Vi skal have så uendeligt meget ung, sort fisse at du ikke forstår det ..

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com

PROLOG

Tanzania, november 2014

AKILA HAR STØV op af de slanke, bare, sorte ben. Den korte, hvide nederdel er ren, men slidt. Hendes lyseblå skjorte var oprindeligt mørkeblå men solen og brugen fra hendes brødre før hende har tæret på farven i den. Skjorten smyger sig stramt om hendes 14-årige bryster der allerede er store og faste og hun har knappet en knap mere op nu, end da hun gik forbi sin mor i køkkenet hjemme. Man kan se en bid af hendes sorte hud ovenover hendes faste barm. Hendes kindben er høje, markerede. Læberne i sagens natur negroide. Hendes tykke hår er flettet i små, fine fletninger og sat op på hendes hoved med et kulørt hårbånd. Hun er allerede 1.70 cm høj og endnu ikke fuldt udvokset. Slank og adræt som en gazelle.

Akila er et livsstykke. Udadvendt, charmerende og med smilehuller. Frække øjne. Livet foran sig. Hun er også den klogeste pige på sin årgang i skolen. Belæst som få, men hun har allerede i en alder af 14 år lært, at det er bedst ikke at skilte med kløgt. Bedre blot at besidde den.

Nogle drenge og unge mænd spiller bold med en lappet læderkugle på en svedet, interimistisk boldbane nogle meter fra stien i morgensolen. De fleste er iklædt et broget udvalg af ‘fake’ klubtrøjer fra europæiske klubber, andre spiller kun iført shorts. Næsten alle spiller i bare fødder. Et par stykker stopper op, da hun går forbi på stien. Hun kan ikke lade være med at skyde sine bryster lidt mere frem. Svinge lidt mere med hofterne. Løfte hovedet mere op i luften. Hun ser alle andre steder end hen på dem, men hun kan føle deres blikke. Ved hvad de tænker. Hun fugter sine læber med sin tunge og kan så alligevel ikke dy sig for at kigge hen mod dem ud af øjenkrogen.

Tefo er en af de drenge der er stoppet op. Støvet, svedig, atletisk og muskuløs. Sort og glinsende med bar overkrop. ‘Hey Akila’ Hun smiler. Ser ned. Væk. Rødmer, men det kan han heldigvis ikke se på den afstand. Hans nøgne overkrop. De senede muskuløse arme. ‘Aki, jeg kommer hen i din fars kiosk og køber en coca-cola senere i dag. Akila ser mod ham. Direkte i hans øjne og bliver varm i hjertekuglen. Og fugtig dernede. Et sekunds øjenkontakt mellem den 16-årige barfodede dreng på den afsvedne, golde fodboldbane og den 14-årige, atletisk byggede modelsmukke, spinkle pige, der denne søndag er på vej hen for at hjælpe til i sin fars kiosk. En historie så gammel som den om Adam og Eva. Skrevet af samme rem af huden som Romeo og Julie.

Akila har stået i sin fars kiosk i syv timer da Tefo dukker op. Han har været hjemme og skifte shorts. Har taget en ren skjorte på. Han har nye Nike-sneakers på fødderne. Ingen har sådan nogle i landsbyen, og Akila tør ikke tænke på, hvem han har lånt dem af. Han har mønter i hånden. Lægger dem på disken. Ser hende direkte i øjnene da det sker. Hun ser væk med en svag rødmen, da hun rækker ham den iskolde coca-cola.

Tefo har en sværm af små børn omkring sig, da han træder tre skrid baglæns og sætter flasken for munden. Tager en tår. Han prøver at se cool ud i situationen men Akila ved godt at det måske kun er tredje gang i sit liv han har fået en kold coca-cola og hun fniser med en hånd for munden, da kulsyren får ham til at bøvse. Hun løfter hånden væk fra sin mund. Hendes perfekte, kridhvide tænder lyser op i det smukke, sorte ansigt.

Han ser forlegent væk. Ved ikke at hun lige mistede sit hjerte helt og holdent for første gang i sit liv. Og det næste han gør cementerer blot den svulmen hendes hjerte rammes af.

En af hans små søskende rækker hånden frem for at bede om en slurk, og Tefo lader ham få flasken. Andægtigt går den på omgang mellem de små 3-6 årige børn, flere af dem nøgne, mens Tefo sidder på knæ hos dem og sørger for at alle får en tår. Lige dér. Under bliktaget af den eneste kiosk i den fattige landsby 25 kilometer fra Moshi bestemmer Akila sig for at hun vil give sig selv til Tefo, så snart hun kan. Nu har han sendt blikke til hende igennem mere end 7 måneder. Det er to år siden hun blødte for første gang. Hun er kun 14 år, men hun ligner allerede en ung kvinde og med en kvindes behov.

14 DAGE EFTER går Akila ikke direkte hjem efter sin vagt i sin fars kiosk. Hendes far sover rusen ud på en udslået papkasse bag skuret. Akila har låst af. Og taget to kolde coca-colaer fra køleskabet. Pengene stemmer, for hun har lagt de mønter i kassen, hun har sparet op gennem de sidste to måneder. Flaskerne klirrer i plastic-posen mod hendes ben. Hun har samlet sit sorte, tykke, flettede hår i en stor, tyk fletning som hænger ned bag ryggen på hende. En ny nederdel af hør i en flot beige farve der sidder som klistret på hendes smukke balder. En hvid bomuldsbluse som strammer helt perfekt om hendes bryster og som, mindst lige så vigtigt, slutter lige præcis en centimeter over linningen på nederdelen og viser hendes flade, sorte mave. Viser navlen. På fødderne har hun billige sandaler og det ærger hende lidt, for hun vil så gerne at i dag skal være perfekt. Men, tænker hun, Tefo ser nok slet, slet ikke på dine fødder, hvis du tør gøre det, du har tænkt dig at gøre.

Hun går i 20 minutter. Hun går langsomt for ikke at komme til at svede unødigt. Samtidig vil hun godt trække forventningens glæde ud. Hun kommer et godt stykke ud af landsbyen, går over nogle afsvedne marker. Kaster på et tidspunkt en sten efter nogle vilde hunde som kommer lidt for tæt på. Så kan hun se træet, hvor hun ved at Tefo plejer at sidde og hvile når han vogter sin families geder. Han hviler sig ikke nu. Hun se ham. Han står med ryggen til hende og dribler i eftermiddagssolen med en bold. Bar overkrop kun iført et par slidte, brune shorts. Senet. Sort. Slank. Smuk.

Hans ben er støvede og muskuløse. Ansigtet svedigt. Han tæller højt mens han jonglerer. Hun stopper op. Så tryllebundet af dette stjålne blik af den dreng, der stadig findes i den unge mand som har erobret hendes hjerte. Hun kan lide alt hvad hun ser. ALT. Han begynder at tale halvhøjt til sig selv. ‘Messi dribler, tryller med bolden. Neu Camp står på fødderne. Kan han score igen denne fantastiske aft……’ Tefo drejer hovedet en anelse og ser Akila stå 25 meter væk. Han holder brat inde. Bolden ryger ned på den støvede jord. Hurtigt bøjer han sig ned og tager en en affarvet Barcelona-trøje på.

Han smiler glad og overrumplet. Prøver febrilsk at få sit hår kæmmet med sine fingre før hun når frem. Hun nyder synet af hans muskuløse arme. Musklerne i lårene. Og hans glade, overraskede øjne.

‘Jeg kommer med coca-cola til dig, fordi du er så god til at dele din med andre’ siger Akila, da hun er to meter fra ham. Hun har øvet sig på den sætning i 14 dage og den kommer ud, næsten som hun havde ønsket sig. Han ser målløs på hende. Tager mod en cola fra posen. Akila knapper den op, mens Tefo holder den. Forsigtigt lægger hun posen ned på den rødbrune jord med den overskydende cola. Den til bagefter. Bemærker tæppet nogle meter væk. Det ligger i skyggen under træets krone. Tefo står stadig målløs med den åbne cola. Rækker den galant urørt frem mod Akila. Hun tager den smilende fra ham. Rører hans hænder med sine da det sker. Hjertet hamrer derudaf. En tår af flasken. Tykke læber mod den kølige flaskehals. Det søde sukkervand føles svalt og rart i hendes mundhule. Hun bøvser ikke. Rækker flasken frem mod ham. Og nu er det nu. Nu, hun skal gøre det hun har besluttet sig for. Tage initiativet. Tefo spærrer overrasket øjnene op, da Akila med en hurtig bevægelse tager sin stramme T-shirt af. Også her har hun øvet sig. BH’en hægter hun op bag sin ryg, mens hun ser ham direkte i øjnene. De sorte kloder svupper ud, uden nogen ceremonimel andagt. Selv om det faktisk havde været på sin plads.

Akila står topløs foran ham i eftermiddagssolen. Stolt. Nervøs. Brysterne er store men faste. Vorterne allerede stive. En svedperle fra hendes ansigt drypper ned på det venstre bryst

Tefo ser næsten fortabt på hendes nøgne overkrop. De store bryster på den slanke, høje, smukke 14-årige pige. Han taber flasken ud af sin hånd mens han står og stirrer. Mirakuløst lander flasken stående på jorden mellem dem, uden en dråbe spildes, men ingen af dem ænser det. Tefo siger noget næsten uhørligt, så rækker han ud mod Akila. Hun ryster umærkeligt, da hans fingre rører hendes venstre bryst. Den første gang hun bliver rørt der af andre end sig selv. Brystet sidder højt hævet, perfekt afrundet på hendes slanke overkrop. En stor C-skål. Vorten er allerede stiv, og Akila smiler, da hun ser ned og bemærker, at det ikke er det eneste, der er stift.

Hans læber er varme og bløde mod hendes og hans berøringer mere øvede end hun havde troet. Men, det begraver hun, vil ikke dvæle ved det. Smerten er intens og så uendelig ligegyldig i det store billede, da han minutter efter trænger op i hende. Akila ligger på ryggen på tæppet med spredte ben, nederdelen oppe om livet og nyder fylden i sig og Tefos smukke ansigt over sit. Han stønner. Sagte men samtidig klagende. En ged bræger langt væk. ‘Du må ikke komme i mig’ hvisker hun. Han nikker heftigt hævet over hende på en arm. Hans frie hånd er overalt på hendes bryster. Hun fniser. Løfter sit hoved for at kysse hans læber. Han smager af cola. Har stadig sin fodboldtrøje på. Han lugter svagt af sved, ged og støv, men hun synes det er den dejligste duft i verden. Hendes mand. Han bevæger sig hurtigere og hurtigere i hende. Kramper og trækker sig stønnende ud af pigen under sig. Den hvide creme kommer på hendes flade mave. Hun ser flygtigt på det. Så aer hun hans ansigt. Med besvær får hun trukket hans trøje af ham. Der ligger de i græsset. Sort glinsende hud mod sort glinsende hud. Han stakåndet og ved at sprænges af spørgsmål og lykke og hun kun af lykke.

De deler hviskende og fnisende den anden cola gennem den næste time. Hun nyder smagen og hans søde ord i sit øre. Mærker ham mod sine ben igen. Han ser spørgende på hende. Hun nikker umærkeligt men det er som om han ikke tror på hende, så hun griber ned, får fat om ham, fører ham mod sig, op i sig. Klynker da han trænger op. Lægger så nydende hovedet tilbage på tæppet og ser skyerne fare forbi på himlen, mærker støvet i sin næse, hans hud mod sin og hun bemærker ikke, at han denne gang trækker sig ud af hende præcis en brøkdel af et sekund for sent. Blot en brøkdel af et sekund. Det er en stor, stor forskel….

København, juni 2016

‘SKÅL FOR MARCUS, og Sascha. Den bedste narkoselæge og narkosesygeplejerske jeg har mødt i mit professionelle virke. Jordens salt. I kærlige selvopofrende mennesker’

Mine kollegaer hilser smilende med hævede rødvinsglas efter afdelingslederens velreturnerede tale. Vi er 19 omkring bordet. Jeg hæver glasset. Får øjenkontakt med min kvinde overfor mig. Saschas smilende øjne fanger mine. Jeg ved præcis, hvad hun tænker. At de tror vi er gode. Næstekærlige. Hun fugter sin overlæbe med en lyserød tungespids. Hendes næsebor vibrerer. Jeg ved hun i tankerne er langt væk fra middagsbordet i vores lejlighed på Nørrebro. Fem stenkast fra Riget. To fra Søerne. I tankerne er hun ved at….

‘Marcus, hvor lang tid var det I skulle være være udstationeret i Tanzania og hvor præcist var det I skulle hen?’ Min borddame, en ung sygeplejerske fra mit afsnit, afbryder min tankeflugt. Hun er tættere på mig end hun burde. Kan mærke hendes søde ånde mod min kind. Hun lægger sin hånd på bordet så tæt på min at vores lillefingre rør hinanden. Hendes blonde hår dækker halvdelen af hendes kønne ansigt. Jeg kan ikke huske, om jeg har haft hende. Mener det ikke, men kommer i tvivl. ‘Moshi, meget tæt på Kilimanjaro og vi skal være væk i 18 måneder’ svarer jeg. ‘Teknisk set har vi blot orlov, mens vi arbejder for læger uden grænser. Det er vores plan at komme hjem igen. Vi synes begge vi skylder at give noget igen.’ Løgnen så tyk og kvalm men den glider ubesværet ud af min mund.

Min borddame kommer endnu tættere på. ‘Jeg synes bare at det er SÅ flot at I gør det.’ Hendes mund helt tæt ved mit øre. Ånden. Hendes parfume, Black Opimum, hvis jeg ikke tager fejl, rammer mine næsebor. ‘Jeg kommer VIRKELIGT til at savne at se dig på gangene, Marcus’ hvisker hun hæst. Nu er hendes hånd på mit lår. Glider opad mod mit skridt. Foran min kvinde? I mit hjem en af de sidste aftener før vi flyver ud? Seriøst?

Jeg fanger Saschas blik og ser spørgende på hende. Hun vurderer den blonde kvinde ved min side. Ser en glatkrop. Ser en dukke. Ser ingen farer. Hun smiler og nikker næsten umærkeligt. ‘Mette-Marie, hjælper du mig ikke lige med at anrette desserterne i køkkenet?’ Mit tonefald er neutralt. Min borddame rejser sig op. Rødmende. Ingen hæver et øjenbryn, men jeg ser to af mine venner ved bordet følge mig med smil i mundvigene. Misundelse lyser ud af deres øjne, mens jeg fører den blonde, smukke 24-årige sygeplejerske ud mod mit køkken med min hånd på hendes lænd. Hendes krop er tæt på min. Hovedet næsten på min skulder.

13 minutter efter kommer Mette-Marie ind med rabarber-trifli på en bakke. Hendes kjole er lidt krøllet og hendes hår noget rod. Min sæd glider ned af inderlåret på hende i samme moment, ved jeg. Hendes trusser er i min lomme. Hun ser så forløst og gennemkneppet ud, at al snak forstummer ved bordet, da hun placerer bakken på midten af det.

Så kommer jeg med kaffen. Der er helt, helt stille i rummet. Sascha puffer englene ud af rummet. Siger smilende: ‘Mette-Marie, det ser godt nok lækkert ud. Det kunne jeg ikke selv have anrettet bedre.’ Enkelte af kvinderne i selskabet ser mere end misundelige på Mette-Marie. Hun sætter sig ikke på sin stol, men glider ned. Fraværende tager hun sit rødvinsglas. Drikker af det mens hun nydende ser ud af vinduet. Fysisk ved bordet men mentalt er hun stadig presset op af køkkenbordet for få minutter siden. Mærker mig stadig i sig. Pulsere i sig. Min ene hånd for hendes mund for at dæmpe hendes udbrud og den anden om hendes slanke hals just for the hell of it.

Jeg rømmer mig. ‘Hvor mange ville have en avec med kaffen?’

TRE TIMER SENERE er vi alene, Sascha og jeg. Vi ser på køkkenet, der ligner en ruin. Bordet er fyldt med tallerkener, bestik og halvtomme glas. Sascha tager min hånd. Vi ser opgivende på rodet. Så smiler vi. Vi flyver til jordens røvhul om mindre end 40 timer, men vi er de mest lykkelige mennesker i verden. ‘Skat, de tror vi er gode? Os?’ hvisker hun i mit øre. Jeg lader en hånd glide gennem mit tykke, mørke hår. Den bevægelse jeg altid laver, når jeg overvejer hvilken af mine piger jeg vil have.

Sascha kender sin mand. Vi har været kærester i fem år og hun kender mine inderste hemmeligheder. ‘Ågh….var den blonde dukke ikke nok? Skal du have mere i aften, skat? Skal det være din kæreste? Eller skal det være lille, uskyldige Safran på 13 eller skal det være…..’ SMASK! Min lussing får hendes hoved til at falde ned på den ene side. Hun stønner lavmælt. Fuldender sin sætning. ‘…..din LUDER?’ Jeg slår hende igen. Ord er unødvendige. Hun klynker. Ikke som du tror! Ikke en klynken som en snalret tøs på 15 år i lidt for vovet tøj, der er trængt op mod et hegn om natten til en byfest og forvildet ser tre voksne mænd komme mod sig, mens de lystent gnider sig i skridtet. Ikke en klynken som fra en gadepige der tager nattens 23. kunde. Nej, hun klynker lystent som en selvstændig kvinde, der fucking elsker at stå til rådighed. Blive brugt. Være sin mands hore.

Følger op med to hårde lussinger mere. Sascha stønner. Øjnene brænder. Jeg tager fat i hendes hvide skjortebluse og flår den op. Knapperne løsnes og flyver omkring os, men vi ænser ikke noget. Vi er låst i hinanden. Min hånd finder hendes store, store venstre bryst. Aer det flygtigt før jeg slår det. Så åbner jeg hendes BH. De store bryster vælter ud mod mig. Jeg tvinger hende ned i knæ. Så tager jeg et viskestykke og surrer hendes hænder fast til en køkkenlåge. Danmarks bedste narkosesygeplejerske på 36 år sidder på hug foran sin mand med sine store bryster blottet. Nederdelen kryber op af hendes ben. Hendes smukke ansigt er næsten opløst af begær. Og ønsket om at tilfredsstille. Jeg løsner mit bælte. Leger med læderet i mine hænder, mens hun ligger på knæ foran mig. Hun ser spændt op på mig. Vil jeg dele med hende eller slå? Jeg lader hende sidde lidt. Uvisheden er oftest det mest pirrende. Jeg trækker det ud i næsten et minut.

‘Skal luderen høre hvordan jeg tog den lille dukke? Har luderen lyst til at høre hvordan det skete? I dit eget køkken, hore?’ Saschas ansigt lyser op. Hun nikker. Hektisk. Jeg laver en løkke af bæltet. Fører hendes ansigt igennem. Lader den stramme om hendes hals. Holder hårdt i enden. Kværker hende blidt. Sætter mig ned på knæ foran hende. Vores øjne er ud foran hinanden. Jeg smiler til hende. Kysser hendes tykke læber. Hun stønner gutturalt. Hendes tunge er i min mund. Våd og lysten. Jeg hiver i bæltet. Hun klynker. Så skifter jeg hånd. Bruger nu min venstre hånd til at holde hendes hoved hævet. Den højre fører jeg ned af hendes lår. Op af lårene. Op til de våde trusser. Sascha presser sig mod mig. Jeg kysser hende igen. Så får hun min finger. Jeg lirker den op under mellemstykket på trussen. Ind i hendes smaskvåde fisse. Tror næsten hun kommer svagt allerede dér. Så fører jeg fingeren op.

Jeg fortæller hende om de tretten minutter med den blonde Mette-Marie i køkkenet. Hvordan jeg stod bag hende og pressede hende mod køkkenbordet med en hånd om hendes hals. Den anden i hendes trusse. Kørte hende af mens jeg hviskede hvilken beskidt, smuk pige hun var. Flåede hendes trusser i stykker og trængte op i hende. Hvordan hun kom, da jeg pressede mig op og efterfølgende blot lå modtagelig og eftergivende på maven ind over køkkenbordet. Struttende med sin perfekte, fitness-trænede røv, mens hun blev BRUGT af den eftertragtede 44-årige narkoselæge. Ham de alle drømmer om på Riget.

‘Vil du vide hvor våd horen var?’ Spørgsmålet er så uendeligt retorisk, for Sascha vil ALTID vide hvor våde de andre piger har været for hendes mand. Jeg finder Mette-Maries trusser frem fra min lomme. Jeg kan se min kæreste spærre øjnene op. At hun tænker, ej DET gør han ikke. Det er for…hgmghahhhmng…..

Luderen kan ikke sige noget. De brugte trusser spærrer for ordene. De lugter af fremmed kvindes kusse og det er så fucking over the top at Sascha klynkende kommer på min finger fastspændt nede på gulvet mens jeg (kontrolleret) kværker hende med bæltet om hendes slanke hals. Jeg lader hende hænge i læderbæltet mens hun ryster i hele kroppen. Så fisker jeg de beskidte trusser ud af hendes mund. Kysser hende vådt og dybt. Hun smager af rødvin, kaffe, rabarber-trifli. Og fisse.

Bagefter løsner jeg Sascha. Hun lægger sig ned på ryggen. Ligger slap og forløst på planke-gulvet og tager hurtigt mod min sperm i sit underliv efter blot få minutter. Vi ligger i lang tid på gulvet efterfølgende. Døsige. Glade. Sascha siger: ‘Fik du sat en annonce i avisen i Moshi? Jeg nikker. Sascha smiler søvnigt mod min krop. ‘Daddy, vil du sørge for at lille Safran får lov til at sutte mælk ud af en ung negerpiges bryster? Og vil du også love mig, at du finder nogle UNGE sorte piger. Måske endda tvillinger, som du kan bruge, mens jeg onanerer til det?

Jeg smiler. Nikker. Saschas øjne gløder. ‘Skat, må jeg må lege med dem engang imellem uden dig?’

‘Skat, du må fucking ALT. Vi skal have så uendeligt meget ung, sort fisse at du ikke forstår det. De sorte piger bliver ramt af den af den Hvide Mands Byrde’ Sascha ser op på mig med brændende øjne. Jeg rejser mig og løfter hende op fra gulvet.

‘Skat’ siger jeg hæst. ‘Jeg vil fucking finde en sort teenager til Safran med mælk i sine unge bryster. Jeg vil finde tvillinger til dig. Piger så unge, så….’ Sascha stønner i mine arme. Begynder at slikke min hals. Rør mig i skridtet. Jeg vokser for tredje gang den aften mens jeg går med min kvinde gennem lejligheden….

Tanzania, juni 2016

AKILA SIDDER I sine forældres hus med sin søn på 10 måneder. Klokken er 02. Huset sover. De er de eneste, der er vågne. Hun har rejst sig fra lejet i værelset hun deler med sine yngre tvillingesøstre på 11. Sidder nu i det lille køkken. Hun ser ned på klumpen ved sit bryst. Han ligner en blanding af sin far og hende. Den smukkeste unge i verden. Og alligevel er hendes øjne ikke glade. Tefo har hun ikke set de sidste 15 måneder. Nogen siger han er i Dar Es Salaam, hvor han kører taxa. Andre at han har fået job i Serengeti, hvor han hjælper til i køkkenet på et shelter for rige turister. Akila er ligeglad med hvor han er. Det afgørende er, at han ikke er hos hende. Ikke hjælper til. Ikke var den mand hun troede men blot en liderlig dreng der tog hvad han kunne og stak af da ansvaret blev for stort. Skaden på Akilas atletiske, slanke model-krop for tydelig.

Nu sidder hun her. 16 år gammel og med kun 10 års skolegang. Den klogeste pige i landsbyen. Hun ser ind i væggen i lang tid mens hendes søn sutter næring fra hende. Energi ud af hende. Drikker grådigt af hendes udspilede bryst. Mælken drypper på hendes sorte hud. Hun ser ned. Synet rør noget i hende. En overhørt bemærkning i en bus eller måske noget fra en film?

Hendes mor er efter Akila. Bebrejdelsen lyser ud af hende, for Akila var hendes store håb. Moren der selv engang drømte om at blive den første kvindelige lærer i landsbyen. Så var der byfest. En charmerende fyr. En aftentur hånd i hånd og syv børn senere, så er Akilas mor, der ellers engang var så smuk og stolt, nedbøjet og trist. Men hun har sin daglige gang på skolen. Hun kommer der hver morgen rigtigt, rigtigt tidligt. Hun gør rent der.

Akila vil ikke gøre rent. Der må være en vej ud. En måde at tjene penge på, så hun kan komme på gymnasiet, universitetet og ind på det spor hun var så sikker på skulle være hendes livsbane, før hormonerne tog over og hun gav sig selv væk på et billigt tæppe i støvet på en gold mark.

Hun rejser sig op og lægger sin søn forsigtigt fra sig på et tæppe ved siden af den tynde madras hun har slæbt ud fra sine søstres værelse.

Give sig selv væk? I spejlet over vasken ser hun en refleksion af sig selv. Man kan ikke se hun har fået et barn. Maven er flad som før. Brysterne naturligvis større, men det er der jo mange der godt kan lide. Hendes ansigt er mere markeret, end da hun var 14, men nærmest smukkere. Mere vis. Håret hænger tykt i de samme små fletninger udslået over hendes ryg. Smilehullerne har overlevet. Hun er smuk. Det ved hun godt. Give sig selv væk? Mælk?

På bordet ligger en avis. Det var dér. Hun bladrer febrilsk. Finder den på næstsidste side. En lille annonce i havet af annoncer. Et dansk NGO-par i Moshi søger en amme til deres baby. En hushjælp som samtidig kan hjælpe med madlavningen i hjemmet. Akila rynker brynene. Der er noget usagt. Noget mellem linjerne i teksten som ikke siges højt.

Hun sidder i lang tid bøjet over teksten. Sammenligner den med andre typer af den slags annoncer på siden. Så går det op for hende, hvad der er skævt. Hvad NGO-parret skriver mellem linjerne. Som en hverveannonce efter en programmør til Google kun skrevet i tal, så har de skrevet deres virkelige annonce i de blanke felter mellem bogstaverne.

Akila ser igen ind i væggen. Så ser hun på sin sovende søn. Han og hun. De er de eneste i verden. Eneste. Hun føler sig som en løvinde. Parat til at gøre alt. Alt. Rejser sig fra stolen og klæder sig af i den sparsomme belysning. Står nøgen foran spejlet i køkkenet. Roterer så, mens hun betragter sig selv.

De lange ben, den sparsomme, trimmede dusk i hendes skridt, de spændstige baller, den flade mave, de faste, struttende bryster, den slanke hals og det tykke, velplejede hår flettet i små, tynde fletninger. Den sorte, sorte hud som de hvide mennesker vil ha’.

Akila slikker sig selv om læberne. Prøver at gøre det langsomt, forførende mens hun samtidig holder om sit højre bryst. Mælken pibler ud af det. Ned over hendes mave og lår. Det føles svalt på hendes krop. Hun tørrer sig med sin trøje. Står stille i lang, lang tid. Frosset foran spejlet med trøjen i hånden. Nøgen. Er ved en skillevej. Hun ved det. Så beslutter hun sig. Hun er ikke nogen rengøringskone.

Hun går over til bordet, og klipper langsomt, nænsomt og nærmest ceremonielt annoncen ud af avisen. Ser længe på den. Så knejser hun med nakken, lægger sig ned ved siden af sin søn på den tynde madras. Som alle mødre, så ved hun godt, at hun burde sove mens hendes barn gør det. Men hun ligger vågen med åbne øjne, mens han sover ved hendes side i næsten tre timer. Han har sin lille hånd knuget fast om hendes venstre tommeltot. Hendes hjerne processerer alt.

Så lukker hun endeligt sine øjne. Hun har tænkt det hele igennem. Har været gennem alle scenarier. Intet kan overraske hende. Hun er parat til at møde op og ansøge om jobbet om fire dage. De kan ikke komme med noget, hun ikke kan klare. Ikke finde på noget hun ikke har forudset. Hun er allerede foran på point, føler hun.

Akila smiler faktisk for sig selv, da hun falder i søvn, så sikker på at hun blot er få centimeter fra et pengetræ, som hun kan ryste og ryste uden det vil få nogen nævneværdig indvirkning på hende eller hendes familie.

(Åh, du lille, naive pigebarn!)

(fortsættes, 1 af 7)

Læs næste afsnit

12 kommentarer

1. Anna

   27/08/2016 kl 10:40

   Jeg glædef mig til at læse mere fra dig Marcus. Du er helt sikkert min yndlingsforfatter, et mrget misundelig på dine piger og kvinder

   1+

   Besvar kommentar
   • Marcus

     27/08/2016 kl 16:42 - som svar på Anna

     Dejligt at høre
     Der kommer nyt fra mig på torsdag.

     0

     Besvar kommentar
     • Anna

       27/08/2016 kl 17:11 - som svar på Marcus

       Fortsættelsen til denne her? Vil så gerne læse om jer to frække mennesker, drømme om at være en smuk negerpige i dine/jeres hænder

       0

       Besvar kommentar
2. FuxieDK

   27/08/2016 kl 10:06

   Skal vi ikke snart have den rigtige historie?

   Du starter jo folt med at skrive “Prolog”, så vi forventer jo et større værk 😉

   0

   Besvar kommentar
3. Anonym

   15/07/2016 kl 10:00

   Fed historie!

   1+

   Besvar kommentar
4. mere

   24/06/2016 kl 14:45

   Fedt med en rigtig historie i og godt skrevet, vil gerne se mere

   1+

   Besvar kommentar
5. I'm a fan

   05/06/2016 kl 22:40

   Marcus er den ubestridt bedste, jeg har læst skrive noget. Helt umuligt, ikke at blive fanget af historierne. Derfor gør det også ondt, når man ved, hvordan historierne oftest går.

   2+

   Besvar kommentar
6. Martin

   05/06/2016 kl 11:30

   Perfekt start. Det bliver virkelig godt – især hvis du kan modstå fristelsen til at gå over bord i vold og lemlæstelse. Det må godt gøre lidt ondt, men der er jo også noget særligt frækt hvis den sorte pige tænder på at blive taget af den store hvide mand.

   2+

   Besvar kommentar
7. Missy

   05/06/2016 kl 9:40

   Hvem der bare var din elskede Markus

   2+

   Besvar kommentar
8. Safran

   03/06/2016 kl 9:05

   Flotte beskrivelser og detaljer, dine evner til at levere budskabet er imponerende ?

   5+

   Besvar kommentar
9. Ginger

   02/06/2016 kl 21:28

   Flot optakt og fin, lille detalje med den unge Safran 😀

   3+

   Besvar kommentar
10. Hansi

    02/06/2016 kl 7:55

    Dejlig og lidt “beskidt” novelle.
    Rigtig godt fortalt. Glæder mig til de næste afsnit

    1+

    Besvar kommentar