Da jeg trænger op i hende bagfra stønner hun hæst. ‘Forsigtigt…fors…..’ Jeg er blid. Ved hun er øm efter vores nat..

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit

13.

HUN PROTESTERER KLYNKENDE, som jeg bærer hende op mod huset, for Josephine er ikke en kvinde, der vil spille den svage part.

Hvis hun vil, kan hun godt vriste sig fri. Hendes arm hænger halvt om min hals og hjælper selv med til at gøre løftet lidt nemmere. Jeg låser op uden at slippe hende. Vi kommer ind i den store entre. Nu føles det akavet, så jeg sætter blidt Josephine ned på de hvid-pigmenterede gulvbrædder.

Hun svajer i benene. Ser sig ikke omkring. Lader sin læderjakke glide ned af armene med et kast bagud med sin overkrop. Bider sig i sin underlæbe. Skubber mig op mod væggen. En hånd om min hals. Hårdt. Presser mit ansigt til siden. Nærmest hvisler: ‘Hold kæft hvor er du…åghhhh’ Så drejer hun mit ansigt. Slikker min kind. Bider i min overlæbe. Tager fat i mit tykke, grå hår. Snaver mig samtidig med hun presser sit underliv mod mit. Gnider sig op af mig. Hun knapper hektisk min skjorte op. Ser på mit blottede bryst. Tuschen der slynger sig rundt. Min flade mave, mavemusklerne.

Lader sin hånd glide ned af min overkrop. Ender i mit skridt. Holder om mig. Spærrer øjnene op. ‘Nej’ hvisker hun lavmælt. ‘Nej, det er fandeme løgn!’

Hun ser mig vredt i øjnene, mens hun stiller sig foran mig med sammenpressede læber og lyner ned. Knapper op.

‘Marcus…jeg lover dig, at jeg…’ Hun slikker min mund. Så fører hun sin højre hånd ned under mine tights. Griber om mig. ‘Nej, nej, nej…’ hvisker hun. Josephine falder på knæ. Hiver mine smokingbukser ned om haserne på mig. Tøver, da det eneste der er imellem hende og mig er et par sorte Björn Borg tights. Ser op. Øjnene store. ‘Marcus, jeg… jeg skriger, hvis…’

Hun rækker op og fører tre af sine fingre på sin højre hånd ind i min mund. Jeg aner ikke, hvorfor jeg gør det. Men, jeg sutter på dem.

Så lader hun hånden glide ned af min krop. River mig hele vejen med med sine negle. Da hendes hånd forenes med den anden ved linningen på mine tights, tøver hun blot i yderligere et sekund. Så hiver hun ned. Min pik vipper ud i det fri. Hun næsten dukker sig. Ser på den. Op på mig.

ØJNENE STORE. DET er en karikatur og et vink med en reference til endnu en norsk kunstner. Hun sætter sine håndflader mod kinderne. Og så skriger hun. Det er sjovt. Og jeg fanger den. Så klynker Josephine. Hun tager fat i mit halvstive lem med venstre hånd og lader hånden løbe op af skaftet mens hun ser på mig. Ansigtet er halvt gemt i hendes hår. Hun kører mig af. Samtidig leder hun med sin højre hånd efter sin jakke på gulvet. Finder den. Slipper mig i en brøkdel af et sekund. Lyner ned i en overlomme på sin læderjakke. Fisker et kondom frem. Allerede nu kører hun mig af igen med venstre hånd. ‘Fuck’ klynker hun. Ser ikke mod mig. Blot mod min pik. Bider øvet pakken op i et hjørne for ikke at penetrere selve gummiet. Slipper mig. Igen blot et sekund. Fører kondomet ind i sin mund. Løfter sit blik. Som siger hun:  ‘Se på mig!’ Tager mine hænder om sit ansigt.

Aldrig har jeg været mere tilstede i en situation end lige nu. Aldrig!

Josephine omslutter mit lem med sin mund. Hendes hænder er bag på hendes ryg. Udelukkende med hjælp af sin mund fører hun i en stram og glidende bevægelse det tynde kondom 2/3 ned af skaftet på min pik. Jeg har mine hænder på hendes kindben, men tvinger hende ikke til at tage mere, end hun kan. Hun slipper mit lem med et swuuup. Hurtigt fører hun det tynde gummi længere ned på skaftet med sin spinkle hånd. Kondomet er på. Hendes finger rører blidt yderspidsen af mit pikhoved. Dutter på duppen.

Rør sig under kjolen. Tager ikke trusserne af, men krænger dem til side. Har travlt. Har ventet. Nok.

Rejser sig. Ser på mig med temperamentsfulde, grønne øjne. ‘Knep mig’ hvisker hun. ‘Fucking, knep mig!’ Jeg løfter hende op. Hendes ben slynget om min krop. Hendes underliv støder mod min pik. Hendes bryster er presset sammen og udskæringen gør mig ør. Jeg vil røre dem. Men kan ikke, som jeg står med hende i mine arme. Vender rundt, så hun har ryggen mod muren. Ser på hende. Hun klynker. Jeg venter. Man skal aldrig give…KLASK. Hun slår mig. Endnu engang. ‘Du skal ikke stå og lege nuttet. Fedte med det. Nu knepper du mig!’

Hun trækker op i sin kjole. De lange, slanke, solbrune ben tænder mig. Jeg kan se hende glinse bag mellemstoffet på en grå trusse med blondekant. Sparsom hårvækst

JEG STØNNER, DA jeg blidt og samtidig insisterende støder mod hendes køn med mit lem. Hun er ufatteligt våd. Stram. Jeg glider op i hende. Hun holder om min hals. Bider i min kind. ‘Hvor…..hvor…..hvor er det godt. Åghhh fuck.’ Hun slikker min kind. Læber. Slynger sin ru tunge rundt i min mund. Et splitsekund støder vores tænder sammen, men vi får styr på det. Kysser sammen som er vi bestemt for hinanden. Josephine mere knepper mig end omvendt. Hun bevæger sin popo, samtidig med jeg støder mod hende. Vi finder en rytme. Hun trækker mit ansigt bagud med et hårdt greb i mit hår efter nogle minutter. ‘Se….se på mig.’ hikster hun.

Jeg møder hendes blik, mens jeg knepper hende eller hun jeg. Hendes grønne øjne er slørrede. Læberne tykke og mere bløde end jeg har set  før på vores forrige fire møder. Hun spærrer sine øjne op. Stønner hæst. Vrider sig mod mig, mens hun klynker højt. Dybt. Favner hele registeret. Jeg elsker det. At hun giver los. Slipper alle hestene løs.

Hendes orgasme varer måske 20 sekunder, men der er efterskælv de næste par minutter. Hun hænger slapt i mine arme. Nu er det 100% mig, der udfører løftet. En byrde jeg gerne bærer.

Jeg fører hende ud fra mig, så jeg glider ud af hende. Mit lem stadig erigeret men ikke så kraftfuldt som minutter tidligere. Sætter hende ned. Hun fører noget hår væk fra sit ansigt. ‘Pyh’ hvisker hun. Glade øjne. Mundvige der peger opad. Rækker ned. Favner min pik med sin højre hånd. Aer mig mens hun blidt betragter mig. Den gråhårede 49-årige mand som hun slet, slet ikke vil vikles sammen med. Slipper mig.

Går hun? Slår hun?

Hun fniser. Læser som så ofte før mine tanker. ‘Ej. Vi er først lige begyndt. Men…jeg sover her ikke.’ Så trækker hun ugenert sin kjole over hovedet og står foran mig i et gråt matchende sæt undertøj fra Victoria´s Secret. Udskæringen er overvældende som skålen hjælper med at presse brysterne lidt opad og sammen. Rækker bagud. Knapper sin BH op. Trækker den ned og af armene. Hendes bryster er vel en C-skål. Så smukke. Sidder faste og trodser med hendes 27 år stadig tyngdeloven. Jeg rækker ud. Rør hendes venstre bryst. Hun sitrer, da min store hånd slutter sig om hendes bryst. Aer min pik med glødende øjne. ‘Kom’ hvisker hun og inviterer mig ind i min egen stue.

Jeg tager smokingjakken af. Løsner skoene og sparker dem gennem entreen mens jeg følger hende med mit blik, som hun selvsikkert går gennem mine stuer-en-suite kun iført sine grå blonde-trusser og sorte støvletter.

Det er ganske enkelt det mest sexede syn jeg nogen sinde har set i mit liv.

14.

KLOKKEN ER 7.50, da jeg vågner.

Vi blev ved i nat. I timevis. Hendes humør og temperament skiftede konstant. Kæmpede hele tiden med sig selv. Flere gange troede jeg, at hun var på vej ud i natten. Så slog hun om. Aede mig, med store øjne. Vi kneppede, snakkede og engang imellem skændte hun på mig. Det var en af de mest komplekse nætter i mit liv.

JEG LIGGER MED front mod vinduet i min seng. Tør ikke vende mig. Har aldrig brudt mig om at dates overnatter. Nu tør jeg ikke vende mig, af angst for at hun ikke ligger der. Drejer mig stille. Og der er hun. Smukke Josephine. Sover med noget af min dobbeltdyne mellem sine ben. Nøgen. Et bart bryst synligt mellem det hvide sengetøj.

Jeg trækker næsten ikke vejret, som jeg ligger og betragter hendes brune, lange ben. Den slanke hals. Den ene hånd er presset op mod sengegitteret. Mike hvisker om håndjern. Om læderhandsker. Jeg synker en klump. Den slanke hals. Mine hænder. Hendes krop der vrider sig under Mikes med angste, skrækslagne øjne.

Rejser mig stille fra sengen. Lister ud og tager et langt bad. Slutter med kun det kolde gys i flere minutter mens jeg blot står og holder om brusestangen. Skyller Mike ud af systemet. Vikler et hvidt håndklæde om livet, da jeg går ind i soveværelset, mens jeg frotterer mit våde hår med et mindre håndklæde i samme farve.

Døren ud til altanen har stået åben natten igennem, og en mild brise fra Øresund fylder soveværelset.

HUN LIGGER I en anderledes position end tidligere og mere af hendes krop er dækket af dynen end før. Lukkede øjne, men jeg fornemmer, at hun er vågen. Står stille få meter fra hende. Hendes ansigt er vendt mod mig. Øjnene lukkede. Vejrtrækningen rolig. Så åbner hun sine øjne. Som har nogen trykket på en kontakt. Ser direkte på mig. Det er faktisk lidt skræmmende. Der går  sekunder hvor de grønne øjne blot dissekerer mig.

‘Altså…jeg sover aldrig hos en fyr. Som i aldrig. Går praktisk taget minutter efter jeg er kommet, hvis du forst…’ Hendes stemme taber momentum. Hun ryster på sit hoved. ‘Hvad er det med dig, Marcus?’

Jeg smiler til hende. Kan mærke mit hjerte banke kraftfuldt og med nogle mærkelige mellemslag jeg aldrig tidligere har oplevet. Er det sådan forelskelse føles?

JOSEPHINE STRÆKKER SIG under dynen. ‘Smid det’ hvisker hun. Jeg behøver ikke yderligere instruktion. Løsner håndklædet om livet og dropper det på en lav kommode. Det andet følger efter. Står nøgen og stadig lidt våd foran hende.

Hun betragter mig. Tager alt ind. Langsomt. Hvirvel for hvirvel.

Min atletisk, trimmede krop. Jeg er 49 år, men gammel model, og jeg har passet godt på mig selv. Hun ser de få grå hår på brystet. Mikes slange-tatovering der slynger sig om hele min torso. Fra ryggen, over højre skulder og om min lænd. Åbent gab, lige ved mine brystben. Den er uden farver. Der fik jeg handlet Mike ned, og jeg kan gå i T-shirts uden at tatoveringen er synlig for nogen. Mike kan få slangen til at bevæge sig, når han spænder sine muskler, men – der er ikke nogen, der lever, der har set det.

Jeg drejer mig 360 grader, så hun kan studere tuschen. Ingen blinde vinkler her.

‘Har du også nogen?’ spørger jeg. Det var mørkt i nat og ikke alt af hendes anatomi jeg fik studeret i detaljer. Hun ryster på hovedet. ‘Nej, jeg har altid været bange for, hvordan de vil se ud når jeg bliver gammel’

Mike fniser hysterisk: ‘Hun tror, hun bliver gammel. Sammen med os?’ Jeg hoster. Prøver at overdøve ham.

Josephine ser videre på mig. Mit slappe, tykke lem. Mine muskuløse ben. ‘Yeah’ hvisker hun stille. Så løfter hun dynen væk.
‘Vil du ha mig?’ spørger hun hæst.

Blodet løber sydpå. Mærker hvordan min pik begynder at rejse sig over synet af hendes slanke krop. Uvilkårligt glider mine øjne mod hendes køn. Hun er glat mellem benene, og blot en trimmet trekant på venusbjerget. Studset så hun lige præcis kan klare en lille bikinitrusse en sommerdag. Synker. Blikket går videre. Op af hendes flade mave, de faste bryster, den slanke, spinkle hals og det smukke ansigt med de markerede kindben og grønne øjne der gløder mod mig bag alt det tykke, lysebrune hår.

‘Så kom og ta mig!’

JEG KRAVLER OP i sengen. Hun vender sig på maven. Jeg slikker hendes ryg. Markerer hendes tydelige rygsøjle med min tunge. Hun løfter svagt sin numse op i luften, og jeg fortsætter ned. Slikker og sutter omkring hendes røvhul. Så fint. Bider blidt i hendes inderlår. Josephine har en hånd nede ved sin fisse. Kæler dovent for sig selv. Hun siger nogle hæse lyde. Min tunge rammer hendes skamlæber. Hun klynker. Jeg rækker ind over hende og tager et kondom fra pakken på natbordet. Sætter det på.

Da jeg trænger op i hende bagfra stønner hun hæst. ‘Forsigtigt…fors…..’ Jeg er blid. Ved hun er øm efter vores nat. Efter nogle minutter står hun svajende på alle fire i sengen, håret hænger ned omkring hendes bøjede hoved. Mine hænder er om hendes faste bryster. Nu har hendes tone og verbale instruktioner ændret sig. Nu skal jeg tage fat. Kneppe hende som om jeg mener det.

Så det gør jeg.

15.

HUN GLIDER IND i sig selv nærmest sekunder efter vi er færdige. Trækker sig væk. Som så mange gange i nat. ‘Okay jeg lige tager et hurtigt bad, inden jeg smutter?’ Jeg nikker. Skynder mig i tøjet. ‘Jeg laver lige kaffe, det har du tid til, ik?’

Tror ikke hun hører mig. Er tavs og langt væk.

SKYNDER MIG I nogle Chinos og en hvid T-shirt. Nedenunder. Dækker bord på terrassen. Henter aviser i postkassen og nu ligger der tre lørdagsaviser derude. Kaffe, friskpresset appelsin-juice, bagels fra frys ligger i ovnen, creme-ost, melon viklet ind i skinke, røræg, pølse og pandekager. Josephine tager heldigvis et lidt langt brusebad.

Jeg ved jo ikke, hvad hun kan lide, så jeg skyder i alle retninger med de ting jeg hurtigt bikser sammen. Bordet på terrassen ser hyggeligt ud. Jeg finder stofservietter. Kan hører hende gennem huset. Ned af trappen, gennem stuerne og videre ud i køkkenet.

Lige før hun træder ud på terrassen, ser jeg på bordet. Pludselig kan jeg se det med hendes øjne. Det er alt, alt for meget. For kvalmende og kæresteagtig. Vi skal jo ikke sidde og…

Hun træder ud på terrassen med sin jakke over armen og fugtigt hår. Et neutralt udtryk.

Jeg prøver nærmest at skærme for bordet, men det er stort og her slår mine evner ikke til. Josephine ser på mig, min undskyldende mine og så bag mig. Spærrer øjnene op. ‘Seriøst? Hvad fanden tror du, det er?’

Hurtigt går hun forbi mig. Tager et glas med appelsinjuice og slynger det med fuld kraft mod mig. Jeg dukker mig, og det knuses mod den hvidkalkede mur i en sky af glasskår, puds og juice. ‘Hvad helvede er der med dig? Tror du vi skal sidde og læse aviser sammen her i Hellerup, mens vi spiser…’ Hun peger mod bordet med røde pletter på sine kinder ‘…..hvad det er, man kalder det der…..Jeg vidste, at det her det var en kæmpe fejl. Hold kæft hvor er du….ÅGHHHH’ Hun syder.

Jeg er sikker på, at hun vil uddele flade igen, og jeg burde trække mig, men jeg har bare fødder, og der er glasskår overalt, så jeg kan blot stå.

JOSEPHINE HVISLER NOGET jeg ikke fanger, men i stedet for at gå mod mig træder hun ned af trappen og forsvinder gennem haven. Har en løftet langemand hævet mod mig bag sin ryg mens hun går. Det er det sidste jeg ser af hende. En udstrakt finger. En vred ryg.

Det begynder at gå op for mig, at hendes temperament og lave impuls-kontrol vil forstyrre mit perfekte og rolige liv, hvor den eneste uorden hidtil kun har været den, som Mike har kreeret.

16.

OG HUN ER væk. Ingen mails. Ingen besøg. Ingenting. Forsøger at koncentrere mig på arbejde. Vi breaker en landsdækkende kampagne som får stor ros via sit finurlige spil på de sociale medier, men jeg føler ingen glæde ved det.

ONSDAG MORGEN VÅGNER jeg badet i sved allerede klokken fem. Har haft mareridtet. Igen. Om hende der slap væk. Fra Mike. Og fra mig. Ida der ikke lå hvor hun skulle i sengen med det blodige, hvide lagen i den slidte lejlighed på Ibiza.

Jeg var i starten af 20’erne, hun kun 17 år. Den første aften var alt hyggeligt, men som natten skred frem dukkede Mike op. Da hun først var spændt fast gik det amok. Over tre dage blev hun misbrugt. En blodig, udrettet ståltrådsbøjle var et af remedierne. Hun hulkede. Til hun ikke kunne mere. Mike gjorde kort process en sen nattetime, helt opløst på en cocktail af sprut og piller. Løsnede den smukke blonde teenager løs. Kvalte hende. Faldt om ved siden af hendes livløse krop, og sov for første gang i over 40 timer. Da vi vågnede, lå hun ikke hvor hun skulle. Blodige fodspor førte ud mod udgangsdøren som stod helt åben. Et halvt aftryk af en blodig hånd på karmen.

Panikken greb os, og vi gjorde rent. Tog et bad. Så flygtede Mike, men det var mit pas han viste i lufthavnen. I Danmark ventede vi nervøst. Intet skete. Intet.

Ida så vi aldrig mere, men hun besøger os om natten fem-seks gange om året. Det er trods alt billigt sluppet.

LIGGER HELT SVEDIG. Kører de ni sorte perler rundt på mit armbånd. Det hjælper som altid. Messer tavst navnene i mit indre. Listen over de unge kvinder der ikke slap væk. Det hjælper endnu mere. Står op. Tager løbetøj på. Binder de røde Nike Zoom Odyssey 2 løbesko.

Ud. I gang. Øresund på min højre side. Sætter tempo på. Pulsen stiger. Hjertet slår.

17.

DET ER SIDST på eftermiddagen, fem dage efter jeg stod i bare fødder omkranset af glaskår på min terrasse.

Jeg er på kontoret bøjet over mit skrivebord længst væk i hjørnet, lidt isoleret fra de øvrige i det kæmpe kontorlokale og læser nogle kontrakter igennem. Rummet syder af energi. Arbejdsomhed. Vi er 39 mennesker i samme storrum. Pludselig føles det som om, at nogen gradvist skruer ned for en volumen-knap, registrerer jeg svagt med en lille del af min bevidsthed. Læser videre. Hører skridt jeg kender mod plankegulvet. Min assistent, som arbejder ti meter fra mig som en sidste bastion før chefen, udbryder: ‘Nej, nej. Undskyld? Har du en aftale? Altså, undskyld. Du kan ikke bare…’

Så hører jeg hendes stemme. ‘Nej…nej, det kan jeg ikke bare?’

Jeg hæver blikket. Der står Josephine otte meter fra mit skrivebord i en sort, halvlang blondekjole, lærredstaske over skulderen, støvletter og sin sorte læderjakke over venstre arm. Hun ser med frække og udfordrende øjne på min PA. Men så sker der noget. Hun flytter sit blik til mig, og et usikkert skær farver hendes øjne. Hun vikler noget af sit udslåede hår om en finger på højre hånd.

MIT SMIL GIVER mig væk. Hånden gennem mit skæg. Mit fremskudte bryst. Hun gengælder mit smil. Fortsætter mod mig. Stopper fire meter fra mig. ‘Hey’ siger hun lavmælt. Så sunder hun sig. Rømmer sig. ‘Jeg…jeg har lige tørret gulvet i byretten med en landskendt rocker-advokat. Det har været den vildeste dag. Og så tænkte jeg på, at jeg havde lyst til at gå en tur med dig i solen. Give aftensmad. Hænge ud sammen?’

Hendes stemme bliver mere og mere selvsikker som mit smil bliver bredere og bredere. Ingen i rummet arbejder. Alles blikke er på os. Der er helt, helt stille. Jeg nikker. Hun tilbagelægger de sidste meter imellem os. Lader tasken dumpe ned af sin skulder. Jakken følger efter. Stopper foran mig. En halv meter imellem os. Hendes læber er halvt adskilte.

‘Altså det der i lørdags. Det stak lidt af for mig. Okay?’

Jeg ved, at det er det nærmeste, jeg nogen sinde vil komme på en undskyldning fra hendes side. Nikker. Smiler. Rækker ud. Og hun går ind i mine arme. Hun hvisker ‘Jeg ville have købt et nyt glas til dig, men jeg vidste ikke, hvor man køber dem, så jeg vil gerne ligge det af?’

Jeg vokser. Hun fniser. Så kysser hun mig. Dybt. Inderligt. Ligeglad med alle mine medarbejdere som tydeligvis ikke retter noget energi af betydning mod deres arbejdsopgaver i disse sekunder.

Slipper mig igen. ‘Nu blev det lige en endnu mere perfekt dag. Jeg venter på dig nedenfor. Om ti minutter?’ Jeg nikker. Det går op for mig, at jeg slet, slet ikke har fået indført et eneste ord, men alligevel har jeg fået kommunikeret det vigtigste.

Josephine vender sig. Knæler ned med rank ryg ned og samler sin taske og jakke op. ‘Hej’ siger hun smilende til min PA og med langsomme skridt vandrer hun ud af kontoret. Nikker smilende og selvsikkert til alle der tør møde hendes blik.

FIRE MINUTTER EFTER stopper jeg min bærbare i min lædertaske og forlader mit skrivebord. Der er stille i storrumskontoret. Så begynder en lavmælt mumlen tyve meter væk, og snart falder flere og flere stemmer i.

Da jeg er nået halvvejs gennem rummet står næsten alle mine mandlige medarbejdere op, mens de med løftede, knyttede og pumpende næver højlydt chanter: ‘Marcus, Marcus, Marcus…..’

18.

HUN SIDDER PÅ en bænk på den anden side af gaden med benene over kors, tasken ved sin side. Uden telefon i hånden. Venter blot. På mig. Mit hjerte slår dobbeltslag. Hun lader mig trække sig op. Står foran mig. Hæver sig op på tæer. Kysser mig. Blidt.

VI VANDRER I eftermiddagssolen. Ender på Gothersgade hvor hun køber en pizza-Milano i Pizza Huset. Vi tager den ned til Nyhavn. Turister i vores egen by. Josephine går ugenert ind på en restaurant. Køber to glas hvidvin. Sætter sig over til mig på bolværket. Vi spiser. Snakker.

Jeg spørger til hendes syge mor. Hun viser et billede fra sin telefon af sig selv sammen med en oppustet kvinde med lidt uvasket hår i slutningen af 50’erne. En guldøl på bordet og en krykke inden for billedrammen. ‘Hun lever, men hun har haft det hårdt.’ Hendes far døde, da hun var 1½. Hendes mor kom på overførselsindkomst. Betonslum i Ishøj. Druk. Stoffer. Hårde stoffer. Da Josephine var i Italien fik moderen sit første hjerteanfald. ‘Jeg er mønsterbryderen. Den eneste akademiker i min lille familie’ kommer det lavmælt fra hende, mens et stykke parmaskinke forsøger at undvige hendes udfald.

EN KANALRUNDFARTSBÅD SEJLER 20 meter væk. Nogle vinker. Josephine smiler. ‘Jeg elsker København om foråret.’ Fører sit hår væk fra sine øjne. Tager solbrillerne af. Er stille. Trækker vejret ind. Tager tilløb. ‘Det der du sagde på baren den dag?’ Jeg nikker. Venter.

‘Det…jeg har det på præcis samme måde.’

Jeg læner mig fremover. ‘Undskyld. Hvad sagde du? Jeg kunne ikke… kan du gentage?’ Hun ser på mig. Fanger den. Fniser. Slår mig over armen.

VI GÅR RUNDT og rundt i vores smukke by. Vandrer til sidst nordpå. Langs vandet så vidt det er muligt. Begge ved vi, hvor vi er på vej hen, men vi har ikke travlt. Josephine gående ved min side med bare fødder på Svanemøllestranden. Fnisende, med sine støvletter i hver sin hånd. Mig bærende begge vores tasker.

Hun ser på mig: ‘Du, jeg kan lide, at du altid lader mig gå først, når det bliver trangt eller når vi går ind på en bar. At du altid går tættest på trafikken, som om du vil beskytte mig. Du er galant. Beleven. Som har du kun godhed støbt i din DNA.’

Mike rør på sig. Smiler. Viser sine rovdyrtænder. Jeg betragter flygtigt hendes spinkle, slanke hals. Mikes stemme fylder alt i mit baghoved, men jeg vil ikke fortælle, hvad han har af input. Ser på min hånd. Så stor. Hendes hals. Så spinkel.

‘Men samtidig så kan man også mærke, at du har et andet gear. Du kan også være en bad-boy. Holde en kvinde fast. Man kan slå sig på dig’ Hendes stemme forstummer. Mit hjerte står stille. Mike forsvinder. Hun slipper sine støvletter, hæver sig på sine tæer og kysser mig i sandet med sine hænder omkring mig. Hvis bare jeg kunne fryse det billede. Sætte det i en ramme.

VI FÅR TO øl af nogle unge mennesker der sidder og hygger med engangsgrills på stranden. Drikker dem siddende på nogle store sten, mens vi snakker om alt og intet. Det er ikke så meget de ting vi snakker om. Det er i pauserne magien ligger, for de føles helt naturlige. Vi sender på den helt samme fint kalibrerede frekvens.

HJEMME PÅ MARIEVEJ presser hun sig kælent op af mig. Kysser mig dybt. Vådt. Slipper energien og begæret løs. Alt op til nu har været forspil. Vil ind i stuen. Tages op af væggen. På gulvet. Jeg siger nej. Hun ser på mig. Stamper i gulvet. Øjnene er smilende, men, det ved jeg, kan ændre sig på splitsekunder.

‘Hvis du vil have mig, så foregår det i sengen i aften. Jeg er 49 og har gået 1000 kilometer, så…’ Går halvt op af trappen og vender mig. Hun ser overrasket, nærmest ærbødigt på mig. ‘Det er første gang, der nogen sinde er nogen der har sagt nej til mig i en seksuel sammenhæng!’

‘Måske det så var på tide?’

Jeg drejer rundt, fortsætter op af trappen.

‘Men jeg sover altså ikke hos dig, bare så du ved det!’ lyder hendes stemme nedefra efter nogle sekunder. Kan høre hende dumpe sine støvletter i entreen.

DA JEG VÅGNER tidligt næste morgen, ligger Josephine iført en af mine undertrøjer på siden i sengen og betragter mig. Aer min kind da hun ser, at jeg får øjne. ‘Hvad fanden er det med dig, Marcus Madsen?’

Hun kravler op på mig. Begynder at kysse mig. Nipper i min underlæbe. Bider i den. Blidt. Jeg vokser mod hendes mave. ‘Jamen godmorgen’ hvisker hun hæst. Griber ned.

19.

DET ER DEN tredje uge i juli.

Vi kører i min sorte Porsche Cayenne på vej mod mit sommerhus i Klitmøller. Hun har en uge fri og har droppet en aftale med en veninde og en mulig tur til Barcelona til fordel for mig.

Jeg? Jeg er bare skredet. Fra alt. Og ved en pludselig indskydelse lod jeg min telefon blive tilbage. Den ligger garanteret og bimler og bamler, men den ligger på mit skrivebord på kontoret, så det forstyrrer ikke. Ikke mig i hvert fald. Nogle gange så er der bare ting i livet der er vigtigere, og jeg er helt, helt uden for elektronisk rækkevidde. Det føles mærkeligt ikke at have den i lommen. Men også befriende. Lige nu er jeg kun modtagelig for signaler fra den smukke 27-årige kvinde ved min side.

DET HAR VÆRET syv tumultagtige uger.

Josephine har forladt mig flere gange, for hver gang at komme tilbage, nærmest uden at berøre bruddet som hun ellers kommunikerede ud med råb, skrig og andre fysiske udfald. Lunefuld er ikke engang tæt på at beskrive hende.

Sagt på en anden måde, så ejer jeg mindre service nu, end før jeg mødte hende. Aldrig har jeg været lykkeligere.

JOSEPHINES SOLBRILLER SIDDER i håret på hende. De lange, brune ben ligger halvt oppe på instrumentbrættet, sædet skubbet lidt tilbage. Hun har en lys nederdel på, en hvid top uden ærmer og indenunder aner man lige en hvid bh.

‘Yndlingsthriller’ spørger jeg. Hun bider i en tommeltot. “Heat” siger hun lavmælt. Mike sitrer og mine knoer bliver hvide. Den er vi ikke så glade for. ‘Spil en af dine ti yndlingssange. Lige nu’ Lyder det fra hende. Yndlinge skifter. Denne har altid være på en top tre.

Jeg nævner titlen, og hun finder den rigtige udgave på iMusic på sin telefon. Bruce og indledningen fra Live-udgaven af “The River” fylder bilen. Den, hvor han i introen over tre minutter fortæller om sin opvækst, hvor hans far altid sagde til ham: ‘Jeg kan ikke vente til hæren får fat i dig. Gør dig til en mand!’. Det ender med, at han i 68, under Vietnamkrigen, kommer hjem efter at have været til session. Hans forældre venter i køkkenet.

‘Hvor har du været?’ ‘På session’ ‘Hvordan gik det?’ ‘Jeg slap.’ – pause – ‘Det var godt!’

Den giver mig altid overfladespænding. Da mundharmonikaen sætter ind. Indleder “The River” ser jeg mod Josephine. Tårerne løber ned af kinderne på hende. Hun trækker vejret ind. Afbryder Bossen. Sætter Sigur Ros og “Takk” på.

Fører sine solbriller ned over øjnene. Glider ind i sig selv efter at have tørret sine kinder.

20.

DA VI ER 30 kilometer syd for Vejle, har hun ikke sagt noget siden. Jeg tror, at hun sover. Holder ind på en tankstation. Stiger ud. Strækker mig. Går rundt og skruer kapslen af til tanken. Døren i hendes side går op. Hun kommer ud til mig. ‘Hey’ siger hun lavmælt. Flere mænd omkring mig stopper op som frosset i deres positioner.

Det er infantilt, men jeg håber sådan, at hun kommer hen og kysser mig, så jeg kan vise de jævnaldrende hanhunde omkring mig hvem der er Alpha-hannen i flokken. Hun læser tanker. Frække øjne. Tilbagelægger de få meter, rækker ud og hiver mig ind til sig. Kysser mig begærligt i op til 30 sekunder. Så går hun ind mod butikken. Jeg klapper mig på lommen. Vil lige læse nyheder på telefonen. Lommen er tom. Trækker på skuldrene, og i stedet betragter jeg livet omkring mig.

JEG BETALER FOR benzinen. Kører længere væk på parkeringspladsen. Venter på hende med dæmpet musik. Åbne døre. Let om hjertet. Hun kommer gående med en kop kaffe i hver hånd efter ti minutter. Langsomt. Solbriller på. Er alt, alt for smuk til en tankstation i Jylland, tænker jeg ved synet. Hun rækker mig det ene krus over bilen. Jeg brænder mig næsten. Hun sætter sin kaffe på taget. Fører sine solbriller op i håret ‘Sæt dig ind’ siger hun lavmælt. Øjnene gnistrer.

Da jeg sætter mig ind i bilen og har sat min kaffe i holderen ved min højre side, vil jeg trykke på startknappen, men hendes hånd hviler på min. Døren i hendes side står stadig åben. ‘Nej, nej…’. Tager sine solbriller af. ‘Kør dit sæde tilbage’ hvisker hun. Jeg adlyder. Hun rækker mig min kaffe, da hun har manøvreret sig hen foran mig i bunden af bilen. Ser op på mig.

‘Kaffe. Og et blow-job til min mand.’

Knapper mig op med en spillende, rød tunge mellem sine tykke, bløde, læber. Finder mig. Jeg er så overrasket, at jeg stadig ligger blød og lille og gemmer mig i mine kønshår. ‘Nårrrrhhhhh’ hvisker hun hæst. Tager mig i sin mund. Det hele. Ser op på mig. Efter nogle sekunder slipper hun mig. Hæver sig op. Kysser mig vådt, mens hun presser sin overkrop mod mig. Hendes tunge som før slikkede på min pik er nu inde i min mund.

En bil med en familie på fem kører forbi. Både morens og farens ansigter er målløse. Åbne munde. Josephine sutter på en langemand, og flugter den i deres retning oppe fra vores lidt eleverede højde.

Så har hun mig i sin venstre hånd. Allerede halvt erigeret. ‘Yeah baby’ hvisker hun. Løsner sit hår, vikler sin hårelastik om højre håndled, og så forsvinder mit lem imellem hendes tykke, lysebrune hår.

DET ENESTE JEG kan se, er et hoved der pumper.

Der er varm og overraskende god kaffe med en mild, indbydende aroma og behagelig eftersmag. Sipper af den. Ser ned. En mur af hår møder mit blik. En våd, øvet, sulten mund bearbejder mig. Hun fører sit ansigt væk fra mig i nogle sekunder. Pumper mig i sin højre hånd. Læberne blot en centimeter fra min glans. Så bliver jeg omsluttet igen. Hun tager mig så dybt hun kan nogle gange i hårde, nærmest aggressive vrid med sin mund. Så holder hun mig blot i sin mund mens hun med sin allerede nu velkendte teknik blot pumper mig med sin højre hånd. Kører mig af som så mange gange før, mens hun nærmest skødesløst lader sin tunge spille på min streng engang imellem. Allerede nu ved hun efter vores uger sammen, at jeg er over toppen. Efter blot tre minutter på knæ foran mig på det tykke gummi i bunden af min bil.

Og jeg mærker det komme. Holder krampagtigt fast i hendes tykke hår med den ene hånd. Er varsom ikke at tippe kaffen i de sidste sekunder. Alt kører på mig. Hun sitrer, da jeg kommer i hendes svælg. Sutter. Sluger. Alt. Som de foregående otte-ti gange hun har lagt sig på knæ foran mig og slikket mig op fra slap, suttet mig af. Og slugt.

Hun gør mig helt færdig på knæ foran mig. Sikrer sig, at jeg er helt, helt ren. Er blid så det ikke gør ondt. Nænsom og øm. Så ser hun op på mig mellem sit tykke hår med gnistrende, grønne øjne. Hvisker ‘Yeah’.

Hun placerer mig i mine tights. Knapper mine bukser igen.

Kravler over på sit sæde og læner sig til siden. Rækker ud af bilen. Finder sin kaffe på taget. Smækker døren.

‘Klitmøller GO!’ lyder det hæst fra hende, da hun lader sine solbriller glide ned over øjnene, samtidig med at hun nydende nipper af sin kaffe.

21.

HUN ER MED rette imponeret af sommerhuset i første klitrække i Klitmøller. Det er mit refugium. Siger det til hende.

‘Er jeg den første, du tager med herop’ spørger hun henkastet i stuen, mens hun ser sig omkring. Jeg nikker. Mike fniser. Han tænker på den blonde franske 23-årige, bohemeagtige og søgende blaffer. Hun tæller ikke med, for det var ikke mig, men Mike hun var med heroppe. I hvert fald størstedelen af tiden. Og hun forlod aldrig matriklen. Hun ligger spredt sådan lidt rundt omkring på grunden, uden at blive alt for grafisk.

Josephine løber en tur. Jeg kører ind til byen og handler.

JEG STÅR FOR aftensmaden. Friske rødspætter med nye pillede, danske kartofler og hjemmerørt remoulade. Det eneste grønne er en overskåren, økologisk citron. Og den er gul. Desserten er jordbær med fløde.

Josephine klinker med mig på verandaen. Tager en tår af sin Sauvignon Blanc fra New Zealand. Ser anerkendende på sin tallerken. ‘Fuck Noma. Det behøver ikke at være mere avanceret end det her. Det er bare…perfekt.’ Jeg smiler. ‘Det er også lavet med kærlighed!’

Hun får røde pletter på sine kinder. Spiser. Da vi er færdige, ser vi på hinanden over bordet. Endnu en af de pauser.

Jeg rækker ud. Vil rydde af bordet. Hun fanger min hånd. ‘Nej…det der, det kan vente.’ Hun rejser sig, går rundt og hiver mig op. Trækker mig baglæns ind mod stuen med den ene hånd, mens hun med den anden tager sin hvide top af. Sekunder efter ligger vi i sofaen. Hun oven på mig. Kysser mig blidt. Vi kæler med hinanden. Har al tid i verden. Roterer rundt. Josephine gisper, da min hånd finder under hendes trusse, glider væk og forsvinder ind i sig selv på den gode måde,  som jeg dovent og rutineret stimulerer hende. Hun ligger og nipper i min øreflip med sine tykke læber. Hvisker frække ord og sætninger.

Beskriver i detaljer, hvad hun vil gøre til gengæld for mig, lige om lidt når hun…når hun…åghhhh.

22.

EN TIME EFTER rejser hun sig nøgen fra sofaen.

Går ugenert over til de indbyggede bogreoler. Jeg ligger med en hånd under hovedet i sofaen og ser på hende. Hun bevæger sig eftertænksomt sidelæns rundt. Dufter til noget af sit tykke, lysebrune hår samtidig. Strækker sig lidt og læser titler på nogle bogrygge. Mit blik er på hendes faste røv. Mine tanker flyver rundt. Aner hendes brune stjerne. Så fin og garanteret stram.

Josephine finder to bøger, begge på originalsproget, som hun tager ud af reolen. Læser bag på dem. Tager dem med over i sofaen. Hemingway’s “Farvel Til Våbene” er den ene af dem. Hun sætter sig med benene under sig. Bladrer i den.

‘Det er bare sådan en god bog. Den der måde det glider fra en charmerende kærlighedshistorie hvor de er så sorgløse, og så over til noget helt, helt andet. Pludselig bliver krigen farlig. Virkelig. Han trækker sin revolver; skyder en mand, og er ved at blive henrettet. Og den slutning!’

Hun gyser. Ser på mig. Jeg er enig, så jeg nikker blot.

‘Den her har jeg aldrig læst.’ Hun ser på den anden bog i sin hånd. ‘Den er fantastisk’ siger jeg blidt. Rækker ud. Nusser hendes nakke. ‘Det er ikke “Moby Dick”. Man kan læse den på et par timer.’

‘Hmmm…’ lyder det eftertænksomt fra Josephine. Hun læner sig frem. Kysser mig. ‘Jeg har vist lige præcis et par timer’ siger hun hæst, lavmælt og helt hvilende i selv.

Hun lægger sig ned i sofaen med sit hoved på min krop. Trækker et tæppe over sig. Bladrer i bogen. Finder første side i ‘Den Gamle Mand Og Havet’. Minutter efter er hun forsvundet fra stuen. Nu er hun i en fattig fiskerlandsby på Cuba.

JEG SIDDER MED hendes hoved i mit skød. Aer og nusser hende i håret, mens hun læser og langsomt bladrer i bogen.

Havet. De åbne døre. Brisen. Huset. Hende.

Det er alt rigeligt.

Jeg er 49 år, men først lige nu, lige her, føler jeg, at jeg er landet. I mål.

23.

HUN ER MERE end halvvejs i bogen, da jeg rejser mig op fra sofaen. Lægger puder under hendes hoved i stedet. Ifører mig mine sorte tights. Går ud i køkkenet. Finder en plade mørk Peter Beier chokolade. Brækker otte firkanter af. Lægger seks i en lille skål. Skænker et glas hvidvin. Går ind. Placerer skålen på hendes mave og glasset inden for hendes rækkevidde på bordet, mens jeg gumler på de to overskydende chokoladekvadrater.

Hun blinker blot med øjnene som tak.

Jeg tager tøj på. Bærer det brugte service ind fra verandaen. Klarer køkkenet. Står i fire-fem minutter da jeg er færdig og betragter hende, som hun ligger, fra mit skjul i køkkenet. De lange lemmer. Det intelligente blik. Helt opslugt af det univers der er bygget op på bogens hvide sider. Lader eftertænksomt en hånd glide over den rå, rustikke ubehandlede egeplade som udgør spisebordet i køkken-alrummet. Der er ikke spor efter blodet. Spermen. Alt vasket ned.

Lader blommen på min højre tommeltot glide hen over de to små, dybe huller med en meters mellemrum for bordenden. Det er de eneste spor. Alt andet er fjernet. Hører man svagt efter kan man høre den grædende kvindes bønner. De franske gloser kastes rundt i rummet omkring mig. Ser ind mod Jose 12 meter væk i sofaen. Hun ledte efter gud, og Mike faciliterede mødet. Fandt hun ro, den særegne Etienne? Vorherre? Mine brystmuskler, sitrer da mit blik lander på min kvinde i sofaen. Slangen bevæger sig. Blodet løber til mine kinder.

JEG GÅR OVENPÅ. Plasker noget koldt vand i hovedet. Køler ned. Skifter gear. Tager en blå NN07 sweater på. Rumsterer lidt, finder min Zippo og min blikæske med pot-joints. Nedenunder fylder jeg et Spiegelau glas en tredje-del op med samme vin som jeg skænkede til hende tidligere. Fortaber mig i synet af Vesterhavet, da jeg kommer ud på verandaen.

Kan høre hun bevæger sig inde i huset. Forlader stuen. Tænker hun tager et bad. Og efter nogle minutter kommer Josephine ud til mig, lige som jeg har tændt op i min joint. Har det første drag i min mund. Trækker røgen ned, mens jeg ser nydende på hende.

Hun har en af mine sorte undertrøjer på som på ingen måde skærmer af  for hendes faste bryster. Sorte, lavtsiddende blonde-trusser og vådt hår. Solen hænger lavt over horisonten. Havet slår ind mod stranden blot 100 meter væk.

Hun ser på mig. På solnedgangen over havet. De grønne øjne gnistrer. En muskel i hendes kind sitrer. Igen er det for meget. Af alt. For perfekt. Temperamentet koger over.

HUN GÅR MOD mig. Det er første gang, at jeg fanger hendes hånd i luften i de uger, vi har været sammen, og hun ikke får et slag ind. ‘Josephine’ siger jeg lavmælt. Hun lader mig holde sine hænder. Ser på mig med store øjne.

‘Marcus, hvad er det her?’ hvisker hun

Mike taler, men hans stemme overdøves af brændingen. Jeg skifter stilling, og det knirker på træplankerne. En knirken der finder vej hele vejen ned under huset. Helt ned til krybekælderen hvor min gamle Hummel-lædertaske ligger. Tasken med Mikes plastic-strips, sømpistol, læderhandsker og reb. Der er også ni forskellige trofæposer indeholdende en afklippet hårlok samt en kultegning der skitserer kvinden i det øjeblik hun mødte sin skaber.  Alle med navn anført på en hvid label udenpå. I min håndskrift.

Jeg ser på hende. Hendes bløde læber er tvunget lidt nedad.

‘Det her, Jose. Det her… Det er en kærlighedshistorie. En af de lykkelige.’

Hun skutter sig. Lader mig række ud og tage et tæppe som jeg vikler om os.

Solen slukker sig i havet minutterne efter.  Josephine presser sig skælvende mod min krop under tæppet nu hvor mørket og kulden tager over. Jeg holder hende tæt ind til mig.

Hendes stemme er hæs og lavmælt; øjnene store og lidt blanke som hun ser op mod mig.

‘Lover du det, Marcus?’

(2 af 4) Læs næste afsnit

8 kommentarer

1. FruP

   06/10/2017 kl 17:13

   Du skriver så lækkert og perfekt flydende. Det er altid en fornøjelse at læse dine historier. Jeg er stor fan.

   1+

   Besvar kommentar
2. Micca

   06/10/2017 kl 10:14

   26 stjerner a` 5 det er noget af en præstation! Og så den lille lysebrune oveni, flot flot skrevet.

   3+

   Besvar kommentar
3. Pigen

   06/10/2017 kl 9:58

   SUK .. Hvem der bare var Josephine 😉

   4+

   Besvar kommentar
   • denkaadekkyk

     06/10/2017 kl 10:18 - som svar på Pigen

     med mit kendskab til Marcus’s favorit slutning, så er jeg glad for jeg ikke er.

     4+

     Besvar kommentar
4. Ginger

   05/10/2017 kl 17:36

   Drikker dine ord og nyder dit sprog

   2+

   Besvar kommentar
5. denkaadekkyk

   05/10/2017 kl 14:47

   Hun er en vildbasse, måske noget helt andet end Mike er vant til??

   Hvis hun overlever, så har hun mere en en grund til en noget terapi

   3+

   Besvar kommentar
6. Skyggen92

   05/10/2017 kl 12:25

   Kære Marcus

   Har læst mange af dine noveller gennem tiden og de har alle været smukke og godt gennemtænkte historier som på mange måder mere hører til som bøger end bare et indslag på en hjemmeside.

   Denne her historie du fortæller her er dog hvad jeg kan læse mig til dit mesterværk denne hårfine grænse mellem ro og storm både i Marcus sind men samtidig også forholdet til josephine. Du har mog tryllebundet af historien og kam sige at josephine minder mig meget om en jeg engang kendte på mange punkter. Glæder mig til at se dit forsatte værk og skal Være ærlig at keg håber at denne historie ikke ender som endnu en perle på snoren.

   6+

   Besvar kommentar
7. Styggeulv

   05/10/2017 kl 12:18

   Hold nu kæft hvor du forstår at lege med sproget Markus. Man sidder hele tiden med en fornemmelse af at nu kommer volden men det gør den ikke. Jeg glæder mig til fortsættelsen!

   2+

   Besvar kommentar