Far hiver mine trusser ned og mærker efter, om jeg er klar. Det er jeg. Hvorfor bruge tid på at slikke mig, når jeg allerede er våd?

Forfatter: Ole Poulsen
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Afsnit 16

Hemmeligheder er forskellige, og selvfølgelig er de det. En hemmeligheds indhold behøver ikke at betyde, at ingen andre ved noget. Det kan bare betyde, at ingen snakker om det, faktisk betyder det ikke end gang det. Offentlige hemmeligheder er, når, alle ved noget om det, deler hemmeligheden med andre, men ingen tager sig af det, eller taler med dem, som hemmeligheden omhandler. Jeg er pigen, som ikke gider drenge, den offentlige hemmelighed er, at jeg måske er lesbisk. Det er en opdigtet hemmelighed, som jeg lever fint med, den er i hvert fald mere plausible end den virkelig grund, som jeg så desperat prøver at holde skjult.

Ole dimitterede 10. klasse lige inden Sankt Hans og har arbejdet for far siden sommerferien begyndte. I midten af august er jeg lige begyndt i 2.G og høsten er i fuld gang, og lesbisk er jeg ikke. Jeg bliver varm, og sommerfuglene flagrer i maven, hver gang jeg møder eller ser Klaus fra 3.G på gangene eller de grønne områder omkring gymnasiet. Heldigvis tror han på den offentlige hemmelighed, og det gør det hele lidt lettere. Tænk sig, hvis han skulle begynde at gengælde smilene og interessen, det vil gøre mit indre kaos uoverskueligt. Min verden er ellers ret simple til trods for de mange pligter. Jeg gør morgenkaffen klar, sætter tøjvask over og går i bad inden skolen om morgen. Kl. 7 skal jeg med bussen for at komme til gymnasiet til tiden. Kl. 16.30 er jeg hjemme igen, skal lave aftensmad og ordne køkkenet. Så laver jeg lektier, indtil far står på mit værelse med et uløst behov ved 21.30-tiden.

Det skal jeg være klar til. Først sætter vi os på kanten af min seng, klæder hinanden af og kysser lidt forsigtigt. Min fars grove ru hænder glider rundt på min unge varme hud, der i starten krymper sig sammen under hans berøring, og alt varmen forsvinder inde i mig. Imens min far tydeligt bliver mere og mere tændt, skal jeg grave dybt i mig selv for at komme videre fra dette stadium, som et limbo der prøver at fastholde mig. Han griber om mine følsomme bryster og masserer dem hårdt, og jeg mærker med lettelse, at min krop heldigvis begynder at gøre sig klar, længe inden jeg mentalt kan følge med. Kussen begynder at blive varm, mit hjerte banker langsommere, men mere kraftfuldt. Min egen hånd finder ned mellem min fars ben og griber fat om den store kæmpepik.

Hans pik er tung, halvstiv og pulserer dovent i min hånd. Jeg kan ikke nå om den med en hånd. I små bølgeskvulp overmander begæret min krop, limboen begynder at blive brudt ned. Langsomt glider jeg over på den anden side, den side af den mørke fortvivlelse, hvor begæret, lysten og den søde kildrende fornemmelse står tilbage, indtil min far er tilfredsstillet. Far hiver mine trusser ned og mærker efter, om jeg er klar. Det er jeg. Hvorfor bruge tid på at slikke mig, når jeg allerede er våd? Men gud, hvor elsker jeg at blive slikket inden. Far skubber mig blidt, men bestemt mod madrassen. Det handler om hans behov, ikke mine. Jeg lægger mig til rette, løfter knæene op med fødderne mod madrassen og spreder ud, så min kusse er blottet, og de våde blodfyldte skamlæber åbner sig fra hinanden.

Far sætter sig på knæene mellem mine ben. Gnider pikhovedet rundt i min revne, og jeg føler, at det svulmer op. Som aften efter aften, sætter han pikken præcis ved indgangen til mit dyb, støder til, som en erfaren tyr, og får over halvdelen af sin tykke pik op i mig ved første stød. Han smiler liderligt til mig, jeg smiler igen og ser ansigtet af Klaus fra 3.G for mine øjne. Hvorfor ikke blande pligterne med skønne fantasier? Far placerer sine hænder på det lave hovedgærde på sengen, og med armene strakte støder han kraftfuld resten af sin pik op i mig, og jeg undslipper en halvkvalt lyd af ubehag. Så begynder bedækningen i seje bevægelser i hele pikkens længe, som glider ubesværet ud og med en vis modstand tilbage ind i mig. I krop giver efter, begæret er tændt og følelserne slået fra. Min krop kender det, elsker det, mit åndedræt bliver en blanding af dybe udåndinger og gisp og støn.

Rytmen øges i min fars stød, mit underliv støder kontra imod, når pikken atter bevæger sig ind i min skede og fylder mig ud, trækker jeg mig langt væk fra fars pik, inden den når i bund. Modstanden er helt forsvundet, jeg er våd, overvundet, som en liderlig tæve tager jeg imod, og far lægger sig tungt oven på mig og støder til. Det flakser som tusinde svaler for mine øjne og orgasmen overvælder mig i kramper, sitren, behagelig elektriske impulser igennem min krop, som får det til at snurre i mine brystvorter og verden handler kun om den 22 cm tykke pæl, der fortsætter ufortrødent med at stimulere min kusse. ”Åh far, knep mig, knep mig”, hører jeg mig selv hviske, ”fortsæt far, du må aldrig stoppe, åh, jeg er så liderlig”. Jeg får grynt, støn og kys retur til hans pik svulmer op i mig og bliver helt stiv. Han omfavner mig hårdt og støder vildt det sidste minut, til rytmen forkludres lidt inden spermen begynder at vælte ud, og det sidste hug bliver sat dybt oppe i mig og dør ud, mens pikken er stor og spændstig og pumper stråle efter stråle op i mit indre.

Bagefter kysser vi lidt, inden far trækker den slappe pik ud af mig. Finder sine underbukser og forsvinder ned i soveværelset lettet og tilfredsstillet. I splitsekunder efter er jeg tilbage til virkeligheden, og jeg kan så sætte mig ved skrivebordet igen og prøver at finde tilbage til koncentrationen og blive færdig med lektierne, de aftner jeg ikke når det, inden far kommer op.

Det har ikke været svært for Ole, hvad der skal ske efter skolen. Grundskolen fra oktober 1985 på landbrugsskolen, der ligger ca. 15 km væk fra gården og derefter to år i praktik, inden det sidste halve år på skolen for at blive landmand med grønt bevis. Far begynder tydeligt at gøre klar til, at Ole skal arbejde hjemme og køber en ny stor traktor, kort før forårsarbejdet går i gang, dels er 5000’eren ved at være aftjent, og så er der igen købt mere jord til gården.

En eftermiddag, hvor vi kommer hjem fra skole, står en ny flot blå Ford 8210 med firehjulstræk ved maskinhuset. Nogle dage senere står, der en ny firefuret vendeplov og stor gyllevogn, som passer til den nye traktor. Ole bliver selvfølgelig glad for at se, at forårsarbejdet skal foregå med en ny traktor, men den drenget glæde, som selv far udstråler, udebliver for Oles vedkommende. Der bliver ikke rigtigt snakket fremtid, selv om det måske kunne have løst mange problemer senere. Først midt i høsten begynder far at snakke fremtid, men der har Ole allerede taget sine beslutninger.

En søndag morgen i midt i august sidder vi og får morgenkaffe. Det har regnet hele natten, og der bliver ikke høstvejr før tidligst sidst på eftermiddagen. Far sidder og smører sit rundstykke og kigger over på Ole. ”Har du fået papirerne fra Lundbæk?”, spørger far interesseret. Dagen inden kom der et brev fra landbrugsskolen til Ole. Så Ole nikker og mumler, ja. Far vil vide, hvorfor de har sendt brev igen. Først kigger Ole undskyldende over på mig, inden han finder øjenkontakt til vores far. ”Jeg har ændret tilmeldingen, så jeg har værelse på skolen”, siger Ole uden åbning for forhandling.

Mor udbryder, at der kun er 15 km, det er kun en halv time på knallerten hver vej, og far giver mor ret. Ole har besluttet sig; han vil bo på skolen. Efter kirkegang sidder vi ved frokostbordet, og far prøver at starte samtalen om fremtiden igen. Først fortæller far, at mor og han glæder sig til, at Ole er færdig med grundskolen, så han kan være med i dagligdagen, ligesom han er været siden starten af sommerferien. Far fortsætter med at beskrive, hvordan han ser Ole, som en del af at drive gården, at mor kun skal malke til morgen, jeg får mere tid til uddannelse, og han selv vil bygge til stalden, inden EF’s mælkekvoter kommer til at ligge fast om et år.

Med næsten vantro kigger Ole på vores far og mor. ”Jeg skal ikke arbejde her som elev”, svarer Ole næsten spottende. Den her gang kan far ikke holde facaden, hans kæmpe knytnæve rammer bordet med så stor kraft, at servicen letter og falder til hvile med klirende lyde. Mor vrider hænderne nervøst, og mit hjerte galopper afsted og prøver at springe op ad halsen. Far er rød i hovedet af raseri, mens Ole næste uden at trække en mine, drævende meddeler vores far, at det ikke længere er lovligt at have alt hele sin praktiktid hjemme, og at man skal have mindst 12 måneder ved en anden landmand. Ole rejser sig, går ualmindelig roligt op ad trappen, henter brevet fra landbrugsskolen, og smider det foran hovedet på far. Stadig dirrende læser far papirerne igennem. Fars planer er skinlagte, og Ole har vundet to sejre på en dag. Stemningen er for altid forandret.

På gården passer Ole sine pligter i stilfærdighed og med sin grundighed. Måltiderne indtages uden samtale udover de faglige. Om en måneds tid fylder Ole 17 år, og en god uges tid efter det, er han ikke hjemme på hverdagene længere. En sugende tomhed vokser i min mave, når mine tanker strejfer kendsgerningerne. Der går en uges tid efter Ole’s første store opgør med far og mor, inden jeg kan finde ord på den voksende tomhed. Ole er min sidste kilde til fortrolighed, og han er på vej væk. Ikke fra mig direkte, men Ole’s undskyldende blik lige inden opgøret, tydeliggøre, at han er klar over, at jeg bliver alene tilbage noget tid endnu.

Høsten kommer langsomt i hus, for så snart kornet står tørt på marken, kan der høstes i to-tre timer, inden tunge mørke skyer kravler ind fra fjorden og vådter præcis nok til, at der ikke kan høstes mere den dag. De første dage i september er temperaturen sommerlige, og vinden er tør og frisk. Jeg hjælper Ole hele weekenden med at få halm ind, far kører med den lille Ford, vender det fugtige halm ud og nogle timer efter river han det sammen igen. Ole kommer bagefter med den store nye Ford med ballepresseren og den røde ballevogn efter. Når Ole så kommer hjem med et nyt læs halm, så lægger han på transportøren, og jeg stakker det op i laden.

Søndag midt på eftermiddagen er der kun den halm tilbage på en lille mark bag laden, og jeg tager med Ole om på marken, stiller mig i vognen for at stakke ballerne. Ole mener, at vi kan have det hele på det sidste læs, når vi går det på den måde. Far og mor er i stalden og i fuld gang med at røgte dyrene, idet vi kommer tilbage med absolut sidste høstlæs for i år. Højt oppe i læsset sidder jeg godt svedig af at have stået i vognen og stakke på plads, min lysegrønne T-shirt klistrer sig til min hud under armene og klæber sig stramt til min fyldige barm. Svedperlerne ved kravebenet samler sig og løber mod kavalergangen og efterlader lyse striber i det grå støv, der dækker huden i et fint lag. Ole henter en stige for, at jeg kan kravle ned fra læsset inden han åbner bagsmækken.

Med støtte af stigen venter Ole på, at jeg får kravlet ned og sluger lystent min krop i bevægelse. For enden af stigen står min egen lillebror, der er blevet til en ung mand. Det er ikke helt de samme følelser, jeg får, når jeg ser på Ole, som ved synet af Klaus – men det er tæt på. Min højre fod rammer jorden, og Ole står helt tæt op af mig stadig med et fast greb om stigen. Jeg er låst fast mellem Oles stærke arme, stigens tremmer og hans høje muskuløse statur. Alt for bevidst om at jeg må stinke stærkt af kvinde efter dagens hårde arbejde, vender jeg mig om mellem hans arme og prøver tøset at skubbe ham væk fra mig.

Vores øjne mødes og derefter vores læber. Kyssene har altid været forbeholdt til værelserne på loftet og en sjælden gang på badeværelset eller morgenkys i køkkenet, men aldrig udenfor huset og slet ikke her med så grådige kys. Jeg overgiver mig, min afværgende hænder på Oles bryst, smyger sig rundt om hans brystkasse, og snart mærker jeg mine svedige bryster blive trykket flade ind imod Ole. Vores kys er dybt, lidenskabelig og dybfølt, som det mest naturlige vi kunne gøre lige nu. Forpustet slipper Ole mig, kigger på mig med sine levende lyseblå øjne og siger drillende: ”vi skal lige have læsset af inden”.

Med drivende våd kusse og fedtet trusser, der glider lystig rundt ovenpå mine skamlæber og pirrer min klitoris ved hver buk ned efter en ny halmballe. Når jeg løfter ballen fra op og lægge den op i stakken med et støn, der mere fremkommer af liderlighed end af anstrengelse. Efter en lille times tortur slukker Ole endelig transportøren, og kort efter er han kravlet op ad stigen til toppen af halmstakken. Han når kun at kaste sit blik rundt, inden jeg med fuldkraft springer på ham og nedlægger ham i halmen. I grin og latter sidder jeg mig overskrævs på hans mave, vi er begge våde af sved og klistret støv, og tydeligt mærker jeg Oles stive pik mod min numse.

Han vælter mig rundt i halmen, så jeg lander på alle fire. I liderlighed vrider jeg mine bukser ned over min stramme røv, Ole rejser sig op, skubber selerne på sine overalls ud over skuldrene og lader dem dumper ned om anklerne. Pikken står skråt opad i en jævn bue, som får det brede spidse pikhoved til at pege lige op mod taget. Jeg vrikker lokkende med numsen, og Ole placerer sig på knæene bag mig. Uden yderligt forspil trænger han op, fylder min skede behageligt ud og mit indre takker ham. Ole gennemknepper min smaskende våde kusse, jeg er overtændt og stønner min liderlighed ud. Han er rundt i hele mit indre, dybt oppe med hårde stød, hurtige stød, tager pikken ud af mig og driller min liderlige revne ved at køre pikhovedet op og ned i kløften, for så til min kæmpe fornøjelse at banke den i bund i mig, så mine læber underslipper dybe suk af vellyst.

Aldrig er jeg kommet så hurtigt af at få pik, jeg stønner min orgasme ud og Ole bare fortsætter med at kneppe mig. Det er ikke for Oles skyld, det er alene for min egen nydelse, ingen limboer, der skal overstås inden begæret melder sig. Hele mit sind bobler af lykke, jeg giver mig selv betingelsesløst, jeg vil bare gennemkneppes af Ole’s stive pik, og jeg er der for Ole. Ikke med Klaus i tankerne eller bekymring om andet. Jeg presser imod Oles hårde stød op i mig med mine håndflader imod den grove halm.

Imens anden orgasme bygger sig op, smider jeg mig ned på albuerne, stritter med røven mod Oles hårdt arbejdende pik og lægger ansigtet mod min højre underarm. Fingrene på venstre hånd krammer først mine bryster og glider så indimellem mine ben og massere krævende på klitten. Mine støn bliver til hurtigere og hurtigere gisp, og Oles pik banker frem og tilbage i min skede uden synderlig modstand. Jeg hører hans kærlighedserklæringer og støn, de kvalte åh-lyde, imens varmen fra hans hårde spermstråler breder sig i mit underliv, bliver mit eget festfyrværkeri udløst med tusinde gnister, der springer for øjnene og hver eneste muskel i kroppen bliver overskyllet af varm glæde.

I ren lykke smider vi os på ryggen i halmen. Mosler hver især med at få bukser og overalls op på plads igen, mens vi puster ud sammen ved siden af hinanden. Med julelys i øjnene vender jeg mig mod Ole og bøjer mig indover ham og ser, at han smiler kærligt tilbage og strækker sig op og møder min mund. Længe ligger vi og kysser og kærtegner hinanden på maven og ryggen, ikke seksuelt, men sensuelt – som elskende. Om fire uger flytter du hjemmefra får jeg sagt mellem kyssene, Ole bekræfter.
Historien fortsætter under reklamen

Fire uger efter er far og mor til morgenkaffe på Lundbæk og har taget en ny dyne og pude med, for Ole kan ikke have alt det med frem og tilbage på knallerten. De tror, at Ole kommer hjem, når der er weekend og nogle hverdage i løbet af ugen, det indser de hurtigt, at det ikke bliver tilfældet, og mine pligter og tomhed vokser.

Læs næste afsnit

5 kommentarer

1. Anonym

   24/06/2020 kl 4:09

   Ole Poulsen…jeg er for længst holdt op, med at spørge ” hvordan GØR du ??? ” men må bare konstatere, endnu engang at du GØR.Det fortæller talent..den evne til at få hverdags beskrivelser,poesi,følelser & stemninger,kombineret med drivende,dunkende erotik,der aldrig bliver porno; så man som læser en en skamfuld & lysten flue på væggen,i en nærmest filmisk skrivestil,er intet mindre end mageløs & unik..

   Vi nærmer os langsomt enden på en erotisk oddyse,uden sidestykke,jeg har læst,fornemmer jeg..& hvilken…superlativerne er for længst brugt op.Jeg bøjer mig bare i støvet for dit ubestridelige skrive talent & venter med spænding på,næste afsnit..

   7+

   Besvar kommentar
   • Damernes Ven

     24/06/2020 kl 9:42 - som svar på

     Kære ANONYM.. Jeg er DIG dybt taknemmelig for den BEDSTE kommentar indtil NU i “livet”…

     DET MÅ og SKAL GLÆDE vores fælles VEN: Ole..!!

     TAK og TAK til dig Anonym – og OLE fortsæt..
     Håber at der ER mange afsnit endnu… – også om efter-spil med søstrene.. for at nå frem til dette samarbejde…

     TAK for en UNIK sommer-2020-læsning fra Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

     5+

     Besvar kommentar
     • Ole Poulsen

       28/06/2020 kl 23:36 - som svar på Damernes Ven

       Kære Anonym og Damernes ven

       Jeg er glad for kommentar til mine fortællinger, og glæder mig til at se mere her og på mail. Der er flere afsnit på vej.

       2+

       Besvar kommentar
       • Anonym

         29/06/2020 kl 12:55 - som svar på Ole Poulsen

         Kære Ole 🙂 det manglede da bare 🙂 Det er lidt af et paradoks,at jo bedre du bliver,jo færre bliver kommentarene 🙂 nå men det skal du nu endelig ikke,lade dig gå på af,eller stoppe..Du har et særklasse talent,for at skrive & så har du modet til at forsøge noget lidt andet..så hopper vi en tur til egypten,som skønt skrive talentet er indiskutabelt..måske ikke heelt rammer skiven på samme måde..og når man så sidder & tænker ” nå..det var da vist toppen af poppen,for Ole Poulsen” BLAM,så svinger du forfatter tryllestaven & kommer tilbage igen,endnu bedre end før ( hvordan pokker du så bærer dig ad ),så man bare må bøje sig i respekt & anerkendelse..Du har fået en trofast læser skare,der glæder sig over,at der er flere afsnit på vej. 🙂 stor ros & support hilsen herfra.

         2+

         Besvar kommentar
2. Damernes Ven

   23/06/2020 kl 18:52

   Ole – DU fornyer… og fortæller og føler SÅ “meget” for alle dine afsnit.

   Fantastiske skrevne ORD.. stemninger..
   Ufattelig mindelser .. rumler frem fra både den ene og den anden side..!!

   Fortsæt endelig – DU er mere end i top 10.
   Vigtigst.. at DU skriver så blændende..

   mere snart mere…
   fritiden er optaget af diverste… men lysterne tændes ekstra af min VEN Ole..
   RENESTE 5 tal..
   TAK og TAK fra Damernes og Oles VEN + brevven69@yahoo.dk

   11+

   Besvar kommentar