Det tager længere tid end man skulle tro. At kvæle en kvinde. Jeg har kræfterne og tiden til det ..

ADVARSEL: Voldtægt og mord

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com

Læs forrige afsnit – eller læs fra begyndelsen

Didde ser chokeret på mig, da jeg rækker ud mod hende. Mit stive lem ligger op af maven som et spyd. Hun begynder at bakke væk fra mig på den store madras. Krabber sig baglæns, mens hun hvisker ‘Nej, nej, nej….’

Jeg følger efter hende. Får fat i hende sekundet før hun ville være faldet ud over sengekanten og lader mine hænder omslutte hendes slanke, spinkle hals, mens jeg dæmpet nynner ‘…and now I know that my heart is a Ghost Town…’

Didde bakser og skriger under mig. Mine stærke hænder tæt sluttet om hendes hals. Der er ingen nåde i mine øjne. Mit blik er koldt og mine hænder fæstnet i et determineret greb om min kærestes spinkle hals. Det er ophidsende. Grotesk ophidsende. Sådan at klemme livet ud af en smuk pige. Nej, et monster. Minder mig selv om, at det er Antikrist jeg er ved at levere hinsides. Der er nu kun sekunder mellem denne verden og den næste for Didde. Så AFSINDIGT dragende, at have den magt. Ser på hende under mig. Hun stønner og lukker sine øjne. Har prøvet at rive mig i ansigtet, men bortset fra en enkelt ridse på min kind er jeg uskadt.

Hun har en kort nederdel på. Stram, grå top. Ingen BH. Nu er hun uden bevidsthed og jeg løsner mit greb om hendes hals. Sætter mit øre mod hendes mund. Hun trækker vejret. Ganske svagt. Jeg kunne gøre det af med hende nu. Kvæle hende, mens jeg ligger på hende eller måske endda samtidig med jeg trænger op i hende. Det tager længere tid end man skulle tro. At kvæle en kvinde. Jeg har kræfterne og tiden til det, men jeg vil ikke gøre det. Synes jeg skylder hende, at se hende i øjnene når hun dør. Min pik er hård, og jeg er uforløst.

Vi er tre i sengen: En død kvinde; min bevidstløse kæreste og en veltrænet og trimmet mand på 30. Og jeg er i den grad i live. Har sjældent følt mig så levende som nu hvor jeg er herre over liv og død.

Rie ligger tilgængelig lige ved siden af mig. En føjelig Lolita-dukke. Hun er smuk i døden. Jeg sætter mig mellem hendes spredte ben. Nulrer mig selv. Lader plasticposen være på hendes hoved. Synet tænder mig. Trænger op i hende og begynder roligt at kneppe hendes afsjælede legeme. Knepper hende i 5-8 minutter. Hvorfor? Fordi jeg fucking kan. Men jeg kommer ikke i hende.

Nej, der er en anden jeg vil have. Og det går op for mig, at der er en grund til at jeg har ‘gemt’ på Sofie gennem de sidste mange dage. Det er NU jeg skal knække den tøs. Vise hende hvem der er hyrden og hvem der er fåret. Knægte hende med min stav skal jeg. Tvinge hende helt ned under gulvet. For hun er under halvt så gammel som mig og er kun sat i verden for at blive (mis)brugt af den, der tør tage hende. Med magt. Og det er mig (Fordi I ikke har ‘cojones’ til det. Wuss. Så fucking passive der bag skærmene).

Løfter min bevidstløse kæreste op. Lægger hende på et tæppe på gulvet. Giver hende håndjern omkring de slanke håndled bag om ryggen. Binder hendes ben. Giver hende løkken om halsen som er forbundet med boksen på gulvet via en talje over bjælken. Tager jeans på.

Så er det Rie jeg løfter op. Min kneppedukke. Bærer hende over mod gæstelængen. Går forbi værelserne med Sara og Sofie og ned til enden og fryse-rummet med mine trofæer. Åbner døren med nøglen der altid sidder i døren. Går ind. Placerer den velholdte kvinde på madrassen ved siden af sin døde 17-årige datter Frederikkes og 12-årige Maja. Resterne af Ries mand er slænget ovre i et hjørne. Står stille i kulden i mange minutter med døren åben. Nulrer min pik. Nyder synet af den smukke døde kvinde og de døde piger. Magten går mig til hovedet. Begge faktisk. Min pik rejser sig på trods af kulden. Bøjer mig ned og rører ved Majas overkrop samtidig med jeg kysser Ries nu blå og kolde læber. Så går jeg. Har en 14-årig pige der skal defloreres.

På vej ud fæstner mit blik sig igen-igen ved dørhåndtaget der hænger porøst i kun én skrue. Laver endnu engang en mental note om at fikse det. Glemmer det igen i samme øjeblik jeg låser døren bag mig. (Ak, ak, ak….)

– – – –

PRÆCIS I SAMME øjeblik som døren lukkes bag mig ser chef-efterforskeren for første gang nogen sinde mit ansigt.

Han står i bunkeren i Søborg bag skulderen ved IT-medarbejderen Jonas der er ved at gennemgå billeder fra overvågningskameraer. De følger Rie Marcussen i en Irma-butik. Ser ikke på hende, men de andre i køen. Efterforskeren betragter den trænede, 30-årige mand med tykt, brunt hår der er ved at betale for sin vand ved kassen.

‘Det er sjældent at folk betaler med kontanter’ siger han højt, eftertænksomt for sig selv. Irriteret over at den unge mand på denne måde forbliver anonym.

Hans telefon ringer og han tager den, håber det er et opkald om et gennembrud, og glemmer i samme moment alt om den unge mand på overvågningsbillederne.

Gennembruddet kommer ikke i den samtale. Desværre.

Der skal gå yderligere fire døgn og sytten timer. Men, så går det også stærkt….

– – –

JEG ÅBNER DØREN ind til ubrudte, ukuelige Sofie. Den tvilling jeg aldrig har haft.

Hun sidder med en pude i ryggen i sin seng. Har en blok foran sig. En kuglepen i hånden. Hun har en tyk hættetrøje på og udslået hår. Hold nu kæft. Hun er sygeligt smuk. En fotomodel in spe. Vi ser på hinanden. Jeg lukker døren bag mig. Hviler min ryg mod ståldøren. Andre end en 14-årig skolepige ville have syntes jeg så lækker ud som jeg står der med bar overkrop. Spillende mavemuskler. Sener i overarmene. Mit ukæmmede, tykke hår.

Der er helt stille. Sofie ved hvad det er jeg vil sige. Hun blinker hurtigt med sine smukke øjne. Kæmper mod tårerne. Vinder. ‘Ja’, siger jeg stille. ‘Du og Sara er alene i verden nu. Din mor døde for 25 minutter siden.’

Sofie trækker vejret dybt ind i mellemgulvet. Ånder ud. Dybt ind. Ud. ‘Og nu…..nu er du kommet for at…..’ Hun kan ikke gøre sætningen færdig. Jeg står stadig med ryggen mod døren. Nikker. ‘Du har altid vidst den dag ville komme.’ Smiler til hende, da jeg siger det.

Rebellen i hende blusser op. ‘Skal du så ikke hente håndjern, kniv og dit bælte? Kan du godt få stiv pik uden at slå og lemlæste?’ Jeg ser på hende i tavshed. I lang tid. Til sidst er der gået flere minutter og rummet rummer ikke engang et ekko af hendes ord. De er væk.

‘Jeg kan godt slå dig. Binde dig og voldtage dig, men jeg har lyst til at dyrke sex med dig. Er du jomfru?’ Det sidste har jeg spurgt om mange gange. Aldrig fået et svar.

Sofie siger en mærkelig lyd. Får blanke øjne og ser pludselig sårbar og meget yngre ud end hun er.

‘Selvfølgelig er jeg jomfru. Jeg er 14 år. Hvad tror du? At jeg har haft flere forskellige partnere? Jeg er….jeg er…..jeg er et barn, dit fucking monster. Jeg nikker til hende. ‘Godt, min lille skat’ Signalerer med mit hoved og hun forstår. Tager sin hættetrøje af. Hun har intet under og hun prøver ikke på at skærme sig for mig. Bliver aldrig, aldrig træt af synet af hende topløs. Perfekte bryster, flad mave. MUMS.

Igen gør jeg et nik med mit hoved. Signalerer i retningen af badeværelset og hun kravler ud af sengen, kun iført trusser. Står stille i lang tid. Jeg tager hende ind. Venter. I kender mig nu – forventningens glæde fylder meget i min verden.

Så går jeg hen og tager hende i hånden. Blidt. Fører hende mod badeværelset, hendes hånd i mind. Hun virker resigneret. Og netop som jeg tror hun har overgivet sig, så siger hun: ‘Jeg slår dig ihjel. Det her slutter med, at jeg slår dig ihjel.’

Jeg mister beherskelsen. Den lille tøs. Den…. Før jeg tænker over det, har jeg løftet hende op fra gulvet ved at holde om hendes hals med min højre hånd. Presser hende hårdt ind mod klinkerne, hendes fødder har sluppet gulvet. Hun ser skrækslagen på mig, hendes 165 centimeter lange krop nu i øjenhøjde med mig.

‘Sofie, du vil PRØVE. Det er jeg klar over. En eller anden dag, så vil du gøre et forsøg på at slå mig ihjel. Det vil mislykkes. Du har SLET ikke nogen idé om hvem du er oppe imod. Hvad jeg kan. Når du har prøvet, gjort forsøget, så vil du have maksimalt 60 sekunder tilbage at leve i, før jeg drejer halsen om på dig og bagefter’ det sidste hvisker jeg hæst i hendes venstre øre ‘….bagefter vil jeg bruge din døde krop i flere timer og tvinge din søster til at overvære det. Hvert. Evigt. Eneste. Sekund.’

Jeg løsner mit greb om hendes hals og Sofie glider med en halvkvalt lyd ned af fliserne og ender siddende på gulvet mens hun holder om sin hals. Hun prøver kvækkende at trække vejret normalt. Har tårer i øjnene. Jeg sætter mig på hug. Aer hendes ansigt. Fører noget af hendes tykke, brune hår bag om hendes øre. ‘Shsshhh’ hvisker jeg stille til hende. ‘Shsshhhhh…’ Kysser hendes kind. Hendes hals. Efter nogle minutter rejser jeg hende op. Hun går med. Blinker tårerne væk fra de smukke, blå øjne.

Vi står sammen under bruseren i lang tid. Jeg vasker mig selv. Hun står bare. Med hænderne ned langs kroppen. Hun hulker, da jeg til sidst holder om hende under strålerne. ‘Shhhhh’ hvisker jeg igen. Denne gang ømt. Kysser hendes hals. Hendes overarm med den forfærdelige, hjemmelavede tatovering som Didde udførte på hende en af de første dage. Kysser hendes overarm fem gange. Én gang for hvert bogstav. S o F i E .

‘Hold om mig, Sofie’ siger jeg hæst. Og efter noget tid, så gør hun det, den smukke, 14-årige pige.

Holder om sin bortfører. Sin mors og søsters morder. Sin første mand.

Jeg slukker vandet. Tørrer hendes krop. Hendes hår. Så mig selv. Mit lem står op af maven på mig. Hun rør mig ikke, men hun siger heller ikke noget, da jeg løfter hende op i mine arme. Bærer hende ind i sengen. Vores våde hår fugter det hvide sengetøj. Jeg lægger mig ned på ryggen. Placer Sofie på knæ på madrassen ved siden af mit underliv. Hun er, som sin søster, bar dernede. Skamlæberne tydelige. Jeg spreder hendes ben, så hun skræver lidt på knæene. Hendes hænder hænger uvirksomme hed langs siden. Jeg lægger mig tilbage på madrassen. Aer hendes lår. Hendes mave. Holder så blidt om hendes bryst. Hun skælver. Trækker vejret som et skrækslagent dådyr fanget af en jæger i tæt buskads. Hendes øjne er lukkede.

‘Se på mig Sofie’ hvisker jeg hæst. Presperm pibler frem på mit pikhoved. Jeg er så ophidset, men jeg vil have hende med. Hendes første gang skal ikke være en voldtægt. ‘Se på mig, skat’ hvisker jeg igen. Den 14-årige pige åbner sine smukke, blå øjne og ser på mig. Jeg kæler for hende, uden at bryde øjenkontakten. Min hånd stadig omsluttet hendes faste højre bryst.

‘Da du stod på skamlen forleden med løkken om halsen, da tænkte du, at du var for ung til at dø. At der var så meget du ikke havde prøvet. At du ikke ville dø som jomfru. Har jeg ret?’ Overrasket spærrer hun sin mund halvt op. Nikker så efter nogle lange sekunder. Hun begynder at hulke. Jeg presser hende ned mod mig, så hun ligger halvt inde over min nøgne krop. I lang tid ligger barnet og græder oven på mig. Jeg aer hende. Nusser hende. ‘Shhsssh…’ hvisker jeg hæst.

Jeg ved ikke hvor lang tid, hun ligger oven på mig og græder. Har slået sine spinkle arme om halsen på mig. Kan mærke hendes varme ånde mod min hals. Hendes fugtige hår mod mit bryst. Tårerne på mine kinder. ‘Shshshhh…..’

Da jeg hæver hende op på knæ igen har hun været tavs i lang tid. Der er ikke flere tårer. Hun ser på mig. Afklaret. De blå øjne har næsten et nysgerrigt skær over sig. Jeg spreder hendes ben igen. Hun lader mig. Sidder på knæ, med spredte ben og sit underliv løftet op fra madrassen. Jeg aer hendes lår. Så hendes inderlår. Hun sukker. Lukker sine øjne. Jeg løfter min hånd og aer hendes andet inderlår. Bevæger mig mod hendes køn, men hver gang jeg er lige ved, så fjerner jeg mine fingre drillende igen. Hun skutter sig. Ryster. Nu er det ikke længere frygt.

Jeg fugter en finger i min mund, lader den hvile mod hendes inderlår, og fører den så mod hendes køn. Ved hun vil være våd. Hun klynker, da jeg rammer hendes klit. ‘Se på mig Sofie’ hvisker jeg endnu engang til jomfruen på 14 ved min side. Hun åbner øjnene. De er slørede. Jeg løfter hende op på mig, sætter mit lem blidt mod hendes våde køn. Hun placerer sine fine, små hænder på min overkrop. Støtter mod mig. Løfter sig lidt op. Ser på mig inde bag sit udslåede, tykke, mørkebrune hår, bider sig i læben, glider ned, åbner munden i et stort, nydende O og nu…..nu…..nu…..NU er Sofie ikke jomfru længere.

– – – –

JEG VÅGNER MED Sofies hoved hvilende på mit nøgne bryst. Vi har sovet i et par timer. Hun giver sig ikke, da jeg rykker mig i sengen. Jeg er sikker på hun er i dyb søvn. Åndedrættet tungt og roligt.

Rejser mig forsigtigt. Går ud på gulvet og tager jeans på. Commando. Bar overkrop. Sofie er vågen, opdager jeg. Ligger med håret lidt ned over øjnene og ser på mig. De blå øjne gløder mod mig i aftenmørket. ‘Hvad skal du?’ Hendes fine, sprøde stemme fylder rummet.

‘Jeg skal over og slå Didde ihjel’ siger jeg tonløst. For det er jo det, der er på agendaen. Sofie spærrer øjnene op over den overraskende nyhed. Hun er hurtig i situationen. ‘Må jeg ikke komme med?’ hvisker hun.

Jeg knapper de sidste to knapper i mine jeans. Overvejer det. Ser på barnet foran mig.’Jeg….jeg vil bare gerne være sikker på at…..at….’ Hun bider sig i læben. ‘Du vil gerne sikre dig at monsteret Didde dør?’

Hun nikker. ‘Ok’ siger jeg hæst. Låser døren op. Sofie træder nøgen ude på gulvet. Tager trusser på. En T-shirt. Går foran mig over mod hovedbygningen. Jeg nyder synet af hendes perfekte teenage røv der vrikker foran mig.

Didde er ved bevidsthed da vi kommer op af trappen. Kan ikke bevæge sig synderligt, men hun har prøvet at krabbe sig væk over gulvet. Er til sidst blevet fanget af løkken om sin hals. (Der er en til os alle…)

Hun har tårer i øjnene. Hulker da hun ser mig. Jeg sætter mig på hug foran hende. Hendes underlæbe bævrer, og jeg kan se hun er tæt på det totale sammenbrud. Jeg knipser med fingrene foran hendes ansigt. En gang. To gange. KNIPS. KNIPS.

Hvisker: ‘Skat, inderst inde har du altid vidst det ville ende på den her måde. Gør det på en smuk måde for mig, skat. Ødelæg det ikke.’

Didde har haft flere timer til at vænne sig til situationen, ventende på mig, med løkken om halsen, så det tager hende ikke lang at reagere som ønsket.

Hun blinker. Hun nikker. Hun accepterer.

Der er ikke mere at sige. Bøjer mig ned over kassen og tænder for motoren. Den starter svagt og begynder langsomt at trække rebet ind. Det er næsten usynligt for øjet, men der glider en millimeter af rebet ind i kassen for hvert 3. sekund. Sofie sætter sig på kanten af sengen. Hun er også tavs. Jeg sætter mig ved siden af hende.

Didde ser på mig. Stille i lang tid. Så bryder hun tavsheden. ‘Lov mig at du giver mig klatten en sidste gang når….når…..når jeg er død.’ Jeg nikker. Samtykker. Så venter vi blot alle tre. Didde bliver tvunget på benene af rebets ubønhørlige trækken efter 5-7 minutter. Hun siger ikke noget men strækker sig efter noget tid på tæerne for at få mere luft. Strække livet nogle ekstra sekunder. Så lyder der en dæmpet, hæs lyd fra hende da hendes tæer slipper grebet om gulvet. Hun bliver hævet op i luften. Jeg går forbi hende uden at røre hendes dinglende krop og stopper maskinen da der er 1 centimeters luft mellem gulvbrædderne og hendes fødder. Didde hvæser. Får udspilede øjne.

Jeg sidder igen på sengekanten med Sofie ved min side og kæler for mig selv til synet af min kærestes dødskramper. Hun kæmper med benene og svingningerne får kroppen til at svaje frem og tilbage. Efter tre minutter så er hun helt stille. Svajer nu langsommere og langsommere frem og tilbage.

Jeg er nu alene på matriklen med kun de smukke 14-årige tvillinger.

Rejser mig og går over og til kassen og slår mekanismen fra. Langsomt falder Didde ned på tæppet. Jeg løsner rebet om hendes hals. Vil til at tage hende op og bære hende over i gæste-længen, men Sofies stemme stopper mig.

‘Du lovede hende, Marcus’ hvisker hun. Og hun har ret. Jeg spænder mine bukser op og får min halvfede pik i hånden uden at slippe den fantastisk kønne 14-årige pige med øjnene. Bøjer mig så ned og spreder Diddes ben. Hun er kold men endnu ikke stiv. Spytter i min håndflade, smørrer mig selv ind i væde. Støder op i hende mens jeg ser ned på hende. Stønner tungt. Hun tænder mig, selv i døden.

(Det er sindssygt. Grusomt. HELT uden for kortet af normal ageren det du gør, Marcus. Ja. Enig. Men hvis du stadig læser med helt hernede, så er du også draget mod miljøet, pigerne, historien og mig. Så fucking flet næbbet!)

Det der er MEST urovækkende og uforståeligt er ikke at jeg pumper i min døde kærestes underliv. Holder om hendes faste patter imens. Slikker hendes hals. Giver hende en sidste klat.

Det er Sofie.

Pigen som jeg stadig troede var ubrudt og normal. Hun sidder på sengen og ser på mig, kun iført sine trusser og den tynde T-shirt der er gledet lidt op af hendes faste, brune maveskind. Hun sidder mærkeligt uroligt. Klynker lidt, så sætter hun sig på knæ på gulvet få meter fra Didde og mig. Fugter en finger i sin mund. Fører den ned i sine trusser. Gnider sig selv. Klynker svagt. Så lidt højere. Så er det som om hun giver fanden i alt. Står ved det. Ejer det. Hun klynker nu højlydt; næsten klagende mens hun spiller sin fisse af til synet af mig der har sex med min døde kvinde.

Didde er dødstille (sorry), Sofie klynker og jeg stønner tungere og tungere. Sofie ser mig direkte i øjnene; hendes blå øjne fikserer mig, men de er lidt slørrede og ser mig ikke helt, tror jeg. Hun er så smuk og inciterende, som hun sidder der. Hånden roterer hurtigere og hurtigere i hendes trusser. Hun bider sig i læben da hun klynkende kommer, med håret lidt ned i øjnene.

Synet tænder mig og jeg kører mig selv af i min døde kæreste til den næsten 15-årige pige der stakåndet sidder til venstre for mig med sine nærmest feberhede, blå øjne rettet mod mig under sit tykke, udslåede hår.

Da jeg har tømt mig for sidste gang nogen sinde i Diddes underliv og fået mig åndedrag under kontrol er den eneste hørlige lyd i rummet Sofies vejtrækning.

Hektisk. Ophidset. Forløst.

Læs næste afsnit

10 kommentarer

1. Horatia

   08/04/2016 kl 19:54

   Jeg har helt sikkert en ord-fetish.. Sex med et godt strejf af vold er super frækt.. Men bare det at læse dine ekstremt velskrevet sider er ophidsende i sig selv!

   1+

   Besvar kommentar
   • Anonym

     08/04/2016 kl 20:35 - som svar på Horatia

     Enig marcus’ historier er virklig velskrevne

     0

     Besvar kommentar
2. Ginger

   26/03/2016 kl 23:26

   Jeg bliver ikke våd, men mit åndedræt bliver hurtigere og hjertet banker. Modsat Didde mærker jeg, at jeg er i live. Men tænker også hvilket heldigt sammentræf det er, at jeg er det. At ingen Marcus har krydset min vej. Tænker at langt ude er livet og døden forbundet. Ufravigeligt. I rigtig god sex findes der et gran af døden.

   1+

   Besvar kommentar
3. pige20

   26/03/2016 kl 15:25

   Bliver så våd…

   1+

   Besvar kommentar
   • Clio

     26/03/2016 kl 19:13 - som svar på pige20

     Hvorfor har du så ikke stemt?

     1+

     Besvar kommentar
4. Clio

   25/03/2016 kl 8:57

   Marcus, du har alle dage fået mine trusser til at drive

   1+

   Besvar kommentar
5. Ginger

   25/03/2016 kl 0:13

   Mere end miljøet, pigerne, historien og dig, er jeg draget af din måde at fortælle på. Kan man være psykopat, hvis man ved man er psykopat?

   0

   Besvar kommentar
6. Onkel

   24/03/2016 kl 13:27

   Smukt

   1+

   Besvar kommentar
7. Safran

   24/03/2016 kl 8:56

   Du skriver for vildt og jeg er vild med dine små “ruskere” til læserne

   4+

   Besvar kommentar
8. Ond Stedfar

   24/03/2016 kl 7:58

   Bedste afsnit ? so far.

   1+

   Besvar kommentar