- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
Pigesex på godset
Hun sad og så ud af vinduet i toget, Marie. Foråret var hastigt på vej, og hun følte det på sin krop. Den var endnu uberørt af mandehænder, men hendes egne havde i flere år kunnet klare den trang, hun havde til berøring. Hendes knapt nok helt udviklede bryster og især skridtet krævede næsten daglig stimulation. Så søgte hun i enrum og fik udløsning for sin trang, men hun godt var klar over, at disse behov ikke var velset på de kanter, hun kom fra, ja faktisk var de ikke eksisterende.
Hun havde aldrig hørt om det fra de voksne, men hun havde hørt om afbrænding af hekse og var næsten sikker på, at sådan måtte en heks føle i sin krop. Hun kom fra fattige kår i nærheden af Thisted, vel at mærke fra den egn, der endnu havde deres tro i behold i modsætning til de ugudelige fiskere længere oppe ad kysten mod Klitmøller. Hendes forældre ejede en lille gård, der knapt nok kunne brødføde dem og de fem børn, hvor Marie var den ældste, bare 14 år. Derfor var det blevet besluttet, at hun skulle ud at tjene inden hun fyldte år næste gang i november. Det faldt sig så heldigt, at hendes fars fætter boede i Sydsjælland, og her var der masser af arbejde at få, især efter at Næstved-Præstø banen var blevet forlænget til Mern året før, så antallet af roekontrakter til sukkerfabrikken var blevet forøget. Fætteren havde formidlet kontakt til en større gård i området, og her var Marie blevet fæstet nu til skiftedag første maj. Vi skriver året 1914.
Marie var træt, det var sent på eftermiddagen og hun havde startet sin rejse i den anden ende af landet ved 5-tiden den morgen. Hun sad og døsede, og da de sidste rejsende i hendes vogn stod af, og hun blev alene, søgte den ene hånd ned under linningen på nederdelen og fandt hurtigt den kendte vej til den lille skjulte rede, som hun så jævnligt besøgte. Hun frydede sig over sin begyndende kvindelighed, den lette dunbevoksning på de små skamlæber var begyndt at blive tættere, der var kommet flere hår, og hun elskede at lade hånden køre hen over dem, mærke, hvordan de bløde puder blev tykkere og tykkere, jo mere hun gned på området. Og den lille knop, der rummede hele herligheden, den gav hende en slags aflastning fra det hårde, daglige arbejde. Så længe hun havde den at lege med, kunne de bare komme an, alle sammen. Med eftertryk kørte hun hånden hastigt fra side til side, løftede sit ømme underliv op mod hånden, øm efter de mange timer på hårde, blanke lædersæder.
Snart mærkede hun den frembrusende fornemmelse af stort velvære. Hun lukkede øjnene og forestillede sig ting, som ville have været katastrofale at komme frem med derhjemme. Hun listede en forbudt finger længere ned mellem de fugtige skamlæber, nu helt adskilte og nåede den lille stramme åbning. Da fingeren lige så stille gled ind i dybet, havde hun kun billedet af naboens Jens helt klart på nethinden. Selv om de aldrig havde været sammen, havde hun dog set hans lem en gang, hvor hun nær havde mistet sin dyd, og havde glædet sig helt vanvittigt til det, der skulle ske, men der var kommet nogen, så de måtte stoppe meget hurtigt. Synet af hans stive stang, som hun ikke måtte få, havde fået det til at slå en lille smule klik i hendes hjerne. Siden den dag havde hun været som besat efter at prøve en rigtig indtrængen, men indtil nu var det ikke lykkedes hende. Forestillingen om, at det var Jens, der havde adgangen til den hellige grotte, og ikke hendes egen finger, gjorde hende vild. Uden tanke for noget eller nogen gnubbede og gned hun på sin trekant, som hun kørte rundt på i små cirkler, og meget snart måtte hun presse den anden hånd for munden for at dæmpe sine lyst-skrig. Hun mærkede safterne flyde ud af åbningen og prøvede hurtigt at komme til sig selv igen. Godt hun havde nok med undertøj med, især nu, hvor hendes perioder var begyndt.
Hun nettede sig, og lidt efter kørte toget ind på Præstø station. Hun havde fået at vide, at gårdens altmuligmand Lars skulle hente hende. Allerede inden toget stoppede så hun ham. Det måtte være ham. En høj ung mand stod og holdt en pragtfuld hest, forspændt en stor jumbe. Forskellen fra hjemegnen var slående, der havde man som regel kraftige arbejdsheste og bønderkarlene var næsten altid små og brede. Hun samlede sine pakkenilleker sammen og steg af toget. Kort efter var de på vej ud af byen, Lars snakkede næsten uafbrudt, mest for at fortælle om godsets beboere og ansatte, men vel også for ikke at opleve den pinlige tavshed, der kan opstå mellem to unge mennesker, der møder hinanden for første gang. Lars var 26 og stod for den finere transport, ærinder, servering ved festlige lejligheder og ellers, hvor der var brug for en ekstra arbejdskraft i det store hus. Han rakte sin ene hånd over mod hende og spurgte, om ikke den godt kunne bruges til noget, tydeligt stolt af, at den ikke var ru og mærket af hårdt manuelt arbejde. Marie bøjede hovedet og rødmede dybt, hun vidste med det samme, hvad hun kunne bruge den hånd til, men det sagde hun ikke.
Mens hun så på hånden, begyndte der at køre en drøm rundt i hendes lille hoved. Hun forestillede sig, at han satte den ned mellem hendes ben, som hun spredte vidt ud til siden, og inden længe havde den fundet vej til hendes forventningsfulde kusse, hvor tre fingre med det samme næsten voldeligt pressede sig op i hendes indre, mens tommelen gled op i revnen, helt op til hendes lille strittende knob, hvor den ganske velsignet kørte rundt. Han vidste sandelig, hvor han skulle trykke, for at hun kunne få størst mulig udbytte af berøringen. Hun mærkede sit underlivs begyndende små kramper, og hvordan det sivede lidt i underbukserne. Hun bildte sig ind, at hun fik sig en næsten-orgasme, og lidt stakåndet vågnede hun kort efter op fra sin lille fantasi og roste hans hånd, den var da rigtig pæn. Han smilede sødt til hende, hun kunne altid komme til ham, hvis nogen blev slemme mod hende, sagde han.
Mens de kørte, sad Lars og betragtede hende og specielt hendes krop. Godt nok var den yderst tækkeligt indpakket, men i den varme forårssol havde hun løsnet de øverste knapper i den højhalsede bluse, det gav et lille indkik til den hvide hud på halsen. Han sad og forestillede sig, hvordan det ville være at knappe de resterende knapper op, presse blusen ned om hendes hvide skuldre, stryge underkjolens stropper samme vej og bane sig vej ind til hendes bryster. Hun var jo ikke gammel, snart 15 havde han hørt, så gammel så hun ikke ud, måske fordi hun ikke var særlig høj og særdeles spinkel, lidt for tynd var hans første tanke. Man kunne garanteret se hendes ribben under de nøgne bryster. Han mærkede, at pikken begyndte at rejse sig og måtte hurtigt skifte stilling, for at det ikke skulle blive for tydeligt. Han kunne dog stadig ikke få øjnene fra hende, forestillede sig hende, nu uden en trævl på kroppen, og som hun sad der helt nøgen, kunne han se hendes fine kusse, overalt dækket af lyse helt gennemsigtige dun, musklerne i de hvide, faste lår, der lavede krusninger i huden og fik hendes små skamlæber til af og til at skilles, når hun skiftede stilling på sædet overfor ham.
Hans tanker gik på flugt, legede lidt med tanken om en skovtur, hvor hun nu sad nøgen på kanten af bordet foran ham, hvordan han spredte hendes knæ og blottede hendes kusse, hvordan han trak sin pik frem og nærmede den til stedet, mens han skubbede hende bagover og trak hende frem til kanten. Han kunne næsten fornemme kussen stramme om sin pik, da han forestillede sig, hvordan den stød for stød trængte sig vej op i hendes uprøvede indre.
Marie kunne mærke på Lars, at han ikke var upåvirket af at se på hende, og varmen bredte sig i hendes underliv ved tanken, måske var han den rette til at tage hendes dyd, hvis der opstod en mulighed. Hun rødmede ved tanken og begyndte at se mere på det smukke sydsjællandske landskab, så yndefuldt det så ud i forhold til det, hun var vant til fra den barske hjemegn.
Snart efter var de ved gården. Marie blev lidt skuffet ved synet, hun havde forestillet sig en herregård med tårne og spir, men det var godt nok en stor hovedbygning, der som eneste udsmykning havde takker på gavlene. Lars hjalp hende ned fra jumben med en støttende hånd under armen. Hun følte håndens hjælp som en slags venligt kærtegn, især da den som afslutning gled lidt tilfældigt ned og berørte hendes ene bryst. Hun spekulerede over, om det var et uheld, eller helt bevidst. Hun valgte lidt rødmende at tro på det sidste.
Da de kom indenfor, blev hun præsenteret for oldfruen, Inger, en noget stram kvinde i fyrrene, ugift, som med det samme bad hende stille omklædt hos hende en halv time efter. Lars viste hende op på værelset i den ene gavl over køkkenet, hvor to spartanske senge var sat op mod hver sin væg. Hun skulle dele værelse med den anden tjenestepige, Eva på 18 som havde været på gården de sidste 3 år, Lars sagde, at hun var heldig, Eva var en sød pige, og varmen fra de altid brændende komfurer i køkkenet trængte op gennem gulvet, så om vinteren undgik hun, at dynen frøs fast til væggen, som karlene i kamrene ovre i stalden mange gange var udsat for. Lars spurgte, om der var mere han kunne hjælpe med, men Marie rystede på hovedet, selv om hun havde lyst til at få ham til at hjælpe med at klæde sig om, og der skulle ikke være faldet mange ord, for på vej ned ad trappen havde Lars på sin side diverse syner om, hvordan han hjalp hende med at blive omklædt, kunne næsten mærke varmen fra de små, faste bryster med de stivnende vorter mod sine håndflader. Han rystede på hovedet og trykkede sin voksende pik ned på dens rette plads.
Marie pakkede sine ting ud, og fik dem placeret i skabet, fra nu af gjaldt det uniformen, de sorte knæstrømper, den sorte knælange nederdel, den sorte bluse, det lille hvide forklæde og kysen med blonder i kanten. Da hun var færdig, skyndte hun sig ned i køkkenet, hvor Anna, den ene af køkkenpigerne hurtigt fik øst en dampende tallerken grød op til hende. Mens hun spiste, kom oldfruen og instruerede hende om de næste dages arbejde. Den stod på forårsrengøring i hele huset, mens aftenens arbejde var rulning af dagens vask, herskabets sengelinned sammen med Eva, der viste sig at være en ikke tyk, men trivelig, rødmosset pige, egentlig ganske køn og særdeles slagfærdig. Eva tog hende med ind i rullestuen, her kunne de være lidt i fred og lære hinanden at kende, mens de arbejdede. Det var ikke småting Marie måtte lægge øre til, Eva var helt utrolig godt orienteret om forholdene på gården, og om de mange ting, der foregik rundt i krogene, så i løbet af kort tid fik hun en hurtig gennemgang af alle gårdens beboere.
Lars havde hun jo talt med, han var ifølge Eva en rigtig fin fyr, noget genert, så hvis Marie ville noget med ham, skulle hun nok selv være den udadfarende. Marie var dog lidt på vagt, hvorfor Eva ikke selv havde lagt billet ind der, men som den naturligste ting af verden fortalte hun, at hun mest var til kvinder. Marie stod som himmelfalden, og Eva måtte med et smil forklare hende, at hun ikke bed af den grund. Marie fortsatte med arbejdet, mens hun huskede et par år tilbage, hvor der på hendes egn havde boet en familie, hvor den ældste datter blev kaldt pigetøsen. De måtte flytte på grund af skammen, og den gang var det ikke rigtig gået op for Marie, hvad det gik ud på, hun havde en anelse, men hun fik kun undvigende svar, når hun spurgte. Marie grundede længe, inden hun endelig tog mod til sig og spurgte Eva, om hun da var skabt —– anderledes, men hun bedyrede, at hun da både havde sine dejlige bryster og de to normaltfungerende huller forneden, det hele ligger vist her, sagde hun og slog sig på hovedet med en lille latter.
Da det blev sengetid, tog Eva en stor kande varmt vand fra komfuret med op, og snart stod hun kun iført underbukser og kørte en vaskeklud rundt på, som hun sagde det, de fire hovedpunkter, ansigtet, under armene, under brysterne og en god omgang i skridtet. ”ellers kan man redde sig så meget skidt”. Hun kylede vandet ud af vinduet og overlod vaskefadet til Marie, mens hun selv trak i natkjolen og gled ned under dynen. Hun lå på siden med hovedet på den ene arm og fulgte med forventningsfulde øjne Maries afklædning. Genert prøvede hun til at begynde med at dække lidt for sine nøgne bryster, det var første gang hun viste sig næsten afklædt for en fremmed, men genertheden forsvandt som dug for solen, mens hun stod og vaskede sig.
”Du har en smuk krop, den vil få mange af mandfolkene til at længes.” lå Eva og sagde stille, og hun vidste, hvad hun sagde.
Da de lidt efter begge var kommet i seng, lå de og snakkede lidt. Eva spurgte interesseret ind til Maries viden om ”det dernede”, men der var nu ikke meget at hente, så meget naturligt indprentede Eva det basale i denne verden, de sikre perioder, det allerværste for en pige i hendes alder var at blive med barn. ”Hold dig til piger, det får man ikke børn af”, grinede hun, men det mente Marie nok ikke lige var sagen, selvfølgelig kunne hun da ikke afvise det, da hun jo aldrig havde prøvet. Der blev puslet ovre fra Evas seng, og pludselig mærkede Marie en hånd komme listende ind under dynen, hvor den lagde sig til rette på hendes lår. Hun var rædselsslagen, hvad skete der, hun ville ikke ende som pigetøs, hun klemte benene fast sammen. Eva må have læst hendes tanker. ”Bare rolig, det smitter ikke” hviskede hun i mørket. ”Forestil dig, det er Lars’ hånd” fortsatte hun næsten uhørligt og lod den glide lidt op ad låret ind under natkjolen. For ikke at forskrække hende for meget, undlod Eva direkte kontakt med Maries skød, lod blot hånden glide ligesom lidt tilfældigt hen over forhøjningen med et lille pres uden på stoffet, inden den blidt kælende tog retning mod Maries strittende ungpigebryster. Marie lå stiv som en pind og så lige op i loftet, mens Evas kærlige hånd gled indsmigrende hen over hendes kloder, nev lidt i brystvorterne, hvilket fik Marie til at udstøde et par små lyde, der kunne tolkes lige fra smertelig væmmelse til uendelig lystfølelse. Eva var dog helt med på tolkningen, især da de små vorter svulmede under hendes hænder.
Marie lå som forhekset, modstridende følelser kæmpede i hendes lille pigekrop, for tanken om, at det var en kvinde, der kælede for hende, blev langsomt helt overdøvet af de pragtfulde følelser, hånden vakte i hende. Hun havde ikke anet, at der sad så mange oplevelser gemt i brysterne, følelser, der bare måtte ud. Der var jo ingen, der havde kælet for dem før, hun havde da stolt fulgt deres udvikling og følt lidt på dem, men det her var bare så pragtfuldt. Egentlig var hun nu ligeglad med, hvis hånd det var, bare den ville fortsætte, fortsætte, …..En sær varme bredte sig nedad mod skridtet, en længsel efter noget udefinerligt, men nok til, at hun spredte benene en lille smule og slappede velbehageligt af. Signalet blev straks opfattet af Eva, der til Maries store ærgrelse trak hånden til sig, men det var kun for at trække sin egen natkjole over hovedet. Hun tændte hurtigt de to stearinlys. I den svage belysning fik Marie et glimt af Evas velformede, fyldige bryster, der var tynget noget ned af vægten, inden dynen blev trukket ned og en lidt hæs stemme blot hviskede ”kom”. Eva trak hende op i siddende stilling og trak natkjolen af hende, inden hun med en varm, venlig hånd skubbede hende ned på sengen igen.
Inden Marie kunne nå at protestere, følte hun Evas varme læber omslutte sin ene brystvorte, en levende tungespids begyndte at plirre mod spidsen, mens en hånd forsigtigt masserede rundt på det andet. Da Eva satte tænderne i vorten, godt nok ganske blidt, var hun klar til at protestere, men følelsen af grænsefladen mellem smerte og lyst var så intens, at hun ikke kunne røre sig. Hun følte varmen brede sig til underlivet, følte hvordan safterne kom glidende indefra ned mod åbningen, lå nu kun ventede på, at noget spændende skulle ske. Der gik da heller ikke længe, før Evas hånd kælede sig vej ned over hendes mave, stoppede op et øjeblik ved navlen, inden den forsigtigt gled ned under buksekanten. Her ventede den et øjeblik, nok nærmest for at vente at se, om der var positiv reaktion. Marie tror næsten ikke røre sig, hun var bange for, at hånden atter skulle forsvinde, hvis hun bevægede sig, men den blev roligt liggende, mens fingerspidserne kørte lidt rundt i hendes sparsomme hårvækst.
Hånden forsøgte at komme lidt længere ned, men bændlet i underbukserne strammede. Marie var lige ved selv at løsne sløjfen, men nåede det ikke, inden Evas ferme fingre hurtigt fik skaffet mere plads. Med glødende kinder lå Marie nu kun og ventede på håndens genkomst, og hvad den mere måtte have af kælende berøringer. Hun følte, hvordan to fingre langsomt og meget nænsomt gled ned på hver side af hendes revne, de trak skamlæberne lidt til side og pludseligt kom den ventede finger og lagde sig til rette midt i den blottede kusse. Marie gav et dybt, befriende suk fra sig og skød underlivet ganske let op mod fingeren, nærmest for at byde den velkommen. Eva vidste nok, hvad hun havde med at gøre, så da hun mærkede Maries lille ært vokse sig stor og vellysten under sin finger, begyndte hun det, som kun kvinder kan til fuldkommenhed. Med små glidende bevægelser både på tværs og på langs, hurtige og langsomme i en skøn blanding, gik der ikke længe, før alle Maries muskler begyndte at strammes i forventning om det kommende, lyksalige øjeblik. For at fremskynde udviklingen lod Eva nu en finger af og til smutte lige netop indenfor i Maries efterhånden dampende grotte.
Da Eva fornemmede, at det var nu, løftede hun sit hoved og lod munden synke ned mod Maries læber, og da denne endelig nærmest gik i bro, kvalte hun hendes skrig med store, varme tungebevægelser i hendes mund. Marie var helt i ekstase og spjættede nærmest, som en, der fik elektrisk stød, inden hun langsomt faldt til ro og besvarede kyssene, det havde været fantastisk dejligt, men hun var noget i tvivl, om det var noget hun kunne fortsætte med, uden at miste sit selvværd. Eva trak hånden til sig, og efterlod Marie et øjeblik, hvor en kraftig tomhedsfornemmelse bredte sig i hendes krop. Eva fornemmede det og benyttede lejligheden til at kravle op i sengen og lægge sig mellem Maries endnu spredte ben, hvor hun startede med kærligt at kysse og kærtegne hendes bryster, inden hun ganske langsomt lod sig glide nedad, mens tungen trak fugtspor over Maries mave. Da tungen ikke stoppede her, men fortsatte videre nedad med retning mod den endnu helt åbne kusse, udbrød Marie:
”Hvad gør du dog?” selv om det jo var ret tydeligt. Eva svarede ved at lade tungespidsen vippe hen over Maries følsomme og endnu ret påvirkelige klit.
Det var åbenbart svar nok for Maria, hun lagde hovedet ned igen og de spredte ben faldt nærmest automatisk længere ud til siden. Der gik ikke længe, før hun til sin egen overraskelse lå og rodede sine hænder rundt i Evas krøller, mens hun prøvede at styre hendes tunge på en for hende fint stimulerende måde. Men Eva var ferm til sit arbejde, og inden længe fladede Maria helt ud og lod tingene ske. De små sammentrækninger i maven var så småt begyndt, og Maria havde allerede indstillet sig på en salig himmelflugt. Det var det vildeste, hun nogensinde havde oplevet, det overgik langt hendes egne fingres kærtegn, her var både varme, rigelig fugtighed og ikke mindst den blideste behandling af hendes mest følsomme områder, hun endnu havde oplevet. Helt ude af kontrol følte hun den ene vellystne trækning efter den anden strømme ud fra sit skød, hver gang Evas ihærdige tunge slog smut hen over den lille tap. Hun knyttede hænderne og klemte dem mod sine bryster, som for at dæmpe brystkassens heftige vejrtrækningsbevægelser. Reflektorisk kørte hendes underliv rundt i små cirkler, blev af og til presset op mod den slikkende mund, – som pludselig forsvandt fra området. Marie lå helt uforløst og vidste ikke, hvad der skete, kun ønskede hun at få nærkontakt med Eva igen, og det skete på en noget uventet måde. Hun var gået op til hovedgærdet og sænkede nu sin krop ned mod Maries.
I den svage belysning fra de to stearinlys kunne Marie se Evas vidtåbne kusse sænke sig ned over sit hoved. Hun vidste egentlig ikke, hvad hun havde forestillet sig, men dette var noget helt nyt, spændende. Og endnu mere spændende blev det, da hun mærkede, hvordan Eva genoptog behandlingen af hendes kusse, hun spredte læberne vidt ud og lod tungen gøre det fine arbejde. Marie prøvede at efterligne, tog hænderne om på Evas baller, lod dem glide ned i revnen, trak til, så hele området blev væskeglinsende synligt. Forsigtigt prøvede Marie at stikke tungespidsen frem, og blev overrasket over smagen. Hun havde ikke gjort sig mange tanker før, kun at det måtte være meget unaturligt, hun var da ingen hund, men det smagte ikke ulækkert. Med en lille overvindelse satte hun sin tunge kraftigere til, følte, hvordan de inderste læber smidigt lod sig flytte rundt, mærkede Evas veludviklede klit, der med tungen nærmest føltes som et spædbarns lillefinger, som hun var vant til når hun passede sine små søskende. Samtidig var Maries følelser i sin egen kusse med til, at hun kunne give noget mere, end hun nogensinde havde forestillet sig. Hun mærkede, hvordan Eva forsigtigt lod et par fingre bevæge sig lidt rundt ved hendes åbning, inden de gled lidt ind i varmen. Der gik nærmest en ild gennem hendes krop, helt op til tungen, der søgte så langt ind i Evas dyb, det kunne lade sig gøre. Her var smagen anderledes, men hun mærkede også, at Evas bevægelser blev mere intense, jo hårdere hun slikkede.
Det var som om en cirkelsluttet symbiose var i gang mellem de to piger, de gav og tog af hjertens lyst, og denne lyst gik meget snart op i en højere enhed for dem begge. De fulgtes ad i tempo og da det endelige højdepunkt kom, var det en fælles oplevelse, hvor deres kroppe var uden for nogen form for kontrol, de nærmest spjættede mod hinanden i deres ekstase, mens de hver for sig prøvede at dæmpe deres egne lystige lyde. Da det hele efterhånden ebbede ud, lå de ved siden af hinanden, stadig omvendt og begge fingererende blidt på den andens kusse. Eva vendte sig om og gav hende et stort varmt tungekys.
”Var det lidt dejligt?” ville hun vide. Marie rødmede og nikkede blot, mens hun lå og nød det med lukkede øjne. Hun lod den ene hånd glide ned mellem sine ben.
”Men der manglede altså noget, noget der kunne fylde ud.”
”Kan du ikke bruge mine fingre dybt ind” lokkede Eva.
Marie rystede på hovedet.
”En anden gang, måske, men jeg vil hellere prøve den rigtige.”
”Hvem skal den så sidde på?” ville Eva vide, men Marie kendte jo ikke nogen endnu, kun Lars havde hun da set og syntes var sød og venlig.
Eva lagde sig over i sin egen seng, og de snakkede lidt videre, det lå ligesom i luften, at Eva nok skulle prøve at skubbe lidt til Lars.
–
Det var blevet agurketid, sådan helt bogstavelig. Et lille jordstykke udenfor hækken til den egentlige urtehave var i foråret blevet gødet kraftigt, så hele bedet nu vrimlede med asieagurker. Der blev slæbt ind i store pilekurve, skrællet, skrabet kerner, saltet og kogt eddike/sukkerlage, så man næsten ikke kunne få vejret i køkkenet. Marie hjalp til og var blevet pålagt at transportere de fyldte zinkspande med affald over til grisene. Der blev en hylen, skrigen, grynten og nærmest slåskamp, når hun tømte indholdet ud i ædetrugene. Men efterhånden fik også det en ende, der blev skuret og ryddet op i køkkenet, og Marie gik som det sidste over til grisene med den sidste halve spandfuld rester.
Hun blev lidt forskrækket, da hun åbnede stalddøren, for nede i den anden ende hos den store so havde forvalteren gevaldig travlt med at knappe sine bukser. Et par billeder dannede sig øjeblikkeligt i hovedet på Marie derhjemme fra. ”Grisebassen” blev han kaldt, posten havde for mange år siden overrasket ham i færd med at – ja med bukserne nede om hælene at bedække en af sine egne grise. Som barn havde Marie syntes, at det var meget smart, så sparede han da pengene til orne-Gunnar, først senere gik den rette sammenhæng op for hende. Først var hun forfærdet, men efterhånden var hun blevet mere tolerant, havde endog haft et par små fantasier om sig selv og en hanhund, men havde aldrig været i nærheden af at afprøve fantasien, selv om lysten til af og til dukkede op.
Marie havde siden hun kom til godset haft stor respekt for forvalteren, det var jo ham, der herskede over stort set alt, der havde med driften at gøre, ja hun var nærmest lidt bange for ham. Han kunne jo sende hende bort til næste skiftedag, hvis hun ikke gjorde sit arbejde tilfredsstillende. Eva havde fortalt hende om ham, en lille, lidt tyndhåret mand, der altid så vrissen ud og skældte ud på alt og alle. Det var der måske en grund til. Som ganske ung havde han giftet sig med stuepigen Ane, og de kom efter nogle år med hårdt arbejde ganske godt i vej, blev forvalterpar på godset og var meget vellidte af alle. Det hele startede, da Ane ventede deres første barn. Alle fulgte med i mavens udvikling, og hun følte sig som godsets midtpunkt i den periode, men alt forandrede sig efter fødslen af den yndigste lille pige som med det samme blev kaldt Marie. Kun tre dage efter den lykkelige begivenhed døde barnet af ukendte årsager, og Ane gik ind i en dyb depression. Hun kom sig aldrig over ulykken og sad nu i forpagterlejligheden med lidt tøjreparation, når hun havde nogle af sine lyse øjeblikke.
Hendes formørkede sind gik især ud over forvalteren, bevares, de boede da stadig sammen, men han måtte ikke ligge hos hende, han havde prøvet, men hun havde bare skreget og skreget så alle folk havde stimlet sammen. Siden havde han måttet nøjes med at belure andre, især om foråret, når der blev gjort hovedrent og vasket i de store trækar uden for køkkenet, hvor pigerne med meget få klædningsstykker på overkroppen trakterede vaskebrætterne og næsten fremviste deres bare bryster. Også et par af malkepigerne havde måttet holde for, når hans lyster overskred, hvad der var sømmeligt. Nu stod han der ved siden af soen og så lidt tvivlrådig ud, inden han adræt svingede sig over træværket og ud på mellemgangen. Han gik hen mod Marie, mens han mumlede noget om, at man jo ikke altid behøvede at gå udendørs i kulden, når man skulle pisse.
”Og du er Marie” sagde han og rakte ud efter spanden i Maries hånd, hun nikkede og rødmede lidt, mens hun så på ham. Pæn var han jo ikke med sit strithår, rynker hele vejen ned i panden og daggamle skægstubbe, men der var to ting, der var meget formildende over synet, for det første havde han holdt sine tænder godt, det andet var øjnene. Marie så ind i et par blå øjne, der syntes at være helt fejlplaceret, det var en ung, smuk mands øjne, ikke en halvgammel vrissen forvalters. Der syntes at være et indre hemmeligt liv helt forskelligt fra, hvad man kunne se udefra.
Marie bemærkede også hvordan øjnene nærmest åd hende, de søgte hele tiden ned over især hendes bryster.
”Du er ikke gammel?” Det kom vel nærmest som en konstaterende sandhed, men Marie opfattede det som et spørgsmål.
”Jeg fylder 15 den syvende november” røg det ud af Marie, selv om det jo egentlig ikke ragede ham. Det gav et sæt i forvalteren, og der kom et næsten forklaret udtryk i hans ansigt, rynkerne i panden udglattedes som ved et trylleslag, og en lille tåre viste sig i øjenkrogen. For første gang så hun et smil på hans mund.
”Så kunne du jo være vores lille Marie, hun blev født på selvsamme dag” kom det blidt fra ham, mens han lod en hånd stryge kærligt hen over hendes kind. Marie havde hørt om den ulykkelige hændelse og fik ondt af manden, og inden hun egentlig vidste hvordan, stod hun og lod sig omfavne af en fremmed mand. Forvalteren pressede hendes hoved mod sin skulder med den ene hånd og lod den anden køre febrilsk rundt i hendes hår, mens han snøftede lidt. Marie kunne ikke andet end blive bevæget af hans reaktion, og for første gang mærkede hun en, der kunne være hendes far, være rigtig venlig ved hende. Hun forestillede sig, at det var hendes egen far, der stod og omfavnede hende, det var aldrig sket før, og pludseligt følte hun sig helt tryg.
Hans strygninger begyndte efter et par korte øjeblikke at ændre karakter – og retning. Mens den ene stadig holdt hendes hoved fast, gled den anden ned over Maries ryg, hun mærkede hans fingre følge rygradens tynde hud og fik små kuldegysninger af velbehag, inden den lagde sig til rette i hulningen ved lænden, hvor den pressede hendes underliv fast mod hans. Hun var lidt i tvivl, om det virkelig var hans stive stang, hun kunne fornemme mod sit skridt, den, der for et øjeblik siden havde været inde i soen, det var hun helt sikker på, og tanken fascinerede hende, hun mærkede varmen brede sig behageligt rundt i sit underliv. Lidt efter lettede han presset og holdt hende ud fra sig med hænderne på skuldrene. Tommelfingrene gled kælende rundt på Maries hals, mens han så på hende med sine milde øjne, der nu næsten virkede overtalende.
”Vi må hellere se, hvad du går og gemmer på derinde” sagde han og begyndte at knappe hendes kjole op, mens hans øjne var fast forankrede på det, der måtte blive åbenbaret. Marie stod og overvejede situationen, mens han med sikker hånd fik knapperne op ned til navlen. Hun kunne jo bare løbe skrigende væk, og forvalteren ville være afsløret. På den anden side, alle vidste jo besked med hans små eskapader, så det ville hurtigt blive glemt, derimod kunne hun måske opnå lidt ekstra goder ved at føje ham.
I samme øjeblik hun havde besluttet sig til at lade stå til, krængede han kjolen og underkjolens stropper ud over hendes skuldre og lod dem glide nedad. Med lidt hjælp fortsatte de og blottede snart hendes små, faste bryster, og til sin store fryd bemærkede Marie, at vorterne allerede var i en kraftig udvikling, hun ville ikke virke afvisende, nu hvor beslutningen var taget. Med et næsten saligt smil om læberne krammede han sine garvede hænder om Maries spæde bryster, han havde en forventning om, at han var den første, der havde den store lidenskabelige fornøjelse at indvie den bly pige i elskovens eventyrlige verden. Marie lod ham blive i troen, det kunne være med til at dæmpe hans fremturen, som nok ville have været en anden, hvis det havde været en af de noget mere brugte malkepiger, han havde gang i. Og alligevel kunne hun ikke afvise en vis form for velbehag i hans befølinger, ja faktisk var han ret ferm i behandlingen af hendes attributter, og snart måtte hun lukke øjnene og smile lidt af bare velvære, kort sagt, hun stod bare der mellem grisene og nød hans berøringer.
Forvalteren følte hurtigt, at han havde held i sit forehavende, den små Marie var føjelig, så føjelig, at hun selv fik kjolen smøget ud over armene, så både den og underkjolen gled ned på staldgulvet. Sjældent havde hans pik været mere klar til et fruentimmer end nu, og dog veg han lidt tilbage for udtrykket ”fruentimmer”, hun kunne være hans datter, men trangen til at få udløst sit behov overskyggede hendes alder. Han vendte hende rundt, tog et fast greb om hendes ene bryst og klemte sig hårdt ind mod hendes ryg, mens han førte hende over mod truget med grutning til grisene, det havde en passende højde til den videre fremfærd.
”Buk dig nu ned og slap helt af” hviskede han i hendes øre, og Marie bøjede sig ned og lagde armene på kanten af det store trug.
Hun prøvede at slappe af, mens en kraftig ophidselse over, hvad der måtte komme, fik hendes nedre regioner til at reagere særdeles positivt. Inden forvalteren overhovedet fik løsnet bændlet i hendes underbukser, følte hun de herlige trækninger i sine skamlæber, næsten som en hund, der bliver stillet en godbid i udsigt. Varmen bredte sig, og hun følte smørelsen begyndte at flyde i sin lille, afventende grotte. Forvalteren baksede med sløjfen, hun var lige ved at skulle til at hjælpe den arme mand, men endelig var hun klar, hvilende foroverbøjet over truget, nu med let spredte, strakte ben og tilpas svajende i lænden, så hendes mål for hans snarlige angreb havde den rigtige højde og retning, hun var meget villig og helt klar. Han lagde hænderne på hendes baller og spredte ud i læberne med tommelfingrene, mens han satte spidsen til åbningen. Marie fornemmede hans lidt hæse åndedræt komme nærmere, da han lænede sig ind over hende og med et konstant pres borede sit spyd op i grotten. Hun var glad for sin kusses reaktion, som om den automatisk bød pikken velkommen med små sammentrækninger, mens den banede sig vej mod målet.
Forvalteren var overrasket, så ung en pige med en, syntes han, yderst veltrænet kanal, der ydede hans fremadbrusende pik en så velsignet modstand. Inden længe var han i bund for første gang og begyndte nu at bearbejde Marie med seje, landvindende stød. Han blev enig med sig selv om, at dette ikke var den eneste gang, han besøgte så pragtfuldt et sted. Han lod sine hænder glide op langs hendes rygstykker, indtil han kunne krumme dem om de spinkle skuldre, nu skulle der arbejdes. Han trak Marie kraftigt ind mod sig, hver gang han stødte sin stang i bund, det syntes, som om det var bedre, jo hårdere han trak. Hans pik gik som et stempel og han følte, hvordan stemningen steg adskillig grader. Egentlig var han ikke helt klar over Maries tilstand, og han var på nuværende tidspunkt også bedøvende ligeglad, nu gjaldt det hans eget velvære, og det steg for hvert stød, han afleverede bag op i hende. Han rejste sig ret op, nu han ville se sin piks arbejde i Maries kusse, og hvilket syn. Når han stødte sin pik ind i hende, samlede de bløde skamlæber sig stramt sammen om stangen, og på tilbagevejen dannede der sig nærmest en lille udposning på hendes grotte, som om den nærmest krampagtigt prøvede at holde fast på hans udstyr.
Marie samlede hele sin koncentration om hans arbejde i hende, hun følte til sin fryd, hvordan den noget tykke stang udblokkede hende særdeles behageligt, til gengæld manglede den lidt i længden, kun få gange følte hun dens spids presse sig mod hendes allerinderste. Hun havde en ubændig trang til at hjælpe sig selv lidt på vej, men kanten af truget var så høj, at hun ikke kunne få hånden ned til sit glædescenter. I stedet prøvede hun bare at følge med i hans tilstand, der snart ville koge over, hvis man skulle tro hans nu noget anstrengte åndedræt. Og det blev snart overstået, hans noget sparsomme ladning blev næsten pligt-afleveret, syntes Marie, der ikke denne gang fik den store fornøjelse af samværet, mens forvalteren åbenbart følte sig godt betjent. Da han fik sit åndedræt lidt ned på plads og sin noget fedtede, nu noget runkne og slet brugbare pik skjult bag buksegylpens knapper, trak han Maries nøgne krop ind til sig, mens han næsten bekymrende kælede hende over håret.
”Kom med ind til Ane” sagde han næsten som et spørgsmål, og hun nikkede stille.
Han fandt hurtigt et rent klæde til hende, lidt skulle hun vel lige tørres lidt. Han gik over mod døren, og mens Marie klædte sig på, stod han bare med bøjet hoved ind mod dørplankerne. De gik sammen ind i den lavloftede stue, hvor Ane sad henne ved vinduet og stoppede strømper, en af de ting hun kunne. Hun værdigede dem stort set ikke et blik, bøjede sig blot længere ned over sit arbejde, nærmest en afvisning følte Marie, men forvalteren kendte hende.
”Det er så Marie, hun fylder 15 nu den syvende november” sagde han stille, ligesom lidt henkastet. Langsomt rettede Ane sig op og bare så på hende, og mens hun lagde sytøjet fra sig, rejste hun sig helt op. Hun gik langsomt hen mod Marie, mens hendes ansigt nærmest krakelerede, de dybe rynker i panden glattedes ud og kinderne fik atter farve, selv et lille smil lod sig vise i mundvigene.
”Så har Herren hørt min bøn” sagde hun stille og lagde sig lidt træt i favnen på Marie, der omfavnede hende, nærmest af angst for, at hun skulle besvime.
Med tårevædede øjne så hun på Marie, glade, levende øjne, helt modsat det, hun havde hørt.
”Ja, jeg ved jo godt, at du ikke er vores lille Marie, men den gode Gud har dog gjort det så tæt på, han kunne, nu kan jeg leve igen.” sagde hun og bredte en inviterende arm ud mod forvalteren, der snart stod og trykkede sig ind imod de to kvinder.
Forandringen var på alle måder total, Ane lænede sig næsten mere end kælent ind mod ham og bød ham sin mund, noget han ikke havde prøvet de sidste 15 år. Uden at ænse Marie, begyndte de en kærlighedsleg, hvor Marie nærmest havde lyst til at flygte, men blev stående af ren nysgerrighed. Hænderne vandrede rundt på deres kroppe, og ganske langsomt voksede bunken af klædningsstykker ved deres side. Marie så beundrende på Anes krop, der langsomt dukkede ud af glemslen, både fysisk og psykisk. Hun var nærmest vild, som om 15 års indestængt mangel på seksualitet skulle ud, og det skulle være nu. Forvalteren stod og så på det, han engang tog som en selvfølge, hendes nøgne, fagre krop, og han fandt åbenbart synet mere end godkendt efter udviklingen i hans udstyr at dømme. Marie blev rød i kinderne og ønskede, at det atter var hende, der skulle nyde dette kraftfulde instrument, men her var Ane kommet først.
Med et fast greb om hans stang førte hun ham hen til bordet, hvor sytøjet hurtigt blev skubbet på gulvet. Hun satte sig på kanten og lænede sig bagover til hun støttede på albuerne, og med et forventningsfuldt smil om læberne og villigt spredte ben ventede hun på hans udfald. Det lod ikke vente på sig, hurtigt placerede han sit lem ved hendes åbning og lænede sig lidt forover, mens han pressede sig på. Det lykkedes dog ikke første, heller ikke anden gang, det lykkedes overhovedet ikke at få tillempet adgang for hans nu sprængfærdige stang. Om det var mangel på smørelse eller en nærmest sammengroet indgang efter de mange års ubenyttethed skal være usagt. Ane var grædefærdig, mens forvalteren nærmest bare stod og så lidt fåret ud. Hun spredte febrilsk ud i sine skamlæber, han prøvede atter, men lige meget hjalp det, det var som om det hele var gået i glemmebogen.
Marie fulgte optrinet med større og større medlidenhed, efter alle de år og så kunne det ikke blive til noget. Da tårerne begyndte at trille ned ad Anes kinder, både af skuffelse og af smerte ved de forgæves forsøg, tog hun en hurtig beslutning. Uden de to nåede at observere det, klædte hun sig helt nøgen, egentlig vidste hun ikke hvorfor, men nok mest for ikke at skille sig ud fra mængden, og gik direkte hen til dem. Hun mumlede noget om, at det her kunne hjælpe, mens hun skubbede forvalteren væk og knælede ned mellem Anes spredte ben. Med en forsigtig tunge begyndte hun at væde Anes omgivelser, prøvede efter bedste evne at få presset noget fugtighed ind i hendes noget tillukkede åbning. Det kunne ikke undgås at hun af og til ramte det mest følsomme punkt af dem alle, og hver gang gav det nærmest et stød i Anes krop, der åbenbart havde trængt til netop denne behandling, for hun lagde den ene hånd om Maries nakke og begyndte at styre tungen hen, hvor det var allermest dejligt.
Nu var Marie ved at komme noget op at køre, hun mærkede sine safter flyde endnu engang, og mens hun lod sit hoved styre af Ane, spredte hun knæene en smule og med armene strakt bagud lod sine fingre sprede dygtigt ud i ballerne, med håbet om at forvalteren forstod en fin hentydning. Det gjorde han. Hurtigt knælede han ned bag hende, og snart mærkede hun hans varme hofter mod sin ryg og endnu bedre, hans helt parate stang, der nu atter en gang pressede sig op i hendes lykkeligt ventende kanal. Og endnu engang var det Marie, der ikke fik fuld valuta for pengene, Ane pressede hendes hoved og tunge fastere og fastere ind mod sin kusse, mens hun vippede febrilsk med underlivet. Hendes lyde blev mere og mere afbrudte og pludselig faldt hun bare bagover ned på bordet med lyde og små spjæt, der for udenforstående måtte opfattes som kommende fra en døende. Marie var lykkelig over at kunne hjælpe en medsøster til en god oplevelse, men hun glemte ikke, hvorfor hun egentlig blandede sig.
Helt uventet, egentlig også for hende selv, vendte hun sig om, og i den højde var forvalteren pik og hendes mund pludselig i faretruende nærhed. Hurtigt lukkede Marie munden om stangen og begyndte at presse den frem og tilbage, mens hun med tungen prøvede at smøre den så meget som muligt. Da hun mente, at det kunne være nok, sprang hun nærmest væk og skubbede forvalteren hen mod Ane, der endnu lå og fordøjede oplevelsen, stadig med små trækninger i de vædeglinsende skamlæber. Han lænede sig hen over hende, og denne gang lykkedes det til fulde, han gled om ikke perfekt, så dog uden større besvær helt op i hende, og følelsen vækkede den før så døde Ane. Hun smækkede benene op om ryggen på forvalteren og hjalp med sine bevægelser hans stød længere ind, end han troede muligt.
Marie satte sig ned på hug bag dem og nød synet, beundrede med hvilken kraft hans organ begravede sig gang på gang i Anes indre, så, hvordan små striber af skum efterhånden aftegnede sig langs hans tydelige streng på undersiden af den arbejdende stang. Det varede ikke længe inden forvalteren blev noget hektisk, trippede helt op på tæerne, inden han med et par prust pressede sig ind mod Anes skød. Hun lå tilsyneladende blot og nød følelsen af hans ladninger, der bredte sig dybt, dybt oppe. Hun blev liggende i den sammenbøjede stilling, selv efter at forvalteren havde fjernet sig, nu knapt så kry som før, som om hun ikke ville af med hans udsondringer. Lidt efter lidt kom hun til sig selv, satte sig op og så på Marie med et par øjne, der udtrykte dyb taknemlighed.
Hun hoppede ned fra bordet og gik hen og omfavnede Marie, hviskede hende små søde ord i ørerne, mens hun pressede sin krop mod hendes. Et yndigt syn, to fagre, nøgne kvinder, der stod der og pressede deres bryster flade mod hinanden.
”Du skal også nyde” hviskede Ane, mens hun trykkede sit underliv fremad og begyndte at bevæge det i små cirkler. Marie følte straks berøringen mod sin klit, hvordan strømme af dejlige følelser væltede ud fra punktet, og hun besvarede hendes bevægelser med sine egne modsatrettede, der fik tappen til at smutte mod Anes skamben. De stod begge med hænderne på hinandens baller og trykkede deres kroppe sammen på en måde, så Marie blev helt svag i knæene.
Forvalteren var i mellemtiden vågnet op til dåd og stod og betragtede dem med stigende begejstring ifølge hans midtpunktsbarometer. Med grådige øjne nærmest åd han Maries krop, beundrede de spæde former, de spændstige bryster og faste baller. Han stillede sig hen bag hende og kunne med sine kraftige arme næsten nå om dem begge. Han gav Ane et næsten spørgende kys hen over Maries skulder, og svaret var åbenbart et tydeligt ja, for nu slap han med hænderne, gik lidt ned i knæene og pressede Maries baller fra hinanden. Hans pik vippede søgende ind mellem de nu let spredte lår og fandt hurtigt, hvad den søgte, en varm, fugtig fordybning, der nærmest sugende hans stang til sig. Følelsen af Maries nærmest uprøvede kusses faste greb om hans fremadstræbende jern fik hans blod til at rulle næsten ukontrollabelt gennem årerne.
Marie mødte den med en velbehagelig, varm forventningsfuld fornemmelse, mens hun lindede presset mod Ane og svajede lidt bagud for at lette ham adgangen til sine mest følsomme områder. Hun lod sine hænder glide ned, og med spredte fingre pressede hun sine baller fra hinanden, krammede løs på kloderne og lod af og til et par fingerspidser bevæge sig ind i det så forbudte område ved det lille hul. En ubændig trang til også at blive fyldt ud her opstod for første gang hos hende, mens hun prøvende med en langfinger fra hver side at forcere stjernen. Hun listede sig til at stjæle lidt smørelse ved at lade fingrene glide lidt ned til forvalterens arbejdende stang, der med kraftfulde hug atter og atter pløjede sig ind i dybet. Denne pragtfulde fornemmelse af total udblokning opildnede Marie i sit forehavende, og snart lykkedes det hende at kroge de to yderste fingerled indenfor i varmen.
Fastholdt af forvalterens rytmiske stød mærkede Marie med fryd, hvordan lukkemusklen med et kraftigt pres mod de indtrængende fingre prøvede at lukke sammen, og med en næsten himmelsk fornemmelse kunne hun med fingerspidserne mærke hovedet på forvalterens arbejdende pik gennem den tynde væg. Men det skulle bliv endnu bedre, forvalteren lod sine hænder glide om og omklamrede Maries lystige bryster, brugte dem nærmest som håndtag i sine forsøg på at tvinge sig længere op i hendes kusse. Følelsen af de sammenklemte brystvorter og forvalterens fingre, der nærmest borede sig ind i det bløde område fik Marie til at udstøde et højlydt støn, hver gang han stødte til. Ane må have følt sig lidt uden for, men det ændrede hun hurtigt på, knælede ned foran Marie og lod en hånd glide ned over hendes mave, ned til højen, hvor den stoppede og et par fingre begyndte at famle sig vej til Maries nu helt blotlagte og spændte lille tap.
Marie udstødte et lille skrig af lystig velvære, da fingeren første gang smuttede over tappen, og med Anes kyndige behandling arbejdede Marie sig langsomt mod skyerne. Hun mærkede, hvordan fornemmelserne fra de pragtfuldt stimulerede områder som fyrværkeri-lunter nærmede sig hjernen, og pludseligt eksploderede det hele for hende. Ane klemte til om klitten, mens forvalteren klemte yderligere til om brysterne for at prøve at følge Marie mod skyerne. Marie skreg og skreg, aldrig havde hun dog troet, at noget her i verden kunne være så skønt. Dog manglede hun den allersidste detalje for at fuldende det hele, forvalterens kølende ladning i sit brændende dyb, men selv om hendes kusse krampede sig krævende sammen om stangen, var han ikke klar endnu.
Marie lænede sig lidt forover og støttede sine rystende hænder mod Anes skuldre, også som en stille bøn om et lille øjebliks pause med hendes følsomme behandling af sin klit. Ane rejste sig og begyndte at skubbe det sammenkoblede par baglæns over mod divanen, hvor forvalteren lod sig glide ned på ryggen, stadig uden at miste pikkens greb om Marie med så meget som en centimeter. Hun trak benene op under sig, og i den hugsiddende stilling mærkede Marie, hvordan pikken næsten fik ekstra længde, den pressede sig mod hendes livmodermund, og hun begyndte langsomt at vågne igen med små vip med underlivet så spidsen saligt nærmest undersøgende bevægede sig rundt oppe i hende.
Ane knælede ned mellem forvalterens spredte ben, og som en kælen kat begyndte hun med sin spidse tunge at slikke sig op ad hans lår, små pirrende slik, der meget snart nærmede sig det centrale område. Marie så, hvor det bar hen og lænede sig bagover, hvor forvalterens hænder genoptog sine helt vidunderlige klem om de opadstræbende bryster. Hun spredte benene det bedste hun havde lært, og mens forvalterens lem gled ubesværet frem og tilbage i hendes snævre kusse, ventede hun bare, ventede på det vidunderlige, der var på vej, Anes tunge. Hun mærkede den varme ånde mod sine skamlæber mens Ane lod tungen vandre op over hans pung, videre op ad skaftet, der glinsede af Maries rigelige safter, inden den helt vederkvægende fulgte bevægelserne og smuttede helt vidunderligt hen over den følsomme tap.
Uden et øjeblik at miste grebet fulgte Anes tunge Maries tap, og behandlingen bar så sandelig frugt. Atter følte Marie, hvordan det pragtfulde nærmede sig, denne gang med dobbelt behandling, en varm, udfyldende stang i kussen og en følsom tunge dansende over klitten, blot kunne hun også ønske sig…..men det måtte vente. Bare tanken om en enkelt kildende finger ved det bageste hul, var nok til at udløse det hele. Hun næsten fornemmede en finger, der nærmede sig det forbudte område, uden det dog skete, men hun kunne ikke mere holde det tilbage. Næsten som en ulv ved fuldmåne tudede hun sine lyster ud, mens hun febrilsk pressede sig ned over forvalterens nu endnu mere opsatte stang. Og det lykkedes for ham, for med et par grundigt dybgående stød, godt hjulpet af Maries kraftigt lystfuldt krampende kusse og Anes dygtige slikken, trak han pikken ud og afleverede de første par striber af sin opsparede elskovsvæske op ad Maries mave, inden Ane fik lukket for hanen med sin mund.
Vel vidende, at Marie havde fået sin bekomst, hun lå allerede helt roligt og masserede sin helt brugte klit med et par forsigtige fingre til en slags farvel, hjalp Ane sin mand med at gøre det sidste af afleveringen til et minde. Hun pressede sin mund ned over stangen, lod hovedet støde kraftigt, men behageligt mod sin hårde gane, hvor hun til sin fryd mærkede de sidste dråbers forsøg på at forlade ”udyret”, som hun i sit stille sind havde døbt forvalterens ret brugbare organ. Marie lod sig næste halvdød glide ned ved siden af ham, mens Ane med et lidt misundeligt udtryk i ansigtet med den ene hånd forsøgte at lede de to hvide striber på Maries mave ned til det dunede område, hvor de rettelig hørte hjemme, hvorefter hun træt lagde sig op på den anden side af ham med så meget af sin krop hvilende hen over ham, som det kunne lade sig gøre. Marie blev liggende lidt, inden hun forsigtigt rejste sig, samlede sit tøj sammen og gik ud i forgangen, fast besluttet på, at dette ikke var det sidste besøg hos forvalteren.
Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER








Læserne siger: