Det var en dejlig sommerdag lige over middag. Manden spejdede ud over vandet.

Aftalen var klokken et så han var i god tid. Ude af øjenkrogene kunne han se kvinden på bagsæde af sin bil. Kvinden sad med et sort tørklæde for øjnene.

I det samme hørte han en sagte brummen i det fjerne. På grund af solflimmer kunne han ikke se noget men han vidste det måtte være ham. Lyden tog til og få minutter senere flød en stor motorbåd i havnen. Båden lag til og blev fortøjet af skipperen.

-Er alt som det skal være? – spørgende ser manden hen til skipperen.

-Alt er ok. – lød svaret fra skipperen som let sprang i land.

Skipperen rakte manden hånden – Hvordan har hun det? Spurgte han manden.

– nervøs og spændt – sagde manden og så lidt urolig på skipperen som med sine 1,95 meter

ragede højt op over manden som følte sig en smule nervøs ved hel situationen. Men det var en aftale at nu skulle hun opdrages. En smule jalousi blussede op i hans indre som kæmpede med en let kriller i han lavere regioner. Han blev afbrudt i sine tanker da skipperen som kunne se mandens nervøse bevægelser sagde – Der ingen grund til bekymringer havet er rolig og vi skal jo ikke til verdens ende. Turen tager kun en par timer og Herren venter allerede.

Manden smilede – Ok, men husk nu hvis hun ikke vil lystre skal hun straffes.

-Det skal jeg nok du kan være ganske rolig men hent hende nu vi skal afsted – svarede skipperen. Manden gik hen til bilen og hentede kvinden.

Kvinden fulgte forsigtig med manden som holdt hendes ene hånd den anden knugede frakken ind til kroppen. Hendes højhælede sko gav genlyd på fliserne. Manden førte hende hen til skipperen som sagde kort – før hende om bord vi er klar til afgang.

Manden førte kvinden i salonen og strejfede ganske kort igennem hedes lange kastanjebrune hår. Han stillede hende i midten af salonen som han uden et ord forlod.

På vejen fra bord nikkede han kort til skipperen og skyndte sig hen til bilen. Tankerne hvirvlede rundt i hans hoved. Situationen havde haft sin virkning. Bag rattet i bilen skulle han lige rette op på en genstridig legemsdel inden han kørte derfra.

Kvinden stod i rummet og fornemmede skibets lette vuggen. Hun følte sig alene , en smule bange og ophidsede. Det sorte klæde forhindrede hende effektiv i at kunne se noget som helst men lyden af døren som gik fik hende instinktiv til at vende hoved i retningen hvor lyden kom fra.

– Dit navn – hørte hun en kold stemme.

– Anna- svarede hun forskrækket.

– Det bliver til ‘A’ er det forstået – sagde stemmen hårdt.

– Ja- svarede Anna.

– Det hedder Ja Herre-.

– Ja Herre – svarede Anna uden tøven. Hendes mand havde advaret hende.

– Hvor gammel er du kvinde?-

– 40 år- lød svaret

– 40 år hvad..? kom det hård fra ham

– 40 år Herre. Hun vidste det godt men havde glemt det.

– Det husker vi lige til senere kvinde! – Herrens stemme føltes truende og han fortsatte

– A du er overgivet til mig og jeg skal opdrage og oplære dig til at være en lydig slave som tjener sin herre. Du skal lære at adlyde og behage, stille din krop uden betingelser til rådighed. Du kan sige fra nu og gå hjem til din mand eller blive og opfylde din mands ønsker. Kommer du med mig bliver du hos mig i 14 dage og jeg har fået lov til at opdrage dig som jeg mener du burde opdrages min ord bliver din lov. Har du forstået hvad jeg lige har sagt? – stemmen var kold og kynisk og Anna fik kuldegysninger. Skulle hun sige fra? De havde snakket det hele igennem, hun følte en let rislen ned ad rykken.

Anna tøvede et par sekunder.

– Ja Herre – svarede hun. – Jeg ønsker at følge med dem.

Et øjeblik senere stod skibet ude af havnen med en ukendt bestemmelses sted.

Nu var der ingen vej tilbage. Løbet var kørt, fremtiden usikker for Anna.

Tiden føltes uendelig lang. Annas ben begyndte at ryste svag. Men hun fornemmede at båden sagtnede farten. Døren blev åbnet og kølig luft rørte ved hendes ansigt.

-Så er vi ved at være hjemme- den kolde stemme fik hende til at komme tilbage til virkeligheden. En hånd greb hendes overarm og fortalte med bestemthed at hun skulle føle med.

– Pas på hovedet – advarede stemmen, for sent og en skærende smerte ramte hende lige i panden så tårerne pressede sig på.

– Hvis jeg siger noget skal du gøre det omgående forestået ?

– Ja herre – skyndte Anna sig at sige.

De fortsatte nu fra bord og hun kunne mærke fortovets fliser under sig. Efter et kort øjeblik

førte hånden Anna op ad en trappe og snart efter igennem en dør som lukkedes efter dem.

– Stop og står stille – lød kommandoen som hun prompte reagerede på.

– Udmærket, du er ved at komme efter det – konstaterede den kolde stemme.

Hun kunne høre at en dør blev åbnet og lukket .

En ny stemme – Før hende i mit arbejdsværelse –

Hånden guidede hende til værelset.

– Vent her – din mester kommer snart befalede den kolde stemme og forlod rummet.

Hun kunne høre svag at nogen talte et eller anden sted, at en dør blev lukket, trin på en trappe men alt lidt længere væk. Det var en behagelig temperatur i rummet men hendes tanker blev afbrudt af en rolig men bestemt stemme.

– Dit navn?-

– A – svarede hun skælvende.

– Vi har ventet dig min skat, med længsel – stemmen antog en faretruende drejning som Anna ikke kunne lide.

– Tag din frakke af – fortsatte stemmen.

Hun lod frakken glide på gulvet og med et blev hun bevist at hun ikke havde andet en hendes sko på. Fornemmelsen over at være nøgen og til almen beskuelse føltes pirrende.

– Drej rundt, men langsomt, jeg skal lige se varen før vi fortsætter med din uddannelse.

Hvad mente han med det, tænkte Anna og drejede langsom rundt. Hun følte hans øjne på sin krop.

– Løft armene –

Hun følte at hendes bryster fik et lille løft og noget strejfede hen over vorterne som rejste sig uden hun kunne gøre noget ved det.

– Bøj dig forover og hænder på dine baller-

-Hvad for noget- svarede Anna og hendes hænder prøvede samtidig at fjerne det bind hun havde for øjnene.

Hun nåede kun halvvejs. Brutal tog nogen hendes arme , vred dem om på ryggen og inden hun kunne sige noget klikkede et på håndjern om hendes håndled.

– Nå er det med den på ? Så må vi desværre vise dig hvad der venter dig ved ulydighed.- stemmen talte rolig, nærmest en lille smule skuffet.

– Ført hende til Martha.-

Nej hvad er det her for noget. Hvad havde hun sagt ja til? Hun troede det kunne være spændende at prøve noget som hun havde læst om. Hendes fantasier, når hun læste erotiske noveller, fik hende til at lege med sig selv, eller når hendes mand tog hende bagefra og ved hver stød tænkte hun på at nogen tvang hende til det. Men i dette øjeblik var hun ikke sikker på sig selv.

3 kommentarer

1. Polle 2

   22/12/2015 kl 16:35

   Dejlig start

   3+

   Besvar kommentar
2. Anonym

   26/09/2015 kl 23:07

   En god start

   1+

   Besvar kommentar
3. preben

   26/02/2012 kl 16:58

   spændende læsning,og hvad sker der nu

   2+

   Besvar kommentar