Det store gensyn 11, Nette, del 2

pisk slavinde BDSMhan havde hørt rygter om denne unge, fantastisk smukke slavinde, der helt uden at klynke havde ladet sig piske næsten til bevidstløshed

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Kapitel 11, Nette, del 2.

(Jina Er stadigt fortælleren)

Nette var i gang med at fortælle om, hvordan Mia nu afpressede Nette, for at få hende til at mødes med en mand, Mathias, som var en stor kanon i det Københavnske BDSM miljø.

Nette bevægede sig med en elegance og smidighed, og gled op på skødet af Kaptajnen. Hun kælede ham med en blidhed og opmærksomhed, der viste, hvor dybt hun følte for ham. Så kiggede hun på mig, og fortsatte historien:

”Der gik et par uger, og du var vist begyndt at håbe på at der ikke skete noget. Men så stillede Mathias, Mia, samt en smuk ung pige samt 4 muskelmænd op på et marked, hvor jeg morede mig med mine venner. Mine venner kunne jo se på mig, at jeg var stiv af skræk, og der forsøgte at smide københavnerne ud. Men mine venner var fulde og skæve, og de fyre Mathias havde med viste sig at være hårde. Mine venner røg i hvert fald hurtigt ned. Mia var rasende over modstanden, men Mathias lo bare.

Han var faktisk en flot fyr. Nok sidst i trediverne, 2 meget høj, muskuløs, meget myndig og yderst velklædt. Man fik det indtryk at han svømmede i penge. Han krævede, at jeg gik hjem, og blev ædru, og så mødte ham på hans hotelværelse den næste dag kl 12. Du blev ved med at sige, at jeg enten skulle gå til politiet, eller forsvinde helt. Men selv om jeg var vildt bange for, hvad Mathias ville kræve af mig, fortalte jeg dig, at om han så gav mig den samme omgang hver eneste aften, som jeg havde været udsat for ved mit første besøg i den sexklub i København, ville det være mildere end det, Mia truede med.”

Nu kunne kaptajnen ikke styre sig længere. Han fik Nette til at rejse sig, og hentede en drink til os hver fra det lille barskab.

Nette havde også rejst sig, i et forsøg på at overtage arbejdet med glassene. Jeg stirrede på hende. Hun havde jo været påklædt næsten hele tiden, og selv om jeg havde set hende nøgen i forbindelse med løbet, blev jeg alligevel forbløffet over hvor perfekte hendes bryster var. Og den lille, vidunderlige pige havde endda født et barn. Det virkede unaturligt, men Kaptajnen forsikrede mig om, at brysterne var 100 % naturlige. Pigen var så lille, men samtidigt så overjordisk smuk at selv jeg som kvinde ikke kunne tage øjnene fra hende.

Kaptajnen trak sin Prinsesse ned på sit skød igen, og de trykkede sig intimt ind mod hinanden.

”Jeg kan huske, at fra kl 12 sad jeg stiv af skræk ved telefonen, og ventede på at du skulle ringe. Jeg var så skrækslagen ved tanken om hvad der kunne ske med dig. Og du ringede først et par timer senere.”

”Jeg havde haft det forfærdeligt om natten, og været nede ved havnen. Ville egentligt hoppe i og bare forsvinde. Men jeg manglede modet til det.” Nette kiggede kærligt på Kaptajnen. ”Jeg kunne heller ikke udholde tanken om aldrig at se dig. Så jeg endte med at gå op til den adresse, som jeg havde fået opgivet, selv om alt på mig rystede.

Mathias var egentligt venlig, og modtog mig pænt. Men det var tydeligt, at han mente han bestemte, og han blev virkeligt vred, hver gang jeg modsagde ham. Og Mia var rasende, og påstod, at vores aftale var, at jeg skulle gøre alt hvad Mathias bad mig om. Den flotte unge kvinde han havde med, virkede derimod glad, hver gang jeg var fræk.

Efter et stykke tid fortalte Mathias, at han i et stykke tid havde søgt efter en ny slavinde. Men selv om han var en vigtig skikkelse i BDSM verden i København, og næsten alle slavinderne virkeligt gerne ville tilhøre ham, havde han ikke fundet en pige, der indeholdt alle de kvaliteter han krævede. I øjeblikket var den unge pige, der hed Ida, hans eneste private slavinde, men han ønskede sig virkeligt en mere. Så da han fra flere sider havde hørt rygter om denne unge, fantastisk smukke slavinde, der helt uden at klynke havde ladet sig piske næsten til bevidstløshed, og havde båret smerterne med en ro og en værdighed som de fleste havde synes var helt ufatteligt, var han blevet interesseret. En af hans nærmeste medarbejdere kendte Mia virkeligt godt, og denne mand havde overtalt Mia til at gennemtvinge, at jeg skulle møde Mathias.

Han spurgte om mine erfaringer med BDSM, og jeg fortalte ham, at du havde lært mig meget om det hele, men at jeg aldrig havde oplevet det i den virkelige verden, på nær den ene aften i København. Dette gjorde den høje mand endnu mere interesseret. Både han og den unge slavinde stillede mig en masse spørgsmål.

De var sådan set venlige nok, men når jeg sagde, at han jo ikke bare kunne regne med at jeg ville være hans slavinde, grinede han bare. I alt gik der nok 2 timer, før jeg fik lov til at gå. Han sluttede med, at jeg skulle komme igen dagen efter på det samme tidspunkt, hvor han så ville fortælle mig, hvad han havde besluttet sig til.

Jeg forlod hotellet sammen med Mia. Jeg var rasende på hende, men lyttede alligevel til hendes forklaring. Hun havde i så lang tid været forelsket i den mand der arbejdede for Mathias, men det var som om hun ikke kunne få ham til at interessere sig for hende. Men da hun hørte om at denne mands boss næsten var besat af at finde en pige med overjordisk skønhed og fuldstændig unaturlig selvkontrol, som han kunne bruge som sin private slavinde og dyrke hård SM med, vidste hun, at hun kun havde en chance. Hun måtte lokke mig ind i sexmiljøet, så Mathias hørte om mig, og derefter sørge for, at jeg blev hans slavinde. Så ville hendes kæreste blive så meget belønnet af denne vigtige mand, og til gengæld havde han lovet hende, at deres forhold skulle være helt fast.

Mia kunne jo godt se, at jeg var ulykkelig og bange. Hun sagde at jeg burde glæde mig. Der fandtes stort set ikke en submissiv pige i det Københavnske BDSM miljø, der ikke ville ønske at få den chance, jeg nu fik.

Da det ikke hjalp, fortalte Mia mig, at Mathias havde sagt, at han også ville lade sin slavinde udtrykke sin mening. Hvis slavinden ikke var tilfreds med mig, ville han afvise mig, og så var alt i orden. For det eneste Mias kæreste havde krævet, var at Mathias skulle have muligheden. Fravalgte han den selv, så havde vi stadigt bragt ham en vidunderlig pige, og alt ville dermed være, som Mia ønskede det.

Jeg fortalte dig det, men ingen af os troede på, at han ville fravælge mig. Du sagde, at jeg bare skulle sige ligeud til Mathias, at jeg ikke ønskede at være hans slavinde, men jeg frygtede, at Mia så ville gøre alvor af sin trussel.”

Kaptajnen og Nette kælede så intenst på sengen, at hun stønnede dejligt.

Men hun fortalte videre: ”Da jeg kom derop, var det kun Mathias og Mia, der sad der. Mia var skubbet helt hen i et hjørne, og sad uden at sige noget. Mathias tog imod mig. Meget mere kommanderende end dagen før. Med få ord beordrede han mig til at sidde et sted, og fortalte, at han havde besluttet at jeg skulle være hans slavinde.

Jeg for op, og protesterede.

Han krævede at jeg satte mig og holdt kæft, når han talte. Jeg havde kun 2 valg. Enten gjorde jeg præcist som han sagde, og adlød ham ubetinget. Hvis jeg gjorde det, ville Mia forsvinde ud af mit liv, og aldrig dukke op igen. Eller jeg kunne nægte, og så ville Mia omgående gøre alvor af sin trussel.

Det var ikke noget valg. I hvert fald ikke på den måde som Mathias troede. Mit eneste valg stod mellem at adlyde ham, og blive hans slavinde, eller at begå selvmord. Og jeg havde truffet mit valg. Selvmord var langt at foretrække frem for et liv i tvungen slaveri, ved en mand jeg foragtede. Havde det været ved dig Kaptajn, så havde det været noget helt andet.”

Nette smilede så kærligt til den mand, hvis skød hun stadigt sad på.

”Måske havde Mathias læst mine tanker. Han sagde, at hans krav var, at jeg i en måned skulle være hans slavinde. Jeg skulle på enhver måde adlyde ham, og jeg skulle virkeligt give det en chance. Ærligt forsøge at finde mig til rette i mit nye liv. HVIS jeg helt og ærligt forsøgte, ville han efter en måneds slaveri, lade mig selv bestemme, om jeg ønskede at være hans, eller om jeg ønskede at blive fri. Uanset hvad jeg valgte, ville jeg have opfyldt hans krav, og Mias trussel mod mig ville være væk. Men hvis han fornemmede, at jeg indvendigt gjorde modstand, og ikke gik ind i forholdet med et åbent sind og prøvede at finde mig til rette i slaveriet, ville han betragte det som svigt fra min side, og Mia ville få besked på at gøre alvor af sin trussel.

Jeg kunne se, at Mia nu også var en del af hans underlagte. Lige før jeg skulle gå, kom Mia hen til mig, og vrængede nogle trusler frem mod mig. Mathias greb hende i skulderen, drejede hende rundt, og hamrede hende i gulvet med et knytnæveslag.”

Nette så på Kaptajnen med et grin. ”Det var det eneste behagelige øjeblik ved de samtaler, søde Skaat.”

Hun hoppede op, og tilberedte hurtigt og smukt nogle nye drinks til os, før hun satte sig på plads på Kaptajnen.

”Mathias sagde, at jeg næste dag kl 12 skulle komme og underskrive en kontrakt, hvor jeg bandt mig til at være hans slavinde, ubegrænset og uden forbehold i en måned. I tiden indtil jeg blev hans slavinde skulle jeg opføre mig perfekt og loyalt overfor ham. HVIS jeg på nogen måde kiksede, ville den tvungne periode som hans slavinde blive gjort længere. Når kontrakten var underskrevet, var perioden fastsat, og han ville ikke kunne ændre den, uanset min opførsel.”

Kaptajnen levede sig helt ind i historien, og havde et mørkt og sammenbidt ansigtsudtryk. ”Jeg kan huske, at jeg igen opfordrede dig til at melde det hele til politiet, eller foreslog at du flygtede. Vi snakkede om at rejse til Thailand sammen. Men du turde ikke. Du sagde, at du blev nødt til at opføre dig eksemplarisk, til kontrakten var underskrevet. En måned som slavinde håbede du, at du kunne overleve, men hvis han forlængede perioden, ville det være håbløst. Jeg snakkede med Sille, og hun var overbevist om, at du aldrig klarede det. Ikke på grund af slaveriet, eller på grund af den hårde SM, som han angiveligt elskede højt. Men fordi han som din Herre naturligvis ville have sex med dig, og muligvis også ville lade andre mennesker bruge dig seksuelt. Hun sagde, at du ville visne foran øjnene på os, og aldrig blive den livsfulde Nette som vi kendte, pigen, hvis stemme og opførsel var som den fineste sølvklokke.”

”Ja, jeg var så fortvivlet, men det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg ikke måtte give ham lejlighed til at forlænge perioden. Måske var der kun 1 chance ud af 100 for at jeg klarede den måned, men hvis Mia talte, var min død sikker.”

Også Nette var tilbage i situationen. Den dybe fortvivlelse var så tydelig i hendes ansigt. ”Jeg mødte helt præcist, og gik ind til ham, kun med tanke på, at jeg ikke ville begå fejl. Jeg ønskede at underskrive kontrakten, bide tænderne sammen, og se om jeg kunne overleve den måned. Det var så forfærdeligt. I de seneste måneder var min kærlighed til dig blevet så fuldkommen.” Nette kyssede vildt og lidenskabeligt Kaptajnen. ”Og jeg havde endnu ikke kunnet overvinde mig selv til at give mig til dig. Og nu skulle jeg tilhøre en anden, der mod min vilje ville bruge mig på enhver tænkelig måde. Lige til det sidste overvejede jeg muligheden af selvmord, men alene tanken om min søn og om min elskede Kaptajn fik mig fra den tanke. Jeg gik ind i lokalet, og forsøgte at være stolt og stærk.

Mathias sad lige ved siden af Mia. Han smilede til mig, men denne gang var der ingen venlighed i hans smil, kun hån.

Han pegede på de to eksemplarer af kontrakten som lå foran ham, og sagde til mig, at han vidste jeg ville komme. At han havde gennemskuet mig. At det med truslen fra Mia bare var en dårlig undskyldning fra min side, og at det alene var min liderlighed efter at opleve en RIGTIG mand, der tog, hvad han ville have uden at spørge, der drev mig til ham. Igen og igen omtalte han mig på den måde, og Mia deltog også i hånen.

Pludseligt kunne jeg ikke holde mit raseri tilbage, og protesterede voldsomt. Jeg fortalte ham, at jeg overhovedet ikke havde lyst til ham, og alene afpresningen havde fået mig til at komme.

Triumferende grinede Mathias, og meddelte mig, at nu var længden af slaveriet 2 måneder. Jeg skreg i protest, men fik at vide, at hvis jeg ikke omgående tav, og takkede for den ændring af perioden, ville det blive 3 måneder. Jeg var så ødelagt, at jeg ikke kunne sanse. Tog telefonen og ringede til dig, Kaptajn, og fortalte, at nu var det 2 måneder. Hvortil Mathias sagde at det nu var 3 måneder. I mit raseri reagerede jeg vredt, og hørte ham sige 4 måneder og 5 måneder.

Alt var nu ligegyldigt. Så længe ville jeg alligevel ikke leve. Jeg skulle nok finde en måde at tage mit liv på. Jeg lukkede mig ind i mig selv, og reagerede ikke længere på deres provokationer.

Omsider sagde Mathias, at nu skulle kontrakten underskrives. Jeg så, at feltet med kontraktens varighed var tomt, og lige før jeg skulle skrive under, skrev Mathias et 2 tal i feltet på begge kontrakter.

2 måneder var forfærdeligt længe. Men dog så meget kortere end de 5 måneder jeg havde troet der skulle stå. Jeg underskrev begge kontrakter.

Omsider fik jeg lov at gå, med ordre om at møde ham på hovedbanegården i København en uge senere på et bestemt tidspunkt. Og på dette præcise tidspunkt ville slaveriet tage sin begyndelse, og vare præcist 2 måneder. Herefter ville det ophøre, hvis jeg ikke valgte frivilligt at forblive hans slavinde, hvilket han var fuldstændigt sikker på at jeg ville gøre. Som bedøvet vaklede jeg ud af hotelværelset. Jeg havde en uge tilbage at leve i.”

Det var utroligt at se deres ansigter. Begge var de tilbage i den tid, der havde været så hård for dem begge.

”Jeg ville jo have dig til at flygte. Jeg insisterede på at vi nu omsider skulle mødes, og sammen bekæmpe det uhyre, men det sagde du var udelukket. Du sagde, du ikke kunne klare at møde mig nu, når du vidste du ville miste mig.” Kaptajnen så så dybt fortvivlet ud.

Nettes ansigt var så bedrøvet, men selv nu var hun overjordisk smuk. ”Ja, det ville jeg ikke have kunnet klare. Jeg havde besluttet mig til at leve denne uge som om den var min sidste, hvilket jeg var overbevist om at den ville være. Jeg brugte den med Malthe, min søn, og ellers med at feste med Sille og vores vilde venner. Kun sådan kunne jeg holde tanken ud, om det frygtelige der skulle komme.”

Hun kiggede Kaptajnen direkte i øjnene. ”Da du til sidst havde indset, at du ikke kunne få mig til at bryde aftalen med Mathias, KRÆVEDE du at få at vide, hvilken trussel Mia havde mod mig, og du ønskede også at forstå, hvad hele forbindelsen mellem Mia og mig gik ud på.”

Nette bladrede i et ringbind, og slog op på en side.

Lige før jeg rejste til København, besluttede jeg mig til at fortælle dig sandheden. Den sandhed, jeg indtil dette øjeblik kun havde delt med et eneste menneske, hvilket nu viste sig at være en grusom fejl. For den eneste jeg havde betroet mig til, i en situation hvor uheldige omstændigheder havde gjort det nødvendigt, var Mia. Og det var den viden, hun nu brugte så grusomt mod mig. Men du havde støttet mig på enhver måde, og jeg vidste, at jeg ikke kunne undlade at fortælle dig sandheden. Derfor sendte jeg Sille et dokument, som jeg bad hende sende til dig, når jeg var taget afsted, uden at læse den:

Heey søde skaat.

Når jeg skriver det her er det fordi jeg ved jeg har lovet dig det. Jeg ønsker ikke nogen ser mig som et offer. Og slet ikke diig. Jeg jeg ønsker et forhold til dig men ikke et forhold som Nette men som Rikke?

Men jeg ved jeg ikke kan holde det fra dig mere? Men når du kender det her, kan jeg ikke være den samme for dig mere jeg kan ikke holde ud at skulle være din ven. Den måde jeg ved du vil se på mig. Jeg ønsker ikke at gå tilbage der til, og jeg har brug for at være stærk og ikke ha ondt af miig selv, så lad vær med at ha ondt af miig kommer der ikke noget godt ud af??

Jeg elsker dig så utrolig højt, og det må du ikke glemme, lige meget hvad der sker.

Min barndom.

Jeg boede sammen med min far, mor og søster. Jeg var ikke så gammel da det gik op for min mor at hun ikke kunne leve i et forhold med en HA‘er som min far? Han ønsker selvfølgelig ikke hun skulle slutte det så det tog lang tid før det stoppe med deres kampe om os?

Min mor fik os begge to og det var fint. Min mor var en god mor som tog sig godt af os. Hun møde en anden mand efter noget tid og de fik min lillesøster, men det gik ikke. Min mor savner min far rigtig meget og begynde at se lidt til det liv i det miljø igen. Min far var inde og sidde på det tidspunkt så de fik ikke noget sammen igen, men hun mødte en ny mand som hed Martin. Alt gik godt med dem og de flyttede sammen med min søster og mig? Min lillesøster blev ved hendes far.

Det gik rigtig godt og min mor var rigtig glad.

Jeg var vel 9 år da det gik op for mig at han slog min mor. Men det var ikke noget vi snakke om og jeg ved ikke hvor tit det skete.

En dag da jeg kom hjem fra skole så jeg han slå min mor og jeg gik vel ind imellem dem og jeg fik selv en på hovedet. Efter den dag gik det også ud over min søster og jeg.

Min mor fik nok og gjorde det forbi men hun bliv aldrig den samme igen, hun sov meget og kunne ikke passe hendes arbejde mere.

Men der gik vel et halv år tid. Hun bliv venner med Martin igen og de fandt sammen. Men det som der sker før var slet ikke det samme mere og jeg ved slet ikke om han slog min mor mere, men min søster og jeg var han efter i hele tiden. Min søster begynde at blive væk var altid samme med nogen, så jeg var tit alene med dem og min mor sov meget ellers var hun ikke hjemme.

Jeg vil ikke fortælle hvad der skete men kan du vel gætte dig til.

Det bliv ikke bedre med min mor og hun kom på sygehuset og fik svaret at hun var blevet sindssyg.

Jeg og min søster skulle så bo med Martin. Jeg kan huske jeg prøvede at får min far til at tage os hen til ham, men han gik kun op i hans venner og det liv. Min søster blev ved mig i en uge så fik hun lov til at bo ved en veninde fordi hun havde det så dårlig med det med vores mor.

Så jeg var alene med ham. Han begyndte at drikke meget og to hans venner med hen til os? Det var et helvede at leve i. Der gik vel en måned med det og jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre, men jeg gik til min mor men hun sagde ikke noget og hun kunne ikke hjælpe mig.

En dag gik det helt galt han slog mig mere end han havde gjort før jeg kan ikke huske det, kun at jeg mærke et stød. Og jeg havde rigtig ondt. Han stoppede og løb væk med hans ven.

Jeg kan huske jeg ikke kunne mærke noget mere kun se blod. Jeg tænke hvor lang tid går der? jeg er bange for at dø jeg husker det hele :'(

Jeg vågner op på sygehuset. Martins ven havde ringet til sygehuset.

Jeg havde mistet en masse blod. Han havde stukket mig to gange med en kniv.

Jeg havde fåret hjerte stop og havde været død.

Jeg lagde på sygehuset i 3 måneder eller sådan noget.

Martin var væk de kunne ikke finde ham. Han var taget til udlandet? Jeg ved det ikke.

Min mor var kommet hjem og skulle være der for mig. Jeg begyndt ved en psykolog men jeg ville ikke snakke om det. Min mor sagde hele tiden jeg havde tage skade af at ha været død hun mente jeg ikke var den samme mere?

Jeg tog mere skade af hun blev ved med at sige det. Jeg havde det rigtig dårligt og føler ikke jeg kunne gå til min mor, for hun havde det selv dårlig.

Men tiden gik og jeg prøvede at komme videre. Jeg fik nyt navn og alt ting, jeg blev en anden. Og sagen bliv lukke så ingen viste hvem jeg var.

Jeg var i byen en dag med nogen venner og skulle selv gå hjem. Jeg kan virkelig ikke huske det men før jeg fik set mig om var han der. Som jeg sagde jeg kan ikke huske hvad der ske men jeg får ringet til min søster og hun ringe til politiet og de finde ham efter et par dage.

Jeg var ødelagt bange i hele tiden. Havde anfald i hele tiden. Jeg kunne ikke gå ud for en dør. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrives hvordan det var at man altid er bange for han kom tilbage, aldrig kunne klare en rør ved en, min familie kunne kun snakke om hvor ondt de havde af mig men hjalp ikke.

Jeg begyndte at gå mere ind i mig selv gav nok op. Jeg fortalte ikke nogen noget jeg gik ikke i skole jeg var væk fra alt. Jeg smutte hen til nogle nye mennesker og drak i hele tiden. En dag blev det nok og jeg prøvede at tage mit liv. Min bedstemor fik mig stoppet og tog mig hen til hende hvor jeg boede i et år tid.

Det år var meget hårdt jeg gik ind i mig selv jeg føler jeg var i en drøm jeg så alt hvad der foregik men kunne ikke mærke noget. Jeg skulle ud og snakke med rigtig mange mennesker som skulle hjælpe men jeg kunne ikke åbne op for nogen.

Jeg ved ikke hvad min bedstemor gjorde men hun fik mig op lære mig at leve igen ikke være bange, hun lære mig at finde ud af hvad jeg ville med mit liv.

Jeg fandt ud af jeg ikke ville være hende alle havde ondt af det blev en lukket sag. Ingen kendte til det kun familien, og de snakkede heller ikke om det mere.

Jeg vil altid ha fejl fordi jeg ikke kan åbne op. Min spiseforstyrrelse, jeg kan ikke åbne mig op for andre. jeg stolede ikke på nogen jeg ikke har set, som jeg kender rigtig godt. Giver ikke ud af mig selv, det er derfor jeg aldrig har givet dig mit navn. Jeg forstå godt hvorfor du altid har tænkt, hvorfor gav mig det ikke bare, men det kan jeg ikke?

Jeg kommer aldrig over det for jeg åbner aldrig op for det igen. Det skal være lukket for altid. Det var kun min bedstemor som kunne åbne op uden jeg tog mere skade af det. Det gør så ondt at skal skrive det her, åbne op igen, selv om det her kun er en lille del af de ting der skete den gang.

Den følelse jeg har, er ikke noget jeg kan beskrive til dig, du skal ha prøvet det selv. Jeg mistede mit liv min frihed alt jeg har brugt hele mit liv på at være bange.

Jeg har mødt nogen, der har spurgt til mig efter han kom ud hvor jeg var. Jeg vil altid være bange for han komme tilbage en dag.

Sandheden er at det Mathias gør, aldrig kan blive halvt så slemt som det Martin gjorde. Den frygt jeg har for ham er mere ind jeg ville gå i døden for.

Jeg begyndt at snakke med Mia og vi var i Århus, en dag og vi bliv riglig fulde, hun mødte en god ven som vi skulle være sammen med om aftenen, men han har også en ven, Martin. Jeg bliver rigtig bange og ville ikke gå der hen. Mia gør det og fortælle hun har en ven med, Rikke, men han kender ikke det navn. Jeg får hende væk og fortælle jeg er bange for ham og lidt af det der er sket,

Men i dag har hun hans nummer og kan skrive til ham når det skal være.

Politiet kan ikke gøre noget når han ikke har prøvet på noget.

Jeg bliver nød til at klare det her skaat, jeg ønske aldrig du åbner op for det her igen, og når Sille giver dig det her er det fordi jeg ikke kan mere, brug aldrig det her mod mig, hvad du synes er bedste for det kan du ikke svare på. Du er ikke bliver taget på den måde, ønsket dig selv død, blevet slå på den måde.

Jeg ved du måske ikke kan forstå det, men jeg ønske ikke at give mere af mig selv end det her, så husk ikke at spørge mere ind til hvad der skete, for du får ikke et svar.

Elsker diig min. din for altid.

Kaptajnen havde tårer i øjnene, efter oplæsningen af det dokument, som han givetvis havde læst så ofte, at han kunne det udenad.

”Ja, da jeg modtog dette dokument fra Sille, var du jo på vej til København. Vi snakkede sammen, og igen forsøgte jeg at overtale dig til at bryde aftalen med det samme. Det ville du ikke. I stedet snakkede vi om, at du måske kunne opføre dig således, at Mathias slet ikke ønskede dig som sin slavinde. Ud over din skønhed og dit store mod og selvkontrol overfor hård SM, var det han flere gange havde omtalt, begejstringen over hvor livfuld og glad du kunne være. Det havde han jo hørt fra Mia, men selv under dit ophold i den sexklub i Århus, havde du også vist det, og de rygter var også nået til ham. Det var jo netop den del af dit væsen, som alle roser og som gør dig så enestående. Den side af din natur skulle du undertrykke, og optræde trist og indelukket. Men jeg forudså nu igen, at på et tidspunkt ville du gøre oprør og stikke af fra slaveriet.”

Nette smilede så kærligt til ham. ”Jeg var helt sikker på, at jeg aldrig ville stikke af. Men jeg lovede dig, at jeg ville være trist og forsøge at få Mathias til at miste interessen. Jeg sagde det nok mest for at berolige dig, for jeg havde jo indgået en aftale om at jeg helhjertet skulle leve mig ind i slaveriet, og forsøge, om den tilværelse kunne være god for mig. Så jeg troede ikke at jeg kunne slippe godt fra at spille skuespil. Men i første omgang ville der nu heller ikke blive brug for skuespil, for jeg var så nedtrygt at jeg var helt ødelagt. De 2 måneder virkede uoverskuelige. Hvis jeg dog blot kunne indgå en aftale med Mathias om, at opholdet kun skulle bestå af SM ikke andet. At han måtte piske mig til bevidstløshed 3 gange om dagen, men at der hverken skulle være sex eller intim nærhed, så ville jeg ikke frygte opholdet. Men han ejede mig jo fuldstændigt, og jeg havde vel ikke noget at handle med. Det allerværste var næsten, at Mia også skulle være derovre. Hun kendte mig så godt, og ville kunne gennemskue mig, hvis jeg spillede skuespil. Jeg var helt opgivende, og bortset fra snakken med dig, sad jeg bare apatisk og stirrede ud i luften.”

Et nyt, ømt kys fra Kaptajnen. ”Ja, du gjorde mig forfærdet. Selvfølgeligt kunne jeg godt forstå dig. En pige med din frygtelige fortid, der for nylig havde mistet det menneske, der var allervigtigst for dig, nemlig din bedstemor. Og som nu var tvunget ind i en så grusom tilværelse. Men den glade, livlige, intelligente, aktive pige med den sprudlende udstråling, som jeg kendte dig som, var helt væk. Jeg frygtede, at selv hvis du overlevede i fysisk forstand, ville du være totalt ødelagt, længe før du kom hjem, præcis som Sille havde forudsagt. Sille mente ikke du havde den mindste chance for mentalt at klare 2 måneder med psykisk dominans og især ikke med seksuelt misbrug. Hun ville kæmpe til det sidste for dig, men indrømmede over for mig, at hun faktisk havde opgivet.

Jeg ville så gerne vække din kampånd. Men hvad skulle jeg gøre? Som en pludselig inspiration vidste jeg det.

Fuldstændigt færdigt, med alle detaljer, dukkede et dejligt eventyr op i min hjerne. Jeg ville skrive det ned og sende det til dig, i håb om, at det at en anden skriver sådan om dig, måske ville glæde dig og give dig styrke.”

Nette smilede taknemmeligt til Kaptajnen og kyssede ham så kærligt og så intenst. ”Det var så sødt af dig, skaat, og det betød mere for mig, end jeg kunne fortælle, da jeg modtog det. Men foreløbigt vidste jeg jo ingenting om din tanke. Jeg var så nedtrygt og ødelagt, da jeg ankom til Københavns Banegård. Mathias var der ikke, men Mia var der, sammen med en af de bodyguard typer, der havde været med i Thy. I en stor luksuriøs bil kørte vi temmeligt langt i retning af det allernordligste af København, hvor jeg blev vist ind i et gammelt palæ. Jeg så, at der var høje mure og stærke porte omkring haven, men bekymrede mig ikke så meget om det. Det var Mias trussel der holdt mig fanget, ikke disse mure.

Jeg blev vist ind, og i en fornem stue modtog Mathias mig, klædt i et strålende smukt jakkesæt. Jeg måtte indrømme, at han var en flot mand, og alt omkring ham viste hans magt og rigdom. Han kiggede intenst på mig, og jeg følte det, som om han kiggede ind i min sjæl.

Velkommen til mit hjem, slavinde Nette. Her skal du bo, og her vil jeg lære dig alt om, hvordan du skal leve som slavinde. Jeg er sikker på, at du vil opdage, at det er den tilværelse, du mere end noget har længtes efter, og at den totale frigørelse, der ligger i at opgive alt og overlade alle beslutninger til en anden, vil give dig noget, du indvendigt har længtes efter hele dit liv.”

Jeg var forbavset over så venlig han var. Han viste mig op på et værelse, som jeg fik at vide skulle være mit, og hvor jeg skulle opholde mig, når han ikke havde beordret mig til andet. Han klimtede på en klokke.

”Når dette signal lyder, skal du OMGÅENDE forlade dit værelse, og komme ned i den stue, jeg modtog dig i, og der knæle ned foran mig. Dette er din første regel, men der vil komme MANGE flere.”

Jeg var lettet over, at han slet ikke havde rørt mig, i forbindelsen med at føre mig op på værelset, og at han også nu stod lidt væk fra mig. Han bad mig bare pakke ud, og lovede mig, at jeg havde aftenen for mig selv, fordi han fornemmede, at jeg trængte til at samle mig. Denne ene aften ville jeg få maden bragt op på mit værelse. Ellers skulle jeg indtage ALLE måltider sammen med ham, når han var i huset. Med et blegt smil takkede jeg ham.

”Det hedder TAK HERRRE”, kom det kontant fra ham. ”Hvis du fremover undlader at tiltale mig som Herre, vil du blive straffet omgående.”

Jeg skyndte mig at sige ”Javel, Herre.” Jeg var glad for, at du (hun smilede til Kaptajnen) dog havde trænet mig en smule i reglerne for BDSM. Det ville betyde, at jeg nok lavede lidt færre fejl. De forlod værelset, og jeg var alene.

Til min fortvivlelse, havde han taget min mobiltelefon, og jeg følte mig frygteligt isoleret. Hele natten græd jeg i håbløs fortvivlelse.

Næste morgen lød klokken, og jeg gik, iført mit almindelige tøj ned i stuen. Mathias sad ved et spisebord, hvor et veltilrettet måltid ventede mig. Et sekund overvejede jeg at trodse ham, men det var næppe klogt.

Jeg knælede ned foran ham, og fik så at vide, at jeg måtte sætte mig til bords lige overfor ham.

Mathias forsøgte at holde en samtale kørende, men jeg var så knust af den lange nat, helt uden kontakt med de mennesker, der betød mest for mig. Måske var han virkeligt god til at læse mennesker, for han rakte mig telefonen. Han fortalte, at jeg kunne have denne, så længe jeg på alle måder samarbejdede med ham, om at opbygge den perfekte Herre/slavinde relation. Begærligt greb jeg telefonen.

Mathias fortalte mig, at han arbejdede i en ledende stilling, men dog ikke som øverste chef, i et IT firma.

Han skulle på arbejde nu, så jeg skulle blive på mit værelse til kl. 16.00, hvor han ville ringe på klokken.

Lettet gik jeg tilbage på værelset. Hvis Mathias havde fast arbejde, ville det være mindre tid, hvor jeg skulle udholde hans nærhed. Og han havde jo opført sig blidt og hensynsfuldt. Måske kunne jeg holde ham hen, og helt undgå fysisk kontakt i de 2 måneder? Indvendigt vidste jeg, at det var selvbedrag, men jeg måtte klynge mig til håbet.

Læs næste afsnit

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (27 har stemt, 4,67 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.