Det store gensyn Kapitel 6. Mikaela

”Så selv om jeg var af den klare overbevisning, at BDSM ikke ville være godt for hende, blev jeg hendes ”Herre”

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com
Læs forrige afsnit

Kapitel 6. Mikaela

Vi mødtes alle sammen til aftenmaden, som Stinna, Julieeee og Hexi havde stået for. Lige da vi skulle til bords, sluttede Anne So og Kaptajnen sig til os, og der var et tydeligt spil imellem dem. Ingen tvivl om at de lige havde delt en intim oplevelse, der havde været pragtfuld for dem begge.

Under måltidet nævnede Kaptajnen med et smil, at alle de dejlige sexeventyr han allerede havde oplevet, havde tømt ham helt for kræfter, så denne aften ville han bruge på at besøge det rum han havde indrettet med ting, der mindede ham om Mikaela, hans anden prinsesse, som jo ikke var til stede på lejrskolen, fordi hun var indlagt på psykiatrisk hospital.

Vi vidste alle, hvor meget denne prinsesse betød for ham, og hvor dyb hans fortvivlelse over hendes skæbne var, så vi ønskede alle at komme med ind og se, hvordan han havde indrettet det lokale. Men Kaptajnen fastslog, at den smukke intime stemning han søgte, desværre ikke tillod at 15 piger kunne komme med som tilskuere. Men han ønskede omvendt at dele oplevelsen med enkelte.

Længe sad han og overvejede, hvem der skulle med derind, men først da han rejste sig efter måltidet, meddelte han sin beslutning:

”Jeg tages Nette, Silke, Jina og Den Gådefulde med mig derind. I andre skal gå til jeres værelser og klæde jer anstændigt på. For i aften har jeg skaffet tre musikkere og ringet efter 20 unge mænd jeg kender. I må hygge jer med dem, men husk at på dette ophold må i ikke dyrke sex med andre mænd end mig. Jeg ved at i måske trænger til mænd, men jeg stoler på at i følger mine regler.” Han smilede. ”Jeg ved jo af erfaring, hvor lydige i er. Og der burde være god mulighed for, at i kan få en dejlig aften, selv uden sex. I må kysse og kæle, men altså ikke mere.”

Pigerne jublede, men vi  4 der skulle med Kaptajnen var bestemt ikke misundelige på de andre. Vi glædede os meget mere til at få et dybere indblik i det mysterium som Kaptajnens anden prinsesse var for os. Og vi ville vel også få en chance for at deltage i festen, når besøget på værelset var forbi.

Han bad også os om at skifte til almindeligt tøj, før vi mødtes foran den dør der stod Mikaela på.

Vi havde Alle 4 valgt pæne sommerkjoler da vi mødtes foran døren til værelset. Sexede, men ikke vulgære. Og Kaptajnen var iført et strålende hvidt jakkesæt.
Han smilede til os, og låste døren op.

I den ene ende af rummet var der en almindelig sofagruppe. I den anden ende en lille platform, der på de tre sider var omkredset af hessian beklædte plader, på hvilke der hang en mængde fotografier af en ung, ubeskriveligt smuk pige samt en del tekster.
Jeg kiggede på hele opstillingen og syntes det mindede om et alter.

Tavst gik Kaptajnen langsomt fra billede til billede. Ved hvert enkelt gav han sig god til at studere alle detaljer.

Det største billede var et smukt ansigtsbillede, hvor en meget slank ung pige med store smukke øjne og bølgende, let krøllet langt lyst hår smilede til os.

Kaptajnen blev stående ved billedet rigtigt længe, idet hans tanker tydeligvis søgte tilbage i tiden.

Tæt på dette billede hang der andre billeder, der viste en utrolig slank, men samtidigt smuk krop. Ingen tvivl om at pigen på disse billeder var meget ung.

Nette spurgte om netop dette, og Kaptajnen svarede at disse billeder var de første han havde fået af hende, så på dem måtte hun være 14 eller 15 år.

”Vil du fortælle os lidt om din første kontakt med Mikaela?” spurgte Den Gådefulde stille.
Kaptajnen smilede vemodigt, og strøg blidt sin hånd hen over det store billede af pigens ansigt.

”Det startede, da jeg inde på en BDSM kontaktside så, at en pige på angiveligt 18 år, havde oprettet en profil. Hun beskrev sit udseende ærligt, og skrev at hun var helt uerfaren med BDSM, men meget ivrig efter at lære noget om det. Jeg var vist den første der skrev med hende derinde. Allerede den første aften gik vi i gang med en meget lang chatserie og talte måske sammen i 6-7 timer.” Han standsede med et fjernt udtryk i ansigtet.

”Jeg fortalte hende lidt om hvad BDSM var generelt, og advarede hende selvfølgeligt om voldsmænd og psykopater, som hun risikerede at møde herinde. Ironisk nok, set i lyset af hvordan det senere udviklede sig, advarede jeg hende især om det jeg betragtede som den allerstørste fare for en helt uerfaren og psykisk svag pige som hende, nemlig de mænd der tror at slaveri skal være ægte. De svin der ønsker at hjernevaske en pige og forme hende ud fra deres egne behov. Jeg fortalte hende, at hvis hun stødte ind i begrebet TPE, skulle hun løbe skrigende væk. Hun lyttede med interesse og var taknemmelig for min rådgivning.” Kaptajnens stemme var hæs.

”Hun fortalte mig at hun manglede et par måneder i at fylde 16, og at hun var meget ked af, at systemet på siden ikke tillod hende at skrive den alder. Hun var virkeligt sanddru, og det at blive tvunget til at lyve, generede hende meget. Hun fortalte mig at hun var gravid, og skulle have et barn sammen med en ung mand der hed Enrico. At både, Enrico, skolen og forældrene havde været imod at hun gennemførte graviditeten, men at hun havde stået stejlt og holdt fast på at hun ikke ville have abort. ”

Han tav et lille stykke tid, medens han søgte tilbage i tiden. Hans lille smil og sørgmodige øjne afslørede tydeligere end ord, hvor meget denne erindring betød for ham.

”Det var egentligt ufatteligt hvor hun fandt styrke til denne beslutning. For hendes mest fremherskende karaktertræk var at hun ikke kunne sige nej. Hun havde været meget på nettet andre steder, og havde udviklet den uhyggelige vane, at uanset hvad en mand kommanderede hende til, så adlød hun. Det forfærdede mig, at hun fortalte mig det i vores allerførste samtale. At en yndig 15 årig pige sad og fortalte en ældre, for hende ukendt mand, at hun kun kunne adlyde enhver kommando. Jeg frøs til is ved tanken om hvad der ville ske med den stakkels pige, hvis hun fik kontakt med nogle af svinene på siden. Så allerede denne første aften besluttede jeg mig for at forsøge at skabe en fast kontakt til pigen.” Jeg sad lige ved siden af Kaptajnen og kunne se en lille tåre i hans øjenkrog.

”Hun fortalte mig alt om sin baggrund. Hun havde været udsat for nogle overgreb fra en lidt ældre pige i perioden fra hun var 5 til hun blev 9 år gammel. Ikke noget vi andre ville anse som særligt groft, men det overtrådte hendes grænser voldsomt og nedbrød hende. Hun begyndte allerede i en meget ung alder at gå til psykolog og fik hurtigt problemer i skolen. Og det var nok det der senere skabte hendes massive problemer med selv at opsætte grænser og at forvente at disse grænser blev respekteret.”

Kaptajnen holdt en kort pause. ”Som 13 årig jomfru blev hun så udsat for en fuldbyrdet voldtægt, hvilket jo nok ikke gjorde hendes situation bedre. Nu lukkede hun sig så meget inde i sig selv, at hun, da jeg løb på hende slet ikke havde venner i den virkelige verden, ud over Enrico, men kun kontakter fra internettet.”

Han åndede dybt. ”Hun fortalte mig, at utallige mænd havde ”tvunget” hende til at sende nøgenbilleder eller gå på cam nøgen, selvom hun var gravid. Hun ville gerne have en Herre, for hun forestillede sig at det ville gavne hende at have en at adlyde, ikke mindst på den måde, at denne Herre kunne forbyde hende at udlevere sig selv sådan.”

”Så selv om jeg var af den klare overbevisning, at BDSM ikke ville være godt for hende, blev jeg hendes ”Herre”. Dette forhold bestod dog stort set kun af at jeg beordrede hende til ikke at udlevere sig selv, samt at hun altid kaldte mig Herre.” Kaptajnen smilede svagt.

”Vi begyndte at føre lange samtaler hver eneste aften eller nat. Som regel 4 eller 5 timer. Mest på chat, men også ofte på telefon. Jeg forsøgte at opbygge hendes selvtillid og lære hende at bruge det lille ord ”nej”, som hun hidtil næsten ikke havde haft i sit ordforråd. Jeg roste hende hver gang der var lejlighed til det, for at styrke hendes selvtillid. Men hun havde så svært ved at tage mod komplimenter. Hver gang jeg skrev hvor sød, hvor dejlig og hvor vidunderlig hun var, svarede hun: ”Du er..”. Men jeg mærkede hvordan hun udviklede sig, dag for dag og uge for uge. Det var så smukt.” Nu trillede tårrene ned af Kaptajnens kinder, og han gjorde intet forsøg på at skjule det.

”Hun var totalt ærlig, altid loyal, venlig og sød mod mig, og hun prioriterede mig fuldstændigt. Jeg var chokeret over at bemærke at hun skubbede Enrico i baggrunden og tilsyneladende kun tænkte på mig. En mere sød og kærlig veninde har ingen haft.”

Nu tav Kaptajnen helt og med et stille, kærligt smil sad han og lod minderne glide forbi.
Der lød tre fire hårde bank på døren, som derefter gik op. Malene trådte ind, med et vredt, ophidset udtryk i ansigtet. Hun gik direkte hen til Kaptajnen og holdt sin telefon op foran hans ansigt.

”Svinet har haft ringet. Jeg tror han er ved at være klar. Og det håber jeg virkeligt, for jeg kan sku ikke udholde ham meget længere.”

Kaptajnen trak hende ud på gangen. Inde fra værelset kunne jeg ane at de talte sammen, men ikke opfatte indholdet af deres samtale. Ca. 10 minutter senere kom de begge ind til os.
Malene var tydeligvis stadigt ophidset, og da hun hørte Silke udtale sig om hvor forfærdeligt det var, at Mikaela var blevet drevet så langt ud, at hun nu var indlagt på et psykiatrisk hospital, svarede hun koldt: ”Hun er svag.”

Kaptajnen greb hende i skulderen.

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle se dette, men det så virkeligt ud til at han var vred på pigen, der var hans første prinsesse, og hvis plads i hans hjerte ingen kunne tvivle om.
”Hør her, Marlene. Jeg ved godt at du synes at Mikaela er svag. Det har du sagt ofte nok. Men det er ikke sandt. Mikaela er gennemgående en meget stærk og fin pige, som man kun kan have den dybeste respekt for. Det er kun overfor svinet Dancer at hun er svag”

”Okay, så siger vi det.” Malene så sur ud og trak sig fri af hans greb i hendes skulder. ”Men det er da for tåbeligt at hun på den måde har placeret sin vilje i hans lomme.”

”Det kan vi kun være enige om, prinsesse. Men det ændrer ikke på, at Mikaela er en vidunderlig, og på mange måder også stærk ung pige. Hun har endda tilbudt at ville snakke med dig, fordi hun rigtigt gerne vil forsøge at hjælpe dig ud over de skader du har lidt i forbindelse med alt det forfærdelige.”

”Jeg tror ikke hun kan hjælpe mig med noget,” startede Malene. Men hun tænkte sig lidt om. ”Hvis det skal være, hvornår vil du så sætte hende i forbindelse med mig?”

”Ja lige det, søde, det ved jeg ikke. For jeg tør ikke sætte hende i forbindelse med dig, før jeg er helt sikker på, at hendes eneste motiv er at hun vil hjælpe dig. Jeg er frygteligt bekymret for om det eventuelt er idioten Dancer, der har sat hende op til at skulle hjælpe dig, for at han derigennem kan få kontakt med dig. Du er så smuk, så ung og alvorligt psykisk skadet. Lige billedet på det bytte som det svinske rovdyr ville kaste sig over. Jeg skal snakke meget med Mikaela før jeg tør satse på at hun er ærlig, og at hendes eneste grund til at ville i kontakt med dig er hendes ønske om at hjælpe dig.” Kaptajnen så dybt bekymret ud.
”Tror du jeg ville kunne lade mig lokke af det ulækre svin?” spurgte Malene.

”Nej, det tror jeg ikke, søde. Men jeg vil simpelthen ikke løbe risikoen. Han er ikke intelligent, men han er snu og udspekuleret. Og så er han så gennemført ond og falsk, så han vil lyve på enhver måde i forsøget på at få dig i sit garn.”

”Hvis alt går som det skal, betyder det sku ikke noget om nogle få dage.” Malene lo koldt.
Kaptajnen tyssede på hende, og førte hende hurtigt ud af lokalet.

Silke gik op på platformen og kiggede på en serie billeder. Et der helt tydeligt viste den slanke unge pige, men nu med en lille ballonmave. Ved siden af hang et billede hvor Mikaela var højgravid. På det billede havde også hendes ansigt forandret sig meget, og hun så en del ældre ud. De sidste to billeder i serien viste Michaela, stående med en høj, tynd, sorthåret mand, åbenbart Enrico, hvor hun holdt et spædbarn i armene. Kaptajnen fortalte at barnet hed Mikkel, og at de billeder var fra Maj 2014, lige efter at barnet blev født.

”Hvordan klarede de sig op til fødslen?” ville Nette vide.

”Det var ikke nemt for Mikaela. Hendes forældre ville ikke rigtigt støtte hende, eller sådan opfattede hun det i hvert fald dengang. Hun boede jo i København og Enrico i Odense. Men han gik med til at flytte til København, og før fødslen flyttede de ind på sådan en institution for unge forældre, hvor myndighederne kunne føre tilsyn med dem. Jeg havde stadigt kontakt med hende i den periode, og de fandt ud af tingene og var klar til fødslen.” Han tøvede lidt. ”Så kom der desværre en periode hvor jeg måtte prioritere mit arbejde, og kontakten blev mere sporadisk. Det kunne ikke være anderledes, men i dag er jeg ulykkelig over det. Var der ikke kommet det brud på kontakten imellem os, kan det være at alt var gået meget bedre. Men hun gennemførte fødslen og jeg fik sendt min eneste gave nogensinde til hende, en af de bøger med plads til billeder og oplysninger om babyen.” Igen tav Kaptajnen og smilede ved minderne.

”En måned senere, den 2/7 2014,var katastrofen sket. Hun fortalte mig glad at hun, på en anden kontaktside havde snakket rigtigt meget dagen tidligere med en anden Herre. Hun var tydeligvis utroligt begejstret.

Hun viste mig hans profil, som fyldt 8-9 A4 sider. Det var Master Dancer.” Nu var hans læber fast presset sammen og hans ansigt bistert. Han sagde ikke mere.
Lidt senere gik han selv op på podiet med os andre lige bagved.

Han stoppede ved et smukt nøgenbillede af pigen. På billedet kunne man virkeligt se, hvor slank hun var. En rigtigt smuk, meget ung pige. Tilmed fortalte Kaptajnen os, at billedet var taget efter at hun havde født en søn. Ufatteligt at hendes krop kunne være så smuk og så perfekt efter en fødsel.

Under billedet kunne vi se en kort besked:
Lækkerhaps.

”Mikaela havde lagt det billede ind på en BDSM side. Og et af de andre medlemmer havde skrevet kommentaren. Man kan jo kun give ham ret.”

Tæt derpå var der nogle skitsetegninger af hende i forskellige klassiske slavinde stillinger. Tegningerne var meget smukke og viste tydeligt hendes store talent som tegner.
Kaptajnen stod længe og slugte alle detaljerne med øjnene.

Der var en serie af næsten ens billeder, hvor pigen sad på hug i en smuk stilling, der fremviste hendes perfekte, slanke ben. Hun var iført en sort skjorte/tynd jakke, men hendes smukke ben var nøgne. Under et af billederne hang en længere tekst, og lige ved siden af hang en lidt længere mail, der indeholdt alt det der stod under billedet + lidt mere. Mailen havde denne ordlyd:

Historien om mit had til Master Danser:
For præcis 2 år siden løb jeg på en BDSM sidepå en alt for ung pige.
Hun var 15 år og 10 måneder og gravid.

Hun fortalte mig med det samme, at hun slet ikke KUNNE sige nej, når fyre gav hende en ordre, og at det tvang hende til at udlevere sig selv på fotos og cam. Ikke det klogeste at sige til en fyr, man lige har mødt på en BDSM side, og jeg blev meget bekymret for hende. Allerede den første nat snakkede vi om mange ting, og sjovt nok advarede jeg hende om Ægte slaveri, consensual non consent, og TPE, 3 ting jeg generelt hader, og betragter som ulovlige. Men specielt med hendes psykiske problemer, så jeg det som vildt farligt for hende.

Historien fortsætter under reklamen

Vi blev tætte venner ½ år, hvor vi snakkede 3-4 timer hver aften og nat. Jeg forsøgte at lære hende at hun sagtens kunne sige nej til enhver fyr hun ønskede. Og at give hende selvværd. Det var mit håb at holde hende ude af BDSM verden, som jeg var sikker på ville ødelægge hende.
Den 2/7 2014, en måned efter at hendes søn blev født, viste hun mig den grusomste (og længste) profil jeg nogensinde har set. Nemlig Master Dansers. Jeg blev vild af skræk, for her var jo netop det jeg så inderligt havde advaret hende imod, og alt det jeg HADER indenfor BDSM.

Jeg rådede hende til at holde sig fra ham, og det lovede hun. Men hun holdt ikke sit løfte, og på kun 9 dage overtog han fuldstændigt styringen af hendes hjerne. Så meget at hun desværre gav ham koderne til hendes mail, hvilket medførte, at han fik alle oplysninger om mig
Hun sendte mig eksempler på hvad han skrev til hende, f. eks.:
“DET ER IKKE SIKKERT, AT DIN HERRE VIL TILLADE AT DU PASSER DIT BARN. DET VILLE TAGE TID FRA, SOM DU BEDRE KUNNE BRUGE TIL AT TJENE HAM.”

At noget svin kan plante sådan en tanke i hjernen på en usikker 16årig pige med massive psykiske problemer går over min forstand.

Jeg accepterer, at Master Dancer er totalt følelseskold og egoistisk, men jeg troede ikke at NOGEN kunne være så stort et svin.

Jeg blev selvfølgeligt ved at opfordre hende til at droppe kontakten med ham, med det resultat at han sendte en trussels mail tii mig med ca denne ordlyd:
“Jeg må tilråde Kaptajnen at trække følehornene til sig, da det i modsat fald vil få katastrofale konsekvenser for såvel hans privatliv som for hans arbejdsliv.”

Pudsig mail, taget i betragtning at jeg andre steder har læst ham udbrede sig om vigtigheden af diskretion. Jeg skreg af grin da jeg så det skriv fra ham.

Kontakten med dette egoistiske, psykopatiske svin ødelagde min veninde så fuldstændigt, at hun nu har opgivet sit barn, har været selvskadende, og 2 gange har været indlagt på psykiatrisk hospital, senest i en lang periode (3 måneder).

Så grusomt kan det gå, når et følelseskoldt svin får fingre i så ungt et menneske og udnytter hende til sine syge ideer om TPE.

Jeg ved at hans handlinger er kriminelle og strafbare efter dansk lov, men jeg tror det bliver svært at få ham dømt, uden pigens medvirken. Og hun er totalt hjernevasket af ham.

Det kan godt være, at du ikke kan se fejl hos Master Dancer.
Men hjerneforskning viser, at det hjernecenter der er ansvarlig for at vurdere konsekvensen af vores beslutninger/handlinger ikke er færdigudviklet før vi er 21 eller 22 år.
Hvis ikke af andre årsager, er det derfor totalt forkasteligt at forsøge at føre en 16 årig psykisk meget ustabil pige ind i hans grusomme form for slaveri.
Hun har ikke forudsætningerne for at vurdere konsekvenserne.

Og med den nye lovgivning om sex med unge mellem 15og 18 er det også strafbart.
Desværre ville pigen givetvis vidne på en hvilken som helst måde han beordrer, så jeg kan ikke gå til myndighederne.
Desværre.

Det eneste jeg kan gøre er at advare alle nye piger mod hans type, dog uden at nævne hans navn. For jeg ønsker ikke at gøre reklame for ham, hvis en pige har de samme forskruede forestillinger.

Samt at fortælle sandheden til enhver jeg møder i miljøet.
Jeg har opfattelsen af, at selv de mennesker der tror på TPE og ægte slaveri normalt hader at der inddrages børn undr 18år i forholdene. Og mange, selv blandt disse personer, vil også hade, at en “Herre” skiller en ung mor fra et spædbarn.

Derfor kæmper jeg for at få offentliggjort denne beretning overalt hvor jeg kommer
Med respekt
Kaptajn Bligh

Denne mail er gengivet ordret, bortset fra at slynglens navn er ændret til Master Danser.
Jeg havde skrevet meget af det her som en kommentar under et af Michaelas billeder på den BDSM side, for at fortælle andre om hvor grusom Master Dancer er. Og sendte lidt senere denne version til en dominerende mand der kendte Dancer.

Kaptajnen stoppede også ved en udskrift af stumper af en mail samtale. Så snart jeg fik mulighed for det, læste jeg den selv. Den lød:

Mikaela
00.18 (for 16 timer siden)
til mig
Ja, og man kan vælge imellem 2 grundprincipper. A. At knække/nedbryde slaven fuldt og helt, og så bygge op på ny,(Den hurtigste) eller B. Gradvist at påvirke slaven i den retning man ønsker. Begge er effektive, men en knække/nedbrudt slave vil ikke formå at tage vare på f.eks. sit barn i en længere periode.
[15/07/14 00.03.45] Master Dancer: Ja, hvad da?
[15/07/14 00.05.46] Master Dancer: Du lyder som om du har sat dig rimeligt godt ind i hvad man forventer af en slave, men målet kan nås af nævnte veje. Hvilken ville du vælge?
[15/07/14 00.05.56] Master Dancer: Hvis du kunne? Date: Tue, 15 Jul 2014 00:13:12 +0200
Hvem siger du fik lov til at beholde din søn?
[15/07/14 00.09.36] Master Dancer: Hvem siger at din Herre vil have, at hans slave har et barn, som tager ressourcer fra Hans slave?
[15/07/14 00.09.58] Master Dancer: Og som Han så skal forsørge?
Hvor gammel skal han da være. 5, 10, 15. 20 år?
Kaptajn Bligh        00.22 (for 16 timer siden)
Her mangler jo hvad den anden part siger, men hvorfor viser du mig det? Den 1…
Mikaela        00.25 (for 16 timer siden)
Du bad om samtalen ikke? giver Dig lidt af den.. tænk dig til resten? _______…

Kaptajn Bligh        00.25 (for 16 timer siden)
vil hellere vide om samtalen er med dig? Den 15. jul. 2014 kl. 00.25 skrev Mi…

Mikaela        00.26 (for 16 timer siden)
det er den. ________________________________ Date: Tue, 15 Jul 2014 00:25:58 …
Denne mailudskrift er taget ordret som hun sendte den til mig. Kun Mikaelas og Master Dancers navne er ændret.

”Hvad betyder de stumper af mail, Herre” spurgte jeg efter at have læst den færdig.
”Det var nogle beskeder som Master Dancer havde sendt til Michaela, og som hun sendte videre til mig.”

”Men man forstår jo ikke meget af samtalen, når hendes beskeder mangler,” indvendte jeg.
”Jeg ville også rigtigt gerne have haft hele samtalen, dengang hun sendte den. Men alene de få beskeder viser jo med frygtelig tydelighed det pres svinet lagde på hende. Og husk at denne samtale er skrevet på et tidspunkt hvor de kun havde kendt hinanden i 14 dage. Og hvor hun er 16 år og hendes dreng er 2 måneder.”
Jeg blegnede.

Kaptajnen fortsatte: ”Se denne del af beskeden: Ja, og man kan vælge imellem 2 grundprincipper. A. At knække/nedbryde slaven fuldt og helt, og så bygge op på ny,(Den hurtigste) eller B. Gradvist at påvirke slaven i den retning man ønsker. Begge er effektive, men en knække/nedbrudt slave vil ikke formå at tage vare på f.eks. sit barn i en længere periode.

[15/07/14 00.03.45] Master Dancer: Ja, hvad da?
[15/07/14 00.05.46] Master Dancer: Du lyder som om du har sat dig rimeligt godt ind i hvad man forventer af en slave, men målet kan nås af nævnte veje. Hvilken ville du vælge?”

”Ud fra denne besked kan du se, at han vil lave en total hjernevask på hende, hvor han virkeligt vil forandre hele hendes personlighed. Enten gennem den hurtige metode, der indbefatter tortur og isolation, eller gennem den langsomme, hvor hjernevasken gennemføres ved langvarige ensrettende påvirkninger, ofte også forbundet med at isolere pigen fra alle der ville protestere mod handlingsforløbet. Og at han betragter det som en selvfølge at hun skal gennemgå det, samt at han godt nok spørger om, hvilken måde hun ville foretrække, men øjeblikkeligt tilføjer at det jo ikke er op til hende.” Han sad lidt tavst. ”Og husk at hun var en psykisk svag pige på 16 år, der lige havde født et barn.”

Alle os 4 piger stirrede forfærdede på Kaptajnen. Tanken om at nogen kunne finde på at udsætte et barn for en så grusom behandling var chokerende.

Kaptajnen kiggede bedrøvet på os, og fortsatte: ” Og kig på denne del: Hvem siger du fik lov til at beholde din søn?

[15/07/14 00.09.36] Master Dancer: Hvem siger at din Herre vil have, at hans slave har et barn, som tager ressourcer fra Hans slave?
[15/07/14 00.09.58] Master Dancer: Og som Han så skal forsørge?
Hvor gammel skal han da være. 5, 10, 15. 20 år?”

”Her planter han den tanke i hendes hoved, at det er Herren der bestemmer om hun må have sin søn. Hun må have protesteret, siden han stiller spørgsmålet om hvor gammel barnet så skal være. Men han har påbegyndt sin påvirkning af hende. Og som i ved, førte det til, at hun opgav forældreretten over barnet, da dette var ca. 9 måneder gammelt.” Kaptajnens hænder var knyttede og knoerne var hvide. Hans læber var smalle og sammenknebne. Jeg syntes at ane en tåre i den ene øjenkrog.

Silke kom med et rasende udbrud. ”Det er utilladeligt at folk får lov til at mishandle en lille pige på den måde. Og at ødelægge livet for et spædbarn. Kan man da ikke få straffet det uhyre?”

”Jeg har tænkt på det hver eneste dag siden han dukkede op. Han har ødelagt resten af livet for Mikaela. Som jeg ser det, er der ikke den allermindste chance for at hun nogensinde får et liv der ville være værd at leve. Og han har dømt et spædbarn til at vokse op uden sin far og mor. Men det frygtelige er at han formodentligt har gjort det før og vil gøre det igen. Men jeg opgav at gå til myndighederne, for jeg VED at Mikaela vil sige præcis det til politiet, som idioten beordrer hende til. Med den nye lov, hvor det under bestemte forhold kan være ulovligt for en voksen mand at have sex med en pige under 18, især hvis magtforholdet mellem dem er skævt, ville Dancer kunne dømmes. For mere skævt magtforhold end det her kan man jo ikke forestille sig. Men hvordan får man ham dømt, når man ved at pigen vil sige præcist hvad han kræver at hun skal sige?”

Den Gådefulde var tydeligvis vred: ”Det han skriver og planlægger overfor en 16 årig pige har jo intet med BDSM at gøre. Det er udnyttelse og ødelæggelse. Intet andet. Sådan et svin skulle have nosserne skåret af.”

Nette var blevet oppe på platformen og kaldte nu på os. Hun havde fundet en lille seddel der indeholdt en meget speciel mail. Ordlyden var:
Kaptajnen er ude i et meget farligt ærinde. Jeg opfordrer kaptajnen til at trække følehornene til sig. I modsat fald vil det få katastrofale følger for såvel hans familieliv som hans erhvervsmæssige stilling.

Denne besked er ikke ordret, men indholdet er meget præcist gengivet.

”Ja den besked sendte Dancer til mig den 20/7 2014, den dag hvor hans magtovertagelse over Mikaela blev definitivt fastslået. Hun havde, så vidt jeg kunne forstå, givet han koderne til sin E mail, og der havde han jo kunnet læse alt om mig. Og det benyttede svinet sig naturligvis af.”
Silke rasede: ”Når et svin kommer med sådanne trusler, er der ikke andet at gøre, end at sætte hårdt mod hårdt. Men er du helt sikker på, at hun virkeligt har givet ham koden til hendes E mail? Du beskriver hende jo som en sød pige og et hensynsfuldt menneske. Det lyder helt usandsynligt at en dejlig pige ville gøre sådan noget. At udlevere al jeres indbyrdes korrespondance til en anden person vil jo være noget af det mest nedrige og falske som man kan gøre. Tror du virkeligt at hun har gjort det?”

”Ja, desværre tror jeg at hun har gjort det.  For denne trussel kom fra hendes mailkonto, endda 2 gange indenfor 10 sekunder. Selv siger hun, at hun videresendte den. Samt at hun ”kun” havde sendt et antal af vores samtaler til ham, og at han ud fra disse havde fundet oplysningerne om mig. Egentligt kan det jo være ret ligegyldigt, hvilken af de to muligheder, der er den rigtige.”

”Men så er hun jo ikke den søde pige, som du beskriver hende til at være?” ville Den Gådefulde vide.

”Jo, jeg betragter stadigt Mikaela som den dejlige pige hun var det første halve år jeg kendte hende. Det er sandt, at siden den 2/7 2014 har hun løjet for mig, brudt løfter og svigtet mig på enhver måde. Men det er mit indtryk at hun kun gør det, når hun føler at hun SKAL gøre det for at vise loyalitet mod Dancer. Og hun er nu så ødelagt og så hjernevasket, at dette at tjene Dancer for hende går forud for alt andet.” Kaptajnens stemme knækkede over.

Nette lagde kærligt en arm omkring ham. ”Når hun ikke har været god mod dig det seneste 1½ år, er det så ikke på tide at drage konsekvensen, søde Kaptajn? At indse, at lige meget hvor dybt og smukt jeres venskab var, så ønsker hun det ikke længere, og det at holde fast i det, gør ikke noget godt for dig. Skal du ikke lade hende gå, og overlade hende til sin skæbne, og tænke lidt mere på dig selv?”

Kaptajnen sad længe stille og tænkte. ”Jeg kan aldrig slippe hende i den forstand at jeg opgiver hende eller overlader hende til hendes egen skæbne. Jeg vil ALTID være der for at hjælpe hende. Men du har ret i, at hvis hun ikke ønsker min hjælp, hverken kan eller skal jeg påtvinge hende den. Det var også i erkendelse af dette, at jeg skrev den besked under det smukke billede hvor hun sidder på hug i den sorte jakke. Jeg vidste udmærket, at hun ville blive vred og sikkert afbryde kontakten med mig. Jeg skrev endda et farvelbrev, i den tro, at det ville være den allersidste kontakt mellem os. Det hænger også på væggen,” tilføjede Kaptajnen og pegede.

Den Gådefulde gik op og hentede mailen. Hun kom ned til os, og begyndte at læse den højt:

Tillykke med de 18 år, Mikaela

Ja, selvfølgeligt vidste jeg hele tiden, at du var Mikaela.
Og du må også have vidst at jeg vidste det.
Hvorfor spillede du det skuespil, søde?

Så blev du omsider så gammel, at du frem over kan være ærlig på BDSM siderne. Jeg kan huske at den tvungne uærlighed pinte dig, dengang vi mødtes.
Dengang var du jo i det hele taget meget ærlig.
Efter min kommentar under dit foto, gav du udtryk for at det var helt forbi med kontakt mellem os.

Og måske regnede jeg også med at du ville reagere sådan, da jeg skrev det. For mig var det bare vigtigt at sende den hilsen til idioten, og samtidigt at fortælle alle andre, der så din profil, hvor forfærdelig han er.

I forvejen betragtede jeg venskabet mellem os som dødt. (Fra din side)
Siden den 2/7 2014 har det jo været et ”venskab” der består af at jeg er bekymret for dig og holder af dig, medens du har været totalt ligeglad med mig.

Så det venskab havde ikke længere nogen stor betydning, i hvert fald fra din side
I mit hjerte vil jeg altid gemme mindet om det dybe venskab vi havde, lige til den dag du mødte Dancer.

De 6 måneder var smukke, og du viste mig, hvor meget smukt du indeholder. Samtidigt er jeg overbevist om at jeg faktisk lykkedes med at hjælpe dig meget og at opbygge din selvtillid og din evne til at sige nej til mænd.

Idioten Dancer gjorde så det stik modsatte og nedbrød dig.
Han viste dig tidligt, i en besked som du sendte videre til mig, at det ikke engang var sikkert at du kunne få lov til at beholde dit barn. En fuldstændigt uhyrlig tanke, der viser hvor grusom og hjernetom det svin er.

Nu har vi set resultaterne af hans påvirkning.
Du mistede kontakten med den ven, der på det tidspunkt var din bedste ven (mig)
Du mistede din kæreste.
Du mistede dit barn.
Du blev selvskadende.
Og du røg på psykiatrisk hospital 2 gange, heraf en så alvorligt at du var der 3 måneder.
Værre kan et svin jo simpelt hen ikke ødelægge en ung pige.

Denne gang tror jeg på, at det er farvel.
Jeg ønsker det ikke sådan, men man kan jo ikke have et venskab, hvor den ene part ønsker at opbygge venskabet, og den anden ikke ønsker dette.
Du pillede de allersidste rester af håb ud af mig ved 3 handlinger:
I marts 2015 (tror jeg det var) spurgte jeg om du respekterede mig. Du svarede nej, det var længe siden du havde gjort det

Da du kom i så vilde problemer at du både mistede dit barn og blev indlagt, undlod du at kontakte mig. Jeg har altid holdt mig klar til at hjælpe dig, hvis du fik brug for det. Men der så jeg, at du virkelig ikke ønsker min hjælp

Og du afslog at være venner med mig på Fetlife, men vælger ca. 15 andre i stedet for. Dette betyder altså, at jeg ikke længere er mellem de 15 mænd i BDSM verden, der betyder mest for dig.  Så må man i sandhed sige, at du ikke betragter mig som din ven.

Jeg er ulykkelig over det der er sket, men det er jo et valg du har fri ret til at træffe, og som jeg må respektere.

Du skal bare vide, at jeg altid vil være her for dig.

Hvis du kommer i problemer og ønsker min hjælp, skal du ikke holde dig tilbage. Jeg vil til enhver tid hjælpe dig.
Hvis du en dag skifter mening, og får lyst til at genoptage det smukke venskab vi engang havde, så skal du også bare komme.
Jeg er klar om 5 minutter, eller om 10 år.
I mit hjerte vil du altid være min prinsesse

Jeg er frygteligt bange for din skæbne, men hvis du ikke vil lade mig hjælpe, ja, så kan jeg jo intet gøre.

Jeg håber på, at du ved et mirakel alligevel får et dejligt liv.
At du kommer ud af BDSM.
Og at du får din søn tilbage.

Tillykke, dejlige Mikaela
Det eneste jeg kan give dig er mit venskab
Du er min prinsesse for evigt

Kaptajnen

P.S :
1) Jeg sender denne meddelelse på så mange kontaktformer som jeg kan, for at jeg kan være rimeligt sikker på at du ser den.
2) Jeg har fået lavet min egen hjemmeside. På den vil du fremover kunne følge mig, hvis det har din interesse. Her er et link til siden:
3) Jeg er ved at skrive en ny novelleserie, der kommer til at hedde ”Det store gensyn” Jeg begynder snart at lægge kapitlerne op på min hjemmeside. Jeg tror den vil interessere dig lidt, måske især kapitel 6 og kapitel 15.
4) Jeg har for resten taget mig en fast slavinde.

Farvel for evigt, dejlige veninde, hvis ikke du ændrer din opfattelse af mig. Måske glemmer du mig, og måske er det allerede længe siden at jeg har haft betydning for dig.

Jeg glemmer aldrig dig, og inderst i mit hjerte vil mindet om dig altid være, samme sted som jeg bærer mindet om Malene.

For resten har jeg igen kontakt til hende, men desværre har hun det meget dårligt. Men hun er glad for kontakten, selv om min hjælp tilsyneladende ikke er nok. Malene er et vidunderligt menneske, præcist ligesom dig. Hendes ulykke bunder i andre ting end din, men er lige så grusom. Jeg vil støtte hende resten af mit liv, hvis hun ønsker det, og håber at jeg kan hjælpe hende igennem hendes forfærdelige problemer.

Lev vel, vidunderlige Mikaela.
Du har fortjent al lykke.
Jeg er for altid din ven, selv om du ikke ønsker at være min.

Nu er du 18, og dermed voksen.
Gid du finder styrken og selvstændigheden til at skabe et pragtfuldt liv for dig og din søn.

Din ven, når som helst du ønsker det
Kaptajn Bligh

Brevet er ordret gengivet, bortset fra at navnene er ændret.
Nu var Kaptajnen helt sunket hen i sine egne tanker. Først efter 15 minutter vågnede han så meget op, at han sansede at bede os om at forlade rummet.

Vi kastede alle bekymrede blikke på ham, idet vi tavse forlod rummet og lod ham alene i sit tempel.

Udenfor døren talte vi dæmpet sammen. Vi nåede frem til at det ville være for meget at vi alle fire ventede på ham, og modvilligt trak Nette og Den Gådefulde sig væk.

Der gik flere timer før Kaptajnen kom ud fra det værelse der var indrettet med minder om Mikaela. Jeg stod og ventede på ham sammen med Silke, og hun havde bedt mig om at være ekstra beredt til at hjælpe Kaptajnen.

”Han har det forfærdeligt,” forklarede hun mig. ”Når han kommer ud, vil han have brug for vores støtte. Hans følelser for den pige har været ved at få ham til at bryde sammen, og jeg ved at tankerne om hende stadigt piner ham så meget, at hans sjæl visner. Hun er hans prinsesse, og han betragter hende som værende redningsløst fortabt. Han snakker om hende hele tiden, men samtidigt kan han ikke åbne sig helt.

I mere end 1½ år har frygten for hendes skæbne og de frugtesløse spekulationer over hvordan han kunne hjælpe hende pint ham. Han tvang sig ud af den sorte sorg han var opslugt af, da han, på de første 8 måneder efter at hun havde mødt Master Dancer tabte 18 kg og faldt fra 96 kg til 78 kg. Det er ikke sundt at tabe så meget vægt af bekymring og angst for den skæbne en kær ven er ved at lide. Da han var dybest nede i fortvivlelse, ved jeg at han tvang sig selv ud af det, fordi han helt bevidst besluttede, at han ikke kunne tillade sig at gå til grunde, fordi han også havde forpligtigelser med at passe på sin første prinsesse, Malene. Det er vildt at han havde styrken til at hive sig selv op.”

Kaptajnen kom ud. Men var det virkelig ham?
Hans stærke, spændstige skikkelse ludede, og der var striber af tårer ned af hans kinder. Han bevægede sig langsomt som en zombie.

Silke var ved ham, næsten før jeg havde opfattet situationen. Hun holdt uendeligt blidt omkring ham, og ledte ham i retning af det værelse hun brugte. Jeg fulgte lige bag efter.
Omsorgsfuldt anbragte hun ham i sofaen, og satte sig med ham. På bordet havde hun allerede på forhånd anbragt en flaske whisky og et antal glas, samt en beholder med isterninger. Hun skænkede op til ham, og først da han med tegn bad hende lave et glas til hver af os, gjorde Silke også dette. Vi skålede tavst, og Kaptajnen smagte på de rav gyldne dråber.
Hele tiden sørgede Silke for tæt kropskontakt, og langsomt var det som om der kom liv tilbage i hans øjne.

Jeg kunne ikke tøjre min nysgerrighed længere: ”Elsker du den pige højere end nogen anden af os piger her?”

Kaptajnen kiggede mig dybt i øjnene, efter først at have delt sit blik med Silke i et indforstået øjeblik. Han smilede vemodigt.

”Om jeg elsker hende, er helt afhængigt af hvad du lægger i det udtryk, søde.”
”Ville du vælge hende som din slavinde og elskerinde, før alle andre, hvis du havde muligheden,” spurgte jeg.

Igen vekslede Silke og Kaptajnen blikke, og jeg så et lille, måske trist, smil på Silkes smukke, følsomme ansigt.

”Det er så meget lettere at svare på,” forklarede han. ”Jeg har absolut intet ønske om at gøre hende til min slavinde. Kunne jeg helt bestemme, så har jeg intet større ønske end at få hende ud af BDSM verden. Jeg er fuldstændigt overbevist om, at hun, med den psykiske bagage hun bærer rundt på, vil blive ødelagt i den verden. Hun er et ufatteligt let offer for svin som Master Dancer, og nu tror hun fuldt og fast på at den slags mennesker har en naturlig ret til at give hende enhver ordre de måtte have lyst til. Og hun vil betingelsesløst adlyde..”

Lidt efter fortsatte han: ”Jeg havde en aftale med hende om, at HVIS hun nogensinde gik fra Enrico, ham der var hendes kæreste og far til Mikkel, så skulle jeg være hendes første Hersker. Men det var en aftale, der for mig blot havde den betydning, at jeg ønskede at holde hende væk fra alle andre Herskere. HVIS hun følte at det var nødvendigt at have en Herre, ville jeg have været det i en form så mild at den ikke kunne påvirke hende. Hellere at hun var min ”slavinde” uden at jeg lagde noget som helst i begrebet, end at hun endte op med en af de kriminelle psykopater, som tror på de dybt ulovlige former som ÆGTE slaveri, TPE eller Consensual Non Concent ”

Silke gav ham et blidt kys på kinden. ”På samme måde som da du i de første 7 måneder du kendte hende, i den tid hun var gravid og den første måned efter fødslen, var hendes Herre, selv om jeres forhold blot bestod af, at du som hendes Herre kunne forbyde hende at udlevere sig til hvem som helst på nettet. Jeg husker at hun havde det problem, at hun følte at hun skulle adlyde enhver ordre som en mand på nettet gav hende, og hun bad selv om at du men en ordre skulle holde hende fra dette. Et Herre/slavinde forhold der absolut kun var baseret på venlighed, hensyn og ønsket om at hjælpe hende i en sårbar situation.”
”Men begærer du hende ikke seksuelt?” ville jeg vide.

Kaptajnen sendte mig et flygtigt smil. ”Jo det vil jeg ikke nægte. Mikaela er en utrolig smuk ung kvinde. Ikke så smuk som Malene og Nette, men rigtigt tæt på. Og vi har haft 7 måneder hvor vi var så utroligt tætte på hinanden. Hvor vi delte ALT, og hvor jeg vidste, helt uden den mindste tvivl, at enhver lille oplysning hun gav mig var den fulde sandhed. Hun fylder så meget i mit hjerte og i mine tanker, at seksuelle oplevelser med hende naturligvis ville være noget af det mest vidunderlige, jeg kunne komme til at opleve.”

Lidt efter tilføjede han: ”Men det har jeg for langt tid siden indset at jeg aldrig kommer til at opleve. Selv om hun havde lovet mig, at jeg ville blive hendes første nye sexpartner, hvis hun nogensinde skulle have en anden end Enrico.”

”Men dette kan jeg nu sagtens undvære. Jeg har så mange andre pragtfulde kontakter.” Han gav Silke et kærligt klem. ”Jeg har hele tiden sagt til Mikaela, at mit højeste ønske var at hun ville forblive sammen med Enrico.

Vi sad længe tavse og både jeg og Silke trykkede os kærligt ind mod Kaptajnen. Hvor var det dejligt at være sammen med ham, og jeg kunne kun glædes ved at dele ham med Silke, hvis vidunderlige følsomme væsen og ægte godhed jeg var kommet til at beundre. Først langt ud på natten bevægede vi os ind i fællesrummet.

Derinde var der liv og glade dage. Næsten alle, både de mandlige gæster og pigerne var synligt berusede, og dansede og pjattede. Men en hurtig optælling viste mig, at alle pigerne var der.
Der var åbenbart ikke nogen af pigerne, der var faldet for fristelserne ved lidt hurtig sex med de fremmede mænd. Men kælet og kysset blev der.

Kaptajnen gav både Silke og mig et klask i bagdelen og bad os deltage i fornøjelserne. Selv ville han også cirkulere mellem pigerne.

Jeg smilede taknemmelig, for idet jeg anså chancen for at få sex med kaptajnen som meget lille på turen, ville lidt kræmeri med en smuk ung mand da absolut være dejligt.

Jeg havde lige fundet en rigtig dejlig fyr, og med hver sin drink var vi på vej ned i en sofa, da der opstod lidt tumult i et hjørne af lokalet. En meget beruset ung mand forsøgte at gøre tilnærmelser til Malene, og trods det, at hun flere gange afviste ham meget direkte, trængte han sig fysisk på, og fik presset pigen op i et hjørne. Hendes hånd for ind under jakken, og hurtigt som en slange kom den frem igen. Før manden havde sanset at der var sket noget, pressede hun en lille dolk mod hans strubehoved. Hun bevægede sig som et smidigt rovdyr, og manden krøb forfærdet hen langs vægen, stadigt med kniven mod struben.

Et sekund senere var Kaptajnen derhenne. Han lagde sin arm kærligt om Malene, og fik hende væk fra manden. Jeg kunne se at pigen rystede voldsomt og ukontrolleret. Først efter 20 minutter så det ud til at Malene havde det bedre, og Kaptajnen fulgte hende blidt til hendes værelse.
Han blev derinde, og vi andre genoptog festen, uden at tænke mere over hændelsen.

Men en time senere kom Kaptajnen igen. Han var højrød i ansigtet af raseri, og stilede direkte mod den unge mand, der havde generet Malene. Kaptajnen stillede sig direkte foran ham, og hamrede ham en knytnæve i ansigtet. Manden styrtede sanseløs om på gulvet.

”Klokken er snart 4 om morgenen, venner, så vi må hellere afbryde festen. Der står en bus klar udenfor til musikken og gæsterne. Jeg håber at et par af jer tager det svin med sig ud i bussen. Når han vågner, kan i fortælle ham, at han ikke fremover vil være velkommen på steder hvor jeg kommer.” Kaptajnen lagde ingen skjul på sit raseri.
Det tog lang tid at få mændene ud, for der skulle jo lige tages afsked. Men da vi omsider var alene, bad Kaptajnen Silke og Maja om at synge nogle sange, inden vi gik til ro.
Det lød fantastisk godt. Begge var tydeligvis uddannede sangerinder med stor træning. Så før vi havde set os om, havde begge piger sunget 4-5 numre.
Til slut gik kaptajnen op på scenen og tog Silke i sine arme. Han bar hende ind på sit værelse, medens de fleste af os andre kiggede misundeligt på den smukke kvinde i hans arme.

Alt i dette kapitel er forsøgt skrevet 100 % sandt.
Kun med den lille fordrejning, at novellen blev udtænkt i foråret 2015 da Michaela for anden gang var indlagt på psykiatrisk hospital, og handlingen er taget ud fra dette tidspunkt.
Men jeg havde lange telefonsamtaler med hende den 2/2 og 4/2 2016, og en chatsamtale den 9/2 2016, hvis indhold delvist er refereret i historien.

Der er selvfølgeligt dele jeg ikke kan være helt sikker på. For Mikaela var 100 % sand overfor mig indtil den 2/7 2014. Men efter at hun denne dag, eller dagen før, mødte ”Master Dancer” har hun løjet fuldstændigt hæmningsløst for mig, så snart hun mente dette tjente denne idiots interesser. Så noget af hendes historie har jeg måttet stykke sammen ud fra småbidder af information, som jeg har kunnet samle op hen af vejen.

Men så grusomt som det er, er der desværre ingen tvivl om, at næsten alle ting i dette kapitel er fuldstændigt sandt.

Det piner mig hver dag, og var på et tidspunkt ved at ødelægge mig fuldstændigt, Men jeg kunne jo ikke gøre noget ved det. I mine øjne er pigen nu så hjernevasket, at jeg ikke ser nogen redning for hende. Hun mener selv, at det som svinet har indprentet i hendes hjerne om at være ægte slavinde, totalt uden rettigheder, er godt for hende. Og han omtaler slavinder som ”den” altså ikke som mennesker, men som ting der er hans ejendom. Han er syg, tydeligvis psykopat, og hun er nu så indfanget i hans net, at der ikke er nogen vej ud.

Hun er redningsløst fortabt, og hendes videre liv bliver et i slaveri, hvor bliver misbrugt og udnyttet, og berøvet sit barn. Formodentligt kommer hun også i det videre forløb til at gå ud og ind af de psykiatriske hospitaler. Der findes intet håb for hende. Selv hvis det lykkelige skulle ske, at ”Master Dancer” fik en tagsten i hovedet, så er hun så hjernevasket at hun straks ville opsøge en tilsvarende idiot.

Læs næste afsnit

(48 har stemt 4,60 af 5)

Loading...

16 kommentarer

1. Feldbo

   07/08/2019 kl 1:18

   Det gør ondt langt ind i sjælen, at vide, hvilke hæmningsløse mennesker, der findes i denne verden.
   Det er så unfair, at en ung pige skal lide skæbnen, fordi et mandfolk ikke respekterer eller værdsætter Michaela, både som person, men også for hendes handlinger, som tydeligt viser, at hun er godheden selv.
   Ingen i denne verden fortjener at lide sådan en grufuld skæbne.
   Mine tanker går både til Michaela, hendes barn og Kaptajn Bligh.
   Vid dette Kaptajn Bligh, du gjorde alt, hvad du kunne.
   Ingen kan eller vil forlange mere af dig end det du allerede har givet.
   Jeg ved, at det er en ringe trøst, men du skal nok først og fremmest indse, at du gjorde alt i din magt.
   Dernæst skal du tilgive dig selv, fordi du føler at du fejlede.
   DET GJORDE DU IKKE. TVÆRTIMOD

   6+

   Besvar kommentar
2. via

   17/04/2019 kl 12:39

   Efter læsning af novellen her, er mine tanker at du forlod en i forvejen sårbar pige, på et meget sårbart tidspunkt i hendes liv. Hun havde brug for dig eller en, det blev psykopaten, der havde tiden og slog “kløerne” i hende.
   Jeg tænker du er et forbillede for mange, der læser dine noveller… ikke kun subs men også dominante. Jeg ville ønske du havde sendt et andet signal med denne novelle.
   🙂

   3+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     17/04/2019 kl 13:57 - som svar på via

     Tak for din besked, Via.

     Jeg ville ALDRIG have forladt “Mikaela”.
     ALDRIG.

     Men desværre var hun så betaget af “Master Dancer”, så hun blindt adlød ham, hvilket indebar, at hun ikke kunne have kontakt med mig.

     Tro mig, jeg forsøgte så meget, som jeg syntes jeg kunne være det bekendt at holde/genetablere kontakten. Men måtte naturligvis stoppe, da pigen meget direkte udtrykte, at hun ikke ønskede kontakt med mig.
     Jeg ville jo ikke optræde som en storker og genere pigen.

     5+

     Besvar kommentar