Ole’s dagbog: Helt i forfald

Min pik har rejst sig, imens jeg ser på min fars nydelse af at have sin pik begravet i min yngste storesøster…ADVARSEL: Incest

Forfatter: Ole Poulsen
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Afsnit 11 om vores opvækst

November solens blege lys skinner i flygtige pletter gennem de regntunge skyer fra vest, mit blik og bevidsthed er forsvundet ud gennem ruden i dagdrømmeri. Tilstede, men sunket ned i tankemylder, der kredser om Ullas oplevelser natten forinden, da far kom op på hendes værelse for at tage hende. Lige så snart læreren tier, og jeg får tid til at løse opgaver, så forsvinder koncentrationen, og tankerne bliver grå og tunge som skydækket, der også kun har få lyspunkter.

Historien fortsætter under reklamen
sexlegetøj totalsex

Skoleklokken ringer befriende fra sidste time, nu skal jeg bare hjem, så jeg kan få ro i hovedet. Hvordan mon Ulla har haft det med sin skoledag? Jeg går ud til bussen alene, Ulla har først fri om en time, og jeg vil gerne hjem for lige at tænke, hvad jeg skal sige til hende. I bussen glor jeg ud ad vinduet og ser landskabet rumle forbi. Fast besluttet på at jeg skal være sur og skuffet på min far, når jeg kommer hjem.

Jeg svinger mig op på cyklen, og begynder turen ned mod gården. Selvom vejret er gråt, og det støvregner, er det mildt. Grusvejen svinger næsten vinkelret til venstre omkring 900 meter fra landevejen, det går svagt ned hele vej til svinget, og derfra går det op igen de sidste 300 meter til gården. Fra landevejen kan man se gården, og når man er rundt i svinget, ser man op på årets gang på gården.

Til højre for grusvejen ligger maskinhuset, lige inden den går markvejen ned til engen. Til venstre side ligger den nye stald i forlængelse af den gamle, og så kommer man igennem buen ind til gårdspladsen. Garagen og opbevaringsrum ligger til højre for buen, lige overfor buen ligger laden, til venstre side den gamle kostald, som nu bliver brugt til kalve, kvier og tyrekalve. Overfor den gamle kostald tværs over gårdspladsen ligger det gulkalket stuehus fra slutningen af 1800-tallet og lukker gårdpladsen af, selvom det ikke er bygget sammen med de andre tre længer.

Med raske tråd i pedalerne kommer jeg rundt i svinget og ser, at min far står og vasker den gamle grå Ferguson 26, den bruger vi næsten aldrig til noget. Motoren er slidt og kører på benzin, har kun 26 hestekræfter, hvor de fleste er døde, som far siger. Den bliver kun brugt til at sætte kartofler med og trække hegnsvognen. Jeg tramper hårdt i pedalerne det sidst stykke af stigningen forbi maskinhuset, men far ser mig og kalder. Frosset fast i tankerne stopper jeg i refleks på min fars kald, sætter højre fod i jorden og lytter. Far spørger, om jeg ikke kan hente den røde (udtales ”dæn røee”).

Jeg må ikke rigtigt køre traktor endnu, men far synes, at det er ok, når jeg bare lister afsted i lavt gear. Den gamle røde er vores BUKH 403, som er næsten ligeså gammel som Ferguson’en. Den har været den store traktor, indtil far købte Ford’en for snart ni år siden. Den er monteret med frontlæsser, og er den traktor, der kører hverdag for at læsse roer og foder, og efter den nye stald stod færdig, så læsser den også fodret af aflæsservognen. De sidste par vintre har den haft svært ved at starte, hvis den ikke stod i varmen i stalden, men staldluften giver mere rust, så nu er den både helt rusten og meget slidt i motoren.

Hurtigt cykler jeg op og stille cyklen ind i garagen, skynder mig op på mit værelse og skifter til det gamle tøj, og løber ned til den gamle røde uden førerhus. Jeg har helt glemt at være sur på min far, nu sidder jeg stolt på traktorsædet, drejer nøgler om på tænding, trykker den hvide forvarmerknap i bund og tæller langsomt til 60, imens jeg lytter til, at manifolden begynder at klikke, når den bliver varmet op. Så trykker jeg selvsikker koblingen i bund, drejer gashåndtaget halvt ned og trykker den sorte startknap i bund. Hostende og spruttende begynder motoren at tørne rundt, da starteren tager fat i startkransen, pegefingeren når lige at blive hvid af presset mod knappen, da den hvide dieselrøg endelig skifter farve til gråsort, og motoren selv tager fat, så starteren kan slippe dens tag. Jeg sætter BUKH’en i gear og ruller forsigtig over til far i maskinhuset.

Far fortæller mig, at der om et par timer kommer en helt ny traktor til erstatning for de to gamle. Jeg kan slet ikke tænke klart. Helt ny traktor, men jeg skal være sur på far over det i går aftes. Nu glæder jeg mig vildt til at se, hvilken traktor der kommer. Min far er den bedst, det bliver så vildt at fortælle i skolen i morgen. Mon Ulla ikke bliver glad og spændt også? Jeg siger til min far, at jeg heller må få lavet lektier så, nu den nye traktor snart er på vej.

Kort efter at jeg har sat mig til skrivebordet på værelset, kommer Ulla trækkende med sin cykel gennem buen. Hun går stadig lidt forsigtigt kan jeg se, da hun går over gårdpladsen og ind i bryggerset. Jeg kan høre, at hun tungt går op ad trappen og åbner min dør. Stjålent kaster hun et blik mod billedet på væggen, det har jeg selvfølgelig hængt på plads, så jeg ikke afslører mig selv direkte. Hun kigger vemodigt på mig, det er, som om hun er mindre end mig nu. ”Du må aldrig sige noget!”, får hun sagt. Jeg ryster på hovedet som svar. Hun vender sig om og går ud af mit værelse og ind på sit eget.

Tiden går, jeg får lavet mine lektier færdig. Klokken er snart halv fem, lastbilen med den nye traktor må snart komme. Jeg banker på til Ullas værelse, og mine øjne kigger over på sengen, som stadig er uredt. Det ligner ikke Ulla, hun redder altid sin seng. Jeg spørger næsten hviskende, om hun vil med i stalden og hjælpe mor med kalvene. Jeg fortæller, at far venter på en ny traktor over i maskinhuset. Tøvende nikker Ulla, ja, til at gå med. I stalden møder vi vores mor, der er i gang med at malke, jeg spørger, om vi skal tage os af kalvene, men mor ryster på hovedet. I kan strø dem og give dem frisk hø, mælken giver jeg selv, svarer hun.

Det er rart at lave noget sammen, og for en stund glider aftenens hændelse så meget i baggrunden, at tankerne ikke udspringer af det. Fra det snavset staldvindue kan jeg se to lysstråler bevæge sig ad grusvejen, om et øjeblik er den nået til svinget. Spændt, siger jeg til Ulla, at traktoren er på vej. Ulla må også have skudt tankerne fra i går væk. Lynhurtigt bliver vi færdige med de simple opgaver ved kalvene, og løber hoppende som forventningsfulde børn gennem stalden og over til maskinhuset. En helt ny traktor med klar blå maling, rundet forrude i førerhuset med hvidt tag. Ford 4600 står der på siden med hvide typer, en traktor med: 60 hestekræfter, varmeapparat, radio og frontlæsser. Den er ikke så stærk, som den ”gamle” Ford, men den har radio, og den er meget stærkere end den gamle røde.

Far giver os lov til at sætte os op i den, der er stadig plastik på det lyseblå sæde, vi prøver radioen og blæseren af. Vi løber ind efter mor, så hun kan komme med ud og se, og for en sjælden gang lader hun malkning være malkning, og følger med ud og kigger på det nye tilkøb med et smil på læben. Far snakker højt, han er glad og tilfreds, udbryder, at han ikke behøver at bøvle vinteren over med traktorer, der ikke vil starte, når han har brug for dem. De to gamle traktorer bliver læsset på lastbilen, og Jette kommer hjem fra handelsskolen og kan nå at glæde sig sammen med os andre over den flotte nye traktor.

I sengen om aftenen ligger jeg fyldt af glæde. Far er tilgivet. Ny traktor. Ulla vil ikke have, at jeg skal snakke om det andet, så må hun være ok med det, eller hvad, men jeg falder i søvn med færre bekymringer.

Fredag morgen vågner jeg glad og tilfreds, jeg strækker min søvndovne krop ud og sætte mig op i sengen. Jette går rundt i køkkenet, hun er ved at lave kaffe og sætte på bordet. Hurtigt kommer jeg i tøjet og pakker skoletasken. Jeg springer ned af trappen og sætter mig klar ved morgenbordet, Ulla sidder allerede klar og har flettet sit lange mørkebrune hår i en tyk fletning. Jette sætter sig også, og vi når at få hældt harvegryn og mælk op, da far og mor kommer ind fra stalden sammen.

Mor går ud på badeværelset, far kommer ind i køkkenet og giver mig et par klap oven på håret, klemmer Ulla på hendes venstreskulder, og Jette får også et klem og kærtegn i nakken. Min pik reagerer i bukserne, jeg ved alt for godt, hvad det kærtegn betyder. Jette sidder og nyder fars lille gestus, og hun sidder med hans sperm oppe i sig fra i nat, og den bevidsthed reagerer jeg på i bukserne.

Vi spiser vores morgenmad uden meget snak, Ulla og jeg følges op til bussen. Dagen i skolen går godt, jeg fortæller stolt om vores nye traktor til dem, der gider at høre. Grimme hemmeligheder bliver overskygget af overfladiske glæder. Flere gange i frikvarterne ser jeg, at Ulla er ude med pigerne fra sin klasse, livet går videre også for hende.

Om aftenen kravler jeg sorgløst i seng. Hurtigt falder jeg hen i søvnen og vågner pludselig ved en lyd, jeg kender fra, da Ullas seng var Leas for mindre end fem dage siden. Dunkelyden, når far lagde sig tungt over Lea og lod sin pik forsvinde helt i bund, og han stødte hårdt op i hende til stor nydelse for begge. Nu er det med en højfrekvent hylen, men dunkelyden er den samme. Forsigtigt, med hjertet hamrende i brystet, lister jeg over værelsesgulvet, løfter billedet af krogen og kigger ind på Ullas værelse.

Sengelampen kaster lyset ned i Ullas ansigt, hendes hår ligger smukt over puden i bølger efter en dag i fletning. Kinderne er våde af tårer, munden er forvrænget og slippet en næsten konstant lyd af afmagt, som kun svinger i styrke efter fars stød oppe i hende og kun afbrudt kort, når lungerne skal fyldes op igen i et gisp. Vaselinen står på gulvet, og vaskebaljen med klude er placeret på skrivebordet. Far ligger imellem Ullas spinkle ben, henover hendes krop med lette aftegninger af ribben og to små buler på brystkassen. Fars store pik krænger Ullas lille kusse helt ud, som en tyk stor hegnspæl der bliver banket i jorden på en fugtig eng med et dunk mod væggen, når far ikke kan komme dybere.

Helt uden hensyn til smerterne i Ullas indre, kører far sin pik rytmisk i hårde lange stød op i hende, mere og mere passivt tager hun imod, lyden forsvinder, hun er fars ejendom nu. Min pik har rejst sig, som en spændt fjeder mod min mave og kilder af forbudt lyst. Min hånd forsvinder ned og nulre den, imens jeg ser på min fars nydelse af at have sin pik begravet i min yngste storesøster. Pikken er glinsende af vaseline og fugten fra Ullas kusse, der kommer lyde fra deres forening, og han er stor og stiv i hende.

Han læner sig længere frem over hende, kysser hende på panden, på kinderne og på munden. Hvisker noget til hende og kysser så hendes mund igen, og denne gang kysser hun igen med en grimasse. Far øger tempoet, sengen klager sig i knirkende støn, Ulla ligger slapt under ham og modtager, og far sender sin sperm op i hendes indre i store støn, ruller af hende og står ud af sengen.

Sæden løber ud af Ulla. Han kigger undersøgende på hendes kusse og smiler tilfreds til Ulla. Med sin store pik dinglende mellem sine ben træder han hen og hjælper Ulla op og sidde. Hun rejser sig op på usikre ben. Far sætter sig på sengekanten, og han trækket hende ned på sit skød. Sådan sidder de længe og kysser hinanden, imens far hvisker ting til hende. Efter meget lang tid går far endelig nedenunder igen. Ulla vasker sin kusse ren, kigger grundigt efter hver gang kluden, har været henover revnen. Til sidst kravler Ulla sammen i fosterstilling under dynen og slukker sengelampen. Jeg lytter længe og kan høre, at hun hulker lidt. I kamp med mine egne tanker og følelser, beslutter jeg, at jeg ikke vil lade Ulla ligge alene.

Stille åbner jeg døren ind til Ullas værelse, jeg ved, at hun måske vil smide mig ud med det samme, men så har jeg i det mindste prøvet at gøre noget. Langsomt lister jeg over til hendes seng og løfter dynen forsigtig op og glider ind under den. Ulla flytter sig ind mod væggen og giver mig plads. Jeg syder af arrigskab over min fars behandling af Ulla, han kan ikke være bekendt at gøre hende så ked af det.
Historien fortsætter under reklamen

Ømt lægger jeg min arm om Ullas varme krop og lægger mig helt op imod hendes ryg. Jeg kan føle, at hendes vejrtrækning langsomt bliver mere jævnt og roligt, snøftene bliver færre og søvnen overmander os.

Læs næste afsnit

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (89har stemt 3,96 af 5)
Loading...

10 kommentarer

  1. FristetOverEvne-Q

    10. maj 2020 kl 22:08

    Du er ferm til at skabe billeder på læserens nethinde.
    Detaljerede beskrivelser af omgivelserne skaber en mere realistisk ramme omkring
    personerne, og tilfører historien et nærmest filmisk element.
    På samme måde gør små uddybende sidehistorier om personernes tidligere oplevelser, forventninger osv, dem til mere og andet end skuespillere i en pornofilm, og for mit vedkommende betyder det meget i forhold til at blive
    fanget af historien.
    Flere af den slags film-noveller, tak! 😉

    3+
    • Damernes Ven

      12. maj 2020 kl 20:57 - som svar på FristetOverEvne-Q

      Kære Fristet…

      “SJOVT” at DU skriver det med “billeder..”
      Helt enig…
      Erkender, jeg læser Oles DAGBOD med ½-1 side pr. gang..
      UNIK historie… – bare med selv-forargelse over at jeg kan finde på at læse om en fars… for og med sine tre tøser… piger…

      OG 10. sekunder efter at sidde med en stiv pik og leg med mig selv.. hmmm..!

      men KÆMPE-takker til Ole for historien.. og takker også “andre steder”..!!

      GODT – fortsat GODT forår 2020
      din-Jeres “Damernes Ven” – brevven69@yahoo.dk

      1+
  2. Ole Poulsen

    10. maj 2020 kl 1:53

    Igen et stort tak for kommentar til fortællingen.

    Man skal ikke lade sig slå ud af dårlig feedback. Indrømmet, så handler det om en landmandsfamilie, og derfor synes jeg, at dagligdagen er vigtig i et handlingsforløb, der er forløbet i 10 år. Så der kan være for meget fortælling og traktordata og for lidt action.

    Faren er gået fra sympatisk til kynisk. Måske, eller også er det bare forskellige oplevelser. Ulla fortæller ikke selv om sin første gang, det bliver fortalt af Ole, som lurer ind. En genlæsning af Jettes og Leas første samleje med deres far vil vise, at de også havde tårer på kinderne.

    Næste afsnit er indsendt. Julen 1978 – jeg håber, at den er bedre balanceret mellem action og fortælling

    5+
    • Lillepigen

      10. maj 2020 kl 8:42 - som svar på Ole Poulsen

      For mig hænger det dejligt sammen. Hverdagen, der føles normal, de daglige gøremål og så det usagte, hemmelige og forbudte, der foregår om natten, der for mig, kun er så hamrende frækt netop fordi det er hemmeligt og usikkert. Det er alt det “udenom” det beskidte, der gør det beskidte så troværdigt. Og jeg ved intet om traktorer, men nyder at høre om hvordan faren lader som om alt er fint. Og så læser jeg hvert et ord og venter i spænding på hvornår det mon bliver aften og om far mon skal være hård eller sød…
      Du skriver som en drøm Ole – bliv ved med det

      5+
    • Damernes Ven

      10. maj 2020 kl 8:56 - som svar på Ole Poulsen

      Kære Ole! Kommentarer ER kommentarer – smag og behag…

      Det med traktorer STÅR for mig som virkelig genforeninger og glæde meget for “Ole” uendelig for Ulla…

      ‘jah.. kynisk far.. efterhånden, men på forunderligvis SÅ er det også sådan at en lidt forfalden gård bliver til mønstergård via at far’en knepper sine døtre på skift…

      jeg sætter ufattelig pris på at følge pigerne een for en…
      Og du har jo fortalt og forklaret, hvorfor “fantastiske fantasier..” gøres sådan… med et “skifte” mellem søstre fortæller OG at DU fortæller..

      Ulla føles klart som en lidt anden… i forbindelse med sin bror…
      men samme hårde tid – start med far…

      Ole -DU må gerne skrive og mene.. “bedre balancering(er)
      For mig ER det noget helt UNIKT du klarer … og med tanker til alle-søskende…

      Ufattelig TAK..

      mere… et sted..
      5-tal

      TAK + TAK
      Damernes VEN

      3+
    • Anonym

      13. maj 2020 kl 1:52 - som svar på Ole Poulsen

      jeg tror du skal læse den igen Ole 🙂 det er netop en af de helt suveræne ting,ved din skrivemåde.billederne der danner sig..som en film,stemningen,detaljerne..at det ikke bare er tju bang,hyp & hop 🙂 som damernes ven & fristet,så præcist skriver.så forbudt,så livagtigt,så stemnings detaljeret …meget skal gå galt,hvis du ikke ender som årets debutant forfatter:)

      2+
  3. Damernes Ven

    9. maj 2020 kl 11:59

    Kære Ole… DEJLIGST.. at DU har tilføjet…

    Jeg “læser” som altid-hver gang lidt af gangen…
    DU har ret i, at overskriften… er “rummelig”

    GODT at du “skød” dette afsnit ind…
    Glæder mig til fortsættelsen…

    “Samskriver…” til senere fra “?-Jørgen”…
    men allerede NU: smil-smil… har kørt alle de der traktorer…
    dejligt… at Ulla og DU får “glæder” via traktorer… til… el-tr… mener til elskovs.. tanker og fortsatte GLÆDER

    HELT ufatteligt GODT beskrevet… ud fra… (fantasier) livet…

    TAK og TAK fra Damernes Ven m/5-tal..!!

    3+
  4. Frække🔥Tanker

    8. maj 2020 kl 20:37

    Rigtigt godt skrevet 👏👍 Forstår ikke den lave rating? 🙄 Måske sidder der nogen derude og har pænt ondt i popoen 😆 Jeg gav fem. Meeeen det blev til for mange traktordetaljer og for lidt daddypik, efter min smag. Og farmand er blevet noget kynisk efterhånden. Og så på cykel til skole 😣 Tsk tsk 😏 Nå, men nu kan farmand da køre Ulla i den nye Ford… de dage 😉

    7+
  5. Anonymk25

    8. maj 2020 kl 10:51

    Er helt vild med disse far-datter noveller. Mine kinder ville ikke være våde af tåre, men ha et smil på læben hvis min far kravlede ind til mig. Rigtig godt skrevet! ❤️

    6+
  6. Hr. Danmark

    7. maj 2020 kl 23:34

    Igen et afsnit til den højeste antal stjerner der findes , kan ikke få armene ned før næste kapitel , så jeg håber at det er på vej så hurtigst muligt . Du bliver med 100% den nye vinder af debutanter .

    9+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.