Det skræmte mig, at jeg overhovedet ikke kunne gøre noget hvis hans først begyndte at bruge sin styrke for alvor. At jeg var fuldstændig fanget og bare skulle føje mig efter hans ønsker

Forfatter: Kurayami

Læs del 1

– Hold kæft møg so! Hvæsede han. Det føltes som en evighed, men pludselig holdt de brutale stød op, og sergent Jericho faldt tungt ind over mig. Sådan lå han i et nogle minutter, hvorefter han rejste sig fra mig. Da han trak sig ud kunne jeg så noget rødt glide ned af hans slappe lem, og lige inden jeg igen besvimede, røg tanken om, hvem der mon blødte, gennem mit hoved.

2. del

Jeg vågnede ved at nogen åndede mig i ansigtet. Jeg åbnede mine øjne på klem, men lukkede dem straks igen. Sergent Jericho var i gang igen. Jeg mærkede hans krop mod min og bumpene fra hans bevægelser, men ellers kunne jeg ikke fornemme ret meget mere. Jeg vendte ansigtet væk og stirrede tomt ud i luften. Lidt efter lukkede jeg øjnene og ventede.

De næste seks dage fortsatte dette ulidelige helvede. En gang i mellem fik jeg lidt vand og på et tidspunkt nogle mundfulde sød varm væske; tror det var the eller sådan noget. Efter to dage fik jeg lidt brød, men ellers lå jeg bare på sengen. Jericho fandt ingen grund til at binde mig fast, for jeg var alligevel for afkræftet til at flygte, ja bare rejse mig op på albuerne. De sidste par nætter kom sergenten bare ind i værelset og lagde sig i sengen. Han rørte mig ikke, og ofte gik der kun få min. før jeg kunne høre han sov.

I mine klare øjeblikke undrede jeg mig ofte over hvorfor sergenten ikke rørte alkoholen i glasskabet og hvorfor han nærmest ikke rørte tingene i værelset.

På syvendedagen om morgenen kom Jericho ind i værelset. Han gik hen til sengen og slog mig på låret hvorefter han smed noget ved siden af mig. – Tag den her på. Sergenten gik hen til skrivebordet og begyndte at ordne noget. Jeg vendte mig om på siden og kastede et sløvt blik ned på det Jericho havde smidt på sengen. Det var en rød lårkort kjole med stropper og snøreliv. For første gang satte jeg mig op i sengen. Mine hænder lå slapt på sengen, og jeg forsøgte at rejse mig, men kunne kun føle en modløshed strømme gennem hele kroppen.

Sergenten kom hen til sengen og hev mig op og stå, men mine ben kollapsede under mig og jeg faldt sammen for fødderne af ham. – Hvad fan’, du skal sku stå selv, tøs!, udbrød Jericho og hev mig op. Jeg greb fat om sengegærdet og ventede på hvad der skulle ske. Sergenten tog kjolen og skubbede den mod mit bryst.

– Skift sagde han. Og gør noget ved dit hår. Du har to minutter.

Han vendte ryggen til og gik ud af værelset. Jeg tog kjolen i den ene hånd og stavrede på usikre ben hen til vasken og spejlet i hjørnet af rummet. Jeg betragtede mit spejlbillede og førte en hånd op til min kind. Jeg havde mørke rande under øjnene og var meget misfarvet på siden af hovedet og de andre steder sergenten havde slået mig. Jeg tog mit tøj af med skælvende hænder og tog kjolen på i stedet. Jeg trak et par fingre gennem mit hår og ruskede lidt op i det. Mit ansigt prøvede jeg at friske op med lidt vand, men resultatet forblev det samme modløse udtryk med de tomme øjne.

Sergent Jericho kom pludselig ind i værelset, og jeg vendte mig forskrækket om.

– Se, det var meget bedre, sagde han og slog ud med hånden. – Kom her hen. Jeg gik forsigtigt hen mod ham og ventede det værste. Skævt smilende greb han fat i min skulder. Ufrivilligt krympede jeg mig og gik et skridt baglæns. – Hey, rolig! Væn dig om. Han begyndte at snøre ryggen. Hans fingre strejfede flere gange min ryg, men efter hvad der føltes som en evighed blev han færdig.

– Så blev du lidt mere respektabel. Nu sætter du dig bare hen på sengen og venter. Min overordnede kommer i løbet af den næste time, forstået? Jericho lagde en hånd om min hage og tvang mig til at kigge på ham. Jeg slog mine øjne ned, for nervøs til at kunne kigge ham i øjnene. – Forstået?!, råbte han. Jeg nikkede svagt, og han slap mig. Jericho lagde sin arm omkring mit liv og trak mig ind til sig. Hans udstrålede en intimiderende styrke, og da han lagde en hånd om min nakke og tvang mig til at kigge op kunne jeg ikke gøre andet end at se ham i øjnene.

– Jeg har virkelig nydt dig, skat. Men desværre for dig er det slut. Han grinede ondt og kyssede mig hårdt på munden mens han trykkede mig hårdt ind mod sin brystkasse. Han slap mig og gik ud af værelset, efterladende mig bange og fortvivlet. Hvad ventede der mig nu? Hvorfor var jeg blevet stadset sådan ud? Jeg gik hen og satte mig på sengekanten og lagde hænderne i skødet. Og ventede.

Efter hvad der føltes som en halv time, rejste jeg mig op. Jeg kiggede rundt i rummet og fik øje på en kamuflagejakke som jeg rev af knagen og tog på. Jeg ville forsøge at komme væk, men jeg vidste ikke hvor jeg var. På væggen hang et kort over området, og jeg kunne se ud fra bygningernes placering og en kontrolbygning at jeg var på en kaserne, den nord for byen, altså ca. 15 km. fra mit hjem. Jeg havde kun set den udefra en gang fra stationen, så jeg havde ingen anelse om hvor jeg skulle hen for at komme ud. Jeg kig hen til vinduet og trak gardinet fra. Ude på vejen kunne jeg se enkelte køretøjer holde stille, men der var ikke soldater nogen steder. Jeg gik over til døren, tog i håndtaget, men den var låst. Vinduet var hermetisk aflåst, så jeg kunne ikke komme ud. Døren ind til det tilstødende rum havde Jericho også låst. Jeg kiggede fortvivlet rundt.

Jeg havde siddet der på sengen i næsten 3 timer kunne jeg se på uret på væggen, da døren ind til rummet gik op. Jeg fik en mærkelig følelse indeni; det føltes som om jeg var ligeglad med hvem der kom ind, men jeg mærkede også en lille kampklarhed. Jeg vidste resultatet ville blive det samme, og jeg kunne bare vente på at det ville ske. Så jeg blev bare siddende og kiggede ned på mine hænder, som af en eller anden grund alligevel var begyndt at ryste. Men samtidig blev jeg også en smule vred over min situation. Men det var bare så svært at gøre noget som helst. Ud af øjenkrogen kunne jeg se et par sorte læderstøvler og et par militærfarvede bukseben ved kanten. Men det var ligesom lige meget. Læderstøvlerne gik lidt rundt i lokalet og endte til sidst ved skrivebordet.

Jeg sad i næsten en halv time før støvlerne kom hen til sengen. Jeg havde ikke lyst til at føle den skræmmende magt som jeg vidste, ville komme, så jeg lagde mig ned på ryggen, trak jakken til side, og spredte mine ben en smule, for at lade manden vide at han kunne gå i gang. Men jeg sørgede for at ligge mig sådan, at jeg kunne nå glasstykket under sengen. Jeg lukkede øjnene og følte pludselig en gnist af ydmygelse, men den forsvandt ligeså hurtigt som den var dukket op. Hvis jeg skulle klare dette her blev jeg nødt til at ikke at gøre modstand. Jeg kunne ikke høre støvlerne gå rundt, kun lyden af en svag vejrtrækning.

Pludselig mærkede jeg en hånd strejfe mit ene lår, og jeg for sammen af skræk. Men hånden trak bare kjolen ned omkring mine lår og samlede mine ben. Jeg kunne mærke en tårer trille ned ad kinden, og jeg bed mig i læben for ikke at komme til at hulke højt. Jeg mærkede en skarp smerte da jeg bed hul i læben, og jeg kunne smage blodet da det sivede ind i munden. Jeg nåede lige at tænke, at her var én som var menneskelig, men så greb hånden pludselig fat i min overarm og trak mig op at stå. Nej, så heldig var jeg ikke. Han ville bare ikke tage mig i sengen.

Jeg havde stadig lukkede øjne, men jeg kunne fornemme at manden fjernede sig fra mig. Jeg hørte vand løbe, og lidt efter mærkede jeg noget koldt og vådt på min læbe. Jeg gispede af smerte da blodet blev tørret væk. Manden fjernede sig igen men kom hurtigt tilbage.

– Tag kjolen og jakken af og skift til dit eget, kommanderede han med dyb, men rolig stemme. Jeg åbnede for første gang øjnene, men kiggede stadig ikke op på ham, greb mit tøj og begyndte at tage den røde kjole af. Jeg stod med ryggen til manden, og opdagede derfor ikke at han igen var kommet hen til mig, før jeg mærkede hans hænder på min ryg. Jeg for sammen og trådte et par skridt frem mens jeg stille bad ham om at lade være, men soldaten var igen trådt hen bag mig og hænderne fortsatte bare rundt på min ryg og gled videre ned mod mine baller som blev berørt ganske let. Derefter fortsatte de op til min nakke, og ned ad skuldrene. Jeg gispede da de lagde sig omkring mine bryster som stadig var ømme efter de brutale klem sergent Jericho havde givet dem. Manden stilede sig helt op bag mig så jeg kunne mærke hele hans muskuløse krop mod min ryg og mine baller. Han åndede tungt i min nakke og trak mig ind til sig.

– Du har en dejlig krop, men jeg skal nok lade være med at røre ved dig i aften, hviskede manden tæt ved mit øre. – Jeg er træt. Mit hjerte bankede voldsomt og mine tænder klaprede. Hænderne fjernede sig igen og jeg kunne høre manden bevæge sig over mod skrivebordet. Jeg tog hurtigt og desperat mit eget tøj på og gik helt over i det fjerneste hjørne af værelset hvor jeg satte mig med ryggen ind mod muren, trak knæene op og slog armene rundt om dem mens jeg støttede panden mod knæene.

Jeg må åbenbart være faldet i søvn, for jeg vågnede med et sæt da læderstøvlerne sparkede til mig. Jeg kiggede forskræmt op og så en mand i militæruniform tårne sig op foran mig. Han havde et meget maskulint ansigt, et skæg som gik rundt om munden og hagen, mørkebrunt hår og virkede meget bredskuldret. Hans baret sad rullet sammen under skulderklappen, og jeg kunne se tre små guldfarvede blomster på hans skuldre; han var premierløjtnant. Jeg gættede på at han var først i trediverne, måske toogtredive. Han blev bare stående med hænderne i siden og stirrede ned på mig.

– Rejs dig op, sagde han bryskt, og gav mig endnu et let spark. Jeg kom omtumlet på benene og stillede mig næsten helt ind mod væggen. Jeg fik øje på hans navneskilt; med slidt tråd stod der Wahl. Premierløjtnanten stillede sig tæt op ad mig og støttede med begge hænder op ad væggen så hans arme var lige ud for mit hoved. Han bøjede hovedet ned og snusede til mit hår, hvorefter han bevægede ansigtet længere ned og indåndede ved min hals. Jeg trådte det sidste lille skridt tilbage mod muren, lige akkurat nok til at fjerne mig fra Wahls ansigt. Det var nærmest en ufrivillig bevægelse.

Jeg var begyndt at få det dårligt, kvalme og ondt i maven, og jeg var led og ked af det hele. Jeg kunne simpelthen ikke klare mere. Wahl kiggede op og kom med et utålmodigt fnys, hvorefter han trådte helt tæt op ad mig og maste mig op ad muren mens han igen begyndte at lugte til mit hår og min hud. Jeg kunne mærke hans muskler under skjorten, hårde og stærke. Det skræmte mig, at jeg overhovedet ikke kunne gøre noget hvis hans først begyndte at bruge sin styrke for alvor. At jeg var fuldstændig fanget og bare skulle føje mig efter hans ønsker og behov skræmte mig fra vid og sans. Jeg begyndte at mumle nogle svage protester. Jeg ville ikke, kunne ikke. Det skulle stoppe, han skulle stoppe. Jeg fik mine arme trukket op foran mit bryst og begyndte panisk at presse mod hans bryst mens jeg vendte ansigtet væk og forsøgte at vride mig ud til siden.

–stop, vil du ikke nok lade være, jeg beder dig, snøftede jeg desperat.

– hey, hey, hvor er du på vej hen, udbrød Wahl og trådte et skridt til siden så hans store krop forhindrede mig i at komme videre. Det glippede for mig og jeg begyndte at skrige og masse mod ham, men han var for stærk. Jeg begyndte at slå ham så vildt jeg kunne. Jeg ønskede bare at komme væk.

– Hey for helvede, stop det der!, råbte Wahl og greb ud efter mine håndled. Jeg blev helt hysterisk, men pludselig lagde han en hånd over min mund og pressede mig ned med hele sin styrke. Han vendte mig brutalt om på maven og pressede mit ansigt hårdt ned i gulvet mens han satte et knæ på min lænd. Han var utrolig tung og jeg holdt uværligt op med at skrige da jeg ikke kunne få vejret ordentligt. Mine hænder samlede han over mit hoved med en hånd og den anden hånd lagde han om min nakke.

– Hvorfor kan du ikke bare lade være med at gøre modstand tøs, jeg orker det ikke.

Jeg vred mig under hans vægt og forsøgte med al min energi at komme ud under ham. Pludselig kom hånden susende og jeg fik et hårdt slag på siden af hovedet så det susede for mine øre.

– jeg sagde stop modstanden, hvæsede premierløjtnanten og gav mig endnu et slag i baghovedet så min kind bankede mod gulvet. Jeg blev helt stille og slap, og jeg kunne mærke en varme brede sig i min kind mens den metalliske smag af blod blandede sig med mit spyt.

– Det var da utroligt! udbrød premierløjtnanten. Et par stærke hænder greb ind under min talje og trak mig op. Wahl bar mig hen til sengen og smed mig på den. – Du bliver liggende! Han gik ind i rummet ved siden af og kom lidt efter tilbage med noget i hænderne. Jeg registrerede svagt noget sølvglimtende og erkendte at han havde hentet håndjernene. Lidt efter lå jeg stramt lænket til hovedgæret, og håndjernene skar smertefuldt ind i mine håndled. Wahl greb mig om halsen og satte sit ansigt helt ned til mit. – Jericho nævnte godt nok du var noget
stædig, men jeg vil ikke gøre det på den hårde måde, det har jeg ikke behov for. Men forsøg under ingen omstændigheder på at flygte eller gøre modstand igen, forstået?! Han strammede sit greb om min hals og tvang den ned mod madrassen og gav så pludselig slip og hvorefter han rettede sig op og kiggede ned på mig med et underligt blik. Jeg kunne ikke tolke om det var en slags medlidenhed jeg kunne læse eller bare en slags selvtilfredshed. Jeg kom med et halvkvalt host og en tårer trillede ned af min kind. Jeg vendte ansigtet ind mod væggen og forsøgte at ignorere smerten fra mit hoved og mine håndled.

I to dage lå jeg lænket til sengen, og fik lidt vand en gang i mellem. Premierløjtnanten kom en gang i mellem hen og kiggede på mig. Ofte lagde han sig ind til mig, strøg mig over håret og kroppen, men gjorde ikke mine til at fortsætte. På et tidspunkt gik han ud og blev væk i jeg ved ikke hvor mange timer. Da han gik, forsøgte jeg at komme fri, men jeg sad helt fast. Mine håndled sved mere og mere for hver gang jeg hev og sled i håndleddene. Wahl kom tilbage hen mod aftenen. Jeg åbnede øjnene på klem. Wahl gik lettere foroverbøjet hen til skrivebordet, lagde sin jakke og sit gevær fra sig og satte støttende hænderne på bordpladen.

Hans tøj var beskidt og flere steder var det revet i stykker. Jeg iagttog Wahl i de minutter han stod der, og flere gange kom han med store suk og rystede flere gange på hovedet. Han vendte sig pludselig om og gik hen mod sengen. Jeg lukkede øjnene og lod som om jeg sov, men kunne ikke få min vejrtrækning til at blive rolig. Han satte sig på sengekanten uden at røre sig. Pludselig mærkede jeg hans hånd stryge ned ad min kind, men i stedet for at fortsætte ned over min krop som jeg forventede, begyndte han at stryge mit hår. Jeg mærkede i madrassen at han rørte på sig, og lidt efter kunne jeg lugte ham meget tæt på mit ansigt. Hans ånde ramte mig i ansigtet, og Wahl lænede sig helt ned og kyssede mig blidt på læberne. Jeg lå helt stille stadig med lukkede øjne.

Premierløjtnanten lagde sig ned ved siden af mig med armen over mit bryst og lagde hans hoved helt tæt på mit. Min vejrtrækning steg vilkårligt, jeg kunne ikke forstå hvad der skete. Jeg kunne høre at Wahl var faldet i søvn, og han lå sådan i en time mens han af og til talte i søvne. Jeg synes jeg kunne høre et kvindenavn mellem brudstykkerne, men var ikke sikker.

Efter et godt stykke tid begyndte premierløjtnanten at røre på sig. Han lænede sig ind over mig igen, og jeg mærkede til min overraskelse, at han begyndte at løsne mine håndled. Han tog mine arme og lagde dem ned langs mig. Jeg kunne mærke hans vejrtrækning mod mit ansigt, og dette steg. Jeg havde en grim fornemmelse i maven om hvad der måske nu ville ske. Wahl kyssede mine læber igen men denne gang med mere styrke bag. Han lagde sig pludselig oven på mig, og jeg kom med et lille gisp da mit mellemgulv blev mast ned.

– Lad nu være med at lade som om du sover, åben øjnene og se på mig! Han tog mit hoved mellem sine hænder og tvang mit hoved om så jeg havde ansigtet med front mod ham. – Åben øjnene, nærmest viskede han, med en let varme, som uvilkårligt fik mig til at åbne mine øjne. Jeg kiggede op i hans brune øjne, og han kiggede ned på mig med et lille smil om læberne.

– Du er faktisk meget køn, hvis man ser bort fra dine små uheldige skader. Han sænkede hovedet og kyssede mig igen, men den her gang pressede han sin tunge mod mine læber. Jeg forsøgte et kort øjeblik at forhindre hans indtrængen, men kunne ikke. Hans tunge pressede sig ind i min mund og gled rundt på min tunge, mens han pressede sit skød mod mine hofter. Han kyssede mig på halsen, og jeg kunne mærke hans lem blive hårdt og begynde at bule mod mit skød. Han løftede overkroppen op igen, og kiggede ned på mig. Varmen fra hans krop strålede ned mod mig, og jeg følte mig utrolig lille i mørket under ham. Mit blik gled ned mod hans skød, og det gibbede i mig ved synet af den store bule. Mine øjne gled videre op mod hans ansigt og endte til sidst ved hans mørke øjne. Han kiggede skummelt tilbage. – Kan du lide hvad du ser?… Han bøjede sig ned over mig og skulle lige til at kysse mig igen. – Stop, hviskede jeg, – jeg vil ikke. Wahl, stop, jeg beder dig, sagde jeg lidt højere. Jeg brugte hans navn i håb om at det appellerede lidt til ham.

– Nej, min pige, hviskede han hæst, med ansigtet få centimeter fra mit. – Du er min fange, så jeg tager hvad jeg vil ha’. Men jeg skal nok være blid mod dig, sagde han og smilede til mig. Jeg stirrede bange ind i hans brune kraftfulde øjne, og jeg begyndte ufrivilligt at hyperventilere. Da han bøjede hovedet ned for at kysse mig, kastede jeg hovedet febrilsk fra side til side.

Premierløjtnanten tog hårdt fat om mit ansigt og kyssede mig hårdt, mens han begyndte i roterende bevægelser at presse sit efterhånden stenhårde lem mod mig. Han var så tung at jeg havde svært ved at trække vejret. Mine fingre strejfede hovedgærdet, og jeg greb fat i jernstængerne og knugede dem hårdt. Wahl satte sig overskrævs på mig og stirrede ned på mig. Hans hænder gled op under min bluse og tog fat i mine bryster, men uden at klemme dem så brutalt som sergent Jericho. Han kyssede mig samtidig og igen gled hans tunge ind mellem mine læber. Jeg gjorde ikke et forsøg på at gøre modstand igen, kunne ikke finde overskuddet til det. Jeg lod ham bare gøre hvad han havde lyst til, men kom alligevel til at trække mine ben en anelse til mig da han begyndte at åbne mine bukser.

– Please, stop, hviskede jeg stille, men premierløjtnanten ignorerede mig og trak lidt efter mine bukser og underbukser af mig. Han kærtegnede min behåring, og strejfede let mine kønslæber. Han lagde sig ned på mig igen og jeg kunne mærke hans stive lem presse ned mod mit ene lår. Wahl åndede tungt og førte en hånd ned mellem mine ben. Han trængte to fingre op i mig, dog uden den samme voldsomhed som sergenten. Wahl trådte tilbage og trak sine bukser ned. Jeg vendte ansigtet bort og bed mig i læben. Pludselig mærkede jeg energien komme til mig som i lysglimt. Jeg kastede mig ud til siden, og dumpede slapt ned på gulvet. Jeg forsøgte at komme på benene, men mærkede straks Wahl bag mig. Han greb hårdt om mit liv og løftede mig med en uhyggelig voldsomhed op fra gulvet. – Nej, slip mig! råbte jeg desperat. Jeg sparkede ud efter ham, og måtte tilsyneladende have ramt ham, for der kom et grynt fra ham, og jeg mærkede gulvet under mine fødder.

Jeg kastede mig frem, og nåede hen til døren. Jeg mærkede et kvalmende sug i maven da jeg mærkede den var låst. Jeg famlede med rystende hænder med låsen, alt i mens jeg hørte Wahl komme hen over gulvet. Jeg vendte mig rædselsslagen om mod ham, kiggede ud til siden og så hans gevær hænge over stolen. Jeg greb ud efter det og løftede det. Jeg trykkede på aftrækkeren, men mærkede til min fortvivlelse af geværet var sikret. Jeg nåede ikke at gøre andet, for pludselig kom Wahls hånd flyvende, og jeg røg omkuld med en dundrende hovedpine. Wahl var med et over mig, og lagde sin fulde vægt på mig. Jeg vred mig et øjeblik, men han lagde en underarm over min hals og maste mig mod gulvet.

– Læg stille, so, hvæsede han ud mellem sammenbidte tænder. Han rev mine ben ud til siden, og stak med et brutalt stød sin hårde pik op mod mig, men jeg vred mig så meget at han ikke kunne trænge op. Han kiggede et kort øjeblik forundret ned på mig. Jeg forsøgte i et sidste desperat øjeblik at kradse ham i ansigtet, men jeg begyndte at blive slap af iltmangel, pga. hans arm over min hals. Han mærkede jeg blev en smule slap, og med et ekstra hårdt stød trængte han helt og dybt op i mig, og jeg skreg skingert da smerten skød op i maven på mig. Jeg begyndte at hulke stønnende, og en kvælningsfornemmelse byggede sig op i min mave.

Premierløjtnanten begyndte at støde. Jeg mærkede at jeg begyndte at besvime, og ved synet af det hvide i mine øjne, fjernede Wahl armen. Mit hoved drejede slapt til siden. Jeg kom uvilkårligt med nogle klynk og gisp, men Wahl lagde en hånd over min mund og pressede mit hoved ned mod gulvet. Jeg forsøgte at vride ansigtet væk fra hans varme rug hånd, da jeg ikke fik luft nok, men han lagde bare mere styrke i, mens han stødte videre. Efter lidt tid sortnede det let for mine øjne og jeg fik igen kvælningsfornemmelser. Hans vejrtrækning steg i takt med at hans stød blev hurtigere
og hurtigere.

I min halvt bevidstløste tilstand registrerede jeg vagt, at han langt om længe fjernede hånden. Han kom med et lille udbrød da han kom oppe i mig, hvorefter han faldt tungt ind over mig. Han blev ved med at bevæge sig lidt ind og ud af mig, og jeg fornemmede svagt en varm og klistrende væske sive ned mellem mine balder. Lidt efter trak han sig ud, skubbede mig om på siden, og fjernede sig fra mig. Han gik hen til vasken, vaskede sig og trak sine bukser op. Han rettede lidt på skjorten, tog sin baret på og rettede lidt på den hvorefter han gik over mod døren og forsvandt udenfor.

Jeg stirrede mat af udmattelse ind i væggen, og mine øjne gled sitrende halvt i. Gulvet føltes koldt mod min hud, men jeg var for udmattet og havde for mange smerter til at gøre noget. Uden varsel kastede jeg gylpende op på gulvet. Jeg forsøgte at holde hovedet væk fra opkastet, men jeg var for træt til at det lykkes. Der gik et par minutter mens jeg mærkede smerten dunke voldsomt i min mave, hvorefter jeg besvimede.

Læs del 3:5

0 kommentarer

1. jose

   09/11/2011 kl 19:43

   kommer da snart mere

   0

   Besvar kommentar
   • Horatia

     09/11/2011 kl 19:55 - som svar på jose

     Ja, 3. del blev sendt i går formiddags, så den skulle nok være på trapperne senere i aften eller i morgen formoder jeg.

     0

     Besvar kommentar
     • jose

       11/11/2011 kl 23:09 - som svar på Horatia

       nå men den er ikke komet i nu

       0

       Besvar kommentar
2. Søren

   08/11/2011 kl 6:20

   GLÆDER MIG TIL LÆSE MERE AF DENNE NOVELLE

   0

   Besvar kommentar
3. jose

   06/11/2011 kl 19:34

   mere mere

   0

   Besvar kommentar
4. bare mig

   03/11/2011 kl 18:53

   fed hisorie

   0

   Besvar kommentar
5. A

   03/11/2011 kl 9:47

   Wow du skrivervirkelig godt

   0

   Besvar kommentar