Trine har en profil på en af nettets scoringssider. Der står hendes dæknavn, hendes alder – 34, samt hendes højde – 175 og vægt – 113 kg ..

Forfatter: Dragemis

Trine har en profil på en af nettets scoringssider, i daglig tale Scorekassen. Der står hendes dæknavn, der er hemmeligt, hendes alder – 34, samt hendes højde – 175 og vægt – 113 kg. Der er oplysninger om at hun er naturligt blond og har blå øjne, man kan se hun bruger størrelse 36F i BH og er glatbarberet, og at hun er til dominans og selvsikre mænd. Hun tjekker den af og til, og skriver lidt sammen med et par mænd, men hver gang hun åbner, sletter hun en snes beskeder med billeder af pikke eller lignende, billeder med nøgne mænd. Hun ved ikke helt hvorfor hun har profilen.

Men denne tirsdag er der en anden, der har været inde at se på hendes profil. En mand, hvor man kun kan se han ansigt. Manden hedder Leif, kalder sig Leif_67 og er netop 67 år gammel. Det ved hun, for det er hendes far. Han har skrevet om de kan mødes.

Trine har slette ham af facebook og de andre sociale medier, men kun fordi han brugte dem til at komme i kontakt med og chikanere hendes mor, der bad hende slette ham. Siden forældrene blev skilt har hun knap set ham, skønt han bor fem hundrede meter fra hende, og det endda på cykelvejen til hendes nye skole. Hun skriver, at det kan de vel godt. Straks ser hun, at han er på, og at han går ind på hendes profil. Hun har et par enkelte billeder der viser hende i korsettet, både det sorte med de blå broderier og det mindre røde. Men ikke noget hun ikke ville lægge ud til facebook; som hun faktisk har gjort uden problemer. Han er inde på hendes profil, og han skriver om hun har tid dagen efter, for så vil han invitere hende i biografen.
Trine kan godt lide at gå i biografen, og har været det alene en gang hver anden måned, siden hendes mand flyttede for snart fem år siden. Efter ham har der været en enkelt kæreste i et kortere stykke tid. Nu skriver hun ja til sin far om at mødes i biografen, og hun foreslår den velkendte ved Fisketorvet.
– Jeg glæder mig til at se dig. Hvordan går det med din mor, skriver han.

– Det skal du ikke blande dig i. Hvordan går det med dig, svarer hun. Hun kan se, at han er inde og se på hendes fotoalbum, sådan er siden, men ikke hvilke fotos han ser på. Hun har et par, der viser hende i en stram bluse liggende, også.

– Jeg savner hende bare sådan, men vi har en aftale i morgen, skriver han, og logger af.

Dagen efter skal hun mødes med sin far kokken halv seks. Hun bestiller billetter på nettet, hun ved at han ikke har nogle penge efter han drak for meget og blev fyret og ikke er på dagpenge længere. Filmen er en actionfilm. Hun tager sine sorte, korte støvler der kun har to fingres hæl, samt de sorte jeans med glimmer på det ene ben. Hun tager den blåsorte, lækre BH og en rød, kortærmet bluse ud over, og fordi det er september, den korte jakke der når hende til ligeved livet. Håret, der er langt og når helt ned til midt på ballerne, lader hun hænge løst. Hun tager næsten aldrig makeup på, men i dag har hun lidt blå øjenskygge og en pink læbestift; hvorfor, bare fordi. Så stiger hun på cyklen og kører af sted.

Med det samme får hun øje på sin far. Det er over et år siden hun sidst så ham, da han kom gående med en indkøbspose fuld af rødvin, og hun syntes at han knap nok har ændret sig en dag. Han har slidte, brune sko på, slidte, lidt nussede jeans og en tynd sommerjakke, der er åben og viser hans ternede skjorte. Hun parkerer cyklen, og går hen til ham; han er seks centimeter lavere end hende og tynd som bare fanden, og han ser på hende med et lidt lurvet blik i de vandblå øjne. Skægget er gult og med kun enkelte grå hår og kruser om hagen på ham.

– Hej far, det er sørme længe siden, siger Trine. Hun går helt hen til ham. Han lugter ikke af røg længere, hun ved han blev nødt til at vælge mellem smøgerne og rødvinen, og han valgte det sidste. Men han er ikke fuld, da han går hen til hende, og hendes far lyser lidt op i blikket.

– Hej Trine. Jeg er glad for at du sådan vil gå ud med din far, siger han. Trine nikker. Han kommer hen til hende og lægger en arm på hendes arm, men meget mere end det bliver det ikke til. Hun ser sig om, og kommer til at knejse lidt med nakken, men der er ingen der kender dem, og de gå ind. Hun stiller sig ve maskinen og får billetterne, mens Leif står lidt væk og ser forladt og sølle ud. Trine føler sig glad, men lidt træls til mode over at være sammen med ham, det var ikke kun moderens formaning der fik hende til at slette ham fra facebook. Hun går over til Leif.

– Jeg har ikke været på date siden jeg blev smidt ud af din mor. Jeg savner hende sådan, siger han. Trine ser på ham.

– Så, lad os ikke snakke for meget om det, siger hun. Hun føler sig frisk i forhold til hans lurvede udtryk, og frodig i forhold til hans hengemte stil. Leif ser sig omkring.

– Fortæl lidt om dig selv i stedet, siger hun, – det er trods alt din datter, og jeg har ikke set dig længe. Jeg vidste ikke om du var levende eller død, siger Trine så. Det har han ikke rigtigt noget at sige til, men siger at han da lever endnu.

De har ikke rigtigt meget at snakke om; men Trine siger at hun da er glad for at han er i live endnu. Leif siger, at det er han da. De går ned til biografsalen, der er i kælderen. Der er åbent, de går ind, og der er allerede musik fra højttalerne og et stillbillede på lærredet. De har sæde ni og elleve på række seksten, det er en stor sal, men den er sparsomt fyldt op.

Da de får sat sig, og det bliver mørkt og reklamerne begynder, tager Leif sin hånd hen til Trines. Hun lader ham famle sig vej, men gør ikke noget selv for at hjælpe ham, og han finder hendes fingre og lader til at være tilfreds med et. Hun kan høre ham mumle, og hun har ham mistænkt for at sove lidt undervejs i filmen, men han er vågen, da den slutter. Hans hånd er let svedig og let over hendes, og hun har større hænder end han har.

De rejser sig op, og Trine balancerer på den smalle gang efter ham, mens han går mod udgangen. De har ikke meget at snakke om, men hun siger filmen var god, og Leif giver hende ret. Da de kommer ud i forhallen igen, ser han på hende, der er noget bedende over hans blik.

– Jeg savner din mor meget, hvorfor skulle hun flytte, siger han. Trine ser på sin far.

– Hun blev træt af din opførsel. For meget rødvin, og så fandt hun jo en anden, siger Trine. Leif nikker ynkeligt. Han tager hånden op og skal sige farvel, men tager sig selv i det, og giver hende i stedet et kram. Han lægger sine tynde arme om Trines frodige skuldre, og trykker hende ind til sig. Hun lukker øjnene let og lader hans småsure lugt komme tæt på, men så mærker hun at hans ene hånd er på vej ned til hendes balle. Trine ser på ham.

– Skal du ikke gemme det til rigtig date, siger hun, men Leifs hånd fortsætter ned, og tager et fast, noget forvitret tag om hendes venstre balle. Den anden hånd trykker hende ind til ham, og han læner sit ansigt med sit forpjuskede skæg ind mod hendes hvide hals.

– Jeg savner bare din mor, siger han. Trine siger, at det er der jo ikke noget at gøre ved. Leifs hænder er begge nede ved hendes baller nu. Der er masser af folk, der går forbi, og Trine kan ikke helt blive enig med sig selv om, hvornår han har fået nok. Hun slipper for at tage stilling, da han pludseligt slipper hende. Han er stadig ved hende og lugter småsurt, af gamle sokker nærmest, og hun kan se ned på hans tynde hår, da han kigger ned af hende foran. Hun kan se sin egen kavalergang under den tætte, røde bluse når hun følger hans blik.

Leif træder et skridt tilbage, men ser stadig på hende. Han løfter sit blik noget, og hun ser ham nu ind i de vandblå øjne. Uudgrundeligt, er de tanker hun får om hans blik.

– Kom, lad os gå ned til cyklen, siger hun. Han følger efter. De kommer ud og går ind i den store cykelparkering, der er en hel hal. Hendes står omme bag en søjle, og han følger efter hende derom. Hun kan ikke se andre.

Leif siger ikke meget, bare at det har været hyggeligt, og at han lige vil sige farvel. Trine vender sig om mod ham med cykelhjelmen i hænderne. Leif træder helt hen til hende, tæt ind mod hende, og lægger begge arme om hendes skuldre, med hænderne fladt ned lige over ryggen. Hun kan igen dufte det lidt sure ved ham, og se hans vigende blik. Han kysser hende to gange, først på højre kind og så på venstre kind, med våde læber og så hun kan mærke at han har skilt dem ad. Hun giver også ham et lille kys, bare på kinden, selvom det bestemt ikke er noget de plejer. Han kysser hende igen, på højre kind, tre gange, først midt på kinden så lidt ind mod læben og så over i retning af øret. Trine kan mærke at hun rødmer, det her er noget underligt, og hun er sig meget, meget bevidst at det er hendes far. Han ser på hende men slipper ikke med hænderne.

– Det var en dejlig biograftur, siger han.

– Ja, siger Trine og ved ikke hvad hun skal sige, for han holder stadig fast i hende, sådan, og hun får endnu to ret våde kys på kinden. Så kysser han hende noget tæt på selve munden og hun ser hans lidt pjuskede tynde hår, da han kigger ned ad hende, indtil hun ser at han har lukkede øjne. Leif kysser hende igen, ikke bare en eller to gange men i hvert fald ti, næsten det samme sted og mere og mere smækkende vådt. Han knuger om hendes skuldre.

Trines far giver ikke slip, da der kommer en gående, men hun drejer sig en smule. Han opfatter det, men tolker forkert i forhold til hendes intention, og han kysser hende på halsen. Så intimt har han ikke kysset hende før og hun kan mærke, at alle tanker går i stå i hovedet på hende, mens han kysser hende fra kanten af den røde bluse og op til kinden, over kinden og over mod øret, på øret. Hun plejer godt at kunne lide det, men det er forunderligt at det er hendes far. Inden hun formår at skubbe ham væk, stopper han af sig selv.
Men i stedet for at kysse tager han fat om hendes baller en gang mere, og trækker hende ind til sig; selvom det nu er ham der kommer ind mod hende, deres vægtforskel i betragtning. Han putter nærmest hovedet ind til hende, og klemmer om hendes baller, det bedste han kan komme til. Hun kan mærke at hun trækker vejret tungt. Hun træder væk.

– Far, jeg syntes du skal gemme det til en anden gang, ikke, siger hun, uden at tænke og uden at hun føler hun lover noget. Han ser på hende med en patetisk, nærmest ynkeligt svagt blik og siger bare, om hun også vil forlade ham. Der er flere inde i cykelhallen, og hun ryster på hovedet, let, mens hun siger at det ikke er stedet.

– Jeg vil bare have at du holder af mig, siger han. Trine nikker.

– Det er lidt sent med det, sådan som du har opført dig, siger hun. Hun stiger op på cyklen og vil køre hjem, men han siger igen, at han savner hendes mor og om hun nu også vil forlade ham. Hun sidder med cyklen mellem benene og hjelmen på hovedet, da hun svarer.

– Du kan lære at opføre dig ordentligt, så forsvinder ingen. Men nu vil jeg køre hjem, siger hun. Han ser på hende som var hun en dronning og han en bonde. Hun tænker sig kort om. Der er for mange mennesker i cykelparkeringen.

– Vil du ikke gå en tur ned ved vandet, spørger hendes far så om, mens hun står og tænker over det hele.

– Jo. Hvis det kan more dig, siger hun. Fisketorvet ligger ved vandet, og de går ned til hvor der er havnebad. Der er et rækværk og lågen er lukket, det er trods alt september og køligt. Hun skutter sig lidt i den kolde luft fra havnen. Hendes far trykker sig helt ind bag hende, og tager endnu engang fat i hendes baller. Hans små hænder kan knap favne dem, brede som de er i bukserne. Hun når ikke rigtigt at tænke, før han trykker sig helt op ad hende. En cykel kommer forbi.

– Jeg er glad for at du ikke tog hjem. Det er så kedeligt at være ensom, siger han. Han nærmest hvisker det ind i hendes øre, og så kysser han hende på halsen. Trine står med begge hænder på rækværket, og tankerne er helt forsvundet fra hendes hoved. Tiden er stille, og hun er sig kun halvt om halvt bevidst om at det er hendes far, der nu napper hende i øreflippen, så det kilder. Hun skal til at vende sig om, da han trækker sig lidt tilbage og i stedet presser sig ind mod hende, mest med underlivet. Han når hende knap til hoften, og hvis han var en hundehvalp, ville hun sige at han humpede hende. Nu ved hun knap hvad hun vil kalde det. Leif moser sig ind til hende og skubber hende lidt til siden, og hun tager et par skridt og spreder benene lidt, så hun skræver og står i mod.

Leif ser at hun stiller sig med skrævende ben, og straks tager han den ene hånd ned, og op mellem dem. Alle tanker stivner igen i hovedet på Trine, og hun føler sig magtesløs og hun ved ikke hvad, mens hendes far tager fat i skrævet på hende. Hun kan ikke lade være at gyse en smule da han famler et af de private steder, men hun holder vejret og udbryder ikke i et gys, da han igen og igen, tre gange og fire gange, gnider hånden op mod hendes kusse i de stramme jeans. Hun beder ham tage hænderne til sig, da hun endeligt får luft. Han kigger på hende, og skynder sig at tage hånden væk.

– Nu vil du også forlade mig, siger han ud i aftenluften. Hun samler benene lidt og stiller sig, så han ikke bare kan få fat.

– Nej, men du kan ikke bare stikke hånden der ned, far, siger hun. Han ser væk, og hun fornemmer at han rødmer, selvom hun ikke kan se hans ansigt klart. Hun trækker vejret dybt.

– Så, nu går vi op og lader som om vi bare har været i biografen, siger Trine. Leif nikker som en såret hund. Hun går foran ham hele vejen op, og kigger nærmest ikke efter ham, da han sjosker ned til bussen. Hjemme falder hun som sædvanligt hurtigt i søvn.

Det er tre dage efter deres tur i biografen, og det er en dejlig, lun fredag midt i september. Trine er på vej hjem fra skole, og kommer cyklende forbi den lille sølle park, der er ved hendes fars lejlighedskompleks. Hun har ikke tænkt meget over hvad der egentlig skete mellem dem, men hun ved at han har fortrudt, det er hun sikker på. Mens hun kører forbi, ser hun at han står inde i det lille, kedelige anlæg med en øl. Alene. Hun cykler forbi, han har ikke set hende, og hun lader som om hun ikke har set ham. Men da hun har kørt tre hundrede meter og er tættere på hendes egen lejlighed end hans, fortryder hun, og vender om, kører i samme cykelbane tilbage og stopper op uden foran ham. Han står stadig i den meget lille park eller anlæg eller hvad man kan kalde det, det er knap tredive meter på hver sin side med en lille transformer, som han læner sig op ad. Hun stiller cyklen, trækker vejret dybt og går over til ham.

Han har set hende, mens hun parkerer cyklen, men han siger ikke meget, vinker bare til hende, og hun smiler og ser så glad ud hun kan mønstre.

– Far, du kan da ikke bare stå her med en øl, det ligner da ikke dig, siger hun. For det første er det rødvin, han drikker, ikke de her billige Brutalis, for det andet drikker han alene i sin lejlighed. Hun stopper op et par meter fra ham. Hun har sine jeans på, en lysegrøn bluse og jakken tæt foran sig. Han står bare i sin lille sommerjakke, OK det er ikke så koldt endda, men alligevel, den er beskidt og nusset og med hul i foret.

– Vil du med op, så, spørger han om. Det har hun bestemt ikke lyst til. Sidst hun var hjemme hos ham, så hun spor efter et ordentligt drukgilde, komplet med bræk i gangen, som han kun nødtørftigt havde fjernet.

– Nej, ikke nu. Jeg er på vej hjem, siger hun. Han går de tre skridt rundt om den lille transformer, og ser på hende.

– Du ser så godt ud, du ligner din mor, siger han. Trine ved, at det gør hun og hendes mor måske nok på nogle punkter, men ikke på udseende, og hun siger, at det er noget sludder. Han tager den ene hånd og lægger den famlende, let på hendes skulder. Hun træder et par skridt til side, men hun kan ikke helt komme væk fra den store transformer, og der er en mudderpøl ved hendes fødder til den anden side.

– Jeg er bare glad for at jeg har så smuk en datter, siger Leif, og ser på hende. Trine nikker.

– Tak. Far, du skal ikke stå her og drikke øl, siger hun. Han tager og tømmer den, der var ikke meget tilbage. Han ser på hende.

– Vil du med en tur, vi kan gå over og få en øl på kroen, siger han. Hun ryster på hovedet. Håret sidder i en hestehale, alligevel kan hun mærke det kilde ned ad nakken når hun ryster den. Han ser ned i jorden.

– Nej, du vil vel ikke være din far bekendt, siger han. Hun ser på ham.

– Lad være at sige sådan noget dumt noget, selvfølgelig vil jeg være dig bekendt, siger hun. Hun ser sig om.

– OK; vi kan tage en enkelt øl, så, siger Trine af barmhjertighed. Han følger efter hende.

Det er en kort tur ned til kroen, der ligger på et hjørne af den store vej. Der sidder to mænd, men Leif tager Trine med ned ved et lille bord, rundt om et hjørne fra disken. Han bestiller to øl. Så ser han skamfuldt på hende.

– Du kan vel ikke forstrække din far med en hund, siger han. Hun ser på ham, nikker, og finder sin pung frem, og finder hundrede kroner og giver ham den. Han sidder ved siden af hende, og da han får pegene, siger han ikke noget, men putter dem bare i lommen på jakken. Så lægger han sin hånd på hendes lår, nede under bordet. Han ser væk da hun prøver at fange hans blik, og han hviler den bare, ikke noget med at famle op og ned. Straks tænker hun på da han tog hende mellem benene og alle de mange kys på deres biograftur. Men det her er lidt anderledes, og hun gør ikke noget ved det.

De får deres øl i glas, og drikker halvt af hver uden at sige meget. Øllet er køligt, men hun er ikke så meget til øl, og han drikker resten af hendes for hende. Undervejs har hun flere gange startet en samtale, men han svarer nærmest kun med enstavelsesord, ja, det går godt nok, han er ensom. Da han har drukket hendes øl også, siger hun at hun syntes de skal gå ud. Hans hånd ligger stadig på hendes lår og er ved at være en smule svedig. Han krammer hende hårdt ved låret, da de rejser sig op, men slipper med det samme da de går ud.
På vej tilbage mod hans hjem vil han holde i hendes hånd, men hun flytter den og trækker den ti sig, hver gang, så han i stedet ligesom famlende kærtegner hendes ene ben og hoften. Men det bliver mere ti nogle små dask end egentlig grænseoverskridende kærtegn fordi de går.

De kommer tilbage til hvor han har opgangen. Trine siger, at hun vil tage hjem.

– Vil du da ikke med ind i opgangen og sige farvel, siger hendes far. Hun nikker, ryster så på hovedet men da han har åbnet, går hun da med ind. Døren smækker bag hende, det er en massiv dør uden vindue, som de har der hjemme. Leif vender sig mod hende, og giver hende med det samme og uden forberedelse et smaskende kys, der lander midt p munden. Trine er totalt overrasket, men han tager nu fat i hendes bryster uden på den korte jakke, og klemmer ganske godt til for hans små hænder. Så kysser han hende igen, to gange, tre gange, fire gange, midt på munden med smaskende våde læber hver gang. Hun træder et skridt tilbage, og han løsner grebet i hendes bryster.

– Så, sig nu farvel på en normal måde, far, siger Trine. Leif nikker.

– Jeg savner bare så meget din mor, siger Leif.

– Det er du selv ude om, siger Trine. Han ser på hende. De står med en lille meter imellem sig.

– Og jeg er så glad for at du vil se din far, siger han. Hun nikker.

Han går tættere ind mod hende, men i stedet for at kysse på hende, læner han hovedet ned på hendes barm, udenpå den korte lidt småtykke jakke, der står halvt åben.

– Hvis du kan få fornøjelse ud af det, siger hun halvhøjt. Han smasker ned mod hendes hals, og igen kommer hans våde kys som en overraskelse. Leif kysser smaskende og vådt ned fra halsen og ned hvor der er en smule udskæring og kavalergang, men så retter han sig op. Hun ser ind i de vandblå øjne. Hun kan mærke hvor fugtig hun er på halsen og brystet efter hans kys. De nærmest er koldt i den klare luft ind ei opgangen.

– Du kan ikke bare kysse mig alle steder, far, siger Trine. Ordene lyder højt i den lukkede opgang, og han svarer ikke. I stedet tager han fat på brysterne, ordentligt, forfra med hænderne og så hun kan mærke sine brystvorter mod hans håndflader. Han holder bare, ikke noget med at klemme eller kramme, bare holder hendes tyngde i sine spinkle hænder. Hun trækker vejret en smule tungere nu og hun kan se, hvordan hans hænder bevæger sig i takt med hendes vejrtrækning, sådan holder han. Leifs mund står let åben, mens han kigger på sin datter. Op, for hun er de her seks centimeter højere, mere i de her støvler med let hæl. Hun tror der går et minut, hvor han bare favner hendes bryster, ikke gør noget med taget. Så glider hænderne ned over hendes bryster og ned over maven og ned, hvor de samler sig foran hendes skridt, men uden at han presser eller piller eller trykker, som han gjorde ved havnebadet. Han tager et halvt skridt tættere ind mod hende. Hvis hun ikke havde bukser på ville han være meget tæt på fissen; som det er nu er der stof imellem og han famler noget, selvom han ser målbevidst ud i ansigtet.

Så trykker han indad med hænderne. Det giver et lille, noget ufrivilligt gys i hende, da han rammer noget privat. Hun er selv meget forsigtig med klitoris når hun masturberer, og han trykker direkte på den, så det er et gys blandet med noget lidt tungt, lidt hårdt, og så er det ovre da hans hænder glider længere ned mellem hendes ben. Hun samler dem, og fanger hans hænder mellem de solide lår. Leif trækker dem til sig.

– Så, er du færdig, siger hun, og igen kommer ordene meget lydlige ud i den indelukkede, kolde opgang. Han trækker på skuldrene, siger ja, men siger at hun skal have et farvelmøsser. Trine tænker, så er det overstået, og nikker.

– Så få det da overstået, mand, siger hun til ham.

Leif træder tæt hen under Trine, og tager fat i hendes ene bryst med venstre hånd, forholdsvis hårdt så hun kan mærke det under de tre lag stof, og med den anden tager han fat om hendes hals. Hun får et vådt, vådt kys på munden. Selv har hun den lukket, og hun ser lidt op og lidt væk, en smule himmelvendt, mens han lukker øjnene og slikker hendes læber tungt med en hård, veg tunge. Han trækker vejret stødvist og tungt, mens Trine tænker på hvad hun skal have til aftensmad. Hånden på brystet går nedad, ned over brystet og maven og ned til skridtet, men denne gang stikker han, ret så pludseligt og uden at hun havde set det komme, to fingre ned under buksekanten og ned på trussen.

Trine går stort set altid med g-streng, og der er ikke meget stof mellem Leifs fingre og hende, men hun får da taget fat i ham og hevet ham op. Det afbryder også det våde slikkeri på hendes læber. Hun træder til siden, der er ikke plads til at hun kan træde tilbage, og siger at nu har han fået nok. Hun kan mærke at hun trækker vejret tungere. Men han stønner nærmest, og står en smule foroverbøjet og med benene på skrå ind over hinanden, som om han skulle pisse.

– Er du sur på mig nu, siger hendes far. Trine ryster bare på hovedet, og lukker døren op. Hun går ud, og tager cyklen hjem.

Læs næste afsnit