Strømafbrydelse

Det her var ulovligt, det var forkert, og det var forbudt. Det var lige før, at vi lå og kneppede…

Forfatter: VaniljeEkstrakt

Det var sært, så forskelligt sneen påvirkede os. Mens vi gik hjem, fokuserede jeg det meste af tiden på at placere mine fødder ordentligt, så jeg ikke skulle glide på det isglatte fortov. Derimod foretrak min søster at danse let og frejdigt hen over brostenene, imens hun prøvede at gribe snefnuggene med sine hænder, så hun kunne se dem smelte mellem sine fingre.

Den måde, som Sofie opførte sig på, gjorde det nogle gange svært at tro, at hun var sytten år gammel, og ikke bare en abnormt høj femårig. På den anden side kunne hun også opføre sig så pænt og voksent, at man nogle gange kunne komme i tvivl om, hvem af os der var den ældste. Det var sært, som det kunne skifte, som vinden blæste.

“Hvorfor ser du så sur ud?” spurgte Sofie pludselig ud af det blå.

Jeg så ikke op fra fortovet. “Jeg er ikke sur,” svarede jeg kort. “Jeg ser mig bare for.”

“Men du går glip af det flotte vinterlandskab!”

“Det er bare sne. Det er over det hele. Jeg har set sne før.”

“Men hvad med julelysene? Og der er snefnug. Og istapper. Og nogle gange er der snemænd.”

Jeg stirrede bare på hende og rullede med øjnene. Det ignorerede hun dog fuldstændig og blev bare ved med at vifte med sine arme og pegede på alle de julede plastikting, som hun ville have, at jeg skulle lægge mærke til. Jeg lod hende blive ved med det i et par minutter, inden det gik op for mig, at hun ikke havde tænkt sig at holde op.

Da vi gik forbi en forholdsvist stor snedrive, lagde jeg hånden på Sofies skulder, inden jeg skubbede hårdt til. Hun var lige ved at falde ned i den med hovedet først, men hun nåede dog lige akkurat at vende sig, så hun landede på ryggen.

“Dit svin!” råbte hun efter mig.

Grinende traskede jeg videre. Jeg så mig tilbage over skulderen et par enkelte gange, imens hun kæmpede sig tilbage på fods. Jeg undlod dog at gå tilbage for at hjælpe hende. Det, at jeg så hende kravle forvildet rundt i sneen, opmuntrede mig en smule mere end hendes ´flotte landskab´ gjorde. Sneen var åbenbart ikke tyk nok til, at hun bare kunne komme op, og det betød, at hun var nødt til at rulle sig selv ud ad snedriven. Hvis hun havde været en hvilken som helst anden person end min lillesøster, havde jeg muligvis haft det skidt med at grine så højt, som jeg gjorde.

Da Sofie endelig slap fri fra snedriven, indhentede hun mig hurtigt igen. Jeg forberedte mig på at blive verbalt overrumplet med kommentarer og bemærkninger om, hvorfor jeg var sådan en forfærdelig bror, men det gik for sent op for mig, at de hastige fodtrin bag mig ikke satte farten ned. Jeg skulle lige til at vende mig rundt, da hun med fuld fart styrtede ind i mig. Jeg fik luften slået ud ad lungerne. Hun var muligvis en del mindre end mig, men hun nåede alligevel op på en så tilpas høj fart, at det lykkedes hende at vælte mig omkuld. Eftersom jeg havde været i færd med at vende mig om, landede jeg til gengæld på ryggen, så jeg kunne stirre lige op i skumringens kolde aftenhimmel og min søsters selvtilfredse smil.

“Det er ikke så sjovt, når det er dig selv, der bliver skubbet ned, er det?” spurgte hun.

Hun gav sig roligt til at børste sne af sin vinterjakke, mens jeg desperat mærkede efter på sneen for at finde ud af, om jeg havde en mulighed for at slippe væk med en smule værdighed i behold. Mine chancer så ikke gode ud.

“Og her havde jeg troet, at du ville forsøge at slippe væk, inden jeg får rejst mig op,” truede jeg dramatisk.

“Tja, måske er nogle af os bare ikke onde nok til at lade folk ligge i sneen. Og slet ikke vores familie.”

Sofie rakte hånden frem for at hjælpe mig op. Det var en pæn gestus, eftersom det var mig, der havde startet det hele. Jeg burde nok bare have taget imod hendes anmodning om våbenhvile, men det gjorde jeg selvfølgelig ikke.

I stedet tog jeg fat om min søsters hånd og trak til. Hendes øjne udspiledes i et splitsekund, inden hun med et skingert hvin faldt ned i sneen. Når jeg tænker tilbage, så burde jeg have forsøgt at skubbe hende væk, så hun ikke landede direkte oven på mig, men selvom jeg fik en albue lige i ribbenene, var det alligevel det værd.

“Jeg ved ikke, hvorfor jeg overhovedet stolede på dig,” lød det tvært fra Sofie, der lå halvforvredet over mig.

“Heller ikke mig. Det var ikke særlig smart.”

Hun skulle at rejse sig op, men jeg drejede min krop langt nok til, at hun faldt ned oven på min vinterjakke igen. Hun prøvede igen, og igen fik jeg hende til at falde sammen.

“Okay, dumme, du er godt klar over, at så længe jeg ikke kan komme op, bliver du også bare liggende her og fryser i røven, ikke?”

“Så bliver det spændende at se, hvor længe jeg kan holde ud, hva´?”

Sofie svarede ikke. I stedet lagde hun begge sine hænder på mine skuldre og forsøgte at skubbe sig op i en knælende position. Men jeg greb hende hurtigt om armledne og hev til, så hun faldt ned igen. Hun prøvede at komme fri, men jeg var alt for stærk. Alt hun opnåede var at bevæge sig så meget rundt, at vi blev mast dybere ned i sneen.

Uheldigvis blev min søster ved med at gnide sin numse frem og tilbage over mit skridt. Jeg lagde først ikke rigtig mærke til det, inden jeg kunne mærke, at det havde en vis effekt på mig. Frastødt tænkte jeg, at jeg var nødt til at få hende væk, inden min pik blev stiv. Tænk hvis den blev det, og hun opdagede det. Det ville have været alt for akavet og underligt til overhovedet at kunne forestille sig.

Jeg gav derfor slip på Sofies håndled og gjorde ikke mere for at holde hende fast. Hun trak sig selv fri og kom op på sine knæ, så hun nu sad overskrævs på mig og grinede skadefro.

“Lader du mig allerede gå?” spurgte hun. “Jeg vidste, at du ville op, fordi du er kold bag i. Jeg sagde det jo!”

“Whatever. Gider du rykke dig eller hvad?”

“Måske.”

Hun blev hvor hun var og tvang mig til at få hende til at skynde sig. Jeg bare nødt til at få hende væk, inden hun mærkede rejsningen i mine bukser. Hun sad praktisk talt oven på min voksende pik. Jeg forsøgte at skubbe hende væk, men denne gang sprang hun selv på fødderne, inden jeg kunne nå hende. Jeg kravlede selv ud ad snedriven og kunne ikke tænke på andet end at sikre mig, at mine bukser ikke lignede et opslået telt.

“Haha! Du blev ikke bare kold i røven! Du blev også gennemblødt!” lo Sofie.

Hun morede sig over bagsiden af mine bukser, der havde fået en stor, våd plet, mens jeg børstede sneen ud af mit hår og af mit tøj. Jeg havde det helt fint med, at hun drillede mig med, at jeg var gennemblødt. Det var langt bedre end alternativet forrest i mine bukser. Jeg var ret sikker på, at det irriterede hende, at jeg slet ikke reagerede på den måde, som hun havde håbet på.

“Okay, skal vi se at komme hjem?” svarede jeg bare. “Det er ved at blive ret mørkt.”

“D´okay. Gadelamperne bliver alligevel snart tændte.”

“Det burde de egentlig allerede være…” Jeg så mig omkring og spekulerede over, om det var sent nok til, at lysene plejede at være tændte. “Skidt pyt. Lad os daffe.”

“Hvorfor? Skal du hjem og varme dig eller hvad? Er du bange for at få forfrysninger i røven?”

Jeg lod som om, at jeg ville slå hende, men hun dansede elegant til side. Jeg forsatte fremad og gjorde mit bedste for at ignorere hendes forsøg på at drille mig. Hun havde faktisk ret: mine bukser var gennemblødte og isnende kolde. Det gjorde det ikke bedre, at blæsten så småt begyndte at tage til.

“Hey, hvad skete der med alle julelysene?” spurgte Sofie pludselig og så sig omkring.

Jeg så i min søsters retning, og det gik op for mig, at alle de overdimensionerede lyskæder, som vi havde passeret massere af på vejen hjem, pludselig lod til at være forsvundet.

“Måske har folk dem bare ikke tændte lige nu,” foreslog jeg.

“Det virker lidt underligt. Jeg ved, at nogle af de her huse plejer at have dem hængt op, og det giver ikke nogen mening, at der slet ikke er nogle, som er tændte.”

“Hmm… Det ser ud til, at du bare bliver nødt til at undvære julestemningen i et par minutter. Tror du, at du kan klare det?”

Sofie slog mig på skulderen. Det var ikke hårdt nok til, at jeg ville slå igen.

Kort tid efter ankom vi foran vores hoveddør. Her var der heller ikke noget lys og heller ikke indenfor, så Mor og Far var altså ikke hjemme endnu. Jeg tænkte, at det var lidt sært, og da vi kom helt hen til døren, lagde jeg mærke til, at der hang en lille seddel på den. Den var sikkert fra vores forældre, der ville informere os om, at de var taget over for at besøge vores morfar eller sådan noget. Jeg låste op og gik ind i entreen for at tænde for lyskontakten, så jeg kunne læse, hvad der stod.

“Fuck.”

Jeg trykkede på kontakten igen, men der skete ikke noget. Pludselig gav det mening, at alt lyset var forsvundet fra vores nabolag.

“Tænder du for lyset eller hvad?” spurgte Sofie utålmodigt bag mig, mens hun trak sine vinterstøvler af.

“Det kan jeg ikke.”

“Hvad mener du med, at du ikke kan?”

“Strømmen er gået, din idiot.”

“Hey! Du kan selv være en idiot. Hvordan skulle jeg vide, at – ”

Jeg rystede på hovedet over det eskalerende skænderi. Vi smed frakkerne og støvlerne og begav os videre ind i huset. Jeg fandt en lommelygte og tog den med oven på. Det var endnu ikke helt mørkt til, at jeg faktisk havde brug for den, men det ville det blive inden længe. Jeg bandede lavmælt, da jeg endelig kom ind på mit eget værelse og kunne få mine bukser hængt til tørre over en stol. Jeg var virkelig ikke i humør til en strømafbrydelse lige nu.

Sofie fandt mig på mit værelse et par minutter senere, lige da jeg blev færdig med at skifte bukser og skulle til at gå nedenunder. Hun snuppede lommelygten fra mig og marcherede ud ad døren igen uden så meget som at spørge mig, om hun måtte låne den.

“Hey? Kan du ikke selv finde en?” kaldte jeg, mens jeg fulgte efter hende ned ad trappen.

“Nej, men hvis du kan finde en, så skal jeg nok bytte den her tilbage,” svarede hun gnavent.

“Hey, nu er det dig, som lyder sur. Hvorfor må du, når jeg ikke må?”

Hun stoppede op og vendte sig imod mig.

“Jeg er ikke sur. Læste du ikke sedlen, som Mor og Far skrev til os?”

“Nej, hvorfor?”

“Fordi de ikke kommer hjem før i morgen tidlig. Midt i et fucking strømsvigt!”

“Nårh…”

“Jep. Og det er ligesom minus fem graders frost udenfor allerede, og vi har ikke noget varme her i huset. Hvor længe tror du der går, inden vi fryser ihjel?”

“Slap nu af, så slemt er det sgu da heller ikke. Vi kan ligesom bare… tænde noget ild eller sådan noget. Og strømmen kommer sikkert snart tilbage alligevel.”

Sofie sukkede opgivende og blev ved med at gå. “Ja, klart, selvfølgelig. Så nemt er det jo.”

*****

Min søster og jeg var måske ikke nær så selvstændige og uafhængige af vores forældre, som vi havde håbet på. Vi havde godt oplevet, at strømmen var gået før, men der havde altid været mindst en af vores forældre hjemme til at vide, hvad der skulle gøres. Det er en trist ting at indrømme for to store teenagere, der så småt nærmede sig tyverne, men vi var heldigvis begge så optagede af at overleve, at vi ikke tænkte videre over det.

Bare det at finde en pakke tændstikker var en udfordring. Det viste sig, at vores forældre opbevarede dem i en lille skuffe ude i køkkenet. Jeg fattede ikke, hvorfor de ikke bare kunne ligge ved siden af pejsen. Brændet var noget lettere at finde, eftersom det stod nydeligt stablet nede i kælderen, hvor det altid havde været. Der var nogle aviser i bladkurven, der kunne hjælpe os med at få ild.

Jeg havde tændt op i pejsen før men kun et par få gange, og aldrig hvor min eneste lyskilde var min skælvende, utålmodige søster, der holdt en lommelygte. Det var en unik udfordring i sig selv. Det tog en del forsøg bare at sætte ild til de sammenkrøllede aviser, inden jeg overhovedet kunne få ild i det småfugtige brænde. Til sidst fik jeg dog de små flammer til at danse, og endelig havde vi både varme og et behageligt lys.

Sofie og jeg satte os på sofaen og stirrede ind i ilden i et par minutter. Der var ingen af os, som sagde noget. Vi nød bare endelig at kunne varme os. Jeg følte en sær form for stolthed over, at jeg have tændt ild. Det betød, at jeg var en overlever. Jeg havde besejret naturen. Jeg var beviset på, at mennesket var den overlegne art. Jeg var –

“Okay, hvad så nu?” spurgte Sofie, og jeg blev hevet ud ad mine tanker.

“Det ved jeg sgu ik´,” svarede jeg. “Så langt havde jeg ikke lige tænkt fremad. Vi må vel bare vente på, at strømmen kommer tilbage.”

“Ja, det må vi vel.”

Vi holdt ud i fem minutter mere, inden hun begyndte at blive rastløs igen. Hun blev ved med at se over på mig, og jeg kunne mærke, at hun håbede på, at jeg ville foreslå en eller anden form for handlingsplan, inden hun var nødt til at indrømme, at hun kedede sig.

“Ved du, hvad jeg har virkelig meget lyst til lige nu?” spurgte hun endelig.

“Nej, hvad?”

“Varm kakao.”

“Mm-hm. Og hvorfor siger du det, når du godt ved, at du ikke kan lave noget uden strøm?”

Sofie smilte på sin sædvanlige, selvtilfredse måde, som hun plejede, når hun troede, at hun var rigtig klog. Jeg havde tydeligvis sagt det, som hun havde håbet på, at jeg ville sige.

“Jeg kan da totalt godt lave varm kakao!” forsikrede hun entusiastisk. “Hvis du spørger pænt, laver jeg måske også noget til dig.”

Hun hoppede ned fra sofaen og forsvandt ud i køkkenet med lommelygten i hånden. Jeg trak på skuldrene og vendte tilbage til at stirre ind i de hypnotiserende flammer. Jeg hørte køkkenskabene blive åbnet og lukket, men jeg havde ingen reelle planer om at undersøge det. Jeg var sikker på, at jeg alligevel snart skulle finde ud af, hvad hun havde gang i.

Da hun kom tilbage, havde hun en lille kasserolle med vand i begge sine hænder. Hun stillede den forsigtigt på den lille metal forhøjning oven på pejsen, inden hun gik tilbage ud i køkkenet. Hun kom straks tilbage med noget kakaopulver, en pose skumfiduser og to dybe porcelænskopper. Dem, som vores forældre plejede at drikke kaffe af om morgenen. Hun virkede endnu mere selvtilfreds, da hun satte sig ved siden af mig.

“Se?” sagde hun. “Nu skal vi bare vente på, at vandet bliver varmt.”

“Du er vel nok en klog, lille pige,” svarede jeg og klappede hende venligt på hovedet.

“Lad være med at være et røvhul. Du er stadig nødt til at spørge pænt, hvis du vil have noget! Og det bliver kun sværere for dig, hvis du bliver ved med at drille mig.”

Jeg rullede med øjnene. “Og hvad hvis jeg ikke vil have noget?”

“Så må jeg gå ud fra, at du bare er blevet sur igen, og så bliver jeg nødt til at muntre dig op. Ved du, hvem der siger nej til varm kakao? Ingen siger nej til kakao.”

“Måske skiller jeg mig bare ud fra flokken?”

“Måske er du bare en lyseslukker.”

Sofie rakte tunge ad mig, og jeg rullede igen med øjnene. Jeg hadede, når hun diskuterede på den måde. Hvis jeg legede med, ville det bare opmuntre hende til at fortsætte, og hvis jeg ikke gjorde, ville hun beskylde mig for at være sur og kedelig, og så ville jeg stadig ikke få ret.

Heldigvis havde hun alt for travlt med at holde øje med sin kasserolle med vand til også samtidig at kunne irritere mig. Hun blev mere og mere rastløs og blev ved med at rejse sig op for at tjekke, om vandet var ved at blive varmt, inden hun satte sig ned igen. Det blev ret sjovt den anden eller tredje gang, hun gjorde det.

“Ih, hvorfor er det så lang tid om at komme i kog?” spurgte hun utålmodigt.

“Måske fordi pejsen ikke rigtig er skabt til at opvarme ting på.”

“Tja, den er varm nok til, at man burde kunne varme bare en lille smule vand.” Hun kiggede ned i kasserollen igen. “Måske er det okay, hvis det ikke koger. Det burde bare være varmt nok nu, ik´?”

Jeg kunne ikke se, hvad hun lavede, fordi hun stod i vejen, men efter et par sekunder sprang hun op med et hyl. Da hun vendte sig mod mig, havde hun stukket sin pegefinger i munden.

“Hvad laver du? Brændte du dig?” spurgte jeg.

“Ja,” svarede hun skingert og trak fingeren ud ad munden i lang nok tid til, at hun kunne svare. “Find et eller andet koldt!”

“Øh, såsom hvad?” svarede jeg og vidste, at jeg var nødt til at tænke hurtigt. Jeg var ikke vant til at skulle tage noget særligt ansvar, når jeg var sammen med Sofie, men det her var en nødsituation. “Jeg mener, øh, jeg tror, at vi har nogle isterninger ude i fryseren. Eller måske – ”

“Fuck det!”

Hun løb ud ad rummet, og jeg fulgte efter hende med lommelygten. Hun nåede ud ad hoveddøren, og jeg fandt hende stående med fingeren nede i sneen.

“Undskyld,” sagde jeg til sidst. Jeg havde været alt for langsom.

Det var koldt udenfor, men dog ikke så slemt, at jeg ikke kunne stå her i et par minutter uden en vinterjakke. Jeg stak i mine kondisko og lukkede døren bag os, så varmen i huset ikke skulle slippe ud. Vi havde trods alt kun ilden fra pejsen til at holde os varme med.

“Det er okay,” sagde Sofie. “Jeg tror nok, at min finger klarer den. Det gør faktisk slet ikke ondt længere. Og det er ikke takket være dig.”

“Hey, jeg var nødt til at fokusere på ikke at gå i panik,” svarede jeg dybt seriøst.

Hun så på mig i et øjeblik, inden hun fnes.

“Ja, det var en rimelig intens oplevelse.”

“Det var et spørgsmål om liv eller død, at du bare ved det. Det var slet ikke let.”

“Så er jeg bare glad for, at du ikke har valgt at blive læge.”

“I lige måde, Frøken ´jeg kan ikke koge vand uden at brænde mig´.”

“Hold din kæft, taber.”

Vores skænderi var mest af alt bare en formalitet. Ingen af os prøvede for alvor på at komme ind under huden på den anden.

Jeg lagde mærke til, at Sofie skælvede, og kiggede tilbage ind ad dørvinduet. Jeg begyndte også at savne den varme stue og den varme, knitrende ild. Men jeg ville ikke være den første, der sagde noget.

“Okay, jeg tror, at jeg har fået kulde nok,” sagde Sofie endelig.

Hun trak fingeren op ad sneen og gik forbi mig ind i huset igen. Jeg fulgte efter og lukkede døren bag os. Da jeg endelig havde fået mine sko sparket af, var hun allerede sat i spring mod pejsen. Hun krøb sammen foran den og trak sine uldsokker af, som var blevet gennemblødte af sneen, hun havde stået i. Hun så jammerligt op på mig.

“Kan du ikke hente nogle tæpper eller sådan noget?” spurgte hun. “Jeg fryser seriøst meget.”

“Hvem skulle have troet, at det ville være en dårlig idé at stille sig ud i sneen uden overtøj på?”

“Kan du ikke bare i to sekunder stoppe med at være sådan et fucking narhoved og finde noget, som jeg kan varme mig på?”

Jeg opgav med et suk. “Fint.”

Jeg vandrede afsted med lommelygten, da det gik op for mig, at jeg ikke anede, hvor Mor gemte de ekstra dyner. Jeg vidste, at vi havde nogle, men jeg vidste bare ikke hvor. Der var ikke nogle i skabet ude i gangen. Kun lagner, håndklæder og sådan nogle ting. Til sidst valgte jeg den nemme løsning og hev dynenerne og sengetæpperne af min egen seng og Sofies. Jeg undlod dog at røre dynerne i vores forældres soveværelse.

Da jeg kom tilbage, lå min søster, hvor jeg havde efterladt hende, bortset fra at hun sippede fra en kop varm kakao. Det måtte åbenbart have lykkedes for hende denne gang. Hun vendte hovedet mod mig, da hun kunne høre, at jeg nærmede mig.

“Er det min dyne?” spurgte hun.

“Ja, og også min egen. Hvis du ville have haft nogle andre, er du selv nødt til at finde dem.”

“Nej, nej, det er helt fint. Tak.”

Hun stillede koppen fra sig og tog dynerne og tæpperne fra mig. Hun spredte min ud på gulvet foran pejsen og viklede sig ind i sin egen.

“Jeg lavede også noget til dig,” sagde hun og satte sig op og fandt en anden porcelænskop frem.

Jeg tøvede og tænkte over, om jeg skulle sætte mig tilbage i sofaen eller ej. Et øjeblik efter trak jeg på skuldrene og satte mig ned ved siden af Sofie og tog imod koppen, som hun holdt udstrakt imod mig. Skumfiduserne, der flød oven på, var næsten begyndt at smelte.

Vi drak i stilhed. Min søster havde faktisk lavet en ret god kakao, selvom den var lidt for varm i starten, så jeg kunne ikke gøre andet end at nippe til den. Jeg blev en lille smule overrasket, da hun lænede sig op ad mig, men eftersom vi begge sad med varme drikke, virkede det ikke som et godt tidspunkt at begynde et skænderi. Eftersom der ikke var andet at læne sig op ad, var det faktisk heller ikke en dårlig idé.

“Man skulle tro, at strømmen ville være vendt tilbage nu,” sagde jeg. “Det er jo ikke fordi, at det stormer voldsomt udenfor eller sådan noget.”

“Ja, men hvem ved? Måske kørte nogen ind i en elmast og væltede den?”

“Det ville kræve en del. Jeg tror aldrig, at jeg har set en væltet elmast.”

“Heller ikke mig. Men jeg er bange for, at der er så meget vi kan gøre.”

“Jeg ved det. Alt vi kan gøre er bare at vente.”

*****

Vi ventede og ventede, men strømmen kom ikke tilbage. Sofie og jeg sad i den mørke stue og snakkede og så på ilden, mens vi så småt begyndte at kede os ihjel. Uden strøm til vores computere eller telefoner var vores eneste mulighed for underholdning at gå ud i køkkenet og smøre os nogle sandwiches, når vi blev sultne. Der var intet andet mad, når mikrobølgeovnen, komfuret eller ovnen ikke virkede. Det var en af de få gange i mit liv, hvor det at lave ordentlig mad faktisk ville have været en rar afveksling, men vi havde bare ikke muligheden.

Sofie lagde sig til sidst ned i retning af ilden indviklet et mangefarvet striktæppe, som vores farmor havde strikket. Jeg vidste ikke, om det var fordi hun var træt, eller om det bare var for at ligge bedre. Gulvet var ikke særlig behageligt at ligge på. Selv ikke med en dyne til at afbløde det med.

“Forestiller du dig, at du skal sove her eller sådan noget?” spurgte jeg.

“Forhåbentlig ikke,” svarede hun. “… men jeg bliver nok egentlig nødt til det. Du burde egentlig også gøre det, når du hverken har varme eller en dyne inde på dit værelse.”

“Jeg…,” jeg gik i stå. “… hvordan skulle det fungere?”

Sofie smilede drilagtigt til mig. “Du er vel ikke bange for at sove ved siden af din søster, er du?”

Jeg blev faktisk ret bekymret, hvis jeg skulle sove alt for tæt på hende. Jeg var næsten kommet til at ramme hende med min pik tidligere i dag, og det skulle ikke ske igen. Slet ikke når jeg lå og sov og ikke ville kunne gøre noget ved det.

“Nej, jeg gider bare ikke, hvis du stjæler alle tæpperne,” løj jeg.

“Tja, du må jo bare stjæle dem tilbage, hvis jeg gør.”

“Klart. Eller vi kunne også bare sove hver for sig.”

Hun trak på skuldrene. “Det må du selv om. Du kan sove, hvor du vil. Men du tager ikke nogle af mine dyner eller tæpper med.”

Jeg sukkede og kæmpede endnu engang mod trangen til at se at skulle se, hvad klokken var. Alle urerne var gået i stå, men det blev jeg ved med at glemme. Det var ret irriterende ikke at kunne se hvad klokken var, når mørkets frembrud havde været det eneste bevis på, at tiden rent faktisk gik. Samtidig var jeg også ved at blive urolig for, at jeg ikke ville kunne holde mig vågen længe nok til, at strømmen kom tilbage, og at jeg så ville blive nødt til at sove ved siden af min irriterende lillesøster. Det var enten det eller at forsøge at skrabe så meget tøj og lagner sammen, at jeg kunne holde mig selv varm via min egen isolerede kropsvarme. Ingen af delene virkede særligt indbydende.

Jeg overvejede, om jeg skulle prøve at overbevise Sofie om, at det ene tæppe og den ene dyne rent faktisk var mine, og at hun ikke havde nogen ret til dem. På den anden side vidste jeg også, at det ville være nyttesløst.

“Ved du hvad?” spurgte Sofie.

“Nej, hvad?”

“Vi burde hente nogle puder herned.”

“Fint, men det var mig, der gik sidst. Det er din tur nu.”

“Jeg lavede varm kakao.”

“Og jeg lavede sandwichesne. Du holdt bare lommelygten.”

Sofie drejede sig rundt, så hun til sidst lå på ryggen. Skæret fra ilden kastede en sælsom skygge over hendes ansigt.

“Lad os lave en aftale,” foreslog hun.

“Hvad for en aftale?”

“Hvis du går op efter puder, så får du lov til at være den lille ske i nat.”

“Luk arret.”

Jeg rejste mig op, men slingrede en smule fordi jeg havde siddet ned så længe.

“Eller du kan ligge yderst, hvis du heller vil det. Du bestemmer selv. Hvad siger du til det?” Hun grinede uden at vide, hvor forfærdelig en idé det egentlig var.

Jeg ignorerede min søster indtil, at jeg havde forladt rummet. Hun troede sikkert selv, at hun var vældigt sjov. Det ville have været rart at have et andet sted at sove, men på nær stuen, som vi sammen havde opvarmet, var alle de andre værelser isnende kolde.

På den anden side, så skabte Sofie sig også meget, at jeg snart var ved at være ligeglad. Det var jo ikke fordi, at jeg ville være den eneste, der ville synes, at det var ekstremt akavet og ubehageligt, hvis jeg kom til at ramme hende med min pik i løbet af natten. Jeg overvejede lidt useriøst, om vi ikke skulle ligge i ske og så bare lade som om, at jeg ikke lagde mærke til det, hvis min pik blev stiv. Desværre var det lidt som at lege kylling med skæbnen, og jeg var ikke sikker på, om jeg overhovedet kunne vinde det spil.

Jeg vendte tilbage til stuen et par minutter senere efter at have snuppet puderne fra min søsters seng. Jeg smed den ene over til hende og tog den anden og lagde den ned ovenpå den nederste dyne. Selvom jeg ikke havde været væk så længe, var varmen fra ilden alligevel en velkommen forandring fra resten af husets kolde rum.

Sofie lagde sin pude under sit hoved og lå stille i et øjeblik. Jeg blev lidt forvirret, da hun pludselig begyndte at vrikke sig frem og tilbage under dynen, som hun havde over sig. Et øjeblik senere hev hun sine jeans ud fra dynen og kastede dem over ved siden af sofaen.

“Hvad laver du nu?” spurgte jeg.

“Hvad ser det ud som? Jeg gør mig bare klar til at gå i seng.” Hun holdt en kort pause. “Eller rettere sagt, så gør jeg mig klar til at sove. Det her er jo ikke rigtig en seng.”

Dernæst var det hendes bh, der landede oven på bukserne. Jeg rystede på hovedet og forsøgte at skjule, hvor nervøs situationen pludselig gjorde mig, nu hvor hun begyndte at tage det meste af sit af.

“Og her troede jeg, at du frøs,” svarede jeg.

“Det gjorde jeg også, men ilden har varmet mig op. Desuden, så ved jeg ikke med dig, men jeg plejer ikke at sove med mit almindelige tøj på. Du går ikke i seng med alt dit overtøj på, gør du vel?”

“Måske gør jeg. Er det ikke lige meget?”

Sofie blev stille i et øjeblik. Jeg kunne ikke rigtig se hendes ansigt, men jeg gik ud fra, at hun havde stoppet samtalen. Måske var hun allerede faldet i søvn.

“Hvorfor er du altid sur på mig?” spurgte hun og forskrækkede mig nærmest med sit direkte spørgsmål.

“Hvad?”

“Du virker bare… vred. Måske er det ikke det rigtige ord, men der er et eller andet galt.”

“Nej, jeg er ikke vred. Du irriterer mig nogle gange, men det er jeg vant til.”

“Wauw, tak…”

“Hey, du skal ikke tage det personligt. Sådan er det bare at være den mindre søskende. Der er ikke noget, du kan gøre ved det. Sådan er det i alle familier.”

“Skal man så også være sur og gnaven, hvis man er den ældste? Er det din undskyldning?”

“Jeg er ikke sur!”

“Hvis du siger det.” Hun trak på skuldrene.

Jeg sukkede og ærgrede mig igen over manglen på sovepladser. Det her lod til at blive en lang nat.

Trods min modvilje mod at tage mit tøj af, trak jeg alligevel min bukser og overtrøje af, inden jeg lagde mig ned ved siden af Sofie. Jeg lå nu i underbukser og en hvid t-shirt og stirrede op i loftet. Det kunne være, at det ville få hende til at holde op med at snakke om emnet, og det føltes også være langt mere behageligt. Desuden ville ilden og vores fælles kropsvarme også sagtens kunne holde os varme.

Jeg lagde mig på ryggen i en vis afstand til min søster og placerede puden under mit hoved. Jeg tog fat om dynen, som vi lå under, og trak i den. Jeg ville have min halvdel af den, men Sofie holdt fast.

“Du bliver nødt til at rykke tættere på,” sagde hun. “Ellers er den ikke bred nok.”

Jeg sukkede endnu højere denne gang, med vilje så hun kunne høre det, inden jeg krøb tættere ind til min søster. Vores kroppe ramte næsten hinanden. Dynen kunne heldigvis nå over os begge, men også kun lige akkurat. Det var ikke for sent endnu, tænkte jeg. Jeg kunne stadig gå ind og ligge mig i mine forældres seng, hvis jeg ville. Men tanken om at skulle begive mig ind i et af husets koldeste, mørkeste værelser var alligevel ikke særligt tiltalende. Ikke engang det tvungne nærvær med min søster var motivation nok.

Lige da jeg troede, at alting var godt, bevægede Sofie sig. Hun drejede sig selv imod mig, hvilket lige var nok til at hendes ryg ramte min arm. Hun havde åbenbart ikke affundet sig med, at vi lå tæt nok i forvejen.

“Du dør ikke af lidt nærkontakt,” sagde hun træt.

“Men hvorfor tage chancen?” mumlede jeg lavt nok til, at jeg ikke var sikker på, om hun hørte det.

Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at falde i søvn. I virkeligheden prøvede jeg nok for hårdt. Jeg ville bare ønske, at jeg kunne vågne op, og så var det morgen, og alting ville være, som det plejede. Det skete ikke. Jeg lå og stirrede op i loftet, i hvad der føltes som flere timer uden at bevæge mig for meget, så jeg ikke forstyrrede min søster.

Det var svært at sige, hvornår Sofie faldt i søvn, og om hun overhovedet stadig var vågen. Hun havde ikke rørt sig siden lige før, og hun havde stadig sit ansigt vendt bort fra mig. Det var ikke til at sige, om hun stadig var vågen. Alt, jeg havde at gå ud fra, var hævelsen og sænkelsen af hendes bryst, når hun trak vejret. Det virkede afslappet og roligt, men det betød ikke nødvendigvis noget som helst.

Til sidst var jeg nødt til at indse, at jeg nok bare ikke fik noget søvn den nat. En del af problemet var nok også fordi, at gulvet var virkelig elendigt at ligge på – selv med min dyne som underlag. Hvis jeg ville have noget håb om søvn, var jeg nødt til at stoppe med at bekymre mig så meget, mande mig op og bare ligge mig selv så behageligt, som det var muligt.

Jeg bevægede mig forsigtigt og håbede på, at Sofie sov, da jeg rullede mig om på siden og stirrede ind i hendes nakke. Ligegyldigt hvor ubehageligt og sært det var at ligge i ske med sin søster, kunne jeg alligevel ikke benægte, at det ikke også have sine lyse sider. Det betød blandt andet, at jeg kunne ligge og kigge ind i ilden over hendes skulder, hvilket var hypnotiserende nok i sig selv til, at det måske ville kunne hjælpe. Jeg kunne heller ikke benægte, at hendes varme og blødhed var behageligt at have tæt på.

Da jeg lagde min arm om hende, begyndte mit hjerte at slå en smule hurtigere. Det ledte muligvis i retning af, hvad jeg forsøgte at undgå, men hvor skulle jeg ellers gøre af min arm? Jeg var sikker på, at det nok ville gå over. Jeg var til gengæld ikke sikker på, hvorfor jeg var så bange for at blive opdaget. Det var hende, som havde insisteret på, at vi skulle sove her ved siden af hinanden, og det var også hende, der havde lagt sig tæt ind til mig. Det var ikke fordi, at jeg gjorde noget, som hun ikke ville have haft.

Lidt tid efter begyndte jeg at slappe af. Min søster havde ikke reageret, og jeg begyndte at føle mig bedre tilpas med, at vi lå så tæt på hinanden. Så mærkeligt var det jo heller ikke. Da vi havde været yngre, havde vi altid sovet i den samme seng, når vi besøgte vores farmor og farfar. Så mærkede jeg, at hendes hånd bevægede sig, og lukkede sig om min. Jeg var øjeblikkeligt anspændt igen, men hun sagde ikke noget, og blev bare liggende. Det lod til bare at være for at forsikre mig om, at det var okay.

“Stadig vågen?” spurgte jeg stille.

“Ja,” mumlede hun. “Jeg lå og blundende, men jeg kan bare ikke falde i søvn.”

“Samme her.”

“Det hjælper sikkert heller ikke, at vi er gået meget tidligere i seng, end vi plejer. Tror jeg. Hvis bare de dumme ure gad virke.”

“Ja, jeg ved, hvad du mener.”

Sofie klemte min hånd blidt, men jeg var ikke sikker på, hvad det skulle betyde. Jeg blev bare liggende.

“Så slemt har det alligevel ikke været,” sagde hun. “Jeg mener, det har været hyggeligt at være sammen med dig. Det gør vi ikke så tit længere.”

“Hvad snakker du om? Vi ser hinanden hver dag.”

“Ja, men vi er bare aldrig sammen. Du ved, vi hænger aldrig ud sammen længere. Det er bare… hyggeligt. Det er bare det, jeg mener.”

“Tja… der er vel langt værre mennesker, som man kunne have været spærret inde sammen med. Det kan du have ret i.”

“Er det det sødeste, du kan sige?”

Hun trak sig ind imod mig og pressede sin krop lidt tættere ind imod min. Det ville ikke have gjort noget, hvis ikke det var fordi, at min pik allerede var på kanten til at blive stiv. Det faktum, at hendes lille numse vrikkede blidt imod den, hjalp overhovedet ikke.

Jeg trak mine hofter langt nok væk fra Sofie til, at der opstod en lille smule rum imellem os. Jeg prøvede at få det til at virke tilfældigt og håbede på, at den manglende kropskontakt på lige netop det sted ikke ville blive bemærket. Det blev det selvfølgelig hurtigt. Hun skubbede sin numse lidt voldsommere ind mod mig igen. Jeg kunne umuligt holde min voksende rejsning hemmelig, hvis ikke hun stoppede.

“Gider du… du ved, flytte dig lidt?”

Hun svarede ikke først. “Lad være med at bekymre dig så meget,” sagde hun så stille.

“… Hvad?”

“Bare lad være med at gøre det her underligt. Jeg er ret sikker på, at jeg ved, hvorfor du har opført dig så mærkeligt, men du skal bare lade være med at tænke på det.”

“Jeg… nu bliver det jo sindssyg mærkeligt. Altså, du ved, hvis vi tænker på den samme ting.”

Sofie sukkede og rullede sig derefter rundt, så hun lå på ryggen. Hun så på mig, rystede på hovedet og rullede sig så hele vejen, så hun var vendt imod mig.

“Hør her,” sagde hun, “hvis jeg lå bagved dig, så mine bryster ramte dig i ryggen, ville det så også gå dig på?”

“Øh… nej, det ville ikke ´gå mig på´ lige så meget.”

“Du ville ikke synes, det var underligt, at mærke din søsters bryster mod din ryg?”

“Altså, nej, men –”

“Hør her: det er helt okay. Eller skal jeg seriøst stave det for dig?”

Vi stirrede på hinanden i et kort øjeblik. Jeg var rimelig sikker på, at jeg forstod, hvad hun mente, men var ikke helt sikker. Det virkede for unaturligt.

“Okay, men så skal du ikke brokke dig, hvis jeg kommer til at ramme dig i nat,” svarede jeg lavmælt. “Det er din egen skyld.”

“Aftale,” svarede hun med et svagt smil, som jeg næste ikke kunne se i ildens flygtige skær.

Hun rullede sig tilbage, og jeg lagde armen om hende igen. Jeg tøvede lidt, især fordi min pik allerede var halvvejs stiv, men hun lod vitterligt til at være ligeglad. Måske var det egentlig ret ligegyldigt alt sammen. Måske var det bare mig, som gjorde et stort nummer ud af det. Det var altid svært at forudse, hvordan folk ville reagere, når de pludselig mærkede en stiv pik imod deres ryg. Det var trods alt noget, som jeg forsøgte at undgå kom til at ske så tit.

Det tog mig flere minutter, inden jeg kunne slappe ordentlig af igen. Jeg blev ved med at forvente, at Sofie ville skifte mening og bede mig om at rykke mig eller sådan noget. Men da jeg endelig fandt mig til rette, føltes det faktisk okay; bedre end før i hvert fald. At have noget presset mod min pik føltes altid godt, men det, at det var en piges numse, var kun endnu bedre.

Problemet var bare, at jeg blev mere og mere tændt. Det var ikke meningen, men det var ikke noget, som min krop ville lade mig styre. Min bekymring ændrede sig gradvist fra min søsters velbefindende til mit eget. Normalt kunne jeg bare onanere og så være færdig, men det var nok ikke den bedste idé lige nu. Det eneste jeg kunne gøre var at vente på, at min pik selv skulle blive slap og falde ned af sig selv.

“Din pik er ved at blive virkelig stiv,” hviskede Sofie næsten uhørligt uden at se på mig.

“Ja, altså… hvad havde du forestillet dig?”

“Det ved jeg ikke. Jeg tænkte ikke lige over det. Holder den op?”

“Måske. Det ved jeg ikke.”

Det lod hun til at affinde sig med, selvom det ikke rigtig var et ordentligt svar. For at være helt ærligt, så var jeg ikke sikker på, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg vitterligt fik et behov for at aflaste mig selv. Så langt skulle det forhåbentligt ikke gå.

Sofie vrikkede en smule med sin numse, og den uventede stimulering på min pik fik mig til at udstødte et halvkvalt gisp. Det måtte have været for at ligge sig bedre til rette, men i et kort øjeblik føltes det næsten som om, at hun stødte sin numse imod mig med vilje. Det var en syg idé, men den var rent faktisk ikke så usandsynlig, som den burde have været. Det havde trods alt været en virkelig mærkelig aften indtil videre, og den så kun ud til at blive mærkeligere.

“Gider du at holde op med at bevæge dig?” sagde jeg lidt for strengt.

“Vil du have, at jeg skal ligge helt stille?”

“Altså… ja.”

Hun så på mig over skulderen, inden hun bevidst vrikkede sin numse ind mod mig. Hun lod ikke engang som om, at det havde været et uheld.

“Så sådan noget her, skal jeg holde op med?”

“Du ved, hvad jeg –”

Jeg greb hårdt om hendes hofter, da hun begyndte at bevæge sig igen. Jeg kunne ikke holde hende helt stille, men det begrænsede i hvert fald hendes rækkevidde. Sofie lo hysterisk, da jeg forsøgte at holde hende i ro.

“Undskyld,” sagde hun grinende. “Det er jeg ked af.”

“Nej du er ej.”

“Det har du ret i. Det er jeg ikke. Men jeg driller bare. Det ved du godt, ik´?”

“Ja, det ved jeg godt. Det er bare…”

“Underligt?”

“Ja.”

Sofie lå stille i flere minutter. Jeg holdt hende stadig fast, men efter hun ikke havde bevæget sig i noget tid, begyndte jeg gradvis at give mere slip. Min højre arm var kommet til at sidde i klemme mellem os, da jeg havde forsøgt at skabe afstand, og det begyndte at prikke i den og gøre ret ondt. Jeg rettede en smule på min sovestilling, så jeg kunne få min arm fri, og kom uheldigvis til at glide min pik ind mellem min søsters baller. Vores undertøj holdt selvfølgelig stadig adskilt, men det var en virkelig upassende stilling. Jeg trak mig hurtigt væk, men Sofie grinende bare dumt.

“Hvem er det nu, der er underlig?” drillede hun.

“Hold din kæft. Du ved lige så godt som jeg, at det ikke var med vilje.”

“Det virkede ikke sådan.”

“Hold din kæft,” gentog jeg.

Hun blev ved med at fnise, men i det mindste sagde hun ikke noget. Den måde hun opførte sig på, var begyndt at gå mig så meget på, at jeg planlægge en form for ondsindet hævn.

Sofie lå stille i et kort øjeblik, men udstødte så endnu et grin, lige som jeg troede, at hun var færdig. Det var der, at jeg opgav at spille i forsvar, som man siger i fodbold. Jeg måtte skifte til angreb. Jeg stødte hårdt mit skridt mod revnen mellem hendes baller. Hun gispede og stoppede gudskelov med at grine.

“Okay, det der var helt sikkert med vilje,” sagde hun overrasket.

“Tror du virkelig?”

Jeg gjorde det samme igen og fremkaldte endnu et gisp fra min søster, selvom dette var meget blødere. Da jeg ikke var holdt op efter det tredje eller det fjerde stød, tvang jeg mig selv til at indrømme, at det ikke rigtig var for at få hende til at holde kæft. Det føltes bare virkelig fucking godt.

Jeg burde have været stoppet. Men da jeg ikke magtede det, burde Sofie have stoppet mig. Men intet skete. Ingen af os sagde noget. Jeg blev bare ved med at støde mit skridt ind imod min søsters lille numse. Jeg ville have løjet, hvis jeg sagde, at det, som vi lavede, ikke var seksuelt, for det var det. Det her var officielt den mærkeligste nat i mit liv.

Det blev kun mærkeligere, da jeg hørte Sofie stønne lavt. Det var ikke særlig højt, og det var formegentlig ufrivilligt, men det var der. Jeg var vist ikke den eneste, der nød den ulovlige kontakt imellem os.

“Sig at jeg skal holde op,” bad jeg.

Sofie svarede ikke.

“Kom nu, Sofie. Sig… sig at jeg skal holde op.”

“Lad være at bekymre dig så meget,” hviskede hun.

Det var ikke det, som jeg havde håbet på. Det var faktisk det præcist modsatte af, hvad jeg havde ville høre. Jeg havde ikke lige så meget kontrol over situationen, som jeg burde have haft, og jeg kunne åbenbart ikke regne med, at Sofie ville stoppe det. Men min ophidselse kvalte min rationalitet.

“Vi kommer til at fortryde det her i morgen tidlig,” mumlede jeg. Det var dog mest til mig selv.

Jeg trak mine underbukser ned og sparkede dem af mine fødder. Sofie havde stadig sine trusser på, men de var blevet presset op mellem hendes baller af min pik, og de dækkede ikke lige så meget af hendes numse, som de plejede. Jeg fik min pik ind under den ene strop, så jeg kunne gnide min pik op og ned i revnen mellem hendes baller.

Det var svært ikke at forestille sig, hvad der ville ske, hvis jeg gik endnu længere. En del af mig ville helst hive min søsters trusser af og måske også resten af hendes tøj. Eller i det mindste se hvor langt jeg kunne komme, inden hun sagde stop. Jeg havde brug for en lille stemme inde i mit hoved, der kunne sige, at det her var klamt og forkert, men der var ingenting. Måske ville Sofie sige et eller andet, måske ville jeg bare få en orgasme og så få min selvkontrol tilbage, eller måske var der en tredje mulighed, som jeg endnu ikke havde opdaget.

Idet Sofie ikke sagde noget, rakte jeg mine hænder frem mod hendes overkrop og lagde langsomt mine fingre over hendes ene bryst. Hun gispede overrasket over den uventede kontakt, da hun mærkede mit faste greb, men sagde ikke noget til det. Jeg begyndte seriøst at tro, at hun bare havde givet mig frie tøjler.

Jeg skiftede mellem hendes bryster og klemte dem forsigtigt igennem hendes t-shirt. De passede perfekt i min håndflade, og de var bløde at røre ved. De var som skabt til, at jeg skulle lege med dem. Igen overvejede jeg mulighederne for at få tøjet af hende. Jeg vidste, at hendes bryster ville føles endnu bedre, når t-shirten ikke var i vejen.

Sofie havde ligget ret stille indtil nu, men det ændrede sig kort efter. Hun begyndte at støde sine hofter tilbage imod mine, og bevægelserne blev gradvist voldsommere. Jeg stønnede ind i hendes skulder, da min pik kun fik endnu mere glidningsmodstand.

Hun var åbenbart stadig utilfreds med, hvor langt vi var nået, og hun holdt en pause, der lige var lang nok til, at hun kunne trække sine trusser ned om knæene. Mit skaft, der indtil nu havde gnedet sig mellem hendes baller, gled nu ind i mellemrummet mellem hendes inderlår. Jeg kunne mærke min søsters varme, drivvåde fisse mod min pik, og hendes klistrede fissesaft gjorde det kun lettere glide min pik frem og tilbage. En kamp om, hvad der var moralsk rigtigt og forkert, blev udspillet inde i mit hoved, men jeg var ligeglad. Det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg brugte min lillesøsters halvnøgne krop til at onanere med. Detaljerne var lige så betydningsløse som en håndfuld sandkorn i Saharas ørken.

“Det her er så fucked up,” gispede jeg stakåndet, men jeg kunne ikke gøre noget for at holde mig selv tilbage.

“Er du snart ved at komme?”

“Ja,” gryntede jeg. “Jeg er så tæt på…”

Sofie nikkede. Hendes rytme forsatte i stabile stød, og hun pressede bevidst min pik sammen mellem sine inderlår. Det var håbløst for mig at stå imod. Jeg greb hårdere fat om hendes bryst. Hun peb. Alt jeg kunne gøre var at fortsætte. Der var ingen vej tilbage nu.

Jeg kom med et brøl og skød en stor ladning sæd ud i dynen, mens noget af det ramte min søsters mave. Jeg trak mig hurtigt væk, så jeg ikke skulle svine hele dynen til og kom i stedet ud over min søsters lille, stramme røv. Jeg holdt hende helt tæt ind til mig men blev bare ved med at sprøjte sæd ud over hendes ryg og baller. Hun fortsatte med at støde blidt imod mig, selv efter jeg var færdig, og langsomt faldt vi til ro.

“Min numse føles helt klistret nu,” sagde hun endelig.

“Ja, no shit,” svarede jeg forpustet. Jeg prøvede desperat på at få vejret.

Hun gled sin pegefinger over sin ene balle og gennem den klæbrige sæd. “Fuck, du kom meget.”

Jeg svarede ikke. Sofie forsøgte at fjerne det med sine fingre. Da det ikke virkede, rakte hun ud efter sine bukser, og forsøgte at tørre det af sin mave, sine baller og sin ryg. Jeg så uinteresseret til.

Jeg ventede stadig på, at jeg skulle flippe ud eller mærke, at ville skyldfølelsen komme væltende over mig hvert øjeblik. Lige nu havde jeg det rimelig afslappet, men hvem vidste, hvor lang tid jeg ville have det sådan.

“Tror du, at du kommer til at fortryde det her?” spurgte Sofie da hun var færdig med at tørre op. “Eller var det bare noget, som du sagde?”

Jeg tøvede, da det gik op for mig, at jeg ikke bare kunne fortælle hende, at selvfølgelig jeg fortrød det, og at hun også burde fortryde det. Det ville bare være en lam undskyldning. For at være helt ærlig var jeg ikke engang sikker på, hvordan jeg ville have det i morgen, om en uge eller bare om fem minutter.

Hvad vigtigere var, var at et forfejlet ordvalg ville kunne såre Sofie. Jeg var nødt til at være forsigtig med, hvad jeg sagde, og muligvis ikke tale totalt sandfærdigt, men det kom an på, hvordan samtalen udviklede sig.

“Lige nu… fortryder jeg det ikke,” sagde jeg. “Det burde jeg, men… jeg ved det ikke. Skylden er ligesom bare ikke der.”

“Hvad med i morgen?”

“Det er svært at sige. Spørg mig igen der. Hvad med dig?”

Sofie rystede på hovedet. “Jeg fortryder det ikke… Og det tror jeg heller ikke, at jeg kommer til.”

“Nå, men det er da godt… ikke?”

“Jo, formegentlig. Forhåbentlig.”

Min ene arm lå stadig om hendes liv. Hun bevægede sin hånd mod min og flettede vores fingre sammen, og gav den et let klem. Jeg klemte den tilbage og håbede på, at det beroligede hende.

Ilden var så småt ved at gå ud, og den skulle nok snart have lagt noget mere brænde på. Det var ikke super vigtigt lige nu, og jeg gad egentlig bare ikke at bevæge mig, så jeg lod det være. Det var på en eller anden måde også mere hypnotiserende at kunne udvælge de mindre, mere isolerede flammer, som jeg kunne stirre ind i. Selve det at have noget, som jeg kunne fokusere på, var nok skyld i, at jeg endnu ikke var gået i panik over det, som vi lige havde gjort. Og så havde jeg det jo også bare dejligt lige nu efter min orgasme. Det undrede mig dog en lille smule, at jeg ikke bare følte den mindste smule skam.

Jeg tænkte på, hvordan Sofie mon følte. Hun måtte selv være i færd med at gennemgå en mindre indre konflikt, tænkte jeg. Jeg havde stadig ikke nogen idé om, hvad hendes motivation kunne have været for at give mine rasende hormoner frit lejde.

“… Hvorfor?” spurgte jeg til sidst.

“Hvorfor hvad?”

“Du ved hvad. Du ved præcis, hvad det er, jeg taler om. Jeg… jeg fatter det bare ikke.”

“Du mener, hvorfor jeg lod dig gøre alt det der ved mig?” spurgte hun blødt.

“Ja. Det.”

Hun trak på skuldrene uden at sige noget. Jeg ventede i et øjeblik, men der lod ikke til at komme nogen forklaring.

Jeg fornemmede, at der stak noget under, så jeg trak mig et par centimeter tilbage og hev blidt i hendes skulder. Hun strittede først imod men gav så efter og rullede om på ryggen, så jeg kunne se hendes ansigt. Hendes ansigtsudtryk var ulæseligt; hverken lykkeligt eller oprevet.

“Kom nu, Sofie. Du ved, at jeg er nysgerrig omkring sådan noget her. Min undskyldning er, at jeg bare var liderlig. Hvad er din?”

“Du synes, at jeg er ulækker, gør du ikke?”

“Ikke synderligt. Ikke mere end jeg er.”

Hun smilte svagt. “Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det. Ikke helt i hvert fald. Jeg mener, jo okay, det gør jeg nok, men… men…”

“Men hvad?”

“Du vil bare synes, at det er dumt.”

“Måske. Men det kan vi jo ikke vide, før du fortæller mig det.”

“Kan du huske, da jeg sagde, at det var rart at hænge ud med dig her i aftes? Jeg tænkte… jeg tænkte, at hvis jeg gjorde det bedre for dig, så ville du være mere sammen med mig.”

“… Så du prøvede at bestikke mig? Er det det, du siger? Du kunne jo bare have sagt noget.”

Hun så væk i et øjeblik, men så tilbage på mig. Ildens skær fangedes i hendes øjne på en sådan måde, at det virkede som om, de borede sig ind i mig.

“Jeg var praktisk talt nødt til at tigge og plage dig om at sove her. Du bliver altid så mærkelig, når det kommer til sådan noget. Det er som om, du ikke tror, at jeg ved, hvad en pik er.”

“Altså… J-jeg mener, det er bare lidt mærkeligt at skulle tale om sådan noget med sin søster. På den anden side er det nok alligevel ret irrelevant nu, når man tænker på, hvad vi lige gjorde.”

“Ja, det var jo ligesom det, der var meningen. Så har du ikke længere den undskyldning for ikke at ville være sammen med mig.”

Jeg skulle til at spørge hende om, hvad hun mente med det, men så gik jeg i stå. Jeg vidste godt, hvad hun mente; det var faktisk ikke så svært at regne ud. Jeg havde åbenbart været totalt uvidende om, at vores søskendeforhold var ved at gå i opløsning, bare fordi vi ikke havde snakket så meget sammen på det sidste. Hun havde været nødt til at ty til drastiske metoder for at få min opmærksomhed.

“Jeg har været en forfærdelig bror, har jeg ikke?” Jeg tænkte tilbage på tidligere i dag, hvor jeg hånligt havde skubbet hende ned i sneen.

“Jo, lidt. Men for at være ærlig, så var det, at jeg lod dig gnide din pik mellem mine baller, nok også at overdrive lidt. På den anden side, kan man vel også godt sige, at det virkede. Vi har ligget her, halvnøgne, i flere minutter nu, og du har stadig ikke trukket dig væk.”

“Det virker bare ikke så nødvendigt nu.”

“Godt, for det er det ikke.”

Uden rigtig at tænke over det trak jeg Sofie ind til mig og gav hende et broderligt kram. Hun lod sig blive omfavnet, mens jeg gjorde mit bedste for at ignorere hendes nøgne kønsdele, der blev presset imod mig. Jeg var ikke rigtig bekymret for, om min pik skulle blive stiv, men det ville nok bare ødelægge øjeblikket, hvis jeg begyndte at prikke hende med den.

“Jeg ville ønske, at du lige havde ventet et minut, inden du begyndte at nusse mig.”

“Øh, hvorfor det?”

“Fordi pejsen af brug for mere brænde, og en af os er nødt til at tage os af det ret snart.”

Jeg så over på ilden, selvom jeg allerede var klar over, at den var ved at gå ud. Hun havde ret; det ville være rart, hvis vi lige kunne få det klaret, inden vi begyndte at nusse med hinanden.

“Bare gør det,” svarede jeg. “Du er så godt som lige ved siden af pejsen, og det tager kun to sekunder.”

“Hvorfor skal jeg gøre det? Du vil bare overbeglo mig, når jeg får dynen af mig.”

“Det kan jeg hverken be- eller afkræfte.”

Sofie rullede med øjnene men lod så til at have skiftet mening. Hun sendte mig et drillende smil.

“Indrøm at det bare er fordi, at du vil glo på min numse, og så gør jeg det,” sagde hun.

“Hvad hvis det ikke rent faktisk er derfor?”

“Så bliver jeg en smule skuffet. Og desuden, hvilke andre årsager skulle der være?”

Jeg opgav. Min intention havde oprindeligt ikke været at “overbeglo hende”, som hun kaldte det, men jeg kunne ikke benægte, at det lød ret spændende. Det ville i hvert fald ikke være helt løgn.

“Okay, det er bare fordi, at jeg vil se din numse,” sagde jeg.

“Jep, det var det, jeg tænkte.”

Sofie rullede sig væk fra mig og satte sig op. Hun tog et par sekunder til at glatte sit hår ud, inden hun hev dynen af sig. Jeg kunne ikke rigtig se nogle spændende dele af hende, før hun kom på fødder og gav mig en god udsigt til hendes røv. Hendes t-shirt var ikke helt lang nok til at dække den, og jeg stirrede på den med en pludselig fascination, da hun trådte de enkelte skridt over mod pejsen.

Hun så sig over skulderen for at se på mig og lod til at more sig over min reaktion. Hun bøjede sig langsomt forover og tog sin tid til at åbne lågen og lægge brændet ind. Jeg fik et godt udsyn til hendes fisse og de lyserøde skamlæber. Det show, som hun gav mig, bekræftede ligesom, at hun nød den opmærksomhed, som jeg gav hende.

“Jeg vidste ikke, at du kunne lide at vise dig sådan frem,” sagde jeg.

“Det kan jeg normalt heller ikke. Den her aften er bare… noget særligt.”

“Det må du nok sige.”

“Ja. Hvem ved, om det her nogensinde kommer til at ske igen. Jeg må hellere udnytte tiden.”

“Tja, jeg kan godt love, at det her vist ikke er noget, som jeg glemmer lige foreløbigt. Det tæller da for noget, gør det ikke?”

“Jo, det gør det i hvert fald. Det vil være rart at tænke tilbage og huske, at du bare i et kort øjeblik faktisk ville give mig lidt opmærksomhed.”

Hun trak dynen over os igen og puttede sig ind til mig.

“Er det bare det, du vil have?” spurgte jeg, mens jeg holdt om hende.

“Hvad? Opmærksomhed? Vil alle ikke have det?”

“Ikke fra deres bror. Ikke på den måde som du kræver det.”

“De fleste mennesker vil gerne vide, at de betyder noget for deres storebror. Eller det går jeg ud fra. Jeg vil i hvert fald gerne. Jeg har ikke tænkt mig at argumentere for, at mine metoder ikke er… utraditionelle.”

Jeg trykkede hende tættere indtil mig og hvilede mit hoved mod hendes.

“Du betyder meget for mig,” sagde jeg stille. ” Også selvom jeg nok kunne blive bedre til at vise det i ny og næ.”

“Tja, du er jo blevet klogere nu, er du ikke? Især nu, hvor du ved, hvor lækker en røv jeg har,” drillede hun.

“Ja. Det, at jeg beundrer din røv, er helt klart et godt fundament for vores søskendeforhold.”

“Hold nu kæft,” grinede hun mildt. “Det er ikke et ´fundament´, Klogesen. Det er bare… det hjælper lidt. Det forandrer i hvert fald tingene. Forhåbentligt til det bedre.”

“Forhåbentligt,” nikkede jeg. Så var vi enige.

Efter Sofies lille ´show´, og den efterfølgende nærhed mellem vores kroppe, truede min pik igen med at blive stiv. Vi lå på en sådan måde, at jeg ikke troede, at hun ville bemærke det, og det gjorde hun heller ikke til at starte med. Men så drejede hun sig, og hendes hofte strejfede mod min voksende pik.

“Mmm, du kunne vist virkelig godt lide min numse,” fnes hun kærligt.

Jeg sagde ikke noget. Sofie ventede i et kort øjeblik, inden hun bevægede sin hånd ned mod mit ben og løb sine fingre op langs mit inderlår. Jeg vidste, hvor hun var på vej hen, men det virkede alt for surrealistisk, hvis hun rent faktisk –

Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg mærkede hendes forsigtige greb om mit skaft. Hun så mig ind i øjnene, som om hun ville have svar på et ustillet spørgsmål. Det virkede så latterligt, at hun skulle spørge om lov, når man tænkte på situationens omstændigheder, men dog ikke latterligt nok til, at jeg ikke var klar til at give min egen søster lov.

“Det er okay,” hviskede jeg.

Hun nikkede stille og tog bedre fat om min hastigt voksende pik. Jeg udstødte et lavt, halvkvalt nydelsesstøn, og hendes ene mundvig hævede sig i et kækt smil. Hendes lille, spinkle hånd gled op og ned ad mit skaft i langsomme, afprøvende bevægelser.

“Den føles så anderledes, når jeg holder den,” sagde hun med forundring.

“Er det godt eller skidt?”

Hun trak på skuldrene. “Det ved jeg ikke. Det er det bare.”

“Okay så.”

Sofies greb blev strammere, da min pik havde vokset sig til sin fulde størrelse. Faktisk onanerede hun stadig ikke min pik, eller det troede jeg i hvert fald ikke, at det skulle forestille. Hvorvidt hun bare udforskede min krop eller rent faktisk forsøgte at give mig et handjob, var jeg ikke klar over. Jeg havde det fint med bare at ligge her og lade hende gøre, som hun ville. Lige meget hvad føltes det jo rart.

“Hvor mærkeligt er det, at jeg ligger her og leger med din pik?” spurgte hun blidt.

“Ærligt talt? Ikke særlig mærkeligt. For at være helt ærlig, så kan jeg godt lide det.”

Hun smilte til mig og puttede sig længere ind til mig, men sørgede for at hun stadig havde nok plads til sin lille hånd.

“Det her kunne være vores ting, du ved.”

“Hvad mener du?”

“Jeg mener, altså, det her kunne være noget, som vi bare gør nogle gange. Bare hygge os lidt sådan her. Det kunne være en grund til at bruge vores tid sammen.”

“Du er virkelig desperat efter lidt søskendetid, hva´?”

“Måske. Prøver du at fortælle mig, at du ikke er interesseret?”

Jeg tænkte over det i et øjeblik, men vidste hvad mit svar ville være, så snart Sofie havde spurgt. Fornemmelsen af hendes hånd om min pik simplificerede på en eller anden måde de beslutninger, som jeg måske burde have brugt mere tid på at overveje.

“Jeg siger ikke, at jeg ikke er interesseret,” smilede jeg. “Jeg tror du ville vide, at jeg løj, hvis jeg sagde det.”

“Jeg ville være ret overbevist,” bekræftede hun. “Men seriøst, tror du, at vi kommer til at gøre det her igen?”

“Ja, det tror jeg bestemt. Det er svært at forestille sig, at vi begge to bare skulle glemme, at det her nogensinde var sket.”

Sofies hoved var lænet fremad, så alt jeg kunne se var hendes hår. Men selvom jeg ikke kunne se hendes reaktion, var jeg ret sikker på, at hun var glad for mit svar. En del af det havde nok noget at gøre med realisering af, at den måde, som hun legede med min pik på, rent faktisk var ved at udvikle sig til et rigtigt handjob. Hendes fingre cirklede rundt om skaftet, og hendes bevægelser blev rolige og jævne.

Hun vendte på et tidspunkt sit ansigt op imod mig. Før jeg vidst af det, pressede hun sine læber imod mine på en forsigtig, lidt ukoordineret måde. Jeg blev overrasket over hendes pludselige handling, men jeg var ikke ligefrem frastødt af den. Her på det sidste var jeg blevet ret god til bare at lade mig selv følge med. Hun trak sig væk efter et par sekunder.

“Undskyld,” sagde hun og så væk. “Det skulle jeg nok ikke have gjort.”

“Det er okay,” svarede jeg.

“Er du sikker? Jeg er ikke engang sikker på, hvorfor jeg gjorde det. Jeg – ”

Jeg lagde min hånd om hendes kind og afbrød hende ved at kysse hende tilbage. Hun gjorde kun en lille smule modstand til at begynde med, men hurtigt tilrettede hun sine læbe, så de passede til mine. Jeg kyssede hende længe nok til, at hun kunne mærke, at jeg mente det, inden jeg gav slip.

“Så jeg tænker, at –” begyndte jeg.

Denne gang afbrød Sofie mig ved at fortsætte kysset, men mere aggressivt. Hun brugte begge sine hænder til at holde mit hoved så tæt mod hendes som muligt og lod derfor min pik være i noget tid. Tingene var muligvis anderledes end hvad de plejede at være den nat, men mine broderlige instinkter var dog ikke helt forsvundet. Jeg følte en indgroet, negativ reaktion ved at min søster både forsøgte at tage situationens styringen, samtidigt med at hun holdt op med at gøre noget, som jeg godt kunne lide.

Jeg prøvede at skubbe hende om på ryggen, men jeg kunne ikke få hende ad mig, og jeg var nødt til at rulle med. Denne manøvre resulterede sjovt nok i, at jeg landede oven på hende med min pik faretruende tæt på hendes fisse. Jeg kunne mærke, at spidsen tilfældigvis kom til at strejfe hendes lille indgang, men hun lod ikke til at tage sig af det. I hvert fald ikke nok til, at hun ville fjerne sine sultne læber fra min mund og protestere.

Det havde på en eller andet måde virket, da jeg gned min pik mod hendes numse. Det gik op for mig for sent, at hvis forsøgte da samme forfra, ville tingene eskalerer alt for nemt. Tilfældig penetration var ikke noget, som jeg bare ville risikere. Måske ville hun gå tilbage til at give mig et handjob, hvis jeg bare bad hende om det.

“Hey,” sagde jeg, da det lykkedes med at få min mund fri. “Gider du –”

Sofie var ikke længere i humør til at tale. Hun tvang ansigt ned igen and prøvede at få mig til at tie stille ved at blokere min mund med sin tunge.

“Hey!” prøvede jeg igen og kæmpede for at komme fri af hendes greb.

“Hvad er der?” spurgte hun stakåndet. En tynd tråd af salv forbandt vores underlæber. “Jeg synes, du sagde, at det var okay.”

“Ja, men… der er noget andet, som du bliver nødt til at tage dig af.”

Sofie fnes og rakte ned efter min pik. Hun lukkede fingrene omkring, men begyndte ikke at onanere mig lige med det samme.

“Undskyld,” sagde hun. “Det var ikke min mening bare at lade dig hænge på den måde.”

“Det er ikke pænt af dig, at du bare gør mig liderlig og så ikke gør noget ved det, du ved.”

“Det ved jeg.” Hun fniste igen og bed sig så frækt i underlæben. “Jeg har en anden idé, men den er virkelig, virkelig slem.”

“Okay? Hvad er det?”

“Fordi, altså, jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men jeg er også selv ret tændt.”

“Mm-hm, men hvad er din idé?”

Sofie svarede ikke lige med det samme, og jeg begyndte at tro, at hun måske havde skiftet mening uden at sige noget. Så mærkede jeg noget, der strejfede min pik. Først gik jeg ud fra, at det havde været et uheld, og at hun var kommet til at ramme mig med sit ben eller sådan noget, men så skete det igen. Det gik op for mig, at hun bevidst løftede sin underkrop højt nok op til, at vi kunne få kontakt. Da jeg endelig var med, blev det tydeligt, hvad hun havde i tankerne.

“Åh nej, Sofie…”

“Det er en dårlig idé, er det ikke?”

“Det er det, men… jeg ved ikke, om jeg kan sige nej.”

“Næh, det lader du til at have problemer med.”

Jeg pressede mine hofter en smule nedad og mærkede mit pikhoved presse imod hendes klæbrige skamlæber. De føltes klistrede og varme imod min piks følsomme spids. Næsten brændende. Jeg prøvede at distrahere mig selv fra at tænke på, hvor godt det ville føles, bare at lade mig selv opsluge af hende. Det her var ulovligt, det var forkert, og det var forbudt. Det var lige før, at vi lå og kneppede på vores farmors striktæppe. Men det ville også være så sindssygt nemt. Min søster inviterede mig praktisk talt ind i sig.

“Du siger ikke ligefrem nej selv,” indskød jeg. “Faktisk er jeg ret sikker på, at du gør det stik modsatte.”

Hun trak på skuldrene. “Jeg er ikke engang kommet endnu, så jeg er sikkert mere liderlig, end du er. Hvad havde du regnet med, at jeg ville gøre?”

Hendes trængende fisse pressede hårdere mod min pik men trak sig så væk. Jeg lukkede mine øjne i et kort sekund og forsøgte at trække vejret normalt, men det var umuligt. Jeg ville så gerne give efter. Ingen af os havde overgivet os endnu, ikke helt i hvert fald, men vi var begge lige på kanten.

Jeg rakte ned og tog min pik i hånden. Jeg gled spidsen frem og tilbage over min søsters klæbrige indgang og fik hende til at spinde i overrasket nydelse. Alt jeg behøvede at gøre var, at skubbe en lille smule imod, og så ville jeg være inde i hende. Det var alt, der skulle til.

“Sidste chance,” advarede jeg.

Sofie nikkede. “Gør det.”

Jeg lænede mig fremad og kyssede hende, mens jeg langsomt gled ned mellem hendes lår. Hendes stramme fisse gjorde næsten ingen modstand, inden den åbnede sig op for mig og opslugte mit pikhoved. Jeg stønnede usammenhængende ind i hendes mund og var nødt til at afbryde kysset, da jeg langsomt sank dybere ind i hende. Jeg ville have troet, at jeg vidste, hvad jeg kunne forvente, men jeg var så uforberedt på, hvor stram hun egentlig føltes omkring mit skaft. Det føltes som om hendes indre muskler greb mig, som om de ville holde mig fast og aldrig give slip. Hvis ikke hun havde været så sjaskende våd, tror jeg ikke, at jeg ville kunne have været kommet så dybt.

“Fuuuck,” gispede Sofie, og jeg tænkte det samme.

Jeg stødte hårdere til og tvang min pik dybere ind i hendes stramme hul. Hun gispede højlydt, og jeg var taknemmelig for, at vi var alene. End ikke chancen for at blive opdaget ville have været nok til at få mig til at holde op, men det var bedre, at vi slet ikke behøvede at bekymre os om det. Det var bare os to – omringet af mørket og kulden i vores egen hemmelige boble af varme og sex. Der var ingen, der kunne forstyrre os.

Vi kom ind i en forsigtig rytme, og jeg begyndte at bevæge mig i lange, stabile stød. Min pik sank helt ind i hende hver gang, og hendes fisse modtog hele mit skaft trods dens stramhed. Hun klemte mig endnu strammere sammen end før, og stødte sine hofter imod mig, hver gang jeg pressede mig ind.

“Bliv ved,” hviskede hun. “Bliv ved.”

“Jeg har ikke… tænkt mig… at stoppe,” forsikrede jeg hende og lagde mærke til, at jeg var ved at blive forpustet af anstrengelserne.

Jeg havde ingen planer om at holde op, før jeg var kommet. Lige meget hvor mærkeligt eller fucked up det lød, så var det at kneppe min søster den bedste følelse, jeg nogensinde havde haft i mit liv. Det var alt sammen fantastisk: den måde hendes fisse strammede sig sammen om min pik på, den måde hun så på mig med en blanding af kærlighed og liderlig og det faktum, at virkelig ikke burde gøre det, som vi havde gang i…

Jeg havde altid elsket Sofie på den måde, som søskende skal, men der var noget nyt nu – noget, som jeg ikke havde mærket før. Det var som om vores fysiske kontakt også have bragt os tættere sammen emotionelt.

“Jeg er så tæt på,” stønnede hun sagte. “Du må ikke holde op.”

Min orgasme var også på vej, men ikke lige så hastigt, som hendes lod til at være. Hendes vejrtrækning blev hurtigere og mindre konstant, hendes fingre borede sig ind i min ryg og hendes støn voksede sig stærkere og stærkere for hvert eneste stød jeg drog. Jeg overvejede kort at gøre det langsommere i et par sekunder bare for at drille hende, men jeg besluttede hurtigt, at der ikke var nogen grund til at ødelægge øjeblikket.

Det varede ikke længe, inden Sofie kom. Der var ingen tvivl om, hvornår det skete; hun blev ved med at hvine “jeg kommer!” igen og igen, og endnu engang var jeg glad for, at der ikke var nogle andre end os til at høre det. Hendes hæse skrig og nydelsesudbrud ville have gjort det klart for enhver, hvad der egentlig foregik under dynen.

Jeg blev ved med at støde til og gennemborede hendes lille, stramme søsterfisse med en voksende desperation. Jeg var ved at nå det punkt, hvor jeg ikke kunne tænke på andet end min forestående orgasme. Mine muskler trak sig sammen og truede med at give efter, men jeg holdt ud lidt endnu. Med min sidste mængde energi stødte jeg mig så lang ind i hende som muligt, inden jeg begyndte at skyde store ladninger sæd op i min lillesøsters forbudte indre.

Mine overarme begyndte at skælve, og jeg faldt sammen ved siden af hende. Vi var begge ekstremt svedige, men jeg kunne ikke tænkte på andet end at få luft

“Se nu hvad du har gjort,” smilede min søster forpustet, idet noget af den fede sæd lige så stille flød ud af hende og ned dynen. Fnisende tørrede hun det op med sin finger og stak den i munden. “Du har totalt svinet os til.”

“Ja. Det har jeg. Og jeg har ikke engang tænkt mig at sige undskyld.”

Sofie puttede sig ind til mig og fik sikkert smurt mig ind i min egen sæd, da hun gjorde det. Men jeg var rimelig sikker på, at vi begge to var pænt ligeglade med svineriet.

“Nå,” sagde hun endelig. “Det var ikke så dårlig en nat alligevel? Jeg mener, med strømafbrydelsen og alt det der.”

“Nej, det var ikke så slemt endda. Vi burde være sammen noget oftere.”

Hun fnes igen. “Totalt. Hvad med i morgen aften?”

“Hm, det ved jeg sgu ik´,” svarede jeg og vendte tilbage til at drille min søster, nu hvor mine hormoner kunne tage en pause. “Jeg tror faktisk, at jeg skal noget andet.”

Sofie slog mig blidt på skulderen.

“Ja, som om. Du skal ikke noget.”

“Og hvordan ved du så det?”

“Det gør jeg bare. Men d´okay. Jeg ved, hvor du bor.”

“Var det en trussel?” grinende jeg.

Hun trak på skuldrene og lagde sit hoved på min arm. Hun så ud som om, hun kunne falde i søvn hvert øjeblik, det skulle være, og jeg kunne også selv mærke, at jeg var begyndt at glippe med øjnene. Hvis der var mere, der skulle siges, måtte det vente. Vi var begge enige om, hvad der var sket, og jeg var sikker på, at hun vidste, at jeg bare havde drillet hende. Jeg vidste til gengæld ikke helt, hvad min søster havde i tankerne med i morgen aften, men jeg så frem til at finde ud af det.

12 kommentarer

1. OnkelWaldo

   06/01/2018 kl 17:02

   En av de aller, aller beste jeg har lest! Det er bare ikke mulig å gi den færre enn fem stjerner! I tillegg får du min stemme som Årets nye forfatter! Jeg gleder meg til å lese dine fortellinger også i fremtiden.

   3+
2. Ginger

   05/11/2017 kl 1:09

   Man kan vel ikke engang kalde det vidunderlig vanille…

   0