Bankdirektørens sexslave 1

”Du skal betingelsesløst og fuldstændigt hengive dig til mig seksuelt, og i et og alt være min sexslave.”

Forfatter: Mads

Introduktion

Lina ventede uroligt, mens bankrådgiveren gennemgik den store bunke papirer, og af og til konfererede med sin PC eller en af sine kolleger. Da han vendte tilbage til skrivebordet, kunne hun ikke se, om det var godt eller skidt. ”Det er en meget uigennemskuelig situation, De er havnet i,” sagde han. ”Normalt vil vi umiddelbart godkende en konto med et vist overtræk indtil midlerne fra boet kan frigives – men som De jo også selv fortæller, er det et spørgsmål, hvor meget Deres mand overhovedet efterlader.”

Hjertet sank dybt ned i brystet på Lina. Hendes mand havde både spillet voldsomt og brugt penge i store mængder på andre kvinder. Hun var stadig rødglødende af raseri over hans bedrag – som hun først havde opdaget for seks dage siden, da han kørte sig selv ihjel mod en bropille i en mega-brandert. ”Godt for ham, at han døde,” tænkte hun – ellers ville hun have både retsforfulgt ham og hængt ham ud til spot og spe i hele byen så alle kunne se hvilken svindler og kujon, han var.

Historien fortsætter under reklamen

”Men er der så slet ikke noget…” begyndte hun. Bankmanden afbrød hende venligt. ”Det kan tænkes. Jeg har ikke den nødvendige myndighed eller kompetence i sådan en sag – men jeg vil foreslå, at jeg lader vores direktør få deres sag til gennemsyn. Hun kan ikke nå at læse det hele i dag – men hvis det passer dem, foreslår hun et møde her, på hendes kontor, i morgen formiddag? Hvis det kan lade sig gøre, skulle jeg bede dem om lige at gå op og bekræfte mødet med hendes assistent.” Han pegede op ad trappen.

Lina gik op og ventede lidt i det elegante forkontor, før assistenten, en smart høj blondine i en elegant buksedragt, kom ud fra direktions-kontoret. ”Hej – du må være Lina? Jeg hedder Eva – ja, vi er ret uformelle og på fornavn heroppe. Kan du komme klokken 10 eller 11 i morgen?” Lina havde fået en periode fri fra sit arbejde som lærer på den lokale privatskole, så det var ikke noget problem.

Næste dag var Lina i banken 10 minutter før tid og blev straks sat i en lækker sofa og udstyret med en kop kaffe af Eva, som i dag var køligt sommerlig at se på i en halvlang grå nederdel og en hvid skjorte i et lækkert stof. Meget forretningsmæssigt, selv om Lina syntes at hendes hæle var meget høje – hun var lige ved at spørge om de dog ikke var trættende at gå i sådan en hel dag.

Præcis klokken 10 blev hun vist ind på kontoret og direktøren kom hende i møde. ”Jacqueline Simonsen – kald mig endeligt Jacqueline,” smilede hun mens hun gav hånd. Lina smilede og præsenterede sig – og blev et øjeblik lidt perpleks. Det var lige som om hun blev suget ind i direktørens blik. Jacqueline var en meget flot kvinde. Høj, tydeligvis meget veltrænet. Langt glat sort hår, som lige nu sad i en sporty hestehale og skinnede blankt i solen fra vinduerne. Hun var iklædt en mørk støvet-rød spadseredragt som sad perfekt og så ud som om den havde kostet flere tusinde kroner. Jakken stod åben og viste en råhvid skjorte, som stod åben nok til at afsløre en dyb kavalergang, men uden at være upassende.

Direktøren gik lige til sagen. ”Jeg har en del dårligt nyt og måske også lidt godt. ” Igen det stærkt dragende blik. Lina vidste godt, hvor vigtigt det var at høre efter, men det var ligesom om hun følte verden forsvinde lidt.

”Med den indkomst, du har som lærer sammen med alle de fradrag og støtte plus udbetaling fra forsikringen, kan jeg ikke se nogen muligheder for at du kan sidde i huset længere end 6 måneder. Banken er villig til at støtte dig i den periode, men du må indse, at det primært kommer til at handle om at få solgt huset. Sådan som markedet er, skal du nok kunne få en pris, som dækker alle tabene – men du kommer til at stå tilbage med et ret lille overskud. Du er meget knyttet til dit job på skolen her, forstår jeg?”

Lina nikkede. Det var en ret eksklusiv privatskole, men det var ikke specielt derfor – eleverne var måske lidt mere motiverede for at lære end andre steder, men ellers havde de præcis de samme besværligheder og vanskeligheder som alle andre børn. Hendes speciale var afgangsklasserne – hun havde dem gerne fra 7. til 9. og alle var enige om, at hun havde et enestående forhold til de ellers ofte besværlige teenagere.

Igen så Jacqueline hende lige i øjnene. ”Det kan godt blive svært at finde noget at bo i inden for en rimelig afstand fra skolen – så dyre, som ejendomme er blevet.”

Lina var lige ved at få tårer i øjnene, men blinkede hurtigt og klarede skærene. ”Men – det eneste, jeg ikke kan opgive, er skolen. Ja, og så Maria, selvfølgelig!” Maria var hendes 17 – nå, nej, snart 18-årige datter, som for tiden var på højskole på den anden side af fjorden. Direktøren så længe på hende, roligt og eftertænksomt.

Helt automatisk tav Lina og sad stille. Det var ligesom om, at Jacqueline udstrålede en helt uvant autoritet og nærmest eksaminerede hende uden at sige noget. ”Det er vel noget, som følger med, når man er direktør,” tænkte Lina. Som alle i byen vidste hun, at bankdirektøren boede alene på Lykkesminde, det store palæ på toppen af bakken mellem byen og havet.

”Der er én mulighed, som jeg alene kan tilbyde dig. Derfor er det måske heldigt, at Henrik nedenunder spurgte mig til råds – ellers havde jeg nok ikke set sagen. På bagsiden af min ejendom er der en rimeligt stor og meget pæn lejlighed. Den er i to etager og lidt speciel, fordi den har indgang både udefra og fra hovedejendommen. Den har stået tom i et godt stykke tid nu. Der er en klausul på lejemålet, at den skal bebos af ejendommens ’faktotum’ – i dag ville vi vel sige administrationshjælp. Det vil sige, at der følger en forpligtelse med til at være behjælpelig med driften af huset. Ikke af driften af arealet – det er helt under forpagtning, Det beløber sig ikke til mere end nogle timer om ugen, men til gengæld er huslejen meget overkommelig. Jeg har ledt efter en passende person – præsentabel, stabil og troværdig – og tænker, at du kunne være en løsning?”

Lina var helt forvirret. ”De mener, du … kan jeg …? Kan vi så blive…?!”

Kapitel 1

Jacqueline bremsede Lina med en løftet hånd og igen det stærke blik. Hun gik hurtigt over og lukkede døren, før hun støttede sig mod kanten af bordet foran Lina. ”Der er én betingelse mere.” Lina følte, at de mørke, brune øjne naglede hende til stolen. ”Hvad jeg siger nu, kan du aldrig give videre. Jeg vil nægte nogensinde at have sagt det og i en sag om dit ord mod mit… tja. Og du kan nok også godt gennemskue, at du skal passe meget godt på din kreditværdighed.” Det blev sagt roligt og uden antydning af trussel i stemmen, men det gysede alligevel i Lina.

”Udover at udføre jobbet som administrationshjælp på ejendommen skal beboeren også varetage en meget vigtig funktion. For mig, personligt – det er en ufravigelig betingelse. Du opfylder alle de nemme krav – du er kvinde, du er køn, du har en fornuftig alder. Og du har et behov. Så langt er jeg sikker på, at vi er enige. Men der er en ting til – som vil stille krav til dig. Større, end du kan forestille dig. Og du vil få behov for megen hjælp fra mig til at opfylde dem.”

Lina forstod pludseligt ingenting. Men det rolige blik fra kvinden foran hende holdt hende fast og hun begyndte at rødme lidt. Så intenst var hun aldrig blevet set på før. Til hendes store forbløffelse rakte Jacqueline en hånd ud og lod den kærtegnende glide over hendes hår, ned af hendes kind til hagen som hun løftede lidt, så Lina så direkte op på hende.

”Du skal betingelsesløst og fuldstændigt hengive dig til mig seksuelt, helt og aldeles overgive din krop til mig. Skal du bo i lejligheden, må du ubetinget i et og alt være min sexslave.” Inden ordene rigtigt kunne trænge ind hos den chokerede Lina, fortsatte Jacqueline: ”Jeg går nu ud i 5 minutter. Jeg stoler på, at du udelukkende bruger tiden at reflektere over, hvad jeg har sagt. Når jeg kommer ind, har du to muligheder – enten rejser du dig, siger farvel og går. I så fald vil jeg stå ved mit løfte fra før om at banken støtter din situation i 6 måneder ved samtidigt salg af huset – men derfra er du på egne ben. Og jeg vil tro, at det nærmeste sted, du kan få råd til, er så langt væk, at du må sige dit job op. Eller også accepterer du. I det tilfælde siger du ingenting, men rejser dig blot op og tager dit tøj af. Det hele. Så samler du hænderne bag ryggen og ser ned. Intet andet.”

Et øjeblik endnu borede de mørke øjne sig ind i Linas – så gik Jacqueline ud. Dog – på vejen lod hun sin hånd strejfe over Linas skjorte, så den let, men tydeligt berørte begge brystvorter. Døren lukkedes med et lille klik. Som et startpistolskud vækkede det Lina. Hun så sig omkring, åbnede munden som for at sige noget, men der var jo ingen. Hun begyndte at rejse sig, men faldt så atter tilbage i stolen.

Tankerne for rundt i hovedet på hende. ”Hvad tænker hun på? Man kan da ikke… Slave? Hvad fanden tror hun om mig? Bare for penge…”

Lina så ned ad sig. Den lette berøring fra Jacquelines hånd havde hun næsten ikke lagt mærke til – men hendes brystvorter havde. De stod stift ud, som om de ville prikke hul i BH og skjorte. ”Nej! Det kan ikke passe. En kvinde – jeg har aldrig…” Nu sad hun uroligt i stolen. Tre minutter var allerede gået. Hvad skulle hun dog sige? Hendes elever, 6 måneder … det var lige før eksamen. Der kunne hun da umuligt rejse væk! Og Maria, som elskede at bo her mellem land og vand. Og hun kunne næsten få en lejlighed for sig selv, selv om de stadig boede sammen. Jo…

Men nej! ”Slave? Aldrig! Og jeg er sgu’ da ikke lesber. Jeg siger nej – og så skal vi sgu’ nok finde ud af det alligevel. Sådan en mær. Hun skal ikke…”

Jacqueline kom ind og gik roligt hen foran Lina. Lina trak vejret for at sige farvel med en ordentlig svada. Men blikket. Den mørkhårede kvinde så bare på hende, men for Lina var det som to stærke søgelys, der skinnede helt ind i hendes dybeste afkroge. Ordene blev væk og hun blev helt tør i halsen. Hun følte noget trække i sin skjorte og så ned. Til hendes forbløffelse var hendes hænder gået i gang med at knappe skjorteknapper op og trække skjorten op ad bukserne. Med store øjne og rødmen i kinderne så hun atter op – og blikket gjorde resten. Af faldt tøjet. Langsomt, meget tøvende, modstræbende. Men alligevel skete det.

Hun tøvede lidt med BH’en og lod et øjeblik hænderne blive foran brysterne, men de mørke øjne lod hende vide, at det var ikke acceptabelt. Så hun lod dem se brysterne. Hun var normalt godt tilfreds med sine bryster – ikke mange som var på hendes højde og lige så slanke havde bryster i størrelse 90D. Og nok var de bløde, men slet ikke hængende. Bare nok til at de vuggede, når hun gik og bølgede vildt, når hun blev bollet. Dengang hun blev, i hvert fald, før … hun kunne slet ikke tænke hans navn … idioten bedrog hende.

Længst tøvede hun med fingrene inden for trussernes elastik. Andre kvinder havde da set hende nøgen, set hendes almindelige bikini-barbering. I svømmehallens brusebad for eksempel. Men aldrig sådan her. På tomandshånd. Og på ordre. Alligevel adlød hendes hænder ordren i de dybbrune øjne og trak trusserne ned og lod dem falde. Helt nøgen stod Lina nu der. På et bankdirektørkontor. Hun var helt holdt op med at tænke. Det letteste af det hele var den sidste ordre. At se ned. Pludselig kunne hun slet ikke andet. Hun var hed i kinderne af skamrødme og bøjede hovedet, så hun kun så gråt gulvtæppe og Jacquelines fødder i de elegante, røde stiletter.

En lang pause. Selvom hun ikke kunne se op, vidste hun godt, at blikket udforskede hendes krop. Hun kunne mærke varmen i huden hen over brysterne, ned over maven, op og ned ad lårene og … der, mellem benene. Hun rystede lidt på benene og var så lige ved at gispe. Kunne Jacqueline, bare ved at se på hende…? Det kunne ikke passe! Hun var ikke ved at blive våd!
Jacqueline smilede svagt. Udefra var det umuligt at have nogen ide om den vulkan af lyst, som rasede inden i hende. Lige fra det sekund hun så Lina i banken dagen før, havde hun instinktivt sanset den utrolige kraft, som binder den perfekte herskerinde og den perfekt udvalgte slave sammen som intet andet. Hun havde selvfølgeligt tvivlet på, om hun virkeligt kunne have ret. Men ikke desto mindre havde hun fået mingeleret det sådan at Henrik havde henvist sagen til hende og endda troede, det var hans egen ide.

”Glimrende.” Hun gik langsomt rundt om Lina. ”Gå helt hen foran bordet og læn dig frem med hænderne på bordkanten.” Ordren blev ledsaget af et let pres mod Linas nøgne ryg og det gav ingen problemer at få hende til at adlyde. ”Ryk fødderne lidt bagud og spred benene. Mere!” Lina stod nu let fremadlænet og med benene godt spredt – en stilling, som gav Jacqueline den dobbelte fornøjelse af at have frit udsyn til Linas store bryster og uhindret adgang til alle hendes ynder.

Fra sin position bag Lina lod hun pludseligt to fingre glide ind bagfra langs Linas spalte. Lina gav et gisp og – uden hun vidste det – et ophidset støn. Og Jacquelines fingre blev tydeligt fugtige. ”Du kan jo lide det!” hviskede hun i øret på Lina. Hun holdt sine fingre helt stille, så Lina kun lige akkurat kunne mærke de var der. ”Skal jeg bevæge dem frem og tilbage?” Lina gispede igen. Hun turde ikke sige noget, stolede ikke på sin stemme. ”Skal jeg gnide mine fingre mod din kusse? Bed mig om det!” Det sidste med et smæld af autoritet i den ellers kælne stemme.

Lina vidste kun at hun stod i døren til en ny verden, som hendes krop hev hende ind i, selvom hendes vaner og opdragelse strittede imod. En pæn, moderne kvinde er ikke klar til at blive sexslave og stå nøgen og i fuld gang med lesbisk sex fra det ene øjeblik til det andet. Hun prøvede at rejse sig op og begyndte at protestere. ”Hør, nej, jeg vil ikke… Det er ikke …” Jacqueline timede sit indgreb perfekt. Hun rakte rundt om Lina og nulrede de brystvorter, hun lige før havde følt var så sensitive. Lina lukkede øjnene og kastede instinktivt hovedet tilbage for at række brysterne frem mod de kærtegnene. ”MMMmmmmmm… ” var det eneste, protesten løb ud i.

”Dine brystvorter kan også godt lide det, kan jeg mærke! De er så hårde mellem mine fingre.” Jacqueline klemte lidt hårdere og blev ophidset af følelsen af de stive brystvorter men også af tanken om, hvad hun hen ad vejen skulle udsætte dem for. Lina bare stønnede ophidset og slikkede sine tørre læber med tungen. ”De bliver endnu stivere, når jeg klemmer til, hva’? Med det var ikke det, vi skulle vel? Du skulle bede mig om at få gnedet kusse, så du rigtigt kan blive liderlig, ikke sandt?” Nu vred hun brystvorterne ganske let for at understrege ordren i sin stemme – men ikke helt nok til, at Lina blev bevidst om, at hun var offer for sin iboende trang til at blive behersket og straffet.

”Ja, ååh, be’ om – gnid dine fingre mod…” Hun kunne stadig ikke. ”Mod hvad? Mod din kusse? Nej, ikke helt. Mod din våde kusse? Ja, det lyder rigtigt. Sig det!” Lina stammede lidt i det, men ud kom det. ”Gn-gnid dine fingre mod min v-v-våde kusse… Åååhhhh…” Jacqueline slap brysterne og lod sine hænder mødes mellem Linas ben, den ene forfra og den anden bagfra. Blidt kærtegnede hun skamlæberne og den våde revne mellem dem og strejfede ind i mellem den hårde knop øverst oppe. Hver gang gav det en elektrisk sitren gennem Lina. Et øjeblik lod Jacqueline hende nyde det. ”Perfekt!” tænkte hun. Lina var den mest dominans-hungrende slave-kandidat, hun nogensinde havde mødt. ”Og hun ved det ikke engang selv endnu…”

Men Lina skulle give sig endnu mere hen. ”Du begynder jo at dryppe safter fra din kusse, skat,” sagde bankdirektøren, nu igen med den kælne stemme. ”Vil du gerne have min finger ind i dig?” Hun lod en finger tøve lige ved indgangen til det meget våde hul mellem Linas ben. ”Kom, bed mig om det! Sig, du vil have mig til at fingerkneppe dit våde hul – tig mig!” Den ene hånd havde nu igen fat i en stiv og dunkende brystvorte, mens fingeren stadig drillede Linas skedeindgang. Linas modstand forsvandt som dug for solen, så snart hun blev udsat for den dobbelte stimulans fra bryster og fisse. ”Stik din finger ind i mig”, fik hun fremstønnet. Jacqueline gav sig ikke og brystvorten fik et af de små vrid. ”Nej, du skal lære at høre ordentligt efter!” Endnu et mini-vrid, som fik Lina til at stønne med munden vidt åben. ”Sig det så: Fingerknep mit våde hul, be’ om!”

Lina underkastede sig villigt nu – alt for at de skønne bølger af ophidselse kunne fortsætte. Aldrig nogensinde før havde hun været så tændt. ”Åh, kom nu – fingerknep mit våde hul med dine skønne fingre!” Et eller andet sted bagest i hjernen var hun chokeret over at høre sig selv tale sådan, men det betød intet for nydelsen i hendes krop. Fingre? Jacqueline var ikke sen til at tage Lina bogstaveligt. I samme øjeblik hun hørte Lina føje sig, havde hun presset sin finger op i Linas varme indre. Men Linas bøn bad om mere… ”Så du vil gerne have flere fingre op i dig? Kan du godt lide at få fissen fyldt godt op? Kommer du bedst, når du kan mærke det stramme i din våde grotte, hva’?”

Hun pressede en finger mere op i Lina – så rigelig var smørelsen fra kussesafterne, at de gled uhindret helt til bunds. Langsomt bevægede hun de to fingre ind og ud og nød følelsen af Linas varme og plaskvåde indre og de våde lyde af fingrene, når de gled frem og tilbage. Hun tilføjede ubesværet en tredje finger, men tog den ud igen, da hun mærkede, at det ville bringe Lina over kanten på et øjeblik. Og det skulle hun ikke … endnu. Men Linas reaktion gav store løfter for nogle af de perverse aktiviteter, som Jacqueline nød at udsætte sine slaver for. Snart…

Den sorthårede kvinde fingerkneppede den hengivne blondine bagfra endnu en kort stund, suppleret med lette strøg over klitorisen og enkelte klem og vrid i de dunkende stive brystvorter. Da Lina begyndte at stønne rigtigt højt og tydeligt nærmede sig orgasmen, trak hun pludseligt fingrene til sig og chokerede Lina med et hårdt klask på den ene balle. ”Nej! Så nemt får min slave ikke lov at komme! Væn dig til, at du er helt under min kontrol – jeg bestemmer, hvornår du kan få orgasme. Og det er ikke lige nu!”

Lina klynkede og vrikkede bagud med røven for at finde fingrene igen. ”Be’ om! Stik dine dejlige fingre ind i mig igen… Knep mig med dem, kom nuuuu…” KLASK. Den anden balle fik et rødt mærke. ”Nej!” sagde bankdirektøren bestemt. ”Du skal bruge resten af dagen på at tænke på, hvilken nydelse, jeg kan give dig. Hver gang du tænker på mig, skal du huske følelsen af mine fingre dybt inde i din kusse og hvor tæt du var på at få den kraftigste orgasme i dit liv. Du skal glæde dig til at adlyde mine ordrer, så du kan opnå de følelser igen – så du kan prøve, hvad virkelig liderlighed er. Og dette er kun en lille forsmag – jeg lover dig, at jeg kan tage dig meget, meget højere op og give dig liderlighed, som du aldrig nogensinde har forestillet dig.”

Jacqueline gik om foran Lina og berørte hendes læber med de to saftvåde fingre. ”Sut mine fingre rene! Smag på dig selv, smag, hvor sjaskliderlig, du har været” Igen vidste Lina ikke, hvad der skete – men når Jacqueline talte sådan til hende, gjorde hun bare som beordret. Det var uvirkeligt og fuldstændigt vanvittigt, men også – hun vidste det ikke rigtigt. Dejligt? Rigtigt? Lydigt brugte hun tungen til at slikke på de to fingre og sugede dem ind i sin mund. ”Du stiller på Lykkesminde i aften, 19:30 præcis. Du vil være iført de højeste stilethæle, du har – sko eller støvler, det er lige meget, bare det er de højeste. Bortset fra dem er du splitternøgen, kun må du selvfølgeligt tage en frakke af en slags over dig. Er det forstået?” Lina stolede stadig ikke på sin stemme, men nikkede.

Lige nu ville hun helst bare tage derud med det samme. Jacqueline løftede igen hendes hoved, så hun kunne se Lina direkte ind i øjnene. For at understrege sine ord, tog hun et godt greb i en af Linas brystvorter, som stadig stod stift, ret ud i luften. ”Fra nu og til du kommer til Lykkesminde rører du ikke ved dig selv! Du er helt og aldeles min – og kun jeg kan give dig retten til tilfredsstillelse. Denne her seddel giver dig resten af instruktionerne. Luk den først op, når du er hjemme – og den skal følges til punkt og prikke. Er det forstået?” Brystvorten fik det hårdeste vrid, den endnu havde prøvet.

Lina nikkede og slog øjnene ned. Hendes krop higede efter mere og fortalte hende, at der ingen vej var tilbage, men hun var også skamfuld og forvirret over hvad der var sket. Hendes verden var måske væltet med mandens død, men i løbet af den sidste halve time var den blevet til et helt nyt univers.

Historien fortsætter under reklamen

Læs afsnit 2 af Bankdirektørens sexslave

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (36har stemt 4,22 af 5)
Loading...

13 kommentarer

  1. Polle

    18. september 2014 kl 22:40

    Dejlig start det bliver til mange timers god læsning

    0
  2. slavetøsen17

    11. juni 2014 kl 22:12

    Tøsen hilser pænt, der skulle vel ikke være en herskerinde fra syd midt jylland gemt her et sted som vil tage sig af en liderlig skamløs slave tøjte som jeg selv.. Skriv meget gerne til Slavetoesen123@live.dk

    0
  3. a.k.

    9. december 2012 kl 16:10

    Godt skrevet. vildt liderligt,ser spændt frem til nye afsnit

    0
  4. Malina

    26. oktober 2012 kl 20:27

    wow, glæder mig til ae læse videre 😉

    0
  5. sydjyskherre@gmail.com

    23. oktober 2012 kl 17:08

    Dejlig historie ;0)

    0
  6. Danny

    23. oktober 2012 kl 0:09

    Wow, den bedste historie længe! Kom endelig snart med en fortsættelse! Meget snart!

    0
  7. Kyllingen

    22. oktober 2012 kl 21:09

    Sindssygt lækker historie!
    Jeg glæder mig vildt til at høre om Linas aften… Og hvad der sker når hun flytter ind…. Om datteren bliver involveret;-)

    0
    • Mads

      28. oktober 2012 kl 19:17 - som svar på Kyllingen

      …det gør hun. MEn der går nu en rum tid, der er meget, der skal ske først 🙂

      0
  8. allan

    22. oktober 2012 kl 15:34

    Intet er bedre end en lydig slavetøz

    0
  9. slavetøzen

    22. oktober 2012 kl 9:02

    Mummms en lækker start 🙂 Glæder mig over udsigten til en rigtig dejlig og pirrende fortælling.

    0
    • brian

      22. oktober 2012 kl 17:02 - som svar på slavetøzen

      Slavetøs vel du have samme tur af en moden mand på 52 og fra Pandrup og hvor kommer du fra SF

      0
      • henrik

        27. oktober 2012 kl 10:52 - som svar på brian

        hej vi er et ungt par på 25 år som gerne vil bruges som slaver
        ********(Red. har fjernet telefonnummer. Du kan evt. skrive din email-adresse istedet)

        0
    • Kim 18

      22. oktober 2012 kl 17:04 - som svar på slavetøzen

      Heey slavetøzen 😉
      Hvor i landet er du fra og hvor gammel er du ? 🙂

      0

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight