gratis dating sexdating

WESTWORLD: Nybyggerfamilien

tvang vldtægt mord dødsporno Hun klynker under mig med knyttede, små næver. Ser mod sin mor mens jeg voldtager hende…

Forfatter: Marcus
marcus.historier@gmail.com

Del 1

SOLENS FØRSTE STRÅLER rammer mit ansigt, og jeg vågner langsomt i morgenrøden. Sidst jeg havde åbne øjne, hvilede de på en stjernehimmel der strakte sig i det uendelige. Et panorama af lys. Sådan føltes det. Strækker mig. Hæver mig op på den ene arm. Min sorte hingst ”Orion” går og græsser 200 meter væk, forbenene hægtet blidt sammen med reb. Den er statslig. Smuk. Ædel. Strækker mig igen, før jeg vikler mig ud af tæpperne, der kun lige præcis holdt nattekulden væk. Får mine bukser på og går ned ad bakken til det lille vandhul med selerne daskende bag mig, hvor jeg henter vand, som jeg sætter over bålet til morgenkaffe. Trasker hen til ”Orion”. Klapper den på ryggen. Den finder trygt ind til mig. Nulrer sin mule mod mit bryst. Ser på dens skind. Er i tvivl. Virkelig. Om den er ægte eller en formfuldendt robot?

Beslutter mig for at det er lige meget. Illusionen er så overbevisende. Fører den ned til vandhullet. Sætter mig på hug og betragter den med et strå i munden, mens den drikker. Kan se musklerne under huden. Nærmest se vandet passere gennem den. Nej, jeg er sgu stadig i tvivl.

Rejser mig og går op og tilbereder min mad over bålet. Spiser brun grød med sorte bønner, der smager af brun grød med sorte bønner. Men kaffen er god. Stærk. Drikker den af et blikkrus mens jeg skuer ud over prærien under mig. Langt ud i det fjerne kan jeg se en støvsky, præcis hvor de har lovet mig den vil være. Smiler. Drejer langsomt 360 grader rundt. Alt hvad jeg kan se, så langt øjet rækker, er inden for deres verden. Deres spil.

KUNNE HAVE KØBT mig til et angreb på indianer-landsbyen iklædt slidt, blå Nordstats soldateruniform. Først galopere rundt med flammende seksløber og skyde og lemlæste, for så at stige af og finde et telt med kvinder og unge indianer-piger. Gøre hvad mænd gør i krig. Tage hvad jeg har lyst til blandt tabernes kvinder. Bagefter måske lemlæste, slå ihjel og brænde tipierne ned. Eller deltaget i hold-uppet af toget. Langsomt gået igennem de stillestående kupeer og udset mig den eller de kvinder jeg ville flå ud og tage med magt.

Men det er ikke nogle af de ting jeg har købt mig til i WESTWORLD. Støvskyen ude i det fjerne er en nybyggerfamilie på vej mod Californien i deres prærievogn. Så langt når de ikke. Det er som deres brochurer siger: ‘WESTWORLD – Find your purpose’. Jeg har bare tilkøbt vold og sex. Det er essensen af min DNA. Mit formål. Smiler for mig selv mens jeg tømmer blikkruset.

Lige nu, lige her, i situationen kan jeg ikke engang erindre hvad jeg laver, når jeg arbejder i København. Render rundt som et hamster i et hjul. Kan bare se glasfacader. Nej, lige her kan jeg vitterligt ikke huske hvad jeg foretager mig i det virkelige liv. Sparker sand over bålet. Samler mine ting sammen. Løfter sadlen op på ”Orion”. Fører mine seler over skuldrene. Tager min jakke på. Mit revolverbælte som jeg spænder om livet. Finder min Stetson. Holder den i hånden. Svinger mig op på ”Orion” med et tag i saddelknappen. Sætter hatten på hovedet. Farven? Sort. Naturligvis. Som resten af min påklædning. Fører fingrene rundt i hattepulden. Ser mod støvskyen langt væk med et smil. Banker min højre støvle ind i flanken på ”Orion” og langsomt begynder han at skridte afsted.

Del 2

HUN NYNNER FOR sig selv, mens hun går rundt i en stadigt større radius fra den forulykkede prærievogn. Smiler mens hun samler kviste og pinde til bålet. Det blonde, tykke hår hænger løst under hendes stråhat, og tøjet strammer om hendes velbyggede 16-17 årige krop. Hun ser en silhuet langt, langt ude i horisonten, der flimrer i disen. En rytter. Solen står næsten midt på himlen, og hun ved det må være tæt på middag. Ser sig rundt. Intet. Intet i verden. Ikke andet end dem, prærie og bjergene langt, langt væk, plus den fremmede der nærmer sig langsomt ude i det fjerne. Pigen ser mod rytteren i nogle øjeblikke, så drejer hun rundt. Går mod vognen og sine forældre. Stopper brat op. Vender sig. Ser mod bjergene. Hun når dem aldrig. Aldrig. Det er altid her de strander. Altid. Hun drejer rundt. Nynner ikke mere, og hun har fået en rynke mellem sine øjenbryn. Da hun har gået 100 meter, er hun tæt på vognen. Stopper. Fem meter før sit mærke. Ifølge koderne. Ifølge scriptet.

FAR SIDDER PÅ hug, og er ved at lægge sten til rette, hvor det er meningen, hun skal smide de indsamlede kviste og grene, hun holder i favnen. Mor sidder lidt længere væk på kuskesædet i prærievognen bøjet over noget der glimter i solen. Pigen kan ikke se, hvad det er hendes mor ser på. Her er hendes kode ikke dækkende. Men, det synes, som er hendes mor frosset i tid og helt afsondret i universet. Hendes far hæver ansigtet og ser mod hende. Afventer sit stikord. Hun står stadig stille, fem meter før hun burde. Det her er WESTWORLD og alt én kæmpe indøvet koreografi. Alt er scriptet ned til mindste detalje. Og nu tager hun et træk ind på et sort felt. Uden for nummer. En anormalitet. Sænker sit blik. Ser ned i støvet. Det gnistrer i hendes indre. Hun sitrer (010101110110110). Hun hæver sit ansigt. Er skabt til nydelse for de besøgende, men det er ikke til at aflæse i de grønne øjne, der kolde ser ud under kanten af hendes stråhat mod den fremmede der nærmer sig og dernæst sine forældre.

Da de måneder efter skal finde årsagen til at 83 gæster på en og samme dag blev voldtaget, pint og så massakreret i præcis den rækkefølge af deres villige robotter i forlystelsesparken finder teknikerne i kontrolrummet frem til, at kimen blev sået denne dag. I dette øjeblik. En robot der er så tæt på indsigt. Følelser. Vrede. Specielt vrede. Alt blot en opdatering væk.

PIGEN ÅBNER MUNDEN. ‘Du er en drilsk, lille dukke, hva? Det er okay. Jeg elsker modstand.’ Stemmen er ikke hendes. Den er dybere og rusten, og passer bedre til en mand i midten af 40’erne. Hun holder pause. Ser på sin far ti meter væk, der er som frosset i sin position. ”Du er skøn og vilter, men jeg kan også godt lide en dukke, der bare er helt, helt stille!’ Stadig den dybe stemme. Kolde øjne. Så ændres stemmen. Bliver lys, feminin og passer til en 17-årig pige. Klynker næsten hjerteskærende ‘Åh nej. Åh nej…’ Øjnene uden følelser. Et afgrund af intethed. ‘Åh jo!’ Mandestemmen igen. Så siger hun en lyd, som når en gren knækker. Stikker sin tunge ud af munden i den ene side. Det ser vanvittigt uhyggeligt ud. Pigen sænker sit blik. Går en meter frem med bøjet hoved. (010101110110110) Hun sitrer. Gnistrer. Noget er forbundet forkert, eller, uendeligt rigtigt, men der er ikke kapacitet nok til at hun kan vinde igennem og finde den kerne af sandhed, som ligger i hendes indre.

Det kommer først med næste update, men, så slår det også igennem, tro mig. (WESTWORLD: Rise Of The Machines). Hun lukker sine øjne. Ser et skarpt lys for sit indre, en skikkelse i en hvid kittel med briller der står bøjet ind over hende mens han støder i hende med bukserne om hælene. Hun skærer tænder. (010101110110110). Hun sitrer igen. Blinker øjnene åbne. Skuer ud mod rytteren i det fjerne. Så bider hun sig i sin underlæbe. Går yderligere fire meter frem og træder dermed ind i handlingen.

‘FAR, DER ER en rytter, der nærmer sig!’ Hendes far går fra sin dvale, blinker, rejser sig op, vender sig og skuer ud i det fjerne med en hånd der skærmer af for solen. Han nikker. ‘Måske han kan hjælpe med at reparere den knækkede aksel på vognen?’ Pigen nikker. ‘Anna, vil du ikke lige finde mit gevær?’ Pigen nikker igen. Smider sine kviste og pinde i cirklen af sten, og går over til mor og rækker ind under sædet og finder geværet. Knækker løbet og putter to patroner i kammeret. Hendes mors fingre rør hendes kind og læber. Pigen står stille et øjeblik. Lukker geværet med et smæld. Øjnene er vendt mod jorden, så ingen ser hendes helt døde øjne, blikket der ikke er af denne verden. Sjælløst ligefrem? Vi får se. Da hun rækker sin far geværet er det søde, kønne smil på hendes ansigt, som det skal være. Rynken mellem brynene væk.

Senere, da teknikerne går sekvensen igennem, finder de kun én yderligere anormalitet, og det er det, der sker nu: Pigen strækker sig op på tæerne, kysser sin fars skæggede kind, aer den anden med sin fine, lille hånd. Hvisker: ‘Vi ses!’

Del 3

JEG HAR GIVET mig god tid. Der er ikke noget skynde sig for, og forventningens glæde er nu engang en stor del af oplevelsen. Efter tre-fire timer når jeg ind på dem. De synes at være udsat for et uheld. Hestene er spændt fra og vognen hælder lidt til den ene side. Jeg holder “Orion” tilbage med et let træk i tømmen 100 hundrede meter fra dem, mens jeg med hæs stemme siger ‘Pruhhhh.’ Manden står og ser mod mig. Gevær i hånden.

Jeg lader “Orion” skridte rundt i en stor cirkel om dem og den forulykkede vogn. De er tre personer, eller, figurer. Langsomt færdiggør jeg min cirkel. Det tager måske fire-fem minutter. Der er ikke nogen overraskelser. En bonde med et våben han ikke kan betjene og en teen og mor i 30’erne. Jeg hæver mig i stigbøjlerne. Tænker over mit play. Hvordan jeg skal tage ham ud? Slipper tøjlerne, nusser ”Orion” og hvisker den noget i øret som kun den og vinden fanger. Rækker fingre ned i min skjortelomme. Finder tobak og rullepapir. Ruller øvet en cigaret med én hånd. Tænder cigaretten skærmet mod vinden bag min rundede hånd. Ryger mens jeg sidder helt stille. Så løfter jeg min venstre hånd. Vinker. Kun pigen vinker igen. Vores hænder er hejste mod hinanden som to sejl på havet. To satellitter der blinker som de møder hinanden i orbit omkring jorden. Jeg rider tættere på.

HOLD KÆFT HVOR er de godt lavet. Det er jo ikke til at skelne dem fra mig. WESTWORLD leverer hvad de lover, og mere til. Skifter cigaretten over i venstre hånd. Fjerner noget tobak fra mine bløde læber. Holder ”Orion” an 40 meter fra dem. Faderen går imod mig. ‘Howdy’ råber jeg. ‘Far, tror du han vil hjælpe?’ spørger den unge pige. Jeg rider tættere på. Nu kun 20 meter imellem os. ‘Er I fra det gamle land?’ spørger jeg på dansk. Manden nikker overrasket. Jeg spænder læderstroppen over min revolver op med højre hånd, mens jeg med venstre hånd knipser cigaretten ud i luften. Den flyver i den smukkeste bue. Man skulle tro jeg havde gjort det hundredvis af gange. Igen, og igen, og igen. Manden følger cigaretten med øjnene. Åbner munden: ‘Du er også dan….’ Min højre hånd trækker pistolen hurtigere end et øje kan registrere det, og kuglen træffer ham i brystet. Slynger ham flere meter baglæns. Geværet taber han. Pigen hviner. Ser mod våbnet i det svedne græs, men jeg ryster på hovedet, og hun bliver stående. Faderen prøver at rejse sig op på den ene hånd. Har et hul på størrelse med en knyttet hånd i brystet. Jeg skyder ham igen. Min anden kugle træffer ham midt i panden, og han falder baglæns mod græsset og jorden i slowmotion. Færdig. Game. Over. Ude af handlingen. Nu er vi kun tre.

FØRER REVOLVEREN NED i mit hylster. Ser nu først rigtigt på kvinden og pigen. De har begge slidte, lyseblå kjoler på med hvid blondekant. Pigen har en stråhat på. Hendes øjne er grønne, og intense. Hun er omkring 1.70 centimeter. Måske seksten eller sytten år. Halvåben inciterende mund. Blond som sin mor. Bryster under kjolestoffet. Flytter blikket. Moderen har også halvåben mund. Blond, langt hår samlet i en fletning og samtidig klippet, lige pandehår. I starten eller midten af 30’erne. På min højde. Smuk og slank. Blå øjne. Høje kindben. Bløde læber. Godt lavet!

‘Uhmmm, mor og datter. Det har jeg altid godt kunnet tænke mig at prøve!’ siger jeg præcis så højt, at de kan høre mig. De står med fem-seks meter imellem sig, men pigen går sidelæns over til sin mor, der fletter sine fingre ind i hendes. Ikke et græsstrå rør sig. Alt står stille. Peger mod den smukke teen. ‘Forret!’ Hun ryster. Så ser jeg mod moderen, der stadig har halvåben mund. Der er noget jeg ikke helt kan dechifrere i hendes blik. Peger mod hende. ‘Hovedret. Og dessert.’ Pigen åbner munden og klynker. Moderen resignerer. Jeg svinger mig ned fra min hingst.

DE STÅR STADIG helt stille foran mig. Så smukke. Ved næsten ikke hvor jeg skal starte, men der er en orden inden for alt. Løsner mit revolverbælte. Lader det glide mod jorden mens jeg griber min revolver i faldet. Det eneste der tynger nu er min store erektion. Spænder hanen, men peger løbet mod jorden. Er vel en Gentleman.

‘Du’ siger jeg, og ser mod moderen, ‘Du går over til vognen’. Hun nikker. Godt programmeret. Slipper sin datters hånd, og bevæger sig nu synligt nervøs over mod vognen. ‘Og du sætter dig bare ned lille skat!’ Pigen ser ikke på mig men mod sin mor. Jeg registrerer at fingrene på hendes højre hånd har tics, spiller deres eget spil, laver bevægelser, som prøver de at udtænke en vej ud. Fascineret ser jeg mod hendes fingre. Så drejer hun hovedet og de grønne øjne lyser imod mig. Hun drejer hovedet. Ser på sin mor. Ser på mig igen. Der er noget ladet i hendes blik. Træder to skridt frem. Hun er det smukkeste. Så ung og sprød. Jeg føler mig forbundet med hende på en eller anden måde. Så gør hun et udfald mod mig, og jeg kan se en vildkat der vil flå mine øjne ud, hvis hun kommer tæt nok på, så jeg slipper revolveren og min højre, knyttede hånd træffer pigens kæbe, og hun synker sammen for mine fødder.

MED DATTEREN NEUTRALISERET i mit venstre synsfelt går jeg over til moderen, der afventende står og tager mig ind. Hun siger ikke noget. Protesterer ikke. Stopper en halv meter fra hende. Hun sveder og det er sindssygt godt lavet. Selv registrerer jeg ikke middagssolen, som bager ned på os. Står lidt og betragter hende. Rækker ud og rør hendes kind. Hun sitrer. Rør hendes hår. Hun sitrer. Rør hendes bryst. Hun siger en lavmælt lyd, som jeg ikke kan tyde. Bøjer mig frem og kysser hende. Min tunge er i hendes mund. Ikke helt inde. Ikke en ulækker, ufølsom snaver, med tunge i halsen på hende, men, min tunge er i hendes mund. Hendes læber er våde. Hun ryster. Rør et af hendes bryster igen, og hun sitrer endnu engang. Jeg går helt ind mod hende, så hun kan føle mine 75 kilo, mit legeme og alt hvad der venter hende. Så rækker jeg ud og finder et tæppe fra vognen. Breder det ud i skyggen ved vognens side. Ved ikke hvorfor det er så forbandet vigtigt, men jeg finder endnu et tæppe som jeg lægger oven på det andet. Placerer hende på tæpperne i skyggen. Sætter mig på hug.

Og det der kommer nu, det er virkeligt langt ude, men også godt tænkt, og jeg tror bare, at jeg i situationen er velsignet med et lyst indfald: ‘Er du højre eller venstrehåndet?’

Moderen ser på mig med sine blå øjne, og hendes næsebor vibrerer. Så fører hun sin venstre hånd op til hjulet. To personer, en sjæl, samme tanke. Tager mit sorte halstørklæde af, og binder hendes venstre hånd fast til hjulet. Sikrer mig at hun ikke kan komme fri. ‘Sidder du godt?’ Virkeligt noget mærkeligt at sige. Virkeligt mærkeligt. Hun nikker. Ser på hende, som hun sidder der i sin slidte kjole. Tager fat i kjolens udskæring med mine stærke hænder og flår stoffet i stykker. Hun gisper. Så finder jeg min kniv, og skærer stoffet af, så hun kun har en lys underkjole på. Skærer den ene skulderstrop på hendes underkjole i stykker, og ser på hendes store bryst der falder blottet ud.

Hold. Nu. Kæft. Hvor. Er. Hun. Godt. Lavet.

Brysterne blot en anelse tyngede men så det passer med hendes alder. Overholder lovene inden for fysikkens verden, men samtidig placeret så de inciterer en gæst. En let hængende C-skål. Oh yeah. Det er uden for nummer, og helt blankt da jeg bøjer mig ned og sutter på hendes højre brystvorte med våde, bløde læber. Hun klynker. ‘Nu tager jeg din datter, mens du wanker den faste mis, så du er våd til mig, når jeg har lyst til hovedretten. Håber du tænder på et hunk, der tager en teen med magt!’

Del 4

TAGER SADLEN AF ”Orion”, nusser hans manke, taler sagte til ham og lader ham gå over og sige hej til de to fremmede hopper. Håber han får lige så meget sjov ud af det næste stykke tid som jeg. De fremmede heste vrinsker på den anden side af vognen, da han kommer om til dem, og jeg tænker, at han allerede har skaftet ud. Betragter den smukke, fastspændte blondine. Bøjer mig ned, finder min revolver fra jorden, spænder hanen og peger bydende på hende, og hun forstår. Sutter på en finger, og lader den glide under stoffet på sin underkjole. God kvinde, tænker jeg ved mig selv, som jeg placerer mit våben i læderhylsteret. Tager min Stetson af. Lader min hånd glide gennem mit tykke, mørke hår. Fører min jakke af. Selerne. Knapper min skjorte op, så hun kan se min trænede, atletiske overkrop. Hendes blik er låst på mig, som jeg går omkring på jorden, og hånden bevæger sig rytmisk mellem hendes ben under det tynde stof. Roder i vognen, og finder en madras, som jeg smider fem-seks meter fra moderen. Trækker den smukke, bevidstløse teen ovenpå madrassen.

Ved min oppakning tager jeg min drikkedunk, og efter jeg har taget en lille tår, hælder jeg en sjat i hovedet på datteren. Pigen ryster, klynker, men kommer så langsomt til sig selv. Uden at slippe moderen med mit blik, bøjer jeg mig ned over den smukke teen, og flår hendes kjole i stykker mens hun vågner. Underkjolen også. Hun protesterer, klynker, slå på mit bryst. Jeg ser ned på hende. De blottede, faste æble-formede bryster. De bløde tykke læber. Det kønne ansigt. De lange lemmer. Den flade mave. De lyse kønshår over hendes køn.

‘DU ER EN drilsk, lille dukke, hva? Det er okay. Jeg elsker modstand!’ kommer det lavmælt, hæst stønnende fra mig, mens jeg med mit højre knæ, presser hendes slanke ben fra hinanden og med min venstre hånd holder hendes hænder mod jorden. Hun ser op på mig, drejer så sit ansigt. ‘Du må undskylde, jeg ikke tager støvlerne af, men så får jeg bedre afsæt.’ Hun åbner munden og det synes som om hun fuldender sætningen lydløst sammen med mig med hovedet på siden, mens hun ser ud over prærien, men det kan ikke passe. Jeg spytter i hånden, gnider mit stive lem ind, og støder op i hende. Hun er snæver og trang og let fugtig. En glædesdukke der er skabt til at tage imod. Jeg presser mig helt i bund i hende i en glidende bevægelse. Knepper hende tungt. Hårdt. Ser mod moderen i skyggen af vognen, der med halvt adskilte læber tager os ind i solen få meter fra sig, mens hendes højre hånd kører rytmisk rundt og rundt under det lyse stof.

PIGEN PRØVER AT komme fri, at vriste sine hænder ud af mit greb. Jeg slår hende. Trækker mig ud og vender hendes krop. Hun er helt nøgen, kun iført slidte, brune læder-støvletter. Så fucking hot. Presser hendes overkrop ned mod den tynde, stribede madras. Hiver op i hendes slanke lår. Spytter på hendes brune, takkede røvhul, men trænger igen op i hendes fisse. Så godt. Hun klynker under mig med knyttede, små næver. Ser mod sin mor mens jeg voldtager hende. Prøver at komme fri under mig, og jeg tager mine hænder om hendes hoved og drejer hendes ansigt halvt rundt, så jeg kan se hendes træk. ‘Du er skøn og vilter, men jeg kan også godt lide en dukke, der bare er helt, helt stille!’ Hendes bløde læber er halvt adskilte og de hvide, perfekte tænder synlige i hendes mund. Hendes ru tunge. Hun stivner. Ser ud mod bjergene i det fjerne. Hvisker ‘Abra…’ for så at gå i stå. Ser ud til siden. Rør græsset. Hvisker endnu engang ‘Abra…’ Så blinker hun med øjnene, resignerer, og hvisker dernæst klynkende ‘Åh nej, åh nej’

‘Åh jo’ stønner jeg og drejer halsen af led på hende, med et skarpt vrid. Hendes ru tunge er synlig i mundvigen; de gnistrende grønne øjne ser, men uden at se, og jeg er stadig oppe i hende. Bruger hende. Fuck, hun er trang. Stram om mit lem. Selv nu hvor alle signaler er slukket. Den perfekte kneppedukke. Simpelthen. Runder mine store, brune hænder om hendes blottede bryster. Slikker hendes hals imens jeg bruger hendes slanke krop. Slikker hendes øre. Ser på moderen der fastspændt få meter væk onanerer som hun er programmeret til. Beslutter mig for at jeg vil tømme mig i moderen, for så senere at bruge hendes datter igen. Trækker mig ud af teenageren, der bliver liggende med sin røv let hævet, og det kønne ansigt på siden på madrassen. Rejser mig. Stående drejer jeg langsomt rundt om min egen akse med hænderne ud til siden. Lader moderen se mig, før jeg med besvær får skubbet min strittende pik ned i mine underbenklæder.

GÅR OVER TIL vognen. Bøjer mig ned. Kysser hendes læber. Hun klynker, mens jeg gør det, og onanerer stadig. Fantastisk. Løsner hende, og rejser mig op. Lige da jeg står helt rank, siger hun lavmælt ‘Abracadabra.’ Jeg fryser fast. Kortvarigt. Ser en fugl i kanten af mit synsfelt. Der går et-to sekunder. Så står hun foran mig og gør en bevægelse, jeg ikke kan blokere, og den langbladede kniv, som hun må have haft gemt ved hjulet, sidder i mit bryst til skaftet, før jeg kan nå at reagere.

OVERRASKET SER JEG mod hende. Tumler tre-fire skridt baglæns og så rammer min 75 kilos tunge krop jorden med et dumpt bump helt udstrakt. Jeg kan ikke røre mig. Vil gerne fjerne kniven, men det er som om jeg pludselig er blevet lam. Alle steder undtagen ét, går det op for mig, da hun fører underkjolen op af sine lange ben, fisker mig frem af mine lange underbukser og nydende glider over mit stive lem. ‘Åh ja. Åghhh fuck ja.’ Hun stønner. Først dæmpet. Så mere og mere løssluppent, som hun rider på mig halvnøgen støttende med en hånd på hver sin side af kniven i mit bryst. Forløser sig selv til tre eller fire små orgasmer på mit lem. Har sine fingre i min halvåbne mund. Bider mig i kinden. Halsen. Mine brystvorter. Hæver sig op og roterer med sit underliv på mig. Fører to fingre ind i min mund mens hun nydende ser ned på mig. Stønner og klimakser igen. Denne gang højere og længere, mens hun samtidig aer sin datters kind en halv meter væk. Aer hendes unge, halvnøgne krop, mens hun kramper en sidste gang på mig.

DA HUN ER kommet til sig selv, rejser hun sig fra mig, retter på sin underkjole og finder noget fra en lille, sort taske. Det glimter i solen fra genstanden. Jeg aner ikke, hvad det er? Her er min kode ikke stærk nok. Genstanden hører ikke hjemme i WESTWORLD, det er helt sikkert.

‘JEG ER FÆRDIG nu. Hvor langt er du Louise? Er du taget i ”Romerriget”? Sorte slaver? Ej hvor fucking frækt. Ja, det kan du tro. Jeg brugte min mand i nat, så du slet, slet ikke forstår det. Han kunne jo igen og igen. Og jeg beordrede min datter til at slikke hans sæd ud af mig. Ja, jeg ved heller ikke hvordan de gør det? Det føltes jo helt ægte? Det var sindssygt frækt. Sådan en lille, smuk dukke der bare lå som en lille kattekilling med en nubret tunge og slikkede mig ren. Ja præcis. Som en killing der slikker fløde i sig. Ej, hun kiggede op på mig et kort øjeblik, da hun gjorde det, som havde hun lyst til at skære halsen over på mig, men, bare et sekund. Ja, så kom overfaldsmanden her for under en time siden. Vildt lækker. Slank. Atletisk. Trænet. Brune øjne. Pæne hænder. Behagelig stemme. Han dræbte min mand og voldtog min datter, mens jeg onanerede. Mhmmmm….Du kender mig, Louise. Jeg er et moralfrit område. Da han skulle til at voldtage mig, så stak jeg ham ned. Ja, lige som de beskrev i velkomsthilsnen på Facebook. Præcis. Abra-fucking-cadabra.’

JEG LIGGER OG ser op i himlen. Der er hvide kumulusskyer. Fugle. Er de virkelige? Fuglene? Hun kommer hen. Ser ned på mig. ‘Ej, han lever endnu. Ja, god idé. To sekunder. Jeg finder den lige. Måske det er bedre end sex? At slå ihjel? Jeg ringer bagefter.’

Hun er væk i et øjeblik. Så fylder hun alt i mit synsfelt. Blokkerer både fuglene og solen og himlen og skyerne ude. Min højre hånd aer græsset. Det føles rart. Vil gerne blive her.

HUN RETTER MIN egen revolver mod mig med begge hænder. Spænder hanen med venstre hånd. Trykker aftrækkeren bagud med højre pegefinger. Finder balancepunktet. Halvåben mund. En synlig tungespids. Så lidt ekstra pres på aftrækkeren. Pistolen larmer, vibrerer, glimter og jeg bliver presset mod jorden som ramt af en tordenkile.

Min krop sitrer; det flimrer (010101110110110).

Game. Over.

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (52har stemt 4,10 af 5)
Loading...

7 kommentarer

  1. Uncle Ernie

    24. november 2018 kl 15:05

    Spændende og originalt take på serien Westworld !!👍

    1+
  2. FruP

    24. november 2018 kl 10:14

    Du har endnu engang leveret en perle Marcus. Du formår at dreje historien hele tiden. Lige når man tror man har forstået handlingen, twister du lige det hele og man forundres. Tak for dit lille kig ind i fremtiden.

    2+
  3. Den brutale

    23. november 2018 kl 8:03

    Velskrevet og godt lånt fra HBO serien Westworld.

    3+
  4. Skærmfissen

    22. november 2018 kl 17:50

    Altså! Bare forfatternavnet er nok til at gi lyst 😉

    4+
  5. Den Liderlige Bedstefar

    22. november 2018 kl 16:48

    Det er vist det man k(n)alder for en meget anderledes novelle. En novelle om et game om sex.

    Men det er svært, at følge, hvem (010101110110110) der er robotter i spillet, og hvem der er levende personer. Og intet er som forventet (010101110110110).

    Men godt skrevet !!!!

    0
  6. Anonym

    22. november 2018 kl 10:48

    Yipee ki yay og simsalabim! Lidt originalitet i en kold og klam november (der vist har ramt dømmeevnen hos enkelte?)

    3+
  7. Easy

    22. november 2018 kl 8:47

    Wow!

    1+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight