Grev Alenfeldt – 1

“Ved I hvad det betyder, at være min personlige tjenestepige?” Pigerne mumlede igen og rystede på hovedet. “Det betyder ..

Forfatter: Jens G

Året er 1666. Grev Alenfeldt sad i sin herregård ved sit store tunge egetræsbord og funderede over hvad livet havde budt ham det seneste år. For 14 måneder siden havde han til et bal mødt Caroline, den underskønne datter af Grev Vasatorp. Hun var den smukkeste kvinde han nogensinde havde set og han var straks blevet forelsket i hende.

Han kurtiserede hende hele aftenen og ved enhver lejlighed i tiden derefter. Efter 2 måneder havde han friet til hende og til hans overraskelse og ikke mindst store glæde havde hun sagt ja. Godt nok var han en høj flot og muskuløs mand, men han var trods alt 25 år ældre end hende, så det var ingen selvfølge, at hun havde sagt ja til giftermålet.

Brylluppet var hurtigt blevet arrangeret og kort tid efter brylluppet var hun blevet gravid. Det var endnu en stor glæde for greven, at der var en arving og efterfølger til grevskabet på vej. Men så hørte glæden og lykken op. Det blev en hård og kompliceret fødsel og barnet – en dreng – døde dagen efter fødslen. Og tre dage senere døde hans smukke kone – hans livs kærlighed. Med et var han igen en ensom mand.

Hvad havde han gjort for at skulle udsættes for dette? Han var en venlig og retfærdig mand – han behandlede alle – greve så vel som bonde – pænt og med respekt. Og var dette så guds “belønning”? Præsten fablede en masse om guds prøvelser og man skulle være stærk i troen i modgang. Men greven var blevet en bitter mand. Gud havde taget hans smukke elskede kone og hans barn fra ham. Og det gjorde ham bitter og fik ham til at tvivle på guds kærlighed.

Bitterheden gjorde, at han ikke var den venlige mand han plejede at være – han var sur og gnaven og behandlede ikke mere folk med venlighed og respekt, men råbte og skældte ud for selv små ubetydelige ting.

Nu sad han så her og funderede. Gud havde vendt ham ryggen – sådan følte han det. Så hvorfor skulle han være den gode mand – hvorfor skulle han behandle sine folk med respekt – hvorfor skulle han ikke bare gøre som det passede ham? Han vidste at han aldrig ville finde en ny kone. Ingen anden kunne nogen sinde tage den plads som Caroline havde i hans hjerte. Men han var jo stadig en stærk og viril mand – han havde stadig behov for at have kvinder i sin private gemak, når det passede ham.

Greven tænkte over det. Nej, ikke kvinder. Han ville altid sammenligne dem med Caroline og ingen kvinde ville nogensinde kunne måle sig med hende. Piger. Det skulle være piger. Dem ville han ikke sammenligne med Caroline. Og de kunne vel ligeså vel opfylde hans behov. Ja, selvfølgelig – det var den indlysende løsning.

Greven ringede med klokken for at tilkalde en tjener. Han bad tjeneren om at tilkalde kaptajn Frigg. Kaptajn Frigg var lederen af hans eget lille regiment soldater og det havde han været i 20 år. Kaptajn Frigg tog sig bl.a. af de grove opgave, som f.eks. at inddrive skatter fra de bønder, som var lidt modvillige med betalingen. Men nu havde greven en helt anden opgave til Kaptajn Frigg.

Der gik 10 minutter og så bankede Kaptajn Frigg på døren. Greven bad ham indenfor. Han bad kaptajnen om at samle 10 mand og ride ud til de 4 landsbyer, som lå på grevens land. I alle 4 byer skulle han samle alle piger mellem 10 og 13 år. De grimme og tykke skulle han lade tilbage, men alle de slanke og pæne skulle han bringe med sig til herregården. Kaptajnen undrede sig over opgaven og spurgte ind til grunden.

Greven sagde blot at de skulle være personlige tjenere på alle måder. Kaptajnen var en klog mand og kunne nok regne ud hvad “på alle måder” betød. Han var chokeret og påpegede, at det næppe var nogen god ide. Men greven vrissede af ham og sagde at det skulle han slet ikke blande sig i og påpegede, at han, greven, havde ret til at gøre med folket, som han ville. Kaptajnen havde selvfølgelig bemærket, at greven var blevet en anden efter at hans kone døde. Han var ikke den samme venlige mand som før, og han vidste, at han ikke kunne tale greven til rette og lovede at udføre opgaven hurtigst muligt.

Næste morgen vågnede greven op ad formiddagen ved at der var et vældigt postyr nede på gårdspladsen. Han steg ud af sengen og kiggede ud ad vinduet ned i gården. En stor flok piger var samlet midt på gårdspladsen og rundt om stod mange af tjenestefolkene og ytrede deres forundring over, hvad der skete.

Så hørte greven kaptajnens myndige stemme. “Stille” råbte han, “det er grevens ordre, og det skal I ikke mene noget som helst om. Gå straks tilbage til jeres arbejde”.

Greven, som jo lige var stået op og derfor var nøgen, tog sin kåbe på og tilkaldte en tjener. Tjeneren fik besked på at bede kaptajnen om at samle alle pigerne i den store sal.

Lidt senere bankede kaptajnen på og sagde at pigerne var klar. Greven gik hen til den store sal. Og da han trådte ind så han til sin tilfredshed, at der var næste 40 unge piger til stede. Kaptajnen og nogle tjenestefolk var der også.

Greven bad dem alle om at forsvinde. Så bad han pigerne om at stille sig på 4 rækker. Han kigede rundt på dem og konstaterede til sin glæde, at der var en hel del kønne imellem.

“I ved ikke hvorfor I er her vel?” Pigerne mumlede og rystede på hovederne. “Nogle af jer skal være mine personlige tjenestepiger”. Er der nogen af jer der ikke vil være tjenestepige for mig. Fire af pigerne rakte hånden op. “Og hvorfor så ikke det?” sagde greven i et skarpt tonefald. Ingen af pigerne sagde noget.

Greven pegede på en af de piger, som havde rakt hånden op. “Hvorfor?” spurgte han igen. “Jeg vil gerne hjem til min mor og far og søskende” svarede hun spagt.

“Jaså” sagde greven, “men det kommer I ikke og I vil fortryde at I sagde nej til mig for nu kommer I til at tjene nede i grisestien. Stil jer derover.

De 4 piger liste stille og smågrædende over i det hjørne greven pegede på.

Og alle I andre I vil gerne være tjenestepiger for mig?” “Jaaaa” svarede alle pigerne i kor – det måtte da være meget bedre end grisestien.

“Ved I hvad det betyder, at være min personlige tjenestepige?” Pigerne mumlede igen og rystede på hovedet. “Det betyder, at I skal varte mig op, og at I skal gøre alt hvad jeg siger og betjene mig på alle måder jeg ønsker – og jeg mener ALLE”.

Der blev uro i rækkerne. Pigerne vidste næppe hvad “alle” betød, men med den måde greven havde betonet det, kunne de nok regne ud, at han mente noget specielt med det.

“Hvis jeg beder jer om at tage tøjet af og lægge jer på min seng med spredte ben, så jeg kan gennemkneppe jer med den her”, greven åbnede sin kåbe og fremviste en meget stor og tyk pik, “så skal i bare adlyde”.

Pigerne hvinede forskrækket og gik nogle skridt bagud og mange af pigerne faldt.

“Stille” råbte greven, “rejs jer op”. Han lukkede igen sin kåbe og bandt bæltet. “Hvad hyler I op for” spurgte greven vredt, “Har I aldrig set en rigtig pik før?”. “De 4 derovre”, greven pegede på de 4 piger ovre i hjørnet, “de valgte grisestien. Tror I virkelig det er bedre end at være min tjenestepige?” “Her hos mig får I et dejligt varmt bad hver dag og pænt rent tøj, en børste til håret, god mad og en dejlig seng at sove i. Er der flere der hellere vil i grisestien?” spurgte greven bestemt.

Pigerne skelede over til de 4 der stod i hjørnet og så skræmte ud, men ingen af dem valgte at går over til dem. “Godt så” sagde greven i et lidt mildere tonefald, “Tag alt tøjet af”. Pigerne mumlede og kiggede rundt på hinanden, men ingen gjorde noget. “Jeg sagde tag alt tøjet af NU eller I får pisk nede i gården” råbte greven.

Pigerne begyndte straks at løsne deres bånd på kjolerne og lod dem så falde ned om fødderne, mens de skulede rundt på hinanden. Fattige som de var, havde de selvfølgelig ikke undertøj, så nu stod de alle helt nøgne foran greven. Greven kiggede beundrende rundt på de nøgne piger. Så gik han hen til ildstedet og sværtede sin pegefinger med sod og gik tilbage til pigerne.

“Jeg inspicerer nu hver enkelt af jer. Hvis jeg giver jer et sort mærke samler I jeres tøj op og går ud herfra. I kan tage tøjet på udenfor og så kan I tage hjem – jeg går ud fra I selv kan finde hjem. Og hvis nogle af jer fortæller det mindste om, hvad der er foregået her i dag, og hvad I har set, så henter jeg jer alle tilbage hertil og så får I alle 50 piskeslag i gården. Er det forstået?”. Piger mumlede ja og nikkede.

Så begyndte greven sin inspektion. Selvom greven havde sagt til kaptajnen, at han kun skulle tage de slanke med, var der alligevel nogle småbuttede imellem. De fik alle et sort mærke. De piger som allerede havde fået hår mellem benene eller for store bryster fik også et sort mærke. Og havde de ikke en pæn glat hud blev de også valgt fra. Et par stykker var MEGET beskidte – de blev også valgt fra.

Nu var der omkring 20 piger tilbage. Det var selvfølgelig for mange. Greven tænkte, at han ville vælge omkr. 5, som han kunne bruge med det samme og ca. lige så mange, som ikke var begyndt at udvikle sig, men som ville blive klar indenfor nogle få år.

Han kiggede nu nøje på pigerne for at udvælge sig de kønneste – de skulle være slanke og de ældste skulle have små nuttede pigebryster, så de på ingen måde mindede ham om Carolines kvindelige former og flotte store barm. Han udvalgte 4 piger, der kunne bruges med det samme og 5 lidt yngre, som ville blive brugbare indenfor et par år. Resten sendte han hjem.

Han forklarede så de tilbageværende, at de nu var udvalgt til at tjene ham og hvem der ville blive tjenestepiger med det samme og hvem der ville blive det med tiden. Han bad så de 9 piger om at tage kjolen på igen og så tilkaldte han en tjener. Han gav besked om at få pigerne grundigt vasket og derefter bruge nogle lagner og svøbe om dem som midlertidige kjoler og så få dem indkvarteret på to af de store værelser – de 5 yngste på et værelse og de 4 andre i et andet værelse. Så skulle skrædderen tilkaldes, så der kunne laves rigtigt tøj til dem. De 4 ældste fik besked på, at når de var blevet indkvarteret, skulle en af dem komme hen til hans gemak – de måtte selv indbyrdes finde ud af, hvem det skulle være, og han efterlod ingen tvivl om, at hvis de ikke blev enige, og der ikke mødte en af dem op, så ville det få alvorlige konsekvenser.

Så bad han sine tjenestefolk om at servere morgenmad til sig selv selv om klokken var næsten 12. Mens han sad og spiste, glædede sig til at få besøg af den første pige lidt senere.

Han overvejede om han bare skulle gennempule hende, men han besluttede sig for, at han på sigt ville få mest glæde af pigerne, hvis han behandlede dem nogenlunde ordentligt og gav dem lyst til at være sammen med ham. Så han bestemte sig for, at ville begynde med at lære hende om den nydelse hun kunne få ved at være sammen med en mand. Ja, det ville være klogt, for så kunne han give hende den opgave, at lære det videre til de andre piger og med tiden ville han så kunne nyde at kigge på, at de legede med hinanden. Ja, de skulle lære ALT.
Historien fortsætter under reklamen

Vældig tilfreds med sine beslutninger de sidste 2 dage spiste han sin morgenmad færdig og begav sig derefter til sit gemak for at vente på den første pige.

Fortsættelse følger.

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER