17-årige Frederikkes Familie (RIP 9)

Jeg sagde, at det sidste I vil få at se i dette liv er mig. Og at jeg ville voldkneppe jeres afsjælede kroppe

ADVARSEL: Mord

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
læs fra begyndelsen

– – – – –
Jeg er nøgen, skæv og fuldstændigt rolig. Tunnelsyn. Er det nu? De sidste sekunder? Lader vandflasken glide ud af min hånd. Tager et sug af min joint. Et dybt drag. Helt ned i lungerne. Et mere. Tænk hvis det er det sidste? Knipser den halvt røgede joint fra mig i en perfekt bue. Rammer lige ned i vasken. Puster røgen ud mod Sara ni meter fra mig og i nogle sekunder er hun sløret som hun står der med den hævede Glock i dobbelt-greb, mundingen der peger lige mod mig. Hænderne ryster næsten ikke. Mit lem hænger tykt og slapt mellem mine ben. Jeg ved, at jeg er lækker, som jeg står der.

Men det er intet mod det syn som møder mine øjne. Sara på 14 år. Lang, slank og modelsmuk. Topløs, kun iført stribede bomuldsbukser. Hendes mave er helt flad, buer næsten indad. Brysterne faste og højtsiddende. Vorterne stive. Saras kønne træk er halvt dækket af hendes tykke, mørkebrune hår. Jeg ved, at hun har min sæd i sin røv. Men man kan ikke se det. Hun er så forbandet stolt og statelig smuk som hun står der foran mig.

Jeg ville gerne være den tavse mand, der stoisk rolig lader folk prøve, når de får en chance mod mig, men noget får mig til at holde hånden op. Beskyttende; som kan min hånd skærme for kugler der affyres med en udgangshastighed på 500 meter i sekundet.’Sara, det er sværere at slå et menneske ihjel end du tror.’

Sara fnyser. Pistolen hævet op i luften med et dobbeltgreb i strakte arme frem foran kroppen, næsten professionelt, knoerne helt hvide. Præcis sådan jeg ville have gjort det. Hendes stemme er hæs. Fordrejet af vrede, afsky og had: ‘Du…..du er ikke menneske’

Hun lukker det ene øje, kniber sin pegefinger sammen om aftrækkeren i en bestemt og afklaret bevægelse. Trykker af. Bang, bang. De første to skud runger i lokalet. Rekylet slår hende halvt baglæns, og hun laver kun huller i loftet. Jeg vender siden mod hende, så jeg udgør et så lille mål som muligt. Men ellers bliver jeg stående, selv om jeg måske kunne have løbet hende ned. Jeg er nysgerrig. Vil se om hun kan, hvordan det ender.

Den nedbrudte pige. Sara ser mod mig. Pistolen peger ned mod gulvet, men med rystende hænder får hun den hævet mod mig. Den vejer næsten det samme som en liter mælk og hun burde sagtens kunne holde den roligt mod mig. Men nej. ‘Sara, den slår kraftigt, så du skal sigte lavere end hvad der føles naturligt.’ Sara blinker en enkelt gang, så trykker hun af igen. Holder aftrækkeren inde. Bang, bang, bang, bang.

Nej. Bare rolig. Ikke en fucking skramme.

De første tre skud skød mit køleskab i smadder. Det sidste ramte igen loftet. Sara ser forvirret og mistroisk mod mig. Underlæben bævrer. Fra sengen følger Sofie hvert eneste sekund. ‘Rolig, Sara’ siger jeg dæmpet. ‘Du har stadig to’ BANG. En kugle slår mig halvt omkuld. Jeg er truffet i benet. Målløs ser jeg op på den smukke pige, jeg har voldtaget så uendeligt mange gange over de sidste dage fra den uvante position nede på gulvet. Hun ramte mig. Men, det er blot et overfladisk kødsår. Kuglen har taget flere centimeter af min hud, men synes ikke at have ramt nerver eller muskler.

Jeg kommer på benene efter et halvt minut. Står rank og ser mod hende. Hun græder nu. ‘Sara, det var rigtigt flot, men det var ikke godt nok. Når jeg siger, at det er sværere at slå et menneske ihjel, end du tror, så mener jeg, at det er sværere at ramme end man skulle tro. Du har ét skud tilbage. Og hvis ikke du rammer, så lover jeg dig, at du maksimalt har 60 sekunder tilbage at leve i!’

‘Nej, nej, nej’ Sara græder foran mig. Man får næsten ondt af hende. Pistolens munding hviler endnu engang på mig, men jeg er mere rolig end nogen sinde. Jeg ved, at hun ikke slår mig ihjel. Jeg ved, at hun er død om et minut. Hendes hænder dirrer så meget så løbet peger i cirkler mod mig.

‘SARA!’ Det er Sofie der blander sig fastspændt fra sengen. Hun har overdelen på som matcher med sin tvillingesøsters stribede bukser, og ellers ikke andet. ‘Sara, tag dig sammen. Tag dig god tid. Slå ham ihjel. Du. Kan. Godt.’

Sara ser mod sin søster. Deres øjne låser sig fast i hinanden. Kærlighed gennem luften. Den topløse teenager foran mig hæver pistolen igen. Sigter mod mig efter hun har vristet sit blik fra sin fastspændte søster i sengen. Hun fugter sine tykke læber. De blanke øjne får et trodsigt skær. Hun trykker af. BANG.

Kuglen slynger mig sidelæns. Groggy og med en høj puls ser jeg målløs på min kvæstede skulder nede fra gulvet. Min venstre arm hænger slapt ned. Skulderen smadret af den sidste kugle. Det er en smerte som jeg ikke har oplevet før. Jeg skriger. Det er chock og vrede og jeg giver frit løb. Jeg kommer på benene. Ser mod Sara 9 meter fra mig. Jeg har min højre hånd om min kvæstede venstre skulder, mens jeg rasende tripper langsomt mig mod den 14-årige pige.

‘Nej, nej, nej…..’ Hun ryster som hun står foran mig. ‘Jeg ramte dig jo. Du……’ Hun traf mig to gange. Men der skal mere til at slå mig ihjel. Jeg er en kriger. Der er tre meter imellem os. Hun taber pistolen mod de rå gulvbrædder. Jeg hvæser, med en lavmælt stemme. ‘Troede du, at du kunne slå mig ihjel. MIG? Ved du HVEM jeg ER?’

– – – –

‘Det er Marcus Madsen, der er vores mål’.

Mit billede fylder plasmaskærmen bag delingsføren. Lavmælt mumlen bryder ud mellem de forsamlede jægersoldater i briefing-lokalet på flyvestation Ålborg. Døren går op og chefefterforskeren træder ind og stiller sig bagest i lokalet. Nikker til delingsføren der gengælder hilsenen næsten umærkeligt. ‘Der er flere her i lokalet, som kun er i live på grund af Marcus indgriben, og jeg ved det er svært, men…..det her er en skarp mission og hvis der er nogen her der har et problem med at deltage mod en fra korpset, så vil jeg gerne bede Jer om at forlade lokalet øjeblikkeligt.’ Ingen af de forsamlede 17 jægersoldater gør mine til at rejse sig. Alle har de blikket på skærmen. Billedet af mig deroppe er svært at løsrive blikket fra.

Delingsføreren ser tilfreds ud på de forsamlede mænd. Mange af dem er solbrændte, flere af dem med fuldskæg. Bevægelserne er rolige og deres blikke intelligente.

‘Godt. Her er hvad vi ved. Robert Marcussen forsvandt fra sit hjem for 16 dage siden. Det samme gjorde hans familie. Vi tror, at hans førstefødte datter Frederikke var den første person i familien der forsvandt, men vi ved det ikke. Hvad vi ved, det er, at Marcus Madsen og hans kæreste Didde Henriksen var inden for få meter af Frederikke sidste gang hendes telefon var tændt.’ Her fylder Diddes kønne ansigt skærmen bag delingsføren. ‘Vi ved også, at de to har overvåget flere forskellige medlemmer af Robert Marcussens familie i dagene efter. Hvad vi ikke ved, det er, om de arbejder for en fremmed magt, eksempelvis Rusland, eller om der er tale om noget…’ Delingsføreren får øjenkontakt med chefefterforskeren ved bagvæggen…. ‘om der er tale om noget, der ikke på nogen måde relaterer sig til det vigtige job og den viden af national sikkerhed som Robert Marcussen besidder.’

‘Vi tror, at Robert og hans familie bliver holdt som gidsler på Marcus ejendom. Disse billeder blev taget af en helikopter i dag.’ Mit hus fylder skærmen. Det store naturområde, svinene og gæstelængen samt hovedhuset vises på plasmaskærmen.

‘Vi bliver fløjet ind i to helikoptere, der lander 6 klik væk kl. 03 i nat. Resten af turen foretager vi til fods. Vi vil forcere matriklen kl. 05. Her er hvad vi ved om Marcus og hans kæreste. Didde Henriksen blev flyttet fra sin familie efter omfattende sexmisbrug som fjortenårig. Senere har hun siddet i ungdomsfængsel for vold, og har også ernæret sig som gadeprostitueret. Hun er 20 år. Mere har vi ganske simpelt ikke på hende. Hvis hun bliver antastet med et våben inden for rækkevidde, så er våbene givet fri.’

‘Marcus Madsen er…….’

Delingsføreren ser ned på sit talepapir. Ser kort ud over mændene, så holder han en pause. ‘Marcus, er den mest fremragende soldat jeg har gjort tjeneste sammen med. Han har været på flere skarpe missioner end nogen her i lokalet. Han er usandsynligt veltrænet og har en fysik som ingen af os kan hamle op med. Omfattende evalueringer afslørede, at han også har en karakterbrist, som gør at han for 18 måneder siden blev erklæret uegnet til fortsat tjeneste i korpset.’

Delingsføreren rømmer sig og ser ud over de sammenbidte jægersoldater. ‘Marcus er den bedste soldat jeg har set i mit liv. Han er også den farligste modstander man kan tænke sig at stå over for, så…….hvis han bliver truffet med et våben inden for en arms længde, så skal han nedlægges. Til de nyeste af jer der ikke har mødt ham så kan jeg ikke understrege det nok. Han er en uovertruffen modstander og skal på ingen måde undervurderes. Han er sandsynligvis den farligste mand i Kongeriget!’

– – – – –

‘VED DU HVEM jeg ER?’ brøler jeg rasende, da jeg er inden for en meter af Sara. Hun ryster ukontrollabelt. Tanken om flugt har ikke engang ramt hende. Jeg havde aldrig fanget hende, skamskudt som jeg er. Hun står bare. Det lille kid.

Min højre hånd griber ud og tager hårdt fat om hendes slanke, spinkle hals. Min mund kommer helt tæt på hendes øre. ‘Jeg var din første mand, din sidste mand og jeg er døden.’ Hun gipser. ‘Om 30 sekunder er du død. Om 60 sekunder så knepper jeg din døde krop. Din. Lille. Luder.’

Sofie ligger på sengen med tårer i sine store øjne. Bart underliv. Jeg drejer den rystende 14-årige pige rundt så de to søstre har øjenkontakt. ‘Sig farvel til din søster, Sofie’ Der er stille i flere sekunder. Så hvisker Sofie: ‘Farvel Sara’

dødsporno RIP frederikke Marcus Deres øjne låser sig fast i hinanden. Sara ryster. Hendes øjne ser. Hendes blod pulserer. Og så drejer jeg med et dobbeltgreb hendes spinkle hals af led. Grænsen mellem denne og den næste verden er så uendeligt lille. Det er sekunder.

Hun tumler livløs ned på sengen foran mig. Sofie skriger. Sara er dødstille. Jeg tager mig til skulderen. Er øm og har brug for at forbinde mig selv og et stort skud morfin. Burde i den grad tage morfin, men, den døde pige foran mig er stadig varm og min pik vokser ved synet af den dejlige dukke.

Sofie græder ukontrollabelt, mens jeg bugserer hendes døde tvilling op ved siden af hende i sengen. Stadig varm og føjelig. Jeg trækker de stribede sweat-pants af pigen og fugter min pik mod hendes skamlæber. Presser mig op i den døde pige. ‘Jeg sagde det’ hvæser jeg til den grædende teenager ved min side. ‘Jeg sagde, at det sidste I vil få at se i dette liv er mig. Og at jeg ville voldkneppe jeres afsjælede kroppe.’

Sofie hikster, men tager sig så gradvist sammen. Til sidst er hun rolig og har blot blanke øjne mens jeg stønnende en sidste gang voldtager stakkels, 14-årige Saras stramme indre. Jeg giver mig god tid. Støder dybt op i hende. Smerten fra min skulder er intens, men den overdøver ikke det velbehag og den nydelse jeg får af Sara en sidste gang. Knepper hende godt og tungt i lang tid før jeg med en hæs jamren afleverer en klat i hende.

– – – – – –

KLOKKEN ER 22, da jeg med en nødtørftig forbinding om min skulder ubesværet løfter den døde pige op fra madrassen, efter jeg har løsnet Sofie der nu har hele den stribede dragt på. Jeg har taget et par jeans på med bælte. Nøgen overkrop. Har min halv-automatiske M16 ved foden af trappen. Sofie bøjer sig ned og samler min Glock op fra gulvet uden på nogen måde at skjule det. Jeg er så mast, at jeg ikke kommenterer på det. Den er jo tom. Hvad kan en 14-årig pige gøre mig med en pistol uden patroner?

Sofie går en halv meter foran mig ned af trappen. Jeg har ondt, men skjuler det så godt jeg kan. Jeg samler min M16 op. Stopper Sofie, da vi er trådt ud i det fri. Scanner matriklen. Ingen helikoptere. Ingen bevægelser mellem træerne 100 meter væk. Min telefon ligger i mine jeans og den vil bimle og bamle så man ikke forstår det, hvis nogen bryder mine elektroniske sikkerhedsspæringer på ejendommen.

Ved indgangen til gæstelængen stiller jeg min halvautomatiske riffel. Sofie går tavst videre mod fryserummet. Jeg slår slåen fra på ydersiden. Sofie ser tavst til, mens jeg åbner døren og går hen mod den store madras hvor den smukke, petite Maja ligger sammen med sin ældre søster Frederikke , sin mor Rie samt Didde. Der er noget, der har irriteret mig på turen over. En tanke jeg ikke kan få til at vende rigtigt i mit hoved. Sofie. Den Glock hun samlede op. Lige idet jeg står med den slappe, døde Sara i mine hænder og er sekunder fra at placere hende på lagnet ved siden af sin mor og søstre slår det mig. Og jeg stivner. Ikke på grund af kulden i fryserummet, men fordi jeg ved hvad Sofie har tænkt sig, og har planlagt hele tiden. Med en kuldegysning sitrende langs ryggen ser jeg mig langsomt bagud.

Sofie står med min Glock i hånden. Ser tomt på mig. Koldt og næsten ligeglad. Så underspillet. Så vender hun pistolen rundt i hænderne og lader med fuld kraft skæftet falde ned på det porøse håndtag på indersiden af døren, der kun hænger i en skrue. Jeg ser som i slow-motion hvordan håndtaget falder ned mod flisegulvet og hvordan skruen springer skævt til siden. Så er alt energiudladning, raseri og frygt. Jeg slipper barnet i mine hænder og kaster mig rundt. Tumler mod døren.

Sofie er helt cool. Rolig og med velovervejede bevægelser fjerner hun sig fra dørkarmen og med et sidste blik mod mig lukker hun døren med sine fine, spinkle fingre. Da jeg er under en halv meter fra døren ser jeg stålsiden af døren falde i niveau med væggen. Lukket. Mine fingre glider virkningsløst mod den glatte overflade. Jeg kan ikke få fat. Der er ikke noget at hive i. Sofie ser udtryksløst mod mig gennem ruden i døren. Så slår hun slåen i.

Der er ikke nogen signatur-melodi, ikke nogen fanfare. Ingenting. Det er så inderligt sølle og sørgeligt. Jeg skriger. Højt og længe. Men dem jeg er sammen med er døde og Sofie er for længst gået sin vej, så det er lidt omsonst.

Jeg laver kuskeslag i en time. Til sidst lægger jeg mig i sofaen i fryserummet. Går gennem alle mine muligheder med lukkede øjne mens jeg ryster. Kan ikke lide nogen af dem. Ved at jeg, såret som jeg er, vil blive endnu hurtigere nedkølet. Snart vil jeg fryse ihjel. Fandeme nej. Jeg bestemmer selv præcis, hvornår jeg skal ro over floden. Ser op på en kødkrog der hænger tre meter væk. Skamlen der står i et hjørne. Så rejser jeg mig og løsner mit bælte og lader det glide ud af stropperne i mine bukser. Det er som om, at de døde piger og kvinden følger mig med deres blikke. Det må være hallucinationer, men da jeg skubber skamlen hen virker det som om de rejser sig, tager hinanden i hænderne og glade danser omkring mig.

Jeg træder op. Spænder bæltet fast. Lukker øjnene så jeg slipper for at se de smilende, dansende piger og kvinder omkring mig. Det var det liv. Jeg vandt mere end jeg tabte. Det er sgu ok. Træder ud i luften. Resten er tyngdekraft.

EPILOG

Pigen sidder på en dyne på græsset, med en anden dyne omkring sine skuldre tidligt om morgenen, minutter før dagen gryr. Hun sidder på græsskråningen mellem gæstelængen og svinene. Ved hendes ene side ligger den fuldautomatiske M16, ved den anden side min Glock. Hun har været på vej ned til de beskidte svin, der har fortæret næsten alt af hendes far over de sidste uger, for at gøre en ende på dem, men hun magtede det ikke. Ikke mere. Ikke mere død. I stedet fandt hun joints og en lighter i hovedbygningen og hun sidder og ryger mens hun ser ud i intetheden.

I fryserummet bimler og bamler min mobil i min baglomme, men det kan ikke høres udenfor.

Sofie ved hun burde ringe til nogen. Finde en telefon og få hjælp. Hun ved det godt, men nu har hun jo klaret det selv, so whats the point?

En skygge vokser sig lydløst ud af det svindende mørke foran hende. Hun bliver ikke det mindste overrasket over soldaten med sløring i ansigtet, en M16 og et headseat der sætter sig på hug fire meter foran hende. Andre skygger passerer hende lydløst. Soldaten foran hende bliver siddende. ‘Jeg har Sofie eller Sara her’ siger han dæmpet. Sofie tager et dybt drag af sin joint og hiver så ned i trøjen, så den grimme tatovering som Didde lavede på hendes højre overarm afsløres: SoFiE

‘Det er Sofie, jeg har her’ siger soldaten dæmpet. ‘Sofie, ved du hvor din far er?’ Sofie ser intenst på soldaten. Han er nice. Alt for gammel, men hun har jo ikke prøvet andet. ‘Min far……’ siger hun tonløst. ‘Min far han er lidt dernede og lidt deroppe’ siger hun hæst, mens hun først peger ned mod svinene og efterfølgende op mod frysehuset. Endnu et dybt drag af jointen. De blå øjne låst i soldatens. Det brune hår hænger tykt og viltert omkring hendes ansigt.

‘Er du til noget, toy-boy? For jeg kunne godt tænke mig at blive brugt som et fuck-toy’ siger Sofie hæst, mens hun hiver op i sin trøje og afslører de perfekte bryster. Hendes hånd glider efterfølgende ned til hendes køn. Dovent kæler hun for sig selv. Soldaten bevæger sig hurtigt frem og dernæst tilbage. Da han er tilbage på sin vante plads, har han begge Sofies våben med sig.

Så bevæger han sig lidt mere baglæns og sikrer området; spejder ubønhørligt omkring sig; scanner omgivelserne. ‘Alt er godt nu, Sofie’ siger han lavmælt. Sofie mister interessen for ham. Fjerner sin hånd fra bukserne. Tænder en ny joint.

Fem ambulancer med blinkende lys og fire mandskabsvogne fra politiet kører ind på gårdspladsen uden lyd. Efter en rundtur i frysehuset går chefefterforskeren ned mod Sofie. Sætter sig ved hendes side, mens han tager sin kasket af med blanke øjne. Sådan sidder de lidt. ‘Der er to kvindelige sygeplejere, som gerne vil have lov til at tage dig med på hospitalet, Sofie’ siger den ældre mand dæmpet. ‘Når du siger til’

Sofie ryger. Solen står op over grunden og farver alt anderledes. Som i nyt. Hun knipser sin joint væk. Skutter sig. Ser på manden ved sin side, men uden helt at se ham. Hendes øjne bliver våde, nu hvor hun også kan mærke solen. Og livet. Hun overlevede.

Tårerne glider lydløst ned af kinderne på hende. Hun ser frem foran sig. ‘Til’ hvisker hun sagte.

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (66 har stemt, 4,14 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

12 kommentarer

  1. Luffe

    02/01/2017 kl 15:00

    Noget af en maraton historie. Intens og med en ualmindelig pervers Marcus- men dødgod,alligevel…

    1+
  2. Thomas

    21/11/2016 kl 13:25

    Hej Marcus

    Dine historier er virkelig gode, virkelig godt beskrevet, og super detaljer.
    Kan godt lide at man tit får et indblik i magt, enten på den ene eller anden måde. (Fysisk, psykisk, eller endda økonomisk) Det er virkelig skønt at læse om. Men denne tager det hele et skridt videre, fordi det er bare ondskab. Men det er absolut thumbs up herfra.

    Nyder at læse dine historier. Virkelig!

    mvh

    1+
  3. Safran

    19/11/2016 kl 0:18

    “Min dreng”..? ?

    0
  4. Kitten

    17/11/2016 kl 13:47

    Min kompliment Marcus….

    1+
  5. KinkyPerversFyr

    13/11/2016 kl 23:24

    Har nydt denne historie hele vejen igennem, kombinationen imellem det forbudte – blandet med nøgternt beskrevne figurer og sexelle akter har bare været helt perfekt.

    Har et spinkelt håb at vi måske kunne få en sidehistorie med Sofie (hvad der er sket med hende, hvordan det har på virket hende – bliver hun ligesom Didde?) bagefter.

    Dit sprog ar bare så fantastisk godt, og jeg har generelt nydt rejsen gennem denne historie!

    Bare tak Marcus!

    4+
  6. Tommeltut

    12/11/2016 kl 9:03

    R.i.P Marcus, du fik som fortjent! Glæd dig over at du ikke tilbragte de næste 16 år som fængsels tøs. Tænk konstant at skulle se sig over skuldren, aldrig turde bukke sig af frygt for store Bent og Tonny tandløs og ikke mindst deres store kødfulde trofæer, hvor det tætteste man kommer på en kvinde er Sutte-Sussie med de raslende nøgler og et gebis der kun passer i overmunden. Du ville ikke have været tjent med det, min dreng.

    2+
    • Safran

      19/11/2016 kl 8:37 - som svar på Tommeltut

      Hov, “min dreng” ? Var et svar til tommeltuts nekrolog

      2+
  7. Ginger

    10/11/2016 kl 23:11

    Tak!

    1+
  8. Safran

    10/11/2016 kl 19:06

    Du er en kølig men dygtig forfatter Marcus ?

    2+
  9. kaper

    10/11/2016 kl 16:40

    En god historie, med handling som der er tænkt over 🙂

    1+
  10. Ond Stedfar

    10/11/2016 kl 14:22

    Brrrrr ❅❅❅❅❅☃ 😉

    3+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.