Det store gensyn 16, Elskelig

bdsm straf flogger piskHurtigt bandt han hende på sengen, stadigt med røven i vejret. Så greb han en læder flogger

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

(Jina fortæller videre.)

Alle pigerne var i strålende humør, og pjattede med de 6 mandlige gæster. Kaptajnen cirkulerede mellem alle, og underholdt sig med både slavinderne og gæsterne, og stemningen ved frokostbordet var munter, og afslappet. Det var tydeligt, at nogle af slavinderne havde trægt til at få deres seksuelle behov tilfredsstillet. Trods Kaptajnens utrolige udholdenhed, kunne han jo ikke være 15 steder på en gang, og dette besøg af 6 virile og dygtige dominante havde været helt perfekt for pigerne. Mændene havde selvfølgeligt nydt muligheden for at være sammen med så smukke og villige slavinder vildt, og de var meget muntre og glade.

Da alle var mætte, sagde Kaptajnen farvel til sine venner og sendte dem afsted, så han igen kunne nyde pigerne helt alene.

Jeg hviskede til ham, at Elskelig som den eneste, havde været lidt ked af dele af aftenens forløb, især da hun var blevet brugt på scenen. Det syntes jeg godt jeg kunne sige, for selv om Kimm måske heller ikke havde nydt det at blive udstillet helt så meget som visse andre, så det ikke ud til at være en direkte dårlig oplevelse for hende. Men det havde det vist været for Elskelig.

Kaptajnen satte sig med hende.

Han talte dæmpet og virkeligt forsigtigt med hende. SÅ blid har jeg sjældent set Kaptajnen være, undtagen i forbindelse med After Care. Jeg lagde også mærke til, at hans sprog var ændret. Han talte meget fint, og brugte også så mange fremmedord, at jeg havde svært ved at forstå det hele.

Elskelig så lykkelig ud, og spandt som en kat. Ingen tvivl om hvor glad hun var for hans opmærksomhed.

Han gav hende ordre til at hente kaffe og kage til både ham og hende selv, og hun adlød omgående.

Hurtigt og med en dygtighed som en veltrænet slavinde betjente hun ham, og satte sig først, da han med en håndbevægelse gav hende sin tilladelse.

Efter kaffen krævede han at hun masserede hans skuldre og ryg, og igen udførte hun arbejdet omgående og villigt. Det så ligefrem ud til, at hun var glad for at blive pålagt disse små opgaver af sin tidligere Herre.

”Hvad synes du om Elskelig som slavinde, Jina?” spurgte han mig, medens han lå på maven og nød pigens massage.

”Hun er utrolig sød og villig. Den perfekte slavinde. Hende har du virkeligt opdraget godt, Herre.”

Kaptajnen tilkendegav, at massagen var færdig, satte sig hen i en sofa, og bad os begge sætte os ned på hver side af ham. Han smilede.

”Den perfekte slavinde? Nå så det mener du?”

Han drejede sig mod Elskelig.

”Slavinden har Herrens tilladelse til at udtrykke sin uforbeholdne mening i dette øjeblik. Vil slavinden formulere sine overvejelser angående det at være en lydig slavinde overfor Jina?”

Hun smilede stille. ”Javel Herre. Det vil jeg da gerne gøre.”

Hun bøjede sig lidt frem, så vi kunne se på hinanden foran Kaptajnen.

”Jina, jeg er ikke altid, som jeg har opført mig her. Når jeg er sammen med andre mennesker, vil jeg ikke være fræk mod min Herre. For jeg hader at blive udstillet som det skete i går. Hvis jeg opførte mig som en fræk tøs, var Kaptajnen jo nødt til at straffe mig her, foran alle jer andre. Derfor er jeg altid en lydig slavinde, når vi er blandt andre. Men når Herren og jeg er alene, er jeg af natur tøs. Og jeg er af natur fræk og prøver at sno mig udenom. Så det kræver en dygtig og konsekvent Herre at få mig til at opføre mig pænt.”

Jeg smilede. Så spurgte jeg. ”Herre, må jeg også tale frit?”

Han gav mig et klem. ”Ja, selvfølgeligt må du da det. Langt det meste af tiden har alle pigerne da talt helt frit til mig heroppe.”

”Så har jeg endda 2 spørgsmål, Herre. Hvorfor har du talt sådan et fornemt sprog til Elskelig nu? Og Hvorfor skulle hun så spørge, om hun kunne tale frit?”

Han smilede bare, og så på Elskelig. ”Vil du belyse de faktuelle forhold for Jina?”

Elskelig satte sig igen lidt frem i sofaen. ”Javel Herre.”

Hun kiggede på mig. ”Jeg anser mig selv for at være stærk og godt begavet. For at jeg helt kan acceptere en Herres overlegenhed over mig, er det vigtigt, at jeg også føler, at han er mig mentalt overlegen. Det var helt sikkert også Kaptajnens intelligens jeg faldt for, og jeg nyder, når han bruger det sprog. At jeg holder så meget på formerne, at jeg spørger om tilladelse, før jeg udtaler mig, hænger jo sammen med, at jeg herude ønsker at være en perfekt slavinde, hvis jeg kan klare det.”

”Lad os gå ind på Elskeligs værelse,” besluttede Kaptajnen.

Han kiggede på mig, og gav pigen et kærligt klem. ”Derinde opfører hun sig nok mere, som hun gjorde overfor mig i gamle dage, når vi var alene hjemme.”

Sammen gik vi ind på det værelse, fulgt af Terra, Elskeligs lille, livlige hund. De 2 var fuldstændigt uadskillelige.

Så snart vi var kommet ind på værelset, beordrede Kaptajnen Elskelig til at smide tøjet, og til at lave et lille onanishow til ære for os andre.

Elskelig protesterede, og gjorde ham opmærksom på, at hun ikke følte sig tilpas med at udstille sig selv sådan. Dette virkede dog ikke på kaptajnen, der beordrede hende til omgående at sætte musik på, lave et lille strip show, og derpå begynde at onanere, på måder der var underholdende for ham selv og hans medbragte slavinde.

Jeg så hende tøve, og øjnene søge rundt i rummet. Uden tvivl søgte hun efter muligheder for at ændre Kaptajnens beslutning, men fandt ingen løsning.

Hun sendte Kaptajnen et surt blik, og gik over og satte en friskt melodi på. Et virkeligt godt valg af musik. Det var også mit indtryk, at pigen, selv om hun ikke sang så vidunderligt som flere af de andre deltagere havde en stor viden om musik.

Et nyt blik på kaptajnen viste igen hendes modvilje mod at adlyde, men så trak hun på skuldrene, og påbegyndte sin dans.

Da hun først kom i gang, var hun faktisk en dygtig danser, og hendes strip nummer var både smukt og erotisk. Nummeret var ret langt, og hun nåede både at smide den smule tøj hun havde på, og kæle med sig selv på en yderst æggende måde. Ved de sidste toner stod hun helt henne ved Kaptajnen, og gned sin nøgne krop op af hans.

”Jeg takker min slavinde for det fornemme nummer. Men din vrangvillige indstilling i begyndelsen er ikke i orden. Hvorfor de sure blikke?”

”Jeg har ikke lyst til at optræde med strip, og slet ikke med onani,” svarede Elskelig frækt.

Kaptajnen kiggede strengt på hende. ”Jamen så må jeg jo hellere sørge for at din motivation bliver større.”

Han greb hendes håndled, og trak hende ned over sine knæ, med røven i vejret. Og så klaskede hans højre hånd muntert mod de kødfulde baller. Efter ca. 50 slag spurgte han hende, om hun nu havde fået lyst til at lave den lille onani opvisning han havde bedt om.

Elskelig rejste sig op, og svarede, at det havde hun bestemt ikke lyst til.

Kaptajnen blinkede til mig, og sagde, at så måtte han jo tage hårdere metoder i brug. Hurtigt bandt han hende på sengen, stadigt med røven i vejret. Så greb han en læder flogger. Jeg kendte den udmærket. Ikke særligt tung, kun med ca. 15 snerter, men af tykt læder. Et instrument der bestemt kunne få slagene til at svie, men dog absolut en pisk i den mildere ende af skalaen. Han befalede hende selv at tælle.

Elskelig talte lydigt, og ved 25 spurgte han hende, om hun agtede at opføre sig ordenligt og adlyde uden sure miner. Dette bekræftede pigen med en høflig undskyldning.

Kaptajnen løste hende, smed hende på sengen og lagde hende om, så han kunne tage hende i doggy style.

Han trængte ind i hende, og jeg kunne se, hvordan hun ivrigt tog imod ham og stødte imod. De var ret vilde, og selv da han væltede hende rundt i sengen, holdt de ikke 2 sekunders pause, inden han havde udblokket hende igen og kneppede videre.

Det var sjovt at iagttage Elskelig. Den pige, der hele tiden havde været så stille, næsten sky, mellem de mere vilde piger, var nu som et vilddyr. Hun lod sig kneppe, og deltog selv med så stor selvstændighed, at det var hende, der dirigerede ham ned på ryggen, så hun kunne ride ham. De blev ved virkeligt længe, før de svedige og trætte lå ved hinandens side i sengen.

Efter at have slappet af sammen med hende, rejste Kaptajnen sig og satte sig over i sofaen. Han befalede pigen at hente kaffe og kage i køkkenet.

Elskelig kiggede på mig og spurgte: ”Kan du ikke gøre det?”

Kaptajnen var hurtigt over hende, og en serie hurtige rap med en ridepisk fik hende på andre tanker.

Hun undskyldte og skyndte sig ud af døren. Dog blinkede hun til mig med et lille smil, da hun stod i døren, og var udenfor Herrens synsvinkel.

Kort efter kom hun med en bakke med eftermiddagskaffen, som hun serverede på sofabordet. Hun skænkede kaffe, først for Kaptajnen og så for mig. Derpå bød hun os kagen.

Hun blev stående bag sin stol, indtil Kaptajnen med en håndbevægelse tillod hende at sætte sig og med et nik tillod hende selv at tage kaffe og kage. Terra, hendes lille hund, sprang op på skødet af hende.

Kaptajnen smilede. ”Kan du huske, at vi blev uvenner, da Terra var syg?”

Det kunne Elskelig bestemt, og jeg tillod mig at spørge, hvad der var sket.

Ved denne lejlighed valgte Kaptajnen selv at svare. ”Det lå helt tilbage til, da vi skulle mødes første gang. Vi havde snakket en del sammen, men nu skulle vi mødes. Jeg skulle hente hende i Aalborg, og køre hende hjem til Arden. Da hun havde travlt med en eksamen, kunne vi ikke snakke, medens jeg kørte til Aalborg, og der er jo lidt over 100 km. Lige da jeg kørte ind i den sydlige del af Aalborg, modtog jeg en SMS, der sagde, at Terra var alvorligt syg, og at hendes mor ville køre hende hjem. Jeg var lidt irriteret, og skrev:

Tak for den behandling.

Det skulle jeg så ikke have skrevet.” Kaptajnen smilede beklagende.

Elskelig rakte over og tog hans hånd. ”Grunden til at det virkede så hårdt på mig var, at det var den slags formuleringer, en psykopat, som jeg havde haft et forhold til tidligere hele tiden brugte mod mig. Det føltes som om din sætning bragte ham tilbage.”

Kaptajnen smilede. ”Heldigvis blev vi da venner senere, og jeg er rigtigt glad for at du er her.”

Han klappede på sit lår, og Terra kom springende. ”Og især er jeg glad for, at Terra klarede sin sygdom. Det ville have været forfærdeligt, hvis den var død.”

Elskelig smilede kærligt.

Kaptajnen sendte mig ud, og jeg så ham først nogle timer senere til aftensmaden.

Læs næste afsnit

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (17 har stemt, 4,53 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.