“Nej!” græd hun. Jeg gled ind i hende. “Av.” kom det med gråd i stemmen. Jeg begyndte at pule hende mens hun smågræd.

Forfatter: Lester Crest
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Da jeg stod op næste morgen, var jeg stadig meget øm bagi. Ved morgenmaden gav de af mine kollegaer som havde set mig køre afsted med Lydia det indforståede blik. De vidste selvfølgelig ikke hvad som var fundet sted. De troede bare at jeg havde scoret.

De næste 5 dage gik med møder og planlægning af salg. Der var en række nye produkter som blev præsenteret og ledelsen havde hævet nogle talere ind som skulle motivere os.

Langt de fleste af os havde arbejde meget at lave, men der blev ofte tid til social snak, da vi hver især tilbragte størstedelen af tiden ude i vores distrikter. Den sjette dag efter morgenmaden trak Hr. Ferrari mig til side. ”Jeg har brug for at tale med dig – alene.” Vi gik ud bag hotellet hvor der var en kanal. Der lå en motorbåd som Hr. Ferrari havde lejet af hotellet. Vi sejlede ud i den lagune som ligger for enden af den vej, hotellet ligger på.

Da vi var et stykke fra land, slukkede Hr. Ferrari motoren. ”Dennis. Jeg har fået et alarmerende opkald her til morges fra en ven som er ansat i Texas del-statspoliti. En sygeplejerske og 2 unge mænd er blevet slået ihjel i Rosenbaum og din veninde Iben ser ud til at være indblandet. Uanset om du var med os i New York på mordtidspunktet, så kan det komme til at være slemt for firmaets image hvis du bliver indblandet – selv om vidne. Den danske ejerkreds er noget så regelret at selv en vittighed på det forkerte tidspunkt kan føre til fyring. Jeg har brug for at du fokuserer på at rydde op i dine sager og så overlade dit normale arbejde til os.”

Jeg var ret chokeret. Mord og Iben!! Jeg fornemmede at hun var kommet på afveje, men en så slem situation havde jeg ikke forventet.

Hr. Ferrari gav mig en seddel. ”Dette nummer er til min ven. Han kan sætte dig ind i sagen. På grund af at politichefen Stockton er i familie med Iben, bliver den resterende efterforskning udført af delstatspolitiet. Det var nødvendigt da en lokal betjent nærmest fik ødelagt sagen fra starten af, da han tævede en af de mistænkte så grundigt at vedkommende måtte gemmes af vejen på et hospital i stedet for at blive fremsat for en dommer.”

Uden at Hectors navn blev nævnt kunne jeg fornemme at han formentlig havde noget med det at gøre.

Vi sejlede tilbage. Resten af dagen gik med social samvær efterfulgt af en fælles aftensmad. Tidligt næste morgen tog jeg en taxa ud til lufthavnen. Jeg havde fået en direkte forbindelse og kunne derfor flyve fra lufthavnen lige ved hotellet i stedet for at mellemlande.

Da jeg kom tilbage til Rosenbaum, fik jeg lyst til en drink. Jeg var i dårlig humør. Hr. Ferrari havde været min mentor siden han mødte mig i Mellemamerika mange år tilbage. Han var presset af den danske del af ledelsen og nu havde jeg formentlig svigtet hans tillid ved at åbne for risikoen for at firmaets navn kunne blive blandet ind i sagen blot fordi jeg ikke havde holdt min pik for mig selv. Bare antydningen af skandale kunne få konsekvenser for både mig og Hr. Ferrari. Den ene drink tog den anden. Snart var flasken næsten tom. Da ringede det på døren.

Det var Iben og hun var i panik.

”Dennis. Det er forfærdeligt.”

“Jeg har hørt det. Hvem er det som er blevet slået ihjel og hvordan er du blandet ind i det?”
“Det er sygeplejersken som havde den store hvide båd for enden af molen dengang vi var sammen ude i båd-havnen.”

“Var det ikke Elinor hun hed? Jeg husker at vi hilste. Var hun sygeplejerske? Jeg troede at hun var temmelig formuende. Kan man virkelig tjene så mange penge som sygeplejerske inde i Houston?” Jeg kan huske at Elinor fortalte at hun arbejdede i Houston da vi en dag mødtes i kiosken ved havnen. På ingen måde havde jeg gættet at hun var noget så almindeligt som sygeplejerske.

Iben svarede ikke.

“Hvem er de to andre som er blevet myrdet?”

“Elinors søn og en af hans venner”

”Hvorfor er du i Politiets søgelys?”

”Fordi jeg kender Gustave og Ramon. Ramon blev tævet til en tilståelse og nu vil de presse mig til at sige at Gustave var med i det. Dennis! Jeg kan ikke holde ud at tænke på det hele tiden. Elsk med mig”

Når hun nu bød sig til var der ingen grund til at afvise hende, men jeg ved at det var dumt. Jeg plejer aldrig at elske med damer, når jeg har drukket igennem. Jeg lytter ikke rigtig til deres signaler og heller til mine. Vi tog tøjet af. Hendes krop bar præg af et hårdt liv. Blå mærker mange steder. Meget tynd. Hun havde tabt sig meget siden vi mødtes første gang.

Jeg gik ind i køkkenet og åbnede køleskabet. Iben havde lagt sig i sengen. Jeg lagde mig ved siden af hende. Jeg var fuld og jeg havde brug for udløsning. Jeg tog fat i hendes arme og tvang hende om på maven. “Dennis. Stop. Det gør ondt.” Jeg tænkte ikke så meget. Det var en ren dyrisk drift som var kommet over mig. I køleskabet havde jeg hentet noget smør. Jeg tog et lille stykke og gned det mod hendes ringmuskel. “Nej!” sagde hun, men jeg var ligeglad og tungere, så hun ikke ikke kæmpe sig fri.

Jeg lagde mig til hende. Min pik var stiv. Jeg pressede den mod hendes bagerste åbning mens jeg holdt hendes arme i en skruestik. “Nej!” græd hun. Jeg gled ind i hende. “Av.” kom det med gråd i stemmen. Jeg begyndte at pule hende mens hun smågræd. Hendes modstand blev mindre, men jeg gav ikke slip. Jeg fik udløsning og trak mig ud af hende.

Hun lå stille på maven og nogle tårer løb ned over hendes kind. Med det samme fik jeg dårlig samvittighed. Jeg fik hende vendt rundt og begyndte at slikke hende. Hendes tårer forsvandt og hun lå passivt indtil hendes krop stivnede et øjeblik og hun stønnede tungt.

Vi lagde os ryggen side om side. Tavsheden fyldte rummet indtil Iben brød den. ”Dennis. Har du nogle penge?”

”Hvad skal du bruge dem til?”

”Jeg har brug for noget medicin. Jeg har det ikke så godt”

Jeg gav hende nogle penge. ”Er du ikke sikker på at jeg skal gå til lægen med dig?”

”Nej. Jeg klarer det selv.”

Iben gik og jeg sad i dybe tanker om hvad jeg kunne gøre. Iben skjulte noget og jeg var allerede for dybt involveret til at jeg kunne løse problemerne ved at rejse fra det hele. Denne aften havde ikke gjort noget godt i forhold til at jeg kunne få problemerne på afstand. Jeg er et liderlig fjols når jeg bliver fuld.

Jeg gik ned mod baren. Selvom jeg lige havde drukket tæt, trængte jeg til at få en drink så jeg kunne tænke.

Jeg var kommet nogle hundrede meter ned af gaden da jeg hørte en stemme fra en gyde. ”Dennis. Kom herind!”

Inde i gyden stod en mand. Der var noget ved ham, som fortalte mig at han var fra politiet.
I det offentliges tjeneste

Manden præsenterede sig om Salvatore. Han var ansat ved delstatspolitiet. Vi gik længere ned i gyden og gik omkring et hjørne hvor der var et bord. Vi satte os ned og han tog ordet.

“Jeg beklager de beskedne faciliteter, men jeg finder det bedst at vi ikke ses offentlig. Jeg vil foreslå at jeg sender en besked på denne personsøger og så mødes vi her klokken 14 enten samme dag eller dagen efter alt efter hvornår jeg sender beskeden. Får du brug for at kontakte mig, så ringer du til dette nummer som er nummeret til kontoret med besked om at der mangler løgringe til det pizza jeg har bestilt. Hr. Ferrari har bedt om at holde dig ude af sagen, hvilket er et ønske jeg vil efterkomme da mit venskab med Hr. Ferrari går mange år tilbage, men jeg vil sætte pris på at få hjælp til at opklare sagen og Hr. Ferrari mente at du kunne gøre gavn.”

Jeg nikkede. Firmaet skulle ikke blandes ind i denne sag.

“Enig. Hvor kommer Iben ind i billedet? Jeg forstår at I allerede har arresteret Ramon for mordet.”

“Meget tyder på at Ramon ikke har begået mordet. Han var faktisk i politiets varetægt på det tidspunkt hvor mordet fandt sted. Hvis vi går efter ham alene, så risikerer vi at mordet forbliver uopklaret. Der er desuden spor som peger på flere gerningspersoner og så er der lige det med blodet på Iben’s tøj, som stammer fra en af ofrene Hun kan have været tilstede mens mordet tog sted eller ihvertfald efter at mordet fandt sted.”

“Hun besøgte mig, men hun fortalte mig ingenting. Og hvorfor skulle Iben og Ramon overhovedet forsøge at stjæle nogle biler, som aviserne angiver som årsag for mordene? De er begge lokale og jeg ved efter at have fået stjålet et par biler, at det kræver et netværk som kan splitte bilerne af for reservedelenes skyld. Det har de ikke.”

“Motivet er heller ikke bilerne. Vi ved fra det lokale politi at Gustave over en række år har fået mange unge mennesker i uføre ved at give dem adgang til morfinpræparater. Vi har mistanke om at det var en strid over betaling for medicin, der førte til mordet. Problemet er at vi på ingen måde ønsker at sværte offeret til for så kan vi ikke kræve den maksimale straf. Ofrene skal fremstilles som de rene engle, der gik i kirke hver søndag og donerede til de fattige.”

Jeg fornemmede at det ikke drejede sig om retfærdighed. Det drejede sig om at få sagen fejet af bordet uanset hvem som endte med at blive sorteper. Hvad havde jeg ikke rodet mig ud i? Salvatore fortsatte:

“Vi kan ikke forbinde Gustave med mordet. Iben har sagt at han var sammen med hende et andet sted i byen. Vi ved at Iben lyver, men byen kan ikke tåle at et familiemedlem til politiets ledelse er skyldig i denne forbrydelse. Der er snart valg til mange poster og da det er et lille lokalt samfund, så er magten i hænderne på få personer som kender hinanden. Alt risikerer at ende i forfald. Du må prøve at pumpe Iben for informationer, så vi kan få ram på Gustave en gang for alle.”

Jeg nikkede. Iben var en for sød pige til at være blandet ind i disse mord. Hun måtte have været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Salvatore gav mig et pilleæske. “Når du er sammen med hende og hun har brug for stoffer, så giv hende disse piller. De er ufarlige medmindre du spiser hele æsken. Vi har fundet ud af at hun er afhængig af smertestillende piller og det kan hjælpe dig med at få oplysninger ud af hende hvis du giver hende ro i sindet”

Jeg fik personsøgeren og Salvatore forlod stedet. Jeg gik videre ned til baren. Det var noget værre rod, jeg var blevet en del af. Jeg kom til at tænke på begivenheder mange år tidligere i Mexico hvor det var lige ved at gå helt galt. Af en eller anden grund så blev jeg altid rodet ind i ting, som medførte meget drama. Hvorfor skulle det være sådan? Jeg ville bare leve et simpelt liv med bar-besøg, rejser og kvindeligt selskab, men det var som om at livet bare ikke artede sig som jeg ville.

Nogle timer senere gik jeg hjem. Til min overraskelse ventede Iben ved min dør. Hun svedte. “Dennis. Jeg vil være sammen med dig.”

KØB GLIDECREME
PÅ SEXUP.DK