”Det vil du gerne gøre for videnskaben, ikke Sofie? For videnskaben… og for mig”.

Forfatter: Sofie27

(Jeg prøver mig med en lille optakt til en forhåbentlig serie, hvis folk kan lide den 🙂 Den er meget beskrivende, og måske ikke så saftig, men jeg kan lide at sætte rammerne godt før handlingen udspringer. Jeg er også modtagelig for forslag )

Jeg er forelsket i overlægen. Eller måske nærmere besat af ham, ja besat er meget mere rammende. En besættelse er noget, der ramme én, besætter én, noget man ikke kan undslippe – og det er ham på alle måder – og jeg vil aldrig have det anderledes! Vi arbejder begge på Vippen Brøken, der er en privatejet og selvstyret institution for unge forældreløse, et midlertidigt sted før barnet kan anbringes hos en plejefamilie. Nogle børn og unge bliver dog hos os i længere perioder, hvis de er svære at anbringe – og nogle vender tilbage af flere omgange.

Personalet består af min besættelse, overlæge og psykiater Patrick Stål, en karismatisk og utrolig lækker silverfox på 58 år med de mest gennemborende havblå øjne og en utrolig maskulin krop af sin alder. Doktor Patrick Stål har skrevet flere bøger, og er en særdeles anerkendt læge og forsker på sit felt, der er præpubertære emotionelle og seksuelle forstyrrelser. Jeg har læst, nærmere slugt, alt han har skrevet. Selv de rå noter han efterlader krøllede i skraldespanden.
Historien fortsætter under reklamen

Så er der Sonia eller Nanny som alle kalder hende. Hun er vores husholderske, kok og utvivlsomt en slags ”morskikkelse” for mange af de anbragte børn og unge. Hun er stor, blond og tæt – nok sidst i fyrrene, men jeg har aldrig spurgt hende, og hun har aldrig selv bragt det op, Hun er ikke gift, men hun har en søn, der også arbejder på institutionen. Han er vel en slags gartner/ handyman/chauffør. Han laver i hvert fald alt det forefaldne arbejde på stedet. Robert hedder han, er ranglet med rødligt og viltert hår og helt mørkebrune, næsten sorte øjne, og han er 29 år. Det ved jeg med sikkerhed, for vi holdt fødselsdag for ham for nyligt.

Nå ja, så er der mig. Jeg hedder Sofie, er 27 år gammel, slank af bygning og beriget med store faste bryster og en stram, rund røv. Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde med børn, og er uddannet pædagog. Jeg har kun været på Vippen Brøken i knap 4 mdr. men jeg elsker allerede stedet. Og især den lækre doktor.

Institutionen ligger en smule isoleret på det sydlige af den jyske vestkyst. De rå og naturligt ufremkommelige omgivelser gør det nemmere for personalet at akklimatisere traumatiserede børn, og samtidig det svært for samme børn at flygte.

Det er et aflangt toetages hus med en lille sidebygning i vinkel, og et anneks overfor i vinklens modsatte hjørne, Annekset er ikke specielt stort, men her bor Nanny og Robert altså begge to. Det har de vist gjort de sidste tyve år, lige siden institutionen åbnede.
Doktoren bor i sidebygningen, hvor han også har sit kontor, mens jeg bor i værelset nedenfor trappen til førstesalen, lige ved siden af køkkenet og overfor spise/læsesalen – dog med mit eget badeværelse. De anbragte har eget baderum med toilet ovenpå. Jeg ved ikke, hvad der er i kælderen. Men jeg ved, at der er en, for jeg har set døren i køkkenet.

Mellem hovedbygningen og annekset er en gårdsplads, hvor der kan spilles bold og lignende, og mod vest ligger en stor frodig have med blomster, bærbuske og frugttræer. En lille skøn oase med en smal sti, der fører ned til egen strand, hvor de anbragte kan lege, solbade og svømme i havet om sommeren.

Vi sendte en lille dreng, Noah, på 6 år af sted til en plejefamilie i går, så lige nu har vi kun fem anbragte. Den ene er en pige på 14 år. Hun hedder Liza og hendes mor er alkoholiker. Det gør, at Liza bliver fjernet med jævne mellemrum, og hun er en af dem, der har været her mange gange før. De andre kalder hende veteranen. Hun bor på første sal, i sovesalen, hendes seng er lige ved siden af den nyankomne pige, Kimmie på 5 år. Hun kom ind i morges, og er anbragt fordi hendes forældre begge forgreb sig på hende i flere år. De lejede hende vist også ud til andre med samme lyster. Forældrene sidder nu begge varetægtsfængslet, og hun har hverken talt eller spist siden hun kom.

På sovesalen bor også Jeppe på 10 år, der har været hos os en måneds tid. Hans mor døde af kræft, og han har ingen anden familie. Han har knyttet sig rigtig meget til pigen i nabosengen, der kom ind dagen før ham. Hun hedder Liva, er 8 år og har de smukkeste lyse krøller, du kan forestille dig! Hun græd hele den første nat, men efter Jeppe ankom, har hun fundet en smule ro og et godt venskab. Hendes forældre er begge narkomaner, og hun har været anbragt før, men aldrig her på Vippen Brøken.

Den sidste på sovesalen er Kaspar. Han er 12 år og har været på institutionen præcis ligeså længe som mig. Vi ankom samme dag. Hans mor var prostitueret og døde af en overdosis, og hans far kunne ikke passe ham længere, så han havnede på Vippen Brøken præcis som mig. Han tilbeder også doktoren, som vi kaldte doktor Stål, så jeg føler, vi har rigtig meget tilfælles.

Jeg er på vej hen til doktorens kontor. Han har bedt mig komme, efter jeg har lagt børnene i seng. Det er første gang, at han har bedt mig komme til sit kontor om aftenen. Jeg kan mærke spændingen, min mund er tør, sommerfuglene blafrer vildt omkring i maven og mine hænder føles direkte våde, selvom jeg ihærdigt tørrer dem af igen og igen i nederdelen.
Han åbner døren med et smil, mit hjerte stopper et sekund og galopperer så igen af sted, da han brat drejer om, går tilbage til sin stol og sætter sig. Han ser op med det uimodståelige, blå blik og slå ud med hånden mod stolen overfor skrivebordet.

Jeg sætter mig nervøst ned ude på kanten af stolen, der nærmere er en taburet, for den har ingen ryglæn, og ser på ham, han sidder tilbagelænet med fingerspidserne mod hinanden.
”Sofie, nu har du jo været her i næsten 4 måneder, og jeg håber, at du har lært noget?” han smilede til mig, og jeg rødmede helt op til hårrødderne.

”Je-Jeg har lært en masse”, stammer jeg og føler mig flov, ”du-du er min helt!”, næsten råber jeg. Det kom bare. Jeg bliver om end endnu mere mørkerød i hovedet, og det eneste jeg vil, er at grave mig ned! Han rejser sig, går rundt om skrivebordet og sætter sig på armlænet af min stol. Med to fingre løfter han min hage, han smiler og ser mig direkte i øjnene med havblikket, og spørger, ”vil du hjælpe mig med mine eksperimenter?”

”Ja!” Jeg siger ikke mere, jeg spørger ikke om noget, for jeg ved, at uanset, hvad det er, så vil jeg gøre det for ham.

”Godt, Sofie”, han bryder øjenkontakten, går tilbage og sætter sig i stolen. Han taster på sit tastatur, ”lige nu undersøger jeg seksuelle drømme og den fysiske reaktion hos præpubertære, altså børn før puberteten”, han ser op fra skærmen og sender mig et skævt smil. Jeg skynder mig at smile tilbage, og han fortsætter. ”Det er lidt af et nattearbejde, så du skal nok få lov at sove længere om morgenen. Nanny kan klare morgenmaden selv.” Han taster videre på sit tastatur, og ser koncentreret på skærmen.

Jeg rømmer mig. ”Hvad er det, jeg skal undersøge om natten, doktor?”. Han ser op, og ler. Det er den dejligste latter, men hans øjne ser alvorlige ud. ”Nåh ja, jeg glemte helt at give dig opgaven, Sofie”, han rækker mig et stykke papir. Jeg tager imod det, mens han forklarer, ”som sagt undersøger jeg seksuelle drømme og den fysiske reaktion, derfor skal du observere vores små patienter, og dokumentere eventuel ophidselse”.

Han ser afventende på mig, men jeg forstår ikke helt, hvad han mener. Papiret indeholder et skema med alle de anbragte børn. ”Hvordan skal jeg dokumentere det?” Spørger jeg.

Han slår ud med armene, ”tja, med drengene er det jo nemt, du løfter dynen og ser om lemmet – tissemanden om du vil”, han smiler lummert, ”ja om den er erigeret, altså stiv”.

Jeg er chokeret, men også en smule fascineret af, at doktoren vil have min hjælp til sine eksperimenter. Han har jo skrevet mange bøger og hjulpet utallige mennesker. Han må vide, hvad der er bedst.

Jeg synker, slår blikket ned og hvisker så, ”men hvad med pigerne”. Jeg kan næsten mærke det havblå jernblik bore sig ind i mit hår… ned i min hjerne, hvor det eksploderer i stjerner og små sole. ”Hvad siger du, Sofie, tal så jeg kan høre dig”, han lyder som om, han morer sig, men det er måske min fantasi.

”Pigerne…” får jeg fremstammet en anelse højere. Han slå en høj latter op, det er ydmygende, men på samme tid er hans latter smuk.

Jeg møder modigt hans blik. ”Sofie, du er jo selv en pige, så du ved jo, hvad der sker, når du bliver ophidset, ikke? Hans blå øjne borer sig ind i min sjæl. Han rejser sig igen, denne gang stiller han sig bag mig med hænderne på mine skuldre ”Du bliver våd i fissen, ikke Sofie? Hvisker han i mit øre, mens hans hænder glider ned over mine spændte bryster.

Jeg nikker, småstønnende, stadig helt ude på kanten af stolen. Han niver hårdt i begge mine brystvorter. ”Det gør små piger også, Sofie, så du må nok føle dig lidt frem”, hans højre hånd glider ned mellem mine ben, trækker min smalle g-streng til side, så venstre langfinger kan trænge hurtigt og dybt op i min stramme, krampende fisse. Mit blod fryser til is, men brænder samtidig som ild.

Han fortsætter, lokkende, æggende ”Det vil du gerne gøre for videnskaben, ikke Sofie? For videnskaben… og for mig”. Hans tunge leger med min øreflip, mens hans hænder igen glider ind under blusen og grådigt gramser på mine bryster.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg har mistet al kontrol over min krop, men jeg kan mærke mit hoved nikke af sig selv – i accept. Jeg er skamfuld, men min krop vil gøre alt for min doktor.

Han drejer mit ansigt, og slikker let på mine læber, mens han ser mig dybt i øjnene med havblikket. ”Dygtig pige, Sofie”, han tungekysser mig dybt, og jeg ser stjerner! ”Jeg vidste, at jeg kunne regne med dig.”, stønner han ind i min mund, mens han kæler for mine brystvorter. ”Vi skal nok opnå store ting sammen.”

9 kommentarer

1. Stilledrømme

   14/04/2019 kl 10:16

   Du skriver virkelig godt, Sofie27 ? Jeg læste novellen her til morgen eller rettere sagt, så læste novellen sig selv….?? Snupper 2. del snarest ?

   0

   Besvar kommentar
2. Linda

   13/04/2019 kl 10:10

   Virkelig flot og spændende start på din historie, ser frem til at læse næste afsnit 🙂 Dit sprog er flydende og du skriver fængslende, så man får lyst til at fortsætte og spise sig gennem resten af historien.

   Der ud over, kan jeg virkelig godt lide, at du tager dig tid til beskrivelserne og sætter scenen, men uden af afslører for meget.

   Så fortsæt endelig med den stil, er en fornøjelse at læse 🙂

   3+

   Besvar kommentar
3. Mikael

   11/04/2019 kl 9:43

   Ja en spændende novelle med mange pikante emner

   1+

   Besvar kommentar
4. Sofie

   10/04/2019 kl 1:07

   Ja, jeg skriver på fortsættelsen lige nu 🙂

   7+

   Besvar kommentar
   • Moden mand

     10/04/2019 kl 6:09 - som svar på Sofie

     Bliv ved Sofie, det her er bare for spændende.

     2+

     Besvar kommentar
   • SWO

     10/04/2019 kl 6:52 - som svar på Sofie

     Fedt nok, spændt på om der kommer lidt erotisk indhold.

     1+

     Besvar kommentar
5. SWO

   09/04/2019 kl 22:30

   Kommer der en fortsættelse af din spændende historie?

   2+

   Besvar kommentar
6. Ok

   09/04/2019 kl 22:09

   Der må meget gerne komme flere afs.

   3+

   Besvar kommentar
7. denkaadekyk

   09/04/2019 kl 21:57

   spændende

   3+

   Besvar kommentar