Valentina knæler foran sin datter og løfter hendes nederdel for bagefter at trække Isabellas trusser ned . .


Forfatter: C.K. Andersen
Isabella krammer sin mor Valentina farvel, inden hun kører ud af deres garage og på arbejde. Isabella sukker dybt og tørrer en enkelt tåre ud af øjenkrogen, før hun kaster med armene. Hun åbner hoveddøren og med en let håndbevægelse, fjerner hun det mørkebrune hår fra øjnene, inden hun smider sine sko henkastet i hjørnet af den store entré.

Isabella sætter sig i en stol med hovedet begravet i sine arme og tænker på, hvor uretfærdig hele verden er. Det skulle have været en hyggelig eftermiddag og aften sammen med sin mor, hvor de skulle spise lidt god mad og se en film eller to, men bedst som de var i gang med at finde ud af, hvad de skulle have at spise, så ringede Valentinas telefon.

”Undskyld skat, men jeg bliver nødt til at arbejde. Jeg ved godt, vi har aftalt, at vi bare skulle have en tøseaften, men du ved, at jeg ikke kan sige nej, når telefonen ringer,” husker Isabella sin mor sige til hende, efter hun afsluttede opkaldet. Isabella sukker endnu engang dybt og har mest af alt lyst til at sparke til den store designersofa, der står i tv-stuen, men hun ved godt, at det ikke hjælper og i stedet nøjes hun med at tage sit sølvbelagte hårspænde af og kaste det over i en af de store lænestole i stuen.

Isabella rejser sig fra sin stol og begynder at gå imod husets bibliotek, hvor hun altid kan finde fred i en god bog, som den læsehest hun altid har været. På vejen derhen, tænker Isabella endnu engang over, hvor vildt et hjem hun bor i, og selvom det er langt større end hendes klassekammeraters og også, hvad hun nogensinde får brug for, så har hendes mor gang på gang sagt, hvor vigtigt det er for dem at have det her hjem, fordi det fortæller dem, hvorfor det er, at Valentina arbejder så meget.

Isabella har aldrig manglet noget, og hun har altid fået store gaver til både jul og sin fødselsdag, men hun har aldrig opfattet sig selv som forkælet, fordi alle hendes ting kommer med den pris, at hendes mor altid kun er et enkelt telefonopkald væk fra at forlade hende, også når de har en aftale, som de begge gerne ville overholde.

Isabella sætter sig i en af de store lænestole med en af sine yndlingsbøger i hånden og begynder at læse for at rense hjernen for alle de dårlige følelser og irritationen ved, at hendes mor ikke er her, som hun gerne ville have det. Mens hun læser, lader hun sig falde dybere ned i stolen, og som øjnene fortærer side efter side, begynder hendes ene hånd at nusse sin fisse under de stramme bukser.

”Fuck. Er klokken allerede blevet så mange?” spørger Isabella sig selv og kigger på sit ur overrasket over, at hun har siddet og læst i flere timer, og det nu er ved at være spisetid. Hun fortsætter med at lege lidt med sin egen krop, før hun lægger bogen på stolen og går ud a biblioteket med telefonen i hånden for at finde noget take away.

Isabella finder sin foretrukne indiske restaurant og bestiller noget mad, som hurtigt bliver leveret til hende. Hun takker for leveringen og sætter sig ind i tv-stuen med maden og begynder at spise, mens hun finder noget comedy på det kæmpemæssige fjernsyn.

Efter maden er spist, skubber Isabella den til side og rejser sig igen for at gå ind på biblioteket og færdiggøre bogen. Hun løfter bogen fra stolen for at sætte sig, men inden hun når at falde ned i lænestolen, ser hun en lille seddel, hvor der står to tal. Isabella smiler for sig selv, da både hende selv og Valentina ofte laver quizzer og gåder til hinanden, fordi hendes mor siger, at det holder hjernen skarp.

”Nå, men hvad fanden betyder 3 og 16 så?” tænker Isabella højt til sig selv og sætter sig i stolen. Hun tager sin bog og begynder at læse lidt i den i et par minutter, indtil hun klapper den sammen med et smæld, da hun ved, hvad de to tal betyder.

”For satan da Bella, det er selvfølgelig mors konfirmationsvers. Johannes 3:16, men hvor kitkatten har hun gemt sin konfirmationsbibel henne,” siger Isabella begejstret til sig selv over at have løst gåden. Hun leder på de mange reoler, indtil hun ser den gamle og pænt indbundne udgave af det nye testamente, men da hun skal til at tage bogen ud, så sidder den fast. Isabella undrer sig og lægger alle kræfter i, og både bog og reol flytter sig ud fra væggen.

Isabella opdager, at reolen kører på hjul, og hun skubber den til side for at afsløre en stor metaldør med en lille skærm på siden. Med bankende hjerte tager hun i dørhåndtaget, og prøver at trykke det ned, inden den lille skærm beder hende om at sige sit navn højt.

”Isabella Klarlund,” siger Isabella uden helt at vide hvorfor og prøver derefter igen at tage i håndtaget stadig uden held. Hun kigger undrende på skærmen, der igen beder hende om at sige sit navn. Sit fulde navn, og det får kun Isabellas hjerte til at banke endnu hurtigere, da hun aldrig bruger sit fulde navn, og det kun står på et lille diskret halssmykke.

”Mit fulde navn? Okay så. Isabella, Alessia Dominica, Vincenza D’Amore,” siger Isabella og bliver nærmest skræmt over at skulle sige det navn, som hun har fra sin mor, og så Valentina i mange år sagde, havde en vigtig betydning. Isabella begynder at fnise over, at hendes navn åbenbart er et kodeord, da hun nu kan åbne døren, der giver hende adgang til at trappe ned til en kælder, hun aldrig har været i.

Isabella tager med rystende hånd fat i gelænderet og begynder at få ned ad trappen, og for hvert skridt hun tager, lyser endnu en lampe med hvidt lys op foran hende. Hun holder vejret, da hun kommer til bunden af trappen og åbner endnu en dør for at komme ind i et kæmpestort rum med utallige gennemsigtige glasskabe på begge sider af hende og et enormt fjernsyn på den modsatte væg.

”Hvad fanden er det her?” spørger Isabella sig selv med skælvende stemme og træder instinktivt et par skridt tilbage, indtil hun er tæt på at vælte over de nederste trappetrin. Hendes blik springer fra den ene ende af det store rum til den anden, og hun kæmper for at trække vejret uden at ryste for meget.

Glasskabene på den ene væg er fyldt med skinnende heldragter og lange støvler og handsker, mens den anden væg er fyldt med sværd og skydevåben i alle størrelser. Langsomt går Isabella frem for at undersøge tøjet på den ene væg, hvor hun åbner et af skabene og forsigtigt mærker på materialet, der både føles glat og samtidig enormt slidstærkt.

”Hold nu kæft mor, jeg vidste ikke, du var til det her. Det er lidt kinky med lak og latex i en hemmelig kælder,” griner Isabella for sig selv og kan mærke, hvordan hendes fisse lige så stille begynder at kilde, mens hun lader sine fingre kærtegne de højhælede støvler og de blanke catsuit.

Med et hjerte, der er ved at banke ud af brystet på Isabella, tager hun let i håndtaget til et af skabene med våben på den modsatte væg, og hun tør ikke trække vejret, da hendes fingre let bevæger sig hen over det blanke metal på det, der ligner en meget moderne pistol.

”Hvad helvede er det, du laver?” hvisker Isabella til sig selv og sætter sig i den højryggede stol i midten af rummet. Hun ser, at der ligger en fjernbetjening på et lille bord ved siden af hende, men inden hun når at tage den i sin hånd, hører hun en velkendt stemme bag hende, og hun er tæt på at besvime af skræk.

”Det var du godt nok længe om at finde ud af, men alt godt kommer til den, der venter,” siger Valentina, og Isabella begynder at hulke ukontrolleret af frygt for, hvad hendes mor vil gøre ved hende nu, hvor hun har opdaget kælderen. Valentina vender i stedet lydløst stolen rundt og sætter sig på armlænet og lægger blidt sin datter hoved på sit ene bryst, der nu er stramt indpakket i blankpoleret latex.

”Bare rolig skat, jeg gør dig ikke noget. Jeg er faktisk rigtig stolt af dig over, at du kunne finde det her, og du turde at gå herned alene,” siger Valentina venligt og løfter Isabellas hoved, så de kan kigge hinanden i øjnene.

Valentina tager sine lange handsker af og tørrer Isabellas tårer væk fra øjnene, inden Isabella stammende spørger, hvad det her er. Valentina kysser hende let på panden og siger, at hvis hun kommer med op i stuen, så skal hun nok få det hele at vide, men at Valentina lige skal skifte tøj først og smutter ind i et mindre rum, hvor hun et øjeblik efter vender tilbage i en stram top og jeans med det sorte hår nu løst hængende ned ad ryggen.

”Sådan skat, så er jeg klar til at fortælle dig det hele. Jeg tænker lige at tage lidt af mit grej med, så du kan se det hele, men bare følg med mig,” siger Valentina begejstret, kysser Isabella og tager to avanceret udseende skydevåben ud af et skab. Isabella kigger fra sin mor, der opfører sig som om, det her er det mest naturlige i verden til de mange skabe med udstyr, hun aldrig har set før, og hun ved ikke, om hun skal grine eller græde.

Isabella tørrer endnu et par tårer væk fra sine øjne og følger efter sin mor, der allerede er halvvejs oppe ad trappen til biblioteket. Hun skynder sig at rejse sig fra den store stol og løber nærmest op ad de mange trin for at holde trit med Valentina, inden de begge træder ud bag reolen ved siden af de mange bøger.

”Jeg skal lige lukke døren forsvarligt bag os,” forklarer Valentina og ruller afslappet den store bogreol ind foran metaldøren og skærmen ved siden af. Isabella kan kun nikke forstående uden helt at vide, hvad hun ellers skal gøre, før hun mærker sin mors hånd gribe fat i sin egen og føre hende ind i stuen, hvor der stadig dufter svagt af Isabellas aftensmad.

Valentina skubber madresterne til siden på sofabordet, og så lader hun sig falde ned i den store sofa. Hun lægger de to våben på sin ene side og klapper sofaen på den anden for at invitere sin datter til at sætte sig i den. Tøvende gør Isabella, som sin mor opfordrer, da nysgerrighed of forvirring stadig fylder hendes hjerne og en underlig snært af liderlighed kilder i hele hendes krop.

”Okay så, der er jo efterhånden nogle ting, jeg må forklare, men heldigvis var jeg forberedt på, at denne dag ville komme. Jeg placerede ledetråden i din yndlingsbog, da du blev 13 for et par uger siden, og jeg har faktisk glædet mig til, at du endelig fandt den, så du kunne se, hvad jeg i virkeligheden laver,” siger Valentina venligt og aer sin datters lange hår.

”Så du er ikke vred over, at jeg har set det? Jeg mener, jeg ved jo ikke, hvad du laver, men jeg tænker ikke, at det er almindelige forretningsmøder, du tager til, når telefonen ringer. Altså, det der er jo pistoler, og du havde også sværd dernede og en masse andet, jeg ikke kunne genkende, så jeg blev faktisk lidt bange, da jeg så det,” svarer Isabella og rødmer over sin indrømmelse.

”Undskyld skat, det var ikke meningen men jeg vidste bare ikke rigtig, hvordan jeg ellers skulle starte samtalen om det, nu hvor du er gammel nok til, at jeg synes, du skal kende sandheden. Jeg troede, det var lettere, hvis du bare selv fandt det som en skattejagt ligesom så mange andre ting, du finder ud af, men jeg er virkelig ked af, hvis du blev bange for mig, da jeg kom ned i kælderen til dig,” fortsætter Valentina med en smule skyldfølelse i stemmen.

Isabella svarer, at det er okay, og hun på end eller anden måde følte, at det faktisk var ret spændende at opdage de mange ting, men at det bare var lidt voldsomt at se. Valentina griner og spørger, om Isabella har et gæt til, hvad hun laver og siger, at hun nok selv skal fortælle det, men at hun gerne vil have at gæt fra sin datter, der rødmer igen, mens hun lukker øjnene og tænker et øjeblik, før hun svarer.

”Puha, det ved jeg ikke helt, og det her kommer nok til at lyde lidt mærkeligt, men det tøj og det udstyr ligner jo noget til, hvis man laver frække film eller bliver betalt for at have sex med andre. Jeg mener, hvis det er det, du gør, så er det lidt underligt, men jeg forstår dig godt, fordi du er så smuk, men jeg havde bare ikke forestillet mig det, hver gang du skal køre på arbejde,” hvisker Isabella og kigger væk, fordi hun igen rødmer og smiler akavet.

Valentina griner og trækker sin datter tæt ind til sin egen krop, mens hun forsikrer hende om, at hun hverken er luder, dominatrix eller pornoskuespillerinde, og efter at Isabella har undskyldt for at antage, hvad hendes mor er, så spørger Valentina igen sin datter om, hvad hun i virkeligheden tror, og hun gerne må tænke lidt ud af boksen.

”Det ved jeg ikke helt. Hvis du ikke bruger det tøj til sex, hvad fanden gør du så? Du er jo ikke superspion, for de findes ikke i virkeligheden. Det siger du i hvert fald altid, når vi ser film, men det er det eneste, der giver mening med både det sexede tøj og de mange våben i en hemmelig kælder,” fortsætter Isabella og fniser over sit eget tossede gæt.

”Bingo. Jeg har altid vidst, at du var en kvik pige, og det beviste du så lige igen ved at gætte helt rigtigt. Indrømmet, det var måske heller ikke det sværeste, men det kræver alligevel sin kvinde at tro nok på sin intuition til at gætte på det, for jeg er netop en superspion, der rejser verden rundt, og selvom jeg har alle de våben og lækre outfits, så er mit vigtigste udstyr stadig min hjerne, ligesom den er for dig lige nu,” siger Valentina henrykt og krammer Isabella tæt.

Isabella besvarer tøvende det tætte kram, som Valentina ikke slipper, før Isabella er helt sikker på, at hendes mor er pavestolt over hendes evner til at tænke klart selv i denne svære situation. Som Valentina løsner grebet om sin datter, så kigger de begge dybt ind i hinandens mørkebrune øjne i et øjeblik, før Isabellas blik flakker, og hun kigger væk.

”Har du nogensinde brugt de våben? Jeg mener, har du, har du nogensinde slået folk ihjel?” spørger Isabella svagt uden at kigge sin mor i øjnene, da Valentina lægger en af de moderne pistoler på hendes lår. Isabella løfter tøvende våbenet og kan mærke, at hendes fisse igen begynder at kilde ved at røre ved det dødsensfarlige våben, der føles langt lettere end den pistol, hun prøvede, da hendes mor havde inviteret hende og et par veninder ud på en skydebane til hendes fødselsdag.

”Ja, det kan jeg ikke løbe fra, og faktisk har jeg lov til det. Jeg sagde altid, at ting som James Bond og Charlie’s Angels ikke findes i virkeligheden, men det jeg ikke nævnte er, at virkeligheden faktisk ofte er vildere end de film. Jeg arbejder for nogen, der hedder Paradox, og de gør alt, hvad de kan for at undgå en verdensomspændende katastrofe, men tilbage til dit spørgsmål. Som sagt ja, og det giver faktisk et helt ubeskriveligt sus i kroppen, selvom jeg gerne skal finde andre løsninger først. Der findes mange mennesker, der ikke ville tøve et fucking splitsekund med at voldtage, torturere og dræbe mig, hvis de fik chancen, så selvom det ikke er noget, vi snakker for højt om, så er der noget befriende i at dræbe de mennesker, der ellers ville dræbe mig på sekundet,” forklarer Valentina med tydelig alvor i stemmen men samtidig med et skævt smil på de røde læber.

Isabella synker en enkelt gang og drejer tøvende hovedet for at kigge sin mor i øjnene. Hun har altid fået at vide, at hun er enormt god til at læse mennesker, og det er kommet hende til gode i skolen, hvor drengene er begyndt at lægge an på hende. Nu stirrer hun så dybt ind i sin egen mors øjne for at afkode, om hun lyver, og efter et par sekunder nikker Isabella og ånder lettet ud, som hun er helt sikker på, at hendes mor taler sandt.

Valentina takker Isabella for at stole på hende, inden Isabellas blik igen bliver fæstnet på det blankpolerede metal, hun holder i hånden. Med bankende hjerte spørger hun, om den er ladt, inden Valentina grinende svarer, at den selvfølgelig ikke er ladt, når hun bare lægger den i sin datters skød, da det ville være dybt uforsvarligt.

”Men det kan den hurtigt blive. I kælderen har jeg også en lille lydtæt skydebane, så hvis du vil se, hvad mit absolutte favoritvåben kan gøre, så kom med her,” siger Valentina og rejser sig fra sofaen. Isabella mærker forventningen og spændingen stige i kroppen, ligesom da hun åbnede døren, og selvom det føles enormt mærkeligt, så går hun uden tøven med sin mor i den ene hånd og en pistol i den anden ned i kælderen og ind i endnu et lille siderum, hvor der ganske rigtigt er en lille skydebane.

”Den holder ikke til de helt store våben, jeg har derude. Der skal vi ud på vores træningsanlæg, hvor der er meget mere plads, men min Twilight kan banen her sagtens holde til. Den er noget anderledes end den almindelige politipistol, du prøvede sidste gang, men der gælder de sammen sikkerhedshensyn så pas på dig selv,” siger Valentina og putter et diskret magasin med patroner ind i bunden af pistolen, før hun forsigtigt giver Isabella den i hånden.

Isabella nikker og tager pistolen, som hun med det samme peger ned på det store rør med skydeskiven på. Hun trækker vejret ind en enkelt gang og lader fingeren røre ved aftrækkeren, som hun langsomt presser på, indtil et lydløst skud rammer midten af skiven. Isabella flytter fingeren i et øjeblik, inden hun gør det samme igen og så en tredje gang og lader et smil forme sig på sine læber.

Hun fortsætter med at tømme magasinet ud i skydeskiven, og for hvert lydløst skud hun affyrer, så mærker hun den liderlige varme fylde kroppen, som hun aldrig har gjort det før. Hun tænker på ubehagelige drenge og mænd, der har talt og hendes bryster og røv, og hun forestiller sig, at hun likviderer hver og en af dem, mens hun svagt stønner, indtil magasinet er helt tomt.

”Fuck, hvor er den fed. Jeg kan godt forstå, det er din favorit,” siger Isabella småfnisende, som hun rammer skydeskiven med den sidste patron. Hun trykker på en lille knap og lader magasinet falde ud, så hun kan lægge det og den sikrede pistol på bordet, og så spørger hun halvt i sjov og halvt i alvor, om hun godt må få en som forsinket fødselsdagsgave.

”Hvis du bliver spion som mig i Paradox, så må du få den og meget mere til. Der er ikke noget, der vil gøre mig mere glad og stolt end at opleve, at du følger i mine fodspor og lever det samme liv som mig, nu hvor du er i samme alder, hvor min mor lærte mig om denne verden. Jeg skal nok sørge for, at du får den bedste træning og det bedste udstyr, men du må huske på, at det her ikke er film, men den ægte vare, og jeg har haft kollegaer, der ikke vendte hjem i live fra deres opgaver,” svarer Valentina hjerteligt, men sænker stemmen til en lav hvisken ved de sidste ord.

”Der er så også bare en anden lille ting, og jeg har jo nævnt for dig før, at drengene er begyndt at kigge på mig, og jeg også kigger på dem, så det her er måske ikke så underligt, men er det normalt, at jeg bliver tændt af at skyde det her våben. Altså, jeg mærkede det også lidt, da vi var på skydebanen, men jeg har aldrig haft det sådan her. Ikke engang når jeg, jeg mener,” spørger Isabella og putter rødmende en hånd op foran munden, da hun skal til at fortælle sin mor, at hun ser porno, når hun leger med sig selv.

”Nej, det er ikke normalt, men det er rigtig dejligt for sådan nogle som os. En anden ting, der ikke er normal men virkelig dejlig, er det her,” svarer Valentina og lægger sine arme omkring sin datter. Valentinas ansigt nærmer sig Isabellas, og hun begynder at kysse sin datter blidt men inderligt og fyldt med liderlighed.

Valentina fjerner noget af sin datters hår fra ansigtet og aer hendes nakken mellem de dybe kys. Isabella ved ikke, hvad hun skal gøre, før den liderlige varme hun har følt, siden hun første gang gik ned i kælderen, fjerner alle hæmninger, og hun kaster sine arme rundt om halsen på sin mor og besvarer hvert et kys.

”Har du prøvet at blive slikket til, du kommer?” spørger Valentina imellem de passionerede kys, og Isabella kan ikke andet end stønnende svare, at hun aldrig er blevet slikket før. Hun har suttet en pik hos en klassekammerat, da de havde en tv-aften få uger inden, og hun fik også finger af samme dreng, men det er de eneste seksuelle oplevelser, hun har haft.

”Så er det fandeme på tide min elskede,” fortsætte Valentina og fører sin datter ud i det store rum, hvor Isabella bliver sat i den store stol. Valentina knæler foran sin datter og løfter hendes nederdel for bagefter at trække Isabellas trusser ned. Isabella stønner og skælver i forventning, som Valentinas varme ånde kilder hendes trimmede fisse, og som det første slik rammer teenageren, så skriger hun i en nydelse, hun aldrig har oplevet før.

”Fuck, jeg kommer,” klynker Isabella få sekunder efter, Valentina har startet sit slikkeri af datterens drivende våde fisse. Isabella griber fat i de polstrede armlæn på stolen, og hendes lange negle skærer ind i dem, som hun kommer igen og igen i et utal af orgasmer, indtil hun tigger og beder sin mor om at stoppe, fordi det er for godt til at være sandt.
Historien fortsætter under reklamen

”Tillykke med din første orale orgasme, og du smager vidunderligt. Nu er klokken også blevet mange, og vi må hellere hoppe i seng. Jeg lover at lave en god morgenmad til os, og så skal jeg nok lære dig endnu mere om både sex og livet som superspion,” hvisker Valentina kærligt og kysser sin udmattede datter blidt. De går sammen op af kælderen, og Valentina putter Isabella i seng med et godnatkys, og inden lyset i værelset er blevet slukket, så er Isabella allerede forsvundet i drømmeland efter sit livs mest overvældende aften.

Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. Michael Sørensen6

   07/08/2023 kl 23:16

   Mor & Datter weekend hygge – kommer der en ny.? God novelle…

    

   1+

   Besvar kommentar
   • C.K. Andersen

     08/08/2023 kl 9:48 - som svar på Michael Sørensen6

     Bare rolig, det gør der. Jeg har mange planer med de to, og det bliver både frækt, kinky, dekadent og ikke mindst farligt, som en rigtig spionhistorie skal være det.

     0

     Besvar kommentar