere skolelærere og søskende. De så strenge ud. De var af rig familie, blev det sagt, men havde valgt at hellige sig undervisningen af folk fra almuen.

Værelse 8 blev besat af Baronesse Von Ilder fra Mørkeberg Gods. Hun var sidst i 40’erne. Værelse 10 af hendes svagelige søn Albert på min alder samt sønnens sygeplejerske, frøken Grå, som så ud til at være lige så gammel som Baronessen..

Fabrikant Hansen, kone og døtre var de næste. Hvor forældrene var på alder med ægteparret Frederiksen var de to døtre 19 og 21 år. Hvor var de smukke! Begge havde lyst hår og lo med en mild latter, da de blev anvist værelse 7 og 9.

Anne og min søster Else slæbte kufferter op og jeg blev også sat i gang. Heldigvis var min stemme ikke gået i overgang. På vej ud af fabrikant Hansens værelse mærkede jeg et klap bagi og udstødte et gisp. “I altså Ernst!”. Hans kone belærte sin mand at man ikke skulle forgribe sig på personalet, før jeg ildrød i hovedet skyndte mig ud af værelset.

Flere gæster ville først komme senere, men der var allerede meget at se til.

I køkkenet var Karen i fuld sving med maden. Anne og Else serverede, mens jeg blev holdt i køkkenet for at vaske op og hjælpe Karen.

Gæsterne havde en stue i underetagen hvor de spillede kort og hørte musik. Albert havde en fremtid for sig som koncertpianist, jævnfør hans mor og han var bestemt dygtigere end jeg nogensinde ville blive med hvilket som helst instrument. Det blev sent, inden gæsterne trak sig tilbage.

Jeg fik opgaven med rydde af bordet og de andre piger blev sendt i seng. Karen var til stede i køkkenet og jeg skulle til at gå op, da hun bad mig om at komme med ind i hendes kammer. Inde i kammeret skulle jeg hjælpe hende med sin kjole. Bagefter var det meningen at jeg så skulle have min af og følges op til mit værelse.

Da hun havde fået sin kjole af, kunne jeg se at hun bar et massivt korset, som kun med besvær holdt hendes bastante krop kapslet ind. Jeg vendte mig om så hun kunne tage min kjole af. Da kjolen og skjorten var kommet af, var det meningen at jeg skulle have en natkjole på. Da var det, at hun lagde sig ned i sengen og bad mig om at lægge mig ved siden af hende.

Jeg lagde mig i sengen og hun fjernede læderstykket som dækkede mine kønsdele. “Du må undskylde, men det er så længe siden at jeg har kunnet røre ved en mand. Altid er jeg herude på hotellet året rundt og der er så øde om vinteren.”

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Hun strøg sine fingre hen over min pik, som sprang til live. “Giv mig et kys” sagde hun og væltede sin krop ind over min, så jeg dårligt kunne få luft. Vi kyssede, og da hun ville have mere, en gang til. Jeg var på en gang overvældet og en smule angst. Hendes hånd tog fat om mine kugler og det gav et gys i mig. Min krop frøs. Hun begyndte at lege med min pik og trak forhuden tilbage, før hun pludselig flyttede sig ned i sengen og tog den i munden. Jeg lå stiv af skræk på ryggen med armene ned langs siden, mens hendes tunge tændte en ny følelse i mig.

“Åhhh.” sukkede jeg. Jeg mærkede hvor mit livs første store udløsning byggede sig op i mig, og da den kom, slugte Karen hver en dråbe.

“Du skal være stille så du ikke vækker hele hotellet”, belærte Karen mig. “Nu skal du hjælpe mig.” Hun lagde sig på ryggen og spredte sine ben. “Brug din tunge på mig”

Jeg var ved at noget i gal hals. Ideen om at slikke hende forneden, fik næsten noget til at vende sig i mig, men jeg valgte at gå til opgaven med krum hals. Hun smagte noget salt selvom lugten nok ikke var den bedste, så lykkedes det dog mig at overkomme følelserne i mig og bruge min tunge på hende.

“Åh.åhh.” “Bliv ved” stønnede hun.

Der gik nogle minutter, så stønnede hun pludselig højt og hendes krop trak sig sammen. En stille sitren og så bad hun mig om at stoppe.

“Det var godt, min dreng.” “Tag din natkjole, så skal jeg følge dig op.”

Vi gik op ad trappen og hen imod den lille trappe op til tjenestefolkenes afdeling. Ud af øjenkrogen så jeg ud af øjenkrogen en af Fabrikant Hansens døtre kigge ud gennem en dørsprække. Et sekund mødtes vores øjne.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg blev rød i ansigtet af flovhed, men sagde intet til Karen. Oppe på kammeret hængte vi min uniform på bøjler og så gik jeg i seng. Karen gik ned til sig selv.

Læs næste afsnit