Med et grynt pressede købmanden sit lem op i Mick og jeg fornemmede et dæmpet skrig fra Mick. Købmanden trak vejret dybt, før han startede med at pule Mick.

Forfatter: Lester Crest

Læs første afsnit

Den unge teenager Matthew kom i sommeren 1914 til sydstatsbyen Gatorville. Her boede han hos sin tante i sommerferien, imens hans forældre var i London på grund af den store krig og gik på kostskole resten af året. Han bestod kostskolen i 1917. Tragiske begivenheder betød, at en lokal overlæge tog ham ind, da han ikke kunne bo hos sin tante mere, efter at hun var blevet syg. Nu er året 1918. Matthew er startet på et universitet, hvor han læser jura, men er rejst til Gatorville for at undersøge udbruddet af en sær sygdom, som truer USA’s deltagelse i krigen.

—-

Næste dag tog jeg ned på hotellet. Jeg havde brug for informationer, hvis jeg skulle finde frem til hvordan sygdommen var opstået. Jeg bankede på bagindgangen og det var til min overraskelse Pearl – en tjenestepige hos Anna – der åbnede døren.

“Arbejder du her?”, spurgte jeg.

“Ja, Annas farmor har skåret ned på personalet, men hun hjalp mig ind her på hotellet.” Hun lukkede mig ind og vi stod i køkkenet. “Efter at Hr. Ross faldt bort, havde Fru Ross brug for ekstra hjælp.”

Fru Ross kiggede ind i køkkenet. “Jeg tænkte nok, at jeg hørte en velkendt stemme”. Hun tog fat i min arm og trak mig ind i privaten, som var en lille lejlighed i den bagerste del af hotellet. Hun lukkede døren, så vi kunne være alene. Hun fortalte at Mick var på kostskolen, men nok skulle blive sat i gang, når han kom hjem på sommerferie. Hr. Ross var blevet syg så pludselig og der var intet at lægen kunne gøre, dette år på kostskolen ville blive det sidste for Mick, for fru Ross havde ikke længere råd til at have ham gående på kostskolen. Så var det hendes plan at han skulle arbejde på hotellet. Jeg husker alt for tydeligt, hvordan ægteparret havde ydmyget Mick, som var blevet tvunget til at arbejde som tjenestepige på hotellet. Jeg tænkte, at det samme skulle ske nu, hvor han stoppede på kostskolen, men spurgte ikke fru Ross.

“Kan jeg arbejde her?”, spurgte jeg. “Jeg har brug for at finde ud af om sygdommen stammer herfra og jeg har fået til opgave at undersøge det”.

“Min dør står altid åben for dig”, svarede fru Ross, “Skal det være i forklædning?”

“Det burde ikke være nødvendigt”, svarede jeg.

“Det er noget forfærdeligt noget med enkefru Parker”, sagde hun. “Har du hørt det?”
“Jeg hørte det denne morgen”, løj jeg.

“Hun kunne ikke leve uden sin mand tænkte jeg”, sagde hun stille, men hun begyndte at tage tøjet af. “Jeg savner min mand, men livet går videre”. Hun løsnede selerne på min overall. “Fru…”. Hun lagde en finger over min læber.
“Jeg ved at du er forlovet med Anna, men hun er ikke i byen”. Jeg skulle til at protestere. “Og jeg gætter mig til at du er her af en speciel grund, så du vil opnå noget ved at arbejde her.” Jeg nikkede: “Det er ikke min opgave at gætte hvorfor, men for at holde mund, vil jeg have noget af dig.”

Der var ingen vej udenom. Vi klædte os af. Hun kommenterede mit korset. Jeg kunne se at hendes var godt spændt ind for at holde den massive krop på plads.

Vi lagde os i sengen og jeg lagde mig mellem hendes ben, hvorefter jeg begyndte at slikke hende. “Åh Matthew, du gør det så godt”. Hun stønnede og grynte: “Jeg er våd nu!” “Tag mig!!”

Jeg førte mit lem op i hende og hun stønnede “Du fylder mig ud” Jeg begyndte at støde og hun stønnede tungt. “Bliv ved, ikke noget med at komme endnu!” “Åh, åh, åh” gentog hun hver gang, at jeg stødte mit lem længere ind i hende. “Åh ja, jeg kommer”, hvinede hun, hvorefter hendes krop sitrede.

Jeg trak mit lem ud og lagde mig på ryggen. Hun rejste sig op og bøjede sig ind over mig, hvorefter hun tog mit lem i hendes mund. Hvor var hun god! Jeg stønnede tungt og kunne ikke holde min udløsning tilbage. Hun tog det hele ind og jeg tænkte kort over, hvor meget hun måtte have savnet sex med en mand, efter at hendes mand faldt bort.

Vi lå stille ved siden af hinanden i et stykke tid. Jeg ved ikke, hvor længe der gik, før det bankede på døren. Det var Pearl, som ud fra gangen fortalte fru Ross, at der var brug for hende i krostuen.

Efter at fru Ross var gået, klædte jeg mig på og gik tilbage til hospitalet, efter at have kigget ind hos købmanden for at se til Mary. Hun havde det bedre, hvilket jeg fortalte Roland, da vi skulle spise aftensmad. Næste dag stod jeg i baren og betjente kunder.

Der kom mange kunder på hotellet. Mange var soldater på vej til udskibning nede i Louisiana. Jeg spurgte Pearl til hvordan det gik med de andre, jeg kendte i byen. Kun de to søstre og deres mærkelige kinesiske ven manglede ud over de mange som havde meldt sig til militæret.

Mick kom hjem fra kostskolen og der gik ikke en dag, så var han igen tvunget til at være tjenestepige. Jeg hjalp fru Ross med at få ham i tøjet. Jeg kunne se at kostskolen havde været grundige med at snøre hans korset ind. Jeg havde tilbragt en del år på kostskolen, men havde ikke mødt nogen drenge, som havde fået snøret korsettet så meget ind. Da jeg spurgte fru Ross, fik jeg at vide at det var ægteparret, som havde anmodet skolen om det, da Micks fremtid efter deres mening var at tjene på hotellet og han skulle derfor helst ligne en tjenestepige. Jeg kunne også se at hans lem var låst ind i en metalboks lignende bur.

Micks øjne var døde og uden håb, da han fik kysen på, som skjulte det meste af hans ansigt.

Jeg havde fået lov til at gå med jakkesæt, da jeg skulle stå for hotellets bar. Enkelte kunder huskede de forfærdelige begivenheder året før og ville ikke se mig i øjnene. Måske var de flove. Jeg havde den opfattelse, at livet var for kort til at bære nag, og desuden var jeg i byen af en grund. Min opgave for mit land gik forud for alt.

En dag fik jeg besked på at hjælpe Mick med at hente varer fra Købmanden. Da vi kom derovre spurgte jeg til Mary. Hun havde fået det bedre og var på hospitalet for at høre om der var noget arbejde ud over det arbejde, hun i forvejen havde på hotellet. Midlerne var få og lidt ekstra penge skadede ingen.

Købmanden bad os om at følge ham ud på lageret. “Matthew, hjælp med mig at få Mick’s tøj af”. Jeg kiggede undrende på Købmanden, derefter på Mick, som nikkede.

Jeg hjalp Mick af med tøjet. Jeg kunne se at han var vokset. Som alle kostskole eleverne bar han det stramme læderkorset, der var hægtet foran og snøret på ryggen. De brede skulderremme som tvang hans skuldre bagud og fremhævede hans bryst så ud som om at de skar ind i huden.

Vi gik hen til den buk, som Eliott så ofte havde ligget hen over. Mick fik manchetter på, som blev bundet sammen på ryggen. Han fik et bidsel i munden efterfulgt af en pose af læder, som blev trukket ned over hovedet og snøret om halsen. Der var nogle små huller i posen, som lige akkurat sikrede at Mick fik luft nok. Man kunne se posen udvide sig og trække sig sammen. Købmanden spændte et bredt læderbælte hen over Micks krop, så han blev holdt ned på bukken. Jeg hjalp med at få sat manchetter på hans fødder, der blev fastgjort til bukken, så der var fri adgang til at købmanden kunne gøre hvad han ville.

Jeg kunne se at Micks penis var låst inde i en slags metalrør. En metalring omkring penisroden sikrede at man ikke kunne fjerne røret. Der var en lille åbning for enden af røret, så Mick kunne gå på toilettet.

Købmanden smurte noget fedtstof på sin finger og pressede den mod Micks lukkemuskel. Posen omkring Micks hoved trak sig skiftevis sammen og udvidede sig hurtigere. Fingeren gled ind i Mick og hans krop sitrede.

“Jeg vil sørge for at du kan få udløsning først”, sagde købmanden og strøg Mick hen over posen. Han tog en æske frem, hvor der stod “Doktor Young” og åbnede dem, hvorefter han tog den mindste af dem frem og pressede dem op Mick. Mick gryntede. Købmanden begyndte at pule Mick med buttpluggen. Posen, som Mick havde over hovedet, trak sig sammen og udvidede hurtigere og hurtigere. “Matthew, dril hans brystvorter”. Jeg gik hen til dem og rørte blidt hans brystvorter. Mick kom med det ene grynt efter det andet og det lød som om at han nød det.

Pludselig sitrede Micks krop og jeg kunne se at hans safter dryppede ned på gulvet.

Købmanden knappede op og hans store lem sprang ud. Den var allerede stiv. Han trak buttpluggen og førte den stive lem mod Micks lukkemuskel. Der kom nogle lyde inde fra posen og jeg kunne se at Mick nærmest hyperventilerede på den hastighed hvorved posen skiftevis udvidede sig og trak sig sammen.

Med et grynt pressede købmanden sit lem op i Mick og jeg fornemmede et dæmpet skrig fra Mick. Købmanden trak vejret dybt, før han startede med at pule Mick. En svag klage kom inde fra posen. Købmanden pulede løs. Han havde godt fat i læderremmen og der lød et klask fra Micks baller hver gang at købmanden stødte sit lem helt ind. Jeg kunne se at det begyndte at dryppe fra metalburet som Mick havde på. Det nærmest drypløb. “Din liderlige tøs, du tigger om det!”, stønnede købmanden.

Købmandens ene hånd tog fat om den læderrem, som holdt posen tæt til Micks hals og trak i remmen. Mick kæmpede for at få luft, og det ophidsede købmanden, som fik udløsning med et brøl. Micks krop blev slap.

Han løsnede remmen om Micks hals og trak posen af. Micks ansigt var svedigt og han var halvt bevidstløst. Savlen løb ud af hans ene mundvig. “Befri ham, når han er blevet frisk igen og sørg for at han ser anstændig ud, inden at I forlader lokalet”, sagde købmanden, hvorefter han gjorde sig klar til at betjene kunder og forlod lokalet.

Jeg fik Mick på benene igen efter noget tid. Jeg var noget forundret over at han bare havde accepteret at købmanden brugte ham, men som han forklarede, havde han efter et hårdt år på kostskolen lært at nyde det så meget, at han nu ikke kunne undvære at blive taget på den måde. Købmanden, som havde mistet Eliott, var faldet i snak med Mick. De havde udviklet et særligt forhold som Fru Ross ikke havde nogen viden om. Hun var bare glad for at købmanden ville låne Mick en gang imellem til arbejde, så hun ikke behøvede at se på ham. Det eneste som Mick var ked af, var at Fru Ross havde fået kostskolen til at låse hans penis ind i et metalrør. Hun havde begrundet det med at hun ikke ville have, at han gjorde en pige gravid, men han mistænkte, at det bare var en måde at straffe ham på.

Da Mick havde fået tøjet på, gik vi tilbage til hotellet. Nogle timer senere var det blevet tid til at gå hjem fra arbejde, så jeg sagde farvel til fru Ross og begav mig tilbage mod hospitalet.
Historien fortsætter under reklamen

Om aftenen talte jeg med Roland. Jeg havde ingen nyheder om, hvem der kunne stå bag pandemien, udover at de to søstre var som sunket i jorden. Roland vil tage kontakt til Alice og doktor Stirling, så de kunne holde officeren opdateret om mine undersøgelser. Vi var stadig langt fra at finde ud af, hvorfor folk blev syge.