Som et par perverse søstre, skiftes de fnisende til at slikke deres mors drivende våde fisse dybt, inderligt og grundigt

Forfatter: Tina Bizarre
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Kærlighed og medfølelse er nødvendigheder, ikke luksus. Uden dem kan menneskeheden ikke overleve.
Citat: Dalai Lama.

Kapitel 4

E`sano spærre sine store purpur øjne op i dyb undren, da Mike kommer ind i panoramarummet, bærende på et hvidt fad, med de underligste spise-ting hun nogensinde har set.

»Så er der pandekager,« siger han, og placere den særegne mad på bordet.
Wiki sætter sig på gulvet, og E`sano følger hendes eksempel.

»Vil I sidde der..?« spørger Agneta betuttet, idet hun begynder at arrangere nogle små beholdere med forskelligt farvet indhold omkring fadet.

»Det er stolene,« bemærker Wiki, og lægger kærligt en hånd på venindens hale.
E`sano ser flov og undskyldende ned for sig.

»Jamen det er da også meget hyggeligere med en picnic,« mener Mike, der har forstået problemet.
Agneta sætter de forskellige søde sager på gulvet, og fra et af de skjulte skabe, finder hun et tæppe som Wiki hjælper med at brede ud, mens E`sano ser uforstående til, og gentager ordet: “Picnic”, da oversætteren ikke kan finde noget der ligner på Enog.

Snart efter sidder de alle på tæppet, og E`sano glor nysgerrigt på de mange flade tingester, der ligger i en kæmpe stak på fadet.

Hun ser hvad de andre gør, putter lidt af det samme røde stads på sin pandekage som Wiki, og smager med en forsigtig undren, der på mindre end et sekund, ændre sig til stor begejstring.

»Nåh… Kan de bruges..?« smiler Agneta.

»Flad mad smager rigtig godt… Maskine er meget god til mad, og E`sano meget god til at spise den…« E`sano ler, og det samme gør de andre.

Wiki syntes aldrig hun har hørt så vidunderlig en latter.

Efter den overdådige pandekage-fest, finder Mike en laser-cutter, og ændre på stolenes design, ved at skære store ovale huller nederst i ryglænene.

E`sano føler sig lidt flov, over han gør så meget postyr, bare for hendes skyld, men Agneta hvisker, at det bare giver Mike en god undskyldning for at lege handyman. Hun må så uddybe hvad en handyman er, og forklare også, at det er noget han elsker at udgive sig for.

E`sano prøver en af stolene, og kan nu ubesværet lade halen hænge eller sno sig bagud.
Mike er både sød, og en dygtig handyman.
Før hun når at sutte heltens pik som tak, forsvinder han fløjtende ud i cockpittet, for at fikse et lille problem med pilotstolen, nu han alligevel har gang i værktøjet.

Agneta sætter sig mellem sine piger, der mætte slænger sig i den bløde sofa.
Hun kikker på E`sanos hale, og ved synet af dens rolige fejende bevægelsesmønster, kommer hun til at tænke på en kat, som hendes bedstemor en gang har haft, og skammer sig i samme nu, over at spekulere på, om den unge Tanquenog også kan finde på at give sig til at spinde.

Ingen af de to skønne trusseløse piger, er spor generte over deres stive pikke står lige op i luften, som et par vimpelløse flagstænger. Wikis store manipulerede, som mange voksne mænd kunne blive misundelig på, og E`sanos lille tynde lysegrønne, men fremmede og spændende.

»Hvad så mine dejlige piger..?« Agneta anbringer hænderne på deres bare inderlår.
Pigerne fniser skamløst, og syntes det føles dejligt.

»Mig aldrig har slikket kvindes tisse-ting,« betror E`sano undskyldende.

»Tisse-ting..?« ler Agneta, og griber om deres pikke, mens hun mærker en sø brede sig i trussen. »Jeg kan bedre lide, hvis du kalder den for fisse eller kusse…«

»Jeg vil meget gerne,« siger E`sano kælent, og nyder følelsen af den blide hånd. »Vil mor lære mig hvordan..?«

Uden at slippe Wikis dejlige store pik, læner Agneta sig ind over E`sanos underliv. »Hvis jeg først må smage E`sanos lækre pik…«

Hun tager den i munden, og trods den lille størrelse, føles den varm og vidunderlig ophidsende.

»Bare lille dum pik,« siger E`sano, der dog ikke kan sige sig fri for at blive opstemt. »Vil meget gerne lære at slikke på fissellerkus…«

Agneta sprutter af grin, og mister et øjeblik sit fokus.
»Enten eller,« forklare Wiki med undskyldende overbærenhed. »Enten skal du sige fisse, eller også kusse…«
E`sano kikker spørgende på hende. »Du vise hvordan man slikke mors fisse-ting..?«

»Øh…« Wiki føler kinderne blive varme, og rammes af en flygtig skam over en ubevidst tanke, der pludselig maser sig på, som mindet om en drøm man har haft om natten, men ikke helt kan erindrer, før et eller andet trigger hukommelsen. Noget underbevidstheden har sørget for at holde i en slumrende dvaletilstand, der nu bliver trukket frem i lyset, af en uskyldig kærlig pige, der bare prøver at forstå. Den svage rødmen bliver til en brandende rød solnedgang, da mor smiler sødt, og som en tankelæsere blinker indforstået.

Wiki har ganske vist slikket fisse på adskillige Enogger, hvis alder spændte lige fra små piger, der knapt fik andet ud af det end en behagelig rislen i underlivet, til modne kvinder, som måske ligefrem havde glemt hvor lækkert sex kan være, og sandsynligvis aldrig har følt en villig tunge lege med deres køn. Skønt det bestemt var til både deres og hendes fornøjelse, gør den store mængde hende jo ikke til ekspert i fisseslikning, og ej heller til en der kan lære fra sig. Hun kikker ned på sin mors hånd, der langsomt trækker hendes fleksible pik-hud frem og tilbage over skaftet, mens slimen løber som tyk savl fra urinrøret. Skammen over de slemme tanker omkring sin egen mors skød, fordufter som en dråbe vand i ørknen, ved synet af den væskende pik, og hun nyder atter den langsomme blide massage.

Agneta smager E`sanos sødlige præsperm, og kæler for den lysegrønne pik med sin ivrigt sonderende tunge. Hun suger begge nosser ind mellem læberne, og fylder hele munden ned lillesøsters svulmende kønsorganer.
E`sanos vejrtrækning sitre af ophidselse.

Agneta fornemmer sædafgangen komme, men beholder pigens ædlere dele i skak bag de tilstrammede læber, mens hun blidt fortsætter med at ælte herlighederne med tungen.

En enorm portion sperm fylder hendes mund.
Hun frigiver øjeblikkelig nosserne, så kun den sprøjtende pik optager pladsen i mundhulen. I konsistens er den omtrent som ganske almindelig sperm, men langt fyldigere i smagen. Det er som om der er tilsat både fløde og sirup, skønt det heller ikke er en helt korrekt beskrivelse. Hun forstår nu hvorfor Wiki er så begejstret for at sutte pik på lillesøster, for det smager som en udsøgt dessertsuppe, fra en af de aller bedste restauranter.

Agneta vender sig mod Wiki, og nyder at se de overraskede blå øjne, lige inden hun også tager hendes pik i munden. Dens enorme svulstighed, har tændt hende lige siden hun så den stor, flot og nøgen, i hangaren ombord på rumstationen, men desværre har det aldrig været en del af missionen, at hun skulle udforske Wikis flotte pik. På den anden side, har det heller aldrig været en direkte ordre, at deres datter skulle øve sig på Mikes lem, så det kunne vel ikke være rimeligt, at hun skulle snydes. Alligevel lægger hun bånd på sig selv, og fare med lempe, for ikke at skræmme eller forvirre Wiki unødigt. Hun strammer læberne hårdt sammen, og lader pikken glide langsomt ud mens hun suger svagt, så den forlader munden med et lille smæld.

»Du troede måske at jeg ville snyde dig lille skat..?« driller hun.

Wiki forsøger sig forgæves med et smil, der ikke helt formår at trænge gennem hendes fårede overraskede ansigtsudtryk.

Agneta snapper atter læberne sammen om pikken, men lader den så glide ud af munden igen, kysser glansen, og slikker det svulmende skaft med lange strøg, som hun ville gøre med en ispind der var begyndt at smelte. Efter gentagende gange, at have slikker den vedvarende strøm af slimet presperm af, sætter hun sig pludselig op, og griber så hårdt om pikken, at Wiki vågner op til dåd med et højt jamrende gisp, der får E`sano til at le højt.

Agneta spreder derpå benene, og smiler kælent til lillesøster. »Nu skal mor lære dig at slikke kusse…«
E`sano glider med ivrig begejstring ned på gulvet, for at anbringe ansigtet mellem Agnetas lår, men støder på en forhindring, i form af en af disse underlige unødvendige trusse-ting.

Agneta løfter bagdelen, og lader pigen trække den af sig.

E`sano kikker på den glatte blege fisse, der flyder med klar væske, og giver sig til at slikke det af. Det smager slet ikke som menneske sperm. Anderledes, men slet ikke dårligt. Ligesom lækker fisk og lækker frugt smager forskelligt.

»Godt,« stønner Agneta, og lader E`sano improvisere et stykke tid.

En lang fugtig tunge, glide over skamlæberne, og selvom den er naivt fumlende, så er den også søgende og opmærksom på hendes små stønnende tilkendegivelser.

»Åh-ja,« sukker hun, da tungespidsen glider over klitoris. »Lige der… Det er rigtig godt…«
E`sano forstår at lige præcis dette sted er ekstra følsomt, og jubler ivrigt over at kunne gøre sin nye mor glad. Hun giver fisse-tingen en grundig tur med tungen, og gør sig ekstra umage hver gang Agneta udtrykker sit velbehag. Mor kan også lide, at blive slikket i numsehullet, men fissen er åbenbart bedst, så E`sano koncentrere sig mest om den.

Wiki trækker sig væk, så hendes mor er nød til at slippe pikken.
Først forstår Agneta ikke hvad hun vil, men ser til sin overraskelse, at hun sætter sig ned ved siden af E`sano, og på trods af hun også burde være en fumlende nybegynder med sin tunge, så fornemmer Agneta straks at hun har prøvet det før.

Som et par perverse søstre, skiftes de fnisende til at slikke deres mors drivende våde fisse dybt, inderligt og grundigt.

»Stil dig op i sofaen, og knep mig i munden Wiki,« opfordre Agneta. »Så skal du nok få lov til at slikke min kusse senere…«

Wiki forstår det vil booste E`sanos selvtillid, at klare den orale tilfredsstillelse alene, og kommer hurtigt af med stiletstøvlerne, så hun bedre kan balancere i de bløde hynder, uden at ødelægge dem med sine spidse hæle, men må alligevel støtte sig mod sin mors skuldre, mens hun langsomt føre underlivet frem og tilbage. Hun er kun lige begyndt at kneppe mor i munden, da E`sano score point, for at føre hende frem til orgasme, og Wiki kan kun glædes over det lykkes hende så hurtigt.

E`sano slubre energisk i fissesaften, der åbenbart smager hende lige så godt som sperm.
Wiki møder sin fars øjne, da han kommer ind i rummet, og er nær ved at tabe sin Pad, men fortsætter ufortrødent med at mund-kneppe sin liderlige mor.

Far er som frosset midt i en bevægelse, og glor bare på dem med åben mund, samt en kæmpe bule i bukserne.
Hun kommer i en eksplosiv udløsning, mens hun jager pikken langt ned i halsen på sin mor, og udstøder noget der lyder som en beruset hørehæmmet, der forsøger at give den som amatør sanger. Hun må erkende, at hendes mor er lige så vild med sperm som hende og E`sano, men til gengæld smasker så højt, at hendes manerer lader meget tilbage at ønske.

»Tak skal I have,« mumler Mike. »Der er da godt nok gang i hyggen…«
Nu.

Lige nu har Wiki modet, og vil have det som han aldrig har givet hende, men hun har fantaseret om siden missionens start.

Hun fniser overstadigt, og lige så liderlig som altid, lægger hun sig straks parat på sofaen, med blottet bagdel og spredte ben. »Knep mig far… Knep mig i røven… Vil du ikke nok..?«
Mike kikker forlegent og påholdende på sin kone, der ligner en på euforiserende stoffer, som netop har fået det fix hun trængte til.

Wikis ønske, og det faktum at hun har en stor buttplug i røven, er lige så nedbrydende for hans magtesløse selvbeherskelse, som kaustisk soda er for et blødkogt æg.

Han trækker forsigtigt i hendes anale spærring, og får hende blot til at strutte endnu mere med røven. Den smutter ud med lyden af et svuppende kys, og det er som om det gabende røvhul er blevet til en mund, der råber han skal tage sig sammen, og opfylde hendes ønske. På et øjeblik har han smidt det meste af tøjet, og kun iført t-shirt, med motivet af en solnedgang bag Arosia Sunny Coast i silhuet, griber han en pude fra sofaen, kaster den på gulvet, og synker i knæ. Hans klistrede glans stemmes mod åbningen i hendes svækkede lukkemuskel, og glider op i hende med en lethed, som var den skabt for netop dette.

En perfekt erstatning for gummi-dimsen.

I dette øjeblik er sønnen Patrick langt, langt borte, og kun den unge fremmede Wiki eksistere. Hun er dejlig blød, og ringmusklen strammer sig til om skaftet i takt med han knepper hende, som om hun bevidst malker hans stive lem.

E`sano sidder på gulvet og ser nysgerrigt til, men skære ansigt i en smerte hun ikke burde føle. Hun har set andre unge Tanquenogger blive taget anal, men har selv blot smertefulde minder. Noget der husker hende på at hun er anderledes. Ikke kun blandt disse venlige mennesker, men også blandt sine egne.

Agneta trækker hende op på sit skød, og kysser hendes kind.

En kærlig gestus, der får hende til at knuge sig ind til det blege menneske, og føle den moderlige kærlighed hun altid har savnet.

Hun putter sit ansigt tæt mod Agnetas hals, så de andre ikke kan se hun græder.
Græder af lykke.

Hun kikker ned på sin hale, og tænker at hendes mor da også skal have glæde af den.
Mike griber om Wikis smalle hofter, og puler hendes utrolig frække røv med dybe primitive stød. Bore sit lem langt op i hendes endetarm, så nosserne klasker mod hendes mellemkød, og det tænder ham yderligere, at se og høre sin liderlige tøs stønne.

»Er det godt..?« Spørgsmålet er naturligvis temmelig overflødigt, og kunne være udtænkt af en vandmand på morfin, men tøsens fimsede lystne stemme tænder ham enormt.

»Ja… Ja far,« klynker hun og skyder provokerende med bagdelen, som tegn på hvor meget hun elsker det.
»Knep mig… Knep mig… Knep mig…«

Hendes glatte hårløse nosser er spændte, og hendes enorme pik ligger skudklar op ad maven under hende.
Han høre sin kone gispe højt, og ser at E`sano har ført sin halespids op i hendes skede. Det ser enormt frækt ud, men kan ikke hamle op med Wikis bare struttende pariserrøv, og hendes glæde ved at blive kneppet.

»Åååh…« Han kommer i Wikis endetarm, og er bevidst om det er en af de største udløsninger han længe har fået.

»Uuuuh,« hviner hun højt af fryd, mens hun klasker balderne mod hans skød, for at få manddommen helt i bund, og sender samtidig en spermstråle ud over gulvet, endskønt det kun er få minutter siden hun kom sidst.

Agneta føler hvorledes den tykke lysegrønne hale udfylder hendes indre, og da den langsomt begynder at bevæge sig, må hun gispende og hulkende erkende, at de mange frække seancer fra hendes yngre dage, hvor Mike eksperimenterede med flere mænd, forskelligt sexlegetøj, bondage og diverse sadomasochistiske tiltag, blegner totalt i sammenligning, med det den unge lysegrønne nybegynder er i stand til med sin hale.

Hun får endnu en orgasme, og denne gang er hun ude af stand til at styre sin motorik og følelser. Fissesafterne sprøjter fra skødet, og tårerne løber ned ad begge kinder, mens en ukontrollabel gråd får hende til at hulke.

E`sano kikker forbavset på Agneta, men ser også at Mike smiler og Wiki nikker.
Selv har hun grædt af smerte, og fordi livet var håbløst, men hun har også grædt af glæde, og fordi livet pludselig var værd at leve. Hun forstår bedre end nogen, at der er mange grunde til at lade tårerne flyde, og langt fra alle er triste.

Langsomt trækker hun halen til sig, og Agneta må bruge et par minutter på at komme sig.
Det er muligt at E`sano skammer sig over sin lille pik, men det hun kan med sin hale, er til gengæld ikke mindre end magisk.

Wikis trange soverum, er indrettet med henblik på en enkelt person, så Mike hjælper pigerne med at anbringe en stor madres i opholdsrummet, hvor de kan sove sammen.

E`sano har dog svært ved at falde i søvn.
Der er så mange nye indtryk, madrassen er for blød, og hun mangler den søvndyssende lyd af havets stille rullende bølger. Kun en svag susen, der kommer fra noget Wiki kalder for ventilation, er at høre. Hun kikker ud gennem ruden, hvor stjernerne fare forbi som regnvejr i den forkerte retning, og gør hende helt svimmel.

Hun putter sig ind til Wikis bløde krop, og mærker den beroligende søde duft fra hendes hår.
Hvordan var det mon at bo på jorden?
Her hos Wiki var det i hvert tilfælde rart.

Hun lægger en hånd om hendes store pik, der for en tid har mistet en smule af sin sædvanlige kraft, men øjeblikkelig vokser maksimalt ved berøringen. Hun vil ikke vække sin elskede, ved at begynde at lege med den, men bare følelsen af dens svulstighed, gør hende dejlig tryk og afslappet. Søvnen tager hende i sin blide favn, føre hende rundt i en yndefuld kærlighedsdans, og sætter hende nænsomt på et purpur blomsterblad, i universets smukkeste have, hvor ingen er grimme eller udstødte.

Uden at huske drømmen, sidder freden stadig i hende, da Wiki vækker hende med et kys.
Hele livet har hun stort set spist frugt hver eneste morgen, samt rester af det hun har fået om aftenen, men nu er det nye tider, og der er en masse spændende der skal prøves. Agneta og Mike har nærlæst dataene fra hendes gennemgribende scanning, og kan oplyse, at hun ikke har nogen allergier for noget i mad maskinen, men nok ikke skal kaster sig over de forskellige chili retter, som Mike ynder at eksperimentere med. Det kan Wiki sagtens sætte sig ind i, for chili kan jo tage pippet fra de fleste. E`sano tester forskellige smagsprøver på morgenmadsprodukter som Zipzap, Nut Growl, og selv noget klassisk som havregryn, der efter hendes mening smager tørt, og selvom der kommer mælk og sukker på, er det ikke et stort hit, men derimod kan hun godt lide sirup sødet Mango-crunch, og er ligefrem begejstret for et stykke toast med hindbærmarmelade, og et krus sød varm te til. Efter morgenmaden insistere E`sano på, at hun og Wiki skal yde nene til far og mor, og Wiki syntes så godt om denne Enog tradition, at hun mener den skal indføres permanent. Mike og Agneta indvilliger, så længe det lille ritual kan forblive en familiehemmelighed. Pigerne er selvfølgelig indforstået med dette krav, og bliver hurtigt enige om at skiftes, så denne formiddag sutter Wiki pik på far, og E`sano der mener hun mangler træning i at slikke fisse, kaster sig ivrigt over deres mor. Igen imponere E`sano med sin hurtig opfattelsesevne, for hun har åbenbart fået smag for fissesaft, og det er noget Agneta kan mærke. Der går ikke mange øjeblikke, før hun får en temmelig heftig orgasme.
Helt uden brug af halen.

Mikes bevidsthed arbejder i modstridende retninger, for til trods for alt skriger at det er helt forkert, må alle moralske principper pænt vige for pigernes bizarre lyst, og hans egen svækkede modstandskraft. I en refleksion, der mere er en forbigående strøtanke, konkludere han, at det er længe siden Agneta er kommet så hurtig, samt at han vidst må oppe sig en anelse, for at bevare bare lidt af sin selvrespekt, og med tanken om hans blegnende respekt, der i dette øjeblik ikke er mere konkret end troen på små alfer og nisser, forsvinder resterne af hans selvagtelse i en sort sky af anger, og de urmenneskelige primitive behov, kulminere i samme øjeblik han tømmer hele sin sædbeholdning, i munden på sin lystigt og ivrigt guffende datter.

Kort efter Wiki har pattet og suttet al den fede sperm ud af hans pik, der over hoved er muligt at suge ud, ligger hun sig på gulvet med sin lillesøster, hvor pigerne hurtigt finder sammen i en 69`er, for at klare hinandens behov for udløsning.

Mike og Agneta, der netop har opnået en del af pigernes himmerige, og pludselig forholdsvis let er i stand til at erstatte bevidstheden om en svækket moral, med forestillingen om ansvar og vigtige pligter der skal passes, kan nu med lethed, blot betragte pigernes hede elskov som kær og henrivende.

Først går Agneta dog ind i sit og Mikes værelse, og sortere på øjemål i sit skabs indhold, hvorefter hun bære et lille udvalg ind til pigerne, hvor Wiki er i færd med at vise E`sano et eller andet på sin Pad, mens hun fortæller noget om klimaet på jorden.

»Jeg tænkte at du måske kunne bruge noget af det her, hvis du altså ikke foretrækker at låne Wikis gummitøj..?« smiler Agneta, og kaster et nysgerrigt blik på Paden, der viser et geografisk billede af New Europa.

E`sano kikker forundret på den lille bunke tøj. »Til mig..?«

»Ja min skat… Jeg tror der er noget imellem der kan passe lidt bedre end Wikis, men nu kan du jo prøve det… Bagefter må I gerne hjælpe mig med planterne…« Agneta stryger E`sano over hoved, da den ivrige Enog knuger sig ind til hende for at vise sin taknemmelighed, nu hvor mor har et par besværlige bukser på, der gør det meget svært at komme til at slikke hendes fisse-ting.

Agneta ser kærligt på den taknemmelige pige, der i sandhed er en kærkommen familieforøgelse, og mens hun går til sin lille forskningsstation, får hun den tanke, at det vil være en god ide, at starte en mere organiseret undervisning af hende.

På et øjeblik er E`sano fuldstændig nøgen, og Wiki hjælper hende med at prøve det forskellige tøj. Favoritten er i sort læder, og er et sæt der består af en top uden ærmer, samt en halvlang nederdel, og skønt det ikke sidder tæt til kroppen som gummi, er det utrolig smukt og føles rigtig dejlig mod huden alligevel.

Hun beholder lædersættet på, og med hinanden i hænderne, som er de bange for at slippe den fysiske kontakt, men i virkeligheden bare er af den enkelte årsag, at de er forelskede, og simpelthen ikke kan lade være, går pigerne ind til deres mor, der allerede er opslugt af den helbredende plantes mysterium.
Agneta syntes E`sano ser umådelig skøn ud i det sorte skind, hvilket Wiki kun kan erklære sig helt enig i.

Med stor entusiasme hjælper pigerne, så godt de kan, og arbejder ind imellem også videre, med at kategorisere de mange andre planter.

E`sano der har fået forklaret hvad en chefkok er, føler sig meget stolt over at hjælpe mor med at programmere mad-maskine-tingen, og er dybt imponeret over de små smagsprøver, der efter enkelte justeringer er så perfekte, at hun lige så godt selv kunne have tilberedt dem hjemme på Tanquenog.
De foreløbige fem E`sano retter, giver Agneta en rigtig god pejling af lillesøsters smag, og den delikate stegte fisk, som Wiki allerede har berettet om, er ikke helt ulig den velkendte jordiske havtaske, og det inspirere hende til at servere en lille smagsprøve på både den, samt stegt ørred med svampe, for den begejstrede pige, der hurtigt glemmer alt om sine sædvanlige spisevaner, for at gå på jagt i den fantastiske maskine, der byder på så meget spændende, at hendes lille mave til sidst er så fyldt, at hun må fortsætte udforskningen på et senere tidspunkt, på trods af hun kun har smagt en lille brøkdel af dens formåen.

Om eftermiddagen, laver Agneta en slags skole, og trækker godt på skibets database, så E`sano kan lære om jordisk geografi, religioner og skikke, mens hun selv forsøger sig med at lære hende om almindelig etik. E`sano er forbløffende lærenem, og stiller mange relevante spørgsmål, der får Agneta til at indse, hvor lidt hun egentlig selv kender til jordens historie, og hun kan pludselig stille spørgsmål, til noget af det hun selv ellers altid har taget for givet.

Efter blot en uge, behøves skibets elektroniske oversætter ikke mere, og selvom der stadig er dialekt i det lysegrønne genis engelske udtale, er det mest når hun bliver ivrig, og så kan der også let komme et eller to ord på Enog.

Det går ikke helt så hurtig med at lære dansk, selvom hun insistere på at tale samme sprog som sin nye familie, men lige nu er det vigtigst at hun kan tale et internationalt sprog. Hun vil også lære spansk og tysk, og finder det kinesiske meget spændende, men Agneta mener hun ikke skal sprede sig alt for meget, og bruger behændigt sin psykologiske viden og baggrund, til at få E`sano til at åbne sig.

På trods af sin triste barndom, og de noget anderledes seksuelle vaner, er den unge Enog pige ikke bare en forholdsvis ukompliceret sjæl, men hun er også psykisk velfungerende og velafbalanceret. Hun har imidlertid ikke noget specielt varmt forehold til sin tissemand, ud over hun kan lide når man leger med den, eller sutter hende til udløsning. Det er nærmest som om hun skammer sig over den, og først troede Agneta at det kun var størrelsen, men det er åbenbart selve kønnet i almindelighed. Der er ingen tvivl i Agnetas sind, at E`sano er en pige, og nok også mere pige end Wiki, der bare er konstant liderlig, og tænder på det seksuelle aspekt i at være feminin, men samtidig holder umådelig meget af sin store flotte erigerede pik. Så meget at hun elsker at vise den frem, og hvem kan stå for det?
Ikke Agneta, eller E`sano for den sags skyld.

Mike har derimod mere svært ved at modstå hendes lille frække numse, som hun ikke lægger skjul på at hun holder meget af at blive kneppet i, og så er alle jo glade.

Når det kommer til kønsorganer, er E`sano langt mere interesseret i Wikis og Mikes pikke end sin egen, og så er hun for øvrigt, en eminent fisse-slikker.

De sidste dele af evalueringen, holder Agneta for sig selv, men E`sanos seksuelle profil kan man ikke se bort fra.

Det vil ikke blive noget problem med York Houser. Han er i bund og grund en meget fornuftig mand, og desuden skylder han dem en tjeneste. Det vil være en snild sag for ham, at trække i de rigtige tråde.
Det er heldigvis ikke spor svært, at få den videbegærlige Enog til at gå påklædt, for dels syntes hun tøjet er rigtig flot, og dels mener hun det skjuler en del af hendes grimme deforme krop. Hverken Mike eller Agneta kan få hende til at ændre mening om sit udseende, og ikke engang den dybt forelskede Wiki, der med oprigtig hjerte, og forblændet af hendes skønhed, er i stand til at ændre denne opfattelse. Kjolerne fra Agneta er ganske vist for vide i livet, men med en chik livrem, genere disse små skønhedsfejl ikke E`sano det fjerneste. Hun har dog svære ved at beherske sin spontane lyst til at sutte pik, og slikke fisse, men er glad for, at far og mor gerne giver hende lov, så længe hun husker på, ikke at gøre det når de kommer hjem. I hvert tilfælde ikke når alle mulige kan se det. Hun respektere selvfølgelig deres ønske, selvom hun ikke helt forstår hvorfor det skal være hemmeligt, når alle gør det alligevel, og det er der ingen der har nogen logisk forklaring på.

Mennesket er en sær skabning, men hvor hun dog elsker dem.
Især Wiki.
De har noget helt specielt sammen, ligesom Mike og Agneta der er gift, og det hedder kærester. Hun kan forstå, at det svare til det man i Enog stammen på Tanquenog kalder for Swatezhe, og som betyder at man er forenede i ånden. Kærester betyder vidst en man har kær, men selvom ordene er lidt forskellige, så er følelsen nok den samme. Hun har set både voksne og unge af sin art, der var forenede i ånden, og har længtes efter det de havde sammen, men aldrig helt forstået det før nu.
Det føles rigtig rart.
Kærester er nok den aller bedste jord-skik-ting.

Der er gået nitten-en-halv dag, siden de forlod hendes hjemplanet, og tiden er fløjet afsted. Da de nærmer sig portalkorridoreren i udkanten af det hjemlige solsystem, og man er i stand til at sende data, overføre Agneta sine egen beskedne forskningsresultater omkring mirakelplanten til Andrè Griezmann, der er ledende professor ved Sunrise Epidemiology Center, og med sit skødesløse udseende, ikke skaber tvivl om, at videnskaben har langt støre betydning end skønhedspleje og frisør besøg. Da det er gjort, sender hun også en lille bøn til York Houser, uden at nævne et eneste ord om Cheyenne indianer, da den ære selvfølgelig skal tilfalde Wiki.

»Er du nervøs..?« spørger Wiki, der sidder magelig henslængt i panoramarummets bløde sofa, med kærestens hoved hvilende i skødet.

»Næh,« svare E`sano.

»Du skal glæde dig til at møde onkel York… han er rigtig sød…« Wiki fniser, og husker med længsel sig selv liggende på hans skrivebord med spredte ben, mens han kneppede hende i numsen. »Det er ham der har sendt os ud til jer efter planten…«

»Så kan jeg også godt lide ham,« sukker E`sano, og vipper Wikis svulmende saftige glans ind i munden.
Gennem den kraftige rude, betragter de virvaret af lysende streger, der pludselig tager farten markant af, for at ændre sig til langsomt passerende stjerner.

»Er vi fremme nu..?« E`sano har sluppet pikken, og sætter sig undrende op.

»Snart,« siger Wiki. »Vi er lige kommet ud af portalkorridoreren, og er i udkanten af vores solsystem…«
De passere Saturn, og E`sano bliver anspændt, da fire XW12 jager gør dem følge i kvadrat-formation.

»Det er helt normalt,« beroligere Wiki forklarende. »Når folk har været på en lang eller vigtig mission, så byder man altid velkommen sådan…«

E`sano trækker usikkert på smilebåndet, men sætter så helt fejlfrit navn på både Neptun, Uranus, Saturn, Jupiter, Mars og Jorden med sin enlige måne, som menneskerne i sin store visdom har givet navnet: Månen.
Underlige er de nu engang, men rigtig søde.

Inden hun slutter af med solen, nævner hun naturligvis også både Venus og Merkur.
Mike og Agneta kommer i deres uniformer, der er renset og ser ud som splinter nye, og Agneta har i hemmelighed syet en af sine smukkeste lange lyseblå silkekjoler ind til E`sano, der rørstrømsk knap har kunne være i sig selv af glæde. Den sidder perfekt til hendes slanke krop, går helt ned til de bare fødder, og der er endda blevet en stump stof til et nydelig lille ærme bagpå til halen.

Selv E`sano syntes hun ser flot ud.
Wiki er selvfølgelig i gummi fra inderst til yderst. Sort undertøj og kort rød kjole.

De når frem til rumstationen, og de fire jager deler sig, mens Domus finder vej ind i Alfa hangaren, og samtidig bliver scannet, for at sikre ingen af dem er bærer af Kotheza eller andet smitsomt.

Præsident Bertram Hegel, general York Houser, professor Griezmann og overlæge Nicolas Pogba, samt nogle få embedsmænd og assistenter er samlet for at tage imod, men af hensyn til det offentlige hysteri, er hangaren lukket for alle andre, og nyheden om den unge fremmede hemmeligholdt indtil videre.

Houser er allerede blevet briefet af Mike og Agneta, der insistere på at være tilstede under alle møder og undersøgelser af den unge Tanquenog pige, der skulle være en stakkels lille nervøs sjæl, og desuden har de meddelt at de agter at adoptere hende. Han har ikke bare tænkt sig at opfylde kravet, men også være en garant for, at hun får den bedst tænkelige behandling, og desuden har han allerede ordnet de formelle papirer, samt kontaktet sin gode ven Nicolas Pogba, angående et par specielle ønsker, der skulle give den unge lysegrønne fremmed mere selvtillid, og Wiki det hun ikke selv tør sætte ord på.

Der er dog opstået et midlertidigt problem, da rumskibsscanningen har registreret E`sanos fremmede DNA, hvilket selvfølgelig har sat et mindre korps i alarmberedskab, men efter hun, en anelse beklemt, har trådt gennem en gen analysator, og to folk i beskyttelsesdragter har tjekket hende med håndholdte fintfølende måleinstrumenter, er hun erklæret absolut ufarlig, og kan fortsætte med resten af familien, over til den lille ventende gruppe.

Wiki springer spontant op i favnen på sin elskede onkel York, og er lige ved at klemme luften ud af ham, da hun giver ham et bjørneknus.

Belært af sin nye mors lynkursus i korrekt adfærd, er E`sano mere mådeholden, og nøjes med at kikke afventende på menneskene med et imødekommende smil.

Wiki bliver en smugle forlegen over sin egen umiddelbare glæde, men er umådelig stolt af sin søde kæreste.

»Velkommen til Rumstation Sunrise…« Præsidenten er på vagt, men trykker den høje skabnings store senede hånd, mens han nikker respektfuldt. »Dette er en meget stor ærer…«

»Tak,« svare E`sano med nysgerrig beskedenhed, mens hun smilende nikker til overhovedet. »Jeg er også meget glad for at se dig…«

Præsident Bertram Hegel, der har været noget usikker på mødet med den lysegrønne “alien”, føler sig et øjeblik hylet ud af den, men charmeret af det unge dannede væsen, der ikke titulere ham med Hr. præsident, eller De og Dem, fornemmer han at mødet er blevet mindre formelt end forventet, og hans kontrafej, der til tider har givet ham et temmelig dyster udtryk, da han selvsagt ikke har haft meget positivt at meddele sit folk de seneste år, ændre sig på et øjeblik fra vagtsomt og afventende, til en glæde der er trakteret med et stort fornøjet smil, som har bredt sig til hele ansigtet, og han lægger nu også sin venstre hånd på E`sanos noget større højre, for at holde den mellem begge sine, mens han gentager sig selv. »Det er i sandhed en meget stor glæde, og jeg håber du vil falde godt til… Virkelig…«

»Så er vi jo glade begge to,« siger E`sano, der med enestående elegance viser, hvad hun har lært om etik og høflig tiltale de sidste tre uger. »Det er første gang jeg hilser på en præsident…«

Agneta nikker stolt til sin elev, og har genkendt den lidt distræte professor Griezmann, der står i baggrunden med sin laboratorieassistent. Hans lange tjavsede hårpragt og ivrige øjne, giver ham en personlighed, grænsende til det teatralske, og bringer smilet frem på hendes læber.

»Og hvor er vi alle sammen stolte af dig Wiki,« siger Bertram Hegel, og trykker nu hånden på den unge gummi klædte pige, hvis stærke erektion, er temmelig iøjnefaldende. »Sikke en stor, øh, stor, æh… storslået bedrift…«

»T… Tak,« stammer Wiki i benovelse, og rødmer af ærefrygt, mens hun genert trykker præsidentens næve.

Agneta rækker professoren en beskyttet boks med planten, samt en datanøgle med sin egen beskedne forskning af den.

Han tager imod gaven som var det en kolbe med nitroglycerin, og med begge øjne fikseret mod de dyrebare ting, vender han sig, og når at gå to skridt, inden han stopper og ser tilbage på dem med et forlegent smil. »Undskyld… Det var virkelig udannet… Jeg håber I kan tilgive mig…«

»Alt forladt,« nikker præsidenten muntert. »De får formentlig travlt nu..?«

»Jo… Foreløbig tak for forarbejdet Fru Fisher… Hvis De vil undskylde mig… Vil De kikke ind senere Pogba..?«

»Ja, naturligvis,« svare overlægen med et lille høfligt nik.

Agneta giver Nicolas Pogba en datanøgle med E`sanos forældres genetiske opbygning, samt en der indeholder den psykologiske evaluering af hende.

Han nikker ordløst med stor respekt, mens han knap fjerner øjnene fra den fuldendte skabning fra planeten Tanquenog.

»Vi har sørget for en diskret bolig til jer,« fortæller Bertram Hegel, og ser på overlægen. »Men hvis De..?«

»Ja,« siger Nicolas Pogba, og vågner op til dåd. »Hvis I foreløbig vil følge med denne vej..?«

Den lille forøgede familie, følger efter den lille men prominente velkomstkomite ind ad en sidedør, og videre gennem det diskret gangsystem, der føre frem til Sunrise Emergency Medical Service, hvor yderligere nogle folk venter.

E`sano er først temmelig nervøs, men mor har allerede forberedt hende på, at de nok vil være meget nysgerrige, og hun finder hurtigt ud af, at de fremmede mænd og kvinder, med det underlige ens tøj, da også bare vil stille hende og familien en masse sære spørgsmål. Først skal hun bare stå stille mens den venlige mand i den lange hvide skjorte-ting, peger på hende med en besynderlig maskine-ting, og så kikker hende dybt i øjnene med en helt anden maskin-ting, mens han hele tiden fortæller at det slet ikke gør spor ondt. Så vil de gerne have hende til at kikke på nogle tegninger, som hun skal finde ligheder eller forskelligheder imellem, og så skal hun fortælle hvad hun kan se på en tavle med bogstaver i forskellige størrelser, lytte til sære hyletoner, mens hun peger i den retning som de kommer fra, og de er alle sammen meget begejstrede. Efter denne sære oplevelse, skal hun igen svare på underlige spørgsmål, om en masse besynderlige ting, og derefter skal hun lave nogle udregninger, som hun dog må have hjælp til, da hun ikke kender alle tegnenes betydninger. Heldigvis er hele hendes familie tilstede, så hun er slet ikke nervøs længere, og hun fornemmer også på de fremmede, at de ikke vil hende noget ondt. Nok er de underlige, men også meget søde, og så roser de hende hele tiden. De siger endda også, at hun taler så flot engelsk, at de slet ikke behøver oversætteren. Ham som Wiki kalder onkel York er der også, men selvom han ikke siger noget, så smiler han hver gang hun kikker på ham, og hun fornemmer også, at han er en slags høvding.

Da de er færdige, syntes hun bare det har været spændende, og sætter sig tæt ind til Wiki, mens onkel York taler kort med de fremmede med ens tøj, og kikker på den sære flade Pad-ting med tekst og billeder.

»Jamen det gik da fint,« siger Nicolas Pogba forsigtigt, og lægger en kærlig hånd på E`sanos ene arm, idet han ikke vil gøre den fremmede skabning mere nervøs end nødvendigt.

Hun smiler, og et øjeblik finder hendes øjne med stor interesse ned mod hans skridt.
Wiki fniser, og Agneta bliver en anelse blegere i ansigtet.

Nicolas fornemmer E`sanos varme udstråling som en fysisk kraft af kærlighed, der er lige så konkret og skattet, som et vindpust på en stille varm sommerdag. »Dit syn overgås vidst kun af York, men det er også kun fordi han snyder med sin synsprotese… Endvidere er din hørelse også helt fantastisk…«

»Uha… Så må vi passe på når vi hvisker i sengen,« spøger Mike lummert, og får sin kone til at rødme svagt.

»Det kommer så sandelig an på hvor højt i hvisker,« ler overlægen. »E`sano høre kun lidt bedre end gennemsnittet, men hendes frekvensområde ligger derimod mellem ti- og halvtreds tusinde hertz, mens dit og mit ligger et sted mellem tyve- og tyve tusinde… Hun er med andre ord i stand til at høre ultralyd…«

»Hold da helt op,« Mike ser beundrende på sin lysegrønne datter.

Nicolas Pogba rækker Agneta et lille blåt chartek i organisk plastik. »I kan læse alle dataene her… Jeg smutter ind på klinikken og gør kamrene klar, og hvis I har nogle spørgsmål, så ses vi lige om lidt…«

Overlægen forsvinder ind i rummet ved siden af, hvorpå de mange fremmede smiler og trykker E`sanos hånd inden de går, men onkel York og præsidenten bliver, og sætter sig over for dem.

»Jeg syntes du skal fortælle det nu,« smiler Agneta, og kikker på Wiki.

»Nu..?« Hun bliver pludselig nervøs, og det bliver ikke bedre af at selveste Præsident Bertram Hegel ser overrasket og afventende på hende.

»Øh… Jo…« Hun fumler ved sit armbånd, og filmen med indianertemplet på Tanquenog, springer frem som en holografisk mini gengivelse. Hun begynder nervøst den fremlæggelse hun har øvet på de sidste par dage, og opdager, at der slet ikke er spor at være nervøs over, for præsidenten er både sympatisk og glad for børn, selvom Wikis ret så svulmende forparti, og dårlig kamuflerede erektion, overgår alt man normalt vil betegne som børnestørrelse. Præsidenten lytter spændt mens Wiki fortæller hvad hun selv har konkluderet, nemlig at nogle fremmede fra en ukendt planet, må have samlet de to indianer op for flere generationer siden, og deres rumskib enten er styrtet ned, eller har måtte nødlande på Tanquenog, hvor den overlevende bortfører enten er stukket af, eller endt sit liv i den vilde jungle, mens de to indianer ikke bare blev en del af stammen, men også har dannet fundament for en del af deres nuværende sprog.

»Unge dame,« charmere præsidenten med anerkendelse i stemmen, som er hun selv et statsoverhoved der fortjener respekt og agtelse, og strejfer hendes gummi klædte ryg, i en venlig, nærmest familiær gestus.

»Du har kastet lys over et stort mysterium, og samtidig bekræftet, at vi valgte rigtigt, da vi bestemte os for at det netop skulle være dig vi tildelte missionen…«
York Houser betragter E`sano, der på en og samme tid er som en lille genert pige, og en der har svært ved at være i sig selv for glæde og stolthed.

E`sano møder hans blik, og kan forstå hvorfor Wiki så godt kan lide ham.

»Nu skal I snart få fred for mig,« smiler præsidenten, og rejser sig. »Hvis du kan finde en tid, vil jeg gerne have et lille møde med dig i morgen Wiki, så vi kan få din beretning igen, og føre den til protokols… Vil det passe dig i morgen eftermiddag..?«

»Øh, ja-jo-selvfølgelig,« svare hun så stolt at hun er ved at snuble i ordene.

Præsidenten henvender sig til York med et muntert glimt i øjet inden han går. »Åh Houser… Hvis De kan overtale vores lille heltinde, vil De så spørge om vi må få en kopi af den lille film..?«

»Naturligvis,« svare generalen med glimt i øjet, og venter til præsidenten er gået, hvorpå han atter smiler til E`sano. »Er du bekendt med hvad der skal ske…?«

»Jo,« nikker hun.

»Det bliver jo noget af en omvæltning, sammen med alt det andet nye du kommer til at opleve…« Han lægger sine hænder oven på hendes, og tænker at hans ligner et barns, i sammenligning med hendes enorme.

Hun ser varmt på ham. »Jeg er mere klar, end jeg har været hele mit liv…«

»Godt,« smiler han, og vender sig mod hendes menneske-forældre. »Nu skal de lige kikke på hendes scorer, men på trods af de små begyndervanskeligheder, tør jeg godt sige, at jeg sjældent har været så imponeret…«

Mike rynker panden, og Agneta taber underkæben.

York smiler, og ser E`sano direkte i øjnene. »Der var lidt problemer med de matematiske tegn, og nogle ord kendte du ikke, men ud over det, så klarede du dig bedre, end langt de fleste jeg har været med til at teste, og som gudfar til din søster, må jeg sige at jeg er lige ved at revne af stolthed…«

»Hvis der er fare for at du går i stykker, må du gerne skynde dig, at være ikke så stolt,« siger E`sano bekymret.

»Så galt går det nok ikke,« ler York.

»Det er bare en aforisme,« bryder Agneta ind. »Lige som det vi har talt om…«

»I siger altså mange underlige og sjove ting,« smiler E`sano bredt, men bliver så alvorlig undrende.
»Hvad er en gudfar..?«

»I gamle dage var det mest noget religiøst, men i dag er en gudfar eller gudmor, en som tager sig af barnet, hvis der sker noget med forældrene,« forklare Agneta.
E`sano kikker skræmt på hende.

»Der sker ikke noget med dine forældre,« beroliger York varmt. »Det er bare en dum gammel jordskik…«

»Jeg vil ikke være ked af at have dig som gudfar, selvom skikken er dum og gammel,« siger E`sano varmt.

»Du hørte hende,« klukker Agneta. »Vil du selv sørge for det bliver bragt i orden..?«

York ser pludselig ti år yngre ud. »Det skal ikke bare være mig en fornøjelse, men også en stor ære…«
E`sano fniser glad, og selvom hun stadig ikke helt forstår hvad hele denne test skal gøre godt for, mener hun dog, at det nok er for at se hvor meget hun ligner dem.

»Med hensyn til din psykiske profil, så har din mor gjort et fremragende arbejde, og sammenlignet med testen, er jeg sikker på at de vil komme frem til at du er velfungerende, og når man ser på den sparsomme tid, du har haft til at sætte dig ind i vores sprog og kultur, så må jeg sige, at du er både begavet og velformulerende… Du er ikke den store fysikker, men det skyldes nok mere manglende erfaring, end forståelse, for du er i stand til at løse komplicerede matematiske formler, blot med en smule assistance…«

Wiki kysser hende stolt på kinden, og Agneta klemmer hendes store senede hånd.

E`sano stråler, og et par glædeståre triller diskret ned ad kinderne. »Jeg vil gerne fortsætte med skoletimer…«

»Skoletimer..?« spørger han med let rynket pande.

»Ja, vi har terpet skole med hende et par timer om dagen,« forklare Agneta. »Jeg har fortalt, at det er meget almindeligt på jorden, men nogen gange kniber det… Jeg kan sagtens lære hende sprog, og biologi, men hun er jo meget lærenem, så vi må have hende tilmeldt fjernskolen, når vi har haft lidt ferie… Pigerne har jo begge været meget igennem…«

»Jamen det lyder da som en rigtig god ide,« siger York og smiler til den ivrige lysegrønne pige. »Men hvorfor vente… E`sano ligner en der gerne vil i gang, og hun kan da bare starte blidt ud med et par timer om dagen..?«

»Årh ja, mor,« plager E`sano, og lyder som en parodi på Wiki. »Det vil være helt imposant…«
De ler.

»O.K… Jeg bøjer mig,« sukker Agneta, der aner at lillesøster nok har svært ved at vente, og at hun selv således vil få mere tid til andet. »E`sano begynder så småt på fjernskolen, med nogle få timer i starten…«

E`sano giver sin mor et knus.

York vender blikket mod Wiki. »Jeg høre at du også har det fint..?«

»Ja,« smiler hun.

»Du ønsker stadig ikke andre ændringer..?«

»I kan lige prøve,« bryder Mike vagtsomt ind.

»Jeg er jo nød til at spørge… Det er ren procedure…« Han ser på Mike med overbærende tolerance. »Ja-ja,
det er jo altid muligt at fortryde, men når pigerne er så unge…«

Mike nikker enigt, og gør med en løftet hånd tegn til, at han ikke behøver at høre mere.
Sygeplejerske Sara Brumana træder ind i rummet fra det tilstødende lokale. »Hvis I er parate piger, så er der ingen grund til at vente mere…«

Hele familien følger efter sygeplejersken, og i det samme vender Nicolas Pogba sig fra display skærmen, ved en af de to klargjorte regenereringskammere, hvor har netop har tjekket de indlagte data fra E`sanos biologiske forældre en sidste gang.

»Så må i gerne klæde jer af og tage plads,« smiler han.

Sygeplejersken føler et erotisk gys, ved lyden af Wikis svirpende gummitøj, da hun krænger kjolen af. Hun ser stjålent mod den pur unge transseksuelles flotte stive pik, der tavst lokker med løfter om noget himmelsk, og bliver revet ud af sine små uartige fantasier, da Nicolas Pogba tager hende på bagdelen, som tegn på hun har gjort sig fortjent til afstraffelse, og glæder sig allerede til hvad han kan finde på.

Pigerne er kommet af tøjet, og York låner Wikis kommunikator, for at lager filmen med indianertemplet, sammen med de andre filer under fællesbetegnelsen: OPERATION WIKI.

»Har Wiki forklaret dig hvad der skal ske..?« smiler sygeplejersken, i den stramme hvide gummi uniform, mens hun kikker beundrende på den unge lysegrønne skabning.

»Jeg har allerede prøvet det,« svare E`sano. »Wiki og far og mor reddede min hale og fod…«

E`sano hopper op på briksen, og peger mens hun ler muntert, da hun ser der er lavet en udhulning i madrassen til halen.

Hun lægger sig ned på ryggen, og lægen tjekker de sidste tal, inden han aktivere maskinen.

»Så er det din tur,« smiler den venlige sygeplejerske. »Glæder du dig..?«

»Joh,« svare Wiki, og tager sig til sin ømme nakke, hvor myoserne flittigt er blevet holdt i skak af hendes mor. »Jeg anede ikke man fik så ondt i nakken af at have store bryster… Hvad med E`sano..?«

»Du er ikke sådan at køre om hjørner med,« smiler lægen. »Jeg kan berolige dig med, at Enogger har en lidt anderledes muskel- og knoglestruktur… Din søde veninde vil ikke få de samme ubehageligheder, som du har været plaget med…«

Wiki ser lettet ud, men griber så om sine store babser med eftertænksom alvorlig mine. »Ikke for meget, vel..?«

Lægen griner, og peger mod display skærmen, mens han drejer det ene grønlige billede af hende, så figuren viser sig i profil. »Hvad siger du..?«

»Jo…« Hun nikker genert.

»De er stadig en god del større end gennemsnittet, men ikke overdrevet… Jeg tror du vil blive glad for dem, og hvis ikke, er du selvfølgelig velkommen til at komme igen, men jeg vil dog ikke anbefale dig at få dem lavet større…«

»Tak,« smiler hun. »De ser imposant fine ud…«

»Godt… Hop du så bare trygt op min ven… Det tager ikke så lang tid med dig…«
Wiki ser kort på E`sano, og lægger sig til rette på den anden briks, hvor den søde blomsterduft trækker lyset ud af boksen, og hendes sidste vågne tanker, handler om hendes vidunderlige kæreste.

York, Mike og Agneta sidder på restaurant Juventas, og nyder en lækker Vitello Grigliato.

»Så er Patricks navn og køn ændret,« siger Agneta en smule lettet. »Skolen har åbenbart flere transkønnede…«

»Statistisk set er det vel ikke så underligt..?« York nipper til rødvinen, og sætter glasset fra sig på bordet.

»Næh,« smiler Agneta. »Det er bare nyt for mig… Vi har jo aldrig tidligere skulle tage stilling til den slags, men nu er både Wiki og E`sano tilmeldt fjernskolen…«

»Jeg må sige, at det virkelig er imponerende så flot E`sano allerede har lært at tale engelsk,« nikker York. »Og det danske går det også fint med…«

»Hun er som sagt meget lærenem, og vil det så meget, at vi ofte må huske hende på også at holde pause…« Agnetas stolthed er ikke til at stikke igennem.

»Det tror jeg gerne,« ler Houser, og slynger roligt rødvinen rundt i glasset. »Med den begavelse, bliver det spændende at se, hvad hun vil drive det til…«

Mike er på vagt, men Agneta smiler over hele ansigtet.

»Hun er sandelig en bemærkelsesværdig skabning…« York nipper til vinen, og tørre munden med en serviet.

»Skabning..?« Mike hæver stemmen, nu hvor han har fanget vennen i at udtrykke sig uheldigt. »Hendes navn er E`sano…«

»E`sano Fischer,« retter York tørt, mens han folder servietten, og stikker den ind under kanten af sin tallerken.

Mike og Agneta glor stumt, og York skubber en tekst-Pad over mod dem. »Jeg håber det er tilfredsstillende..?«

Mike rynker panden mens han læser, men kikker så overrasket op. »Det må jeg nok sige…«
Agneta læser også, og ser at det er den officielle adoption af E`sano, der således får deres efternavn.

»Tak York… Det var sødt af dig…«

»Det gik faktisk lettere at overtale komiteen end forventet… Måske er de alligevel ikke så stivnakkede…«

»Vi er dig meget taknemmelig…« Agneta sætter sin tommelfinger i scanneren, og Mike gør det samme, hvorefter de er blevet officielle værger for E`sano Fischer.

»Skål på det,« smiler York, og hæver glasset.
De skåler.

»Der bliver uundgåeligt en vis ståhej de næste par dage, og det bliver jo nok mest Wiki og E`sano der vil være i fokus, og vi slipper nok ikke for at lave en lille hyldestfest for dem…« begynder York, og skubber vinglasset ud fra tallerknen i en klokken tretten position. »Er I parate til det..?«

»Det skulle jeg da mene,« hævder Mike.

»Jeg vil selv følge pigerne, og sørge for det ikke bliver ubehageligt,« lover York.

»Tak,« siger Agneta og klemmer hans hånd. »Det sætter vi stor pris på.«

»Hvis I er interesseret, kan I låne min Spanske strandvilla bagefter, men I har måske allerede tilrettelagt ferien..?«

»Din strandvilla..?« Agneta ser fra York til sin mand, og derefter på York igen.

»Ja,« smiler han. »Den ligger som I ved helt ugeneret, så I kan være i fred for nysgerrige…«

»Det lyder skønt… Ikke også skat..? E`sano boede jo på stranden, så det er da en god ide..?«

Mike nikker enigt, og har heller ikke spor besvær med at forestille sig selv, tage en velfortjent blunder på stranden, eller i en magelig hængekøje.

»Takket være dit begyndende flotte arbejde, Agneta, har Griezmann nok allerede startet virosimulationscyklotronen,« begynder York, og følger vinglassets buede fod med spidsen af sin pegefinger. »Og med god hjælp fra Nicolas Pogba, vil vi snart have en færdigudviklet vaccine, så med jeres, og naturligvis E`sanos tilladelse, vil vi gerne opkalde den efter hende…«

»Efter E`sano..?« Agneta syntes det lyder logisk og rimeligt, men bliver alligevel rørt.

York nikker, og fortsætter roligt: »Vi vil gerne præsentere vaccinen officielt sammen med Wiki og E`sano ved hyldestfesten… Det kunne også være fint, hvis pigerne vil vinke til folket, og måske sige et ord eller to… Ikke nødvendigvis en tale, men bare et par ord… Folk vil helt sikkert gerne høre E`sano sige noget… Det er jo ikke hver dag vi møder ikke-jordiske, med så smukt og rent et væsen…«

»Du taler sgu for din syge moster,« ler Mike. »Men jeg kan ikke se der skulle være noget i vejen for det…«

»Så snart professor Griezmann og overlæge Pogba har knækket nøden, og pigerne har præsenteret den, kan I jo holde jeres ferie i fred og ro, til I brækker jer af kedsomhed…« York griner.

Både Mike og Agneta smiler.

Wiki træder ned fra briksen, og kan med det samme føle en markant forbedring.
Hendes bryster er stadig store, men ikke vulgære.
Nu er de bare flotte.

Hun skæver ned mod sit køn, og ser til sin store glæde, at der ikke bare er erektion, men også nøjagtig samme størrelse og svulstighed som for otte timer siden.

»Bare rolig,« ler sygeplejersken. »Det er kun brysterne der er blevet reduceret…«

»Det passer nu ikke helt,« bryder overlægen hurtigt ind. »Med hensyn til dit fysiske ydre, så har du vidst brugt din buttplug ret flittigt..?«

»Joh…« Hun smiler bekræftende, men uden den skyldiges byrde.

»Jeg rettet en smule op på din anus fleksibilitet, så du vil nok opleve, at den er blevet en del strammere…« Lægen drejer sin stol mod en skærm med et grønlige billede af hende, og forstørre et udsnit der viser hendes endetarmsåbning. »Pas på med at overbelaste den, og hold lidt igen med pluggen, og ikke for længe ad gangen… Giv musklen tid til at slappe af ind imellem…«

»Men en dejlig stor pik er O. K..?«

»Ja, så længe du ikke knepper hele dagen,« ler han og blinker kækt.

»Så må jeg bare bruge munden noget mere,« konstatere hun tørt. »For pik må jeg bare have…«

»Det skulle der ikke være spor i vejen for…« Han ler og drejer stolen tilbage mod hende. »Vi har fjernet de dybereliggende manipulerede erindringer, så du ikke længere vil opleve falsk hukommelse… Der vil dog stadig kunne dukker noget op til overfladen, og måske i dine drømme, men du vil kunne skelne fantasi fra virkelighed… Du vil opleve, at penis vil være i stand til at lægge sig, når du ikke er erotisk opstemt, men eftersom du jo ønsker at leve videre som Wiki, har jeg i samråd med dine forældre, ladet din sexlyst forbliver uændret… Du vil kort fortalt stadig være en meget liderlig tøs det meste af tiden…«

Hun fniser, smiler til overlægen og sygeplejersken i den hvide gummi uniform, hvorpå hun begynder at gå hen mod spejlet, men mærker benene blive usikre, og får straks en hjælpende arm af Sara Brumana.

»Er frøknen ellers tilfreds..?« spørger lægen, stadigt med et muntert glimt i øjet.

»Imposant meget,« smiler hun, og uddeler glade knus til dem begge. »Hvad med E`sano..?«

»Hun vågner først om cirka femten timer,« oplyser sygeplejersken, efter et hastigt kik på display skærmen.

»Husk på, at det jo er en lidt mere kompliceret affære med hende,« siger lægen. »Men hendes lille genetiske defekt vil blive udbedret, og vi vil, om jeg så må sige, opdatere hende, så alle proportioner kommer til at passe til en ung Enog pige på hendes alder… Desuden fjerner vi de grimme arvæv og knyster fra hendes tyktarm og anus åbning ved samme lejlighed, samt reparere de ødelagte nerver, og giver hende alle nødvendige vaccinationer, for at klare sig på jorden…«

»Hvad med hendes køn..?« spørger Wiki forlegent, og sætter sig på en briks, ved siden at sin lille bylt med gummitøj.

»Takket være det genetiske materiale, du var så klog at skaffe fra hendes oprindelige forældre, og især hendes mor, vil E`sano nu blive en smuk ung dame, med passende store bryster for en Enog, og en helt perfekt vagina,« siger han med en fagmands stolthed. »Du vil også kunne se en lille forandring ved hendes ansigt, da de svage begyndende maskuline træk er ændret, så hun vil vokse op som en smuk Enog-kvinde…«

»Tak… Mange tak…« Wiki bliver så rørt, at hun må rømme sig for at kunne fortsætte. »Det… Det er hvad hun ønsker sig aller mest…«

Hun stikker højre fod i en af de lange støvler, og hiver langsomt i den lille gyldne figur, der er udformet som en kvinde, og udgør vedhænget til lynlåsens bevægelig del, og med en svag knurren, lukker det kraftige røde gummi sig om hendes ben og lår.

Lægen betragter hende stumt, mens hun også iføre sig den anden støvle, og fortsætter så: »Ydermere har jeg også fikset et lille problem med hendes evne til reproduktion, der ikke helt var kompatibel med det menneskelige, og kunne give uforudsigelige komplikationer…«

»Reproduktion..?« tøver Wiki og lægger kjolen i skødet, mens hun med rynket pande, forsøger at komme på hvad ordet betyder.

»Ja… Jeg syntes det ville være synd, hvis hun ikke havde den mulighed en gang i fremtiden,« smiler han, og ser at Wiki stadig er forvirret. »E`sano og du vil kunne få børn… Men hvis jeg må give jer et råd, så vent nogle år, og nyd jeres ungdom…«

»Tak,« fniser Wiki og tørre et par tåre bort fra kinden, mens hun med en smule frygt forestiller sig selv med en lysegrøn baby, der både ligner E`sano og hende selv, og må erkende hun slet ikke er parat til at lege hverken mor, far, eller noget som helst derimellem.

»Det er godt at hun har dig,« smigrer sygeplejersken, og lægger armen om livet på hende.

»Jeg er også glad for at jeg har hende,« smiler Wiki med et forelsket suk, og glæder sig til at se kærestens reaktion. »Jeg kan næsten ikke vente til hun vågner…«

Wiki glæder sig også til at kneppe E`sano rigtigt, men det holder hun for sig selv.
Hun kikker ned på sin stadig stive pik, og den korte sammenfoldede gummikjole.

»Nej, det kan man se,« driller sygeplejersken, der mere har blikket rettet mod det flotte eksemplar af mandlig begejstring, end den røde kjole.

Wiki griner, og springer i kådhed op på stolen med ben-støtterne.

»Hvad nu..?« spørger den undrende overlæge. »Det har jeg da ikke bedt dig om…«

»Vil det sige, at du slet ikke har lyst til at kneppe mig..?« flirter hun frækt, og anbringer benene i bøjlerne, så han kan se hendes pik hungrende stjerne. »Jeg er jo stadig en meget liderlig tøs, og trænger imposant meget til pik…«

»Af en veluddannet overlæge, kan du godt være temmelig tungnem,« ler sygeplejersken, og griber om Wikis hårde pik. »Kan du virkelig modstå et så åbenlyst tilbud..?«

Han rømmer sig. »Det har jeg virkelig aldrig påstået… Jeg vil skam meget gerne kneppe dig….«
Wiki fniser, og vipper provokerende med underbenene.

»Skal vi lige se at få disse her afprøvet,« smiler sygeplejersken, og tager hendes venstre brystvorte i munden.

Wiki føler en skøn gysen, da den legende tunge spiller over vorten, og de bløde læber suger blidt.

Lægens manddom presser så hårdt med hans bukser, at det ser ud som om de kan revne hvert øjeblik, og da pikken bliver sluppet ud, er det som om den pludselig er blevet et selvstændig tænkende væsen, der helt af egen vilje, søger direkte mod hendes numsehul.

Hun sukker liderligt, da glansen kysser ringmusklen.
Hun stønner taknemmeligt, da han presser på, og trænger ind.
Hun klynker højt og uhæmmet, da han brutalt knepper hendes frække røv.

»Du skal altså komme i min mund,« når hun lige at stønne, inden sygeplejersken popper trykknapperne i sin gummiuniform, og sætter sig over skrævs, for at blive slikket.

Wiki føre tungen langt op i det fugtige mørke, og kvinden gnubber underlivet mod hendes ansigt.
Hun får sig anbragt, så Wiki kan tage sig af klitoris, og det er hun temmelig god til.

Numsehullet får også en grundig tur, men det er vidst mest fordi sygeplejersken vil drille hende, for det er fissen hun helst vil slikkes i.

Nicolas Pogba tænker på Wikis ønske, og kan rigtig godt lide tanken, om at se hende æde sin fede sperm.
Sygeplejersken griber om hendes bryster, og kniber hårdt i vorterne.

»Uååh,« stønner hun halvkvalt i den drivende fisse, hvorpå hendes flotte store pik hopper et par gange, og spytter lange tykke strenge af fed sperm, som sygeplejersken med et fast greb om pikken, styre lige op i ansigtet på sig selv, mens hun jamre liderligt, og brutalt gnubber sig mod Wikis udstrakte tunge, samtidigt med hun kommer i en heftig orgasme, der for en stor del havner i munden på Wiki.

»Væk,« stønner overlægen uden omsvøb. »Jeg kommer nu…«

Sygeplejersken hopper ned, og han når lige at trække sig ud, humpe op på stolen, og stikke pikken i gabet på hende.

Hun patter begærligt, og drikker den skydende fløde, mens hun vipper ubevidst med underbenene, og klynker lystent.

»Tak,« smiler hun glad, og hopper adræt ned fra stolen. »Tusind tak skal I have…«

»Selv tak,« nikker overlægen, mens han bringer sine klæder i orden. »Ja, du er stadig ikke i stand til at
sove på maven, men jeg håber det går trods alt…«

Hun ler. »Jeg sover alligevel altid på siden…«

Han smiler. »Jeg håber også at du og E`sano får tid til at kikke forbi, inden I rejser på ferie, for jeg er meget fascineret af hendes hale…«

»Hendes hale..?« Wiki ser overrasket på ham, mens hun begynder at trække i sin blanke gummikjole.

»Ja, det er jo ikke hver dag man møder en ung dame med hale, men bare rolig, der er ikke tale om eksperimenter, og under ingen omstændigheder noget der gør ondt… Jeg har nærstuderet alle hendes data, og scanningerne jeg tog af hende, men det er slet ikke det samme som at se den i funktion, om jeg så må sige… Jeg forstår hvis du er betænkelige, og foreslår at far eller mor kommer med, så de ikke tror noget forkert…«

Sygeplejersken behøver blot at stikke armene i sin uniform og knappe den, mens Wiki allerede er kommet i sin sparsomme beklædning, der stadig ikke helt formår at kamuflere et erigeret lem af hendes størrelse, men med pikken lige så skjult under gummiet, som en lænestol under et lagen, glæder hun sig ligefrem til turen over promenaden.

»Du kommer nok til at skifte en del ud i garderoben,« siger Agneta bag hende. »Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ser du meget bedre ud nu…«

»Mor..? Far..? « Wiki drejer omkring, og giver sine forældre et ømt knus. »Det er meget bedre… De er imposant flotte nu…«

»Ja, det må jeg sige,« nikker Mike. »Sikke dog en flot harmonisk barm…«

De har fået tildelt en luksuriøs, fireværelses VIP-lejlighed, med udsigt til jorden, men der er ingen grund til at pakke mere end det mest nødvendige ud.

Agneta går med Wiki tilbage til Domus, hvor de hjælpes med at rydde op i hendes tøj, da nogle af overdelene og toppene nu vil hænge lidt fortil, eller bare sidde forkert, grundet hendes let reducerede bryst mål.

Agneta er sikker på, at Yuko sagtens kan fikse problemet.

»Nej, se..!« Wiki har lagt sin kjole i bunken, med det der skal ændres en anelse, og peger nu ivrigt mod sin elastiske trusse.

»Hvad sker der..?« spørger Agneta forvirret.

Hun hiver trussen ned om lårene. »Den er slap… Min pik er slap mor…«
Agneta ler så tårerne triller.
»Den har været stiv siden vi tog afsted, og nu er den helt slap…« Wiki ser på sin mor, og kan heller ikke lade være med at le.

Agneta tænker flygtigt på Patrick, men indser at Wiki er så meget mere, der ikke blot er defineret i hendes ydre, og føler en berigelse i stedet for afsavn.

Fnisende begynder Wiki at fortælle, om den dejlige stund med lægen og sygeplejersken, uden at lægge skjul på, at det var hende selv der opfordrede til sex.

Agneta peger mod hendes pik, der nu står lige så stiv og hård som den har gjort under hele rejsen.

»Jeg håber ikke den bliver sådan, lige så længe som sidst,« sukker Wiki.
Agneta stiller sig bag hende, griber om pikken, og begynder at massere den.

Der går kun ganske få sekunder, inden den sprøjter ud over gulvet, og atter mindre end et minut, før den hænger halvslap i en nedadgående bue.

»Jeg tror ikke du skal være bekymret,« siger hendes mor, og kysser hende i nakken.

De tager det kasserede tøj med til Ti-Ti, og mens Agneta anbringer det på disken, tager den unge asiatiske indehavere imod Wiki med knus og stor glæde, som en veninde hun ikke har set i lang tid.

»Hvis du kommer for at søge arbejde, så er du ansat på stedet,« lover Yuko muntert.

»Ellers tak… Vi tager på en skøn lang ferie,« ler Wiki, der mærker glæden har bredt sig til pikken, og skønt de mest dominerende manipuleringer skulle være ændret til normal, føler hun stadig både liderligheden, og en umådelig stærk trang til at delagtiggøre alle andre i denne tilstand.

»Gik det godt..? Det som var så vigtigt..?« Yuko fornemmer straks, at den flotte transseksuelle pige er gladere og mere åben, end sidste gang hun var på besøg, og syntes bare endnu bedre om hende. Det er også tydeligt at Wiki ikke længere er genert over sin store stive pik, men tvært imod ret så stolt over den.

Hvis pigen ikke havde haft sin mor med, ville hun lukke butikken og tikke om at få lov til at blive kneppet.

»Det gik imposant godt,« smiler Wiki, der ved hun ikke skal røbe for meget endnu. »Men jeg har tabt mig en lille smugle fortil…«

Yuko smiler forlegent, og føler noget løbe ned ad det ene ben, som hverken er urin eller sved. »Lad os kikke på tøjet…«

Hun putter det som Wiki ikke længere kan bruge i sin tøj-maskine, så den kan genbruge materialet, og scanner hende for at opdatere de gamle data.

»Skal vi kikke på noget nyt, eller vil du gerne have de samme modeller..?«

»Bare de samme,« sukker Wiki. »De er imposant skønne…«

»Vi skal alligevel have en mere klædt på, så vi kommer nok igen senere,« siger Agneta.

»En mere..?« Yuko ser spørgende på Wikis mor, men da hun ikke får nogen nærmere forklaring, giver hun sin smarte Clo-X37 besked.

Wiki går ned i afdelingen med gummitøj, mens Agneta taler løssluppent med den charmerende unge ekspedient, der lægger kjolerne og toppene, med de nye lettere reducerede bryst mål sammen i bunker, efterhånden som de kommer ud af maskinen.

Yuko insistere på at hun ikke vil have noget for ulejligheden, og håber på endnu en tilfreds, fast kunde, der endnu hellere måtte være en ansat.

Det er en meget desorienteret E`sano der vågner op.
Hun ligger ikke længere i den underlige boks-ting, men på en sofa i et rum med billeder på væggene, og blomster i gennemsigtige krukke-ting på bordet.

»Godmorgen,« siger Agneta, der står på den anden side af bordet, sammen med Wiki og Mike.

Den rare mand, der vidst nok hedder Overlæge, står i døråbningen ind til klinikken, med hænderne dybt begravede i lommerne på den meget lange skjorte-ting, men kommer smilende nærmere, og sætter sig på en stol over for hende.

»Hvordan har du det..?« spørger han.

»Jeg tror det som jeg har hedder underligt,« siger hun med en charmerende dialekt af ubestemmelig herkomst, samt et skævt smil.

Hendes familie ler.

»Prøv om du kan rejse dig,« siger manden, og griber hendes hænder for at yde støtte.

E`sano får søvnen lidt på afstand, og mærker vægten af sine bryster, bag den tynde hvide housecoat.
Hun åbner dens flapper, kikker ned over det smukke bakkede landskab, og ser på sin elskede familie med slørede glade øjne.

»Kom med… Vi har et spejl lige her ovre,« siger manden, og hjælper hende nogle skridt fremad.

E`sano ser med beundring på den smukke unge velskabte Enog pige, og kan ikke tro det er hende selv.
Det er som om en mægtig troldmand, har velsignet hende med sine magiske kræfter mens hun sov.
Hendes ansigt er blevet mere feminint, og så har hun fået bryster, der er noget nær de kønneste hun nogen sinde har set, og hendes køn ser helt rigtig ud.

Ikke en dum lille tissemand, men en langt flottere fisse, end hun havde forestillet sig.
Var det ikke vagina den hed, når man skulle tale pænt?

Hun ved godt, at det ikke er dannet at røre ved sig selv, når fremmede ser det, men hun kan simpelthen ikke dy sig for at føle på den, og heldigvis er Overlæge meget forstående.

»Ja, du skal lige vænne dig til det,« smiler han. »Din mor har lovet at hjælpe dig tilrette… Der er jo et par nye ting at lære, nu du har fået det rigtige køn… Du vil også opleve en klar forbedring når du skal på toilet, for du var temmelig tilredt med arvæv efter en omfattende skade, men det er alt sammen fjernet, og du er så god som ny…«

E`sano slår grædende armene om dem alle på skift, og alle bliver grebet af situationen.
Agneta tørre diskret sine øjne, mens tårerne pibler frit ned ad Wikis kinder.

»Jeg tror sandelig at patienten er tilfreds,« smiler overlægen, der på trods af sin lange erfaring, og efterhånden hærdede sjæl, også har fået blanke øjne.

»Det er jo en ren hyle-koncert,« ler Mike, der dog heller ikke kan lægge skjul på, at han er blevet rørt.

»Tak… Tak,« siger E`sano, der stadig græder af glæde.

»Jeg har også en lille tilståelse,« begynder lægen. »Jeg har nævnt det for Wiki…«

»Ja,« smiler Agneta, og venter på at høre det som deres ældste datter allerede har fortalt dem.

»Jeg høre at I skal på ferie om et par dage,« begynder han.

»Jo, vi regner med at tage til jorden Fredag eftermiddag,« nikker Mike.

Lægen henvender sig til E`sano. »Jeg er meget fascineret af din hale… Hvis du har lyst, til at vise hvad du kan med den, så ville jeg bliver meget glad, men kun hvis du har lyst..?«

»Min hale..?« Hun glor forvirret på manden, idet hendes lange vedhæng er lige så naturlig for hende som arme og ben.

Overlægen stivner pludselig, og vender sig forbavset, da nogen der ikke burde være bag ham, prikker ham på ryggen.

Han ser at det er E`sano, der har sneget sin hale om bag ryggen af ham, og begynder at le.

De griner alle sammen.

»Ja, den var jeg da selv ude om,« klukker han. »Det er ikke for at være uhøflig, men hvis alle har det godt, vil jeg skynde mig over til professor Griezmann… I har jo pludselig skaffet os lidt ekstra arbejde, og jeg har lovet at hjælpe til… Han siger at virosimulationscyklotronen nok snart har et bud, men vil gerne have min hjælp og erfaring med nogle detaljer…«

»Virosimulationscyklotronen..?« E`sano ser undrende på manden med den ekstrem lange hvide skjorte-ting.

Hun har aldrig hørt et lignende ord, og syntes det lyder som en af de underlige stærke krydderi-ting, som Mike kan finde på at komme i maden, selvom hun nok kan regne ud at det må være noget helt andet.
Nicolas lægger en kærlig hånd på E`sanos ene skulder. »Det er en maskine, der analysere og hjælper os med at frembringe en vaccine…«

»Ligesom mad-maskine-tingen..?« E`sano nikker i forståelse, og et øjeblik finder hendes øjne automatisk ned mod hans skridt.

Wiki fniser, og Agneta bliver en anelse blegere i ansigtet.

»Ja… Noget i den retning,« smiler overlægen bredt, uden at fortælle det ikke er helt så ukompliceret.

»Hvis der bliver det mindste, skal I selvfølgelig kontakte mig med det samme, men ellers vil jeg gerne se jer begge to til et tjek i morgen, og så har jeg også lovet jeres mor, at vi tager en lille snak om prævention… Og såfremt du ikke har noget imod det E`sano, så kunne jeg som sagt også godt tænke mig, at kikke en smule nærmere på din flotte hale..?«

»Jeg vil gerne vise dig alle mine tricks…« E`sano blinker med sit ene øje.

Nicolas Pogba haster afsted, med sin åbenstående kittel flagrende efter sig som en superhelts kappe, og pigerne aftaler en tid med Sara Brumana til næste formiddag, hvorpå den lille familie går der fra i opløftet humør.

»Jeg skal bare så meget slikke din fisse i aften,« hvisker Wiki, og får den lykkelige E`sano til at klukke, samt for første gang i sit liv, at føle sig fugtig i kussen.

Så snart de er hjemme i lejligheden, sender Agneta Mike i byen, men det passer ham udmærket, for der er et par venner han gerne vil besøge.

»Som tingene er nu, er der noget vi bliver nød til at tale om,« forklare Agneta, der sidder i en magelig lænestol, over for sine piger.

Wiki kan fornemme at det er noget alvorligt, og føler sig ængstelig.

»Som I sikkert forstod, så har Nicolas Pogba lovet at fortælle om de præventionsmuligheder I har, og jeg ved at Wiki kender til det fra skolen, men jeg regner ikke med at du ved så meget om det, E`sano..?«

Den unge lysegrønne pige ved nok til at føle sig genert.
Besynderlig?
Hende der ellers finder sex så naturligt, føler sig pludselig genert?

»Jeg ved godt det kan være svært, når man elsker hinanden, men far og jeg stoler på jer, og ved at I ikke vil lade jer friste i nat…«

Pigerne fniser.

»Jeg lover at jeg kun vil bruge tungen,« forvisser Wiki, og spiller provokerende med den.
E`sano griner, og læner sig mod hende.

Wiki bliver snart tolv, og E`sano er lidt yngre, så ingen af dem føler sig parate til at få børn, og deres forældre endnu mindre til at blive bedsteforældre.

Da Mike kommer tilbage, har han et underfundigt smil om læberne. »Jeg løb lige på York… Han har inviteret os til middag i morgen aften…«

»Hvor hyggeligt,« siger Agneta.

»Hvordan kan man flytte middag til aften..?« spørger E`sano forvirret.

»Det er også et fjollet udtryk,« ler Agneta. »Men det betyder bare, at vi er inviteret til at spise aftensmad…«

Mike retter ryggen, og stiller sig i en højtidelig positur. »For øvrigt så var han i sit gavmilde hjørne, så det er mig en stor fornøjelse, at fjerne en hver tvivl om, at vi mænd skulle være ligeglade med hvordan i piger klæder jer… Hvis vi går ad bagvejen, vil den unge kvinde der ejer Ti-Ti, med Yorks velsignelse, tage imod E`sano om en time, og sørge for hun bliver klædt behørigt på, uden det kommer til at koste os spor…«

»Og det har I fundet på, helt af jer selv..?« griner Agneta.

»Jo… Ja… Med lidt hjælp, men i de store træk, og med stor anstrengelse…« Han kniber øjnene tæt sammen og brummer, mens han ryster voldsomt på hoved, som om det er lige ved at eksplodere, og resten af familien ler.

Yuko er hastigt blevet sat ind i situationen af General Houser, og er temmelig nervøs, men da hun erfare, at E`sano blot er en sød ung pige, med lidt anderledes kropsbygning, og tilfældigvis er lysegrøn og har en hale, samt ligner en der er havnet i Slaraffenland, smitter entusiasmen af på hende også.

Det er læder der er E`sanos foretrukne, og ud over nogle sorte modeller, finder Yuko også rødlige kjoler og dragter, der fremhæver pigens purpur farvede øjne.

»Engang var det huder fra dyr, men nu er læder kunstig fremstillet, og med samme egenskaber og udseende,« fortæller Yuko, og fremviser et lækkert sæt pikant sort læderundertøj.

Ingen behøver at spørge om det falder i E`sanos smag, og Yuko kan tilføje sættet til den hastigt voksende bunke. Imellem alt undertøjet, er der en hel del i silke, og nogle enkelte i gummi. Hun følger med Wiki der selvfølgelig skal ned i afdelingen med gummitøj, og her finder hun et par lækre kjoler, som også ryger i bunken.

Wiki er begejstret over at finde nogle gummi shorts der kan åbnes hele vejen rundt, og vælger både en gul og en rød udgave.

»Nu har jeg nok til lang tid,« mener E`sano, hvis glæde smitter dem alle.

»Den smule..? Der er da plads til meget mere,« insistere Mike, vel vidende at det er Yorks konto for såvel officielle, som uofficielle udgifter, der betaler hele gildet.

»Hvis jeg skal have mere, hvad så med nogen øre-hænge-ting..?« spørger hun med et beskedent blik der er umuligt at stå for.

»Øre-hænge-øh..?« Mike glor forvirret, og er den sidste der forstår hvad hun mener.

»Man kan ikke få øreringe her,« smiler Wiki. »Men vi kan gå over til Rosa bagefter… Ikke også far..?«

»Øreringe..? Jo, selvfølgelig… Du skal så afgjort have nogle imposant lækre øre-hænge-ting…«

Pigerne ler, og fortsætter jagten på lækkert tøj.

Det smarte er, at alle trusserne der kommer ud af den fantastiske tøj-maskine-ting, alle har et praktisk hul til halen, ud over de trusser hvor hun også har ønsket huller ud for fisse og numsehul.

Yuko blinker med sit ene øje, uden at sige noget.
E`sano kysser hende spontant på kinden.

»Uha,« udbryder den søde asiatiske ekspedient med et bredt smil. »Er der ellers andet jeg kan hjælpe dig med søde ven..?«

»Ja, se dig endelig omkring,« siger Mike. »Husk det er onkel der betaler…«

Wiki griber resolut kærestens hånd, og slæber hende rundt i butikken, mens hun loggende overtaler hende, til langt mere end hendes alt for beskedne væsen tillader.

Selv nogle pikante natkjoler bliver tilføjet, og Wiki benytter lejligheden til af få et par stykker til sig selv også, for hun har aldrig ejet en natkjole, men kan sagtens forestille sig, hvor lækre de må være at sove i.

E`sano får øje på noget besynderligt.
I en afdeling er der nogle hylder, med noget der hedder holo-porn.
Man kan simpelthen købe og kikke på nogen der kaldes pornomodeller, og de skammer sig ikke spor over at kneppe og slikke kønsorganer, men ud fra hvad Wiki forklare, forstår hun at disse hologrammer så til gengæld bliver købt af folk, som åbenbart skammer sig så meget, at de køber og kikker på dem i hemmelighed.

Mennesker er godt nok underlige.

E`sano har fået så meget tøj, at Yuko straks tilbyder at bringe det, og den benovede grønne pige, vil så gerne slikke den søde unge kvindes fisse-ting som tak, men af hensyn til det som mor kalder etik, undlader hun dog at komme med tilbuddet.

Så går turen forbi Salon Beauty, hvor Rosa tager imod dem med åbne arme og en smule undren, og hvis ikke York havde været forbi, og i korte træk fortalt om familien Fishers lille forøgelse, ville hun nok have set en hel del mere undrende ud.

»Huller i ørerne..? Jamen den fikser mor her da i en ruf, og undskyld hvis jeg er lidt konfus, men jeg er netop blevet farmor…«

De ønsker alle den konfuse kvinde tillykke, og E`sano må have en kort forklaring på, hvad titlen farmor indebære.

Hullerne bliver lavet, og hun får nogle smukke vedhæng i guld, med farveskiftende små kugler.

De har knap nok været hjemme en time, før Yuko ankommer med sin lille transportvogn, og haster skyndsomt videre, da hun er med til at arrangere et stort modeshow på rumstationen.

E`sano er meget begejstrede for den søde tøj-ting kvinde, men når desværre ikke at demonstrere, hvordan man viser sin taknemmelighed hvor hun kommer fra.

Wiki har ikke tid til at prøve tøj, da hun har en aftale med selveste præsidenten. Hun vil gerne gøre et godt indtryk, og er lige ved at vælge en af de splinter nye super smarte shorts, men beslutter sig alligevel for at gemme dem, til hun skal vise sig for de mange folk på rumstationen sammen med E`sano, da hun endnu ikke har bestemt sig for om det skal være de røde eller de gule. Bare tanken om at stille sig frem foran et menneskehav, får hende til at sitre af nervøsitet. I stedet bliver det en grå-sort gummidragt med lange ærmer og ben, som er speciel udformet til hendes krop. Det ser næsten ud som om hun er blevet dyppet i tyndt flydende gummi, så hver enkelte kropsdel træder frem, uden en eneste synlig fold i dragten, og da den kun mangler hænder, fødder og hoved, kan man tydeligt se alle detaljer i hendes erigerede lem. De fremtrædende åre i pik skaftet, den svulmende glans, og hendes spændte nosser, syntes blot dækket af et lag glinsende maling, og det samme gør hendes velformede bryster med deres struttende stive brystvorter. Hun betragter sig selv i et spejl, og på trods af både hun og E`sano syntes dragten er imposant lækker, så mener hun den sagtens kan piftes en anelse op, med en kort lyserød åbenstående jakke, der har mørkerøde kontrastfarver i pyntekanterne, samt lange lyserøde støvler, og en nederdel der hænger elegant ned over numsen bagtil, mens den er helt åben fortil, som perfekt ramme om hendes flotte stive pik. Far og mor er en smule bekymrede, over hun vil gå så provokerende klædt, men da pikken jo ikke er nøgen, er det jo ikke ligefrem forbudt.

Præsident Bertram Hegel er omgivet af seks betroede medarbejder, hvis køn er ligelig repræsenteret, og på trods af hans diskrete advarsler, glor de alle indtaget på gummi pigens provokerende outfit. Selv kvinderne kan ikke lade være med at sende hende lange blikke, der har en tendens til at dvæle ved det tykke atten centimeter lange erigerede køn. Præsidenten forbereder hende på, at der nok vil blive en del ståhej i den nærmeste fremtid, idet hun jo pludselig er blevet en lille berømthed, men at meget af opmærksomheden jo nok vil gå til E`sano. Det passer Wiki udmærket, og da hun allerede har opdaget hvor søde og rare præsidenten og hans folk er, trækker hun vejret dybt, og begynder sin godt forberedte beretning om Cheyenne indianerne, men uddyber også med sine egne generelle observationer, og om mødet med Enoggerne. De har mange spørgsmål, som hun for langt størstedelen kan besvare med uddybende forklaringer.

Da de ikke har flere, samt hun ikke føler sig det mindste hæmmet af den slags filter, der begrænser ytringer om sin seksualitet, fortæller hun også åbent om sine fremtidsdrømme, hvor hun gerne ser sig selv som berømt transseksuel holo-porn model, og mens flere af tilhørende stadig sidder med fjogede smil og røde kinder, slutter hun af med at beskrive de grønne væsners store flotte pikke, deres helt vidunderlige sperm, hvor liderlig hun hele tiden var, og for øvrig altid er, og den specielle afskedsceremoni, hvor de pulede hende i munden og røven på skift, og hun slikkede fisse på næsten samtlige hunner i stammen. Hun afrunder hele sin fremlæggelse med lige at nævne, hvor umådelig glad for pik hun er blevet, og at hun vil savne smagen af Enog-sperm, selvom menneskesperm da heller ikke er så dårlig. Præsidenten more sig, og siger at hendes lyse sind har gjort hans dag meget bedre, hvorpå han takker hende med ønsket om en god lang ferie. Mødet er hævet, men grundet alt for synlige lokale stivheder, der har indfundet sig hos flere af de mandlige deltagere, vælger man at blive siddende ved bordet for at evaluere, mens man lige tager sig en kop kaffe mere.

Pigernes soveværelse, er lige så stort som deres forældres, og da de går til ro den aften, har E`sano ikke lyst til at tage sine flotte øreringe af, men må alligevel erkende, at de er upraktiske at sove med. De ligger i den store dobbeltseng, men ingen af dem har lyst til at sove, for selvom Wiki har lovet sin mor ikke at kneppe E`sano, så har hun også lovet kæresten noget.

Hun lader sin hånd glider over E`sanos nu meget feminine krop, og kæler for de flotte store bryster, hvis vorter straks vokser sig hårde og stive.

E`sano har så mange nye følelser i sin krop, at hun ikke kan ligge stille, men alligevel nyder hun at Wiki tager initiativet. Hendes kys er hede, og hendes kælende hænder så varme og blide.
Uden at have travlt med at få det dejlige overstået, finder Wiki langsomt ned mellem E`sanos ben, hvor hun først kysser hendes mave, så lår, så venusbjerg.

For hvert kys, går der en vidunderlig skælven gennem E`sano.
Safterne løber fra hendes perfekte nyskabte køn, og da Wikis smagsløg atter stifter bekendtskab med smagen af en ung Enog piges fisse, og kan glædes over den delikate sødme, ved hun med sikkerhed, at kærestens sperm aldrig vil blive et savn.

Det er som at slikke et overflødighedshorn, for jo mere saft hun lapper i sig, jo mere flyder den.
Lige noget der passer hendes søde tand.

Hvad er abrikospandekager mod E`sanos skønne fisse?
Wiki har ikke nok erfaring, til at bedømme sine evner som fisseslikker, og E`sano har aldrig haft nogen fisse at blive slikket i, før denne fantastiske aften, men det Wiki gør med sin tunge, føles langt bedre, end at få suttet sin dumme lille tissemand. Hun holder blidt om Wikis hoved, kæler for hendes bløde lange hår, og mærker det klimaks komme, som hun end ikke har hørt om.

»Uh-uh-uh-uuuuh‚« stønner hun, så højt at det må kunne høres helt nede på jorden.
Wiki kan mærke hvad der er ved at ske, og koncentrere sig om at slikke kilderen.
E`sano går i bro, så underkroppen løfter sig op i en bue, og halen hænger frit ned over madrassen, hvor dens langsomme ubevidste snoende mønstre, er blevet til vilde bugtende sving.

Wiki har nu perfekt adgang til hendes skedeåbning, og kan placere hænderne om hendes balder, mens hun
presser munden mod fissen, og spiller hastigt med tungen.

Et skrig begynder helt nede i maven på E`sano, og bevæger sig op i struben, for at ende som et skingert gråd-lignende vræl, der intet har med tristhed at gøre, og en skvulpende bølge af fissesaft, sprøjter fra hendes løftede underliv, for at fylde Wikis mund.

Hun når kun lige at synke det, før munden bliver fyldt på ny, og må drikke hastigt af kilden for at følge med, men har ikke mere travlt, end hun også levner rigeligt med tid, til at slikke og sutte på de bløde skamlæber, samt føre tungen mod strømmen, for at mærke og smage hendes varme dyb.

E`sano ryster i kramper, og hendes vedvarende gråd er blot udtryk for stor lykkefølelse.
Wiki lægger sig ind over hende, og kikker på hendes søde ansigt, med alt hvad der er muligt at give af sin varme og kærlighed.

E`sanos smil er flygtig, da hun dels ligner en der lige har gennemført et maratonløb, og dels prøver at fatte det dejlige som netop er overgået hende.

Der går nogle minutter, før hun får pusten igen, og på det tidspunkt er Wiki parat til at give hende den næste oplevelsesdebut. Hun har lyst til at kneppe E`sanos skønne fisse, men et løfte er et løfte, og desuden er hun så liderlig, at pikken sikkert vil gå, så snart hun føre den op i hendes skede.
I stedet kysser hun kærestens inderlår, og nærmer sig forsigtigt numsehullet.

E`sanos erindring om stor smerte og blod, sidder tydeligvis stadig dybt i hende.
Wiki overvejer om hun skal finde på en anden fremgangsmåde, da hun kysser stjernen, og mærker hvor spændte hendes muskler er.

E`sano glemmer et øjeblik sin uvilje, da hun pludselig føler Wikis bløde læber mod sin ringmuskel. Lige efter den store kriger tiltvang sig vej, var der i lang tid som en konstant ildebrand der nede, og selvom skaderne langsomt helede, var der noget der bare ikke fungerede mere. Nu kan hun ikke bare mærke den lette berøring fra Wikis mund, men det føles faktisk også…
Rart..?

Ja, det var faktisk rigtig dejligt.
Hun slapper lidt mere af, og mærker Wikis tunge følge ringmusklen i en pirrende cirkelbevægelse.
Rundt og rundt går den.
I takt med hun slapper af, bliver Wiki også mere dristig.
Hun placere tungen i midten, og presser den forsigtigt op.
Ikke mere end et par centimeter, for så lang er hendes tunge trods alt heller ikke, men nok til at E`sano finder ud af, at det ikke gør ondt.
Nu kan hun ikke bare slappe af, men ligefrem nyde det.

Wiki prøver nu med en finger.
Ganske stille og roligt selvfølgelig.
Den er helt oppe, og det er stadig dejligt.
Så bliver det til to fingre, og da det føles endnu skønnere, sætter Wiki sig helt tæt op bag hende, og gnider sit svulmende våde pikhoved mod hendes anus åbning.

E`sanos nervøsitet truer med at få overtaget og ødelægge øjeblikket, men indtil nu har der jo ikke været nogen smerte.

Wiki trykker nænsomt, og med et jag, smutter glansen inden for.

E`sano udstøder et højt rædselsfyldt gisp, da erindringen om det slemme der skete da hun var alt for lille og bange, et øjeblik er alt for tæt på, men som om en af de mange passerende stjerneskibe der fare forbi udenfor, har grebet smerten for at tage den med sig, gør det pludselig ikke spor ondt mere, og hun tvivler på at det faktisk har gjort det.

Desuden ved hun, at Wiki aldrig kunne finde på at gøre hende fortræd.
I hver eneste følsomme nerve, i og omkring numsehullet, kan hun føle pulsen dunke i sin stramme lukkemuskel, der er tvunget op i en gaben om Wikis pikhoved, men det er på ingen måder ubehageligt.

Hun mærker sin flotte nyskabte fisse drive af safter, så det ligefrem løber ned mellem lårene, men føler også noget løbe ned ad kinderne, og griber om sin kæreste, for at holde hende tæt ind til sig, som var hun bange for at hendes elskede skulle forsvinde.

Wiki bøjer sig ned og kysser hende, og ved godt at det er glædeståre.
Det er på ingen måder som den gang hun blev voldtaget. Det som nu hiver og flår i ringmusklen, er så udsøgt en intens fornøjelse, at hun slet ikke kan slappe af, men nu er det ikke et krampagtig værn mod en forventet smerte. Det er en insisterende lidenskab, der med oprigtig kærlighed, byder hende at følge med.
Et lokkende sødt tilbud, hun ikke kan nægte sig selv.

Pikken finder langsomt op, for at udfylde tarmen, mens hun overgiver sig totalt til Wiki.
Søde elskede Wiki.

Jo, det kan virkelig mærkes, for Wikis pik er stor og tyk, men det hun føler gør hende blot endnu mere liderlig.

Wiki bukker sig frem og kysser hende igen.
En lysegrøn og en lyserød tunge, danser og snor sig kærligt i fælles mundvand, mens Wiki nænsomt bevæger hofterne.

E`sano kan mærke samtlige punkter i endetarmen, som hun før forbandt med enten døde punkter eller høj smerte, nu er et festfyrværkeri af ubeskrivelig velvære.

Først nu forstår hun hvor dejlig anal sex kan være.
Wiki holder om hende, knuger sig ind imod hendes krop, og får udløsning.
Det er så skønt at mærke Wikis sperm fylde endetarmen. Alt hvad hun har oplevet med sin egen lille dumme pik, er total ligegyldig efter denne oplevelse, og et springvand af fissesaft, står op mod Wikis bare mave.

De vælter svedige om i hver sin sengehalvdel, ser på hinanden og fniser.
Længe ligger de bare der og mærker hinanden med fingerspidser, hænder, ånd og sjæl.
Wiki tager hendes hånd, og snart står de sammen under bruseren, hvor det lunkne vand skyller sved og anden kropsvæske bort.

De tager et par splinter nye natkjoler på, skifter det fugtige sengetøj, og falder i søvn med armene om hinanden.

»Nåh… I hyggede rigtignok i aftes,« Agneta blinker frækt og indforstået.

»Ja, men vi kneppede altså ikke rigtig,« påpeger Wiki.

»Jeg fik pik i numsen,« konkretisere E`sano med et forelsket og drømmende smil. »Det… Det var så vidunderligt…«

»Det kunne vi godt høre,« klukker Mike, der som sin kone, er ved at vende sig til pigernes frimodighed.

E`sano fniser. »Det er bare så, så imposant dejlig at få pik i numsen… Har du prøvet det far..?«

»Mig..? Gud bevares nej,« udbryder han forfærdet. »Ellers tak… Spis nu, i stedet for at sidde og falde i staver…«

Agneta sprutter af grin, og får også pigerne til at le.

E`sano har fået smag for te, og toast med marmelade, men syntes det er meget spændende også at smage noget af alt det andet. Hun prøver noget de kalder for blødkogte æg, og det smager næsten som noget, hun af og til var så heldig at finde på Tanquenog, og altid nød som et festmåltid.

På Tanquenog måtte hun spise det hun nu engang fandt, eller selv fangede, men her er der så ufattelig meget forskelligt at vælge mellem, og så kan man få det alt sammen fra en mad-maskine-ting.

Agneta og pigerne følges ad gennem de skjulte gange, og er hos Nicolas Pogba i god tid.

»Hej piger… Ja, vi er alene i dag… De fleste er travlt beskæftiget med vaccinen… En af mine kollegaer overtager klinikken til middag, men indtil da, har jeg lige tid til mine to ynglings patienter,« charmere han i et nærmest overstadig humør. »Hvor er jeg dog glad for at se jer… Hvordan går det..? Har nogen af jer oplevet smerter eller gener..?«

Pigerne fniser, og fortæller at de har det skønt, så han behøver slet ikke gøre anstrengelser for at få dem til at slappe af.

Efter en grundig undersøgelse, kaster han først et venligt blik mod Agneta, men vender sig så mod E`sano.

»Din mor siger at du er en meget beskeden ung dame, og selvom sandsynligheden for komplikationer er meget lille, og jeg allerede har bedt jeres forældre om at holde øje med dig og Wiki, så vil jeg lige minde jer om at kontakte mig med det samme, hvis I oplever den mindste ubehag, eller I føler noget er galt…«
Pigerne nikker ivrigt.

»Hans vagtsomme øjne ser skiftevis på Wiki og E`sano. »Uanset hvad, så vil jeg også gerne se jer begge to til et lille tjek om fjorten dage…«

Pigerne lover at være opmærksomme, og Agneta lover at sørge for at de vil møde op efter et par uger.
E`sano imponere ham med sin hale, ved både at åbne en skuffe, og løfte hans kontorstol. Han spørger pænt om lov til at føle på den, og finder ud af, at hun er stærkere i halen, end han er i sin arm. Så strækker hun halen så langt hun kan, ruller den helt sammen i en spiral, og vrider den i alle mulige retninger.

Han er ikke mindre end imponeret, og byder mor og døtre på noget der hedder varm chokolade, og boller med smør. Han fortæller at han fik det som barn hos sin gamle oldemor, og altid har forbundet det med noget godt og hyggeligt.

Det er en tanke som både Agneta og pigerne sagtens kan begribe.
Efter også at have fortalt om det hastigt fremskridende arbejde med Kotheza-vaccinen, der snart vil være klar til første test, henvender han sig til de unge, med sin sædvanlige teenage tale, og kan med både glimt i øjet, samt forståelig alvor, let og elegant spørge ind til deres sexliv.
Wiki fortæller helt ugenert, at de ikke har haft rigtig samleje.

Så fortæller lægen om hvad E`sano kan forvente første gang, men lover også, at hun ikke vil mærke meget, da han jo har stået for konstruktionen af hendes kvindelige organer, og dermed også hendes jomfruhinde, der nærmest bare er af symbolsk betydning. Så kommer han ind på forskellige præventionsmetoder, som han viser billeder af, men lægger dem hurtigt til side.

»Jeg vil foreslå Premodsid… Det er uden kendte bivirkninger, og gives til den kvindelig part ved injektion en gang månedlig…«

Agneta nikker bekræftende.

»Jeg må dog understrege, at jeg overordentlig gerne vil være E`sanos fødselslæge, hvis I ombestemmer jer…«

»Det er ikke spor morsomt,« siger Agneta, der alligevel ikke kan lade vær med at smile.

Wiki får røde kinder, og E`sano har hørt så mange ord, som hun først skal have sat på plads.
Så anbringer lægen en lille rund metalcylinder på E`sanos ene arm, og trykker på en knap.
Der kommer en høj hvislen, der får hende til at fare sammen i forskrækkelse.
Wiki griner.

»Det må du sørme undskylde,« siger han. »Jeg tænkte slet ikke på, at det er første gang du prøver sådan en… Du mærkede vel ikke noget..?«

»Nej… Bare forskrækket over lyden… Ligesom at få lavet huller i ørerne, men jeg har lige fået rene trusser på, nu jeg faktisk har nogen, så du må gerne advare mig næste gang,« smiler E`sano fornøjet.

De ler alle, og endnu en gang glædes Agneta, over sin elskede yngste datters muntre livssyn.

»Det er allerede overstået,« klukker lægen. »Og jeg kan se på dine data, at du stadig er både sund og rask, så det bliver ikke nødvendigt at plage dig mere…«

»Var det alt..?« spørger hun overrasket.

»Ja,« svare han muntert. »Havde du regnet med at det gjorde ondt..? Vi befinder os altså ikke i middelalderen… Du får en Injektor med hjem, der har Premodsid til et år, og på siden af den, kan du se hvornår du skal tage den…« Han viser hende et lille display hvor der står: 30. »Når der står inject, skal du bare sætte den mod armen og trykke på knappen… Forudsat du stadig ikke føler ubehag eller komplikationer, får du bare en tid til en årlig undersøgelse…«

Hun føler med en finger hvor metalrøret har været, men kan hverken mærke eller se noget. »I har mange gode ting her på jorden, men nogen gange glemmer I det vidst…«

»Du er ikke bare smuk, men også begavet,« roser han. »Hvis I bestemmer jer for at forøge familien, skal du bare stoppe med at tage Premodsid…«

Agneta afbryder ham. »Skal vi nu ikke vente et par år med at tage stilling til efterkommere..?«

»Det syntes jeg lyder fornuftigt,« medgiver lægen med latter i stemmen.

»Må vi så godt kneppe rigtigt nu..?« spørger E`sano spændt.

Agneta kikker lettere beklemt på lægen.
»Det skulle der ikke være noget i vejen for,« smiler han.

»Må vi godt sige tak, som Enoggerne plejer at gøre..?« spørger Wiki med et lille frækt grin.

»Må man pludselig godt det..?« E`sano spærre øjnene op i ekstatisk undren, mens hun ser skiftevis på sin mor og søster.

»Ikke normalt,« ler Agneta affejende, og rejser sig. »Men efter hvad Wiki har fortalt, om hvad hun så skamløst foretog sig i går, så skal jeg ikke blande mig i dette tilfælde… Hvis det er i orden med Nicolas Pogba, så er det også i orden med mig, men hvis I ikke har noget imod det, så går jeg over til far og onkel York imens, så kan I bare komme der over…«

»Det skal vi nok,« fniser Wiki.

»Jeg foretrækker altså at give hånd,« siger Agneta, der trykker lægens næve, trækker undskyldende på skuldrene og går.

Overlægen ser undrende på pigerne. »Hvordan siger en Enog så tak..?«

E`sano forstår at Overlæge er endnu en af den slags undtagelser, som menneskene er rigtig gode til at forvirre reglerne med.

Wiki blinker til hende, og sammen falder pigerne fnisende på knæ.

»Men hør,« udbryder han forbavset, men dog uden særlig insisterende protester, da Wiki med en hurtig bevægelse, har åbnet hans bukser, og hevet pikken ud.

E`sano tøver ikke spor, før hun giver sig til at slikke den.

»Jamen-du-godeste,« sukker han, og med sin kraftige erektion, kan han ikke ligefrem påstå ikke at have lyst.

Den spillende tunge føles fantastisk, og da Wiki giver sig til at slikke fra den anden side, er han i den syvende himmel.

Nosser, skaft og glans bliver sølende våde i slimet fra deres legende tunger, og de skiftes til at tage den i munden for at sutte.

»Åh-gud,« stønner han højt. »I pragtfulde piger…«

Wiki griber om pik skaftet, og styre det svulmende hoved ind i munden på E`sano, der patter ihærdigt løs, mens Wiki malker hastigt.

»Den… Den går på mig,« halvt råber, halvt stønner han.
Således forberedt, kan E`sano modtage hele ladningen, og drikke den mens hun sutter videre.

Fnisende og fjantende, kysser de to frække piger lægens kinder.

»Siger man virkelig tak sådan på Tanquenog..?« klukler han.

»Vidst kun hos Enog klanen, men der er det til gengæld helt almindeligt,« forklare Wiki, mens E`sano nikker ivrigt bekræftende.

»Hvordan siger de så glædelig jul..?« spørger han grinende.

»Hvad er glædelig jul..?« spørger E`sano undrende.

»Han laver bare sjov,« ler Wiki. »Jeg forklare det senere…«

I stedet beretter pigerne ivrigt om “nene”, og den store betydning denne særegne skik har for hele Enog klanen.

»Nu kan du blive kneppet rigtigt, uden at få børn af det,« hvisker Wiki, da de går derfra.

»Sammen skal vi slikke en masse pikke og fisser, og menneske mændene skal bruge vores numsehuller så meget de har lyst til, men kun du skal kneppe mig i fissen,« siger E`sano kærligt. »For du er min kæreste, og det er dig jeg vil giftes med, når vi en gang bliver gamle nok…«

»Jeg elsker dig,« sukker Wiki romantisk. »Jeg vil aldrig kneppe andre fisser end din…«

Med disse ædelmodige løfter, som kun unge højt forelskede kan love hinanden, går de hånd i hånd mod den lånte lejlighed, mens Wiki prøver at forklare hvad jul går ud på, og, hvad hun husker fra historietimerne omkring den middelalderlige lægekundskab.

Der dufter skønt af mad i Yorks lejlighed, og så snart de har hilst på hinanden, går E`sano ind i hans stue, på jagt efter en fortryllende lyd, hun aldrig har hørt før. Da de kommer ind til hende, står hun måbende og glor mod hans skjulte audio-transmitter.

»Kan du lide det..?« spørger York smilende.

»Det… Det er vidunderligt,« hvisker E`sano drømmende, og med sin rejste hale, bevægende sig yndefuldt svajende fra side til side i takt til musikken, som om hun er bange for at magien skal forsvinde.

»Det er Mozart,« forklare han. »Wolfgang Amadeus Mozart…«

»Ham vil jeg gerne møde,« siger hun ivrigt, da hun kun kender til musik fra Enog stammen, som slet ikke kan sammenlignes med denne, der lyder så sørgmodig og uendelig smuk på samme tid.

»Det tror jeg ikke, for han døde for langt over trehundrede år siden…«

»Han spiller godt, men hvordan kan han gøre det, når han er død..?« Hun rynker panden i dyb undren.

»Det er nu ikke ham der spiller… Han komponerede musikken så andre kunne spille den… Dette er Salzburg Symphony Orchestra… Vor tids bedste Mozart fortolkere…«

De må næsten hive E`sano væk fra lyd anlægget, men York der nu har fået en musik-fælle, fortæller gerne om de store komponister, og overføre genveje til hendes kommunikator, så hun selv kan gå på opdagelse.
Han opdager en indgående besked på sin egen kommunikator, der har stået på lydløs for ikke at forstyrre i det hyggelige og gode selskab.

»Jeg har fået en meddelelse fra Pogba… Det ser ud til at alle foreløbige simuleringer forløber perfekt, og vi kan regne med den første formelle vaccine test er klar senest Torsdag… Det vil sige at de første helbredte begynder at dukke op kort efter, og vi allerede kan præsentere pigerne Fredag middag… Er I klar til det..?« York smiler varmt til Wiki og E`sano.

De nikker ivrigt.

»Og du har ikke noget imod at lægge navn til vaccinen E`sano..?«

»Næh…« Hun ryster på hoved, uden helt at begribe hvorfor, eller hvad denne del af sagen handler om, men eftersom Wiki, far og mor er meget stolte af det, kan det ikke være helt skidt.

Onkel York forelægger også ønsket om at pigerne skal sige et par ord, når de skal præsenteres for medierne om fredagen, og mens Wiki bliver bleg i ansigtet, slår E`sano straks til, endskønt hun ikke er bekendt med taler, og tænker at hun hellere må finde ud af hvad det går ud på, så snart de kommer hjem.
York påstår han ikke har snydt med mad-maskine-tingen, og E`sano vælger at tro på, at han er en glimrende kok, hvilket resten af familien også bekræfter.

Han viser hende nogle billeder af sit feriested, der hvor de skal hen fredag aften, og hun glæder sig til at opleve Jordens strand og hav.

Wiki har ikke tænkt sig andet end at vinke, og måske sige hej, men E`sano studere nogle taler, og begynder at forstå hvad det hele går ud på.

Hun lytter til adskillige transmissioner, analysere hvorledes de interviewede formulere sig, og arbejder i smug, for hun har også fundet ud af, at mennesker godt kan lide at give hinanden små søde og positive overraskelser, så ingen må vide, at hun faktisk har tænkt sig at sige noget.
Ikke engang Wiki får spor at vide.
Bare ordet tale, ville sikkert også få hende til at besvime af rædsel.

Hun bilder både familien og de officielle instanser ind, at hun bare vil nøjes med at sige hej og mange tak, ligesom Wiki.

Far og mor syntes det er udmærket, og onkel York syntes det er lige kort nok, men eftersom det er pigernes første offentlige optræden, vil det nok række.
Folk vil jo bare se giraffen, som man siger.

Rebecca Westport må læse sit manus to gange, og tjekke det med redaktionen, inden hun forstår der ikke er tale om en dum spøg. Hun har kun været ansat som nyhedsoplæser på The Sunny News Channel omkring et halvt år, og den mindre bemidlede kollega Pepe, har før været morsom på hendes bekostning, så hun har lært at krydstjekke de mest mistænksomme nyheder.

Det er 07:55, Torsdag morgen, da hun erfare, at den er god nok, og fem minutter efter, går hun på med tydelig påvirket stemmeføring.

»Vi begynder med en nyhed af format… Trods ihærdig indsats fra verdens bedste forskere, er det hidtil ikke lykkes at frembringe en effektiv vaccine mod den dødelige Kothezavirus, der i løbet af ganske få uger udviklede sig til den mest resistente pandemi, der nogensinde har overgået menneskeheden, og på nuværende tidspunkt nærmer sig sit syvende år, med over 650 millioner liv på samvittigheden… Det viser sig nu, at en lille grubbe på fem, har været på en top hemmelig mission til galaksens fjerneste afkrog, og hjembragt en ung pige fra planeten Tango, der skulle være i stand til at helbrede med en blomst… Ja, det lyder unægtelig som en dårlig spøg, men vi forsøger i dette øjeblik at få den bekræftet, hos rette instanser…«

Mike ler så tårerne triller, men Agneta syntes ikke det er særlig morsomt.

Klokken 09:00, kan Rebecca Westport fortælle, at den planet der er tale om ikke er Tango, men Tantenut, og at pigen er lyserød.

York kommer næsten brasende ind ad døren kort efter. »Undskyld jeg forstyrre, men jeg formoder I har hørt nyhederne..?«

»Du kommer måske for at se til den lyserøde Tantenut..?« spørger Mike med et bredt smil.

»Meget morsom,« brummer York tørt. »Det er faktisk lige til at grine af, men for at stoppe det håbløse
vrøvl, ser vi os nødsaget til at gå ud med nyheden før beregnet…«

Pigerne sidder ved morgenbordet, hvor de ikke har kunne undgå at høre med, og de fniser højt, mens Agneta behersker sig til et smil.

»Måske ikke nogen dum ide,« nikker Mike enigt. »Jeg vil nødig opleve E`sano som en brun Tarantel…«

Wiki må forklare sin undrende kæreste om fugleedderkoppen, og med en gysen bruger hun hånden, samt sine kun fem fingere til at illustrere dens otte ben. E`sano fortæller der er masser af dem i junglen på Tanquenog, men de bare er tre gange større, og smager fantastisk efter at være blevet ristet over et bål. Wiki rynker på næsen, og er umådelig glad for hun aldrig blev budt på denne ret.

»Nåh, men først en god nyhed,« siger York ivrigt, efter at være blevet afbrudt af den lille zoologiske lektion. »Vaccinen blev klar allerede i nat, og de første forsøgspersoner har vist overordentlig positive tegn… Vi forventer at kunne erklære dem raske hvert øjeblik det skal være, og jeg venter blot på en positiv bekræftelse fra professoren eller Nicolas Pogba…«

»Det er ikke til at tro,« siger Agneta dybt rørt.

»Det er selvfølgelig dybt hemmelig, til vi har fået grønt lys,« fastslår York, der har svær ved at skjule sin begejstring.

»Grøn lys..?« E`sano ser spørgende på sin kæreste.

»Jeg forklare senere,« siger Wiki kort og rørstrømsk over den gode nyhed.

York henvender sig direkte til Mike og Agneta. »Vil I have noget imod, hvis E`sano stiller op til et meget kort interview..?«

»E`sano..?« spørger Mike undrende.

»Ja… I første omgang syntes jeg vi skal nøjes med hende, og så få ryddet op i de tåbelige rygter…«

»Du mener med Rebecca Westport..? Hende fra Sunny News..?« smiler Mike begejstret.

»Du behøver ikke at savle,« stikker Agneta.

»Savle..? Hvem, jeg..?« pruster Mike stødt. »Men, tror du det er klogt..?«

Mike kikker på sin nye datter, der prøver at huske hvad der menes med interview.

»Hvorfor ikke..? Jeg er sikker på hun klarer det fremragende… Til gengæld har jeg stillet det krav, at udover dette interview, vil begge piger være fredet til showet i morgen, og så må vi se hvad der sker når I går under jorden…«

»Ligger dit sommerhus under jorden..?« spørger E`sano undrende, idet hun ikke kan få denne beskrivelse til at harmonere med de flotte billeder hun allerede har set af det.

»Det betyder bare, at der ikke er nogen der kan finde os,« griner Wiki.

»Præcis,« smiler York. »Det vil dog være en god ide, hvis vi laver et støre interview med Westport, når I er faldet lidt til ro…«

Agneta nikker indforstået.

»Under jorden..?« mumler E`sano stille for sig selv, og uden helt at have forstået.
York vender sig mod hende. »Hvad siger du… Har du lyst til at snakke med Westport..?«

»Under eller over jorden..?« spørger hun tøvende nysgerrigt.

»Over,« siger York med smil i stemmen. »Bestemt over…«

E`sano laver en skuldertrækning, som hun har lært af Wiki. »Tja…«

»Jeg vil være med dig hele tiden, og stoppe det hele, hvis spørgsmålene bliver for nærgående… Det bliver ikke direkte, men en optagelse her på stationen, via et link til hende i studiet på jorden…«

»Over jorden på jorden,« smiler hun, og slikker hindbærmarmelade af sine fingre, uden at ane det fjerneste om hvad den rare onkel har snakket om. »Hvis mor og far syntes det er i orden, så vil jeg godt…«

»Glimrende… Så sætter jeg det hele i gang, og kontakter jer når jeg ved noget mere…«

Han løber næsten derfra, og er allerede begyndt at tale via sin kommunikator, inden han er ude ad døren, men kommer tilbage mindre end en halv time efter, bærende på en kuffert med et militær logo, som han sætter fra sig i entreen.

De skal ikke ret langt, for det lokale studie, med de få teknikere der er tilknyttet nyhedsformidlingen på rumstationen, befinder sig kun nogle få hundrede meter fra deres lejlighed.

»Du skal ikke sige, at I bor lige i nærheden, for så har I bare deres rend hele tiden,« siger onkel York roligt, og ser på E`sano, for at være sikker på at hun har forstået. »Jeg har tjekket og godkendt hendes spørgsmål, og de kan lige nå at gå dem igennem med dig inden optagelsen… Jeg tror ikke de når det til klokken ti, men de vil bringe det så hurtigt som muligt…«

»Jeg kan vise hvordan Enoggerne hilser på Tanquenog..?« foreslår hun ivrigt, uden at begribe meget af hans rodede forklaring.

»Det skal du for guds skyld ikke,« stønner han skræmt, og ser at hun sprutter af grin. »Der blev jeg vidst lige ti år ældre… Du må altså ikke lave sjov med mig nu…«

»Undskyld søde onkel,« fniser hun.

Han lægger armen om hende, og giver hende et kærligt klem, inden han føre hende ind ad døren, under et meter højt skilt med en forenklet blå tegning af jorden, samt teksten: Sunrise News.

En utålmodig journalist tjekker tiden, og viser hende stirrende sine tænder. »E`sano..?«

»Hvor sjovt,« siger hun muntert, og gætter på at hans fremviste tandsæt, må være en særlig slags måde at smile på. »Det hedder jeg også…«

»Øh,« han glor forvirret, og har tydeligvis ikke forventet en sådan bemærkning fra en ikke-jordisk skabning, men smiler endnu mere kunstigt end før, og som tegn på han ikke ligefrem er idiot, men blot ikke giver sig af med tant og fjas i arbejdstiden. »André… Øh, goddag E`sano… Sæt du dig bare der…«
Nogen må have tænkt på hende, for han peger på en træstol med lameller i ryggen, og god plads til halen.

»Du kan sidde her ud i teknikken,« siger manden til York.
General Houser kikker iskoldt på ham.

»Øh… Jamen-De-kan-også-bare-sætte-Dem-der…« Han peger nervøst på en stol skråt bag dem, og henvender sig igen til hovedpersonen. »Nu læser jeg lige spørgsmålene for dig… Du hedder altså E`sano, og bla-bla-bla… Fortæl os hvor du kommer fra..?«

»Jeg hedder ikke E`sano bla-bla-bla, men E`sano Fischer, og så kommer jeg fra en planet der hedder…« begynder hun.

»Du skal ikke svare…« afbryder han, og York må kvæle en latter.

»Hvis jeg ikke må sige noget, kan jeg altså ikke fortælle hvor jeg kommer fra,« siger hun forvirret.

Han glor undrende på den naive grønne skabning.

»E`sano er ikke bekendt med jeres interview teknik,« bryder York spruttende ind, og henvender sig til sit nye gudbarn. »Det er bare så du ikke skal bruge tid på at tænke over svarene…«

»Jeg skal da ikke tænke over hvor jeg kommer fra,« pointere hun med en skeptisk mine.

»Næh,« smiler York med hoved på skrå, og får journalisten til at virke ubegavet. »Lyt nu bare… Du får spørgsmålene nu… Så tænker du over hvad du vil sige, og når Rebecca Westport så stiller dem om lidt, så behøver du ikke tænke over hvad du vil svare…«

»De samme spørgsmål..?« E`sano kikker vantro på ham.

»Præcis,« siger journalisten.

»Så vil jeg tie stille nu, og nøjes med at svare næste gang,« siger hun undrende.

En lille tyk mand, med en sparsom krans af hår på sit ellers skallede hoved, samt en høj rangler fyr med en stormomblæst frisure, kommer vadende ind uden at banke på, og får et olmt blik fra journalisten.

»Skal I være her nu..?« spørger den lange.

»Det er vidst ideen med det hele,« kommenter York tørt, og blinker muntert til E`sano, der ikke kan lade være med at fnise.

Begge de nyankomne, er som journalisten blevet adviseret om, at gæsten ikke er af jordisk herkomst, men glor alligevel på E`sano, med en ambivalent følelse af frygt og forundring, og ligner selv nogen der burde opholde sig i et meget blødt rum, som man ikke kan komme ud fra ved egen hjælp.

»Bevares,« siger den lange endelig, og kikker sig omkring, hvorpå han begynder at montere de fire 3d-transmitter, der skal skabe det holografiske billede af hovedpersonen, mens han selv ser meget vigtig ud.
Journalisten fortsætter med at læse op, og E`sano holder sig demonstrativt for munden med begge hænder, for at illustrere, at hun ikke har tænkt sig at svare på noget som helst.

York holder også en hånd for munden, men det er af en anden grund.
Den lille tykke mand, begynder at tjekke vinklen på en skærm, med et underligt lysende billede af en kvinde, der bevæger munden uden der kommer lyd, og den ranglede ser meget koncentreret ud, mens han går rundt og tjekker alt muligt.

Journalisten er kun lige blevet færdig med spørgsmålene, da en vranten stresset kvinde, kommer hastende ind med en enorm beautyboks.

Rosa Henderson fra Salon Beauty, har været på besøg hos sin søn og svigerdatter på Mars, hvor hun rørt til tåre, har hold sit første barnebarn i sine hænder, og sidder i dette øjeblik i et skib der først når Sunrise om halvanden time, så man har måtte finde en anden sminkør, og det er blevet Adrianna Labuda, der har været tilknyttet det store modeshow siden mandag morgen, og er rasende over at blive forstyrret i sit vigtige arbejde.

Om det skyldes hendes heftige temperament, en forglemmelse, eller et samsurium af begge dele, så har ingen sat hende nærmere ind i situationen.

En så kaldt hasteopgave?
Som om den kunne være vigtigere end årets største modeshow.
En preteen ved navn Essanur et-eller-andet.
Formodentlig en popstjerne, og var der noget hun hadede, så var det unge tendentiøse popstjerner, deres nedladende syn på alt og alle, og især deres grænseløse infantile uvidenhed.

Skumlende og surmulende løber hun til elevatoren, og bliver nærmest trukket afsted af to primitive militærmænd, der endda har den frækhed, at gøre hende opmærksom på, at hun er sent på den.

Hun placere sit udstyr på bordet, vender sig mod kunden, og udstøder et halvkvalt forskrækket vræl, hvorpå hun taber næse, mund, samt det meste af hjernen på gulvet.

Den lille tykke mand, der ikke har det godt med høje pludselige lyde, skubber i befippelse til stativet med den lysende skærm, der drejer rundt, skure mod bordkanten, og får en dyb ridse.

»For-hede-hude-helvede-da-også,« siger han, og når lige at stoppe den vokale autopilot, før han også får sagt: “Præmenstruelle hystade”.

Som en angrende kriminel der håber på benådning, og med skamfuld rødmen brændende i sit runde ansigt, kikker han undskyldende mod gæsterne.

»Men… Men… Men,« stammer Adrianna mekanisk, uden at værdige den uheldige teknikker et blik. »Du er jo grøn…«

»Jeg beklager,« smiler E`sano. »Klokken ni i morges var jeg lyserød…«
York må endnu en gang kvæle en latter.

»Lyserød..?« Adrianna glor skræmt fra kunden, til sminken i sin boks, og tilbage på kunden igen. »Sig mig, er det en dårlig spøg, eller hvad..?«

E`sano indser, at denne jordbo måske ikke har udviklet sin humoristiske sans på lige fod med sine artsfælder, og tænker om en af disse smarte regenererings-maskin-ting, ville kunne udbedre dette handikap.

Mens hun lader tankerne flyve, lader hun ubevidst sin hale sno sig ind mellem sig selv og den handikappede jord-kvinde, der på trods af den minimale sandsynlighed for at observere slanger på rumstation Sunrise, alligevel identificere den som en sådan, og sætter i et endnu højere, og langt skingre skrig end før.

Den lille tykke mand, der stadig ikke har fået det meget bedre med de høje pludselige lyde, men til gengæld, og på trods af den cirka ti centimeter lange ridse, har det helt fint med skærmens indstilling, drejer rundt i dyb rædsel, mister balancen og vælter skærmen på gulvet, lige inden han sætter sig på den med hele sin overvægt, så billedet forsvinder med et knasende “Puf”.

»Vi kan godt aflyse, hvis ingen af jer magter opgaven,« ler York, der normalt ikke bryder sig om at se håbløse amatører, fejle som selvbestaltede professionelle, men da han i forvejen ikke har særlig stor fidus til nyhedsbrancen, der efter hans mening bliver styret af, om end ikke idioter, så i hvert tilfælde heller ikke af genier, så ligger denne opvisning faktisk lige på kanten mellem det morsomme og det absurde.

De magiske ord om ikke at magte opgaven, sætter gang i Adriannas ære og stolthed, og mens den overvægtige teknikker bliver hjulpet på benene, og sammen med sin kollega, hastigt får opsat en reserve monitor, får Adrianna rodet sit grej igennem, hvorpå hun kikker med stor skepsis på den sære lysegrønne.

»Øh… Hvornår skifter du farve igen..?« spørger damen bekymret for karakteren af sit vigtige fag, der jo vil blive bedømt af adskillige millioner kritiske mennesker.

»Det er sandelig svært at sige,« svare E`sano alvorligt. »Men jeg regner med at blive gul med store blå prikker omkring Tirsdag…«

York klukker, mens Adrianna, der har meget svær ved at forstå der skulle være noget at le over, giver E`sano et let strejf med en pudderkvast, der ikke er helt så let at styre med rystende hænder. Derefter vælger hun ikke at lægge en decideret makeup, da et pludselig farveskift hos klienten, vil kunne ødelægge et hvert seriøst arbejde.

Uden at E`sano fatter ret meget af, hvad det med pudret går ud på, udover at det er noget med at hendes lysegrønne hud ikke må give genskind i det skarpe projektørlys, smiler hun sødt til den bange dame, og føler sig vældig underholdt af den lille tykke mand. Selvom hun er meget fristet til at grine, så fornemmer hun at manden ikke er morsom med vilje, og nok ikke vil bryde sig om at man ler, for de blikke han sender damen, er ikke fyldt med varme og kærlighed.

Elsket eller ej, så har damen med det underlige mel, og den ubehagelige trang til at skrige højt og spontant, åbenbart meget travlt med at nå et eller andet vigtigt, for hun fare af sted, lige så hurtigt som hun var ankommet.

Ti minutter, lyder en kvindestemme fra vægen.

»Ja for helvede,« snerre den tykke, der ellers sjældent bruger bandeord, og allerede har overskredet en hel måneds forbrug. Han husker pludselig at der er andre til stede, hvorpå han brødbetynget ser beklagende på gæsterne. »Undskyld…«

»Alt forladt,« siger York, der sjældent har moret sig så meget.
Den lange mand giver en hjælpende hånd, og den tykke ånder tydelig lettet op, da kvinden uden lyd, endelig viser sig på skærmen.

»Jeg vidste ikke det var så sjovt at blive interviewet,« fniser E`sano.
På forunderlig vis, letter den trykkede stemning, for ingen af dem kan lade være med at grine.
En smule mere afslappet, fortsætter journalisten, mens han peger på skærm-kvinden. »Du skal bare se på Westport, og tale til hende som om hun er fysisk til stede…«

E`sano nikker, som tegn på hun forstår, uden at hun gør det helt.

Den tykke får et billede mere frem på skærmen, og på det ser det ud som om, hun sidder i samme rum, og lige over for den ikke tilstedeværende kvinde.

»Imposant,« siger hun imponeret og smiler til York.

Journalisten holder sin pegefinger op foran læberne, og E`sano mener den vender upraktisk, dersom han har tænkt sig at putte den i munden, selvom hun ikke begriber hvorfor.

Der er jo andet der er langt dejligere at putte i munden, men det har hun desværre lovet at lade være med at foreslå.

Manden har åbenbart ikke tænkt sig at sutte på fingeren, og det ville selvfølgelig også være noget underligt noget at gøre, men hvorfor så presse den mod læberne?

Det underlige er slet ikke forbi, for pludselig begynder han at tælle baglæns. »Fem… Fire… Tre… To…«
Hun skal lige til at spørge, om han ikke har glemt at sige: “Et”, da der kommer lyd på skærm-kvinden.

»Du hedder altså E`sano,« begynder Rebecca Westport på engelsk, og smiler til hende fra skærmen, mens lyden syntes at opstå et sted tæt på hendes øre. »Kan du fortælle os hvor du kommer fra..?«

E`sano lægger hurtigt forvirringen bag sig, og efterligner studieværtens engelske dialekt. »Manchester…«

»Manchester..?« gentager Westport forbløffet, der med et vemodigt stik af hjemve, straks genkender accenten, og mens hjernen tager et trip til hendes yndlings pub, og gamle minder, scroller hun desperat efter et eller andet, som hun må have overset blandt sine stikord.

York og de to fremmede mænd glor måbende på E`sano, og mens det ikke forbavser York, at hun stadig laver sjov, er han til gengæld overrasket over hendes perfekte Engelske klang.
Derimod tror teknikkerne et øjeblik, at nogen netop har lavet århundredes største practical jokes på dem.
At hele historien bare er en umådelig dårlig spøg.

»Undskyld…« E`sano smiler bredt og ler. »Jeg kommer fra en fjern planet som vi kalder for Tanquenog, og blandt de mange ting jeg allerede har lært om, og elsker hos menneskene, er jeres skønne humor…«

»Nåh sådan… Jeg forstår,« griner kvinden lidt for hysterisk.

»Jeg har aldrig været lyserød, men jeg vil gerne lære at danse tango…«

Kvinden smiler undskyldende. »Jeg beklager misforståelsen…«
»Nu skal jeg nok være artig,« lover hun og smiler igen.

»Øh… Tak… Øh…« Rebecca Westport rømmer sig. »Kan du fortælle os noget om denne mystiske helbredende blomst…«

»Jeg vil nærmere betegne den som en plante, der i udformning godt kan minde lidt om den i kender som Mesembryanthemum crystallinum…«

»Mesem-øh..?« Rebecca kikker ned i sine notater, som om hun forventer at finde en forklaring der.

»Ja… De fleste kalder den nok for Isplante, men dens udseende er også alt hvad de har til fældes… Jeg kan ikke fortælle jer hvad den hedder på Tanquenog, for der er aldrig nogen der har lært mig det, men jeg kan sige så meget, at dens blade har et purpur skær, og smager ganske forfærdelig, så man bør ikke putte den i maden, og spiser man den alligevel, ser man ting som man helst vil være fri for at se…«

Rebecca klukker. »Der er gået rygter om, at du er flygtet fra Tan… Tran… Øh… Tanquenog… Har det hold i virkeligheden..?«

»Hos Enog stammen på Tanquenog, er der en fælles betegnelse for transkønnede, og dem der er født med deformiteter, og den hedder udstødt, og det er en betegnelse der også bliver håndhævet i praksis… Jeg var så uheldig at være begge dele…«

»Transkønnet..?« studser Rebecca.
»Jeg er født som dreng, men har altid været pige,« forklare hun, og kikker efter onkel York, der med et smilende nik bekendtgør, at han er klar over at spørgsmålene har bevæget sig uden for fastlagte rammer, men syntes hun klare det rigtig godt, og ser det ikke nødvendigt at afbryde interviewet.

»Jeg tror de fleste ved hvad det indebære at være transkønnet, men jeg tror ikke vores ser er bekendt med, at du har skiftet køn… Var det noget der blev ordnet på Trans… Øh, på Tanquenog..?«

»Mit kendskab til hvad der er muligt uden for Enog stammen, hvor jeg har mine rødder, er meget begrænset, men det mest avancerede vores helbreder er i stand til, er at dulme en mavepine, og fjerne en splint fra halen… Tro mig… Du vil ikke bryde dig om at være syg hos Enog stammen…«

»Det vil jeg så være taknemmelig over, men passer det, at du måtte flygte..?«

»Ikke helt… Jeg blev derimod reddet… Wiki fandt mig, og med sin åbne og kærlige sjæl, vandt hun straks mit hjerte…«

»Wiki..?« Rebecca genkender navnet, da hun netop har fået til opgave at dække det hastigt opsatte show om fredagen, men har ikke haft tid til at nærlæse alle detaljer, og leder desperat i sine notater. »Hun er en af missionens forskere, ikke sandt..?«

»Wiki er min søster, og min heltinde…« E`sano er stolt over at være kærester med Wiki, og har lyst til at fortælle om hendes store vidunderlige pik, og hvor eminent hun er til at slikke fisse, men skønner, at det nok er bedst, ikke at nævne disse ellers så fremragende kvaliteter.

»Det kommer du vidst til at forklare nærmere…«

»Wiki og hendes forældre kom til Tanquenog efter planten, og i følge visse skikke i Enog stammen, måtte
Wiki stå for kontakten, og modtage planten… Jeg boede alene på stranden, og der fandt hun mig… Wiki og hendes forældre tilbød mig en plads i deres familie, og tog mig med til jorden… Jeg er så heldig, at kunne kalde Mike og Agneta for min far og mor, og så har jeg fået den sødeste storesøster…«

»Jeg tror vi er mange der er glade på dine vegne…«

»Tak Rebecca… Det er Wikis kærlige sjæl, der er skyld i at jeg kan sidde her i dag, men det er også takket være hende, at der meget snart foreligger en vaccine mod Kothezavirus…«

»Vi sender en varm tak til søde Wiki, og kan næsten ikke tro det er rigtigt,« smiler studieværten rørt.
»Kan du fortælle os noget om denne vaccine..?«

»Det eneste jeg kan fortælle, er hvad jeg allerede har sagt, nemlig at planten den udvindes fra, ikke bør bruges til madlavning…« Hun kaster et blik på onkel York, der nikker opmuntrende, og hvisker noget i hendes ene øre. »Jeg må dog gerne fortælle, at vaccinen meget snart vil være klar, og straks derefter vil blive uddelt på alle støre hospitaler… Efterfølgende vil denne uddeling hastigt brede sig til de forskellige kolonier og uddelingssteder…«

»Det lyder som et mirakel… Vi er mange der glæder os til at hylle jer i morgen, men hvad er dine planer for fremtiden..?«

E`sano har svært ved pludselig at reflektere over sin egen fremtid, og må tænke sig lidt om inden hun fortsætter. »Jeg vil gå i skole, så jeg kan lære en masse nye ting, og det er jeg lykkelig og glad for nu at have mulighed for, men I har også mange underlige skikke og sære ting i foretager jer, og det er ikke let at forstå det alt sammen…«

»Ja, vi kan nok syntes lidt underlige for andre,« ler Rebecca.

»Men hver dag lær jeg en masse, og forstår det meget bedre, og så glædes jeg over jeres imødekommenhed og varme hjerter… Jeg kan næsten ikke vente, med også at komme ned og opleve jeres smukke planet…«

»Jeg er sikker på at vi er rigtig mange, som ser frem til at kunne forlade karantæneområderne, og leve lige så frit som før virusudbruddet… Vi er rigtig glade for at du er her, og ønsker dig al mulig hel og lykke… Lige en sidste ting her på falderebet… Vil det være uhøfligt at spørge til din hale..?«

»Min hale..? Du vil gerne se om det er rigtigt..?« E`sano fniser, og uden at ane hvad det er, prøver hun diskret om hun kan få øje på et faldereb.

»Må vi..?« Rebecca fniser også, og føler sig pludselig som en pige på otte, der lige har fået en ny bedste veninde.

Den elegante pige springer op fra stolen, og vender sig i profil, og mens hun storsmilende viser fredstegn med sine lange tynde fingre, snor hun sin hale i et stort lysegrønt hjerte.

Rebecca griner højt. »Tusind tak…. Nu vil jeg ikke holde på dig mere… Jeg ønsker dig og din familie hel og lykke frem over, til vi ses igen…«

E`sano når lige at vinke, og så forsvinder damen fra skærmen.

»Det klarede du storartet,« roser André, der nu smiler oprigtigt, uden blot at vise sit højpolerede tyggeredskab.

Han trykker hendes hænder, og nikker begejstret til både generalen, og den lysegrønne pige, med den hjertevarme udstråling.

»Jeg må give fyren ret,« nikker York varmt da de bliver alene. »Du overrasker mig gang på gang E`sano…«
Hun fniser, og på trods af sit fremmede udseende, kan York Houser kun se en lidt genert og beskeden jordisk pige, hvis intellekt ligger en del højere end gennemsnittet.

Han giver hende et familiært knus. »Du er lige ankommet til jorden, og så håndtere du Rebecca Westport som en professionel…«

»Jeg forstår ikke hvorfor hun kun ville snakke med mig,« siger E`sano. »Det er jo Wiki, der sammen med far og mor, er skyld i at planten kom til jorden…«

»Årh, hun ville såmænd gerne snakke med både Wiki og jeres forældre, men vi er bare en smule påholdende med for mange oplysninger, til der kommer positive resultater på vaccinen… Jeg er dog sikker på at de ikke vil blive glemt…«

»Det forstår jeg godt onkel, men jeg er jo bare mig… Jeg ved kun at planten gør mig underlig i hoved… Det er da ikke min skyld at den kan hjælpe jer…«

»Du er både sød og beskeden, men en ting du skal lære om os mennesker er, at vi er rigtig gode til at brygge historier sammen om det vi ikke forstår, eller hvis der mangler nogle fakta i det vi allerede ved, og det værste er, at vi også bilder os selv ind, at den opfattelse vi dermed har skabt, også er den rigtige… Husk på at folk aldrig har set nogen fra Tanquenog, og efter de rygter der allerede løber, mente jeg det var bedst at de så hvor pragtfuld du er…«

Hun fniser genert.

York lægger en hånd på hendes ene skulder. »Nu hvor jeg har fået den store ære at blive din gudfar, vil jeg ikke have at nogen tror du er en lyserød Tantenut, og da slet ikke en brun tarantel…«

»Du er altså min ynglings onkel…« Hun kysser ham på kinden. »Må jeg godt sutte din pik..?«

»Øh…« Med et tvivler han på om hun laver sjov, eller det er Enoggens medfødte levemåde, der pludselig dominere hende.

»Jeg ved godt at man ikke gør sådan på jorden, men Wiki har fortalt, at du har kneppet hende i numsen, og hun også har suttet på din pik…«

»Har hun det..?« Han ser forfærdet på hende. Hvis det hele var gået efter planen, ville der ikke være nogen Wiki, men en Patrick der intet erindrede om turen, og nu er han pludselig havnet i en temmelig prekær situation.

»Hun siger det var dejligt… Jeg kan også godt lide at blive kneppet i numsen… Det er næsten lige så dejligt som at sutte og spise fra en pik…«

»Virkelig..?«

E`sano smiler og lægger begge hænder for munden, som tegn på det er en hemmelighed.

»Jeg… Jeg tror ikke,« hakker han. »Jeg har faktisk noget andet du må få… En lille gave… Den er i kufferten jeg havde med…«

»Du er meget sød, og jeg er meget spændt… Men også meget glad for pik…«

»Hvordan gik det..?« spørger Agneta ivrigt, allerede inden E`sano og York er nået inden for døren.

»Godt selvfølgelig,« roser York stolt, og klemmer forsigtigt sit nye gudbarns ene skulder. »Jeg tvivlede ikke et øjeblik på hendes evner… Hun gjorde det virkelig rigtig flot…«
York bukker sig for at åbne den lidt skrammede kuffert, og rækker E`sano en besynderlig sort læderkasse med buede former.

Hun må have hjælp til at åbne de blanke hægter, og stirre så mystificeret på kassens besynderlige indhold.

»Du skal ikke føle dig forpligtet på nogen måder, og måske er det bare en skør ide jeg har fået,« siger York, der for en gang skyld lyder usikker. »Det er en violin… Jeg tænkte, at du med dine evner, måske kan få noget ud af den… Den har tilhørt min bedstefar, og er gået i arv, men min musikalitet begrænser sig til passiv lytning… Jeg har jo ikke børn, og Wiki interessere sig ikke for klassisk musik… Din far siger, at hvis nogen i familien kan få noget ud af den, så er han sikker på at det er dig…«
Mike bekræfter med en ivrig nikken.

Hun falder onkel York om halsen. »Det er en meget smuk og stor gave… Må jeg så godt sutte din pik nu..?«

»Den er god med dig…« Han rømmer sig og stryger hendes ene kind. »Det har været en lang dag, og jeg har stadig et par møder der skal…«

York afbrydes af dørklokken, og da Mike åbner står sygeplejersken Sara Brumana udenfor med en lille taske.

»Så kan I godt finde champagnen frem, og ønske hinanden tillykke,« siger hun med et smil der fylder hele ansigtet, og træder ind i den lille lejlighed. »De to første patienter er snart klar til at blive udskrevet, og de to næste er lige på trapperne…«

E`sano skal lige til at spørge, men bliver stoppet af Wiki. »Jeg forklare det senere…«

York kikker på sin kommunikator, og kan se at den samme meddelelse netop er indløbet fra hans gode ven Nicolas Pogba. »Så bliver det altså i morgen piger… Er I klar til at vise jer for verden..?«

»Øh..?« udbryder Wiki nervøst, og synker en gang.

»Selvfølgelig er vi det…« E`sano lægger armene om hende og ler.

Der opstår et spontant gruppekram, og selvom E`sano stadig er lettere forvirret, over at den glade kvinde snakkede om trapper, så begriber hun godt hvorfor glæden er så stor.
Sara Brumana giver dem alle en vaccine med sin injektor, og glemmer ikke den utålmodige York Houser, der pludselig har fået travlt.

»Tak Brumana… Jeg må løbe,« siger han, og E`sano når lige at kysse ham på kinden, inden han haster afsted mod administrationsbygningen.

Sygeplejersken har også fået travlt, og skynder sig videre i samme retning som generalen.
E`sano har bestemt sig for, ikke at plage sin søde onkel med det hun så brandende har lyst til, og må så se at få læst noget mere om menneskets besynderlige adfærd. I det mindste er det jo godt, at far og Wiki er så gavmilde med deres dejlige pikke.

Så lyder Rebecca Westports ivrige stemme fra stuen, og får familien til at styrte ind til view skærmen, hvor interviewet bliver sendt globalt.

Far, mor og Wiki er stolte af E`sano, der dog er mere interesseret i det spændende instrument, hun netop har fået af onkel York, end i at se sig selv på en lysende skærm.

Efter nummeret med halen, og til lyden af Rebeccas latter, skiftes der over til liveudsendelse, hvor Rebecca også sidder og ler.

»Med denne imponerende og smukke gestus, samt belært af E`sano, for vi må endelig ikke glemme Wiki, der er fredet til fredagsshowet, som vil blive bragt direkte fra rumstation Sunrise, hvor vi…« Hun afbryder sig selv for at læse en meddelelse, og ser så begejstret op. »I et kommuniké fra professor Andrè Griezmann, der er den ledende forsker ved Sunrise Epidemiology Center, forlyder det i netop dette øjeblik, at den lovede vaccine mod Kothezavirus, har vist sig at være en succes… Overlæge Nicolas Pogba, fra Sunrise Emergency Medical Service, har i disse sekunder udtalt til nyhederne, at for første gang i verdenshistorien, er det lykkes at helbrede fire personer, der har opholdt sig i karantæne på rumstation Sunrise, og at alle, helt som forventet, stadig er en smule afkræftede, men ved godt mod… Vaccinen bliver netop nu uddelt på sygehuse og karantæneområder over alt på jorden… Vi stiller straks om til International Science Hospital i New Romania, hvor det strømmer ind med hilsner til de mange, der efter lang tids isolation, nu for første gang siden de blev konstateret smittet, kan bevæge sig frit udenfor, og være sammen med familie og venner som fuldstændig helbredte…«

Familien følger stumt interviewene med pårørende, der snart kan se deres kære.

»Nåh… Hvad siger du til violinen,« lokker Mike med en vis skepsis, da nyheden begynder at køre i ring, og klippet med E`sano bliver vist igen.

»Den er meget flot… I må vise mig hvor jeg kan lære at spille…«

»Der er masser af fjernskoler, ligesom med alle mulige andre fag,« fortæller Agneta.

»Nu skal jeg vise dig hvordan man gør,« siger Wiki ivrigt, og trækker af sted med hende.
Der er mange musikskoler hvor man underviser i alle mulige instrumenter, og et rigeligt udvalg af violin lærer, men lige i øjeblikket, har E`sano dog mest lyst til at sutte pik, og den altid liderlige Wiki, har selvfølgelig intet imod at stille sig til rådighed, dersom hun altså til gengæld må slikke fisse, og således ender de midt på gulvet i tæt omfavnelse, og med ansigterne begravet mellem hinandens ben. Wiki kommer først, og med kun et lille øjebliks forsinkelse, får også E`sano orgasme. I godmodighed mundhugges de stadig om hvis safter der smager bedst, og er lige så rørende enige om, at de hver især har fået den bedste lækkerbisken.

York kommer tilbage omkring halvanden time efter.
»Alle er vilde med dig E`sano,« siger han, og holder om sit lysegrønne gudbarn.

Hun fniser glad.

»Efter interviewet med Westport, er vi blevet kimet ned af journalister der alle vil have en del af kagen…«

»Den kage må smage rigtig godt, men hvorfor kan de ikke få en hver..?« spørger E`sano forundret, mens hun forsøger at forstå hvad det vil sige at blive kimet ned, for så vidt hun husker, har kime noget med klokker at gøre.

»Det betyder bare at de er meget interesseret i også at komme til at snakke med dig,« forklare Agneta, mens E`sano får brikkerne til at falde nogenlunde på plads.

»Vi har allerede offentliggjort jeres lille optræden i morgen piger… Det bliver på promenadedækket, så flest mulig kan se jer… Det vil stadig være fint, hvis I har mod på at sige et par ord… Der er dog kommet et ønske om, at I begge efterfølgende vil besøge International Science Hospital på jorden, og der vil nok vrimle med journalister og medier, men så har jeg også insisteret på at I alle sammen får ro et stykke tid… Imidlertid er der en lille gruppe her på stationen, der meget gerne vil hilse på jer…«

»Her..?« Mike rynker panden. »Hvem..?«

»SEMS,« siger York, mens han finder sin mini-pad frem fra inderlommen af sin jakke.

»Sems..?« gentager E`sano med nysgerrig undren.

»Sunrise Emergency Medical Service,« forklare Wiki, og ser ivrigt afventende på deres allesammens
ynglings general.

»Vi har haft fire i karantæne… De var de første vi testede vaccinen på, og de blev erklæret raske og smittefrie i morges… Det var dem der blev nævnt i nyhederne…« York kaster et blik på Padden. »Anton Svenson, en svensk herre på seksoghalvtreds… Roberta Marchitelli, toogfyrre årig Italiensk kvinde… Gary Walker på femogtyve og Amerikaner, og den blot niårige Josephine Demann fra Tyskland… Alle raske nu og ved godt mod…«

Familien følges med York i spidsen, gennem de skjulte gange, og kommer frem til hospitalet, hvor både ansatte og indlagte kikker langt efter den specielle og allerede berømte pige, der bare smiler sødt til dem.

De tidligere patienter, er samlet i et mødelokale, og tager imod Wiki og E`sano, som var de et par frelsende engle.

Mike, Agneta og York, holder sig diskret i baggrunden, hvor de hver især er spændte på hvorledes pigerne vil takle mødet.

York studere dem med henblik på det mediedækkede opløb næste dag, og deres forældre er mere bekymrede for Wikis seksuelle adfærdsmønster, end for at E`sano skal tilbyder at sutte pik på nogen af dem, for hun lader til at have forstået det ikke er noget man tilbyder fremmede mennesker, og at hun kun ønsker at vise sin respekt til onkel York, fordi han alligevel ved det meste om hende.
Mens Wiki er lidt genert, er E`sano til gengæld så naturlig og ligetil i sin fremtoning, at ingen har grund til bekymring.

De bliver dog begge så rørt over modtagelsen, at de græder om kap med de helbredte.
Den lille pige holder E`sanos hånd med et fast greb, og alle i familien måber, da pigen fra den fremmede planet, pludselig begynder at tale tysk til hende.

Agneta og Mike udveksler spørgende blikke, som ingen af dem kan give svar på.
E`sano forstår dog ikke tilstrækkelig tysk, til at føre lange samtaler, og føler sig sikre ved at koble sin oversætter til, så den sender direkte videre til hendes trommehinder, uden at forstyrre andre.
E`sano spørger, hvor længe Josephine har været syg, og pigen svare, at hun har lagt på hospitalet i en hel lang måned.

E`sano fortæller hende, at hun er meget smuk, og man slet ikke kan se, at hun har lagt og feset den af så længe.

Pigen og de voksne ler højt, og Josephine syntes, at E`sano er noget nær det sødeste og smukkeste hun nogensinde har set.

De voksne taler alle engelsk, og udtrykker deres store glæde over at træffe både hende og Wiki.

E`sano siger, at hun ikke har gjort andet, end at komme fra samme sted, som den famøse plante, der ikke en gang kan spises, og derfor ikke har haft hendes interesse, før hun traf sin egen redningsfamilie, og forstod hvor vigtig den var for dem.

Wiki fortæller lige så beskedent, at det bare var en opgave som så mange andre, og at hun ikke har spekuleret meget over, hvor vigtig den faktisk var for livet på jorden.

Anton Svenson taler engelsk med tydelig svensk accent: »I er symboler, min kære unge venner… Er det måske ikke dig der skabte tilliden mellem Enog stammen og mennesket Wiki..? Og er det ikke dit portræt der pryder vaccinen E`sano..? Vi mennesker, har altid haft en tendens til at tilbede symboler… Religiøse ikoner, idoler, statsoverhoveder og så videre… I to vidunderlige piger er præcis lige så beskedne og søde som man siger I er… Jeg vil ikke ønske for jer, at I kun bliver symboler, og det er derfor jeg gerne ville hilse på jer… Nu hvor vi har set dig i nyhederne E`sano, og også truffet dig Wiki, og jeres søde familie her, er jeg fuld at fortrøstning om, at I nok skal klare jer…«

Manden nikker anerkendende mod de tre familiemedlemmer i baggrunden.
Wiki og E`sano føler sig rørte, og kysser ham på hver sin kind.
Den lille pige griner, da Anton ruller med øjnene som en forelsket teenager.

Wiki spørger hvad de har lavet, før de blev syge, og hvad deres planer nu er.

Den unge mand begynder med at fortælle, at han er musiker, og kollapsede midt under en koncert, men har ligget og fået en masse inspiration, som han nu agter at sætte i musik.

Han peger mod et instrument, der bestemt ikke ligner en violin, og E`sano fornemmer, at hans musik nok ikke er helt i samme kategori som Mozart, men hun nikker oprigtig interesseret, og siger at hun glæder sig til at høre hans værker.

Han mener at værker lyder lidt højtragende, men føler sig alligevel beæret.
Kvinden er skolelærer, og håber på at kunne fortsætte sit kald.
Det er både Wiki og E`sano sikre på at hun kan.

Anton Svenson agter at blive ved med at tegne som arkitekt, samt passe sine orkideer, der er hans store hobby og lidenskab.

Lille Josephine har allerede kysset og krammet sin far og mor, samt resten af hendes familie, og glæder sig nu mest til at være sammen med sine veninder, der alle har sendt tegninger og små gaver.

Anton nævner lidt henkastet, at han også ser frem til at få gang i fingrene, der er ved at blive lidt stive.

Det kan E`sano ikke se.

Han fortæller så, at han og Gary er en slags kollegaer.

Den unge mand spiller på noget der hedder en digitron guitar, og han har selv spillet violin i en kvartet, da han var ung.

E`sano fortæller begejstret om sin gave, og får med lethed overtalt Anton, til at give sig nogle lektioner, hvilket Wiki hævder sagtens kan foregå via et holografisk link.

Sammen med deres egen familie, og de fire skønne menneskers nærmeste, nyder pigerne et lækkert aftensmåltid på hospitalets regning, inden de vender hjem til den lånte lejlighed.

Internettet er ikke længere som i gamle dage, men eftersom det gradvis er blevet opdateret og udvidet, med mulighed for blandt andet holografiske transmissioner, er navnet stadig det samme. Til pigernes store overraskelse, vrimler det allerede med artikler og billeder af dem, og det er endda også kommet ud, at begge de charmerende piger før har været drenge, og mens den kønne E`sano nu er blevet den pige hun længe har drømt om, så er Wiki en smuk transseksuel. I andre mere underlødige artikler, står der også om deres erotiske udstråling, og at Wiki ser frem til at arbejde som pornomodel. Pigerne more sig, og Wiki viser et godt sted hvor man kan få violinlektioner, og takket være en holo-projektor, kan E`sano få første lektion kvit og frit. Hun har både store hænder og lange fingre, men de er tynde og smidige, så det er let for hende at placere dem på gribebrættet. Hun bevæger buen som den kvindelige lærer viser, men der er en markant forskel på lyden. Kvindens lyder liflig og melodiøs, mens E`sanos mest lyder som en knirkende dør.

Wiki sprutter af grin, og snart ler de begge.

Andet forsøg går bedre, og sammenlignet med de to forsøg, forstår E`sano at kompensere i den rigtige retning, og få en rimelig ren tone frem tredje gang.

Wiki ser imponeret ud.
Hun har prøvet onkels violin ved flere lejligheder, men aldrig kunne spille andet, end temaet fra det rustne dørhængsel.

Lærerinden spiller en skala, og E`sano efterligner den med kun små skønhedsfejl, hvorpå hun gentager proceduren nogle få gange, til Wiki i hvert tilfælde ikke er i stand til at kunne høre forskel på elev og lærer.

»Er der noget du ikke kan..?« spørger Wiki beundrede.

»Sperme,« siger hun med et forsigtigt smil. »Det er slut med E`sano sperm…«

»Til gengæld smager din fissesaft mindst lige så dejlig, og der er spermfyldte mænd nok til os begge to,« griner Wiki.

»Men jeg kan slet ikke give dig pik… Kommer du ikke til at savne det..? Selvom den ikke var særlig stor..?«

»Ikke spor‚« flirter Wiki frækt. »Du er jo imposant dygtig med din flotte hale…«

E`sano lægger grinende violinen fra sig. »Og så er der heldigvis masser af dejlige pikke vi sammen kan sutte, og få i numsen…«

»Nemlig,« smiler Wiki bredt. »Vi er faktisk imposant heldige os to…«

»Jeg spurgte onkel York om jeg måtte sutte hans pik, men så gav han mig violinen i stedet for,« klukker E`sano. »For bare et par uger siden, ville jeg være blevet ked af det, og troet det var min skyld han ikke vil give mig lov…«

»Onkel York er imposant sød, men han er også meget gammeldags… Han kneppede mig i numsen før jeg mødte dig, ved du nok, men det var vidst mest en slags test… Jeg er sikker på vi får lov, når han vænner sig til os…« Wiki ler højt og kysser hende. »Jeg glemmer aldrig første gang jeg så dig på stranden…«

»Det gør jeg heller ikke,« sukker E`sano, og mere behøver ingen af dem sige.

De klæder hinanden helt af uden hastværk, mens de kysser og kæler, og betragter de smukke nøgne kroppes individuelle forskelligheder, med glødende dybfølt kærlighed.

Wiki har for det meste en mere eller mindre rejsning, men nu er den maksimal, og hendes begær for kæresten er endnu støre.

De smukke feminine former, har gjort E`sano mere selvsikker, og Wiki har flere gange set hende betragte sig selv i et af spejlene, hvilket ikke var noget hun gjorde før kønsændringen.

De glider ned på deres madras, og i sød forventning, lægger E`sano sig på ryggen med spredte ben. Hun har ikke brug for at blive varmet op, for hendes fisse er allerede sejlende våd, men Wiki begynder alligevel med at kysse hendes erigerede brystvorter.

Det sætter for alvor gang i hendes indre elskovskilde, der flyder stødt og roligt.
Deres læber mødes som lette flyvende insekter på en eng fuld af blomster, og mundvand blandes i en sød cocktail af noget der smager som mere.

E`sano kærtegner Wikis ryg, bryster, balder, og stikker en af sine lange fingre op i hendes numse.
Wiki rejser sig op på albuerne og beskuer sin lysegrønne skønhed, inde hun maler hendes hals, med tungen som pensel og mundvandet som maling. Et næsten usynligt abstrakt kunstværk der bliver større, og strækker sig ned over maven.

E`sano sukker henført, og skælver ekstatisk, da hun mærke Wikis hoved mellem sine lår, og hun ved det ophidser dem begge lige meget. Den tunge hun kender så godt, har nået det sted hun lige er begyndt at kende, og hun kan høre Wiki drikke fra det ustoppelige udspring, men før orgasmen når at gribe hende, fortsætter Wiki ned over mellemkødet, og begynder at kredse med tungen rundt langs ringmusklen, inden hun lader den trænge op i tarmen.

Ikke langt, men bare så det kan mærkes, og det føles dejligt.
Wiki giver sig god tid.

Fissesafterne bliver til en flod, så Wiki er nød til at fjerne tungen fra numsehullet, og lappe de lækre safter i sig, inden de flyder ud på madrassen og går spildte. Hun finder alle de gode steder, lige fra kilderen til dem der befinder sig i og omkring både fisse og endetarm.

Det er Wikis læber mod E`sanos ringmuskel og skamlæber.
De sukker og stønner, som var det en konkurrence i ordløse lydtilkendegivelser.
E`sanos orgasme har længe befundet sig lige under kulminationspunktet, og som en drikkefontæne der pludselig bliver tændt, fylder hun nu Wikis mund.

Wiki klamre sig til hendes underliv, og nægter at slippe sit lysegrønne drikkested, før hun har nedsvælget alt den lækre søde saft.

E`sano hiver forpustet efter vejret, og først da hun er helt færdig med at komme, slipper Wiki taget og ser liderligt på kæresten, mens hun langsomt bevæger sig op ad.

Wiki kysser hende med åben mund.
Driller hende med sin spændte slimede glans.
Gnider den mod hendes svulmende klitoris, men stopper pludselig og ser på hende. »Du er jo jomfru…«

»Ja,« svare E`sano stille, og stikker utålmodigt en hånd ned mellem dem, og styre pikken på plads.

»Jeg skal nok være forsigtig,« lover Wiki, og føre med stor beherskelse sit lem indenfor.

»Uuh,« udbryder E`sano forbavset, da hun mærker et lille stik, men så er det allerede overstået.
Wiki fortsætter, og bliver liggende med hele sin store tykke pik helt oppe i hende.
Den passer perfekt i hendes skede.

Hun udstøder et langtrukken suk, da Wiki stille og roligt trækker sig tilbage, for atter at glider op.
Langsomt begynder Wiki at bevæge underlivet, og som en symbiose af helstøbt begær, svømmer de sammen i sjæl og ånd.

E`sano føre sin hale op mellem Wikis lår, og stemmer spidsen af den mod hendes numsehul.

Wiki vender det vide ud ad øjnene, og brummer en sød ukompliceret melodistrofe, mens hun klamre sig til sin elskede.

E`sanos lange fingre spreder Wikis balder, og hun presser halespidsen indenfor.
Stykke for stykke, og bugtende i tarmen som en levende ål.

Wiki trækker vejret i hastige stød, og tømmer sig i hendes skede.
Hun må sunde sig, og uden at pikken taber sin begejstring, begynder hun at kneppe hende igen.
E`sano får sin næste orgasme, og kommer ubevidst til at bore sine lange negle ind i ryggen på Wiki, der jamre højt, og hvis ikke E`sano havde pulet hende med sin hale, ville det sikkert have gjort ondt.
I stedet forstærker smerten fra neglene totaloplevelsen, og får dem begge til at komme endnu en gang, og nu er det endda på samme tid.

Udmattede og svedige, ligger de længe side om side, mens de bare ser forelskede og lykkelige på hinanden.

Klokken 08:11 Fredag, får E`sano en buttplug i morgengave af Wiki, hvorefter de spiser morgenmad.
E`sano får både toast, røræg og en smule bacon, samt friskpresset kold appelsinjuice.
Herligt.

Derefter går de i bad sammen, og på grund af Wikis nervøsitet, samt en anelse travlhed, formår de faktisk at blive færdig uden hverken at sutte eller kneppe.

Klokken 09:02, står de nøgen og betragter tøjet de hver især har valgt til dagen.

»Du ser altså imposant fræk ud i gummi,« siger Wiki med en kæk opmuntring.

E`sano overvejer valget af den sorte skindkjole hun har fundet frem.

»Ingen trusse… Vel..?« lokker Wiki fnisende, mens hun arbejder sin store tykke plug op i numsen.

»Hvis du syntes,« nikker E`sano bifaldende. »Men pluggen i numsen..?«

»Bestemt din plug i numsen,« nikker Wiki med et frækt blink i øjnene, og gisper højt da hendes egen smutter på plads.

E`sano ler, og er så liderlig, at hun med største fornøjelse følger opfordringen, og stemmer den anale morgengave på plads, med et tilsvarende højt gisp.

En flygtig erindring om smerte, viger for den søde dunken fra ringmusklens udspiling.
Pigerne hviner af latter.

»Skal du have det der på..?« spørger Agneta, med en blandet følelse af bekymring og erotisk fascination, idet hun kommer ind på værelset, for at se hvor langt pigerne er kommet, og får øje på Wikis lille gule bunke gummitøj.

»Ja mor,« siger Wiki ivrigt. »Imposant lækkert… Ikke..?«

»Jo, bevares,« smiler Agneta.

Pigerne vender sig, og mens de vrikker synkront med numserne, viser de stor-fnisende hende deres tilproppede huller.

»Skøre tøser,« ler Agneta, og går mens hun ryster på hoved. »Husk at tiden løber…«

Wiki krænger den super stramme gule mini shorts op over lårene.

»Må man godt det..?« griner E`sano, da hun ser Wiki bakse med sin store stive pik.

»Hvis jeg kan få den placeret ordentlig,« griner Wiki, og indser det ikke er nogen let opgave.

E`sano føler en behagelig rislen i fissen ved synet, og hænger skindkjolen tilbage i skabet, for i stedet at lede blandt sine gummikjoler.

»Voila,« udbryder Wiki, da det lykkes at få pikken anbragt, så den peger skråt opefter, og ligge som en tyk synlig pølse, der får den minimale buks til at gabe ved bukselinningen, så man kan ane den flotte svulmende glans.

»Man kan stadig se den,« oplyser E`sano, der blandt sine lange modeller, ikke helt kan bestemme sig for om det skal være den lyseblå eller den purpur, der begge har samme flotte snit.

Wiki trækker skødesløst på skuldrene. »Jeg har altså bukser på… Hvis den smutter helt ud, er det ikke min skyld, men bare fordi den også vil hilse på publikummet…«

E`sano ler, og bestemmer sig for den purpur kjole, der matcher hendes øjne, og har sorte kanter, samt cirkelformet udskæring fortil, der fremviser en anstændig del bar hud, af hendes store flotte bryster.

Wiki har valgt ikke at tage brystholder på, men blot en kort afstumpet jakke, der er lynet ned til det punkt, der befinder sig lige umiddelbart før brysterne vælter ud i frihed.

»Du er imposant lækker i den kjole,« roser Wiki der stikker en fod i en af sine lår lange støvler, mens hun kikker på sin kæreste, med ansigtet strålende af anerkendelse. Hun lyner støvlerne, efter at være kommet i dem, og hjælper E`sano med at få sin gummikjole til at sidde perfekt.

De giver hinandens tøj en god gang spray, hvorefter de vender og drejer sig foran det høje spejl, mens de fniser af Wikis afslørende pik, der bestemt ikke ser ud til at have lyst til gemmeleg.

E`sano må erkende, at skønt den sorte skindkjole er utrolig flot, så er dette kjolevalg helt perfekt til lejligheden. Den er uden ærmer, har et speciel Yuko designet hale-rør på ti centimeter bagtil, og sidder stramt til kroppen, hele vejen ned til knæene, hvor den går ud i en bølgende vifteform, der når et godt stykke ned over de lilla gummi knæstøvler, med sort snørebånd og brede stiletter, som ganske vidst gør hende endnu længere end hun er i forvejen, men hun har øvet sig i at gå med dem, og kan faktisk godt lide både fornemmelsen og udseendet.

Hun syntes faktisk selv hun er rigtig flot, og ikke en eneste kunne drømme om at modsige hende.

Desuden siger Wiki jo, at hun ser imposant lækker ud, og det er selvfølgelig det vigtigste.

»Retro..?« spørger hun, og tænker på alt det Wiki har forklaret om mode.

Hun syntes stadig at begrebet mode er temmelig fjollet, og det giver både kæresten og resten af hendes søde familie hende faktisk ret i.

Wiki fniser. »Vi er præcis så retro og gammeldags som vi skal være, for at følge sidste nye mode…«

»Vil vi det..?« spørger E`sano og ler. »Følge sidste mode..?«

»Lige nu er det vidst fornuftig nok… Jeg begriber bare ikke, hvorfor du ikke er spor nervøs, for det er jeg…«

»Skal man helst være nervøs..?« E`sano spiller naiv.

»Skal og skal,« stønner Wiki skælvende, uden at høre sin kærestes spøg. »Min mave er fuld af sommerfugle…«

»Jeg kan altså godt lade som om jeg har spist sommerfugle…« E`sano slår sig selv på maven.

»Nej du skal ej,« ler Wiki. »Det er kun godt du tager det så afslappet… Du er imposant dejlig, og ser bare så lækker ud i gummi… Alt Yukos tøj der bare ligner, bliver udsolgt i morgen…«

»Tror du..?« griner E`sano.

»Helt sikker,« påstår Wiki skråsikkert.

»Wow,« udbryder Mike, idet pigerne kommer ind i deres lånte stue.

»Ja, I er godt nok et par lækre piger,« istemmer Agneta.

De fornøjede gummiklædte fniser.

Far og mor er klædt i deres gallauniformer, der er prydet med to splinter nye udmærkelser i guld, som diskret tak for veludført opgave.

»Har nogen af jer husket at skrive en tale..?« driller Mike med et skævt grin, hvorpå han drikker resten af en skrækkelig sort drik, som han kalder for kaffe.

»En tale..?« Wiki ser ud som hun er lige ved at besvime, og glor så først på sin far, og søger derefter stumt hjælp hos sin mor. »Far er vidst ikke rigtig rask…«

Deres forældre ler.

E`sano svare ikke, for faktisk er det jo også rigtigt, at heller ikke hun har skrevet så meget som et eneste bogstav, men til gengæld har hun været flittig til at bruge stationens omfangsrige database, og øvet sig inde i hoved, hvor alt hvad hun vil sige, nu bare venter på at komme ud, så der er hverken plads til nervøse tanker i hoved, eller sommerfugle i maven.

»I har min sympati,« siger Mike. »Jeg er heller ikke den store talere…«

Wiki lader blikket falde mod kærestens skød, og kan ane udformningen af hendes flotte fisse i det tynde gummi. Hun sætter sig resolut på hug, og kysser aftegningen af de bløde skamlæber.

De sukker omtrent lige højt, og hjælpes ad med at rulle kjolen op, så Wiki kan presser sine røde læber, direkte mod kærestens nøgne og drivvåde skød.

Safterne løber over hendes udstrakte tunge.

Mike forsøger forgæves at ligne en der upåvirket, men hans stirende øjne, og ikke mindst udbulende bukser, røber at distraktionen går direkte i kønnet.

»Har I tid til det der..?« nikker Agneta med et skolepige-fnis. »Husk vi skal være hos Rosa klokken kvarter over ti…«

»Ja mor,« sukker Wiki og slikker ivrigt videre, mens hun klamre sig til E`sanos ben.

Pluggen har allerede gjort E`sano så liderlig, at Wiki kan slikke hende til orgasme på et øjeblik, og da hun kommer, er det en forløsning af alle mulige spændinger, hun slet ikke anede hun havde, der efterfølgende fylder hende med en behagelig ro.

Wiki springer op med et lille tilfredst grin, mens hun tørre sig om munden, og kan hurtigt fikse sin udtværede læbestift.

Familien går som sædvanlig ad bagvejen.
Mike og Agneta med deres nye skindende udmærkelser på brystet, og pigerne i det flotte nye blanke gummitøj.

Agneta er både bekymret og erotisk opstemt over Wiki, hvis pik har vokset sig en hel del større, siden de forlod lejligheden, og nu får hendes shorts til at bule faretruende ud, men eftersom E`sano jo har fortalt om sit kønsskifte, og det allerede er blevet offentlig kendt, at Wiki er transseksuel, kan det vel ikke overraske mange, at en af dem har mere mellem benene end en almindelig gennemsnitspige.

»Hvad vil du gøre, hvis lynlåsen ikke magter belastningen, og din frække stive pik springer ud i rampelyset…?« driller Agneta.

»Smile,« fniser Wiki. »Smile og vinke…«

»Du vil sgu ikke en gang blive flov,« tilføjer Mike grinende.

»Næh,« ler hun opstemt. »Jeg vil jo gerne være holo-porn model…«

Agneta forestiller sig hvorledes Wikis pik hopper ud i det fri, og at hun blot reagere med sin sædvanlige ungdommelige charme og munterhed. Sikke en skandale, og afsindig frækt. God ide Mike fik, da han lod sig inspirere af pigerne, og lokkede hende til at tage en gummi ero-trusse på under uniformen. I det mindste holder den glimrende på hendes løbende fissesafter.

Wiki dagdrømmer om et fremtidigt liv i pornobranchen, da hun pludselig kommer i tanke om noget, og stopper op.

»Hvad nu..?« spørger Agneta.

»Jeg må tale med præsident Hegel… Kan I..? Jeg kommer om lidt…«

»Da vel ikke nu..?« protestere Mike, men Wiki er allerede på vej ind i administrationsbygningen.

Klokken 10:14, træder det meste af familien ind på Salon Beauty, mens Wiki kommer styrtende ind i præsidentens forkontor.

»Jeg må tale med Bertram Hegel,« siger hun ivrigt og let forpustet.

»Jamen hør unge ven,« siger kvinden bag skranken, og rejser sig fra sin stol. »Du kan sandelig ikke… Præsidenten har sørme ikke tid, og skulle du ikke være et andet sted nu..?«

To vagter står parate til at gribe ind, da døren til kontoret går op.

»Hvad sker der..?« Præsident Hegel har genkendt stemmen, og ser forbløffet på den unge heltinde.
»Jeg har sagt at hun ikke kan…« begynder sekretæren.

»Jamen jeg har da altid tid til Wiki,« smiler han. »Hvad mener du er så vigtigt, at det ikke kan vente..?«

Hun venter til han har lukket hende ind og de er alene.

»Øh, jo, undskyld jeg kommer brasende, men i går læste jeg et sted, at en eller anden skrev at jeg, øh, jeg gerne ville være holo-porn model…«

»Det erindrer jeg også du sagde til vores møde, men jeg skal straks sørge for at få det stoppet…«

»Nej for det passer jo… Men der er bare lige det, at jeg ikke har sagt det til andre… Ikke en gang til far og mor, før lige nu altså, selvom jeg tror de godt vidste det i forvejen…«

»Det vil altså sige…« Bertram Hegel går i stå, da han indser at en eller anden blandt hans betroede medarbejder, har lægget en fortrolig oplysning fra mødet.

Mike og Agneta får et hurtigt tjek, for at blive godkendt af Rosa, der hurtigt genner dem ind i privaten, så hun kan få arbejdsro, mens de diskutere hvad der pludselig gik af Wiki.

Hun beder E`sano sætte sig tilrette i stolen, foran det enorme spejl, i det samme som York Houser, der netop har haft en sidste briefing med sikkerhedspersonalet, kommer ind på salonen for at tjekke om tidsplanen også er med dagens hovedpersoner.

»Ja-ja lille soldat… Vi når det nok…« Rosa peger, og York sender dem begge at varmt smil, inden han forsvinder ud til Mike og Agneta, hvor han forvirret spørger efter Wiki.

»Makeup..? »Rosa ser usikkert på sin lysegrønne kunde. »Med din naturlige skønhed, skulle det vel ikke være nødvendigt lille skat…«

»Undskyld farven,« smiler E`sano en smule skuffet.

»Nu ikke nogen triste miner… Jeg samler ikke på utilfredse kunder…«

E`sano fniser.

»Desuden tror jeg faktisk godt, at du kan tåle at få dine smukke kindben trukket lidt frem, og… Lad nu mor her se hvad hun kan gøre…«

»Jeg har allerede en sød mor, men onkel York er min gudfar, så du må gerne være min gudmor,« foreslår E`sano.

»Er det lille frøken giftekniv vi har her..?« Rosa kysser hende oven på hoved.

»Han er så rar, og du kan jo godt lide ham,« smiler E`sano, og husker sig selv på, at spørge Wiki om hvad en giftekniv skal bruges til.

»Du syntes ikke vi er for gamle til den slags..?«

»Ingen er for gamle til at elske hinanden,« påstår E`sano.

»Eller for unge..?« Rosa blinker med det ene øje, mens hun kikker på spejlbilledet af sin unge charmerende kunde.

E`sano smiler bredt, og i gensidig forståelse, med den skønne kvinde, der tør sige hvad hun mener, uden at pakke det ind, og det er et træk E`sano elsker hos hende.

Rosa lægger diskret skygger på både kinder og øjenlåg, giver vipperne en mørkere grønlig nuance, og putter noget på hendes læber, der får dem til at fremstå en anelse tydeligere, og have en svag glans.

»Du er imposant dygtig,« roser E`sano. »Jeg har aldrig følt mig smukkere…«

Rosa smiler i kærlig beundring til den uimodståelige unge hjerteknusere, og i det samme træder selveste præsident Bertram Hegel ind ad døren med Wiki.

»Hej onkel Bertram,« udbryder E`sano glad og uformelt.

»Wau,« siger Wiki og ser med stor beundring på sin kæreste.

»Hej E`sano…« Præsidenten smiler fra øre til øre, og på trods af det ikke ligefrem er god etikette for andre end hans små nevøer og niecer, at kalde ham for onkel, og han ikke er på fornavn med andre end sin familie og nære venner, så er det en varm og befriende følelse, at høre den søde lysegrønne Tanquenog droppe alle formaliteter, og mærke hendes oprigtige glæde ved at se ham. »Hvor ser du dog pragtfuld ud…«

»Jamen hvad skylder jeg æren..?« spørger Rosa, der heller ikke er så let at slå ud af kurs. »Kan jeg friste præsidenten med en permanent..?«

»Ellers tak Frue,« ler han muntert. »Jeg kommer bare for at aflevere min smukke unge veninde her… Og så høre jeg at Fruen er blevet farmor… Ja, Wiki har været så indiskret at viderebringe denne oplysning… Men må jeg ønske Fruen tillykke med titlen..?«

Wiki fniser skyldigt.

»Øh… Jo… Tusind tak,« nejer Rosa lidt forvirret, og kaster så et blik mod Wikis ansigt, mens hun hastigt gransker og godkender brugen af beautyniceren, der har sørget for den helt perfekte makeup, og lader så øjnene glide ned over det frække gule gummi, der både er provokerende og fantastisk flot til pigen.

»Jeg vil ikke forstyrre mere… Jeg har lige en høne at plukke,« siger præsidenten med et nik til hilsen.

»Vi ses lige om lidt Wiki…«

»Ja…« Wiki fniser fornøjet, og går ud i privaten til sin familie.

»Hvad handlede det om..?« spørger Rosa ud i luften.

»Jeg har ingen anelse,« svare E`sano eftertænksomt. »Men en høne..? Er det ikke en fugl..?«

Klokken er blevet 11:07, og Wiki har fortalt hvorfor hun fik så travlt med at finde præsidenten, hvilket York tager væsentlig alvorligere end hendes forældre, for personer der lægger fortrolige oplysninger, kan man ikke stole på, uanset hvad lækket så må drejer sig om.

E`sano er den der tager det mest rolig, og efter Rosa har forklaret om hønen, uden nogen af dem dog er blevet kloge på ret meget andet end det gamle ordsprog, kan hun frejdigt spørge ind til de mange produkter i Rosas flotte forretning. De sommerfugle som Wiki snakkede om, syntes stadig ikke at være interesseret i hendes mave, og hvad skulle de flotte fugle også der ned efter? Onkel York har også sagt, at hun ikke skal være nervøs, for alle er vilde med hende, efter hendes optræden i nyhedstransmissionen dagen før. Hun spørger hvorfor han ikke har giftet sig med Rosa, og for en sjælden gang bliver han mundlam og forlegen. Wiki, far og mor har åbenbart spist masser af sommerfugle, for de er meget nervøse, selvom de slet ikke skal snakke-tale. Agneta frygter vidst mest, at hun skulle komme til at blotte de steder af sin krop, som mennesker generelt så godt kan lide at kikke på, men for det meste gemmer væk. Hun er ellers så lykkelig for sine flotte store bryster, og perfekt udformet fisse, at hun gerne ville dele glæden med alle de søde mennesker der er mødt op, bare for at se hende, men hun har lovet at modstå fristelsen, og det har hun i sinde at overholde.

Klokken 12:00 træder Wiki, E`sano og resten af familien op ad de seks trind, som føre op til forhøjningen, der at opsat på promenadedækket.

Fire sikkerhedsfolk følger dem, men stiller sig diskret i baggrunden sammen med far, mor og onkel York.
Wiki og E`sano kikker kort på hinanden, og mens den let skræmte jord-pige ser skulende genert ud på de mange mennesker, er Tanquenog-pigen åben og udadvendt smilende. Deres gummitøj kan ikke sidde bedre end det gør, og makeuppen er helt perfekt.

E`sano kikker tilbage, for at sikre sig at far og mor stadig står lige bag hende. Selvfølgelig gør de det, og onkel York er der også. Hun kikker rundt på de mange glade ansigter, og tænker at hele Enog klanen bare skulle se hende nu.
Nu ville de ikke pege fingre, og sige at hun var grim.
Måske vil hun en dag tage på besøg på gamle Tanquenog, men den tanke er fjern.
Hvad skulle hun egentlig der?
Det vil i hvert tilfælde ikke være for at besøge dem der udstødte hende, eller kaldte hende for død.
Hun har kun boet på rumstationen i en uges tid, og har lært en masse.
Hun skal snart begynde i rigtig skole, og få undervisning hver dag, så hun kan lære alt det spændende, som hun brænder efter at vide mere om.
Hun elsker det alt sammen.
Det hedder også elske, det hun gør med Wiki, men det er ikke noget man taler om.
I det mindste ikke offentligt.
Wikis morgengave føles dejlig i numsen, men det er heller ikke noget man taler om, selvom også far og mor syntes den klæder hendes numsehul.
Hun har også vist den til onkel York.
Han fik stå pik af det.

Det er ikke noget man viser til folk eller fortæller om i sin tale.
Man nyder det i hemmelighed, sammen med sin elskede kæreste, samt far, mor og onkel York.
De skal alle mærke hendes taknemmelighed, på turen ned til jorden.
Nej, nervøs er hun ikke.
Liderlig?
I den grad dejlig liderlig.

Hun griber Wikis hånd, og mærker den skælve en smule.
Her står de sammen på en forhøjning på promenadedækket, og kikker ned på alle menneskene, der er samlet for at se dem.

Hun ser Yuko stå og vinke begejstret, sammen med en mere mådeholden flot ung mand i uniform.
Hun vinker tilbage, og genkender også Rosa, der står udenfor Salon Beauty.
Hun lader blikket feje over menneskemængden.
Der må være et par tusinde, og det hele bliver transmitteret ned til jorden.
Wikis, fars og mors hjemmeplanet.

De skal besøge et hospital allerede i aften, og så trække sig tilbage til Yorks strandvilla.
Hun ser frem til at kunne bade i et hav, uden fisk der kun tænker på at spise hende.
Hun løfter højre arm for at vinke, og det samme gør Wiki.

Bruset fra folket, er som en fysisk bølge, der rammer hende med sådan en overvældende kraft, at hun må støtte sig til Wiki.

Folket råber og pifter, mens de vinker med flag i mange forskellige farver.
De er samlet for at se hende og Wiki.
Ikke for at håne den udstødte Enog-pige fra Tanquenog.
Ikke for at smide ting og gammel uspiselig mad efter den døde lysegrønne vandskabning.
De ønsker bare at få et lille glimt af Wiki, og pigen fra planeten med den frelsende plante.

Hun føler at modtagelsen overvælder hendes følelser, og øjnene bliver blanke, men vil ikke græde, nu hvor hun skal til at tale.

Hun ser sig tilbage igen, og ved at Agneta, Mike og onkel York er med hende, ligesom kæresten ved hendes side.

Hendes elskede jordiske familie.
Hun griber bagud med sin frie venstre hånd, og mærker Agneta tage den i sin.
Deres nærhed giver hende mod.
Tryghed.
Kærlighed.
Styrke.

Hun høre Agneta sige: »Nyd det… Nyd det piger…«

Hun ved at hendes mor ikke mener de plugge de har i numsen, selvom de føles nok så dejlig, men folkemængdens hengivenhed.

Hun nyder øjeblikket, og ved at Wiki gør det samme.
Det vil altid være med dem.

Hun blotter tænderne i et smil, der bare ikke kan holdes tilbage.
Hun slipper mor og kæreste, for at vinke igen og sende fingerkys til de glade mennesker, og denne gang er hun forberedt på bruset.

De mange fornøjede kvinder, mænd og børn, bryder ud i jubel, og hun får øje på, at mange af dem har vimpler med deres navne. Nogle er endda grønne med hendes navn skrevet i gul og rødt, og der er også nogen, der ligefrem har malet sig lysegrønne i ansigterne.

På et langt banner, har nogen skrevet Wiki og E`sano mellem to hjerter.

En dreng på fem- seks år, glor måbende og skræmt, men da hun kikker direkte på ham og smiler, får hun selv det sødeste og varmeste smil tilbage.

»Hej og tusind tak… I er rigtig søde alle sammen,« høre hun Wiki sige højt fra et diffust sted ved scenens sider, og ser at kæresten står foran en underlig, metal snakke-ting.

Wiki vinker og træder tilbage, til endnu et brusende bifald.

E`sano er rørt, og må rømmer sig et par gange, inden hun træder hen til snakke-tingen. »Jeg kommer fra en verden langt fra jeres… En verden der ikke accepterede mig fordi jeg var anderledes, og her står jeg som en høj, ranglet grøn pige uden hår, og med sjove spidse øre, og I lader mig føle mig som en af jeres…«

En forsigtig bølge af latter breder sig.

»Og hvad med denne her..?« Hun vender sig i profil, mens hun løfter halen højt, og lader den svaje frem og tilbage. »Hvis den ikke gør mig anderledes, så ved jeg ikke…«

Folk brøler af grin, og hun tvivler ikke et sekund på, at grinet er med, og ikke imod hende.

»De elsker hende,« hvisker Agneta hæst og grådkvalt, mens hun ser Wiki i øjnene. »De elsker hende virkelig…«

Wikis enorme klump i halsen, forhindre hende i at tale, og desuden er alt hvad hun havde tænkt sig at sige til de mange mennesker allerede sagt. Hun kan kun nikke, og knuge sig tæt ind til sin mor, mens
E`sano tager styringen.

Agneta ser en smule bekymret ned mod Wikis pik, der før var bakset skråt opefter, men nu er så stiv, at dens savlende nøgne glans, rager lodret op fra den minimale gule gummishorts, som et malerisk synlig ikon på hendes transkønnede seksualitet.

»Her står Wiki og jeg, fordi I gerne vil se os, men selvfølgelig også fordi både Wiki og jeg er imposant nysgerrige efter at se jer…«

En bølge af latter afbryder hende et øjeblik.

E`sano peger mod en af de mange plakater med hendes portræt, hvor hun står med en injector, som var hun med et blevet ophøjet til sygeplejerske eller læge. »Jeg ser billeder af mig selv, på den vaccinen der nu vil bringe liv og håb for menneskets fremtid, på trods af, at alt hvad jeg har bidraget med, er dette billede, og alligevel hylder I mig… I har lidt… I har sørget… I har mistet… Og I vælger at møde mig med åbne arme, og give mig jeres varme og kærlighed… I har bragt glædens tåre til mine øjne… I har givet mig et liv… Glem ikke den virkelige årsag til vi er samlet i dag… Glem ikke Vegazurerne, der fortalte jer om planten… Glem ikke dem som står her sammen med mig, og rejste den lange vej til min planet, for at bringe den til jorden… Især Wiki, og mine nye forældre fortjener jeres hyldest… Wiki… Den udvalgte pige, der med sin charme og sit store hjerte, skabte et gensidigt venskab med Enog stammen… Wiki der fik den helbredende plante i gave, for at kunne helbrede sit folk… Wiki der ikke kun er jeres heltinde, men også min, for hun redede mig fra en håbløs tilværelse som udstødt… Wiki… Min søster… Min elskede kæreste, og den jeg vil giftes med en gang i fremtiden…«

Forbløffet over den intime afsløring, stirre Wiki på sit hjertets udkårne, men E`sano griber blot hendes hånd, og trækker hende ind til sig.

Rødmende skuler Wiki ud over de mange begejstrede mennesker, og det er ikke fordi at nu godt fem centimeter af hendes stærkt erigerede tykke pik, rager op fra mini-shortsen, i al sin savlende nøgne pragt, og trykker den minimale buks ud i en bue fra maven, men fordi hun frygter kæresten vil bede hende om også at sige mere end de få ord, hun måtte bruge al sit mod på at få sagt. Hun vil langt hellere lyne buksen helt ned, og spille pik for dem alle sammen, nu de alligevel har set hendes liderlige tilstand, men det er desværre ikke tilladt at onanere i fuld offentlighed, selvom det ganske vidst giver visse privilegier, pludselig at være blevet en liderlig transseksuel berømthed, der gerne vil lave holo-porn.
Det er heldigvis ikke nødvendigt at sige mere, for menneskemængden bryder ud i et bragende jubelbrøl, der glider over i en taktfaste klapsalve.

Wiki bliver modigere, og sætter en hånd i siden mens hun svajer godt i hofterne, som en ægte holo-porn model. Hun vinker genert til forsamlingen, men formår alligevel at gøre det med sensuel undertone, idet hun håber der er en talentspejder fra pornobranchen blandt dem.

E`sano kan se Wiki ikke føler sig helt hjemme over at være midtpunkt, og pludselig dukker et lysegrøn væsen op fra et sted lige bag dem, og snor sig ud til venstre, mens det rejser sig som en hovedløs giftslange.

Folks opmærksomhed er nu draget mod E`sanos lille improviserede pantomime.

Hun kikker overbærende på sin hale, som man ville se på en beruset fredsforstyrrer der søger opmærksomhed, hvorefter den trækker sig tilbage, og forsvinder bag hendes ryg, som et uartigt barn der skammer sig.

Hendes komiske mimik, får et stigende latterbrøl til at bryde ud.

»Wiki redede for øvrigt også min hale…« Hun holder en lille pause, mens hun ser ud til at tænke over et eller andet. »Historien om min hale skal I nok få en anden gang…«

Latteren stiger igen.

Hun vender atter siden til, og denne gang laver hun hjerte-tricket, der får dem til at klappe og pifte.
Hun griber om forhøjningens gelænder med begge hænder, og læner sig frem. »Wiki fandt mig i dyb fortvivlelse, og sammen med hendes forældre, gav de mig alt… Selv en plads i deres familie… Det er dem og jer, som jeg, vælger at hylde nu i dag… Tak… Tak alle sammen…«

Brølet fra folket er overvældende, og hun får pludselig øje på den lille tyske pige, der stråler som en lille sol, og vinker ihærdigt mellem sine forældre.

»Josephine… Mein lieber freund aus Deutschland,« udbryder E`sano, og vinker hende nærmere. »Komm zu mir…«

Folk træder til side for at gøre plads, og to sikkerhedsfolk springer til, for at hjælpe hende op ad de seks trind.

E`sano løfter hende op på armen, og peger ud over de mange glade mennesker, der helt tager pippet fra pigen, som putter sig genert ind til hende.

Vimpler og flag fejer som et bølgende hav i spraglede farver.

E`sano kysser pigen på kinden, og får hende til at vinke til de mange mennesker.

»Josephine her, har lagt på hospitalet over en måned, og blev erklæret rask i går… Rigtig mange af jer, ved hvad hun og hendes familie har gået igennem… Lad Josephine være symbol på liv… Lad Josephine være en af de stjerner som lyser for jer i natten… Hende, og alle dem som I kender, som i dette øjeblik bliver erklæret raske…«

E`sano kysser pigen igen, og da hun vender sig for at giver hende til sikkerhedsfolkene, ser hun at onkel York viser sin tommelfinger.

Et tegn hun har lært betyder respekt, og at hun har gjort det rigtig godt.

Josephine ser smilende efter hende, mens hun lader sig hjælpe ned til sine lykkeligt grædende mor.

»E`sano for president,« råber nogle unge fyre i kor.

»Kom igen om tyve- tredive år,« smiler hun, og sender dem et fingerkys.

Råbene mudre ud, og det regnvejrs-agtige bifald, bliver til en taktfast rytme.

Så træder præsident Bertram Hegel op ad de seks trind med to blankpolerede trææsker, og går målbevidst over scenen for at tage ordet. »Jeg er sikker på at E`sano vil blive en glimrende præsident, men jeg vil sætte pris på, om I ventede lidt med at udnævne hende…«

Folket jubler og ler.

»Eftersom Wiki på grund af sin unge alder, ikke er ansat under de forenede lande, er hun desværre blevet snydt for den obligatoriske udmærkelse som sine forældre, endskønt hun er blevet tildelt en så krævende mission… Det betyder naturligvis ikke at hun skal gå glip af en anerkendelse, for uden hende ville vi alle ikke kunne stå her i dag, og hylle disse prægtige piger…«

Han må vente mens folk klapper, og benytter pausen til at åbne den øverste æske. »Derfor får hun denne speciel fremstillet medalje, som tegn på vores evige taknemmelighed, for sit mod, for sin opofrelse, og ikke mindst sin store kærlighed til sine medmennesker… Og for at tilslutte mig E`sano, så er Wiki også min heltinde…«

Folk klapper og pifter.

Wiki rødmer, og mens glædestårer løber ned ad begge kinder, kikker hun på den flotte guldmedalje med de forenede landes logo, og kan knap læse inskriptionen med hendes navn for tåre, og at hun har fået den for tro og ærefuld tjeneste mod menneskeheden.

Præsidenten blinker varmt til hende da hun ser op på ham, og træder hen foran E`sano. »E`sano skal selvfølgelig heller ikke snydes for et håndgribelig minde, som hun kan kikke på og bryste sig med, og den anerkendelse er lige så vigtig som have frelst verden, nemlig at give håb for fremtiden…« Han overrækker hende en stor guldnøgle med snirklede ranker og mønstre. »Kære E`sano… Modtag denne nøgle… Den er ikke bare til vores hjerter, og heller ikke kun til den by du agter at slå dig ned i, men det er også nøglen til hele vores smukke blå planet, samt et løfte om, hvilket for øvrig også gælder Wiki, frit at kunne vælge uddannelse og bolig, uden nogensinde at skulle tænke på økonomi…«

»Tak søde Bertram,« smiler E`sano, og vil spørge til låsen som nøglen er beregnet til, men kan se på Agnetas grimasse, at hun har forstået problemet men mener det kan vente.

Præsidenten fortsætter: »På vegne af jorden og som symbol på vor evige taknemmelighed… Giv en varm hånd for Wiki og E`sano…«

E`sano trækker Wiki tæt ind til sig, kysser hende spontant på munden, og lægger en arm om livet på hende.
Lysten til at sutte Wikis pik er støre end nogensinde, men hun holder sig i skindet, og sammen vinker de begejstret til de mange glade mennesker.

Det er vidunderligt at føle sig elsket.
Midt i begejstringen, indser hun også det smarte i at have trusser på, for hendes fissesafter løber ligefrem ned ad benene.

Hun ved ikke om det skyldes pluggen i numsen, den vidunderlige stemning, eller synet af sin kærestes store flotte pik, men beslutter sig for fremover, at benytte sig af samme slags trusse-ting som sin mor.

En stor plug-ting i numsen og en kæmpe gummi pik-ting i fissen, skulle vel nok kunne holde de fleste safter i ave.

Hun ser på Wiki, hvis generte og forlegne ansigtsudtryk, overgås af hendes glæde og liderlighed, der til gengæld overstråler alt.

Hun kysser hende igen, og med al den varme følelse hun er ved at boble over af.

Wiki rødmer voldsomt, men har lige så svært ved at skjule sin lykke, som sin erigerede pik, der efter at have presset og mast mod indersiden af de stramme shorts så længe, endelig formår at bryde hægternes modstand. Med en næsten uhørlig lyd, popper først den øverste blanke trykknap, og så den næste, hvorpå pikken let og elegant trækker lynlåsen langsomt ned i en svag knurren, mens hele de atten centimeter ungdommelig liderlighed, vipper ud i vandret stilling, som forudsagt af mor.

Wiki ser først ned på sit stive lem, og derpå ned på de forbløffede mennesker, men den skam eller flovhed hun burde føle, er der slet ikke, og det ville vel heller ikke være særlig passende, for en fræk
transvestit der gerne vil lave porno. Den længe ulmende liderlighed stiger til nye proportioner, der med hendes gispende jamren, kulminere i en tiltrængt udløsning. Lange kraftige stråler af sperm, skyder ud i luften som skum fra en brandslukker, og plasker ned på gulvet foran scenen, så det kun ved ren held, at hun ikke rammer en eneste af dem på første række.

Nogle sekunder er stilheden lige så anspændt, som befandt de sig i det endeløse univers uden for rumstationen, men så begynder en ung mand at klappe, og bliver fulgt en mindre flok.

»Jeg elsker også dig Wiki,« siger E`sano i kærlig munterhed, og kysser hende på kinden.

Den pinlige situation er drejet i retning af en morsom erotisk event, der får resten af de mange mennesker til at le, klappe og juble.

Ikke en eneste ond hånlig latter, men latter der kommer fra hjertet.
En stor del, af især det kvindelige publikum, er ved at dåne over den smukke sprøjtende pik, mens de mere beherskede bare mærker safterne rumstere.

Forargelse høre en svunden tid til, for pigerne er jo så kære og naturlig, og Wiki kan vel ikke gøre for hun har en flot potens. Hun vender siden til, hvilket udløser endnu et bifald, for nu kan folk virkelig se størrelsen på hendes udstyr. Hun vipper elegant den nu lidt mere medgørlige pik op på plads, og lukker buksen.

E`sano tænker på hvor meget hun glæder sig til at komme ned på jorden.
Hun kan næsten lugte saltvandet, og ser frem til kun at være sammen med sin familie.
Bade, le, gå i skole, prøve endnu flere spændende spise-ting, blive kneppet af Wiki, i sin altid liderlige fisse, og slikke hele familiens dejlige kønsorganer dagen lang.

Livet er imposant.

Epilog

En meteoride nærmer sig hastigt Jorden, og lyse op i en lang kortvarig buet bane. Det er år 2163, og ti år er gået, siden Kothezavirus blev reduceret til en dyster historisk begivenhed.

Gran Bosque Nuevo, er en af det nye Spaniens største skove, der støder op mod Vesterhavet, og kommer man fra landsiden, må man følge et snoet vejsystem, for at nå frem til villa La Morada Del Silencio, som ligger på klippeskrænten, der strækker sig lige omkring tredive kilometer langs kystlinjen. Fra terrassen er en mageløs udsigt over havet femten meter nede ad en skråning, og næsten skjult mellem deforme klippefremspring, går en snoet sti ned til den fire hundrede meter lange private strand, der med ufremkommelige afgrænsende klipper, som strækker sig adskillige kilometer ind i skoven på hver side af grunden, er helt afskåret for vildfarende fremmede.

Familie og venner skal samles i morgen, for både at fejre tiåret for E`sanos ankomst til jorden, men også hendes og Wikis otte års bryllupsdag.

De bliver henved halvfjerds, og et udlejningsfirma har allerede opstillet to store pavilloner nede på stranden, der henholdsvis skal bruges til bespisning, og det hyrede orkester, men i dag slapper de nu toogtyveårige piger af, i selskab med deres forældre samt York og Rosa.

Rosa sidder i en behagelig liggestol, på pavillonen med dansegulvet, og nyder den lette brise, i skyggen fra den rolig blafrende teltdug, mens hun ser drømmende ud over vandet gennem de mørke solbriller, og under skyggen fra sin lyseblå sommerhat. Som bølgerne der blidt ruller ind fra havet, kommer minderne om alle de gode timer hun har tilbragt på dette sted. Først sammen med York, og siden med pigerne.

For ti år siden, og samme Fredag aften som pigerne og deres forældre tog på ferie på selv samme sted, friede York, og han var skam helt nede på knæ og det hele. Brylluppet var lige så hastigt som det var spontant, og allerede en uge efter tog de på bryllupsrejse, i efterdønningerne fra den nyåbnede verden, der stadig var i lykkerus ovenpå de mange restriktioner, en smitsom virus uvægerlig medføre.

De slog et sving forbi familien Fisher, der var faldet godt til i strandvillaen, og fik selvfølgelig en godmodig skidebalde, for ikke at have holdt en fest, hvilket der så hurtigt blev rådet bod på, og især E`sano var meget opstemt over denne begivenhed, da den lille stakkel med det rene hjerte og den kærlige sjæl, aldrig før havde deltaget i noget som helst festligt, før hun blev fejret sammen med Wiki på rumstationen.

Der var intet pompøst over festen, men den var den bedste Rosa længe havde deltaget i, for er man sammen med de rette mennesker, er det jo en lille fest i sig selv.

York havde lettet sin dårlige samvittighed så meget hans statslige fortrolighed tillod, og hun forstod pludselig en smule mere af hvad Wiki, og ikke mindst hendes forældre havde gennemgået, men bar ikke nag til sin mand, der jo bare handlede efter sit land og hele verdens bedste.

Wiki var jo både en sød og varm pige, og at hun så også var skamløs liderlig det meste af tiden, og nærmest afhængig af gummitøj, måtte man så bare tage med som en del af den pakke der udgjorde den fantastiske trans-pige.

Hverken hun eller York tændte seksuelt på unge drenge eller piger, men det betød jo ikke, at de ikke kunne beundre både Wiki og E`sanos flotte unge spændstige kroppe, og selvom pigerne drillede med provokerende tilnærmelser, var det mest i sjov, og noget de alle kunne le ad.

I årene fremover, tilbragte de ofte ferier og weekender sammen med pigerne, og så hurtigt hvor åbne og videbegærlige de var.

De var begge kunstneriske begavede, og mens Wikis store skaber interesse primært lå inde for tøj kreation, så besad E`sano et sjældent musikalsk talent, der især varmede Yorks hjerte.

Både E`sano og Wiki havde taget verden med storm, og den nægtede at glemme de to berømte charmerende piger. Mens E`sano var den mere tilbageholdende og velovervejede, der brugte tid på at studere og dygtiggøre sig, men af og til dukkede op i medierne, med smagsprøver på sit intellekt, vid og humor, så benyttede Wiki lejligheden til at lade folk lære hende at kende, som den hun i virkeligheden ønskede at være, frem for den heltinde nogle gerne ville gøre hende til. Efter arrangementet på rumstationen, hvor hun helt ublufærdigt var troppet op i lavtaljede gummi-shorts, og utvivlsomt mere bevidst end ubevidst, ikke bare havde blottet sin pik, men også fået en gigantisk udløsning, for øjnene af et højt opstemt publikum, var der ikke mange der troede på, at hun var en from uskyldighed. I følge lovgivningen, var decideret samleje eller fremvisning af nøgne kønsorganer ganske vidst ikke tilladt i offentlig rum, men alle var vilde med Wikis lille optrin, så med en lille reprimande fra øvrigheden, og lovning om at passe bedre på en anden gang, tilgav alle den søde transseksuelle heltinde. Der blev naturligvis talt og skrevet en hel del om det, og eftersom Wiki tændte voldsomt på at fortælle saftige detaljer om sine sex lyster, gik der ikke længe før hun fik diskrete tilbud fra pornobranchen, og med tilladelse og accept fra far og mor, begyndte hun at indspille holo-porn allerede som tolvårig, der på grund af hendes kendte ansigt, hurtigt bredte sig fra anonyme klubber, til mere offentlig kendskab, og som den ukomplicerede, livsglade sjæl hun var, udvidede hun blot sit arbejdsområde til alskens sex opgaver, lige fra strip til det mere avancerede, hvor hendes fantasier oftest overgik selv de mest perverterede kunders.

Efter seks år som eftertragtet transseksuel pornostjerne og lystluder, blev hun også en anerkendt modeskaber inde for design af især fetich-beklædning, som hun stadig benytter en hver lejlighed til at fremvise, og naturligvis oftest med sig selv som model. Yuko er blevet hovedaftager til hendes kreationer og en nær samarbejdspartner, der sammen med hendes mand, også er blevet pigernes nære venner, og altid meget velkommen, såvel i, som uden for sengen.

Otte år efter den gamle ramponerede jordklode, blev beriget med den på alle måder smukke E`sano, samt en vaccine med samme navn, lod York sin elskede hustru overtale sig til at gå på pension, men da han efter blot tre måneder begyndte at blive restløs, og afdeling Z12 meget belejligt sendte en embedsmand ud med et godt tilbud om en halvtidsstilling, slog han til, efter at have talt det igennem på hjemmefronten, og blev således den ledende instruktør for statens hemmelige sikkerhedskorps, nogenlunde samme tid som Wiki og E`sano besluttede, at det måtte være deres tur til at blive gift.

Det blev ikke helt det beskedne bryllup som de havde forestillet sig, for den tidligere præsident Hegel, der nu nød sit otium og var en god bekendt af familien, trak i nogle tråde, som han faktisk slet ikke behøvede at hive i, for alle ville gerne bidrage til de berømte pigers store dag. Gary Walker skrev en ode til brudene, som han spillede sammen med sit band, så ikke et øje var tørt, og syttenårige Josephine Demann, der var blevet en rigtig hjerteknusere, kom i selskab med sine forældre og to mindre søskende, for at blive i tre dage.

De tog på en luksuriøs bryllupsrejse rundt i verden, der varede to uger, og vendte hjem til Yorks strandvilla, som han sammen med Rosa, gavmildt havde overdraget til de nygifte i bryllupsgave, da den tidligere general havde mere energi end han kunne bruge på et halvdagsjob, og derfor besluttede at realisere en gammel drøm sammen med sin elskede. De flyttede tættere til byen, hvor de nu driver en lille hyggelig bar, med speciale i god og sjælden single malt whisky, men ikke længere væk, end de ofte kan komme på besøg hos pigerne. Det har været et par travle år, men det gør ikke spor, for hverken York eller Rosa er parate til at sidde og trille tommelfingre.

Pigerne er også blevet kendte og værdsatte i undergrundsmiljøet, da de af og til åbner dørene til deres pragtvilla, for at være værtinder for lukkede fetich fester, hvor de begge gavmildt står til fri sex disposition, såvel oral anal som vaginalt.

Det var til en af disse ekstravagante fester, at York og Rosa var dukket uanmeldte op, og ville gå igen, men endte med at blive slæbt med indenfor, hvor Wiki hurtig fik dem dresset ud i gummi, så de faldt godt ind med omgivelserne.

Det var den mest absurde og frækkeste fest de havde deltaget i, men gæsterne var søde og åbne, så det var også den morsomste fest de havde været med til.

Da alle gæsterne var gået langt ud på natten, og både Rosa og York havde fået et lille glas for meget, endte de i pigernes store dobbeltseng, hvor de elskede på kryds og tværs til langt op ad formiddagen.

Hverken York eller Rosa lærte at sætte lige så stor pris på gummitøj som pigerne, men nu hvor Wiki og E`sano var store, endte det ofte med sex når de var sammen med dem.

På stranden kæmper den knap halvt-årige Luna med balancen i det bløde sand, mens hun med stor mod på livet, klamre sig til Yorks sikre pegefinger. Hendes lysegrønne hudfarve er bleger end E`sanos, og halen vil i fuld udvokset tilstand, kun opnå den halve længde, men de lyse dunede tjavser på hendes hoved, tyder på hun med tiden vil få et lige så kraftig hår som Wiki.

Onkel York og moster Rosa elsker rollen som reserve bedsteforældre, og er rævestolt af at de unge pigers datter, allerede kan sige både “beddedar” og “beddemom”, og mens bedstefar tålmodigt vader frem og tilbage med barnet, tager Wiki og E`sano et slag Zap-ball med far og mor, i skyggen fra deres super morderne beboelsesskib; La Esperanza, som blegner en smule i størrelse, ved siden af gode gamle Domus, der begge står godt halvanden hundrede meter ned ad stranden.

Mike og Agneta kom i morges, efter at have været æresgæster hos Vegazurerne, hvor de har været så heldig at opleve den årlige rotationsfest.

E`sano har for længst forstået hvorfor man fejre runde mærkedage, og eftersom det er ti år siden hun begyndte livet på jorden, og fik en rigtig familie, er der selvfølgelig en særdeles god anledning til at fejre det i familiens skød.

En fejring familien ikke har været ene om, for verden har stadig ikke glemt E`sano, da hun som en af verdens ypperligste violinister, nyder kæmpe succes over alt. Dagen før har hun afsluttet en fire-måneders turné i New Salzburg Opera House, der kan bryste sig med verdens største koncertsal. Det har været temmelig svært at skaffe billetter, men takket være solisten, har familien alle fået fribilletter, og alle været inde og se hende. Især har onkel York været meget begejstret, og fortalt Rosa for gud ved hvilken gang, at hun spiller på hans gamle bedstefars violin.

Wiki og Luna har naturligvis været med på det meste af turneen, og mellem koncerterne, har de kunne slappe af sammen, i de trykke og børnevenlige omgivelser på La Esperanza.

I morgen kommer maden udefra, men i dag har E`sano tilberedt en lækker hvilling med limesauce, da hendes mangesidige talenter, også omfatter gastronomi, hvor det at balancere krydderier og smage, er blevet en lige så stor kompetence som den musikalske.

En mad-robot kan være god nok en gang imellem, men der er intet som glæden ved selv at tilberede det man spiser, mener hun.

Wikis evner i det salte køkken, måler sig ikke med E`sanos, men til gengæld er hun fænomenal i det søde, hvor hun på smukkeste vis, forener sin stadig store fascination af det mandlige kønsorgan, med sin eminente kagekunst, og fremstiller de mest velsmagende kager, udformet som store stive, og ikke mindst vellignende pikke, der er legendariske blandt deres frække bekendte, og i særdeleshed når der skal festes i diverse sexklubber. Desuden laver hun også en uovertruffen mandeltærte med hindbær og mango, som hun ved helt særlige lejligheder, og kun ved besøg af få udvalgte gæster, onanere ud over straks efter serveringen.

Den lille familie har opholdt sig nede ved havet det meste af dagen, og mens både E`sanos og Lunas hud er som skabt til varme og høj solskind, må de andre bruge rigeligt med sunblocker.

Pigerne og deres forældre afbryder spillet, for at slå sig ned i pavillonen sammen med Rosa, der gavmildt skænker en smagsprøve på en af de vine der skal serveres til festen. Det er en lækker kølig hvidvin, som ikke bare hun og onkel York har haft med, men også insistere på at bidrage med.

Wiki byder rundt af friske frugtstykker, og onkel York slår sig ned med Luna, der rækker ud efter et stykke pære, og naturligvis får sin vilje.

De nyder den sene lune aftenluft, med havets beroligende hvilepuls af dønninger, der både udvisker de fysiske fodspor langs vandkanten, og de små rester der måtte være, af almindelig hverdagsbekymringer.

Solen er gået ned for et par timer siden, men skønt den er skjult bag horisonten, så er den vestlige himmel pyntet med et malerisk farvestrålende genskær mod de få fjerne skyer.

E`sano kan se visse ligheder med den strand, hvorpå hun tilbragte sine barndomsår, men nære intet savn til den tilværelse hun havde på Tanquenog, for hun begyndte livet som elleveårig, den dag hun mødte Wiki, og al den rigdom hun har fantasi til at drømme om, er hun omgivet af i form af sin elskede familie, og intet er som at tilbringe en lun sommeraften i selskab med dem man elsker, og bare kikke ud over havet mens solen går ned.

Bålet knitre, og enkelte gløder flyver op som ildfluer, for hurtigt at slukkes igen.

Onkel York sætter navne på de forskellige stjernekonstellationer, og Rosa fortæller små fabler og skrøner der knytter sig til dem.

En meteoride nærmer sig Jorden, og lyse op i en lang kortvarig buet bane, da dens friktion møder atmosfæren. Fem sekunder efter er dens hastighed reduceret, overfladen afkølet, og det der er tilbage består kun af støv og småsten, som ikke længere er synlig.

»Et stjerneskud,« konstatere Wiki begejstret.

»Dærnegui,« kommer det ivrigt pludrende fra Luna, der peger og kikker belærende på sin bedstefar, i tilfælde af han ikke skulle være helt sikker på hvad det var.

E`sano smiler, og er langt mere imponeret af deres datter end himmelfænomenet.

»Så må man ønske,« siger Agneta.

»Noget gammel romantisk overtro,« mener Mike.

»Stivnakke,« kritisere Rosa. »Hvad er der galt med lidt romantik..? Det kan vel ikke være stive pikke og driv våde kusser hele tiden..?«

»Næh, bevares,« klukker han.

»Ja, jeg har altså ønsket,« sukker den evig romantiske Wiki. »Bare for en sikkerhedsskyld…«

»Det du ønsker, kan du da få med det samme,« ler Mike lummert.

Wiki stikker hånden ned i hans bukser og griber om pikken. »Far altså… Jeg har faktisk også andre ønsker, men nu du selv nævner det, så syntes jeg godt du og onkel kunne kneppe mig… I har været her det meste af dagen, og ikke en eneste gang, er jeg blevet tilbudt så meget som en slap hænge-pik…«

De ler.

»Hvad med dig E`sano..?« spørg Agneta let drillende.

»Jeg kan sagtens forestille mig noget der er sjovere end hænge-pik,« fniser hun muntert.

De ler igen, og Agneta præcisere. »Jeg mener… Har du ikke et ønske..?«

»Jeg har allerede fået det jeg ønsker mig…« svare hun, og griber spontant Luna fra York, og løfter hende over i skødet på sin kombinerede mor og svigermor, hvorpå hun giver Wiki et kys. »Men tre stive pikke på samme tid, lige nu og her, vil skam ikke være at foragte…«

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

1 kommentar

1. TSAA

   27/12/2024 kl 0:54

   En meget imposant historie. Vakker kjærlighet blandet med en fantastisk historie. 10 av 10 stjerner.

   0

   Besvar kommentar