Jeg kunne ikke andet end at ligge dér hjælpeløst og lade ham fortsætte. han stak to fingre op i mig og stødte så dybt at hans knoer stødte mod mig

Forfatter: Kurayami

Høje råb trængte ind i klasseværelset og afbrød vores dansklærer, Christine, midt i en sætning om forholdsord. Jeg kiggede rundt på de andre og så angsten lyse ud af deres øjne. Flere af pigerne tog hinanden i hænderne. Et par af drengene knyttede hænderne og gjorde mine til at rejse sig, men Christine fik dem til at sætte sig. Jeg kunne høre lyden af tunge støvler slå mod linoleumsgulvet. Jeg kiggede ned i bordet, mine knoer lyste hvidt da jeg strammede grebet omkring min blyant.

Pludselig stod de i døren; besættelsesmagtens mænd i deres grønne uniformer, de sorte baretter skævt på hovedet og karabinen hængende ved siden. Landet havde nu været besat af de engelske styrker i næsten et år, og vi havde været heldige indtil videre, men nu var det desværre vores tur.

Mit blik mødte kort sergentens, og det blev et øjeblik fastholdt af de hårde mørke øjne. Sergenten kneb øjnene en anelse sammen, og flyttede dem ned over min krop, inden han fjernede blikket.

Sergenten gik langsomt ind i rummet, lod en grøn handskebeklædt hånd glide hen af en bordkant. Jeg kunne mærke mine hænder ryste og min vejrtrækning blive overfladisk. Jeg hørte Christine gispe og kiggede op idet fire soldater kom løbende ind ad døren og begyndte at sigte på os med deres geværer.

– Jeg erklærer nu dette universitet for nedlagt, og inddraget til den engelske hær. Sergenten kiggede rundt på os og jeg kunne mærke hans blik på mig. Pludselig blev jeg meget bevidst om, hvor tæt min sorte bluse sad, så jeg løftede beskyttende armene op foran brystet, hævede blikket og stirrede på hans navnskilt.

Jeg turde ikke kigge ham ind i øjnene. Det føltes som en evighed, og det gav et sæt i mig da sergent Jericho begyndte at gå ned mod mig. Mit hjerte stoppede næsten da jeg mærkede hans hånd låse sig rundt om min overarm. Jeg kiggede skrækslagen op på ham, men han stirrede bare tilbage, og et lille mærkeligt smil viste sig i hans mundvig. Sergenten trak mig med en hårdhændet bevægelse op fra stolen og jeg kunne høre Christine råbe op mens hun gik over mod os.

Hun blev brutalt stoppet af en af de fire soldater som med en hidsig bevægelse hamrede geværskæftet ind i hendes tinding. Hun tumlede ind over et bord med en stønnen og ramlede videre ned på gulvet. Et par af pigerne skreg skingert og forsøgte at løbe over mod døren, men stoppede hurtigt da en soldat skød ned i gulvet. – No one leaves this roome without my permission!, råbte sergent Jericho. – Sit down and don’t moove, then nobody is going to get hurt. – Dexter og Spike, take two girls. We will drive back to the base when the university gets secured. Samtlige piger kiggede skræmte på de to soldater som satte sig i bevægelse ved sergentens ord. Katrine og Kirsten blev trukket på benene, og vi blev alle tre nærmest slæbt ud af døren. Dette kunne ikke være rigtigt. Dette skete bare ikke. Jeg vidste hvorfor de tog os med. Jeg vidste hvad der ville ske med os. Jeg havde læst om det i bøgerne om krigen i Kosovo. Ved denne tanke vidste jeg, at jeg måtte gøre et eller andet, men inden jeg fik tænkt tanken til ende henvendte sergenten sig til soldaterne.

– Just go, I’m going to tjek something.

Sergenten skubbede døren op til et depot, og jeg kunne høre soldaterne smågrine inden døren lukkede sig i bag os. – No, please don’t, forsøgte jeg og krympede mig da sergent Jericho strøg sin hånd hen over min kind. – Du er vist ikke i en position til at kunne bestemme hvad der skal ske, sagde han stille på engelsk. Jeg kunne mærke hans hånd lægge sig på mit lår, og en tårer trillede ned af min kind da hånden bevægede sig op. – Vær glad for at det var dig jeg syntes om. Det bliver ikke morsomt at være dine to små veninder derude. Mine mænd har ikke fået noget i måneder, så de vil nok ikke opføre sig som gentlemen. Hans tunge løb langsomt hen over underlæben og han trak vejret tungt. Han pressede mig hårdt op ad væggen og jeg kunne mærke karabinens kolde metal mod min hofte. Det gippde i mig og jeg gik i panik.

–Nej! skreg jeg, og slog løs på hans ansigt. Han holdt afværgende en arm op, og med en hurtig bevægelse hamrede han hånden ind tindingen på mig. Jeg faldt tungt ind mod væggen, men inden jeg drattede videre ned, blev jeg grebet i skuldrene. Jeg blev trukket op, og sergenten stirrede mig ind i ansigtet.

– Stop det, eller jeg sender dig med mine mænd… Han tårnede op foran mig, og jeg kunne mærke hans hårde bryst under uniformen. Han slap mig, og jeg stod med vaklende knæ, mens sergenten stod med en hånd på væggen lige ved siden af mit hoved. – Lad være med at gøre modstand, sagde han tæt på mit øre. Jeg skælvede ufrivilligt, da han slikkede mig i øret, og jeg kneb øjnene hårdt i da jeg mærkede hans hånd glide op under min trøje og klemme om mit ene bryst. Min hånd strejfede et øjeblik karabinen, og en tanke fløj gennem mit hoved. Jeg greb uden at tænke over konsekvenserne ud efter sergentens skridt, jo neglene hårdt ind og klemte til. Sergenten krympede sig med en kraftig stønnen, og samtidig greb jeg ud efter hans gevær, som jeg med en kraftig bevægelse flåede over hans hoved. Han trådte vaklende et skridt tilbage og løftede armen for at slå mig, men han spærrede overrasket øjnene op da han opdagede sit gevær i mine hænder.

– Gå tilbage, sagde jeg lavmælt for ikke at tilkalde mig de andre soldaters opmærksomhed. Sergenten kiggede vredt på mig,

– Du ved ikke hvad du har rodet dig ud i, møgso!, snerrede han og skulle til at gå et skridt frem. Jeg afsikrede geværet med en sikker bevægelse og løftede det op til skulderen, hvilket fik sergenten til at stoppe tøvende. Jeg fik øje på en forlængerledning, som lå på en hylde, og en tanke opstod i mit hoved. Jeg ville binde ham, så jeg havde en chance for at slippe væk.

Jeg beordrede sergenten over i hjørnet med front ind mod væggen, greb ud efter ledningen og gik hen mod ham. – Hvad har du egentlig forestillet dig, tøs, du ved du ikke slipper levende fra det er? hvislede sergenten. Jeg lavede en lykke af ledningen og kiggede stumt på sergenten. – Tag den her over hovedet og vend ryggen til. Du kan være sikker på at jeg skyder dig, hvis du gør noget, mumlede jeg koldt. Jeg var rasende på denne mand over hans magt og den måde han havde forgrebet sig på mig. Jeg hadede mænd som med magt forgreb sig på piger og kvinder.

Sergenten tog tøvende lykken ned over hovedet, og jeg greb hurtigt enden og lavede et dobbelthalvstik. – Hænderne om på ryggen, sagde jeg og lagde det første stik omkring hans hænder med den ene hånd mens jeg med den anden borede løbet ind i hans ryg. Jeg opdagede hans kniv som jeg løsnede og stak i lommen. – Hvorfor stopper du ikke her, du ved vi skyder dig når det her bliver opdaget, prøvede sergenten igen. Jeg svarede ikke, og fortsætte med arbejdet.

Til sidst havde jeg fået bundet begge hans hænder så højt oppe på ryggen, at han ikke ville kunne undgå at stramme lykken omkring halsen hvis han prøvede at slappe af i armene. Jeg fandt nogle klude som jeg stoppede kynisk ind i munden på sergenten og bandt det hele fast med resten af ledningen. Jeg gav sergenten et hårdt spark i knæhaserne så han drattede om, og der kom et smertefuld grynt da ledningen blev strammet om hans hals. Jeg hankede op i geværet og mærkede om kniven stadig var der, før jeg forsigtigt åbnede døren og kiggede ud. Der var ingen at se, og jeg skyndte mig ud og ned ad gangen, ned mod udgangen ud til bagsiden af universitetet. Jeg ville forsøge at komme over i skoven inden sergenten ville komme fri.

På vej over græsset mod trægrænsen hørte jeg mænd råbe op og døre blive smækket. Sergenten var blevet fundet, og jeg vidste de nu indledte en jagt på mig. Jeg mærkede et øjeblik en kvalme frygt komme rullende, men jeg fortsatte ufortrødent mod skoven. Jeg nåede ind mellem træerne uden at blive opdaget. Jeg skyndte mig ned mod åen, i den tanke at jeg kunne gemme mig under brinken. Nu hørte jeg tydeligt stemmerne, som fortalte mig at soldaterne var nået ud på græsset. Åens vand dukkede op forude, og jeg satte farten op. Råbenes retning fortalte mg at soldaterne var på vej mod skoven. Jeg nåede åen og trådte ned i det kolde vand. Jeg gispede ufrivilligt pga. kuldechokket, men lod mig glide lydløst ned i vandet. Jeg skubbede mig ind under brinken og hev nogle siv op som jeg kunne dække mig til med. Jeg indså at jeg måtte have efterladt mig fodaftryk, og gled lydløst ud i åen for at komme længere væk. Jeg nåede et område med lavt vand, og kravlede op på den modsatte side, mens jeg sørgede for at geværet ikke kom under vand. Jeg kom i tanke om det store sammenvoksede træ et stykke væk. Jeg blev nødt til at forsøge at skræmme dem, og træet kunne jeg bruge som dækning.

Jeg løb sammenkrøbet over mod træet og kastede mig ned bag det. Løbet passede perfekt ned i mellemrummet, og jeg satte mig til rette. Soldaterne komme hastigt gennem skoven og jeg hørte deres eder da de krydsede åen. Et par stykker kom til syne bag et par træer, og jeg besluttede mig. Jeg blev nødt til at skræmme dem meget, hvis jeg skulle slippe væk, så jeg besluttede at forsøge at skyde én af dem. Jeg lagde kinden mod kolben og kiggede gennem det optiske sigte. Soldaten bevægede sig ret hurtigt, men jeg vidste jeg kunne ramme.

Jeg sikrede mig at der var en patron i kammeret og at geværet var afsikret. Jeg lagde fingeren på aftrækkeren og sigtede mod soldatens overkrop for at have så stort et område at ramme. Skuddet gav voldsomt genlød gennem skoven, og flere fugle lettede skræppende. Jeg løftede hurtigt hovedet og så soldaten dejse om ca. 50 meter fra mig. Jeg kvalte et gisp ved tanken om at jeg havde skudt et andet menneske. Der fløj ordrer gennem luften, og de andre soldater forsøgte at komme i dækning.

Jeg afsøgte hurtigt området foran mig, og opdagede en soldat, ligge bag et træ. Hans ene skulder stak en smule ud fra træet, og jeg tog sigte mod ham. Endnu engang lettede en flok fugle forvirret fra deres træ, og et smertefuldt råb kom fra soldaten jeg havde skudt. Jeg kunne se og hører at soldaterne hastigt trak sig tilbage, og jeg vendte rundt satte i løb ind mellem træerne. Jeg løb godt 300 meter før jeg kastede mig ned bag en lille klynge buske. Jeg forsøgte at udtænke hvad jeg skulle gøre, men jeg kunne ikke få styr på mine tanker. Jeg blev pludselig bevidst om hvor stille der var blevet i området. Pludselig hørte jeg noget der kunne minde om fodtrin, og vendte mig om mod lyden, men nåede ikke at opfatte noget som helst, for pludselig kom noget susende og ramte mig på kinden, så en svidende smerte jog gennem mit hoved. Jeg tumlede om på jorden, og forsøgte febrilsk at komme på benene, men mærkede forskrækket en støvle blive plantet mellem mine skulderblade.

– Så stopper det her, forstået! råbte sergent Jericho og lagde vægt på benet så luften blev mast ud af mine lunger, og jeg gav et ufrivilligt støn fra mig. Geværet blev sparket væk fra mig, og nogen greb mine hænder, samlede dem på ryggen og bandt dem stramt med en plastikstrips. – Ta’ hende med, og smid hende op bag i lastbilen, kommanderede sergenten hårdt. Jeg blev løftet op i skuldrene, hvilket gjorde afsindigt ondt, og slæbt over mod parkeringspladsen. Trods slaget kæmpede jeg vildt imod mændene, og forsøgte at sparke dem og vride mig fri af alle kræfter. Inden vi passerede sergenten, gjorde han tegn til at soldaterne skulle vente. Han tog fat om min hage, løftede mit hoved og stirrede med rynkede bryn ind i mine øjne, mens han undgik mine sparkende ben. Sekundet efter langede han mig en syngende lussing, så jeg så stjerner. Jeg mærkede noget varmt begynde at løbe ud af næsen.

– Trods du har skudt to af mine mænd, tager jeg dig med alligevel, sagde sergenten. – Og ved du hvorfor? Jo, fordi jeg elsker piger som giver lidt modstand. Vi skal nok få det sjovt, du og jeg. Eller måske ikke så meget dig, når jeg er færdig, sagde sergenten med et ondt smil om læberne. Han blev ved med at stirre på mig, og jeg slog træt blikket ned, og kiggede på blodet som regelmæssigt dryppede ned på jorden under mig.

Jeg blev slæbt hen til lastbilen, og en af soldaterne sprang op på ladet. Jeg blev vendt med ryggen til ladet og den anden soldat tog fat om mine hofter og løftede mig op mod den anden soldat, som tog imod mig under armene. Jeg blev slæbt helt ind på ladet op af førerhuset og smidt i mørket, hvorefter soldaterne forlod mig. Jeg lå på det kolde metal og hørte sergent Jericho råbe ordrer og soldater løbe rundt. Jeg forsøgte at sætte mig op, men pga. mine sammenbundne hænder tog det mig næsten et minut. Jeg kom helt op at stå og gik hen mod åbningen og kiggede ud. Der stod nogle soldater helt ovre ved hovedindgangen og røg, men de kiggede ikke over mod lastbilen. Ladets bagklap var heldigvis ikke slået op.

Jeg vurderede afstanden ned til asfalten – der kunne ikke være mere end omkring halvanden meter ned. Jeg trak vejret hurtigt ind, tog mod til mig og hoppede. Jeg landene hårdt på asfalten og kom hurtigt i ubalance, men var heldigt at falde ind mod lastbilen. Jeg genvandt balancen og kiggede nervøst over mod soldaterne. De havde heldigvis ikke bemærket noget, så jeg sneg mig ned langs lastbilens side og kiggede frem bag førerhuset. Der gik et par soldater med hunde ovre ved forskningsbygningen. Jeg var ikke klar over hvad jeg skulle gøre, og overvejede om jeg skulle løbe ud til vejen for at få hjælp. Det kunne være jeg kunne nå derud og stoppe en bil inden jeg blev opdaget. Der var ca. to hundrede meter over til vejen, og ca. halvtreds meter hen til biblioteksfløjen, som jeg forhåbentlig kunne bruge som dækning. Jeg kiggede en sidste gang, og satte i løb da der var frit. Det var enormt svært at løbe med hænderne på ryggen men jeg nåede hen til bygningen og et øjeblik efter var jeg ude på det åbne græsstykke mellem biblioteket og vejen.

Et stykke oppe af vejen fik jeg øje på en politibil. Jeg kunne se deres overraskede udtryk da jeg kom tumlende ud på vejen. De satte farten en smule ned og standsede med hvinende bremser udfor mig. Lige idet de begge sprang ud af bilen lød der råb ovre fra universitetet. Jeg vendte mig forskrækket om og så fire soldater, bl.a. de to med hunde, komme løbende ned langs bibliotekets mur. Jeg vendte mig desperat mod politibetjentene.

– I bliver nødt til at hjælpe mig, jeg ved ikke… bare hjælp mig, vil I ikke nok, sagde jeg bedende og gik hen mod mændene. – Jo, selvfølgelig. Men vi skal lige have rede på det her. Hvad er der sket, har du sat dig til modværge eller noget? spurgte den ene hurtigt. – Kom herhen så jeg kan løsne dig, sagde den anden, lidt yngre betjent. – Nej, sagde jeg og vendte ryggen til betjenten. – De kom og overtog universitet og tog mig og to andre piger med. Jeg ved ikke hvor de andre piger er, et snøft undslap mig og mine knæ begyndte at ryste. – Så rolig, vi skal nok ordne det her, sagde den anden, ældre betjent.

– Stop, immidietly, råbte en soldat bag mig. – Don’t moove, or we will shoot. – Sir, I think there has been a misunderstanding, prøvede den ældste betjent. – No, det er I orden, jeg genkendte med det samme sergent Jerichos myndige stemme. Jeg vendte mig forskrækket om mod ham. Han stod helt roligt med hånden på sit pistolskæfte og stirrede arrogant på betjentene.

– Hun er under mistanke for modstandsarbejde mod den engelske hær, og er derfor blevet arresteret. At hun er flygtet er et mindre uheld. Vil I være så venlige at træde tilbage, så overtager vi stille og roligt herfra. Mens han udtale de sidste ord løsnede han pistolen. – Nej, det passer ikke, hjælp mig, forsøgte jeg desperat. Men betjentene trådte et skridt tilbage med håndfladerne let opad, og to soldater trådte hurtigt hen og greb fat i mine arme.

– Nej, nej, gør noget, hjælp mig. Lad dem ikke tage mig med, råbte jeg fortvivlet og sparkede nytteløst ud efter soldaterne. Bag mig hørte jeg sergenten udveksle nogle sidste ord med betjentene, hvorefter jeg hørte lyden af smækkende bildøre og motoren blive gasset op. Jeg fortsatte med at sparke og vride mig mellem de to stærke soldater. De to hunde sled i deres snore og snerrede truende mod mig, mens deres fører grinende lod dem få lidt mere snor. Jeg blev et kort øjeblik skræmt ved synet af de spidse tænder, men sparkede ud efter den nærmeste hund. Jeg ramte den over snuden og den trak sig pibende tilbage.

– Så stop dog for helvede, møgso, hørte jeg sergenten sige bag mig, og i næste nu eksploderede smerten gennem mit hoved, da sergenten hamrede pistolskæftet ned i baghovedet på mig. Jeg blev med det samme omtumlet og slap mellem de to soldater. Jeg stønnede svagt af smerte, og en kvalme rullede ind over mig. – Så bliver der ikke mere bøvl med hende det næste stykke tid. Utrolig så stor modstand der er i den pige. Hun bliver en ren fornøjelse at kneppe. Jeg løftede langsomt hovedet, og kiggede bange op på sergenten. Endnu engang rullede kvalmen ind over mig, denne gang ikke pga. smerten. – Og den her gang binder I hende fast, så vi ikke skal have sådan en situation igen, var det sidste jeg hørte sergenten bemærke, inden jeg besvimede.

Jeg vågnede op lidt senere, og mærkede at jeg igen befandt mig bag på lastvognens lad, denne gang halvt siddende op af siden. Der var helt mørkt omkring mig, og jeg opdagede bange, at jeg havde en hætte over hovedet. Mine skuldre smertede skrækkeligt. Mine arme var bundet fast til noget, og rebet måtte være bundet et stykke oppe, så jeg nærmest hang i mine skulderled. Det hele var et stort smertehelvede, og der gik kun få sekunder, så besvimede jeg igen.

Jeg vågnede ved lyden af en dør der smækkede. Hætten var tilsyneladende blevet fjernet mens jeg var besvimet, for der var kun mørke omkring mig. En smule lys sivede gennem et grønt gardin og afslørede at jeg befandt mig i et lille sparsomt møbleret rum, med et skab og et træbord ved siden af mig. Jeg lå på maven på gulvet op ad væggen, og da jeg forsøgte at rejse mig, opdagede jeg til min angst, at mine håndled var bundet fast til en radiator.

Et øjeblik blev jeg grebet af panik, og trak desperat i håndjernene, hvilket kun udløste en skarp smerte. Jeg forsøgte at få ro over mig selv, men hørte i det samme nogle fodtrin nærme sig døren. Rummet blev pludselig oplyst og en person trådte ind i rummet. Jeg gispede nervøst da jeg opdagede det var sergent Jericho. Jeg kunne mærke jeg begyndte at skælve og forsøgte at vende mig ind mod væggen. Sergenten tog fat i min nakke og tvang mit hoved bagover.

– Nu er der pludselig ikke mere pjat med dig, hvad! Hans fingre borede sig smertefuldt ind i min nakke, men pludselig gav han slip og skubbede mit hoved hårdt ned på gulvet. Jeg hørte ham fjerne sig og derefter lyden af en skuffe som blev åbnet og lukket. Sergenten kom tilbage og han puslede med noget hvorefter jeg mærkede en skarp smerte i armen. Han stak mig med en kanyle! – Nu bliver der ikke mere vrøvl med dig. Så kan jeg vist godt løsne dig.

Jericho fjernede håndjernene og løftede mig op fra gulvet. Jeg forsøgte at gøre modstand, men jeg kunne mærke stoffet begynde at virke og mine kræfter forsvinde. Sergenten bar mig ind i et andet rum og smed mig på en seng, hvorefter han skar mit bælte op med en kniv. –Nej, nej… fik jeg viskende fremstammet og forsøgte at skubbe ham væk. Men han greb mine hænder og tvang dem op over mit hoved, hvor han med et stramt greb holdt dem fast, mens han med den anden hånd åbnede mine bukser og trak dem ned omkring mine knæ. Nu virkede stoffet helt, og jeg havde end ikke kræfter til at vende ansigtet væk.

Sergent Jericho trådte tilbage og løsnede sine bukser. Han trak sine underbukser ned og gennem min bedøvelseståge kunne jeg se hans erigerende lem stritte aggressivt ud i luften. Jeg blev fuldstændig rædselsslagen og forsøgte desperat at trække mine ben til mig; bare et eller andet for at beskytte mig mod det jeg vidste, ville ske. Sergenten smilede ondt og greb fat i mine ankler og trak mig helt hen til kanten så mine underben hang ud over. Han lænede sig ind over mig og kyssede mig brutalt på munden. Jeg kunne mærke hans varme lem presse sig mod mit lår. Jericho tog fat om mit lår og hans hånd gled hurtigt op ad mit lår indtil den fandt vej til mit skød. Jeg kunne ikke andet end at ligge dér hjælpeløst og lade ham fortsætte. Og så med ét følte jeg en smerte, da han stak to fingre op i mig og stødte så dybt at hans knoer stødte mod mig. Jeg klynkede sagte og han smilede bare og slikkede mig på halsen. Han trak sin hånd til sig og tog min bluse af, hvorefter han begyndte at bide i mine brystvorter.

Hans lem pulserede under ham og han stak hånden ned og skilte mig ad hvorefter han trængte hårdt og brutalt op i mig, mens han satte en støttende hånd ved siden af mit hoved. Jeg kom med et lille anstrengt gisp og lukkede øjnene. Sergenten stødte rytmisk og hårdt og jeg kunne høre hans anstrengte åndedræt. Han bøjede sig atter ned og bed hårdt i mit bryst hvilket udløste en skarp smerte. Da han løftede hovedet kunne jeg ane noget rødt på hans læber. Stødene blev hårdere og hårdere og han greb fat om min hals mens han klemte mit ene bryst. Et lille skrig undslap min mund, men sergenten strammede grebet om min hals.

– Hold kæft møg so! Hvæsede han. Det føltes som en evighed, men pludselig holdt de brutale stød op, og sergent Jericho faldt tungt ind over mig. Sådan lå han i et nogle minutter, hvorefter han rejste sig fra mig. Da han trak sig ud kunne jeg så noget rødt glide ned af hans slappe lem, og lige inden jeg igen besvimede, røg tanken om, hvem der mon blødte, gennem mit hoved.
..
Læs del 2

5 kommentarer

1. Jens

   14/10/2013 kl 10:06

   Så fedt skrevet: ..”vi blev alle tre nærmest slæbt ud af døren. Dette kunne ikke være rigtigt. Dette skete bare ikke. Jeg vidste hvorfor de tog os med. Jeg vidste hvad der ville ske med os. Jeg havde læst om det i bøgerne om krigen i Kosovo.”

   Det lyder altså lovende, fordi:

   Hvis man googler “torture methods kosovo”
   så kommer følgende skrækhistorie frem om de serbiske militærmænds sadisme:

   The most horrifying of the many appalling tortures that went on in the Serbian police station center on Cacak Street in central Pristina is suggested by a bed, with leather straps. The bed is in one of three dank, dark dungeon-like cells in the basement of this house of torture, where Kosovo Albanians, many of them only teenagers, were taken by the Serbian police to be interrogated. But I was most horrified by the bed, filled with bullet holes, with leather belts, smelling of sweat. And next to the bed, on a table, the most violent pornography, that showed men dressed up like werewolves and vampires involved with women.”

   Also, a photograph showing a naked, young muslim boy, lying strapped to this bed. The Serbian policemen had taken pictures of their work. In the picture, you see the lower body of a soldier in uniform. His right fist is holding a electric baton, of the kind that gives a nasty shock. He is holding the busy end of the baton, close, very close to the strapped down boy’s penis.

   Upstairs, in the rooms the police used as offices and bunk rooms, are pinned pictures of naked women next to calendars with the Serbian saints. Piles of the blue Serbian police uniforms. On the desks are still the bottles of tequila, vodka and gin the police apparently used to keep their spirits up during their torture sessions.

   Our Serbian guide was clearly homosexual, he even admitted to this fact, and told us, that at age 16, he inrolled early in the army. Soon his fellow recruits, mostly aged 17-19, found out about his perversion, and they were so angry, that he was brutally beaten, raped with a broomstick, and left naked outside on the road leading up to the barracks. He applied to the local police force instead, and they readily accepted him, and trained him to “take care of the male detainees”. A few years later, he arrested the brothers of two of the army recruits, who had mistreated him, and accused them of stealing.
   …

   0

   Besvar kommentar
2. Eros

   17/10/2011 kl 6:54

   Fuck det godt. Håber på massevoldtægt og at hun virkelig får sin sag for

   0

   Besvar kommentar
   • Horatia

     08/11/2011 kl 11:27 - som svar på Eros

     Så håber jeg del 4 er tilfredsstillende, men indtil videre er del 3 lige blevet afsendt. Heri er det mere magtspillet(den voldelige overmagt) der er fokus på.

     0

     Besvar kommentar
3. En tøs

   15/10/2011 kl 7:18

   Mente MEGET hot ikke med *G*

   0

   Besvar kommentar
4. En tøs

   15/10/2011 kl 7:17

   Godt skrevet og med hot *SF*

   0

   Besvar kommentar