kæmpepikken kom ind mellem Lisbeths store nødder, mens Agnes og Imelda suttede på hans pikhoved. Det var skønt. Med hænderne legede og aede de på hans nosser …

Forfatter: Mr. Byron

Emne: Toms historie ep 026 Helt tilfældigt helt

Den 15-årige Tom stod nok en gang ud for skolelederen Agnes Bjældveds kontor.

Denne gang sammen med en tydeligt bevæget, men også særdeles glad skolesekretær Alice.

En kvinde han havde haft et kort og næsten uskyldigt intermezzo med nede i skolens kældergange. I hvert fald uskyldigt set i forhold til hvad han ellers havde bedrevet de sidste dage.

Døren var halvt åbnet ind til Bjælveds kontor. Man kunne høre stemmerne der talte derinde.

Imelda med hendes let spanske accent trængte igennem.

Det lød også som lærer Tarpberg var der sammen med naturligvis fru Bjældved selv.

Han bankede let på døren, og trådte ind i lokalet.

Der mødte han så forsamlingen som skulle stå for det storstilede afslutnings- og jubilæumsarrangement på skolen.

Udover de tre nævnte var der også en lærer Qvist og lærerinden Lisbeth.

Hende som han havde hygget sig med, mens det fine stadstøj blev ændret til hans mål.

Han kunne se at de tre kvinder åbenbart fik glød i øjnene da de så ham.

De sad omkring Agnes’s mødebord med lidt kaffe og lidt morgenbrød. Med ved bordet sad også en pige fra en af de afgående klasser.

En pige han svagt kendte som Victoria og vist nok havde russiske rødder.

Hun var ualmindelig smuk. Langt blondt hår og så havde hun pænt store bryster. Noget som Tom gik op i og derfor straks bemærkede.

Hun havde et par rigtigt stramme blå jeans på og en tynd blå bluse.

Hendes buler stak pænt og udfordrende ud i trøjen.

På fødderne havde hun et par ligeledes høje blå sko på.

Agnes var i en lilla kjole der gik ned til knæene.

Han beundrede hendes frodige former, så meget man nu engang kunne se i de løse gevandter. Han kunne dog på underbenene se at hun havde et par matchende lilla strømper på.

Imelda var som altid i en meget snæver tætsiddende nederdel.

Den var godt nok grå, men kedelig så hun bestemt ikke ud.

Som hun sad der, kunne han se det øverste af strømpen på hendes smækre lår.

Hendes gnistrende sorte hår var sat pænt op, og hendes røde mund var umanerlig indtagende.

To store røde øreringe fuldendte billedet af denne latinske skønhed.

Lisbeth så ud til at være kommet ud af rollen som den lidt kedelige grå mus.

Hun havde en stærk grøn-orange nederdel på og en orange bluse med en pæn stor udskæring. Sådan at man kunne se toppen af de kloder Tom for nylig havde leget med.

Hun havde ikke strømper på, men et par ualmindeligt elegante orange stiletter med et par grønne streger på.

Hendes ansigt var virkeligt shinet op, og Tom kiggede betaget på hende.

Han blev budt plads ved bordet og fik sat sig mellem Victoria og Imelda.

Det var skønt at mærke de to kvinders dufte smyge sig ind gennem hans næsebor.

Hans halvslappe pik fik en ekstra påskyndelse til at blive lidt større.

Endnu større blev den når han kiggede ned på Imeldas lår, som de så smukt kom til syne i hendes siddende tilstand.

Han havde den største lyst til at stikke en hånd ned og mærke på disse smukke lår, men det gik naturligvis ikke.

På den anden side sad Victoria tavst og smilende med hendes store venlige øjne.

Han så hvordan hendes unge ben formede sig i de stramme jeans.

Havde han kunnet, havde han siddet med den anden hånd nede mellem hendes lår også.

Lidt efter trådte også Alice ind i lokalet og satte sig op til Agnes for at tage notater.

Agnes spurgte de to unge om de var friske. Da de svarede et højt ja, gik hun i gang med at gennemgå planen for arrangementet.

Tom forstod at han og Victoria skulle overrække blomster til borgmesterparret når de kom.

At Victoria også var udset til at overrække blomster til Susanne Brüne når hun havde underholdt.

Selv skulle han stå med fanen ind til borgmesteren skulle holde tale og der derefter skulle overrækkes eksamenspapirer til afgangseleverne.

Det lød overkommeligt.

Agnes fortalte videre at det var vigtigt at borgmesteren og især hans frue fik et godt indtryk af skolen. Hun snakkede om at der jo manglede bevillinger til både fysik-, biologi- og gymnastiklokalerne.

Der udspandt sig en lille diskussion blandt de voksne om at borgmesteren vist var under tøflen, efter han havde giftet sig med en kun 45-årig kontorchef fra et ministerium.

Det var vist hende der styrede det hele.

Agnes slog det hen. Sagde at nu skulle alle bare anstrenge sig for at gøre borgmesterparret godt tilfredse.

Imelda kiggede ned på Toms bukser og kunne se at hans udstyr var ved at rette sig godt ud.

Det duede ikke hvis han skulle være præsentabel overfor de fine gæster.

Med en strakt pegefinger ud fra hånden og et diskret nik ned mod Toms bukser fik hun signaleret problemet til Agnes Bjældved.

Hun greb hurtigt situationen, og foreslog at de to lærere, Qvist og Tarpberg, begyndte at gå ned mod indkørslen for at modtage skuespillerinden.

Vise hende til rette, så hun kunne klæde om inden hendes optræden.

Det var noget lærer Tarpberg virkelig gerne ville, så han og Qvist forsvandt hurtigt.

Så foreslog hun at Victoria og Alice gik op i musiklokalet, for at Victoria kunne få sin dragt på.

Det varede ikke lang tid, så sad Tom alene tilbage. Med en halvstivert og de tre madammer han tidligere havde hygget sig med.

Lisbeth gik ind i et andet rum for at hente Toms klæder.

Imelda lagde kærligt en hånd ned på hans lår.

– Du er en værre en – sagde hun og kiggede intenst på ham.

– Har der slet ikke været nogen til at sørge for at den lille mand har fået en god morgen? – spurgte hun sødladent Tom.

Så kyssede hun ham på kinden.

Agnes havde rejst sig og stillet sig om på den anden side af ham.

Både Agnes og Imelda havde hørt om Lisbeths eskapader med den unge drømmeprins, så de behøvede ikke dæmpe deres lyster af den grund.

Det fortalte de ham, til hans store overraskelse.

Alle tre havde de været i et forkert ærinde.

Men et forkert ærinde, der bare havde gjort så godt.

– Ja sådan en stor stang kan vi da ikke stå fanevagt med, eller møde borgmesteren med, vel skat – sagde Agnes og kyssede ham på den anden kind.

Imens kom Lisbeth intetanende ind.

– Jeg tror at vor unge fanevagt må have lidt førstehjælp – sagde Imelda og strøg en hånd hen over hans kind.

Lod så hånden falde ned på hans brystkasse og mave. For så til sidst at lande ovenpå hans efterhånden ret så stive kæmpepik.

Her klemte hun kæmpen let.

Lisbeth forstod hurtigt hvad der gik for sig.

– Ja hellere end gerne, hvis herren tillader – sagde hun og kiggede over mod Tom.

Så kom hun over, satte sig på knæ nede foran ham og strakte hovedet op for at give ham et kys.

Hendes to hænder klemte, lige som Imeldas, over den store mastodont gemt i bukserne.

Tom greb fat om Agnes bagdel, søgte op under kjolen, op ad hendes smukke bløde lår.

Kom ind under den lille trusse og klemte hendes pænt fyldige bagdel.

– Aaah tak skat, hvor er du sød – lød det let stønnende fra skolelederen.

Hun satte hovedet ind mod hans og så snart Lisbeth slap det kyssende tag på ham, var hun over hans mund.

Tom pressede let Imeldas nakke lidt ned ad mod hans bug. Hun forstod og satte sig på den modsatte side af Lisbeth.

Tom greb fat om Lisbeths hage og førte hendes hoved op til sit, mens han fortsat kyssede Agnes.

Så slap hans mund, kysseriet med Agnes og helligede sig i stedet at kysse Lisbeth, mens hans anden hånd søgte ned over hendes store fyldige røv.

Imelda var allerede gået i gang med at lyne hans bukser ned og finde herlighederne.

– Du skal jo skifte bukser ikke skat – sagde hun drilsk.

Tom rejste sig op, og med de tre læreres hjælp fik han bukserne af.

Lidt efter rendte der seks undersøgende modne kvindehænder rundt på den store buksebule i hans underbukser.

Agnes satte sig nu også ned på knæ sammen med de to andre.

De tre kunne ikke vente, og meget hurtigt fik de hans kæmpemæssige lykkestav frigjort fra underbuksernes trange indre.

Den stod ret ud fra ham og dinglede så fristende, dragende. Var bare så uendelig smuk, oppe foran de tre modne kvinders ansigter.

Deres hænder løb over hans unge muskuløse lår, nød hans varme smukke krop.

Agnes og Imelda nærmest limede deres modne beklædte kroppe ind mod hans lår.

Det varede ikke lang tid førend de modne lærerinder var i gang med at forsyne den unge stav med det bedste deres tunger og læber kunne levere.

– En ung mand skal have lov her tidligt om morgenen, ik’ skat – sagde Agnes og kiggede fra sin siddende stilling op på Tom.

Han tog en hånd og kørte den blidt hen over den knælende kvindes modne kind.

– Der er ikke noget bedre end den første sperm om morgenen, og den får vi, ik’ skat – sagde Imelda jublende glad nede fra dybet.

– Ja – lød det bare kort, men løgnagtigt, fra Tom.

Hvorefter han skubbede Imeldas hoved ind mod hans nosser, som hun begyndte ihærdigt at sutte på.

I skolelederens kontor lød der et væld af smaskelyde og kysselyde.

De tre knælende fruentimmere prøvede at forsyne den stående 15-årige med det bedste blowjob de kunne give.

Prøvede at få bugt med de kræfter som de troede den 15-årige knægt havde samlet sammen, i hans unge loverboy-kæmpepik natten igennem.

Hver især frydede de sig over, at netop de tre skulle være de første denne dag til at frigøre hans elskovssekreter og modtage dem.

Hvilken ære følte de, og hvilken vidunderskøn morgengave, tænkte de.

Agnes lod hendes tunge fare op og nede over skaftet, og sammen med Lisbeth suttede og kyssede hun på hans fuldt erigerede pikhoved.

Imelda var travlt optaget af at sutte på hans nosser, og søgte med tungen ind under nosseposen, for at slikke ham der.

Lisbeth sad med store åbne øjne og kiggede sødt op på ham, mens hendes tunge legede med hans pikhoved eller hun med læberne kyssede gigantkæppen med et efterfølgende lydeligt smask.

Tom greb ned mod Lisbeths orange top, og lidt efter fik han den vippet op, så hendes store bløde granater kom til syne i en blomsterfarvet BH.

Lisbeth forstod nok, og krængede skulderstropperne ned og befriede hendes kloder, så de kom til syne for den unge mand.

Hun synes da også selv at det var en uforskammethed fra hendes side, at hun ikke selv havde gjort det med det samme.

Han sad jo der på stolen, så smuk som nogen, og lod de tre fruer frit forsyne sig med de slik og kys på hans flotte manddom, som de ønskede.

Med de samme små antydninger fik han løftet op i kjolerne på Imelda og Agnes, så deres imponerende store røve blev åbenbaret for hans livlige øjne.

Han rejste sig op og lod hans kæmpepik komme ind mellem Lisbeths store nødder.

Samtidig begyndte Agnes og Imelda at sutte på hans pikhoved når det kom til syne imellem Lisbeths prægtige lystballoner.

Det var skønt for Tom.

Og herligt for kvinderne, når de med hænderne legede og aede de på hans nosser, mærkede sig hans nøgne kraftfulde lår.

Han stak hans hænder ned og greb om Agnes og Imeldas nakker, og pressede deres hoveder mere ned over hans lange stive stang.

Agnes lod en hånd kramme hans bagdel og stak en finger ind i røven på hans særdeles pirrelige rumpe.

Den var næsten helt opløst efter at Sandra og før det, hans mors veninde Mette, havde mæsket sig inde i den.

Han trak pikken ud af Lisbeths bløde pattedyb, og overlod igen hele stangen til de tre velfornøjede kvinder.

De genoptog deres lydelige sutteri og smaskeri over hele denne imponerende slikkepind, han beredvilligt præsenterede dem for.

De fortsatte deres ivrige jagt efter hans velsmagende safter et lille stykke tid, indtil at præmiens tid var nær.

Han skubbede Imeldas og Agnes hoveder op til hans pikhoved og de tre lærerinders tunger tumlede nu rundt i en skøn dans på hans pikhoved.

Tunger og munde der var klare. Ventende alene på at det sprængklare hoved skulle levere de eftertragtede morgensafter. Så kom han.

Først i Lisbeths åbne modtagelige og begærlige mund, så ind i Imeldas åbne mundhule, mens hun kiggede med beundrende øjne op på ham.

For så til sidst at stikke den godt ind i Agnes mund, med de sidste småsprøjt.

Damernes hænder kørte rundt på hans lår, på hans bagdel og på hans flade mave, mens de nød hvordan den varme velsmagende sperm flød ud, inde i deres sultne munde.

Imelda og Lisbeth kyssede hinanden let med deres fyldte munde, mens de kiggede betaget op på den unge prins.

Han stod der, flot og lækker, og fik renset den tømte pik af en meget sugende og slikkende Agnes.

– Tak smukke prins, det smagte vidunderligt – lød det så fra Lisbeth og kyssede ham taknemmeligt på låret.

– Var herren tilfreds med hans liderlige suttepiger – spurgte Agnes smilende

– herren skal vide at vi står til hans rådighed når som helst – fortsatte hun til to nikkende kollegaers anerkendelse.

Tom satte en hånd ned til de tre lidelige suttepiger, der med store og våde kys på hans hånd takkede for at han havde givet dem lov.

Omsider fik de tre lærerinder rejst sig op.

Lisbeth kom med tøjet han skulle have på.

Det så ud til at fru Høglund havde lagt lidt ekstra ved. Der var tøj fra inderst til yderst.
I posen fandt de 10 par meget dyre sokker, 6 mindst lige så dyre underbukser, 5 dyrebare hvide skjorter og en kuvert som de åbnede.

Der var et brev hvor der stod ”Til fanebæreren” og ”God fest, Det har været en fornøjelse at servicere Herren” samt 5.000 kroner.

– Jamen du milde Moses – lød det fra fru Bjældved – hvad med regningen –

– Der kommer ikke nogen som jeg forstår – mente Lisbeth.

De blev hurtige enige om at det ikke var noget at snakke om her og nu, det måtte vente til senere.

Men pengene de måtte tilhøre fanebæreren, så de måtte være Toms.

Han prøvede energisk at afslå, men lige lidt hjalp det. De tilhørte ham, færdig med det.

Også tøjet, det passede kun til en smuk ung mand. Og det var Tom, det kunne overhovedet slet ikke diskuteres.

Damerne var væsentligt mere optaget af nyde synet af den unge nøgne velskabte knægt.

Betaget og beundrende så de på ham, inden hans imponerende skikkelse først forsvandt i et par underbukser og sokker, en hvid skjorte, et par mørke benklæder og til sidst den matchende mørke jakke.

Fru Bjældved tænkte, at om han ikke var præsentabel, så var ingen.

Tiden begyndte at nærme sig til borgmesterens ankomst. Der blev tid til et sidste lille kys, hvor Tom fik lov at mærke de tre fruers bagdele.

Det nød de tre damer virkelig og gav Tom et ekstra kindkys, som tak.

Lidt efter kom Alice ind med den unge Victoria.

Hun så ganske enkelt fuldkommen bedårende ud, i en kort rød-hvid kjole.

Alice hentede de to buketter blomster. De kunne se de andre elever var ved at tage opstilling i gården.

Tom og Victoria stod tæt og kiggede ned på børnene fra skolelederens kontor.

Tom så hvordan hans otte såkaldte haremspiger stod sammen og snakkede.

Nogle af dem havde allerede deres mobiltelefoner fremme, så de kunne få et foto af ham.

De ville være helt sikre på at få et foto af deres kæreste, når han kom i sit stiveste puds.

Han kunne se de var ivrige, trippede og småbed negle af nervøsitet.

Men det var en nervøsitet de havde på hans vegne, om han ville klare det godt.
Iblandet en stor glæde over at netop han var blevet udvalgt til at stå med fanen.

De var stolte over det. Når de tænkte på det, kunne de nærmest skrige i jubel og fælde en glædeståre.

Tom kunne mærke Victorias hånd i hans og han klemte den let. De to unge kiggede på hinanden, og så kun skønhed.

Der var også kommet en kvindelig betjent så han.

Hun var vist i det, man kaldte festuniform. En blå skjorte, en hvid kasket, mørk nederdel og så sorte strømper under.

At Politiet skulle være der, var noget borgmesteren havde ønsket.

Han syntes det skulle foregå standsmæssigt. Så en betjent skulle der være, selv om der næppe var nogen der ville overfalde ham på skolen.

Inde i den store aula sad afgangseleverne med deres forældre og lyttede til klavermusik af en af de nye musiklærere.

De ventede på at det hele skulle begynde på det show som fru Bjældved havde arrangeret.

Oppe på scenen sad musiklæreren og trampede i flyglet. Foran ham var talerstolen og bagved den en række stole til borgmesterparret og skolens ledelse.

Joh fint skulle det være, syntes fru Bjældved.

Selv gik hun med Victoria og Tom ned mod den indgang i gården, hvor borgmesteren skulle komme.

De to unge gik med hver deres buket, og skævede til hinanden.

Fandt behag i hinanden, og nervøsiteten havde de jo sammen. Tom rakte en hånd ud igen til Victoria og hun greb den og klemte den.

Måske var de nok nervøse, men de var sammen om dette!

De kom ned til den kvindelige betjent, der hilste på Agnes og Victoria, og mødte Tom med et – Hej – inden hun gav ham hånden.

Det viste sig at være den kvindelige betjent han havde snakket med dagen før.

Hende som havde hørt Susanne Brünes drabelige, men usande, fortælling om Tom som den helt store helt.

Tom kiggede forvirret på hende. Så med glæde på hende. Det gav ham ro at vide at hun var der.

Han så hendes blonde hestehale der stak ud under kasketten. Hendes særdeles velplejede atletiske krop, men stadig med meget smukke kvindelige former.

Hun smilede sødt til ham med læberne, der havde lidt diskret blegrødt på sig.

Hendes smukke øjne, inde bag de noget mørke øjenvipper. Hun blinkede til ham mens ingen andre så på.

Hviskende sagde hun til ham, at hun faktisk havde bedt om at få denne opgave.

Havde gættet på at han måtte gå på denne skole, så hun havde taget chancen.

Fortalte så at det vist var et forkert foto han havde sendt, og meget diskret viste ham så på hendes telefon et af Mulles halvt erotiske billeder af ham.

– Du må hellere sende mig det rigtige, når du får tid, men hvis jeg må, vil jeg da gerne beholde det her også – sagde hun og smilede til ham.

– Undskyld – sagde Tom, og ville til at fiske sin telefon frem.

Men den kvindelige betjent sagde det kunne vente, så meget hastede det heller ikke.

– I øvrigt – sagde hun så – så vil jeg s’gu hellere kigge på det her billede du har sendt mig, flotte fyr –

Tom takkede og lovede at sende det rigtige billede, straks han kunne.

– Gør det i morgen eller overmorgen, jeg kan sagtens vente – sagde hun og fortsatte så efter en lille pause – på det helt rigtige? Også det rigtige billede! –

Så kom endelig den mørkeblå Mercedes med borgmesteren og frue.

Et lille ungdomsorkester spillede op, og de mindre børn viftede med de udleverede flag og råbte hurra. Som var det en kongelig der kom.

Lidt efter steg chaufføren ud og åbnede døren for borgmesteren, og ud steg en lidt trind mand lige over de 60 år, i en mørk habit og et blomstrende slips.

Tom og betjenten der stod ved borgmesterfruens dør, ville begge til at åbne døren for hende. Så deres hænder mødtes på håndtaget.

Betjenten lo venligt til ham, mens hun diskret aede hans hånd, og så gik den mørke Mercedesdør op.

Derinde sad så borgmesterfruen.

Hun var på ingen måder diskret klædt på.

På hendes blonde korthårede hoved havde hun en kæmpestor rød hat, der næsten ikke kunne komme ud ad døren.

Hendes øjne var blå og meget direkte. Hendes blik fængslede enhver bag de meget farvede øjenvipper og øjenlåg.

Hendes lille opstoppernæse over de kraftigt rødfarvede læber, gjorde hende uendelig smuk. På den lille næsetip var der et par tynde sorte briller, der bare indrammede hendes endnu mere fængslende øjne.

Om halsen havde hun en halskæde der virkede som lavet i et fjernt land. Den matchede sammen med de ligeledes sorte og røde øreringe.

Hendes ben var brune og bare, lige bortset fra de høje, uendeligt høje røde stiletter hun havde på.

Man skulle ikke tro at hun kunne gå med sådanne sko. Men det kunne hun, endog med megen elegance.

Kjolen var rød og løs, men gik hende kun til lige over knæene.

Da hun satte det ene ben ud for at komme ud af bilen, så Tom for første gang disse 45-årige lange, smukke og flot fyldige lår.

Hvad han ikke burde se, men ikke kunne undgå at se da hun steg ud var, at længst oppe var det hele fuldendt med en særdeles lille sort trusse.

På overkroppen havde hun en rimeligt stram sort bluse på.

Den havde en meget dyb udskæring tværs over.

Inde i den udskæring så man en dyb og uendelig smuk kavalergang imellem de to store flotte bryster.

Tom anede at de blev holdt sammen af en ligeledes alt for lille sort BH. Hun var en vamp at se på.

Man kunne mene om hende hvad man ville, men en vamp, en skønhed, et orgie i kvindelige ypperligheder, det var hun altså.

Også for Tom, der var lige ved at tabe pusten, da han stod overfor denne skønhed.

Bukkede pænt og overrakte buketten. Mens Victoria på den anden side overrakte hendes buket til borgmesteren.

Toms piger knipsede løs med mobilkameraerne, og stod nærmest som om de skulle tisse af spænding.

Åååh hvor var han dog bare forbandet smuk, tænkte de. Det samme tænkte flere andre i gården også denne morgen.

Agnes og borgmesteren gik forrest.

Victoria og Tom fulgtes med borgmesterfruen, der sagde hun hed Ann-Louise.

Hun kiggede let beundrende på den unge mand der havde overrakt hende blomsterne. Han var ikke et dårligt hug, tænkte hun.

Bagved gik politibetjenten og havde øjnene mange steder, men bestemt også på den iltre bagdel, som Tom præsenterede så smukt i de mørke bukser.

Lige stramt nok var det måske syet, men ikke for politibetjentens blik. Hun nød det til fulde.

Heller ikke for stramt for en række af de beundrende blikke der kom, ikke bare fra hans hold af piger, men også andre af skolens piger.

Da de var kommet ind i skolens lille forhal, lød det straks og meget bestemt fra borgmesterfruen Ann-Louise

– Så Albert, du skal ikke vade rundt med den buket blomster, kan du da ikke se, at der står en smuk pige her, og at det ville klæde hende med sådan en buket –

Hvorefter hun nikkede med hovedet over mod Victoria.

Albert undskyldte og overrakte straks blomsterne til den unge pige, Victoria, der nejende takkede pænt.

Agnes stod og fortalte borgmesteren om arrangementet og skolen.

Imens stod Ann-Louise og snakkede med de to unge. Spurgte blandt andet til deres alder.
Victoria var 17 og Tom sagde han lige var fyldt 15. I borgmesterfruens hjerne signalerede det en uskyldsren og uprøvet ung mand.

– Er det så din kæreste? – spurgte hun pludseligt Tom, mens hun holdt armen om Victoria.

Næh nej det var det ikke, betroede han hende.

– Det var da trist, I ville da være et usandsynligt smukt par – sagde hun og smilte sødt til dem.

De to unge var lidt utrygge ved situationen, selv om Ann-Louise virkede sød og imødekommende.

De havde godt nok klemt hånd, men så heller ikke mere.

Imelda kom ned til borgmesterfruen. Ann-Louise spurgte hende straks om de to unge ikke ville være et kønt par.

Imelda nikkede bekræftende.

Men nu måtte Tom gå op på podiet og hente fanen, sagde hun og stoppede den lille passiar.

Ann-Louise bøjede sig over mod ham, kyssede ham så let på kinden.

– Tak for blomsterne, om det ikke er den smukkeste buket jeg har fået, så er det den smukkeste måde jeg har fået dem på – sagde hun, og klemte sig lidt ind til ham.

– Giv du ham også bare et kindkys, min pige – sagde hun henvendt til Victoria og fortsatte

– Hvis han havde bestemt, så ville du have fået blomsterne fra starten. Det kan jeg se i hans øjne, en rigtig beleven gentleman –

Victoria gik over mod Tom, og gav Tom et knus.

Lettet over at det var gået godt, og måske fordi hun havde lyst.

Han mærkede hendes unge velformede krop mod hans. Han mærkede Ann-Louises svulmende former mod hans krop. Han så Imeldas smækre krop, og Agnes store bagdel.

Det hele var bare så uhyre virkningsfuldt.

Han gik op mod podiet, og søgte at rette på hans udstyr i de mørke, og nu pludselig alt for trange bukser.

Borgmesteren og det øvrige følge satte sig til rette oppe på podiet.

Musiklæreren spillede nationalmelodien, og alle rejste sig, mens Tom kom balancerende ind med fanen.

Der blev knipset med telefoner og fotoapparater.

Også fra borgmesterfruen, politibetjenten, de kvindelige lærere og en række af de afgående elever og deres forældre.

Så tog han opstilling og kiggede ned på forsamlingen. Agnes gik på talerstolen og bød velkommen.

De flestes øjne var rettet mod hende. Men Tom kunne i øjenkrogene ane, at borgmesterfruens øjne, alene var stift rettet mod ham.

Han kiggede ned over de festklædte elever og deres lige så festklædte forældre.

Han så nogle af pigerne fra afgangsklasserne spejde op mod ham mens de hviskede og tiskede sammen.

Han så en Victoria der havde taget plads ved siden af hendes mor med buketten i hånden.

Hun snusede til den og hendes øjne fandt hvile på den danske fane, men især på ham der holdt den.

Agnes blev færdig med sin velkomst, og der lød klapsalver.

Derefter overtog lærer Tarpberg arrangementet, og skulle byde velkommen til den store skuespillerinde Susanne Brüne.

Når hun var færdig, ville der være en tale ved lærernes formand, inden borgmesteren ville tale og forestå udleveringen af afgangsbeviserne, og til afslutning et mindre traktement.

Ind entrerede Susanne Brüne så. Hun kom i det helt store skrud, med sølvkjole og boafjer.

Hun så aldeles bedårende ud. Klapsalverne lød igennem lokalet, hun var kendt og elsket.

Borgmesterfruen rejste sig da Susanne kom over til hende og de to kvinder gav hinanden et knus.

De kendte åbenbart hinanden. Skuespillerinden bukkede for publikum, og fik så pludseligt øje på Tom.

– Jamen ih du milde – lød det højt fra hende – min redningsmand, jamen det er dog helt utroligt –

Der blev helt stille i salen.

Man vidste ikke om det var en del af hendes optræden, eller om hun var gået fra snøvsen. Susanne vendte sig ud mod publikum.

– Jeg beder Dem undskylde mig et øjeblik, mine damer og herrer – sagde hun, og gik med raske skridt hen mod Tom.

Hun kom i den sølvglinsende robe, med de to lange slidser, op på siden af ham, og gav ham to store kindkys.

– Ja undskyld mig – sagde hun så atter til publikum – men det er altså bare så sjældent man oplever en ægte helt. Aldrig i mit 55-årige liv har jeg mødt en mere brav og modig mand end denne enestående karakter –

Og så begyndte hun med hendes højdramatiske og drabelige udlægning af hvad der var sket dagen forinden med hendes telefon.

Eller rettere sagt ikke var sket.

Hun forstod virkelig at dramatisere og fantasere. Så meget at Tom faktisk slet ikke kunne genkende at det skulle være det, der var sket dagen forinden.

Men publikum slugte det hele råt.

Susanne forstod at få et publikum med sig. De dramatiske effekter, og den gode fortælling, gjorde at der ikke sad en eneste der ikke troede, at Tom nærmest ene mand og kun med sit heltemod havde nedlagt et helt kompagni svært bevæbnede tyve og røvere.

Ja det skulle da lige være Tom og så altså politibetjenten, der i sit stille sind morede sig over Susannes udlægning, men lod det blive ved det.

Undervejs så Tom, hvorledes det ene beundrende kvindeblik efter det andet var over ham.

Det var nu ikke bare afgangseleverne, men også deres mødre.

Mens superlativerne om Toms heltemod flød ud af skuespillernes livlige mund, sad en hel forsamling og slugte det hele råt.

Susanne blev selv grebet af hendes fortælling og lagde endog yderligere til. Det gjorde bestemt ikke historien mere sand.

Flere mødre sad helt fremme på stolen og lod sig rive med ind i Susanne Brünes kunstneriske eventyr.

Sad med hænderne foldede op, mens de håbede på at Tom ville komme uskadt ud af slaget med de mange røvere og banditter.

Det var han jo, han stod jo lige der med fanen.

Men Susanne kunne bare tryllebinde en forsamling, og få dem til at leve sig ind i fortællingen.

Det var lærerinderne, og de fremtidige ældste klasser, der stod i baggrunden og fulgte med.

Det var især borgmesterfruen der bare havde naglet sit blik fast på denne underskønne knægt.

Han kiggede over på hende, og han så at hun spidsede munden mod ham, og sendte ham helt utilsløret et kys gennem luften.

Så at hun trak det ene ben lidt op og satte det over det andet, så hendes modne lår kom ekstra til syne.

Da Susanne var færdig, bad hun forsamlingen om at klappe ad den unge helt, og vendte sig om mod Tom og klappede selv for.

– Hvor er vi heldige at vi nogle gange kan være sådan at have så brave mænd iblandt os, så vi kvinder tør bevæge os uden for en dør, ikke sandt de damer. Mine damer, giv vor helt og uforfærdede redningsmand et stort varmt bifald – sluttede hun af med.

Klapsalverne skyllede op imod Tom, der dybt forlegent prøvede at bukke.

Nu begyndte pigerne og mødrene at rejse sig op og til sidst fædrene.

De klappede ad denne drabelige helt, der stod der sagtmodigt med fanen og modtog hyldesten, mens han tænkte på hvordan Susanne dog kunne finde på en så vanvittig historie.

Også deltagerne på podiet havde rejst sig og klappet ad den noget ufrivillige helt. Så satte de sig atter ned.

Susanne gik i gang med hendes program.

Han så at der var flere beundrende pigeblikke på ham. Han så at der var søde varme venlige smil fra en række af mødrene nede i salen, når han kom til at se på dem.

Han så at borgmesterfruen da hun havde sat sig igen, nærmest skødesløst havde fået hendes i forvejen korte kjole, til at glide endnu længere op ad lårene.

Hun sad halvt drejet over mod ham med underkroppen, og spredte let hendes smukke brune lår, mens hun fortsatte med at kigge beundrende på ham, og kun ham.

Endelig brød klapsalverne igennem efter at Susanne havde underholdt en 20 minutters tid. Hun nejede og bukkede pænt for publikum.

Gik over til Tom, tog ham ved hånden, og bad en af lærerne stå med fanen.

Sammen gik de to ud af scenen.

Men klapsalverne bragede løs, så skuespillerinden tog Tom ved hånden og gik igen ind modtog publikums stående applauser.

Til sidst stillede hun sig ud til siden, og begyndte selv at klappe i retning mod Tom

– Giv en ekstra stor applaus til vi kvinders allermodigste redningsmand – næsten råbte Susanne Brüne.

Så rejste hele forsamlingen sig op og klappede taktfast af Tom, der allermest havde lyst til at gemme sig bort.

Sammen hånd i hånd forlod de scenen, og lige efter dem stormede borgmesterfruen.

Agnes nikkede til Imelda, at hun skulle følge med. Så bag scenen stod de tre nu, da Tarpberg annoncerede at lærerformanden skulle tale.

– Du var aldeles pragtfuld Sus – udbrød Ann-Louise da hun kom hen til Tom og hende.

– Tak min ven, men det giver så meget styrke at vide at man er sammen med en mand der tør kæmpe, for en skrøbelig kvinde som lille jeg – sagde fru Brüne lettere teatralsk.

Hun kiggede på Tom

– Tak min flotte prins, du er mageløs smuk, og en sand Spartacus – hvorefter hun krammede sig ind til ham med hendes bløde ret så store patter.

Imelda var kommet til, og spurgte om hun kunne hjælpe til.

Susanne sagde, at hun godt lige ville skifte, inden der skulle spises, sådan som hun forstod arrangementet var.

Hun holdt Tom i hånden, og sagde at denne unge helt kom da vel med til den efterfølgende frokost, det ville hun da bede om så mindeligt.

Imelda sagde hun skulle se hvad hun kunne gøre, og spurgte hende så om hun selv kunne finde vej til omklædningen.

Det mente skuespillerinden ikke var noget problem.

Ann-Louise sagde at de ville komme ned og hente hende. Det lød fint efter Susannes mening.

Hun gik henad gangen med hendes vrikkende popo, efter at have givet et ekstra knus til Tom og et til Ann-Louise med ordene.

– I bliver da og spiser ikke? –

Borgmesterfruen nikkede

– Joh bestemt Susanne, med dig er det altid festligt, og så sammen med et rigtigt mandfolk, bedre kan det da ikke blive hva’? –

sagde hun og klemte sig ind til Tom med begge hænder på hans højre arm.

Hun kiggede på Imelda.

– Måske jeg kunne se lidt af skolen, mens mændene snakker. Jeg er vist mere til rigtige mænd end snakkemænd i dag – sagde hun og smilte

Lagde hånden om Imeldas skulder og spurgte – Hvad med dig? –

Hun tog den store hat af og lagde den på en reol.

Imelda grinte lettere forlegent, fortalte at hun slet ikke kendte til den historie som Susanne havde fortalt.

Tom prøvede at fortælle at den sådan set også var stærkt overdrevet, men det ville de to kvinder ikke høre på.

Nu skulle han være deres stærke vagt, mens de gik rundt på de noget affolkede gange og kiggede på skolen.

– Det er jo rart med et rigtigt mandfolk i ens nærhed – hviskede borgmesterfruen og greb om Tom ved lænden.

Langsomt bevægede hendes hånd sig ned på hans bagdel, hvor hun krammede den let.

Mens Imelda gik forrest, så Ann-Louise sit snit til at give ham et stort vådt kindkys.

Tom virkede lidt overrasket, og så på borgmesterfruen.

Hun smilte bare betaget på ham. Hun ville have ham, var hun overbevist om. Han var bare for lækker til at gå hendes næse forbi.

Og så ovenikøbet en ægte helt.

Da hun mærkede at han ikke fortrak sig, når hun krammede hans bagdel, turde hun godt gå skridtet videre.

Hun greb hans højrehånd, og trak den bag om hende selv. Snart efter fandt den sig til rette på hendes pæne runde popo.

Hun trak lidt op i kjolen bagtil, og lidt efter var den placeret på den nøgne hud.

Tom syntes det var vidunderligt at mærke hendes to halvkugler arbejde, mens hun og Tom med Imelda forrest, gik hen ad gangene i de enormt høje stiletter.

Man hørte næsten kun de hårde trin fra hendes og Imeldas sko.

Han så hvordan den store imponerende bagdel fra Imelda bevægede sig, skridt for skridt, hen mod fysiklokalet.

– Jeg skal lige hente nøglen på Bjældveds kontor – sagde lærerinden til de to og forsvandt.

Hendes kvindelige intuition fortalte hende, at Tom måske nok gerne ville stifte et nærmere bekendtskab med borgmesterfruen.

Håbede vel på det, det ville være godt for skolen.

Til gengæld var der ikke brug for megen intuition for at gætte at borgmesterfruen gerne ville lære Tom lidt nærmere at kende.

Det var så let læseligt som noget.

De to stod tæt sammen de to, da Imelda var forsvundet.

– Er du nogensinde blevet takket for din heltegerning – spurgte Ann-Louise så, og krammede ham tæt ind til sig.

Tom ville til at protestere over at han blev udråbt som helt, hvad han slet ikke kunne genkende at han skulle være.

– Jamen altså…. – mere fik han ikke sagt, førend borgmesterfruens modne læber mødtes med hans.

Ann-Louise var næsten ved at vælte ham bagover, i sit hidsige forsøg på at kysse ham. Hun greb om hendes kjole, og løftede op i den.

– Tag på mig, min dejlige superhelt – sagde hun, inden hun atter stak tungen langt ind i den unge villige teenagemund.

Han greb fat om hendes faste bagdel, om de to runde halvkugler.

Så lod han den ene hånd vandre om på hendes omfangsrige store brystparti.

– Åååh ja rør ved dem, begær dem min smukke helt – sagde hun lidt stakåndet, mens Tom lod hans højre hånd ælte rundt i de to store kæmpepatter.

– Jeg vil kneppe dig, heltemand, har du lyst? – sagde hun da hun slap hans mund fri, og uden at vente på svar, fortsatte hun

– sut lidt på babserne min lækre helt, ååh –

Af en borgmesterfrue må man sige, at hun var mere end meget frisk i sin omgang med en ung knægt der kun lige var fyldt 15 år.

Men hun vidste også at ingen nogensinde ville opdage det.

Og hvis det alligevel skulle ske, så ville det blive slået hen som et udslag af en ung mands fantasier.

Tom nikkede og stak tungen ned i den dybe revne, der var imellem hendes bryster.

Ann-Louise stak en hånd ned i skridtet på ham og mærkede hans stive kæmpepik, der nu efterhånden var kommet i fuld og potent kampgejst.

Han mærkede hun klemte, så søgte hendes hånd op og ned over hans pik.

Så gik hun et skridt tilbage, med stadig to fingre udenpå hans bukser, kiggede dybt forundret med store vidtåbne øjne og åben mund på hans buksebule, og så på Tom igen.

– Det er sgi da løgn det her, hold da så helt kæft – lød det fra den akademisk uddannede borgmesterfrue.

Hun kiggede på Tom fortsat med hendes ene hånd krammende hans store og stive pik. Så på ham med store vidt udspilede øjne. Så gik hun tæt på ham.

– Du tager gas på mig, hvad har du puttet derned skat? Det gør ikke noget den ikke er stor, du er en hunk anyway, min saftige helt. Er det en sok eller en dildoefterligning? – spurgte hun usikkert.

Tom sagde at han ikke havde puttet noget derned, sådan var han skabt, og det kunne han ikke gøre noget ved.

– Er det nu også sandt? – spurgte Ann-Louise stærkt tvivlende og greb igen fat dernede. Men det virkede ægte.

– Det skal du dæleme heller ikke gøre noget ved. Det skal vi kvinder gøre noget ved. Det her er rigtigt kvindearbejde – sagde hun så.

Lænede sig ind mod ham, kiggede ham dybt i øjnene, mens hun uden at se, lynede ned i hans bukser.

Lidt efter søgte hendes lange røde negle ned i hans underbukser.

Søgte ned og begyndte langsomt med de bløde kvindehænder at indprente sig omfanget af det enorme handyr, der var fanget i hans underbukser.

Hun kiggede bare på ham, kyssede ham, kiggede på ham og der lød bare et

– Woooaw det er da the real deal, skat mmm, hold nu op hvor en mesterkølle hhuhhaaaa –

Hun ville til at trække den ud, da de igen hørte Imeldas faste skridt på gangen.

De rettede lidt på tøjet, og der lød bare igen og igen et sagte frydefuldt

– What a motherfucking big cock – fra borgmesterfruen.

Hun virkede helt fjern i blikket, kiggede på hans buksebule, rystede på hovedet, som om det hele bare var indbildning, hvad hun inderst inde godt vidste det ikke var.

Hun havde jo med hendes egen hånd mærket efter.

Imelda var nået frem og låste op til fysiklokalet. De så sig lidt omkring.

Også Ann-Louise, der egentlig hellere bare ville nøjes med at kigge på den formodentlige kæmpestang som hendes lange fingre havde mærket omridset af.

Sikken en kæmpe, og så på en så eventyrlig smuk ung mand.

Hvilken lækkerbisken, tænkte hun. Uden nærmere grund, mumlede Ann-Louise pludseligt

– Ja det er jo rart at have en god fysik – mens hendes øjne var faldet i staver på den unge Tom.

Imelda kunne godt se hvor tankerne var henne på borgmesterfruen. Hun huskede på Agnes ord om, at det var vigtigt at gøre borgmesterfruen tilpas og glad.

Det måtte bare lykkes, tænkte hun, åååh bare Tom ville være med.

Straks efter tanken var tænkt blev hun lidt flov over hendes tanker.

At tænke tanken, at Tom skulle bruges som en slags call-boy for at skolen kunne få de nødvendige bevillinger. Hun slog tanken bort igen.

De rundede fysiklokalet af og Imelda ville vise biologilokalet frem. Men Ann-Louise undslog sig.

– Jeg forstår godt at der mangler penge, jeg skal se hvad jeg kan gøre – sagde hun til Imelda og smilede

– Og helt ærligt jeg tror det eneste der interesserede mig i biologi, var forplantning – og slog så en høj latter op, og krammede sig ind til Tom.

Imelda grinte højt med

– Ja det er jo de unge der kan og vil – sagde hun til Ann-Louise.

Hun så borgmesterfruens betagelse af Tom, hun mærkede hendes eget begær.

Imelda glemte enhver tanke om ikke at bruge Tom som en art call-boy. Nu var det hendes egne lyster der drev værket.

Han var jo så smuk som han stod der. Og tænk sig lige, en ægte sand helt tilligemed.

– Ja hvis de var som ham her, så forplantede jeg mig gerne med det samme – sagde borgmesterfruen, og kørte en hånd under hans hage, mens hun beundrede hans smukke ansigtstræk.

Imelda kom hen imod de to.

Tog opstilling ud for dem, lod så sine ene hånd køre langsomt ned over Toms brystkasse mens hun kiggede på borgmesterfruen.

– Det er de desværre ikke, så man må jo gøre en ekstra umage med de rigtige, når de endelig dukker op – sagde hun og kiggede Ann-Louise stift i øjnene.

Så lagde hun armen om borgmesterfruens hals, og de to modne kvinders hoveder nærmede sig langsomt hinanden, lige ud for Toms unge ansigt.

Inden de helt mødtes, kiggede de begge over mod Tom.

– Ja de helt rigtige, ja – lød det fra Ann-Louise.

– Hvad siger dagens helt. Skal vi gøre en ekstra indsats Tom, mmmm? – hvorefter de igen vendte deres ansigter mod hinanden og begyndte at kysse hinanden lidenskabeligt.

De vidste begge hvad de ville have, og det stod lige ved siden af dem, med al hans ungdommelige ildkraft, og så på dem.

Ann-Louise slap taget i Imeldas mund, og med et koket vrik med hovedet kiggede hun på Tom, og spurgte så

– Hva’ så, skal vi lave lidt forplantningslære – spurgte Ann-Louise.

Hendes hånd sammen med Imeldas suste ned over hans mave, hev ham i bukselinningen tæt ind mod de to.

Her greb begge damer fat i buksestoffet lige der hvor den store kæmpepik var gemt bag.

– Jeg tror der er rigtig meget forplantning gemt her – sagde Imelda, knappede bukserne op og lynede ned.

Hans bukser faldt til jorden. Begge kvinder lod en hånd suse hen over de bristefærdige underbukser.

Der lød et stille – wooaw – igen fra Ann-Louise, da hun rigtigt mærkede omfanget af denne gigant Tom havde gemt dernede.

De to kvinder, kiggede hinanden i øjnene, lod atter tungerne danse med hinanden.

De lænede sig ind mod Tom, og slikkede ham på halsen og på kinden, inden Imelda kyssede ham vildt.

Hun trak op i hendes kjole, velvidende at hendes bagdel, var noget han syntes om.

Borgmesterfruen krammede hans ene balde, slikkede ham i øret og hviskede – I’m all yours honey –

Så kørte hun tungen hen over hans kind og overtog kysseriet fra Imelda.

Imelda satte sig for anden gang denne dag ned på hug, og trak hans underbukser ned.

Den store kæmpepik, der allerede var helt stiv, spjættede ud i friheden, og dinglede frem og tilbage. Snart efter havde borgmesterfruen en hånd på kolossen.

– Hold da bøtte, Tom, sikken en skønhed, stor, smuk og mægtig wooaw – sagde Ann-Louise beundrende med hæs og tør stemme, som alt mundvand forlod hende.

Hun kiggede ned på hendes søster i synden Imelda og især på Toms gigant.

En Imelda der lige skulle til at begynde at slikke på spidsen af pikken. Hun smilede tilbage til hende

– Man skal gribe chancerne når de er –

– Hvor er han dog bare lækker. – sagde Ann-Louise beundrende.

– Superkrop, uendelig smukt ansigt, rolig og fattet, og så med dette kæmpejern imellem benene, mama mia – sukkede Ann-Louise.

Hun syntes ikke bare den var stor, men også at den var så uendelig smuk i farve og form.

Bare den virker ordentligt, tænkte hun, og at han ikke kommer inden jeg har fået den ind.

Hun måtte, hun ville prøve en sådan sag. Hun havde kun få gange set større pikke end denne. Men dette var første gang i den virkelige verden.

Tom greb fat om Ann-Louise, greb op under kjolen og mærkede atter hendes nøgne formfuldendte bagdel.

Et lille klynk lød der fra hende, af lykke, af glæde, af forventning.

Hun elskede da han æltede lidt rundt på hendes balder.

Så frigjorde hun sig fra ham, holdt fast i katederet, og tog hurtigt briller, kjole, bluse og BH af. Det hele sket i en ruf.

Der var ingen tid at spilde, tænk om det hele bare fossede ud i lærerindens mund, inden hun havde prøvet denne kæmpe, denne skønhed. Det ville være ubærligt.

Nu stod hun der nøgen på hendes høje stiletter, kun med en lille sort trusse på og var mere end klar.

Hun trak trussen til den ene side, lænede sig ind over katederet, og åbenbarede en lettere behåret fisse.

– Lad mig så få den kæmpe for satan, lad mig for helvede prøve en ordentlig pik, bare en gang her i livet – skreg hun bønfaldende ud i lokalet.

Tom gik med underbukserne om anklerne over til hende, og med Imeldas hjælp blev den store stive ungdomspik, sat ud for den modne dryppende fisse.

Så skubbede han den halvt ind. Hendes saftfyldte hule gav pænt plads for mastodonten og allerede i tredje omgang var han langt inde i hende.

– AAAAAhhhhh – brølede borgmesterfruen – ja for fanden da, kør løs på mig så AAAAAhhhh – lød det i lokalet.

Det var til tider det rene sludder hun sagde, men meningen var tydelig nok.

Hun ville have pik, og det skulle være Toms kæmpepik, og det skulle være lige nu.
Hun ville have pik, og hun fik pik.

Bag hende stod Imelda og kyssede Tom.

Han havde den ene hånd nede på hendes lækre røv, og den anden hånd havde fat i hofterne på den ophidsede borgmesterfrue.

– IiiiaAAAh knep kælling knep for ja ja – lød det – Iiia rmagalabing- lød det igen og igen, hver gang han trængte dybt ind i den modne liderlige fisse.

– Sko af, sko iiia – lød det fra borgmesterfruen, der skiftevis spjættede med et ene ben, så med det andet, mens hun mærkede hvordan den store stang kørte op i hende.

Imelda bøjede sig ned og spændte de høje stiletter af fruen.

Imens kørte Tom langsomt ud og ind med pikken, sommetider kun halvt.

Han lod hans hånd langsomt søge hen over Ann-Louises røv.

Da Imelda var færdig med at tage skoene af, gav han hendes lækre røv et ordentlig klask. Stødte så hårdt og langt op i borgmesterfruen.

– Yyyiiih – lød det fra hende, da hun fik full impact igen.

Imelda blev dernede og begyndte at slikke Ann-Louises fisse, samtidig med at Tom kørte hårdt på.

Safterne fra fruen flød ned over Imeldas ansigt og hun måtte tørre sig i ansigtet flere gange.

Så trak borgmesterfruen vejret hårdt et par gange, rettede sig lidt op.

Tom greb om hendes store bløde patter, og stødte så hårdt op i den næsten opretstående frue.

– Be-be, be-be, ik mer ååh knep mig – sagde hun i tungemål med hænderne hvirvlende ud til siderne.

Han prøvede at dreje hendes ansigt så han kunne kysse. Den anden hånd krammede fortsat på de efterhånden let fugtige kæmpepatter.

Men det blev kun til et lille kys.

Borgmesterfruen var fuldkommen væk i hendes egen liderlighed.

Hun mærkede bare den store jernhårde kæmpepik bore sig ind i helt nye områder af hendes underliv.

Råbte hendes smertelige glæde ud, selvom hun kun mærkede en underfuld og fabelagtig lykke. Hvor var han prægtig!

Hun lænede sig atter forover, med begge hænder fladet ud på katederet, og modtog bare yndlingens stød. Savlet løb fra hendes mund og ned på bordpladen

– yyyiiah – lød det videre, nærmest monotont fra borgmesterfruen.

Imelda kom op til Tom, klemte om hans bagdel og han holdt en hånd om hende.

Så gav Tom den smukke borgmesterrøv et par hårde flade klask, med et efterfølgende – aah – fra fruen.

Kørte langsomt pikken ind og ud en stund mens han med begge hænder krammede på Imeldas røv og kyssede hende lidenskabeligt.

Så blev det atter borgmesterfruens tur, der nu med fuld skrue på kæmpepikkens indtog i hendes opkogte fisse, fik hendes underliv til at overgive sig til hans kræfter, hans velgørende pik.

Tom fik lagt Imelda op på ryggen på katederet.

Han spredte hendes tunge smukke lår, og begravede sit ansigt i hendes fisse.

Det var skønt at mærke hendes bløde lår mod hans ansigt, og hans kampkraft blev om muligt forøget.

Imelda begyndte at nulre borgmesterfruens brystvorter, og så hvor lidenskabeligt hun modtog ynglingens stød.

– Be-be, be-be, iiiyyaaahh, ha-ha – lød det fra den let savlende frue, der var så tæt på et komplet og totalt gennemført klimaks som ingensinde før.

Med et stoppede alle hendes lyde, hun spærrede bare øjnene op, åbnede munden for fuldt gab, og en serie af enorme orgasmer gennemrullede hendes modne krop i brølende tavshed.

Ikke en lyd hørte man, kun en vidtåben mund så man.

Alt sammen mens teenagepikken, fortsat hamrede løs dybt og meget langt oppe i hende.

Imelda så hvordan hun vendte det hvide ud af øjnene.

Så faldt Ann-Louise hen over katederet, og hendes krop var fuldkommen viljeløs.

Færdig, total færdig og udmattet.

Imelda fik hendes fødder ned på gulvet og lænede sig i stedet ind over katederet, ved siden af hende.

Tom satte en hånd ned på hendes fisse og mærkede dens parathed.

Så trak han pikken ud af Ann-Louise.

Hun sagde ikke et ord, men sank langsomt ned på gulvet, og bare sad og stirrede tomt for sig.

Tom kørte den våde glinsende pik, hen mod Imeldas flotte store røv. Satte den foran hendes hule og kørte den ind.

– ååh ja, Tom – lød det mere kvikt fra Imelda.

Han holdt fast om hendes brede hofter og kørte pikken langsomt ud og ind, for så en gang imellem at støde hårdt og hurtigt et par gange.

Ann-Louise sad fortsat bare nede på gulvet og kiggede tomt på hans underben, lagde en hånd hen på det ene ben.

Lod hendes kind hvile ind mod hans ben og kiggede så atter tomt ud i lokalet.

Tom følte selv at tiden nærmede sig, og satte farten lidt op. Imelda kæmpede med, for at den unge loverboy kunne få det maksimale ud af det.

Hvor var det skønt at mærke hans kæmpelem igen, hvor var det bare dejligt.

Hun satte en hånd ned til hendes fisse, og begyndte selv at lege med den.

Tom satte tempoet op, søgte at gøre sig færdig inde i hende.

– Ååååh – lød det lidt hårdt fra Imelda, et par små forløsninger ramte hende.

– Åååh – lød det igen, da også pikken sørgede for at hendes modne fisse følte sig godt tilpas.

Han satte en sidste gang tempoet hårdt og brutalt op, og efter kort tid, sprøjtede hans kæmpepik sin sperm inde, dybt inde i Imeldas våde fisse, over en fem-seks gange.

Han trak Imelda op til sig, og mærkede hendes bløde dejlige bagdel mod hans tømte pik.

Han nulrede hendes bryster med de stive vorter. Nede ved hans ben, sad Ann-Louise stadig bare og våndede sig, mens hun krammede sig ind til hans ene underben.

Hun vidste hverken ud eller ind, udover at hun var blevet kneppet som aldrig før.

Lige nu orkede hun kun at holde fast i hans underben, det var det eneste hun havde kræfter til, det eneste hun kunne.

De to ville sætte sig ned til borgmesterfruen, der dog havde åndsnærværelse nok til, at hun spurgte efter sine briller, og om hun måtte få lidt vand.

Imelda fik sat sin trusse på plads over hendes spermfyldte fisse, og gik efter et glas vand til borgmesterfruen. Tom greb brillerne og gav hende dem på.

De sad begge med ryggen mod katederet, Hun holdt om hans ene arm, mens de begge næsten nøgne sad og kiggede tomt ud i lokalet uden at sige noget.

Det var bare så varmt og trygt at have denne unge mand ved sin side, syntes hun. Bare denne stund kunne vare evigt, drømte hun.

Lidt efter kom Imelda med et glas koldt vand, rakte borgmesterfruen glasset og ville til at sætte sig ned.

– Må man ikke ryge en smøg her? – spurgte Ann-Louise så.

Efter et par vejledninger fra borgmesterfruen, fandt Imelda en lighter og en cigaret i hendes tøj. Satte sig ned til de to.

Ann-Louise tændte smøgen og pustede røgen ud i lokalet, så kiggede hun på Tom, stak ham et kys på kinden og sagde – du er dog det mest utrolige jeg nogensinde kommer til at møde, wooaw –

Tom lagde hans arme rundt om de to udmattede kvinder, og de lagde hver en hånd ned på hans lår.

Kiggede på den store slappe pik, der nu bare lå der og hvilede sig ovenpå hans lår.

Hvor var han dog bare velskabt, tænkte de begge i stilheden.

Den stilhed, der kun blev afbrudt af Ann-Louises pulserende cigaretrygning.

Han greb fat i borgmesterfruens store flotte patter med hånden, suttede på dem, mens hun krøllede hans hår med en hånd og kyssede ham i nakken.

Så tog han den anden hånd ned mellem Imeldas smækre lår, nød deres form.

På den måde kom hendes lår til at ligge over det ene af hans. Det var frydefuldt for dem begge.

Borgmesterfruen greb fat i den slappe pik der lå der og var så imponerende. Lidt efter var også Imeldas hånd på den efterhånden knap så slappe fyr.

De nulrede den lidt, og begge kunne mærke at den igen skulle til at antage kraftfyldte former. Borgmesterfruen var helt paf.

– Jamen du godeste da – sagde Ann-Louise og kiggede over på Imelda. Hun nikkede det var sandt nok.

– Jamen fik du ikke … – ville borgmesterfruen til at spørge.

Men inden hun fik formuleret spørgsmålet, lød det fra Imelda – Jeps, men klar igen – lød det kækt og meget stolt fra lærerinden.

Men det gik ikke, programmet var stramt, og de tre kunne ikke bare blive væk. Med sin flade hånd slog hun blidt et par gange på kæmpepikken.

– Patch, patch – sagde Imelda og kyssede ham på kinden og rejste sig op.

Borgmesterfruen troede ikke sine egne øjne.

– Jamen var den ikke ved at blive stiv igen? –

– Jo det var den da – sagde Imelda med kendermine – Men det må altså vente –

Da Ann-Louise var færdig med cigaretten, fik hun med hjælp fra Tom endelig rejst sig op igen. Tøjet kom på, og stiletterne ligeså.

Men hun var fortsat lidt usikker på benene.

Det havde alligevel været noget af en orgasme hun havde fået. De tre blev enige om, at det bedste nok var at Tom, som helten, selv gik ned for at hente Susanne Brüne.

Hun måtte også være færdig med afsminkning og bad nu.

Tom gik hen ad gangene, ned mod pigernes gymnastiksal, hvor Susanne Brüne havde lånt lærerindens lille kontor og bad i gymnastiksalen.

Han åbnede døren ind til omklædningsrummet, der så ikke ud til at være nogen, selv om der lå tøj fra mindst tre personer.

Han var på vej mod baderummet, hvor gymnastik-lærerindens lokale og toilet var for enden. Så syntes han, at han hørte noget. Men han så ingenting.

Så gik han tilbage mod selve gymnastiksalen, da han hørte et voldsomt kvindebrøl inde fra bruserne.

Han løb de få meter tilbage og så en topløs Susanne Brüne, skrige nærmest som en besat, mens hun kiggede ind på det lille kontor, hendes midlertidige omklædningsrum.

Hun skyndte sig at smække kontordøren i igen, og hastigt låse døren, med den nøgle, som hun havde anvendt for at komme på toilettet.

Så løb hun i retning mod Tom, med et skrigende – Hjælp – og nærmest løb ind i armene på Tom.

– Der er voldtægtsforbrydere og tyve der er løbet ind i mit omklædningsrum – hulkede den oprørte og skrækslagne skuespillerinde, mens hun trykkede sin næsten nøgne krop ind mod Tom. Hun rystede over hele kroppen.

– Ååh det er så forfærdeligt, kan man da ikke få lov at gå i fred – sagde hun med bævrende stemme og krammede sig ind til Tom.

– Hvor er det godt at du kom og beskyttede mig – sagde hun – ååh hold om mig med dine stærke arme min dejlige Spartacus –

Tom holdt gerne om fru Brüne, hun var trods alderen en usædvanlig smuk og attraktiv kvinde.

Hun havde også en god stemme, en stemme der kunne høres.

Hendes nødlidende råb om hjælp havde den unge kvindelige betjent opfanget, da hun var gået udenfor skolens aula, under borgmesterens lange tale.

Hun løb den korte vej over til pigernes gymnastiksal, hvor hun mente at have hørt råbet fra.

Fandt som det første en tydeligt rystet og næsten nøgen Susanne Brüne i favnen på Tom.

– De er derinde, de er derinde! – sagde Susanne med høj røst og pegede i retning mod hendes midlertidige omklædningsrum.

Politibetjenten kiggede på Tom, så på Susanne.

Tom slog ud med armene, for ligesom at fortælle at han vidste altså ikke noget.

Andet end at Susannes ansigt lå på hans skuldre og hun krammede sig tæt ind til ham, så hendes store nødder blev presset godt flade.

Betjenten fik udleveret Susannes nøgler og lidt efter åbnede hun døren ind til kontoret.

Her stod der tre af afgangseleverne der havde spillet med i det orkester, som havde budt borgmesterparret velkommen.

De stod nøgne, bortset fra at de søgte at dække deres intime kropsdele ved at dække dem med hænderne.

På betjentens spørgsmål svarede de, at de bare skulle bade og klæde om, inden de skulle hente deres afgangsbeviser.

– Det kan overhovedet ikke passe – sagde Susanne, og henviste til at det var pigernes omklædningsrum, og de jo var drenge.

Næh i hendes kunstneriske verden, var de kommet for at voldtage hende og bestjæle hende.

Så åbnede døren sig igen ind til omklædningsrummet. Det var Imelda og borgmesterfruen, der havde fundet kræfterne til at komme frem til stedet.

De havde svagt hørt Susannes råb om hjælp, og havde skyndt sig alt det de kunne.

De hørte hurtigt Susannes forklaring på det passerede. Og allerede nu, nogle minutter efter det skete, var der kommet kunstneriske krøller på.

De tre unge havde søgt at befamle hende, ind til Tom egenhændigt havde presset dem ind på kontoret og låst dem inde, mens hun, Susanne havde søgt ly bag hans hærdebrede bryst.

Susanne Brüne elskede heltefortællinger, og hun levede sig ind i dem, så fantasierne overtog virkeligheden, når det skete.

Det gjorde hende til en fortræffelig skuespiller, men også til et usædvanligt dårligt vidne.

Men hun fortalte så levende og bevæget, at der ikke herskede tvivl i hverken borgmesterfruens eller Imeldas sind, at hun fortalte den skinbarlige sandhed.

At Tom var en ægte helt, herskede der jo i forvejen ikke den ringeste tvivl om.

Sådan ville den kvindelige betjent såmænd nok også gerne se ham, men hun havde nu alligevel sin tvivl om sandheden i Susannes drabelige fortælling.

Hun hev de tre drenge ud af kontoret.

Først den ene, kun dækkende med hans hænder, sagde sit navn, mens betjenten spurgte til hændelsen, og han afgav sin forklaring.

Overfor ham stod en halvnøgen Susanne Brüne og klamrede sig til Tom.

Stod der, med de halvnøgne bryster, de flotte lange ben, og den fyldige bagdel, mens hun så på afgangseleven.

På bænken sad en vamp som borgmesterfruen, der tydeligt viste ben og den store dybe kavalergang.

Og så var der den lærerinde de havde beundret så meget igennem skoletiden og drømt om, onaneret til fantasier om. Imelda Cruz Petersen.

En kvinde der bestemt heller ikke skjulte sine ben og den frække top af hendes nylonstrømper.

Det var et overvældende syn for en ung knægt med kun et par hænder at skjule sig bag.

Og så blev han ydermere afhørt af en smuk blondinebetjent med en smækker krop.

Trods al den usikkerhed der var ved at blive af hørt af en betjent, så blev det alligevel for meget for ham, og man kunne ane, at hans lille manddom rejste sig.

– Se der, se der! – sagde Susanne og pegede på den unge knægt – Det var det de ville, hvis ikke Tom var rykket mig til undsætning, og holdt dem tilbage –

Betjenten prøvede at lægge lidt ro på, og sagde at knægten kunne tage sit tøj på, og gå op og hente hans afgangsbevis.

I al ydmygende nøgenhed, stod han nu med sit lille strittende lem overfor de fire damer og Tom, og tog sine underbukser på.

– Jamen slipper de så let – spurgte Susanne indigneret.

Det kunne betjenten ikke afgøre. Hun ville bare lave sine notater, og så give det videre.

Foran de tre kvinder, var den første dreng færdig med at klæde sig på, og forsvandt med blussende røde kinder hurtigt.

Imens havde betjenten hentet den næste.

Også han blev udsat for det samme pirrelige syn, og kunne heller ikke dæmpe lysterne i hans voksende tissemand.

Det bekræftede kun Susanne yderligere i hendes egen vildfarne historie om voldtægtsforbrydere, der var blevet overrumplet af Tom.

Det samme skete såmænd også for den tredje.

Da også han var klædt om og på vej efter sit afgangsbevis, ville borgmesterfruen lige se navnene igen på de tre, om hun måtte.

Betjenten stak hende hendes notater.

Ann-Louise følte hun genkendte efternavnene, og at de da vist kom fra gode familier. Hun spurgte forsigtigt betjenten om ikke noget kunne arrangeres så det ikke kom videre.

Det kunne det nok, hvis Susanne Brüne ikke kom med en anmeldelse, for der var jo sådan set ikke sket noget, efter betjentens mening.

Det mente borgmesterfruen nu alligevel var for slapt.

Hun tænkte, at det måske kunne klares i en slags kommunalt regi, hendes mands regi. Nok var hun ikke jurist, men noget kunne sikkert arrangeres.

Hun sagde ikke noget, men hviskede derimod til betjenten, at hun ville se til at Susanne ikke anmeldte noget.

Hun gik ned til kontoret hvor Imelda og Susanne var søgt ned, efter den sidste af drengene havde forladt omklædningsrummet.

Tilbage stod den kvindelige betjent og Tom. Hun kiggede over på ham.

– En rigtig helt hva’ – sagde hun smilende, og kom imod ham.

– Du har i hvert fald heltepotentiale min ven, får damen her ikke et kys af den store helt – hvorefter hun tog kasketten af, lod en flad hånd løbe hen over hans ene kind, og søgte med hendes læber ind mod hans.

De vidste begge at Susanne Brüne havde en livlig fantasi, men de vidste endnu bedre, at de to også måtte være noget for hinanden.

Mens de tre andre var i gang med at hanke op i Susanne Brüne og hendes effekter, stod de to og kyssede hinanden i omklædningsrummet.

Han mærkede hendes faste balder under politikjolen, og hun mærkede hans begyndende heltemuskulatur.

Deres lille intime intermezzo blev afbrudt da de tre kom tilbage, med en nu fuldt påklædt Susanne Brüne.

Hun kiggede betaget på Tom.

– Min dejlige Spartacus – sagde hun, og gik hen og kyssede ham først på denne ene kind, så på den anden. Hun kiggede på betjenten.

– Ann siger at jeg kan køre med hende og manden hjem. De gider vel ikke bære min lille kuffert ud til borgmesterens bil.
–
Det ville betjenten godt, og med et lille koket blink med det ene øje, sagde hun farvel til Tom og en slags tavs tak for kyssene.

Hun havde hans telefonnummer, hun havde hans fotografi, hun havde fået kyssene af ham. Mere kunne hun ikke forlange i tjenestetiden.

Andet måtte komme senere.

Tom gik sammen med borgmesterfruen og Susanne Brüne under armene, op mod Bjældveds kontor.

Her skulle der holdes en lidt mere anstændig frokost for særligt inviterede.

Det var Tom ikke, men det var både borgmesterfruen og Susanne Brüne fuldkommen enige om, at det var han nu.

Deres lykkebringer.

Deres Spartacus.

Imelda vidste, at det nok heller ikke ville vække modstand hos fru Bjældved at han deltog.

Læs næste afsnit

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER