Ikke Bedre Værd – 22

Alene sammen blandt 27.000 mennesker…Hun har lyst til at kysse ham, men tør ikke ude i det fri blandt andre

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Freja arbejder koncentreret med en afleveringsopgave i samfundsfag en tidlig søndag eftermiddag i stuen i funkisvillaen tre uger efter hun fyldte 18. Der er fem timer til 2g. opgaven skal afleveres, og hun er godt tilfreds. Der er allerede et solidt 10-tal på skærmen foran hende, men med nogle uddybninger af flere pointer og mere skrald på konklusionen, så vil hun over de næste timer på magisk vis give karakteren et nøk opad. Endnu et 12-tal.

HUN SER OP fra spisebordet i stuen, da hun hører ham komme nynnende ned ad trapperne. Han har bar overkrop, stramme sorte jeans og en hvid trøje i hånden. ‘Hej’ siger han. ‘Hey’ replicerer Freja. Ser på ham. Rolig og glad. Så forandres hendes ansigtsudtryk, da han fører trøjen over hovedet, et kort øjeblik er han bare bar torso, og halvlangt, lyst tykt hår, så begynder hun at fnise. ‘Ej, det gør du bare ikke?’ En fodboldtrøje. Det står på en ret solid 1. plads i hendes bog over kikset påklædning.

‘Jamen, det gør jeg da i den grad’ svarer han, for så nynnende at fremture, yderligere provokere: ‘Ho-ved-stad-en. Vi elsker FCK…’ ‘Nej, nej, nej’ fniser Freja. ‘Det SÅ kikset!’

‘Freja, du er stadig ubagt. Dine frontallapper er endnu ikke vokset sammen, så der er nuancer i livet du ikke helt kan begribe eller forstå.’ ‘Hmm….’ Freja ser smilende på ham. Fucking rockstjerne. Hans smil. ‘Vil du med ind til kamp? Min makker har meldt afbud. Jeg har hans kort på min telefon.’ Freja ryster på hovedet. Det er da bare det sidste hun skal. Og der er opgaven.

Maj solen skinner udenfor. Tigger nærmest om at kærtegne Frejas ansigt og krop. Og med ham ved sin side? Så kan hun vel godt komme igennem en fodboldkamp? Hun ser ned på sin computerskærm. Måske det bare er én af de dage, hvor man skal stille sig tilfreds med et 10-tal og se hvad der findes af oplevelser i den virkelige verden? ‘To sec. Jeg sender lige den her, og så smutter jeg op og skifter tøj, men…’ hun ser advarende op på ham, en løftet pegende finger der hvert øjeblik kan gå af. ‘Du synger ikke fodboldsange, aftale?’ Hans blå, glade øjne lyser mod hende, mens han nikker.

HAN SYNGER FCK-SANGE i bilen hele den korte tur ind til Parken i hjertet af Østerbro, og Freja kan ikke stoppe sit grineflip. Smider bilen et sted hvor der er relativt stor sandsynlighed for at en parkeringsvagt vil sætte en venlig hilsen i forruden af den grå Tesla. Freja ser op på ham, da de går fra bilen. Han er så ligeglad med alt hvad andre mennesker bekymrer sig om. Fucking rockstjerne. I læderjakke. Hun fører sorte solbriller over sine øjne. Er nu også ret tilfreds med sit eget look. Matcher ham i stramme, sorte jeans der er som malet på hendes underkrop, en sort T-shirt der stumper fem centimeter over navlen og viser bart, brunt maveskind, sorte støvletter og en næsten identisk sort læderjakke.

DET ER SÅ meget sjovere, end Freja havde forestillet sig, at være til fodbold. Hun havde tænkt en loge og jakkesæt men pladserne er ude i det fri, nederst på det øverste af C-tribunen. Han hilser på flere af de omkringsiddende, der alle hilser igen. De ser på hende med nysgerrige øjne og, ja okay, mange holder aldrig helt op med at se på hende, selv da kampen starter minutter efter, tiltrækker Frejas, slanke, 18-årige krop og smukke ansigt med det tykke blonde hår mange blikke.

‘OKAY, VI ER i hvid, vi spiller den retning, og vi skal score i det mål dernede.’ Han peger faktisk tilmed. ‘Er det rigtigt?’ svarer hun sarkastisk, mens hun spydigt trækker det sidste ord ud. ‘Tak for Mansplaining.’ Der er direkte adgang til hans øjne, solbrillerne er af. Freja ved at de kører hjem og har sex, sådan relativt kort tid efter de er kommet ind ad døren i funkisvillaen igen. Flere gange. Måske de ikke engang slipper ud af bilens beskyttende karosseri før de knalder? Det er én af de dage. Deres blikke er låst i hinanden, og ingen af dem ser rigtigt på banen i de sekunder hvor hjemmeholdet scorer det første mål, og Freja får faktisk næsten et chok, da 27.000 ellevilde fans på stadion rejser sig op og råber alt hvad de kan.

HAN SER SÅ glad ud, da han i en forsinket sekvens rejser sig op. Armene strakt mod himlen. Hun ser en dreng i en voksen mands krop i sprækkerne af ham. Hun ser ham. Hun kan lide, hvad hun ser. Hun rejser sig op. Følger trop. Jubler med ham. Han krammer hende ind til sig. ‘Så’ siger han, mens han ser ned på hende, ‘Så er vi i gang!’

I HALVLEGEN STENER Freja med sin telefon i hånden, mens han går ind og henter drikkevarer. Da han kommer retur med to papkrus, sidder hun og fniser af noget på sin telefon. Han rækker hende et krus. ‘Hvad er det, der er så sjovt?’

Freja bliver pludselig selvbevidst, bange for at vise ham noget, hun synes er kikset men sjovt, for hvad nu hvis han ikke griner? ‘Det er sådan et sted med…’ hun ser op på ham ‘far-jokes’. Her stopper hun, en kort pause, for ordet der starter med f, det kan noget, når hun tænker på ham og grænserne er mudrede og fulde af nuancer og i sengen bruger de det på engelsk. Får styr på sin stemme igen. ‘Og de… altså, de er så dårlige, at de er sjove.’ ‘Må jeg se?’ Freja bider sig i sin læbe, drejer så skærmen mod ham, ser hans ansigt mens de blå øjne lynhurtigt dissekerer teksten:

‘Min kone truer med at forlade mig, fordi hun synes, at jeg spiller for meget poker.
Jeg tror, hun bluffer!’

HANS ANSIGT BLIVER næsten mere blødt, da han begynder at grine. Freja griner med ham. Placerer sit ansigt mod hans skulder mens hans krop ryster af latter. Kampen starter igen, og der går vitterligt under 30 sekunder før bolden ligger i det rigtige mål. Allerede da Freja rejser sig op, mærker hun godt, at noget er forkert, noget er galt, men hun kan ikke stoppe sin krop, stoppe jubelbrølet i sin mund. Skriger mod himlen. Gør som han gjorde før.

HUN ER DEN eneste på hele C-sektionen der står op. Den eneste der råber. Folk omkring hende kigger på hende med smil i øjnene. Og hun ved det godt, allerede før han trækker let i snippen af hendes læderjakke. ‘Freja, de har byttet side. Vi blev scoret imod.’ Nu står hun alligevel op. Der er publikum på. Hendes smil er så charmerende, at selv dem med bistre miner bløder op. Specielt da hun krydser sine arme, peger i begge retninger med strittende pegefingre på hver hånd: ‘Altså… så nu skal vi spille den vej?’ Gør sin stemme dummere end blond. Blond med blond på. ‘Damm it’ siger hun lavmælt. ‘Kom så FC’ råber hun højt med hænderne for munden formet som en tragt. Sætter sig ned. ‘Okay’ hvisker hun bedende i øret på ham. ‘Kan vi ikke godt tage hjem nu?’

HAN BARE SER på hende. Tabt for omverdenen. Fortabt? Freja rækker ud. Tager sit krus. Det er varm chokolade. Med et twist. Smagen af rom brænder igennem. ‘Det er godt nok en god chokolade’ siger hun lavmælt. Ser på hans krus. Han har ikke drukket sprut siden… ikke siden dengang. Hun vil ikke spørge, men hendes mund overtager for hende: ‘Smager din lige så godt?’ Han ryster på hovedet. Ved hvor hun er. ‘Nej, min smager mindre stærkt. Vil du smage?’ Hun læser underteksten. Vil du teste mig? Ser ind i hans øjne. Summen af laster er konstant. Hvis han ikke gør det mere, andet end en kølig pils eller to om måneden, hvor får han så sit kick fra? Hvad er hans dope? Hvordan får han den overspænding i sine blå øjne?

OG SÅ GÅR det op for Freja, dér midt i et mere end halvt fyldt Parken en forårsdag hvor solen spiller med, og hun bliver så glad og rørt og… Hans drug er ikke noget. Det er en nogen. Han føder energi og gnist på en helt speciel skabning, der først lige officielt er blevet voksen.

DERES ANSIGTER ER en halv meter fra hinanden. Alene sammen blandt 27.000 mennesker. Hun har lyst til at kysse ham, men tør ikke ude i det fri blandt andre. Han bøjer sig frem, kysser hende blidt, og selv om alle omkring dem pludselig begynder at tale mere højt, eksalteret for så at eksplodere i jubel, da hjemmeholdet igen er foran i kampen, så er der ikke nogen af dem der registrerer det. De bliver badet i øl fra fire-fem svævende ølkrus kastet fra nogle rækker bag dem. Freja kysser ham blidt igen, for så mere grådigt at give ham tunge. Jublen overdøver alt. Hun trækker sig lidt væk fra ham. Ser på ham. Aer ham. Så bøjer hun sig ind mod ham. Hvisker noget i øret på ham. Ord. Der danner et løfte. Noget hun vil indfri. Inden for de næste 75 minutter. Når de er lidt mere alene, end de er nu.

DA KAMPEN ER slut tager han hende med ned i Shoppen. ‘Du skal lige have en trøje!’ Hun bare nikker, kan godt lide sammenholdet, følelsen af at være i fælles orbit med alle de glade mennesker omkring dem i hvidt. ‘Det er da det, jeg skal.’ Hun prøver en small af de hvide, syntetiske hjemmebanetrøjer. Den sidder til over brystet. Ser i hans øjne, at det ikke er noget problem. Hun smiler. Fugter drilsk en tunge mellem sine bløde, tykke læber. Beholder den på. Han flår mærket af. Betaler ved kassen mens han peger på Freja, der smilende ser på den mandlige ekspedient. Han ser på hende lidt længere end hvad der egentligt er nødvendigt i situationen.

Ud af øjenkrogen får Freja øje på noget på et stativ. Dén har han ikke. Og han fylder snart 50. Hun må tilbage igen inden for de næste måneder.

I VRIMLEN AF fans klædt i hvidt der går glade og smilende hjemad ude i maj solen er det ikke ham der rækker ud og tager hendes hånd, men Freja der fletter sine fingre på højre hånd ind i hans store venstre hånd.
Historien fortsætter under reklamen

Seks-syv modstander fans går imod dem. Én holder et flag, der slæber mod asfalten. De ser tomme ud. Udslukte. Freja ser op på ham, kysser hans læderjakke, og før deres høje, atletiske slanke skikkelser med de hvide T-shirts halvt dækket til af sorte læderjakker forsvinder i vrimlen af mennesker, når hun lige at tænke, så viklet ind i fællesskabet med alle FCK-fans, at det er okay, at de er kede af det, altså de andre.

For hvis der er et vindende hold, er der også tabere og de fortjener det.

Det er modstanderne. De er Ikke Bedre Værd.
(22 af 27)
Læs næste afsnit

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

9 kommentarer

  1. FLH

    22/11/2021 kl 22:19

    Hej Marcus

    tusind tak for en indtilvidere fantastisks historie. Stoppede med at læse dine historier, efter jeg gik i gang med “Hvis pige”, da det på flere måder blev for grænseoverskridende at læse. Nu er det ca. et år siden jeg stoppede og valgte nu at gå ind og læse nogle af dine nyere historier. “Ikke bedre værd” serien er helt fantastisk og minder meget om historierne om Anna og hendes søster, som jeg vilde med.
    glæder mig til næste afsnit

    vh FLH

    1+
    Besvar kommentar

  2. Anonym

    21/11/2021 kl 23:06

    Wow. Mand. Bliver det her virkelig en happy ending? Tør du, Marcus?

    2+
    Besvar kommentar

  3. Reha

    18/11/2021 kl 20:07

    Hverken FCK eller nogen anden klub, sagt på en anden måde, hvorfor skal 22 mand slås om en bold når de kan få en hver 😉. Jeg spør bare 🤪?

    0
    Besvar kommentar

  4. Reha

    18/11/2021 kl 14:25

    Så er jeg nok lovlig undskyldt, jeg er fra den modsatte ende af landet 😉.

    0
    Besvar kommentar

    • Emil

      18/11/2021 kl 14:45 - som svar på Reha

      Så længe du ikke holder med FCK så er du undskyldt. 😀

      2+
      Besvar kommentar

  5. Reha

    18/11/2021 kl 11:12

    Hvorfor ikke, er fck fans hellige, Emil? I øvrigt skriver Markus da virkelig godt!

    2+
    Besvar kommentar

    • Emil

      18/11/2021 kl 13:49 - som svar på Reha

      Det var et forsøg på at være morsom, såmænd. Men min halvtøre nordjyske facon er måske svært gennemskuelig.

      0
      Besvar kommentar

  6. Emil

    18/11/2021 kl 10:35

    En ting er tortur og død. Men en historie med 2 FCK fans? Det gør du bare ikke!

    11+
    Besvar kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *