Du hører hans tilfredse grynt, mærker den jagende smerte, pinen i røven. Du gør det. Igen.

Forfatter: Safran

Du lytter, hører fodtrin på trappen. Har overbevist dig selv. I dag vil han være sød. I dag bliver det en af de gode dage.

Du har lige født. Baby er knapt 2 uger, din krop stadig træt og mærket. Du har ligget på sofaen i dag. Baby holder dig vågen om natten. Du er træt. Han står i døren, kigger på dig, hans ansigt og iskolde øjne siger alt – dyb foragt.

“Cola, og gerne lidt hurtigt”, vrisser han. Smiler ikke, spørger ikke til din trætte krop, din dag eller dig. Sætter sig blot i stolen, afventende. Du rejser dig. Styrer usikkert mod køleskabet, vrider proppen af en cola, går tilbage til stuen – tilbage til ham.

Det har du altid gjort. Gået tilbage. Hver eneste gang. Selv da han for første gang lod DIG afdrage HANS gæld – med din krop. Du kan stadig huske følelsen, se hans ansigt for dine øjne. Han lukkede bare døren, ventede udenfor til den hårde mand havde tømt sig i dig. Ikke en gang. Heller ikke to. Men tre gange.

Bagefter kaldte han dig luder. En sperm-dukke. En billig so. Du græd. Flygtede fra ham. Men gik tilbage og sagde undskyld. Gjorde det igen og igen.

Du rækker ham colaen. Husker at smile og sige værsgo. Det vil han have. Glemmer du – kommer du til at kravle ud i køkkenet efter en ny. Du smiler, men ser vreden i hans øjne. Mærker angsten og forstår ikke. “Har jeg bedt dig om at åbne den?”, råber han. Nu har DU ødelagt hans dag.

Du ryster på hovedet. Hvisker undskyld. Han beder dig om at løfte proppen af. “MED MUNDEN”, skriger han vanvittigt. Du gør det. Andet forsøg lykkedes. Du er lettet. Står med det røde cola-låg mellem tænderne. Det røde låg – er det mest farverige i dit liv nu.

Han tømmer colaen ud over dig. Griner da han vender bunden i vejret og lader det klistrede brune sukkerstads løbe ned over dit ansigt. Det har du prøvet før. Det er ikke første gang. Cola, øl, vodka og lunken kaffe, har piblet ned over dit ansigt.

Du takker ham. Det vil han have. For en måned siden, du højgravid. Han liderlig og ond. Kartoffelskræller i vasken fik ham til at gå amok. Fyldte vand i vasken og tvang dit ansigt ned.

Han bollede dig. Kneppede dig. Din tykke mave bankede mod køkkenskabet. Du kæmpede for at få vejret. Han grinede. Holdt dig nede. Kneppede indtil du segnede om på gulvet.

Du vågnede, spruttede og hostede. Med en glinsende pik foran dit ansigt. Han daskede dig med sin pik. Havde tømt sig i og omkring din mund. Nu vækkede han tromlen – den fede elefant til live. Daskede sin slappe pik mod dit ansigt og råbte af dig.

Han kigger på dig, kigger på colaen der løber ned over dig. Du græder. Stille, næsten lydløst, men dybt og inderligt som han kan lide det. “Gå ud og vask dig”, brøler han. Kalder dig luder da du vender rundt.

Du flæber – hulker stille mens du plasker vand i ansigtet. Forsøger at få det klistrede stads ud af håret. Opgiver og samler det i en knold. “Læbestift på, der kommer gæster”, råber han inde fra stuen.

Du kigger i spejlet – slår hurtigt blikket ned. Kan ikke se dig selv i øjnene. Gæster! Men det kender du jo – gæld der skal afdrages. Ikke din, men hans. Du er også hans – du afdrager.

Du vil gerne have førtidspension. Ligesom din mor. Frihed og penge for at være hjemme. Når du bliver sendt ud i aktivering, hjælper han dig. Forstuvelser. En brækket arm, ben. Han hjælper dig.

Nu har du barsel. Skal nyde livet hjemme med din lille pige. Hun er født for tidligt. Ekstrem lav fødselsvægt og uden tegn og gejst på livet. Kun overleve. Hun vil ikke sutte. Ikke spise af dit bryst. Får sutteflaske når du husker det. Sover resten af dagen. Vågen om natten.

Du puster ud. Smører læbestift på. Samler mod. “Jeg er ikke hel”, hvisker du. Peger ned på dit underliv. Ikke vokset sammen. Han ryster på hovedet. Tværer din læbestift ud. Den er grim. Pink – så du ligner en luder. Ikke orange. “Din mund og røv – fejler vel ikke noget”, hvæser han, løfter hånden og klemmer om dine ømme spændte og fyldte bryster.

For anden gang gnider du læberne mod hinanden. Kigger flygtigt i spejlet. Lukker øjnene. “Smil og lad mig se din røv..”, bræger han. Han kigger mod fjernsynet. Du knapper bukserne op, trækker dem ned. “Spred!”, hvæser han. Du tager fat om dine baller og spreder for ham.

Din krop er øm. Du be’r til at det er HAM der er gæsten. Ham der ser grum og farlig ud. Rockeren. Pumpet, bred og fuld af tatoveringer. Steroiderne har taget – indtaget hans krop. Der er ingen hård pik, kun en lille indskrumpet en.

Han vil bare røre ved din krop. Blidt, ømt omsorgsfuldt. Det er jeres hemmelighed. Den eneste mand, der rørte ømt ved din tykke gravide mave.

Det ringer på døren. Du kigger skræmt. Angst. Men åbner døren. Du holder vejret. Lytter til fodtrinene på trappen. Stille, kontrolleret og rytmiske. Det er ikke HAM. Ikke en du kender. En helt ny, lidt endnu.

Fem minutter senere. Han ligger på din seng. Pikken står stolt, rank og stiv. Hans bukser er trukket ned om knæene. Han siger intet. Du ved hvad du skal. Du skræver over ham. Ryggen til hans ansigt. Skjuler dine tårer og tager fat om hans pik.

Røven omhyggeligt smurt med vaseline. Du bider tænderne sammen og styrer pikken mod din åbning. Du hører hans tilfredse grynt, mærker den jagende smerte, pinen i røven. Du gør det. Igen. Glider stramt ned over en hård fremmed pik.

Du er øm. Rider ham rytmisk – skjuler din smerte. Hans hænder på dine baller. Baby græder – men du har travlt. Knepper gæld af og ydmyger dig selv.

Han spermer i dig, fylder din røv og stønner tungt. “Tak – du var go'”, siger han da du åbner døren. Går ud af dit eget soveværelse. Du løfter baby op. Sæden løber ud af din røv. Pibler ned af lårene. Shyy – hvisker du trøster dig selv, og trøster baby.

Du hører hoveddøren smække. Han står bag dig, optændt og syg af jalousi. Hvad gjorde du? Sagde du? Nød du det? – spørgsmålene hagler ned over dig. Han kalder dig luder – hore, det der er værre. Du ænser ikke, kigger på baby. Hendes lille næse. Små dun og for en gangs skyld åbne øjne. Du vugger stille. Græder og smiler.

Baby er tre uger nu. ”Svigermor” – råber han og åbner sine arme. Det er første gang din mor ser sit barnebarn. Hun har travlt. Lige nu med at sidde i din stue og ryge dine smøger. “Se hendes små tæer, mor”, siger du og tager strømperne af baby.

Din mor kigger flygtigt, før hun igen vender ansigtet med sin charmerende svigersøn. Du er skuffet – såret. Her var ingen hjemmestrikkede babystrømper. Ingen kys. Ingen kram. Hun er mere interesseret i satsen for børnepenge.

Han skåler med din mor. Holder baby for første gang. Kalder dig prinsessen. Smiler med munden. Øjnene er som altid kolde når de ser på dig.

Du ser det. Din mors kast med hovedet. Hans lidt befippede udtryk. “Vi skal lige snakke”, siger din mor. Smiler, da hun lukker døren til dit soveværelse. Med din mand. Din babys far.

Du varmer en sutteflaske. Giver baby mad og lytter. Lydene når han skamknepper din mor. Kalder hende frække og hans hænder klasker hårdt mod hendes krop. Din mor skriger længselsfuldt. Har ikke fået pik det sidste år. Men det får hun nu. Den charmerende svigersøn sørger for hende. I alle huller.

Du mærker kvalmen. 45 min. senere. Baby sover på din skulder. Din mor er lige gået. “Vi ses skat”, råbte hun og smækkede hoveddøren. Han står med pikken op i dit ansigt. Spørger om du vil smage mor-kusse. Den fisse du kommer fra, råber han og griner vanvittigt. “Det var bare for sjov, den gamle so trængte til opmærksomhed”, siger han stolt. Underholder dig hele aftenen. Fortæller hvor liderlig din mor var. Hvor grundigt hun suttede. At hun græd da han skubbede sin fede pik op i røven på hende.

Du har stadig kvalme.

Din mor kommer hyppigere. På flere måder. Ligger i din seng. I dit sengetøj. Modtager din mands pik. Hun flirter åbenlyst. Fniser og griner. De lukker ikke døren mere. Mere end en gang har du set din mor, blive skamkneppet af din datters far.

Kvalmen er kronisk. Mavepinen fast. Men du slår blikket ned. Håber at din mor selv finder sig en kæreste. Hun har haft mange. Dine utallige fædre. Uden ansigt. De gav dig ikke noget. Ud over pik. Det fik du i stor stil. Nu hævner din mor sig.

Nu er baby seks måneder, stadig pytte-lille. Stadig skrøbelig. Uden øjenkontakt. Uden gejst. Din tanker fylder. Sort, tåget, ondt. Baby ligger i tremmesengen. Lytter til dig. Dig der knepper gæld af. For at redde din mand. Bagefter får du klask. Selv samme mand. Slår dig for at være en hore. Griner af dig. Fortæller dig om din mor.

Du har blå mærker. Fra top til tå. Din lidt for mørke foundation dækker knapt. Ønsker en ny. Et ønske blandt mange. Du bliver indenfor. Lever for nedrullede gardiner. Lejligheden er fyldt med had. En tæt tåge af ondskabsfuldt had. Du ønsker. Til gud. Universet. Alle der vil hjælpe dig. Græder lydløst. Det lærte du som barn.

Det er din hverdag. Dit liv. Tror på andres hjælp. Du skal hjælpe dig selv. Dit barn. Dit liv.

“A’ hva’ skal du?”, råber han hidsigt. Din barsel er slut. Jobcenteret vil have du tager 9. klasse. Den du ikke fik afsluttet. Fordi du mødte ham. Ham der lovede dig guld og grønne skove. Du fik ikke andet end blå mærker og hån.

Nu står du igen på kommunen, med en brækket arm og indgiver ansøgning om pension for 2. gang i dit unge liv. “Det er for alvorligt syge mennesker”, siger sagsbehandlerne. Du føler dig alvorlig syg. Ondt i kroppen. Maven. Hovedet. Og nu også armen.

Din mor giver dig tips og tricks. Ikke barnepleje – det mestrer hun ikke. Om pension. Fortæl at du hører stemmer. Din mor kigger mod døren. Venter på ham – din babys far.

Du kan ikke lide det. Det kan han. Det kan din mor. Du tier. Holder kæft og smiler. Kysser din baby – når han kysser din mor. Han vil have jer begge to. Du nægter.

Du kan lugte din mors ånde. Genkendelig blanding af sprut og smøger. Hun er tæt på dit ansigt. Stønner kælent, hvisker: “kom nu skat..” og løfter op i din bluse. En mand skal være glad. Giv ham hvad han vil have. Du skriger. Græder. De ryster begge på hovedet. Lukker døren til dit soveværelse.

Du er tæt på grænsen. Livet på den anden side – virker attraktivt. Du står tit med pilleglasset. Kniven. Tjekker togtider. Hader dig selv. Dit liv. Du kigger på baby. Stiller pilleglasset tilbage. Kniven i skuffen. Lukker køreplanen. Du kigger ud af vinduet. 2. sal, er det højt nok..?

Endelig. Den impotente rocker. Steroide-bøffen. Stor og hård. Uden på tøjet. Behagelig skrumpet og slap under tøjet. Hans hænder er healende. Varme bløde og forsigtige. Det er næsten så behageligt – at det gør ondt..

Du græder – ømhed skærer som knive i din mishandlede krop. Varmen, trygheden – hans massive bryst. 45 min. Han holder om dig. Du fortæller. Lytter til din stemme. Lytter til dig. Lover at hjælpe.

Det slutter, hvisker rockeren. For syns skyld, lyner han bukserne op da han går ud af soveværelset. Du græder. I dag af glæde. De afretter-flade du får, gør ikke så ondt. Bliver næsten en slags kærtegn. Farvel kram. Væk. Støbt i cement – på havets bund. Du er lettet. Nyder opmærksomheden som den sørgende enke.

De brune halvdøde planter i vindueskarmen sætter nye skud. Lever op og vil gerne. Baby siger sit første ord. “Far” og kigger på rockeren. Du lever og føler dig lykkelig. Beskyttet af den brede mand. Han slog ihjel for din skyld. DET er kærlighed.

Den ene tjeneste – den anden værd. Din mor kommer aldrig mere. Du sænker dig ned over ham. Styrer hans tykke pik på plads i dig. Du har fundet løsningen. Fortæller om alle dine navnløse fædre. Så får han rejsning.

Du gør det. Hans rejsning gør dig stolt. Kalder ham farmand. Slår dig selv for ham. Fortæller hvordan de tvang sig op i dig. Hvordan du skreg. Hvordan mor sad i stuen – bad dig om at holde kæft.

Du kommer først når han skubber pikken op i din røv. Kalder dig lille hore. Klemmer om din hals. Slår på dine bryster. Så skriger du af lykke. Selv om du ved..

Det er helt skævt. Hun er langt fra gammel nok. Din datter. Da du første gang løfter hende op på hans brede bryst. Lader ham kysse – smage og røre. “Vær forsigtig”, hvisker du og føler dig omsorgsfuld.

Du skammer dig. Men han reddede dit liv. Du skylder. Du giver. Rider ham og holder hende fast over hans ansigt. Det er bare en leg skat – hvisker du. Kysser din lille datter på ryggen, siger hun skal være sød ved farmand.

Du føler dig lykkelig. Solen skinner og blomsterne i vindueskarmen er sprunget ud. Du skal ikke længere betale af og få tæsk som belønning – i påsken skal i alle tre til Lalandia. Men kvalmen.. Du ønsker dig selv tillykke med dit nye liv.

4 kommentarer

1. Ida

   20/09/2023 kl 8:55

   Hvor har jeg dog bare læst og genlæst den her alt for mange gange til at det burde være forsvarligt, ligesom samtlige af dine andre historier.
   Ord er mord, så burde vel bare sige tak.
   Så det gør jeg, og please, comes 2back. Vi er nogen, der savner dig at stemme på 😉

   2+

   Besvar kommentar
2. Tina

   25/03/2016 kl 19:47

   Virker skræmmende realistisk men vildt godt skrevet

   5+

   Besvar kommentar
3. Ond Stedfar

   25/03/2016 kl 18:01

   Hvor er det bare godt skrevet! ? ? ? ? ?

   5+

   Besvar kommentar
4. Jann

   25/03/2016 kl 0:15

   Den sidste nadver, opstandelse og så Lalandia – påske, lidelse og frelse anno 2016, Safran-style – aldrig nemt og bekvemt, altid gribende og forlangende, altid en oplevelse der sætter sig

   7+

   Besvar kommentar