Hvid Mands Byrde 2

‘Spænd hende op for mig, skat. Røvpul hende mens hun står grædende og tager imod og jeg ligger og kæler til det.’

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com

Læs forrige afsnit

TANZANIA, JUNI 2016

Akila går i støvet mod sin fars kiosk i den tidlige morgen i en kort nederdel og mørk skjorte. Passerer fodboldbanen i morgenens første stråler. Der er ingen Tefo der råber mod hende, ingen der byder hende velkommen, men hun føler hvordan alle de halvt afklædte spillere på hendes alder følger hendes skikkelse med øjnene. Hun ikke engang knejser. De ser en ung pige , men hun er en kvinde og langt, langt uden for deres liga.

Den sorte, ranke smukke teenager med de fyldige bryster og markerede kindben får øje på et fly der begynder indflyvning mod Kilimanjaro Lufthavn 19 kilometer ude i horisonten. Hun følger det med sit blik, mens hun går.

Den hvide profil. Det slanke metalskrog. Hun tænker over hvordan det må være at befinde sig deroppe i den højde.

Tænker hvem der er med det?

KØBENHAVNS LUFTHAVN, JUNI 2016

Saschas øjne gløder, som vi bevæger os ud af fingeren mod vores fly til Frankfurt. Herfra flyver vi direkte til Kilimanjaro Lufthavn. Der må være flere der skal samme vej som os, for der er mange sorte iblandt os. En ung sort kvinde går foran os. Sascha fugter sine læber. Ser på mig. Om jeg har set det? Åh ja. Det kribler og kradser også alle de helt rigtige steder i min krop.

Sascha halvsover ved siden af mig den korte tur til Tyskland.

Da vi boarder flyet fra Frankfurt, er næsten alle passagerer sorte og Sascha nærmest kurrer i sit sæde ved siden af mig som en elskovssyg due. Det er mærkeligt. At have haft en ting for sorte kvinder gennem et helt halvt liv og ikke have prøvet nogen og så være helt omgivet af dem i en lukket kabine. Det påvirker også mig. I den grad.

En sort familie på den anden side af gangen har en teenage datter på måske 17 eller 18. Faderen, en mand i midten af 40’erne, har samme farve som ibenholt og har givet sin lød videre til sine børn. Sascha beder en stewardesse om et tæppe, selv om temperaturen i kabinen er fin-fin. Hun ligger sig tæt op af mig. Så hun både kan se familien, og specielt den kønne teenager, der ser en film på en iPad i en stram, stribet trøje.

Bryster som appelsiner.

‘Åh gud’ hvisker Sascha i mit øre. ‘Skat, fortæl mig hvad du ville gøre ved hende. Please.’ Jeg ser over på familien. Betragter teenageren. Det er, som hun mærker mit blik, for hun løfter sit hoved og ser i min retning. Jeg fastholder mit blik. Og der er ikke noget skjult eller gemt væk i mine øjne. Alt er 1-1 og lagt åbent frem. Et kortvarigt øjeblik farves pigens ansigt af en nærmest hoven grimasse, der kun kan tydes som ‘Yeah. Not in a million years, gammelfar.’ Så vender hun tilbage til sin film. Glemmer den liderlige hvide mand, for blikke af den slags som mit er hun vant til.

Hendes afvisning kommer til at farve min hviskende fortælling til Sascha. Hun kører sig selv af under tæppet. Det er naturligvis ikke til at høre. Ikke til at se. Ikke til at dufte. Med mindre man kender min kvinde. Så er alle tegn evidente.

Jeg fører min mund tæt mod Saschas øre. Fortæller om hvordan vi har samlet den sorte pige op en sen nattetime. Hun er flygtet fra en date. Står ved landevejen og alt er bedre end at blive stående på grusvejen hvor hendes date og ikke mindst hans venner vil kunne finde hende hvert øjeblik. Så hun træder ind i vores bil. Tager imod husly i vores bolig. Vi overmander hende, da hun kommer ud fra gæstetoilettet. Jeg holder hendes arme fast bag om hendes ryg, mens Sascha forsigtigt kysser hendes brede læber. Rør hendes faste bryster. Flår den stribede trøje i stykker. Pigen græder, men det stopper ikke Sascha. Hun slikker pigens hals, hendes brystben. Så tager hun en kniv og skærer pigens bh itu. Pigen hulker mens Sascha blidt og forsigtigt begynder at slikke og sutte på de sorte bryster. Selv gnider jeg min pik mod pigens faste teen-røv. Laver underlivs bevægelser mens Sascha begynder at kysse med pigen.

Sascha stopper min fortælling.

‘Spænd hende op for mig, skat. I læderstropper ned fra loftet. Røvpul hende mens hun står grædende og tager imod og jeg ligger og kæler til det.’ Jeg gør PRÆCIS det. Ændrer historien. Sascha stønner lavmælt. Bider i tæppet og da jeg i fortællingen fylder den unge, sorte piges røvhul med min hvide sperm, så ryster hendes krop næsten spjættende ved min side.

Hun kommer til sig selv igen. Jeg kysser hendes bløde eftergivende læber. Går på toilettet. Pisser. Da jeg kommer ud betragter jeg vores sorte medpassagerer. De har alle en kim af den industrialiserede verden. Landsbyerne er vasket af dem. Som har de skiftet ham og blevet klonet til de robotter som findes i alle vestlige lande. Oplyst nedefra af Steve Jobs elektroniske frembringelser. Jeg får en snert af galde i munden. Selv ikke engang den kønne teenager i den zebra-stribede trøje, der er fordybet i sin film, og som jeg lige har røvpulet kan formilde mig. Jeg sætter mig i sædet ved siden af Sascha. Hun er ved at læse ‘Americanah’. Lægger bogen fra sig i sit skød. Kan mærke mit dårlige humør. Mit stemningsskifte. ‘Hvad er det?’ spørger hun lavmælt. Hendes hånd over min.

‘Vi skal finde en pige der ikke er inficeret af vestens mageligheder og elektroniske hjælpemidler.’

Sascha ser spørgende på mig. Jeg fortsætter. ‘Den der tøs’ nikker diskret med hovedet mod vores fangetagne pige fra få minutter før der sidder opslugt af sin film på den anden side af gangen. ‘Hun er jo en sort pige pige, der er vokset op i en privilegeret familie. Højst sandsynligt en diplomat-far eller måske moderen er ansat i en stor finansiel institution. Min pointe er, at det er ikke en privilegeret sort pige, jeg vil have i vores hus over det næste 1½ år.’

Sascha følger mig opmærksomt. Venter. Jeg drejer mig, så vi har vores ansigter tæt på hinanden. Hvisker lavmælt ‘Jeg vil have en negerpige med støv op af sine ben fra en lille landsby. En pige med mælk i sine bryster men samtidig skal hun have en flad mave. Et kønt ansigt. Og hun skal være intelligent. Finde ind i rollen som den pige vi har brug for. Og Sascha. Vi har så meget BRUG for en ung negerpige.’ Sascha nikker. Forstående. Lyttende. Jeg tager hendes hånd. Kysser håndfladen. Siger lavmælt.

‘Og Safran har brug for en amme. Den lille pige skal sutte så meget negermælk ud af ammens bryster.’ Sascha stønner.

‘Åhgggh fuck, Marcus.’

Hendes stemme er næsten klagende, hendes øjne bliver slørrede og hun fører sin højre hånd ned under tæppet igen.

TANZANIA, JULI 2016

AKILA VÅGNER LANG tid før resten af huset. Lytter til sin søns vejrtrækning ved sin side. Hun burde sove en time mere, men kan ikke. Kroppen er urolig. Spændingen fylder. Det er i dag, der er jobsamtale hos det hvide NGO-par i Moshi.

Hun rejser sig i det kolde rum. Tænder et stearinlys. Står et øjeblik og betragter sin sovende søn i lysets flakkende skær. Den kønneste dreng i verden. Mørkt, kruset hår og tykke kinder. Hjertet svulmer i kroppen på hende. Så går hun ud foran huset til brønden for at gøre toilette. Klokken er kun 4. Natten er mørk, vandet er koldt og hun gyser mens hun affører sig sin natkjole og trusser. Gyser endnu mere, mens hun vasker sig med en fugtig svamp. Gisper da hun presser svampen mod sit køn og efter en pludselig indskydelse også sit andet hul. Hun ryster i natten. Brystvorterne er stive og der drypper lidt mælk ud af hendes ene, store, faste bryst. Det er uden for hendes kontrol. Akila er en praktisk pige, og hun fanger nogle dråber på en håndflade og slikker det i sig.

Næring er næring, og familien er fattig. Indtil i dag. Hun har fundet en vej ud at det mørke, økonomiske hul hun befinder sig i. Hendes krop sitrer ved tanken. Det er ikke lyst, eller kulden – det er den ubekendte X som hun ellers elsker at finde i matematik. Her er der en del af facit, der ligger i mørke, og selv om hun har svært ved at forestille sig, at NGO-parret vil være stærkere eller klogere end hende, så er de stadig præcis det: En ubekendt.

Indenfor i hytten igen ser hun til sin sovende søn. Står paralyseret i flere minutter og betragter hans lille bryst tage vejret ind. Tænk sig at hun har båret ham i sin mave? At uden hende ingen ham. Hun ved alt om forplantning og kvindekroppens mysterier, men hun anser stadig sin søn som et under. Et mirakel. Uønsket i situationen, men nu. Nu kan hun ikke forestille sig sin verden uden ham.

Så tager hun sine pæneste trusser på i stearinlysets skær. Ser på sit eget spejlbillede. Laver trutmund. Holder om sine bryster mens hun prøver at se forførende ud. Det lykkes ikke så godt. Hun har stadig kun stillet sig nøgen op foran én og uden Tefo´s øjne der skinner igen mod hende med kærlighed og begær….hmmmm….okay, når hun tænker tilbage, så var begæret i hans øjne nok størst…..men uden ham føler hun sig blot akavet. Afklædt i mere end ordets bogstavelige forstand.

Akila roterer foran spejlet. Er vokset siden hun lå med Tefo første gang. Blevet højere. Nu måler hun 1.80. Benene er blevet længere. Røven endnu mere markeret og spændstig. Maven er flad. Brysterne store og fyldte på hendes slanke overkrop. Hun smiler. Hvide tænder i alt det sorte. Tilfreds med hvad hun ser.

De søger en amme. En hushjælp der også kan lave mad. Yeah right. De søger en sort pige til deres forkvaklede hvide sex-fantasier. Det er hun næsten 100% sikker på. At hun har læst dem rigtigt uden at have mødt dem. Hun rækker tunge til spejlet, mens hun ser på sine bryster. Der er mælk nok. Både til hendes søn som mest spiser grød nu. Men også til dem, hvis det er det de tænder på. Hun tænker sig om. Bliver pludseligt usikker. Nej, det må være det de vil have. Hun finder den udklippede annonce. Lægger den på bordet, mens hun tager sin pæneste kjole på. Den blå med knapper foran. Akila genlæser annoncen mens hun knapper sin kjole. Nu mere sikker på at hun har ret. At hun har afkodet det skjulte budskab, de så snedigt har plantet til den vakse sorte pige. Den intelligente. Til hende.

Men, man ved jo aldrig, tænker hun nærmest advarende for sig selv. Prøver at dæmpe den sejrssikre pige der bobler i brystet på hende.

Ser på sig selv foran spejlet. Drejer rundt igen. Spændstige, bare ben. Kjolen smyger sig om hendes krop og fremhæver på en både ærbar men samtidig også underspillet erotisk måde hendes bryster. Hun flasher de hvide tænder igen. Hun ved, at manden vil få et liderligt blik i sine øjne, når han møder hende første gang.

Akila er ikke vant til andet end blikke fra mændene i landsbyen. Hun smiler for sig selv. Den hvide mand vil tro, han tvinger hende i knæ, men…. måske hun endda vil kunne lide det. Hvis han bruger sin stav ordentligt. De 27 gange hun nåede at være sammen med Tefo nød hun det altid. Altid.

Akila sitrer i den svage belysning ved minderne. Hun mærker varmen brede sig i sin mave. Mærker hvordan hun bliver våd. Og det var ikke bare fordi, hun kunne lide at se på Tefos smukke, sorte, muskuløse krop oven på sin. Høre hans kærlige ord i sit øre. Mærke hans store hænder på sine bryster. Hans tunge mod halsen. Hans hjerte banke mod hendes. Det var selve akten. Krop mod krop. Det dyriske i det. Hun vidste det allerede dengang på det nussede tæppe under træet med Tefo første gang, at det aspekt af sex, vil hun altid kunne få nydelse ud af i årene fremover, uanset hvem hendes partner så er. Også selv om det ikke er hendes unge livs eneste kærlighed, Tefo.

Hun smiler, mens hun går nærmere sin egen refleksion i spejlet. Hvis det går helt galt, så kan hun jo altid lukke øjnene, og forestille sig at manden er smukke, trænede, atletiske Tefo. Hun fugter en finger mellem sine brede læber og retter på et øjenbryn.

SVAGE MUMLENDE LYDE bryder ind i hendes tanker. Stilheden er brudt i huset. Det lyder som dæmpet hulken. Akila linder forsigtigt på det interimistiske klæde, der adskiller køkkenet fra hendes gamle værelse, hvor hendes små tvillingesøstre på 11 ligger. Det er dem. Akila holder vejret. Burde lade klædet falde på plads igen og give dem ro og fred og ikke spionere, men synet der møder hende er så forbudt men samtidig også logisk, hvis man kender de enæggede tvillinger og deres ageren.

Rubi og Sala ligger med hver sin hånd i den andens trusser. Tæppet de har sovet under om natten er skubbet ned på det stampede jordgulv ved siden af madrassen. De kønne spinkle piger har blot trusser på. De har front mod hinanden. Ser på hinanden mens de kører hinanden af. Rubi lukker sine øjne. Sala gør det samme sekundet efter. Da Rubi åbner sine øjne gør Sala det også i præcis samme moment.

Pigerne der altid fuldender hinandens sætninger, altid er sammen, ikke bryder sig om hvis de ikke kan være i samme fysiske rum, onanerer hinanden med dæmpede lyde. Akila ved, at de begge betragter det som at onanere sig selv. Så meget er de ens, de to kønne, spinkle, sorte piger. De ser ikke sig selv som to selvstændige piger men én. Deres bryst er svagt hvælvede. Blot lige antydningen af buler. Vidner om at de snart vil begynde at vokse. Akila lignede selv en kvinde som 14-årig og hendes søstre slægter hende på. Rubi ser opmærksomt på sin søster. Øger tempoet i hendes trusser. Sala gør det samme. De ser på hinanden. Der er kun få centimeter mellem deres ansigter.

Sala hvisker ‘nu’ og Rubi nikker. Og de kommer mens de forsigtigt og blidt småbidder i hinandens læber. Tunger kommer frem. Ru, nubrede og lyserøde i alt det mørke. Akila lader klædet falde på plads igen. Ser ikke hvordan de sutter hinandens fingre rene. Hører ikke hvordan de efter få sekunder mumlende begynder at tale om lektier til dagens skole. Hvordan dagen starter for dem, som så mange gange før.

DET ER I dag det sker. I dag vi holder jobsamtaler.

Sascha står under bruseren på badeværelset, da jeg kommer ud om morgenen. Mens hun ser mig i øjnene, tager hun håndbruseren ned af holderen. Fører de varme stråler mod sin fisse uden at slippe mig med sit blik. Hun stråler. Hun glæder sig så meget. Jeg får den tanke, at vi måske har spændt buen for højt? Hvem siger, at vi kan finde en neger-pige som vi ønsker? Hvem siger der ikke kommer sorte madammer og matroner? Saschas øjne er næsten ved at flyde over af liderlighed. Jeg kan lide de store, fyldige bryster på min 36-årige kvinde. Kan lide hendes utilslørede liderlighed. ‘Kommer du ikke ud til mig’ spørger hun. Tager noget intimsæbe og smører sine fingre ind. Stikker dem op bagi. Skyller efter med bruseren. Jeg smiler til hende, mens jeg med mit halvt erigerede lem kommer til at overpisse gulvet ved siden af toilettet.

Da jeg har tørret op, kommer jeg ud i bruseafsnittet til min kvinde. Hun står med ryggen til. Bøjet forover med håndbruseren mod sin fisse. Ser bagud mod mig.

‘Marcus, fortæl mig hvordan du tvinger den unge neger til at gå ned på mig. Fortæl mig alt om, hvordan hun slikker mig af hver gang jeg har bare den mindste lyst til negerlæber og tunge mod min klit og fisse’ Jeg spreder hendes balder. Spytter i hånden. Sascha ser bagud mod mig. Støtter med en hånd mod væggen. Den anden bruger hun på sin fisse med håndbruseren. ‘Ja, kør dig af i min røv, skat’ hvisker hun hæst. Jeg gnider mig selv lidt, mens jeg ser på det brune hul, hun giver mig adgang til. Så begynder jeg at fortælle. Min stemme overdøver vandets rislen. Spreder hende helt. Sætter mit lem mod hendes stjerne og trænger langsomt men vedholdende ind i hendes røvhul. Min stemme overdøver også hendes stønnen. Hendes klagen.

Mens jeg kører mig selv af, onanerer i hendes røv, så fortæller jeg, hvordan hun i køkkenet tvinger vores hushjælp ned foran sig. Løfter op i sin kjole. Tvinger negerpigen med de brede læber og den villige tunge til at morgenslikke den hvide frue. ‘Også mit røvhul? Må jeg også bruge hendes ru tunge i min stramme røv?’ klynker Sascha spørgende.

Jeg nikker. Stønner. For tanken om en smuk negerpige, der modvilligt slikker min kvindes stjerne, som jeg lige nu bruger til at køre mig selv af i, tænder mig på et helt absurd plan.

Jeg begynder at pule Sascha hårdere og hårdere. Er langt og dybt oppe i tarmen på hende, mens jeg halvkvalt fortæller hvordan den sorte pige skal slikke hendes røv, når Sascha har lyst til det.

Min kvinde kommer under mig. Billederne jeg fremmaner; de våde stråler mod hendes køn; min tykke, hårde pik i hendes røv tvinger hende ud over kanten. Jeg kommer sekunder efter. Fylder hendes stramme numse med min sperm. ‘Åghhhh hvor godt, min skat’ lyder det glad og forløst fra hende efter vi har stået rystende og fortumlede i et par minutter.

Jeg trækker mig blidt ud af Sascha, vender hende. Sætter bruse hovedet op over os, og mens vi står med armene om hinanden og kysser blidt og roligt forsvinder rummet langsomt i dampen fra de varme stråler.

AKILA HAR PLANLAGT det her i fire dage, og så går alt galt på under et minut.

Hun har sin søn viklet om sig i et tykt tørklæde foran sin krop. Det hele er timet. Bussen kommer om 5-10 minutter. Det er Afrika-tid så det kan svinge, men den kommer. Hun dikker ham. De går 100 meter fra busstoppestedet. Hans øjne er glade og smilende. Hun dikker ham igen. Han ser koncentreret på hende. Hun kender godt det blik. Den koncentration. Fra en lille prins der kun enten sover, spiser eller……..’GHSHHH’ siger han koncentreret og med et næsten lykkeligt glimt i øjnene. Akila smiler igen. Hun har taget højde for alt, og hun har pusleting med i tasken. ‘GHSHHHHGHH’ siger han igen, mens hans krop næsten ryster. Akila mærker noget på sit bryst. Mærker en stank i luften. Hendes søn ryster en tredje gang, mens han siger næsten samme lyd. Hun har ham allerede nede på en lille stump græs ved siden af vejen, da han skider tyndt og pjasket tredje gang. Ser ned af sig selv. En mørk, stinkende plet på hendes smukkeste kjole. Tørklædet er også sølet ind. Men prinsen er forløst og bryder ud i et stort grin.

Akila ser sig baud. Hun er kun 800 meter fra huset. Hun kan godt nå at……hun spærrer øjnene op. Bussen kommer nu. Kører forbi på vejen. Hun stivner bøjet over sin søn. Samtalerne finder sted i Moshi fra klokken 12 – 15, og hun havde timet det, så hun ville være der lidt i 12. Den næste bus kommer først om 4 timer. Hun skal til at skrige. Af afmagt. Af galde.

Så ser hun en mand i en jeep, der passerer hende på vejen. Som i slowmotion ser hun den hvide mand ved siden af den sorte safari-chauffør nærmest tabe sit ansigt ved synet af den smukke, høje, sorte 16-årige pige i vejkanten bøjet over sin søn i støvet.

Jeepen er forbi på et sekund, men øjeblikket ændrer alt for Akila. Som ser hun sig selv med en fremmeds øjne. Sekunder før var hun ved at skrige. For hun vil komme for sent til samtalen med NGO-parret nu. Noget helt afgørende går op for hende og det skrig der var på vej trækker hun i stedet ned i lungerne. Ned i det nederste af maven. Dernede finder hun også roen.

De piger og kvinder der kommer til tiden i dag i danskernes hus vil garanteret være fine. Have pæne kjoler på. Prøve at skjule deres bondske opvækst. Men det går op for Akila, at ingen af dem vil være hende. Vil være den kombination af intelligens og skønhed som parret søger. Hun ved nu, stoisk rolig, at hun ville kunne stoppe et tons bøfler i deres spor, hvis blot hun smiler. Hun er gudesmuk. Hun er den klogeste pige i landsbyen. Hun er Akila.

Roligt sætter hun sig på hug over sin søn. Hører bussen geare næsten raslende ned for så at bremse helt op hundrede meter fra dem.

Hun mærker ingen stress i sin krop. Ser ned i sin søns lykkelige øjne. Hjertet svulmer. Kloden roterer; krige udkæmpes; iskapper brækker af i slowmotion i Arktis og havene stiger, men det er alt sammen helt ligegyldigt, for der findes kun ham og hende i hele verden.

Hun løfter forsigtigt sin søn op i sine arme, og smånynnende går hun i støvet langs vejen hjem mod sine forældres hus.

SASCHA FNYSER OG ser sig omkring i vores stue med sorte øjne. Samtalerne er overstået i vores 2-etagers hus i Moshi for to timer siden. Hun har været ude at løbe en tur. For at få afreageret. Nu har hun badet, og sidder og pimper hvidvin. Selv har jeg fundet min gaslighter frem. Leger med den i hænderne, mens jeg åbner en blikæske med mit stash af joints. Der er fire dage til vores første arbejdsdag og jeg kan tabe mig selv i en tåge af røg.

Vores container med bøger, tøj og enkelte stole og dyner var her da vi kom og vi er nu installerede. Vi har også været ude at se byen. Været forbi hospitalet. Telefoner og wifi kører. Alt er der styr på, bortset fra…..

‘Der var ikke én af dem der gik i trusserne på mig, Marcus´. Saschas stemme er hård og nærmest anklagende. Som om jeg kan gøre fra eller til. Men, hun har ret. Der kom 21 piger og kvinder og det var en katastrofe.

Dem der havde et sødt ansigt, havde krop som en kvindelig russisk kuglestøder, og dem med en lækker krop, de lignede en mand i ansigtet. Der var faktisk ikke en eneste af dem, der bare var tæt på at være i nærheden af de forestillinger vi havde gjort os hjemmefra. Fantasien om 12-13-årige tvillinger føltes nu endnu længere væk. Alt skudt ned og til tælling. Alt i opløsning. Vi ser på hinanden. Det går op for os, at vi skal være her i 1½ år. I Moshi, Tanzania. Måske ikke så skide smart?

Efter de første dages eufori over alle de sorte omkring os, så er det næsten blevet normalt. Ikke noget vi tænker over mere.

Sascha tømmer sit glas. Hælder op og drikker halvdelen af det nyskænkede i to store slurke. Jeg burde kysse hende. Kæle med hende. Trøste hende. Slå hende.

Men, jeg er også skuffet og jeg har blot lyst til at forsvinde i en røgsky. ‘Vi sætter en ny annonce i’ prøver jeg, med noget der skal virke som et bestemt tonefald.

Hun bider ikke på. Ser på mig med et blik der næsten udstråler foragt, mens hun tømmer glasset.

Det ringer på ude ved gitterlågen.

Jeg gider ikke rejse mig. Vi venter ikke nogen. Sascha bliver også siddende. Det klimter igen insisterende efter et minut.

Sascha rejser sig modvilligt. Går hen til vinduet med udsyn over stien og gitterporten 25 meter væk. Hun stivner.

‘Marcus’ næsten hvisker hun. Jeg har allerede ild i min joint, men noget i Saschas tonefald får mig til at placere jointen i et askebæger. Den slukker næsten sig selv i samme øjeblik. Alt går da for fanden også ud i det her forpul……’Marcus’ lyder det igen fra Sascha. Nu næsten klagende.

Jeg skynder mig over flisegulvet i bare fødder. ‘Hvad er det, skat’ spørger jeg, mens jeg kysser hende i nakken. Så ser jeg ud. Taber min Zippo-ligther fra min venstre hånd.

Ude foran gitteret står en ung, slank, høj sort pige med et barn svundet om sin overkrop i et tykt tørklæde. Hun har en grå nederdel og en hvid skjorte på. Hendes ben er lange med støv op af læggene, kindbenene markerede. Det sorte hår er flettet i et uendeligt antal små, søde fletninger. Hun dikker sin søn. Taler til ham. Så hæver hun blikket. Ser direkte på os.

Hendes blik er åbent og modigt. Hun fugter sine tørre læber med en tungespids. Så træder hun et halvt skridt tilbage. Som for at markere, at hun er parat til at vi åbner.

Sascha gisper. ‘Marcus, det er den smukkeste pige jeg har set i hele mit liv. Hun er jo…..’ ‘som trådt ud af vores fantasier’ fuldender jeg hviskende hendes sætning.

Jeg står som i trance men trykker endelig på låse-symbolet på dørtelefonen ved vores side. Lågen glider lydløst op for vores øjne. Pigen afventer, at den glider helt til side.

Så venter hun. Som tør hun ikke overskride tærsklen. Som samler hun mod. Som venter hun på vi beder hende om det verbalt.

‘Kom. Kom, lille skat.’ hvisker Sascha åndeløst.

( 2 af 7)

Læs næste afsnit

(122 har stemt 4,43 af 5)

Loading...

6 kommentarer

1. Anonym

   15/02/2017 kl 9:33

   Jeg er kjæmpe fan Marcus <3

   1+

   Besvar kommentar
2. Ginger

   19/01/2017 kl 22:40

   Baby Safran er sådan et nice touch!

   2+

   Besvar kommentar
   • Safran

     19/01/2017 kl 22:50 - som svar på Ginger

     ????

     4+

     Besvar kommentar
3. Safran

   19/01/2017 kl 14:32

   Så lækre beskrivelser ?? TAK Marcus

   4+

   Besvar kommentar
4. Anonym

   19/01/2017 kl 14:05

   Fantastiak pirrende

   3+

   Besvar kommentar
5. Anonym

   19/01/2017 kl 13:59

   Velskrevet og vel tilrettelagt som altid Marcus. Kan næsten ikke vente på fortsættelsen

   4+

   Besvar kommentar