Jeg tog et kondom på og pressede min pik ind i hende. Jeg røvpulede hende indtil jeg fik udløsning…

Forfatter: Lester Crest

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Iben stod foran min dør. Jeg var overrasket. Var hun blevet en menneskelig dørmåtte? Jeg var stadig fuld og havde få timer forinden forløbet mig. Alligevel stod hun nu her og ville have mere. Hun så ikke rask ud, men lignede en der havde influenza. Jeg tænkte hurtigt. “Ok. Men det skal over hos dig. Jeg har problemer med mit afløb og viceværten kommer om lidt for at lave det.” Jeg løj så jeg kunne hjælpe Salvatore, men selvfølgelig også indirekte Iben med at komme til bund i denne sag.

“Ok. Følg mig” Vi gik nogle blokke ned af gaden. Vi kom til et kvarter med blandet industri og beboelse. En del af ejendommene var tomme. Vi kom til en gyde som vi gik ned ad og i bunden af gyden gik vi ind i en opgang hvor Iben havde en lejlighed i stueplan.

“Velkommen i mit ydmyge hjem.” Alt i lejligheden rodede. Der var en del fluer formentlig på grund af at gammelt opvask stod i vasken. Der var ikke mange møbler og tøjet lå i en bunke ved skabet. “Undskyld. Jeg har haft meget travlt på det sidste og min far er stoppet med at hente og bringe vasketøj.”

“Du behøver ikke at undskylde.” Jeg satte mig på sengen og begyndte at tage tøjet af.

“Lige et øjeblik. Jeg skal hente min post.” Hun forsvandt ud af døren.

Jeg sad nøgen på sengen da hun kom tilbage.

Hun havde et haglgevær i hænderne.

“Iben. Hvad sker der?”

“Giv mig alle dine penge. Jeg skal væk herfra.”

“Bare tag mine penge, men hvad skal det nytte? Politiet er alle steder og den nordlige del af Mexico er ikke sikker for almindelige mennesker. Tro mig! Jeg har været der mange gange.”

Iben lod geværet falde. Hun satte sig ned og begyndte at græde. “Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg mangler mine piller. Jeg kan ikke tænke”

“Iben! Hør! Jeg kender en af mine kunder, som gør i den slags. Han gav nogle til mig, men jeg har besluttet ikke at bruge dem, så du kan få dem. Her!” Jeg kastede pilleæsken over til hende.

Med et fik hun et begejstret blik i sine øjne. Hun skyndte sig ud på toilettet og tog et par piller.

“Åh. Det er så godt. Jeg vil have sex og det lige nu!”

Hun skyndte sig over til sengen og tog sit tøj af.

“Straf mig. Jeg har været en slem pige.”

Jeg bad hende om at tage tøjet af og så at der lå en livrem på en hylde. Jeg bandt hendes arme bagpå.

Hun havde fortalt at hun havde noget legetøj i skuffen. Jeg fandt en af hendes gagballs som hun fik i munden dog med nogle enkelte protester. Der var også blindfold, en dildo og en vibrator. Blindfoldet kom på og jeg begyndte at bruge vibratoren på hende. “MMFF” Hun reagerede som forventet. Jeg blev ved med at drille hende. Jeg havde fundet hendes følsomme punkt og jeg pressede vibratoren mod det og bragte hende på randen til orgasme. Så tog jeg vibratoren væk igen. Iben gryntede af frustration. Jeg lod hende vride sig i et minuts tid. Hun skulle ikke have det for nemt. True mig med et våben. Godt nok var hun afhængig, men der måtte være en grænse. Jeg brugte vibratoren på hende igen indtil hun var tæt ved at komme og fjernede den så for at efterlade hende til hendes længsel efter orgasmens virkninger.

Jeg måtte have gjort det et par gange eller 5. Det var som om at hun snøftede da jeg stoppede den sidste gang. Det var straf nok tænkte jeg. Jeg begyndte at bruge vibratoren igen. Hurtigt nåede det punkt hvor orgasmens sødmen rullede gennem hendes krop. Jeg stoppede ikke med det samme. Det var tydeligt at det var nok det at hun ønskede, men jeg vidste at der var mere i hendes krop. Jeg satte vibratoren til at køre på fuld styrke og pressede den hårdt mod hendes klitoris. Hendes stønnen blev et brøl og gled over i en slags knurren. Igen og igen pressede jeg vibratoren mod hendes klitoris og kørte den op og ned i hendes revne. Hendes krop vred sig. Sveden perlede af hendes krop. Periodisk var kom der hulken, men hendes krop havde taget over.

Langsomt blev hendes bevægelser langsommere. Jeg besluttede at det var nok for nu. Jeg tog bukserne af. Hun havde været dejlig stram bagi. Jeg fandt noget fedtstof og vendte hendes krop om. Hun var rimelig slap i den. Da jeg lod min finger ramme hendes ringmuskel kom der en lille spasme og nogle hulk fra hendes mund med den store gagball i. Hun vidste hvad der ventede. Jeg tog et kondom på og pressede min pik ind i hende. Hendes krop sitrede svagt, men jeg kunne høre noget som lignede gråd. Jeg røvpulede hende indtil jeg fik udløsning og trak mig ud igen. Så løsnede jeg hendes manchetter og lod hende ligge i sengen. Hun gjorde ikke mine til at rejse sig, men lå bare stille med savl rendende ud af mundvigen.

Jeg stod ud af sengen og fik tøj på. Jeg tog geværet. Det var et oversavet jagtgevær. Det var ikke ladt. Jeg tænkte at det var bedst at få det af vejen. Hvis Gustave eller Ramon havde bedt hende om at opbevare det, ville det bringe Iben i fedtefadet hvis det blev fundet af politiet med hendes fingeraftryk på.

Jeg fandt en pose, som jeg stoppede geværet ned i. Jeg gik ud i gyden efter at have set mig omkring. Der var ingen. Jeg gik ned til min egen lejlighed hvor jeg tog bilen og kørte ud af byen. Sydøst for byen er der et sumpområde som omkranser en flod. Jeg kørte ud af motorvejen og drejede af et tilfældigt sted. Jeg kørte af nogle grusveje indtil jeg kom til en sø. Her tog jeg geværet ud af posen og kastede det ud i søen.

Derefter kørte jeg hjem igen. Næste dag mødtes jeg med Salvatore på det aftalte sted. Jeg fortalte ham at Iben var meget afhængig af piller og at hun havde truet mig for at få dem. Jeg undlod at nævne geværet.

Salvatore tænkte et øjeblik. “Det er ikke godt at hun er så afhængig. Hun vil ikke gøre sig godt i en vidneskranke og vi har intet på Ramon og Gustave ud over at han blev taget kørende i Ellinors bil. Mord-våbenet som er et slags haglgevær har vi ikke været i stand til at finde. Vi har virkelig brug for hendes vidneudsagn.”

Jeg var ved at få noget galt i halsen. Havde jeg bortskaffet et mordvåben? Var Iben mere indblandet end jeg først troede? Jeg rømmede mig og prøvede at få samtalen over på et andet emne. “Kan I ikke indlægge hende, så hun kan blive afvænnet?”

“Desværre ikke. Vi vil ikke risikere at hun taler med alle mulige under hendes indlæggelse. Timberbell hospitalet i Dallas er kendt for at være meget effektive, men hun er myndig og deres voksenafdeling er desværre ikke et sted hvor man kan få diskretion.”

Jeg fik en tanke. “Hvad med et sted i en anden stat? Jeg har en ide, men jeg skal lave nogle opkald først.”

Salvatore tænkte og nikkede efter en stund. “Hvis du kan finde et sted hvor hun ikke forsvinder fra, så er det måske en ide. Men er det ikke dyrt?”

“Jeg tror at vi kan finde nogle midler og så er jeg relateret til stedet via min familie”

“Prøv at undersøge det.”

Jeg gik tilbage til min lejlighed og ringede til Idaho. Jeg fik min tante i røret. Vi havde ikke talt meget sammen siden min flugt for mange år siden. Først var hun afvisende. Iben var voksen og normalt hentede de teenagere ned til 12 år, som trængte til deres særlige form for terapi.

Jeg forklarede hende situationen. Jeg kunne huske at de kendte den lokale dommer og man nærmest pr. automat stempel kunne få folk umyndiggjort hvis det var nødvendigt for deres behandling. Jeg gav hende nummeret til Salvatore, så han kunne bekræfte min historie. Nogle timer senere ringede min tante til mig og fortalte at vi havde en aftale. Hun ville sende en fax med instruktioner.

Dagen efter gik jeg først forbi Iben efter at have været forbi bageren. Da jeg kom tilbage sad Iben i sengen og så fjernsyn. Det var som om at hun havde glemt hvad jeg havde gjort ved hende aftenen forinden. Hun havde efterhånden brugt hele pilleæsken, men var glad for at få noget fast føde. Vi talte lidt sammen. Hun spurgte til geværet og jeg fortalte at jeg havde skaffet det af vejen. Da hun begyndte at snakke om piller sagde jeg at jeg nok skulle sørge for at hun fik piller nok til at fungere det næste stykke tid. Hun var rigtig glad.

Jeg skulle snart møde Salvatore, så jeg tog afsted uden Iben. Jeg gik over til vores aftalte mødested og jeg kunne se Salvatore i det fjerne, da jeg pludselig hørte en stemme:

“Du er arresteret . Jeg skal bede dig om at følge med på stationen”. Det var Hector.

Jeg vendte mig om. “Hør Hector. Det må være en misforståelse. Jeg samarbejder med Jer.”

“Det har jeg intet hørt om. Sæt dig ind i bilen eller jeg må forstå det sådan at du modsætter dig arrestationen.” Han begyndte at pille ved sit pistolhylster.

Jeg satte mig ind på bagsædet og Hector kørte mig afsted. Vi passerede Salvatore, som så forbavset ud.

Vi havde kørt et stykke tid, da jeg opdagede at vi var på vej ud af byen. “Hør. Vi er ikke på vej til politistationen.”

Hector svarede ikke.

“Stop bilen. Hvad laver du?”

Han svarede stadig ikke. I stedet drejede han ned af en skovvej. For enden af vejen var der en hytte. Vi parkerede og han åbnede døren og bad mig stige ud. Han tog sin pistol ud af hylsteret og lod den pege imod mig.

“Jeg ved at du ved hvem der begik mordet. Jeg vil have navnet nu. Ellers vil jeg sørge for at du bliver anklaget for et eller andet eller i værste fald forsvinder.”

“Jeg ved intet. Jeg var i New York på mordtidspunktet.”

“Du har hængt ud med Gustave og Ramons slæng. En udlænding som formentlig har forsynet dem med de stoffer som de har brugt til at forpeste byens ungdom – hvor skulle de ellers komme fra?”

“Gustave har forpestet byen længe før jeg kom til den. Delstatspolitiet har desuden sagen. Hvorfor interesserer du dig for den?”

“Fordi Hr. Stockton har meddelt at han går af før næste valg. Jeg er den mest erfarne i distriktet til at være byens nye sherif. Hvis jeg opklarer mordet, så er jeg 100 procent sikker på at blive valgt, men det kræver en morder. Jeg har arresteret Ramon og nu mangler jeg kun at få en tilståelse ud af dig, så jeg vil gå til retsmedicineren og få ham til at ændre datoen for mordene. Ellinor var på ferie og der var ingen som havde set hende hele ugen før mordet. Mellem os sagt havde de gang i deres hjemme laboratorie.”

Hector havde talt sig varm og nu strålede han af stolthed.

“Ser du. Jeg vidste hvad Ellinor rendte rundt og lavede i sin fritid. Hun vidste at jeg vidste det. Hun tilbød mig penge, men jeg sagde nej for jeg tjente mine penge ganske lovligt på hendes aktiviteter. Hver gang at stofferne kom til skolerne, så resulterede det i en stigning af familier som ville indskrive deres børn på The Symphony School, hvor jeg er slags souschef. Frøken Irma betaler mig efter hvor mange elever jeg kan få henvise udover at stå for disciplinen på skolen.”

Hector fik et mere vredt udtryk i ansigtet.

“Men så blev Ellinor slået ihjel, så for ikke at gå ned i indkomst, skal jeg bare blive sherif. Hvis jeg ikke kan få dig til at tilstå, så finder jeg en anden. Tilstå eller jeg vil sørge for at du forsvinder. Der er ingen som savner dig, så hvad vil du være. Skyldig i mord eller død?”

Hector pegede nu direkte på mig med sin pistol.

“Der er nogen som savner ham” Salvatore kom frem fra skoven bag Hector. “Drop pistolen. Du er ikke så hurtig.”

“Skal vi vædde?”

“Ikke nødvendigt. Jeg har medbragt nogle venner.” To betjente viste sig bag Salvatore.

Hector pistolen falde. “Hvad så nu?”

“Vi tager vores ven her med og denne episode har aldrig fundet sted. Han er vores undercover agent og hvis du nogensinde nævner det for nogen, så ryger din karriere. Vi kender alt til de ydmygelser som du har udsat unge for i fængslet, men det er ikke vores sag. Vi vil dog bruge det, hvis du nogensinde generer vores unge ven her. Kom Dennis. Vi er gået.”

Hector sendte mig et hadefuldt blik.

Salvatore havde en sidste ting at sige “Forresten. Jeg har bedt Sherif Stockton om at sørge for at du ikke blander sig i denne sag mere. Du kan tage ud og dirigere noget trafik for min skyld, men denne sag tilhører os alene.”

Hector skummede af raseri. Vi trak os tilbage gennem skoven og kom til nogle biler. ”Det var heldigt at jeg så dig. Jeg fulgte Jer i sikker afstand og tilkaldte backup. For ikke at forplumre sagen yderligere, så kan vi ikke arrestere Hector, da det vil bringe sagen mod Ramon i fare.”

”Der er meget som tyder på at Ramon er uskyldig” svarede jeg. ”Vil det ikke være bedre at slippe ham fri?”

”Nej. For uanset om han har begået mordet eller ej, så er han en del af Gustave’s bande og banden er på eller anden måde forbundet med mordet. Vi ved ikke hvordan. Det er derfor at det er så vigtigt at få Ibens vidneudsagn. Vi har tilbudt hende fuld immunitet, men hun åbner ikke munden.”

”Jeg tror at det er fordi at hun tror at Gustave finder en ny leverandør af piller og det andet som Ellinor tilsyneladende producerede derhjemme.” sagde jeg.

”Ja. Det er en dum sag. Hvornår kan du få Iben til Idaho?”

”For den sags skyld i morgen. Jeg bryder mig ikke om at være her i byen med Hector på fri fod. Hvem siger at han ikke kunne finde på at hævne sig, når sagen er overstået.”

”Du har ret. Du bør forlade byen, når sagen er slut. Helst før end siden.”
Historien fortsætter under reklamen

Vi kørte tilbage til min lejlighed. Jeg pakkede hvad der skulle bruges og gik over til Iben. Hun blev ellevild af glæde, da jeg fortalte hende om rejsen – ikke mindst da jeg fortalte at jeg nok skulle sørge for at der var piller til hele turen.