Ho-ho-ho…

DET ER SÅ fucking langt ude. Ser mod urets røde tal i vindueskarmen, der skifter fra 03:59 til 04:00. Spreder sine ben. Fingeren finder selv ned..

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com

Forord

Hvis du elsker december, havenisser, julen generelt og gerne vil fejre aftenen d. 24 uden at tænke på mig, så skal du ikke læse med her, eller de næste tre adventssøndage.

Men, hvis du som jeg nogle gange har lyst til at skrige i december. Bare skrige. Smadre en halvtømt flaske mod en gavlmur på vej hjem fra byen en sen natte-time, bare fordi, så kom med Anne-Sofie og mig over på vores side af gaden, væk fra gadelampernes skær og ind i mørket. Gerne med et baseball-bat i hånden. Du får brug for det. Vi går i skyggen, men vi går i flok.

NU TAGER JEG alt, hvad jeg forbinder med december, lægger det i en stor æske, pakker den pænt ind. Båndet er rødt, og så kan I da ikke sige, jeg ikke har varslet jer? Så sprøjter jeg tændvæske over. Smider min opslåede, tændte Zippo ned i mixet. Burn, baby, burn. Så kan vi stå i mørket og varme os ved flammerne. (Nå, det var ikke noget for dig?) Helt, helt i orden. Guds fred.

HVIS DU STÅR med Anne-Sofie og mig i mørket, varmer dig ved flammerne fra bålet, giver mig din tid, så vil jeg prøve ikke at spilde den. Din tid. Prøve. Svært at love, for…smag og behag. Umage har jeg gjort mig. Det kan man ikke sige andet.

Men, jeg kan love dig, at to dage efter du har haft muligheden for at læse sidste afsnit af historien, og du sidder om aftenen d. 24 december med dine kære og spiser, så vil du tænke på mig, lige som du får kirsebærsovsen og skal til at hælde den over din risalamande. Bare lige en kort tanke. Som et elektrisk stød når nervebanerne laver koblingen.

Og du vil få svært ved at spise den første skefuld af den søde dessert. Det er ikke en trussel. Det er et fucking løfte. Og alt herfra er på eget ansvar.

Guds fred.

/Marcus

Ho-ho-ho…

Signe holder boksepuden, mens Anne-Sofie giver den jabs og stød. Danser og roterer omkring den i det store træningsrum med ovenlysvinduer mens Signe følger med modsat hende med hænderne på puden. Sveden driver af Anne-Sofie. Hvert stød tæller. Hvert jab i boksehandskerne har en betydning. ‘Og stop’ kommer det fra Signe. Anne-Sofie fortsætter. Højre og venstre næve bombarderer boksepuden, mens hendes mørke øjenbryn næsten krøller sammen af koncentration.

Til sidst falder hun svedig ind mod puden. Hviler sin pande mod den. Signe griner. ‘Okay, hvad havde du lagt i den pude i dag?’ ‘December’ lyder det fra Anne-Sofie. ‘Nisser, gran, glög, og jeg sværger, at hvis jeg hører “Last Christmas” flere gange i år, så selvantænder jeg fandeme.’

I det samme skifter musikken i centeret, og keyboardet der indleder Wham´s jule-sang toner ud i rummet, samtidig med at Andrew og George crooner henover. ‘Nej, nej, nej…’ næsten jamrer Anne-Sofie. ‘Hold den lige igen.’ Signe holder. Anne-Sofie slår.

‘DU ER DEN eneste, jeg nogen sinde har mødt, der har fødselsdag d. 24. december. Og samtidig er du den, jeg kender, der hader julen mest. Er det ikke et paradoks?’ Anne-Sofie svarer ikke. Hendes grønne øjne glimter, men hun har sit ansigt vendt væk fra Signe. Drikker en tår vand af flasken på vej mod omklædningen.

Efter badet lufttørrer hun foran det vægstore spejl, bare i en sort trusse, mens hun lægger en mørk streg under sine øjne. Mærker Signes blik på sin krop. Ikke misundeligt, mere som overvejer hun om hendes krop også havde haft samme form, hvis ikke to fødsler havde flyttet rundt på elementernes placering? Anne-Sofie vrikker med rumpen, viser Signe, at hun har set hun ser. Signe fniser. Anne-Sofie smiler. Signe er det tætteste hun har på at have en veninde, så hun har sin veninde-maske på nu. Selv om det kun er tre år siden de mødte hinanden, da Anne-Sofie var med til at ansætte Signe i medicinalvirksomheden, så er de relativt tætte, eller så tætte, som Anne-Sofie tillader.

VURDERER SINE 1.80 meter i spejlet med sine grønne øjne. Overkroppen lang, maven flad, slank. ‘Sgu okay af en 34-årig’ tænker hun. Munden lidt lille men kindbenene høje og næsen markeret og smal. Ser på sine faste bryster der halvvejs er dækket af hendes tykke, lange mørkebrune hår. ‘En håndfuld’ siger Alexander altid. Anne-Sofie kan aldrig finde ud af, om han taler om brysterne eller hende. Nok begge dele. Og det er hun også. En håndfuld.

‘HVIS VI GØR det hurtigt, så kan jeg godt liiige nå en latte inden jeg skal hjem til mand og børn?’ Anne-Sofie ryster på hovedet. ‘Ikke i dag. Jeg skal i Magasin med mine niecer. Silje har fødselsdag, hun fylder seksten, og jeg laver jo det der afsindigt cool faster-stunt, hvor jeg i stedet for at købe noget der er kikset, tager hende ind og så kan hun selv vælge.’ ‘Okay. Så må jeg jo tage hjem til mine unger.’ Signe skærer en grimasse, men Anne-Sofie ved hun ikke mener det. Er tilfreds med sit liv og ungerne, som Anne-Sofie nogle gange er misundelig på, men oftest anser som et ufrivilligt selvmål og benspænd. Og uden har hun også tid til sit arbejde. ‘Nå ja, og Alexander’, tænker hun med et stik af dårlig samvittighed, da det går op for hende, hvordan hun lige fik lavet den prioritering i sine tanker.

‘Vi skal søndagshygge og lave JULE-konfekt derhjemme i dag’ lyder det fra Signe. ‘Ej, men for FUCKS SAKE?’ Anne-Sofie vender sig halvt rundt. Ser forstilt rasende på Signe. Drejer sig rundt igen. ‘Er der slet ikke noget formildende ved julen?’ Anne-Sofie tænker, mens hun tegner sine øjne op. ‘Klejner, dem kan jeg bare ikke sige noget ondt om. Og så de der runde marcipanting fra Toms?’ ‘Snebolde?’ ‘Yepper. Og, det var så listen. De eneste to ting, der bare er tilnærmelsesvist godt ved julen.’
Historien fortsætter under reklamen

HUN FÅR SIN, lille, fikse mørkeblå BMW fra Valby til villaen i Klampenborg uden problemer. Hendes bror viser sig heldigvis ikke, da hun dytter ude foran, og hun vinker blot til sin svigerinde, der ikke engang er kommet ud af sin morgenkåbe endnu, selv om klokken er tæt på 11. ‘Men, hun har garanteret allerede fået en god promille op at stå’, tænker Anne-Sofie.

Silje kravler ind på forsædet, og Asta på bagsædet. ‘Hej faster’ lyder det omme fra den livsglade 14-årige. ‘Hey sveske’ smiler Anne-Sofie. Rigtigt. Ingen facade her. De piger er trængt ind gennem hendes panser, helt ind i hjertet. Skeler til Silje der forknyt sidder ved hendes side, med skulderlangt, mørkt hår og sort eyeliner om øjnene. Ligner lidt Billie Eilish bare i en kønnere version, og det er vist også meningen. Anne-Sofie kan ikke høre hvilken musik Silje hører i sine hvide EarPods, men det er garanteret den amerikanske sangerinde hun lytter til lige nu. Bare et gæt. Hun har ikke hørt hendes stemme i tæt ved et år.

Asta til gengæld, hun knevrer derudaf, og Anne-Sofie er snart optaget af en indviklet samtale med sin yngste niece, der viser sig primært at ende med det logiske spørgsmål, om man kan få en halvvejs fødselsdagsgave, eller om det kun er storesøsteren, der får noget i dag?

EN HJEMLØS DER står foran Magasin og sælger ‘Hus Forbi’ får en 50’er af Anne-Sofie, som hun tilfældigvis finder i sin frakkelomme. ‘Tak. Og guds fred.’ svarer den hjemløse. Anne-Sofie stopper op. Det sitrer i hende, flimrer for øjnene. Hun er allerede gået forbi, men træder to skridt baglæns. ‘Undskyld, hvad…hvad sagde du?’ Manden, der lugter ramt af gammelt, indtørret urin, kigger på hende. ‘Jeg sagde bare tak.’ Hun nikker. Smiler. Går. ‘Og guds fred’ lyder det bagfra. Hun sitrer i hele kroppen, og det bliver kun værre, for i stueetagen spiller de julesalmer, og lige da de træder ind, er det “Glade Jul” der lyder fra højtalerne. Anne-Sofie får sine niecer hen til rulletrappen, mens musklerne i hendes kind er på overarbejde.

SILJE GÅR NOGENLUNDE målrettet hen mod elektronikafdelingen, og kredser i lang tid om et stativ med hovedtelefoner. Prøver flere af dem i sin telefon. Anne-Sofie kommer over. Ser på den sekstenårige i de stramme, sorte jeans. ‘De må være besværlige at få på’ tænker hun. Så bliver hun ramt af endnu en tanke. ‘De må være svære at få af?’ Hun sluger en klump. ‘Nej’ tænker hun så, ‘AS, du ser spøgelser.’ Hun rækker ud, aktiverer den noise-cancelling knap, der sidder på siden af de hovedtelefoner Silje prøver, og hun kan se overraskelsen i sin nieces øjne, da lydene omkring hende med ét reduceres, støjen omkring hende forsvinder, og det kun er musikken hun hører. Hun smiler ikke, teenageren, men, det er sgu tæt på. Anne-Sofie løfter op i den ene side. ‘Det er dem?’ Silje nikker med store øjne, rækker ud, og rør Anne-Sofies arm, og hun ved, at det er det tætteste hun kommer på en tak. ‘Er det en gave, der skal pakkes ind?’ spørger ekspedienten, da Anne-Sofie rækker en æske over. Hun ser på sin niece, smiler halvt, ‘Nej-tak, det er en gave der skal i brug.’

SILJE HAR DE nye hovedtelefoner på, da de spiser en let frokost i “The Bagel Co”, og Anne-Sofie lader hende. ‘Fandt du noget?’ spørger hun Asta, der nikker med noget af sin kyllingebagel i munden. ‘Der var nogle fede bukser, som…altså, de var lidt dyre, og…?’ ‘Er det dem du gerne vil have?’ Asta nikker. Anne-Sofie smiler varmt til hende. ‘Så er det dem du får.’ På vejen ud går hun bag Asta. Foran Silje. De kommer forbi en juleudsmykning. Anne-Sofie stopper halvt. Betragter snelandskabet. De små figurer. Fucking nisser. Hun knipser to af dem omkuld i landskabet, så de ligger med benene i vejret. Det har kun taget tre-fire sekunder. Hun vender sig. Siljes øjne hviler på hende. Betragter hende. Et næsten genkendende glimt glider over teenagerens mutte træk, for så at gå tilbage til grundindstillingen, som Anne-Sofie har døbt ‘mut teenager med weltschmerz.’

I BILEN NORDPÅ en halv time senere lykkes det Asta at overtale Anne-Sofie til at tage hende og Silje med til julemarked i Tivoli senere på måneden. Bagefter kan hun ikke finde ud af, hvordan det egentligt skete, for det er definitionen af en virkelig, virkelig dårlig idé at parre hende med et julemarked. ‘Der kan man sgu tale om et selvmål’ tænker hun ved sig selv, men det kan hun vel for fanden godt lige klare.

HUN FÅR AFLEVERET pigerne igen uden at støde ind i sin bror. Asta stråler med sin pose i hånden. Silje ser på hende uden for bilen. Nikker svagt. Går. Anne-Sofie sidder et par sekunder hensunket i tanker. Skruer ned for de signaler hun har opfanget de sidste timer, for hun kan ikke rumme dem. Der er blevet blæst i en hundefløjte, men hun lader som om ørerne ikke er vendt den vej og at vinden fører lyden væk.

STARTER BILEN. KØRER mod Ørestaden og sit arbejde. Hun elsker kontorbygningen i weekenderne. Der er bare den lave summen fra klimaanlægget og fordybelse. Som altid kærtegner hendes blik navneskiltet foran hendes kontor. “Anne-Sofie Ankersen, Chef HR”. ‘Hvem skulle have troet det for 17 år siden’ tænker hun. Og det er ikke held. Det er flid. Målrettethed. Og hun er helt vanvittig dygtig til sit arbejde. Kan læse en ansøger efter et-to sekunder, og finder altid ud af når et CV er lidt for let, på en luftig måde, men umiddelbart ser imponerende ud. Hun er også med i direktionen, og når de taler strategi, er hun ikke den der taler mest, men, når hun åbner munden, så lytter alle. Hun arbejder over 70 timer om ugen, men hun elsker det.

Hun strækker sig tilfreds. Tænder sin computer, før hun hurtig går ned ad gangen og trækker en kop kaffe. Ser på uret. Klokken er kun 14 og hun kan nå fem-seks timer inden Alexander venter med søndagsmiddagen hjemme i Valby.

HAN HAR LAVET Sushi, og hvis man lukker øjnene, smager det faktisk næsten lige så godt som Sticks. ‘Det smager 1.000 gange bedre end take-a-way, skat’ lyver hun. Skåler med sit vandglas mod hans. Ser på ham. Han er næsten firkantet, af alt det crossfit han dyrker nærmest religiøst, og som han også konkurrerer i. Ingen bløde kanter her. Men, til gengæld er hans øjne bløde, specielt når han ser på hende, og det var derfor hun valgte ham på CBS. Hun elsker den kvinde, han ser, når han ser på hende. Og så er han kedelig. Virkelig kedelig. Arbejde, crossfit og madlavning. That’s it. Der er ikke nogen overraskelser i horisonten hvad Alexander angår, og hun har brug for et liv uden overraskelser. Det er måske ikke kærlighed i ordets gængse betydning, men Anne-Sofie kunne ikke være mere ligeglad. Det er det for hende.

DE SER ET afsnit af “Borgen” via DR’s app. Anne-Sofie får placeret en pude så der er noget blødhed på sin mands brede bryst, og afsnittet er så godt, dialogen så god, at hendes hjerne ikke som den plejer, laver planer for arbejdsugen der kommer, udfærdiger arbejdsmails, der skal sendes senere. Hun er nærværende og til stede i rummet, og Alexander kvitterer med en hånd der nusser hende i håret imens. Hun logger kun på sin arbejdscomputer i en lille time bagefter. Så kravler hun ind i sengen til ham, og for en gangs skyld lader hun ham være. Tænker han har brug for at samle kræfter lidt. Hun kører ham hårdt.

DAGENS INDTRYK INDHENTER hende om natten bag hendes sitrende, lukkede øjenlåg. Alt kommer ned i en blender. Nogen trykker på start-knappen. Hun kan ikke lukke ned. Kroppen prøver at heale hende, tage toppen af. Skide tak, krop.

JULEMANDENS LILLE HJÆLPER galper op. ‘Glade jul, dejlige jul, engle falde…’ Silje sidder i sofaen med sine nye hovedtelefoner og udtryksløst ansigt. Trøjen flænset. De næsten nyudsprungne bryster blottede. Den hjemløse sidder ved hendes side. En plet af urin breder sig foran på hans bukser. Misty stejler, men hun holder fast. En hånd flår i hende. Flere hænder. Hun gemmer sig i manken på Misty. ‘Du kan godt klare det spring, skat’ hvisker hun. Hesten vrinsker i hendes forældres stue. Hun forsøger at få hende til at springe ud af vinduet, men vinduet fjerner sig hele tiden, hver gang hun kommer tæt på. ‘Du kan godt, Misty!’ Hænderne får fat i hende. ‘Nu hvor du er femten kan du godt hjælpe til herhjemme, Fie.’ Hun nikker. ‘Selvfølgelig. Jeg tager opvasken.’ Julemandens lille hjælper åbner en mund uden tænder og griner råt. Julemandens skæg er nusset. Hans øjne kolde. Munden lugter af kloak og rødvin. ‘Skal jeg holde hende, Herbert?’ spørger moderen venligt, mens hun nøgen spiser fedtede flæskesvær der knaser, så hendes tænder knækker én efter én. Juletræet i stuen er pænt pyntet. Med ét står det i flammer.

Den hjemløse græder. Holder en hånd for Siljes øjne hvor mascaraen løber, men farven er rød som blod. Pigen presset over spisebordet skriger. Julemanden river i hendes tøj. Flår i hendes tøj. Moderens ansigt er lige ud for hendes. ‘Guds fred’ smiler hun. Den lille hjælper står bag hende. Banker én gang. To gange. En kno mod bordpladen. Moderen griner med tomme øjne, mens hun bliver kneppet i doggy. Pikken kommer bagfra, gennem hendes krop og ud af hendes mund. Asta titter frem neden under bordet. ‘Jeg har sat en streg, faster.’ Julemandens skæg sidder skævt. Han åbner munden. Kloak. Rødvin. Kolde øjne.

‘Ho-ho-ho…’

ANNE-SOFIE VÅGNER BADET i sved, og ved først ikke helt hvor hun er. Hendes hjerte hamrer. Hun prøver at få styr på sin vejrtrækning. Tager sin T-shirt af. Den er til at vride. Hun tørrer noget af væden af sine bryster. Det er ikke det eneste sted hun er våd. Signes ord fra træningscenteret rammer hende. ‘Paradoks’.

You can say that again.

DET ER SÅ fucking langt ude. Ser mod urets røde tal i vindueskarmen, der lige som hun ser derover skifter fra 03:59 til 04:00. Hun får ikke sovet mere, det ved hun. Spreder sine ben. Fingeren finder selv ned til hendes næsten helt studsede køn, hvor kun en smal stribe hår viser vej. Som en streg på en landingsbane. Hun onanerer lidt med lukkede øjne. Det er ikke nok. Hun skal have Alex op i sig. Løfter op i sin dyne, kravler halvt under hans. ‘Skat?’ Han giver sig i søvne. Mumler noget. ‘Skat?’ Anne-Sofie rækker ned, lister sin hånd under hans boksershorts. Nulrer ham. ‘Skat?’ Han vågner fortumlet, mens han vokser i hendes hånd. ‘AS, hvad…hvad sker der?’

‘Du skal lige vågne lidt. Bare lidt. Så kan du sove videre bagefter.’ Hans ånde dufter af søvn, og hans stemme er rusten. ‘AS, klokken er…kan det ikke vente nogle timer?’ Hun ryster på hovedet, smyger sine trusser ned om sine slanke ben, spreder, fugter ham mod sin våde fisse og fører ham så op i sig. Hun sitrer som han glider op i hende. Fylder hende. Han passer perfekt i hende. Perfekt pik. Det var også, hvad hun tænkte, første gang hun havde den i hånden efter en fest på CBS. En stor mellempik. Han protesterer ikke, som hun hiver ham ovenpå sig. Hans krop tynger hende ned, og det føles næsten rigtigt, men, der mangler noget

‘ALEX, SIG DET’ kommanderer hun med sin stemme fordrejet af liderlighed, mens hun møder hans bevægelser med små vrid med sit underliv. ‘Hvad?’ ‘Det…det jule-manden siger.’

‘AS, for fanden?’ Hun er tæt på. ‘Sig det’ hvæser hun lavmælt, mens hun holder fast i hans trænede krop, bider ham i skulderen. ‘AS?’

HAN GIVER OP. Altid magtesløs når december rammer og Anne-Sofie stikker lidt af fra ham. Det nytter ikke noget at protestere, ved han. Hun får det, som hun vil have. Han adlyder. ‘Igen’ klynker Anne-Sofie, mens hun slynger sit venstre ben om hans lænd og begraver sine negle i hans ryg. ‘Ho-ho-ho…ho-ho-ho…’ stønner Alexander hæst i Anne-Sofies øre, og hun kommer. Føler han er sekunder fra at tømme sig i hende. Orgasmen kan knopskyde til flere, kan hun mærke, hvis han spermer i hende samtidig med han siger, hvad hun beder ham om. Bider sine læber. ‘Igen!’ kommanderer hun.
Historien fortsætter under reklamen

Alexanders krop bliver tung oven på hendes, som han ejakulerer dybt oppe i hende. Hans stemme er træt, hæs, modstræbende:

‘Ho-ho-ho…’

Læs næste afsnit

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (66har stemt 4,18 af 5)
Loading...

3 kommentarer

  1. FruP

    1. december 2019 kl 15:17

    Som altid en perle fra dig. Det er en perfekt flugt fra et møg resultat på banen i dag. Så tak Marcus, omend det er en smule bittersødt.

    4+
  2. Anonym

    1. december 2019 kl 14:05

    Lovende takter, på dagen hvor Brøndby blev bollet i røven af Fischer 😄👍

    4+
  3. Ginger

    1. december 2019 kl 9:25

    Klokken er kun lidt over 9. Jeg sidder allerede i min julekjole og spiser resterne af gårsdagens andelår til morgenmad. Om lidt skal jeg i gang med småkagedejen.

    December kan så nemt blive et kvalmt overload på alle sanser. Men nu er der i det mindste en modgift! Tak for det <3

    5+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight