‘Øh, det…det var en konkurrence, jeg deltog i på TV2, hvor præmien var at Tinka ville komme forbi …’

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Jeg står i køkkenet om eftermiddagen, da det ringer på dørtelefonen. Det er 20 dage senere, lørdag den 24. december. Min hustru har været ovenpå og pakket gaver ind. Kommer ned ad den interne trappe i lejligheden. ‘Venter du nogen?’ spørger hun, og jeg ryster på hovedet, som jeg står med det hvide kokkeforklæde og er ved at ridse flæskestegen. Så får jeg en tanke, stivner midt i en bevægelse. Ser op. Øjne der blinker med begyndende panik. Det kan bare ikke passe? Det gør hun ikke mod mig?

Min yngste står allerede ude i gangen med dørtelefonen for øret. ‘Hvem er det?’ lyder det. Mit hjerte pisker derudaf og jeg bliver nødt til at slippe kniven. Min håndflade er for fugtig til at holde ordentligt om den. For, jeg ved godt hvad min yngste vil sige. Og, ganske rigtigt. ‘Far, det er én, der siger, hun hedder Tinka?’ ‘Marcus?’ Jeg ryster på hovedet til min hustrus spørgsmål, ligner en stor undskyldning. Slår ud med armene, vikler forklædet af.

Vi står derude i entréen alle fire, da Tinka kommer op ad trappen i opgangen med en taske over skulderen, en grå sæk i hånden, rød hue på sned, bløde læber, skarpt skårne kindben og mørke, dybe øjne. ‘Hej’ siger hun, smiler ‘Og glædelig jul.’ ‘Æhhh….?’ siger min hustru, børnene har begge åbne munde. Jeg stirrer på Tinka. Det gør hun bare ikke fucking mod mig.

“FATAL ATTRACTION” MED Glenn Close og Michael Douglas er referencerammen for alle mænd på min alder og den dør vi potentielt går ind ad, når vi er utro. Scener fra filmen ryger gennem mit indre. Michael Douglas og Glenn Close der har forbudt sex i en elevator; Michael der kommer hjem en dag og finder sin hustru i samtale med Glenn i deres sofa. Hun er trængt ind i hans hjem under et påskud, krænker det mest intime og hellige. Og så filmens klimaks: En datter der finder sit kaninbur tomt i haven; en gryde der piftende er ved at koge over i køkkenet; Glenn Close der hviskende fortæller Michael, at hun ikke vil ignoreres; en køkkenkniv bag et badeforhæng.

Jeg kan næsten ikke trække vejret. Der er stille. Som i tusinde år, sådan føles det, men det er kun i mit hoved, for min hustru spørger Tinka om noget, som hun står der på tærsklen til vores hjem, to-tre skridt fra at krænke det mest intime og hellige, og hun bare smiler, det velkendte, søde Tinka-smil og siger, at det skal I vist hellere spørge jeres far om, og alle ser på mig, og for første gang forstår jeg, sådan fuldt ud, udtrykket “at være ved at gå ud af sit eget skind”, men, mine døtre har ikke kaniner og Tinka er ikke psykotisk, hun er bare nisse, og der er noget, der ikke går op. Jeg ser på Tinka, og hun smiler stadig, og så simrer det lidt i mine tæer, lidt som når potten sætter ind, men, det er bare nisse telegrafen, og jeg har den:

‘Øh, det… det var en konkurrence, jeg deltog i på TV2, hvor præmien var at Tinka ville komme forbi juleaftensdag med gaver…’ Tinka afbryder mig. ‘Ja, men, altså kun til børnene’ ser næsten undskyldende på min hustru, der bare nikker målløs. ‘Ja, altså kun til ungerne’ fortsætter jeg, ‘og det har været en overraskelse, så jeg ville ikke sige nog….’ Min kvinde kysser min kind. ‘Skat, hvor er du bare god’ siger hun dæmpet, før hun vender sig rundt, og inviterer Tinka ind.

DA DØREN ER lukket præsenterer Tinka sig for mig, min hustru og ungerne og hun ser ud som om hun virkeligt går op i dem og deres navne, men, hvis man har været sammen med hende i et sommerhus i to døgn, og kender hende, så virker det som om hun simulerer interessen. Ganske rigtigt, for da de andre kortvarigt har ryggen til på vej mod køkkenet, ser hun på mig mens hun laver en grimasse; himler med øjnene.

Tinka dukker sig for julehjerterne der hænger overalt, træder ind, komplimenterer rummet og indretningen og det virker slet ikke, som om hun har været her før. Hun skulle overveje at blive skuespiller, hende Tinka.

Min hustru byder på te og småkager og Tinka takker ja og snart sidder vi alle omkring det ovale spisebord. Tinka har afleveret to pakker til ungerne fra sin grå sæk, og det er præcis den ting til hver især af børnene, som min hustru og jeg valgte ikke at købe til dem og som ingen af bedsteforældrene havde bedt os om at købe på deres vegne. De er benovede, stadig pænt starstruck og næsten tavse men min hustru ser på mig med bløde, vidende øjne, som om jeg lige har været nede på hjørnet og give Tinka gaverne, så de kunne komme i hendes sæk, for hvem kunne ellers vide det, men det er jo bare, fordi hun ikke tror på nisser, men who-cares, jeg kan se, at jeg scorer points på parforholds barometeret lige nu, så man slet, slet ikke forstår det.

TINKA TAGER KRUSET med te, pebermynte og lakrids, og fører det op til sine læber. Jeg stirrer på hende. Hun slikker sig om munden, tager en tår til. Min pik har været mellem de læber, jeg har spermet i hendes mund og svælg og… Tinka fniser, hoster, får dråber ud mellem fingrene. Min hustru spørger bekymret om hun er ok og Tinka nikker, øjnene frækkere end en børnejulekalender burde tillade, svarer min kvinde, men ser kortvarigt på mig, mens hun gør det: ‘Jaja. Jeg fik bare lige noget… galt i halsen.’ Smiler. Er igen hende Tinka hele Danmark kender. Får samtalen videre:

‘I har godt nok meget julepynt, hva?’ Min hustru nikker anstrengt. ‘Ja, det er jo næsten ikke til at være her, men, Marcus, som ellers aldrig har været super glad for december, han har bare julet i år.’ Hun tager en tår af sin te. ‘Og flettet julehjerter.’ Det sidste med et suk og en noget træt stemme, men, jeg er slet ikke færdig, for det kribler i mine fingre, og mens vi sidder her, får jeg øje på en bar plet på væggen, hvor man snildt kunne få plads til yderligere to-tre julehjerter. ‘Hmmm…’ siger Tinka eftertænksomt. ‘Vil I se noget ret sejt?’ Spørgsmålet er rettet til ungerne, de nikker, som man nu gør når en nisse er trådt ud gennem en fjernsynsskærm og sidder i deres køkken; paralyserede.

Tinka ser på mig, rækker ind over bordet, knipser foran øjnene på mig, og bumbum, den ulidelige, tunge dyne af julestemning forsvinder, og lander på et niveau som er passende for den 24. december. Men, ikke nok med det, 99 % af julehjerterne og den anden overflødige julepynt, ikke bare i køkkenet, men, fornemmer jeg, i hele lejligheden, nedenunder og ovenpå forsvinder også. ‘Æhh…’ mumler min hustru. Tinka ser på hende og børnene, på en lidt intens sitrende måde. ‘Var det ikke mere passende?’ ‘Jo’ nikker de, og jeg ved ikke hvad Tinka gjorde lige dér med sit blik, for det lader til, at de har registreret gerningen, men efterfølgende glemt det, og jeg noterer mig, at jeg altid skal være på god fod med hende og ikke træde ved siden af, og 35 minutter senere bryder jeg, selvfølgelig, den aftale, men det er fordi jeg tænker med det andet hoved, og ikke der hvor intellektet sidder.

‘ALTSÅ, VI SKAL godt nok til og ud af døren’ siger min hustru, næsten undskyldende, fem-ti minutter senere. ‘Vi skal til julegudstjeneste, eller, ungerne og jeg skal. Marcus er jo nærmest ateist og tror ikke på noget.’ Tinka ser inkvisitorisk på mig, øjnene næsten mere mørke end de plejer. Jeg har været rundt om blokken mere end én gang, og jeg kender godt et minefelt, når jeg ser det: ‘Altså, jo, jeg tror jo på nisser’ svarer jeg. De sorte øjne får et spark af brune gnistrer og hendes mundvige rundes. ‘Godt så’ nikker Tinka. Og det var den helt rigtige bemærkning på det helt rigtige tidspunkt, for det viser sig, at i hvert fald én af de voksne i lejligheden faktisk får gaver af nissepigen. 

VI REJSER OS. Min ældste, der har fundet talens kraft, spørger dæmpet, sin telefon i hånden: ‘Tinka, må jeg få en selfie med dig?’ Nissepigen ser forundret på hende. ‘Altså, hvad er…. hvorfor snakke alle om en sofie?’ Min datter forklarer og gør ved og Tinka ser forundret mod telefonen mens min datter har hånden om hendes skulder, nissepigen smiler, relativt fake, men et smil og den yngste kommer også frem med sin og selv min hustru, som jeg faktisk ikke havde troet kunne finde på det, gør det også, og snart står vi i entreen og jeg skal blive hjemme og kokkerere og forberede og de skal af sted og Tinkas timing er helt eminent, for ligesom de alle samlet er på vej ud ad døren, spørger hun, om hun hurtigt må låne toilettet, og min hustru peger, og Tinka lader som om, hun ikke vidste, der var et toilet dér og går derud og lukker døren, og min hustru kysser mig og ser på mig og de bløde øjne er fulde med kærlighed, for hvad er det ikke lige for en juleoverraskelse, jeg har givet vores børn og så har de virkeligt travlt og løber ned ad trapperne mens de råber farvel, og, og, og…

OG JEG LUKKER døren ud til opgangen. Hviler min pande mod den kølige flade. I lang tid. Bliver stående selv efter døren ud mod gaden er smækket i nedenunder i opgangen. Puster ud. Drejer rundt. Hun mosler højlydt rundt på toilettet. ‘Tinka, du er så FUCKING langt ude’ råber jeg mod den lukkede dør, før jeg går ud i køkkenet, tager mit forklæde på igen, og får flæskestegen med sværen nederst i et vandbad i den 200 grader varme ovn. Min puls er ved at lande igen, så nogenlunde, men, jeg er stadig sindssygt irriteret på hende.

Toiletdøren går op og hendes trin nærmer sig, de lyder mere dæmpede, end da hun havde støvler på før. Hun kommer ud til mig i køkkenet, med alt sit nissetøj i en bylt i armene, topløs, blot iført de velkendte små, røde bomuldsshorts og den røde nissehue på hovedet. Smider alt tøjet på en af de hvide Vitra-køkkenstole: ‘Altså, du er din smukke hustru utro med en nissepige der er 31 år yngre end dig selv. Og… det er mig, der er langt ude?’ Hun lægger al betoning i den sidste sætning på ordet “mig”.

Jeg stirrer på hende. Stadig irriteret, men, altså, når man står overfor en næsten nøgen Tinka, så har sådan noget jo med at fortone sig.

‘Jeg har faktisk to gaver til dig, men, skal jeg bare pakke den ene ind igen?’

IRRITATIONEN SIMRER STADIG. Tinka går mod mig, så begynder hun at fnise. ‘Ej, du skulle have set dig selv, da jeg kom op af trappen. Du var helt hvid i hovedet.’ Hun falder ind mod mig. Jeg rækker ud, så hun ikke falder. Hun presser sig mod mig. Har næsten tårer i øjnene af grin. ‘Du…’ hvisker jeg, på en næsten hvæsende måde, ‘sætter dig bare hen på en køkkenstol og venter på jeg har tid til dig. Forstået?’ Hun gnider mig uden på mine Chinos. Nulrer bulen. ‘Mhhm…okay’ mumler hun, drejer vrikkende rundt med sin lille, faste røv, da hun topløs går hen, trækker en af de hvide Vitra-stole ud og stiller sig provokerende med hænderne i siden og ser på mig. Tager sin røde nissehue af, slår håret ud, stiller sig med hænderne i siden og ser på mig igen. Håret bølger ned og dækker det ene hvide bryst på den lange, brune overkrop, det andet nøgent og bart og med en rejst brystvorte. ‘Er du sikker på du, ikke har tid til mig nu?’ siger hun, med en forstilt lille-pige-stemme. ‘Sæt dig!’ kommanderer jeg, med en buldrende erektion under kokkeforklædet.

Tinka bider sig i sin tykke, bløde underlæbe, så trækker hun en af køkken stolene ud fra bordet og ud på gulvet, sætter sig med vidt spredte ben, en hånd på hvert lår og en sensuelt provokerende tunge der slikker overlæben. Sidder bare sådan. Jeg kan dufte hende. Gennem stegen og rødkålen. Hendes fisse. Hun er så våd til mig. Hun nikker. Smiler sindssygt provokerende. Så hvisker hun. ‘Så. Fucking. Våd.’

GRISEN I OVNEN skal stege yderligere ti minutter før den skal ud, saltes og ind igen på den rigtige side. Tinka kan få lov til at vente så længe. Åbner en Appassimento. Skænker to glas. Stiller det ene på bordet ved hendes side, men, hun rør det ikke. Hun sidder bare med sine lange, slanke brune spredte ben, hænderne hvilende på dem, afventer jeg får tid til at gå om bord i min gave.

Snitter løg til stegeskyen, smutter mandler, hakker dem og husker tilmed at tage en af de større fra først, rør mandel stykkerne sammen med den afkølede rest risengrød jeg skimmede fra ungernes frokost timer tidligere og lidt sukker og vanilje. Pisker flødeskum. Tinka bare ser på mig. Jeg er stadig irriteret, men, også helt absurd og vanvittigt erigeret. Vender det hele sammen. Tager et af piskerisene ud af håndmixeren. Der hænger tunge rester af flødeskum og jeg tager det i hånden, ser på hende. Tinka, der jo nærmest har vidst hvad jeg ville gøre, før jeg selv fik idéen, åbner lydigt sin mund. Tre-fire skridt og jeg sidder på knæ foran hende, holder piskeriset ud i luften og hun sutter og slikker det rent med sin ru, lyserøde tunge mellem de hvide tænder. Gør det dovent; frækt og sensuelt. Tinka, en gave der bliver ved med at give.

Hun har en fedtet klat flødeskum på næsen, den kysser jeg af, hun har rester omkring sin mund, det slikker jeg i mig. Hun stikker sin tunge ud i luften. Den er ru, og hvidlig og dufter sødt og jeg stønner tungt, da jeg sutter hendes tunge ren. Hun holder fast om mit hoved.

Trækker mig væk fra hende. ‘Jeg skal lige…’ ‘Du skal kneppe mig, nu Marcus. Nu.’ ‘Jaja…’ svarer jeg, rejser mig og går hen i køkkenet igen. Hiver stegen ud. Lader den køle i nogle minutter, så den er til at komme til, mens jeg drikker vin. Tinka sidder stadig med spredte ben, men, hendes højre hånd er nu nede i de små, røde bomuldsshorts og hun stønner mens hun onanerer uden at slippe mig med sit blik. Stegen bliver undersaltet, den tanke har jeg, da jeg smækker døren til ovnen igen, men, det må gå med det. Nogle gange er der bare en nissepige der skal kneppes i stedet.

‘MÅ JEG FÅ dig lidt først’ mumler hun, da jeg løfter hende op. Jeg nikker. Hun rækker ned, åbner mine chinos og presser sig så ned mod mig, så jeg falder ned i den forladte, hvide køkkenstol. Hun sætter sig overskrævs på mig. Kysser mig vådt med begge sine små hænder om mine kinder. ‘Jeg er din gave. Du må gøre alt, Marcus, men… må jeg lige være lidt ego først?’ Jeg nikker. Hun løfter sig selv op, trækker ud i sine shorts, løfter sig lidt mere og så glider hun stønnende ned over min pik. Centimeter for fucking centimeter.

Har sine tynde arme om min hals. ‘Du… du fylder mig bare altid så godt ud. Ej hvor er det godt.’ Hendes tunge er i min mund. Ikke en lille, spøgefuld tungespids, det er hele hendes lange tunge og hun bliver ved med at snave mig dybt og grådigt de næste to-tre minutter, indtil hele hendes krop ryster og kramper og hendes stramme 19-årige fisse trækker den vildeste orgasme på min pik.

HUN SIDDER LET svedig og forløst og smilende på mig. Trækker sig lidt væk fra mig. ‘Nu… nu er det din tur.’ Jeg nikker, som jeg løfter hende op, bærer hende ind i sofaen, skræller de små, røde bomuldsshorts af, som jeg giver mig selv tid til at folde pænt sammen og placere bag en pude, og så begraver jeg mit ansigt mellem hendes ben. Slikker hende. Sutter hende. Spiser af hendes bare revne. Den glatte fisse som passer til en lille pige. ‘Ja…’ sukker hun. Og fucking kommer. Igen. Jeg har Tinkas safter i ansigtet. Rejser mig op. Tager alt mit tøj af. Vil ligge helt nøgen sammen, hud mod hud, med den unge, veldrejede, liderlige, slanke nissepige.

Irritationen simrer stadig i kroppen på mig. Hendes surprise-visit. Sekunderne før jeg fandt ud af, at hun havde mig og ikke var ude på at ødelægge alt i mit liv. Dér kunne det lige så godt være blevet til lægehelikopter til Riget, for mit hjerte var jo ved at sætte ud. Stirrer på hende. Den brune krop, de hvide bryster, de frække øjne, de markerede kindben, den spinkle, slanke hals. Min store hånd åbner og lukker sig. En lem til de mørkere drifter i min seksualitet vrider sig løs. Og Tinka? Hun ved det jo, før erkendelsen om hvad jeg har lyst til at gøre med hende, rammer mig.

‘DET OKAY, MARCUS. Jeg er din gave. Det her er for dig nu. Jeg er….’ hun slanger sig, spreder sine ben lidt mere, ‘happy’. Jeg sætter mig på knæ foran hende, placerer hendes arme under hendes krop. Hun lader mig. Er min tilfredse, villige nissepige-dukke i disse minutter. Min pik er fedtet, tung, stiv. Sætter den mod hendes kønslæber. ‘Ta min pik, Tinka, fucking ta min pik’ stønner jeg. Hun siger ikke noget. Hun smiler bare. Hun smiler, da jeg presser mig op i hende, samtidig med jeg med min store venstre hånd holder hårdt om hendes hals. Choker hende, mens jeg begynder at kneppe hendes slanke, faste krop. Hun møder ikke min hånd med sin hals, som andre har gjort før hende, men, det er okay. Det er trods alt hele Danmarks smukke nissepige, jeg ligger og choker hårdhændet i min sofa.

‘24 dage med fucking hundredvis af julehjerter. Hvor mange slag giver det?’ Hun bider sig i sine læber, tindrende julelys i øjnene. ‘24’ hvisker Tinka. ‘Præcis’ stønner jeg. ‘Og, du siger fucking TAK efter hvert eneste af dem’ Hun nikker, og da mit første slag rammer hendes skarptskårne kindben hvisker hun ‘tak’ under mig.

JEG TAGER MIG god tid. Trækker mig ud nogle gange, sætter mig op på hendes bryster og lader hende smage sig selv. Boller hendes mund med min fedtede pik. Så fortsætter jeg med at kneppe hendes fisse. Sætter tal på mine slag, for selv at kunne finde rundt i det, og hun siger ikke noget, hun klynker lidt, men hun hvisker bare ‘tak’ for hver gang jeg giver hende en lussing. De stiger i styrke; hårdhed, som vi nærmer os 24. Skifter hænder. Choker lidt med højre, slår med venstre, og omvendt. Sørger for begge kinder får næsten ligelige slag. ‘23’ stønner jeg. Øger frekvensen i hendes stramme fisse. Min faste røv pumper og pumper i hendes underliv. Jeg er… Jeg er … Så. Tæt. På.

‘Og… og…’ Min mund er halvt åben, min pik så stor. ‘Og… 24’ Lussingen trækker hendes kind lidt til siden. ‘Tak’ stønner Tinka under mig, og kramper om min pik, som jeg kommer i hendes stramme underliv, og hun kommer på mig. Fylder den smukke, slanke nøgne nissepige med al min sæd. Jeg klasker helt sammen oven på hende i et par sekunder, så, typisk mig, bondeangeren. Rejser mig op på hænderne. Er ikke engang helt færdig med at ejakulere, før jeg spørger, om hun er okay, for, jeg fik slået fucking igennem de sidste fem-seks-syv slag. Hun nikker, smiler, rør sin ene kind. ‘Mhhmmm… så fik jeg også prøvet det.’ Jeg spejler mig i hendes mimik og nikker ovenpå hende. Mærker hvordan min puls falder; irritationen fordamper, bliver udskiftet med ømhed. Hun smiler vidende. ‘Nej, jeg er ikke ved at få et crush på dig, Tinka.’ ‘Yeah, helt sikkert Marcus’ hvisker hun; trækker mig ned til sig i et blødt kys og skubber mig så om på siden, hvor jeg langsomt falder ud af hende, mens hun fletter sin lille hånd ind i min store og putter sit ansigt ind til min hals.

EFTER TI MINUTTER gør Tinka sig fri af mig, rejser sig op fra sofaen, ser sig søgende omkring, går så ud i køkkenet, finder sin taske, nogle små, røde bomuldsshorts og tager dem på.

Jeg har fået mit tøj på igen. Går ud til hende. Holder hendes næsten nøgne, slanke krop ind til mig. Hendes pande når til min hage. Runder om et af hendes faste bryster. Bøjer mig ned, sutter på det. Ser så op på uret. De andre må…’De kommer hjem om syv minutter. Lige når jeg er nået om hjørnet nede på vejen, så kommer de fra det andet hjørne, og de misser synet af mig og min røde nissehue med et-to sekunder.’ ‘Øh…’ mumler jeg. ‘Rolig, ik? Jeg har den, det er bare sådan noget…’ ‘Sådan noget nissepiger kan?’ ‘Præcis. Begynder du nu også at læse tanker?’ Hun fniser mod min hals. Slipper hende modvilligt, for hun skal jo for hulen have lov til at tage tøj på igen. Det klarer hun relativt hurtigt. Står med nissehue på, alt sit tøj fletningerne, de mørke øjne og de skarpt skårne kindben. ‘Tre minutter’ siger hun, som svar på min tanke.

‘JEG HAR FAKTISK en sidste gave til dig, men, du skal bruge den med omtanke, for den virker kun én gang, oki? Mit hoved? Går op og ned. Op og ned.

Tinka finder sin sæk, tager endnu en karakteristisk rød, spids ulden nissehue frem giver den til mig, folder sækken sammen og lægger den i sin taske. Ser på mig. De mørke øjne spiller smut min vej. ‘Det er en magisk Tinka-hue. Hvis du gerne vil se mig igen én gang mere, så tager du den bare på, og tænker på mig, og, så kommer jeg.’ Jeg tager den på hovedet med et fjollet smil. Ser latterlig ud, tænker jeg.’ Men, husk. Den virker kun én gang.’ Hører godt hvad hun siger, men kan alligevel ikke lade være med at tænke på Tinka, altså, hvem kan det, og så bliver det mærkeligt, for enten så lukker jeg øjnene kortvarigt, åbner dem igen og så står hun anderledes, eller også så har hun vitterligt været væk og er kommet igen. Noget føles forkert, off.

Tinka ser alvorligt på mig: ‘Hej Marcus. Du hidkaldte mig?’

JEG HAR HALVÅBEN mund. ‘Nej, nej, nej…’ siger jeg, næsten panisk. Hun ser bare spørgende op på mig. ‘Nej for helvede altså, det var…’ Så dæmrer det, omtrent samtidig med hun bryder sammen af grin. ‘Undskyld. Jeg kunne ikke lade være. Det var bare nisse humor.’ Jeg ligner stadig en lille dreng, der har tabt sin is, så hun bliver nødt til at skære den ud i pap. ‘Nåh…du skulle se dig selv, Marcus. Den virker stadig. Du skal bare tage den på en dag det er gråt og trist og så kommer jeg, yeah? Spreder for dig en sidste gang.’ Hun stiller sig på tæer og kysser mig farvel. En drilsk tunge i min mund. Så lukker hun sine øjne et-to sekunder trækker sig væk fra mig og siger lavmælt: ‘Et halvt minut.’

Jeg følger hende ud i entreen med min nye spidse, røde nissehue i hånden, åbner ud til opgangen. Det sidste jeg rigtigt ser, er hendes glade, mørke øjne man nærmest kan forsvinde i. ‘Heyhey’ siger hun, og så spurter hun ned ad trapperne; ligner næsten en nissepige på flugt.

INGEN OPDAGER AT maden er sådan omkring 20 minutter forsinket og at sovsen ikke står fuldstændigt skarpt. Min hustru drikker to store glas vin før maden, nipper af taffel-chipsene, får røde kinder, en hæs og kælen stemme. Og der er dans om træet, og gaver, og super glade børn og hendes blik på mig er ufravigeligt smilende. “Du bliver SÅ heldig, når ungerne sover” siger det. Tinkas julevisit viste sig at være en gave indpakket i en gave i en gave. Putter min yngste. ‘Hvor er det vildt hun kom?’ ‘Hvem, hende der Katinka-nissen?’ Hun gaber, smiler. ‘Far, hun hedder altså Tinka. Ej hvor var hun bare sød.’

Jeg kan høre en nissepige skrige frustreret langt væk, hvor end hun er.

Siger godnat og slukker lyset.

JEG ER SÅ tilfreds. Med alt. Føler jeg har slået bolden helt ud af parken, og jeg ved præcis, hvordan jeg vil runde min historie af, for når min kvinde rækker ud efter mig i sofaen, vil jeg svare, at jeg lige hurtivt skal skrive noget færdigt, så det ligger klar på TS den 25. december om morgenen som en forsinket julegave til sitets læsere indpakket i glitterpapir og med påklistrede, flettede julehjerter. En flabet metafiktiv-reference, som jeg er svært begejstret for, men, jeg får aldrig brugt det guldkorn (!) eller sendt historien ind til sitet, for da jeg er halvvejs nede ad den interne trappe, ser jeg min hustru, der forundret fisker noget rødt frem mellem puderne i sofaen hvor hun sidder smuk og udmattet med sin vin og røde kinder og nyder synet af træet og gaverne i stuen.

HUN FOLDER TINKAS små, røde bomuldsshorts ud, og jeg stopper op på trappen, føler hvordan alt blod forlader mit ansigt. Hun ser hen på mig, ned på de små shorts, og så hen på mig igen. ‘Ej hvor er de fine Marcus. Du har glemt at pakke dem ind?’ ‘Øh…’ mumler jeg. Midt i et minefelt, afventer hvordan de næste sekunder spiller sig ud. Min hustru ser på mig.

‘Jeg tror, de passer perfekt.’ Så rejser hun sig op, bøjer sig ned, sætter sit vinglas på gulvet og begynder smilende at tage sit tøj af, mens hun skyder frække øjne min vej. Afventer stadig på trappen. Hun står topløs, åndeløs smuk, smiler til mig og er ved at skrælle sine egne trusser af: ‘Jeg tager dem på nu, hvis du så skynder dig ned og tager dem af mig igen?’
Historien fortsætter under reklamen

Jeg ånder lydløst ud, løfter min ene fod, næsten sikker på, jeg ikke træder på en mine og håber inderligt, inderligt at min hustru ikke dufter til de små, røde bomuldsshorts, før hun tager dem på.

2 kommentarer

1. Onkel

   25/12/2022 kl 11:53

   Gad godt få den slags juleoverraskelse 🙂 🙂

   3+

   Besvar kommentar
2. cille

   25/12/2022 kl 6:44

   Glædelig jul, Daddy Marcus. Og tak.

   10+

   Besvar kommentar