Onani var passion. Onani var legen, der bragte og holdt os sammen. Os – det var Viggo (mig), Anders og Peder.

Forfatter: Tabutissemanden

Vi kendte hinanden siden skoledagene, men kaponani var en konkurrence, der først flyttede ind i vores hus, da vi var blevet unge voksne. Året rundt mødtes vi på skift hos enten mig eller Anders eller Peder for at fifle bukserne ned og mishandle vores tissemænd. Hele året, undtagen i november. Det var jo No Nut November – en challenge, der gik ud på at give afkald på alt der havde med tilfredsstillelse eller seksualitet i det hele taget at gøre. Det kommer an på, hvor hård en sværhedsgrad man ønskede.

I dag var det blevet halloween, og vi mødtes over hos Peder for at riven den af én sidste gang inden årets værste måned. Jeg var den første om at smide bukserne, så jeg fik noget af et forspring. Knytnæven gik amok på skaftet, for det galt om at være den første med ståpik. Trods min store indsats, var det Peder, der var hurtigst. Han gav slip på sin penis, der så rakte stift og stort ud vejret. Fangede de andre drenges blikke.

”Nice job, mand!”, roste Anders smilende, mens han skruede ned på onanitakten og slap sin torpedo fri.
Snart var jeg også klar og præsenterede min femte ekstremitet for de andre to. Forhuden kunne ikke nå at dække pikhovedet helt længere, men bortset fra denne lille detalje, lignede vores pikke meget hinanden. Nærmest, som om vi var trillinger. Hver vippede lidt rundt på sin egen penis, én sidste gang inden No Nut November.

”Men hvad skal vi så gøre med dem nu!?”, spurgte Anders.
Fornuftigt spørgsmål. Anders var tilsyneladende den eneste, der tænkte på det, for nu gik vi i stå alle tre for at overveje, hvad vi kunne bruge vores pikke til. Røvkneppe de andre? Næh, det havde vi gjort sidste gang jo. Peder så en dåse med cookies i dem.

”Jeg synes, vi skulle lege kiks i dag!”, fnøs han og sneg over til dåsen.
Gud, jeg hader spillet! Det var altid mig, balladen gik ud over, fordi jeg sædvanligvis var den langsomste til at sprøjte af. Peder fandt en serviet frem og spredte den på gulvedet, for ligesom at give kiksen en dejlig dyne at ligge på. Så skadede det ikke gulvtæppet, når én eller flere af os ikke ramte kiksen nøjagtigt. Stadig hyggede vi os med hver sin ståpik, indtil startskuddet genlød i stuen. Aldrig kunne vi holde vores fnisen tilbage, når vi onanerede om kap, for det var jo alt for sjovt. Måske også alt for fjollet.

Forhudene fløj op og ned langs vores skafter, og som enhed dannede vi en motor med tre cylindere. Jeg gav den gas, så skaftet glødede af varme. Dengang skulle jeg ikke være den sidste igen. Heldigvis blev jeg det heller ikke, men denne her sidste oktober-dag kom vi ud for noget, vi aldrig havde oplevet før; Alle tre pikke pumpede sæden ud samtidig, så vores ladninger ramte kiksen synkron. Nogle gange oplevede vi, at to af os ejakulerede samtidig, men det var en premiere for os at ende med en fuldstændig uafgjort kamp. Vi kunne ikke lade være med at grine over det, mens vi forsøgte at finde en fair løsning. Måske var det mest retfærdigt bare at hente en ny cookie frem og prøve på ny, men vores tissemænd var allerede komplet udmattede og krøb sig sammen til små larver igen. Derfor var der ingen chance for en revanche og vi besluttede at smide denne åndssvage cookie ud i haven så fuglene kunne skændes om den. Nu var det altså forbi med onani. En hel måned lang. Pis, kunne jeg klare det her igen i år? Det blev jeg nødt til, for jeg gad ikke at tage straffen, der trådte i kraft, så snart man missede målet.
···
Dag ét. Heldigvis skulle jeg på arbejde, så der var mange faktorer, der lænkede mine tanker væk fra onani. Uheldigvis var Anders min arbejdskollega, og han gik ikke glip af blot én eneste lejlighed til at provokere mig.

Midtvejs gennem eftermiddagen, blev vi begge to nødt til at storme ud til pissoirerne, for vi deltes om en Big! Cola-flaske på tretusind og en milliliter. Privatsfære var et fremmedord i vores toiletrumme, så der var ingen skillevægge, og pissoirerne stod så tæt på hinanden, at man automatisk løb fare for at stirre ned på sidemandens herligheder. Fuld af stolthed fandt Anders sin penis frem og begyndte at ona…, jeg mener urinere. Undskyld, jeg bruger det her ord så ofte! ”Kig den anden vej!”, tænkte jeg stille. Dog var Anders en løgnagtig slyngel. Han gjorde brug af sine evner til at sende lange tissestråler ud, og gik et lille skridt bagud. Drejede en lille smule ind mod mig, så pikhovedet sneg sig ind i mit synsfelt. Fuck, fuck, fuck! Nosserne gjorde sig klar til slaget. Dårlig nok kunne jeg drive en stok ind i mekanismerne og forhindre rejsningen. Uha, det var et smart træk fra hans side, men jeg nægtede at bløde op for hans indvirken og taklede pissoirer-episoden uden besvær. Anders var heller ikke noget monster, så han afstod fra yderlige provokationer for resten af dagen.

Ved fyraften troede jeg, at dagen var overstået, fordi der ikke var nogle stimuli derhjemme der kunne ruinere konkurrencen for mig. Gud, hvor tog jeg fejl! Da jeg ankom derhjemme, gik det op for mig, at jeg jo ikke kunne løbe rundt i en hel måned uden at bruse. Nøgent selvfølgelig. Jeg stod ofte i bruseren og onanerede, så det var et brandmærke i muskelhukommelsen. Ovenikøbet sov jeg nøgent. Da jeg smed underbukserne, blev elastikken hængende på dilleren, så den vippede vilkårligt rundt på kønsområdet. Den dansende diller sendte helt forkerte signaler op i pæren, så jeg måtte hamre bremsen i for at blokere rejsningen. Tunge åndedræt fulgte mig ind under bruseren. Vandet løb ned ad maven og tog kurs på mine genitalier. Dråberne kildrede voldsomme på vejen allerede, så det blev til en uhyrlig tortur, da de nåede nosserne. Enkelte dråber trillede ned ad min bløde penis og kærtegnede den så velgørende, at det nærmest sendte mig op i paradiset. Var det en dunken, jeg følte!?

”Sov videre!”, hvæsede jeg med blikket vendt mod skaftet.
Ingen reaktion. Tissemanden syntes at adlyde og jeg overtrådte ingen regler i konkurrencen. Nu var dagen altså virkelig overstået. Det var dag ét. Men hvad er det, der følger på dag ét? Dag to.
···
Pikken forsvandt i underbukserne, da jeg gjorde klar til at gå på arbejde igen. Uvidende, at min kære kollega havde noget uvenligt i vente. Formiddagen kørte som smurt. Vi ryddede op på lageret uden at hverken Anders eller mig fandt på noget sexet. I middagspausen kom vi ud for samme situation som dagen før, og jeg lugtede lunte af at han løb efter mig med vilje, når jeg skulle ud at tisse. Så langt skete der ikke noget, jeg ikke kunne takle. Hårene på lyskerne kunne godt finde på at kildre min lille ven lidt, men det resulterede ikke i en erektion.

Eftermiddagen. Trætheden tiltog drastisk og forførte alle i firmaet til at finde på åndssvage ting. Sværhedsgraden klatrede til det umålelige, da Anders hev sin penis ud, og fremviste den som en ostestang i bageriet. Desværre forholdt han sig regelkonform, for han gnubbede ikke rundt på den, og den var heller ikke stiv. Den lå bare udenfor bukserne og smilede om kap med Anders der opførte sig som et pubertært monster igen. Det var ingen hemmelighed, at jeg ikke virkelig kunne tåle at se på andre mænds kønsdele uden at komme ud for en rejsning, så jeg klaskede blikket i en anden retning og satsede på, at Anders skulle pakke den væk igen. Efter alt var vi jo ikke alene på stedet, men på en måde lykkedes det ham at undgå uvedkomnes blikke. For resten klarede vi arbejdsdagen uden besvær, men samtidigt øges presset fra dag til dag. Hvordan i alverden skulle jeg overleve denne her november!?
…
Måneden var otte dage gammel, da Peder og jeg mødtes i fitnesscenteret. Sådan var det sket utallige gange før i tiden men i november-måned var fitnessudstyret ikke min hårdeste modstander. Peder kunne holde styr på sig gennem træningen, men efter vi roterede gennem alle redskaber, var det blevet tid til at vaske al sved af i mandskabsbruseren bag i bygningen. Vi brød os ikke om tørklæder når vi stod under vandfaldet, for hvad var meningen med et tørklæde, når det var helt vådt alligevel!? Penis-Peder fandt hurtigt på at udnytte nøgenheden for at sende lidt stimulerende inputs til mine øjne. Han vidste, jeg gik op i at glo på tissemænd, så han drejede kønsområdet straight ind i mit synsfelt i stedet for at gemme det ind mod væggen, som han plejede. Kuglerne spillede bowling i posen. Hele pungen rullede fra side til side, mens han forsøgte at smøre sæben ud over hele kroppen. Jeg kunne nærmest føle hans hænder, som om de smurte min egen hud ind. Muntert vippede pikken omkring men nægtede at stivne, så konkurrencen kørte bare videre. Han rakte sæben ud til mig, fordi jeg glemte at tage min egen med. Igen. Usædvanlig tæt kom han mens plastflasken skiftede ejer for et øjeblik. Prøvede han på at kærtegne mig med sin diller!? Fy, jeg måtte se at standse tankegangen inden det blev for sent. Opmærksomheden koncentrerede sig blot om plastflasken nu. Da hånden var sprængfyldt med sæbe, afleverede jeg flasken igen og klædte mig selv i en tynd, gennemsigtig dragt af sæbe, der pustede sig op den en hvid boble-kjole. Vandstrålen vaskede sæben væk, inden tørrede mig selv af og tog tøj på igen. At Peder var lidt langsommere med påklædningen, var ikke noget nyt, men i dag pressede frygten for at han skulle snyde mig voldsomt. Intet fornuftigt øje turde at skele over til ham i sådan en situation. Roligt og fredeligt ventede jeg på at tage en påklædt Peder med hjem… eller i hvert fald ud af fitnesscenteret. Lettet pustende tog jeg kurs hjemad og håbede på, at min heldrække ikke skulle slutte for tidligt.
···
Halvvejs gennem november-måneden besluttede vi at vi skulle vi mødes igen som en trio. Hovedsageligt mødtes vi kun for liderlige lege, så vi traf en random beslutning om at vi skulle lave pizza i aften. Men ikke nogen pizza fra fryseren, i stedet for fik vi lyst til at bage dejen og skære pålægget i passende størrelser selv. Selvfølgelig var sex et centralt emne at tale over. Man ville jo ikke gøre det for let for modstanderne. Anders gloede ned på mit kønsområde, men det havde han gjort så mange gange, at det ikke påvirkede mig på nogen måde. Det var bare blevet normalt.

”Du skal spise flere vandmeloner!”, drillede Anders.
”Nej! Ikke i november!”, reagerede jeg.
Efterhånden havde jeg modstået adskillige angreb fra både Anders’ og Peders side, så i aften var det min lejlighed til at kom bag på dem (ikke i homoseksuel forstand). Jeg mener altså, at jeg skulle bruge min chance for at drille dem lidt, efter det var mig, der havde opgaven at forberede dejen. Jeg kastede den ud på køkkenbordspladen og formede to dejlig runde kugler. Skar en lille tomat midtover og placerede dem midt på dejkuglerne, så de lignede et par bryster. Et par fyldige bryster, må man så sige.

”Se her!”, udbrød jeg og viste mit resultat frem.
Mine venner eskalerede i højlydte grin, inden jeg startede på at ælte dem som modne, fuldkomne bryster, mens jeg stønnede i liderlighed.
”Hold op!”, prøvede Peder på at bremse mig, ”Det bliver klamt i bukserne!”

Udsagnet tvang vores blikke ned i skridtet på ham. Var der en ståpik under opførelse? Fingrene gav den gas. Faktisk føltes bolledejen lidt som bryster, så jeg måtte passe på med at Peder ikke rev mig med ned i vandet, når han røg over kanten. Dog foregik der ingen uventede ting i nogens bukser, så pizza-aftenen blev ved med at være en hyggelig, normal pizza-aften uden ståpik eller pinligheder.
···
Uge nummer tre i november. Så småt begyndte måneden at føles langtrukken. Som en spiral, der aldrig ville ende. Jeg lå i sengen og stirrede gennem mørket, fordi jeg ikke kunne sove. Ritualet manglede. Dilleren ventede. Forgaves. Dybe åndedræt skyllede mine lunger, men hjertet nægtede at træde på bremsen. Nysgerrige fingre løftede sengedynen, så mine øjne kunne grave sig ned i alt det, der foregik under den. Skambehåringen stod bravt og afskærmede dilleren væk som om den gemte sig bag en busk. Den så trist ud. Den fremviste seriøse abstinenssymptomer, men jeg måtte ikke gøre noget ved det! Jeg måtte simpelthen ikke! I stedet for lukkede jeg dynen stramt om min krop igen og filosoferede om, hvad mine konkurrenter gjorde lige nu. De skulle nok have det endnu sværere at modstå onanitvangen, det håbede jeg mig frem til. Jeg forstillede mig, at de begge to lå i sengen med deres benhårde pikke i håndfladerne og gjorde alt for at tabe konkurrencen. Okay, nu måtte jeg holde den her, for tissemanden truede med at rejse sig, jo længere jeg dykkede ind i mine fantasier. Filmen i mit hoved blev til en sort skærm, men jeg var stadig helt oppe og køre. Drømmelandet måtte vente endnu. Næseborene blæste en irriteret hvæsen ud, da jeg smed dynen til højre og joggede ud til badeværelset for at få fat i en dråbe drikkevand. Lampens skarpe lys sprængte nærmest øjnene ud af hovedet på mig. Øjenlågene stod lige lidt på klem, så jeg kunne følge med i hændernes vandretur. Spejlet var stort nok til at reflektere alle mine ”mandlige detaljer”. Direkte blikkontakt med min penis var intet der kunne forhindres. Jeg stod ved vasken og spermede ud engang, men det måtte ikke gentage sig nu. Forfriskende vand løb ud på hænderne, der skovlede væsken ind i ansigtet. Det ramte mig som en snebold og hjertet gjorde et kraftigt hop. Fedt, nu var jeg lysvågen! Hele natten var jeg ude af stand til at falde i søvn, så jeg var fuldstændig smadret, da jeg ankom ved arbejdet dagen efter. Smadret, men uden at være kommet ud for en stivhed.
···
Den tredivte november. Finalen. Dagen kunne være lang og kedelig, når onani var et tabu. Vi måtte finde på et alternativt tidsfordriv. Som regel virkede det udmærket for os, men i år besluttede Peder at skrue skruen helt ned i vores tommelfingre. Han havde nemlig et hæfte parat i hænderne. Uden at læse titlen, kunne det tydeligt genkendes som et erotikhæfte. De splitternøgne tøser på hæftets forside fortalte hele historien. Intet behov for nogen form af uddybning. Men det var altså netop det, Peder fortog sig. Han åbnede hæftet på bordet og spredte det på kryds og tværs, så man umuligt kunne slippe fri for fotografierne. Sveden kløede i nakken. Forlegent kiggede hver sin vej for at undgå blikkontakt med damernes bryster på erotikheftet. Jeg peb uskyldig. Anders smaskede fraværende. Skuffet skubbede Peder hæftet længere ind mod os, så fristelsen groede til et uoverstigeligt bjerg. Liderligheden sprængte mig nærmest som en bombe. Anders så ikke ud til at have lettere ved at modstå hæftets indhold. På trods af Peders massive indvirken, skete der ikke noget ulækkert, så vi måtte bringe det tungere artilleri frem.

Lige på kanten til midnat var det ved at blive alvorligt i Anders’ køkken. Han opfordrede os til at smide tøjet for et sidste opgør. Han ville se vores nøgne pikke for at vi alle sammen kunne se, hvis der var nogen der tabte konkurrencen. Vi adlød og slettede bukserne. Pungen udåndede lettet. Nu begyndte han at fortælle om sine frækkeste sexoplevelser, parallelt med at presse erotikhæftet ind i vores ansigter, så der var ingen vej udenom illustrationerne i den. Min mund slap en hæs tone, der blev til en hakket stønnen undervejs. Pikken havde ventet på det i så lang tid nu, at den løsrev sig fra alle restriktioner og fyrede festen op.
”Ståpik! Ståpik!”, reklamerede Peder højlydt og pegede på mit stivnende skaft.

For pokker! Nu var det vist mig, der skulle få straffen i år. Blodrødt i ansigtet jagede jeg blikket gennem stuen, indtil jeg fandt uret. Klokken var syv over tolv. Det vil sige, det var blevet december, så jeg tabte konkurrencen ikke. Jeg eksploderede i et triumferende ”YES!!!”, og fejrede så voldsomt at jeg pumpede endnu mere blod ud i pølsen.
Historien fortsætter under reklamen

Jalousien kogte i mine venner, så de skyndte sig med at rejse deres pikke, og snart kaponanerede vi som vi plejede. Endelig var november-måneden overstået! Endelig kunne vi hygge os på vores tissemænd igen, for vores helligste passion var onani.

5 kommentarer

1. Sydtrafikkussen

   05/11/2025 kl 10:13

   Jeg tabte allerede! Din historie er al for god til ikke at blive liderlig

   4+

   Besvar kommentar
   • Martin

     07/11/2025 kl 9:09 - som svar på Sydtrafikkussen

     Jeg synes godt om dine homo-noveller og vil skrive dig en mail

     1+

     Besvar kommentar
     • Tabutissemanden

       07/11/2025 kl 9:24 - som svar på Martin

       Tusind tak! Jamen, det er du bare velkommen til! 🙂

       0

       Besvar kommentar
2. Anonym

   04/11/2025 kl 22:54

   Jeg deltager i challengen

   1+

   Besvar kommentar
3. Tabutissemanden

   03/11/2025 kl 19:19

   Er I med til denne her challenge?

   Ros, konstruktiv kritik og inspiration til nye historier modtager jeg gerne i kommentarerne eller via mail til tabutissemanden@gmail.com

   2+

   Besvar kommentar