gratis dating sexdating

Fysioterapi

… hvis behandlingen skulle give mening, var han nødt til at have Laura til at lægge sig på maven, så han bedre kunne komme til hendes…

Forfatter: Læsehæsten

Det var en fredag eftermiddag i midten af marts, ugen før jævndøgn og i den ubeslutsomme limbo mellem vinter og forår; om morgenen var jorden hård, og blade og grene, såvel som biler og cykler, var pakket ind i et tyndt lag rimfrost; om eftermiddagen lå byen badet i sol, fuglene kvidrede og knopperne på træerne sprang langsomt ud i flor.

”Laura Iversen!”

Den tørre og sprøde atmosfære i venteværelset blev flænget af en høj og pludselig røst. Lyden forplantede sig i den lugt- og lydløse luft og kom til at virke voldsom og pludselig i det tavse lokale. Indtil det uventede udbrud invaderede stilheden, havde en lille tommelfingers bevægelser på en glat touchscreen været den eneste aktivitet. Meter efter meter af Facebook, Instagram, Snapchat og flere andre tjenester var blevet bladret over skærmen, og en lille flænge i øverste højre hjørne viste, at ejeren mindst én gang havde været uheldig.

Væggene var hvide og prydet af indrammede malerier, der afbillede abstrakte former i sarte pastelfarver, der skulle virke afslappende og behagelige for øjnene. Selv rammerne var hvide. Gulvet var i råt træ, der kun var én lys tone fra at være lige så hvidt som væggene, og loftet spejlede sit modstykke i både farve og materiale.

Pigen – den eneste levende organisme i det kliniske venteværelse – gav et synligt spjæt fra sig ved opråbet af sit navn og havde nær tabt sin kostbare mobiltelefon på gulvet. Hendes blik fulgte stemmen og fandt ansigtet og overkroppen af en mand, der stak ud af døren til konsultationslokalet.

”Undskyld! Forskrækkede jeg dig? Det var ikke min mening.” Manden kiggede brødebetynget på hende, mens hun med et sitrende suk rejste sig og gik hen imod ham.

”Det’ okay. Jeg sad bare i mine egne tanker…”, mumlede hun, stadig en smule befippet, og trådte igennem døråbningen, forbi manden og ind i det lille værelse.

Konsultationslokalet var lige så sterilt og farveløst som venteværelset. Det eneste, der brød ensartetheden, var ryggene på de mange imponerende fagbøger, der stod presset sammen, side om side, hylde efter hylde, på de to reoler bag kontorstolen. På nær dét og nogle få kontorartikler, samt musen og tastaturet på bordet, så matchede hele lokalet omtrent samme nuance som det anatomiske skelet, der hang på et stativ henne i hjørnet.

”Velkommen til. Mit navn er Jonas Bach. Bare tag plads og føl dig hjemme.” Jonas vinkede med et smil en bred hånd hen mod stolen overfor hans egen plads ved bordet og betragtede den unge pige tage imod opfordringen.

Indvendig sukkede han dybt. Han havde aldrig haft så ung en klient før, og det gjorde ham en smule anspændt og usikker. Og det var atypisk for ham, for han gjorde netop en dyd ud af at fremstå rolig og selvsikker overfor sine klienter. Det hjalp dem til at slappe af og hjalp derved også behandlingen.

Jonas var fysioterapeut, osteopat, og en særdeles dygtig og anerkendt en af slagsen. Han var specialist i hofter og knæ, hvorfor halvfems procent af hans klienter var i den høje ende af aldersspektret med forskellige aldersbetingede skavanker. Resten var motions- og idrætsudøvere på flere forskellige niveauer og i forskellige aldre, der af den ene eller anden grund havde pådraget sig skader eller smerter gennem deres sport. Som f.eks. Laura.

Jonas satte sig overfor hende og sendte hende et smil, der forhåbentlig ikke afslørede, hvor nervøs han var.
”Du spiller fodbold, kan jeg forstå? I FC Nordsjælland?” Jonas forsøgte at virke investeret og nysgerrig overfor den unge pige og måske bløde stemningen lidt op, men hun kiggede nærmest fornærmet på ham.

”Det er kun herreseniorerne, der hedder FC Nordsjælland – amatørerne og kvindeholdene hører under Farum Boldklub.” Der måtte eksistere en intern rivalisering i klubben, besluttede Jonas for sig selv, mens han sundede sig inden det næste forsøg på at lette stemningen lidt.

Fodbold. Han interesserede sig ikke meget for det og kendte kun en smule til sporten gennem sit fag. Ligesom med så mange andre sportsgrene, hvis han skulle være ærlig. Den indsigt, han fik i diverse idrætsgrene, var nærmest udelukkende med en fysioterapeutisk vinkel; slid, belastning og skader, men også gavn og genoptræning.

”… Og du går i niende klasse, ikke sandt? Så er det snart tid til eksamen og alt dét ræs, hva’?” Okay, måske ikke lige dét, som en sporty teenagepige gad at snakke med en fysioterapeut om. Slet ikke, hvis det betød, at nævnte fysioterapeut var nødt til at bede hende holde en pause med sporten. Men han forsøgte virkelig…

”… Jeps, jeg glæder mig allerede…” sukkede pigen med slet skjult sarkasme og kiggede utålmodigt ud af vinduet. Klinikken lå på tredje sal, og stillede man sig helt hen til vindueskarmen, kunne man med et godt øje se helt over til zoologisk have. Laura havde næppe tankerne på de eksotiske dyr, og for en relativt gammel fyr på fyrre var det så godt som umuligt at gætte, hvad der i stedet foregik i den kønne piges hoved.

Og hun var virkelig køn; mandelformede, havblå øjne, en smal og let opadvendt næse, samt en markeret hage med en svag antydning af en kløft. Hvis den lysblonde hestehale blev løsnet, ville det kraftige hår have indkranset alt dette og lagt sig over hendes solbrune skuldre. Jonas besluttede sig for at droppe smalltalken og komme til sagen.

”Godt. Du er blevet henvist til mig af klubbens egen fysioterapeut – er det rigtigt? Noget med hoften, der ”klikker”?”

”Jeps. Eller. Det var egentlig Mads, vores fys til landsholdssamling, der anbefalede dig. Han sagde i hvert fald, at du var go’ til… hofter.”

”Er du på landsholdet? Hold da op!” Jonas tog sig selv i at virke alt for entusiastisk, men da var det for sent. Laura sukkede igen.

”Ja – ungdoms-landsholdet – u17-pigerne. Jeg er overhovedet ikke god nok til det rigtige landshold endnu…” Men lysten til at blive det var der i hvert fald, kunne Jonas fornemme.

”Sejt. Har du spillet mange kampe for u17-landsholdet?”

”Kun to mod Irland i sidste måned. Jeg var udtaget til EM-kvalkampene i Israel i denne uge, men…” Det var tydeligt, at Laura var bitter over at være gået glip af de vigtige kampe. Hun ærgrede sig, så hendes kæbemuskler markeredes hver gang, at hun tyggede sammen i frustration. Jonas forventede næsten at høre tænderne skærer mod hinanden.

”Skal vi kigge på problemet?”, spurgte Jonas forsigtigt. Et kort nik.

”Kom med over til briksen.” Jonas rejste sig, og Laura fulgte ham hen til det bløde leje. Uden instruktioner lagde pigen sig tilrette på ryggen og stirrede anspændt op i loftet.

Jonas fik et godt blik på hende; hun var vel omkring 160 – 165 cm høj og både let og adræt. De smidige ben var gemt under et par sorte Hummel træningsbukser og endte i et par dyre træningssko. Han rynkede på næsen.

”Tag venligst skoene af, så du ikke laver mærker på briksen.” Det var en indøvet autoreplik, som han desværre alt for ofte måtte repetere for sine klienter, men rutinen i beskeden skjulte hans nervøsitet for et øjeblik. Laura satte sig irriteret op og begyndte at trække skoene af. Med fodtøjet af vejen lagde hun sig ned igen og rettede fraværende sit blik mod væggen væk fra Jonas.

”Så din hofte ”klikker”, er det rigtigt forstået? I begge sider, eller…?” Han gestikulerede mod hendes ben som for at gætte, hvilket af benene, der udgjorde problemet for hende. Laura vendte blikket mod ham og lagde sin hånd på sit ene lår.

”Jaer, men det er kun i venstre side. Det er som regel, når jeg har siddet længe i skrædderstilling, eller hvis mit ben har været løftet langt op foran eller ud til siden. Og kun nogle gange…” Hun holdt en tænkepause, og Jonas gav hende tid til at fortsætte.

”… Altså, det er ikke hver gang. Så jeg bliver tit overrasket, når det sker. Det er som om, at min hofte sætter sig fast, og så er jeg nødt til at ”knække” det på plads, og det gør ret av…” Nærmest som om, at hun genoplevede ubehaget, gav Laura sig lidt og sitrede synligt.

”Okay. Jamen, lad os finde ud af, hvor slemt det står til. Ræk mig dit ben.” Jonas stillede sig på venstre side af briksen og lagde sine hænder under hendes ben. Han kunne øjeblikkeligt mærke strålevarmen fra det slanke legeme igennem det tynde polyester. Laura kiggede spørgende og afventende på ham.

”Jeg håber, at du er okay med, at jeg lige forsøger at få din hofte til at låse, så jeg kan mærke, hvordan den opfører sig. Slap af – jeg skal nok være forsigtig.” Hun skulle netop til at protestere men tav, da Jonas begyndte at løfte hendes ben op.

Benet blev løftet op i en større og større vinkel fra briksen, og ved omkring hver femogtyvende vinkelgrad bøjede Jonas hendes knæ og drejede benet ud til siden og tilbage igen. Hver gang, at han lagde pigens ben ud til siden, kunne han mærke en let skurren fra hofteleddet, der vibrerede og ræsonnerede ud gennem lårknoglen og forplantede sig i hans følsomme og erfarne hænder. Ganske som han havde forventet. Da benet passerede halvfems grader og demonstrerede, hvor smidig Laura egentlig var, satte han forsigtigt farten ned for ikke at forspilde chancen. Et lille tryk og så kunne de begge tydeligt mærke, at noget satte sig i klemme.

”Det kan måske godt blive lidt ubehageligt, men jeg gør det så forsigtigt, som jeg kan. Jeg er nødt til at vide, hvad vi skal arbejde med…” Laura nikkede ubekvemt, men Jonas gik i fokuseret diagnose-mode med den unge fodboldspillers ben.

Langsomt og analyserende støttede han foden med den ene hånd, mens han med den anden brugte knæet til at styre benet og hoftens bevægelser. Da han manøvrerede benet ud i en vid position, kunne han mærke modstand, og Laura klemte forpint sine øjne sammen. Han roterede lidt med benet for at fornemme, hvilken vinkel der gav mest stress i hofteskålen, inden han forsigtigt løftede benet tilbage ind mod det andet.

Han begyndte at sænke benet ned til underlaget, og da benet igen passerede den rette vinkel fra hoften, både mærkedes og hørtes der et dybt og hult *knæk* fra hofteleddet. Det gav et spjæt i pigen, der udstødte et overrasket hvin og efterfølgende stønnede lavt over den uvelkomne oplevelse. Jonas lagde benet tilbage på briksen, mens benets ejer ømmede sig. Boblen blev brudt, og han var ude af sin ”behandlerzone” igen.

”Er du okay? Jeg beklager, at det gjorde så ondt, men det var nødvendigt for at kunne stille den rigtige diagnose. Jeg skal lige spørge: har du altid haft dette problem, eller er det noget, der er kommet senere?” Laura satte sig op og rettede på sine træningsbukser.

”Det er nyt. Jeg tror, at det første gang skete for omkring et år siden, men der tænkte jeg ikke så meget over det. Det er så siden blevet værre og værre, og nu sker det i hvert fald til hver træning eller kamp.”

”Jamen, så har jeg godt nyt; jeg var bange for, at det var noget medfødt, for så kunne du risikere at skulle opereres, og det er ikke sikkert, at det nogensinde ville blive godt igen. Men siden det er noget, der er opstået over tid, så kan det sikkert behandles uden operation.” Jonas holdt en kunstpause, inden han fortsatte.

”Altså, der er med meget stor sandsynlighed tale om en springhofte, muligvis pga. slimsækbetændelse inde ved hofteleddet. Det kan være kommet af mange forskellige årsager; for lidt udspænding af leddet, ændring i løbestil eller ændret muskulatur i… øh… ændret baldemuskulatur. Fordi din krop er udviklet. Altså, at din krop har udviklet sig…” Med ét var han på dybt vand og fjogede rundt i ordene, mens han talte til den unge teenagepige.

”Vi skal snakke om behandling! Jeg har et styrketræningsprogram, som du kan benytte til at træne din… dine baldemuskler og de andre muskelgrupper omkring hoften, så musklerne kan støtte og aflaste hofteleddet bedre. Jeg kan printe programmet, inden du går.” Jonas kiggede en gang på uret og fortsatte.

”Jeg tænker, at jeg også kan nå at give dig en behandling i dag. En massage, så musklerne og senerne i området kan slappe af og give leddet ro til, at betændelsen kan aftage.” Et øjeblik kiggede de begge spørgende på hinanden. Lauras øjne flakkede lidt og fik hende til at virke usikker, hvortil Jonas forsøgte med en mere direkte tone.

”Hvis jeg skal nå at give dig behandlingen i dag, er du nødt til at få bukserne af nu.”

Det usikre skær i Lauras øjne skiftede til ét af forarget forurettelse, og Jonas fortrød med det samme det manglende omsvøb i sine ord. Han skulle netop til at undskylde, da pigen resolut sprang ned på gulvet, hev bukserne ned og af, for til sidst at lægge sig op på briksen igen. Jonas var målløs.

Som nævnt, bestod Jonas’ klientel primært af skrøbelige pensionister (m/k) og overivrige motionister (særligt midaldrende mænd), der var startet for voldsomt op på deres træning til den hypotetiske halvmaraton. Det havde givet ham mange rynkede og leverplettede ben mellem hænderne i tidens løb, men det havde aldrig generet eller påvirket ham.

Én gang havde han haft en ung kvinde i slutningen af tyverne på briksen, en nybagt mor, med hofteproblemer efter fødslen. Jonas kunne godt forstå, at en fødsel havde været for meget for hendes spinkle krop og smalle hofter, og hun kunne formentlig takke den moderne medicin for, at både hun og barnet havde klaret processen.

Kvinden var køn og charmerende, hvilket kun blev mere udtalt, da hun trak sin nederdel op over navlen og blottede sine ben og underliv for ham. Han havde tøvet lidt med at påbegynde behandlingen og måtte undervejs placere sig strategisk, så det ikke var tydeligt for kvinden, hvordan hun påvirkede ham. Det var den eneste gang, at Jonas havde haft upassende tanker, mens han havde udført sit arbejde.

Indtil nu.

Laura var hverken spinkel eller smal. Både læggene og lårene var muskuløse uden at være ufeminine. Ligesom ansigtet og skuldrene var huden her også farvet gyldenbrun af solens stråler. Jonas var faldet i staver over synet foran ham og blev først revet ud af trancen, da han med ét blev opmærksom på, at Laura kiggede på ham med nervøse øjne, mens han stirrede på hendes ben og underliv. Farven skød op i ansigtet på ham.

”Sagde du ikke, at vi havde travlt?” spurgte hun forvirret. Jonas kunne kun nikke, inden han rakte begge hænder ud og lagde dem på den unge piges ben.

Laura slappede lidt efter lidt mere af, som Jonas bearbejdede hendes lårmuskler, og han åndede lettet op over, at det ikke var blevet mere akavet. Nu var han på hjemmebane, og rutinen og bevægelserne sad som præprogrammeret kode i hans hænder og arme – præcise og målrettede. Men selvom at massagen var præcis, som den plejede at være, så var modtageren af behandlingen det ikke.

Jonas kunne ikke huske, at han nogensinde havde haft så bløde og glatte ben mellem sine hænder. Der var nærmest ingen antydninger af knopper, ujævnheder, pletter eller lignende på den solbrune overflade. Hun måtte tilmed have barberet sine ben for ganske nyligt, kunne han konkludere.

De terapeutiske tryk og pres blev dybere, og han kunne tydeligt mærke de kraftige muskelfibre smutte under sine følsomme fingre. De blev klemt, strøget og blødgjort af den vedvarende behandling. Jonas bevægede sig om på den anden side af briksen, og det andet ben fik samme tur. Et dybt suk undslap pigens læber.

Lyden gik lige igennem marv og ben på ham og udløste kuldegysninger, der bølgede ned af hans nakke og ryg. Det var muligvis hans egen upassende fortolkning af scenen foran ham, men han syntes, at det ellers uskyldige udbrud havde en snert af nydelse og… ophidselse… i sig…

Jonas var pludselig pinligt opmærksom på, at hans bukser var begyndt at klemme foran, og at det var på grund af hans tanker om den unge klient på briksen foran ham. Med et skævt blik forsikrede han sig, at hun ikke holdt øje eller fulgte hans blik, mens hans øjne gled ned og fæstnede sig på punktet, hvor de smukke lår mødtes. Trusserne var sorte og sad ikke så tæt til hendes skød, som han havde håbet på. Ej… få de tanker ud af hovedet nu…!

”Jeg har brug for komme til de relevante muskler på bagsiden, så kan du ikke vende dig om…?” Både tiden og stoffet på forsiden af hans bukser var presset, men hvis behandlingen skulle give mening, var han nødt til at have Laura til at lægge sig på maven, så han bedre kunne komme til hendes…

… fantastiske bagdel. Jonas’ mund blev tør ved synet af den adrætte teenager, der hurtigt og smidigt drejede sig på briksen, så hendes bagside nu var vendt op imod ham. Indbydende, nærmest som en fræk invitation, om end det i den virkelige verden var ganske uskyldigt, løftede hun svagt sin numse, så hun kunne få sin bluse fri, trække den lidt af vejen, og derved give ham bedre adgang til de relevante sædemuskler.

Som i en drøm rakte han sine hænder ud og begyndte åndsfraværende at massere den øverste del af pigens baglår, mens han stirrede på det indtagende syn foran sig: den runde numse var indrammet i, hvad der viste sig at være sorte bikinitrusser, der formede en flatterende buet linje henover den øverste del af hver balde. Huden her var også gyldenbrun, hvilket vidnede om, at Laura gjorde sig umage med at få solen fordelt over hele kroppen. Hans hænder rystede, og han bad til, at bagdelens ejermand ikke lagde mærke til hans befippelse.

Han var nødt til at tage sig sammen og være lidt professionel. Det kunne koste ham hans autorisation, hvis han fuckede op og kom til at give sin klient mistanke om, at behandlingen af hende gjorde ham liderlig…

… og det gjorde den virkelig. Det var næsten umuligt for ham at koncentrere sig om sener og muskelgrupper, når den lækre og veltrænede røv lå foran ham og var så indbydende. Jonas havde nærmest allerede skyldfølelse over, hvad han skulle til at gøre, men det var jo en del af behandlingen…

Med ét var hans hænder på den sekstenåriges numse, og grænsen mellem massage og kærtegn blev særligt udflydende. Huden var både blød og stram under hans berøring, og balderne virkede pludselig små under hans store, voksne hænder. Han pressede til med tommelfingrene for at nå de dybe lag af sædemusklerne i begge balder, og behandlingen fik dem til at skilles lidt, så bikinistoffet gled længere ind i kløften imellem dem.

Dér var det igen! Laura gav sig lidt og sukkede et dybt og inderligt suk som respons på Jonas’ hænder og fingre på hendes bagende. Jonas gentog de dybe strøg igennem muskelfibrene, og nok engang hørte han den salige reaktion fra teenageren på briksen. I en flydende bevægelse førte han sine fingerspidser op over trussekanten og masserede musklerne nederst på lænden. Det var alt, han kunne gøre, for i dét øjeblik at afholde sig selv fra at gøre noget dumt.

Jonas havde nærmest ondt, så hård var han. Han burde skamme sig over det, men han var for opslugt af den unge, forbudte krop inden for rækkevidde, som han næsten kunne gøre med, hvad han havde lyst til. Ville hun opdage det, hvis han gjorde noget ”forbudt” ved hende? Kunne han bilde hende ind, at det var en del af behandlingen?

Liderligheden slørede Jonas’ dømmekraft, mens han gled sine hænder ned og rundt langs siderne af den forjættede numse.

En lille bevægelse fik Jonas til at stoppe op en gang, men Laura lagde sig blot tilbage til rette. Han snappede efter vejret i det splitsekund, hvor pigen løftede og vrikkede lidt med bagen for at ligge mere behageligt. Tiden stod stille, og han vågnede først igen, da hans hænder pludselig igen befandt sig på den unge piges balder og bearbejdede dem med passioneret indlevelse.

”… Jeg rykker lige lidt på dig… så jeg kan kommer bedre til…” Jonas registrerede kun svagt, at hans stemme var hæs af ophidselse, og meddelelsen forlod nærmest hans strube som en kvækken. Koldsveden sprang frem på hans krop, mens han tog tilløb til at overskride grænsen.

Med nervøse hænder løftede han hendes venstre ben lidt ud til siden, så lårene blev skilt fra hinanden. Det tynde trussestof var nu alt, der forhindrede ham i at kunne se hendes unge køn og den lille stjerne mellem hendes balder. Han slikkede sig om munden og lagde med adrenalinen brusende gennem kroppen sine hænder tilbage på hendes venstre balde og baglår.

Med den venstre hånd pressede han tommelfingeren dybt ned i den faste sædemuskel, mens han placerede den anden på inderlåret. Hans hånd var ikke mere end ti centimeter fra det intime punkt mellem den unge piges ben, da han begyndte at massere de veltrænede muskler. Fem centimeter.

”Slap helt af nu… jeg skal nok være forsigtig…” Om han først og fremmest forsøgte at berolige sin unge klient eller sig selv kunne i situationen være svært at afgøre. To centimeter.

Laura gav et næsten umærkeligt spjæt med kroppen, da han masserede hende helt ind i hofteleddet og derved strøg sin hånd henover de trusseklædte kønslæber. Dybere og dybere pressede han. Mere og mere gned han hende…

Hvad havde han lige gang i? Det slog ham – som om han ikke vidste det i forvejen – at han var gammel nok til at kunne være pigens far. Han var en voksen, og hun var kun seksten år, nærmest stadig et barn. Det var næsten forbudt, utilladeligt, og i hvert fald meget dårligt anset, at en gammel mand som ham tændte på og forsøgte sig med en så ung en pige…

Og hun var jo kommet til ham, uskyldsren, på foranledning af en skade med en tillid til, at han var professionel og ansvarlig nok til at kunne hjælpe hende. Det var groft misbrug af en klients tillid til en behandler – for ikke at tale om et barns tillid til en voksen…

Nej! Hun var ikke noget barn. Hun var en pige, en kvinde, og hun var næppe uskyldig. Jonas havde hørt om disse såkaldte ”uskyldige” teenagepiger, der knap nok havde tid til at lege med Barbiedukker, før de hellere ville lege med make-up, vodkashots og fyre.

Nu lå hun hér på hans behandlingsbord og stønnede over, at han rørte hende imellem benene, forbudt og fordækt. Han kunne mærke den fugtige varme mod sin håndryg, mens han foregav at presse ind og afspænde ledbånd og muskler. Fuck, han var tændt! Hun kunne lide det, men han burde jo ikke gøre det…

”Hvad laver du egentlig?”

Jonas havde ikke registreret, at hans unge klient havde vendt sit hoved og kiggede direkte på ham med undrende øjne. Han kunne kun forestille sig, hvor vanvittigt synet af en voksen mand, formentlig omkring hendes fars alder, der stod med blanke øjne, sved på panden, samt den ene hånd klemt op imod hendes næsten nøgne skridt, måtte være.

Billedet fuldendtes, da en svag sitren i musklen gjorde dem begge opmærksom på, at Jonas’ anden hånd klemte krampagtig hårdt om den unge fodboldspillers venstre balde.

Stilheden efter det meget vedkommende spørgsmål var øredøvende.

Lyden af den store viser, der med et behørigt *klak!* passerede fra det sjette til det syvende minut over tre på det store, runde ur, rev Jonas tilbage til virkeligheden. Han forsøgte så vidt muligt at fjerne sine hænder fra hendes ben og balde på en rolig og afslappet måde, så hans skyld og skammelige hensigter ikke blev røbet.

”Hov, tiden løb fra os! Jeg må lige skynde mig at slutte af, så vi kan gå på weekend.” Jonas gav hendes balde et venskabeligt klap og fortrød det øjeblikkeligt bagefter.

Træningsskemaet blev printet, mens Laura klædte sig på, og da hun var på vej ud af døren, havde den røde kulør endnu ikke forladt Jonas’ kinder. Da han næsten havde lukket døren efter hende, hørte han hastige skridt og en let banken på døren. Udenfor stod pigen igen.

”For resten, angående næste gang…” Jonas frygtede det værste. Nu kommer det. I bedste fald ville han miste en klient, og i værste fald… ”… kan vi ikke rykke min tid til lidt tidligere på dagen? Vi har skolernes motionsløb op til påskeferien, og det kan jeg alligevel ikke deltage i på grund af min hofte.”

Selvfølgelig. Intet problem.

Spørgsmål, feedback eller andet? Skriv til mig på 📧 laesehaesten@yahoo.com
Læs næste afsnit

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (46har stemt 4,22 af 5)
Loading...

16 kommentarer

  1. denkaadekyk

    14. september 2018 kl 6:47

    Når virkeligheden overhaler fantasien

    https://www.bt.dk/samfund/fysioterapeut-bortvist-efter-sex-med-kraeftpatient

    sjovt at hun først klager, da hun opdager at veninden også har fået en omgang.
    Nogle kvinder vil bare ikke dele

    2+
    • Læsehæsten

      14. september 2018 kl 13:03 - som svar på denkaadekyk

      Og jeg som troede, at jeg bare havde en kinky fantasi. Man bliver nogle gange overrasket over virkeligheden.

      Jeg ved ikke, om det er journalistens præg, men virker det ikke også pudsigt, at kvinden går fra, (…) at hun gjorde det af fri vilje, (…) til (…) en politianmeldelse fra kvinden, da hun ikke mente, at hun i sit kræftforløb havde været i stand til at modsætte sig.?

      1+
  2. denkaadekyk

    9. juli 2018 kl 10:23

    effektivt, balancen mellem det erotiske og det faglige.

    En spændende tur i et grænseland, man som professionel, med unge som en del af kundegruppen, kan komme i.

    0
  3. Den Liderlige Bedstefar

    28. marts 2018 kl 19:35

    Der er jo ikke noget galt i at give en ung pige massage i lændeområdet. Og på og omkring balderne.

    Hun har en skade, der skal behandles her og nu. Faktisk burde hun have trusserne af også, for at kunne ramme de scenehæfter og muskelområder der er, også selv om det berører de erotiske områder – og til tider kan medføre en orgasme.

    Jeg har selv udført massage mod sportsskader, på både mænd og kvinder.

    2+
  4. Læsehæsten

    28. marts 2018 kl 7:10

    Taaark. ❤

    Du må jo få dig en tid hos Jonas, hvis du er plaget af hofteproblemer. Han kan formentlig godt klemme dig ind i kalenderen, hvis du spørger pænt… 😉

    1+
  5. Ginger

    27. marts 2018 kl 23:41

    Osteopater KAN bare noget med kroppen.

    Den unge dame burde ikke være så mopset. Det klæder hende ikke.

    2+
    • Læsehæsten

      28. marts 2018 kl 7:06 - som svar på Ginger

      Sådan er de jo ofte i den alder – forhåbentlig vokser hun fra det. 😁

      Jeg kan nu godt forstå, at hun er bitter, når hun nu endelig var kommet igennem nåleøjet til ungdomslandsholdet.

      3+
  6. Fjellaven

    27. marts 2018 kl 21:45

    Som altid en historie der ikke er til at slippe. Læser gerne hvad der sker når skolerne motionsløb blir til fys’sen prøvelser for at gøre det rette…

    3+
    • Læsehæsten

      28. marts 2018 kl 7:12 - som svar på Fjellaven

      Tak for de pæne ord.

      Trust me – Jonas vil i virkeligheden gerne gøre det rette, men man kan jo blive distraheret… 😋

      2+
  7. Anonym

    27. marts 2018 kl 21:34

    Spændende historie med en noget anderledes vinkel. Kan godt lide måden fys’en ved han er på farlig grund og prøver at kontrollere sig.
    (Mindes selv mine tider hos fysio’en – de private mandlige fys’er er altså frække..!)

    3+
    • Allan

      28. marts 2018 kl 7:12 - som svar på

      Mangler du en fys??

      1+
      • Læsehæsten

        28. marts 2018 kl 7:18 - som svar på Allan

        Nice try, Allan. Prøver du at lave damer i kommentarsporet til min historie?? 😉😁😂

        4+
        • Allan

          28. marts 2018 kl 10:35 - som svar på Læsehæsten

          Sikke en beskyldning
          Her prøver man at hjælpe mennesker med smerter i bevægeapperatet… 😂😂😂

          2+
          • Læsehæsten

            28. marts 2018 kl 12:08 - som svar på Allan

            Du har ret – undskyld!

            Jeg glemmer helt at anerkende dine uselviske og sympatiske hensigter. 😂😂😂

            2+
    • Læsehæsten

      28. marts 2018 kl 7:16 - som svar på

      Tak for det. 😊

      Og ja, de moralske dilemmaer er nærmest lige så spændende at beskrive som selve det frække. Hvad ville man selv gøre i samme situation?

      2+
      • Anonym

        28. marts 2018 kl 15:41 - som svar på Læsehæsten

        Helt enig.

        Da jeg selv var ung fys-studerende var jeg i en art lignende situation: stod overfor at skulle massere en anden fys, under praktik, en yderst lækker, veltrænet og tatoveret fyr. Havde lidt svært ved at koncentrere mig og måtte rømme mig for ikke at lyde hæs – pinligt!!

        1+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight