Kaptajnen flyttede slagene længere ned, så han nu spankede Annes lille, velformede røv. Her slog han af alle kræfter

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Kapitel 5, Malene og Anne So

Søndag formiddag vågnede jeg klokken 10.30. Stadigt lidt træt, for dels var det jo blevet sent dagen før, og dels havde de mange indtryk virkeligt udmattet mig. Men jeg stod op alligevel. Jeg ville helst ikke gå glip af noget som helst af det der skete her i lejrskolen.

Jeg kunne nu godt have sovet lidt længere, for da jeg kom ud i først det kæmpe store fælleslokale, og siden i lejrskolens køkken, viste det sig, at ingen af de øvrige var stået op endnu.

Jeg hentede noget bake of morgenbrød i fryseren, og kom det i ovnen. 20 minutter senere sad jeg med dejligt friskbagte rundstykker og nylavet kaffe. Sikke en vidunderlig formiddag.

Døren til køkkenet gik op, og ind kom Malene. Hun var stadigt meget casual klædt, nu i et gråt, løsthængende sæt konditøj. Medens hun bevægede sig rundt i køkkenet og hentede kop, tallerken, glas, rundstykker og alt andet, nåede jeg igen at beundre hvor spændstigt hun bevægede sig, og hvor pragtfuld hendes krop var, selv om hun tilsyneladende hele tiden forsøgte at camouflere det under løse påklædninger.

Hun havde ikke sagt et ord, ikke en gang svaret på mit: ”God morgen,” før hun sad foran mig med tallerkenen fuld. Først da hun havde siddet lidt og kigget grundigt på mig, talte hun:

”Det var Jina du hed, ikke sandt? Og du er Kaptajnens slavinde nu?” Hun smilede ikke, det gjorde hun tilsyneladende sjældent. Men stemmen virkede absolut venlig, og hendes smukke øjne iagttog mig, som om hun forsøgte at vurdere, hvordan jeg var som person.

”Ja, Malene, jeg hedder Jina. Jeg er Kaptajnens slavinde elev. Endnu har jeg ikke gjort mig fortjent til at blive hans slavinde, men jeg håber at jeg kan gøre ham så tilfreds, at jeg engang opnår den ære.”

”Det er en spændende periode, den tid, hvor man får sin første optræning af Kaptajnen.” For første gang så jeg et lille smil på pigens ansigt, og straks kunne jeg for alvor se den næsten overjordiske skønhed, som jeg hele tiden havde vist hun besad. Men som var lidt skjult bag det lidt triste og sammenbidte udtryk, der det meste af tiden prægende hendes ansigt.

”Kaptajnen har fortalt meget om dig. Du var den første af hans prinsesser, og det er tydeligt at du betyder så utroligt meget for ham. Han skrev jo endda den novelle, 3 vilde dage med en ung slavinde i Blokhus, om jeres første tur sammen.” Jeg smilede venligt til pigen.

”Ja, det var en dejlig tid.” Malene smilede trist.

”Han har også fortalt mig, at der skete noget virkeligt grusomt med dig senere. Men han vil ikke fortælle hvad det er.”

Malene sad tavst et stykke tid, før hun svarede: ”Ja, Kaptajnen ved godt, at jeg ikke ønsker at alle skal høre om hvad der skete med mig. I hvert fald ikke det hele.” Hun tav længe. ”Han er en fin mand. En virkelig ven.”

Jeg iagttog hendes ansigt nøje. Det virkede så udtryksløst. Som om hun hele tiden var mærkeligt ligeglad med alting. Jeg ville så gerne have hende til at lyse op i et glad smil, for der var ingen tvivl om at det ville få hendes ansigt til at stråle med en ubeskrivelig skønhed. Men det virkede som om glæde og fornøjelse helt havde forladt den smukke, lille pige. Jeg var virkeligt bedrøvet, for jeg havde gennem Kaptajnen fået at vide, hvor vidunderlig hun var, og syntes også selv jeg kunne fornemme det. Hvad kunne dog have ødelagt hende så fuldstændigt?

Hun tøede dog en smule op, og lidt senere sad vi og snakkede om gårsdagens begivenheder. Malene talte dog næsten kun om Kaptajnens handlinger. Hun virkede ikke jaloux på de andre piger (eller mig), men nærmest ligeglad. Men de små muntre indfald, kaptajnen havde fundet på, især de tilfælde hvor han havde været rigtigt grov overfor nogle af pigerne, som BDSM Jomfruen og Maja, begejstrede Malene meget.

Jeg var rigtigt glad for, at hun omsider var kommet lidt ud af sin skal, og det var virkeligt en fornøjelse at tale med hende.

Hendes telefon ringede. Hun kiggede på skærmen, og et træt udtryk viste sig på det smukke ansigt. Hun rejste sig hurtigt, og trykkede samtidigt på telefonen. Før hun nåede ud af rummet hørte jeg hendes første ord: ”Javel Herre. Slavinden er naturligvis helt til Deres rådighed. Dette er jo dens eneste opgave, og den er altid til rådighed for Herren.”

Så var hun ude af køkkenet, og formodentligt på vej tilbage til sit værelse.

Først efter lidt over en time dukkede hun op igen. Nu var hun iført noget tøj der lignede det hun havde båret aftenen før. Læderjakken med nitterne var i hvert fald den samme. Hun så på en gang træt og rasende ud.

Kaptajnen kom ud i køkkenet, hilste venligt på Malene, og gav mig et knus.

Jeg gav ham en kop kaffe og noget lækkert morgenbrød. Medens han nød det, fortalte han, at han ville betragte dette som sit møde med Malene.

Jeg kiggede undrende på ham.

”På grund af alt det grusomme, der skete for Malene, lider hun blandt meget andet af social angst. Alene det at være her, omgivet af så mange mennesker, er svært for hende, og tætte berøringer er helt umulige. Så jeg skal jo absolut ikke mødes med hende på en seksuel måde. Det vil der gå meget lang tid, før hun er klar til igen.” Kaptajnen smilede kærligt til den smukke pige, der forsigtigt smilede tilbage.

”Ja, Herre, der vil desværre gå rigtigt lang tid. Men hvis jeg engang kan klare det igen, kan du være sikker på, at du bliver den første jeg ønsker at være sammen med. Jeg takker for at du respekterer min sygdom og behandler mig så pænt.” Malene kiggede på Kaptajnen med stor hengivenhed.

Jeg så på hende, og kunne ikke længere styre min nysgerrighed: ”Har du lyst til at fortælle mig noget om, hvad der skete for dig? Var det et BDSM eventyr der gik helt galt?”

Malene smilede træt. ”Nej, jeg har ikke oplevet ret meget BDSM, ud over det jeg oplevede i Blokhus. Kaptajnen prøvede jo hele tiden at holde mig væk fra det. Men jeg havde en kæreste i vanilla verden, og han narrede mig og udnyttede mig.”

Malene så op på Kaptajnen. ”SKAL jeg fortælle hele historien?”

Kaptajnen smilede blidt til hende: ”Nej skat. Ganske vist ville jeg gerne have at du fortalte Jina noget af det der skete, men det er helt op til dig. Hvis du har lyst kan du fortælle det hele. Hvis du ikke vil kan du nøjes med at sige, hvad du har lyst til at dele med hende.”

Malene tænkte sig lidt om.

”Min kæreste bildte mig ind at han var i knibe, og lokkede mig til at overtage noget gæld han havde.” Hun smilede trist. ”Jeg kunne ikke betale, og så tvang kæresten og de folk jeg nu skyldte penge mig til at arbejde som prostitueret. Som indledning tvang de mig til at deltage i et gang bang med 10 gamle mænd. Det kunne jeg ikke klare, men brød helt sammen og fik den social angst jeg stadigt døjer med. Skønt jeg slet ikke kunne tåle mænd der rørte ved mig tvang de mig efterfølgende til at lade mig voldtage gang på gang,,”

Malene så ned. ”Jeg gjorde noget dumt, i min fortvivlelse. Politiet fangede mig og jeg røg i fængsel og så på en ungdomsinstitution.”

Jeg havde tårer i øjnene af at høre pigens historie. I det øjeblik forstod jeg, hvorfor det at beskytte denne smukke pige var så vigtigt for min Herre.

”Hvad skete der med din kæreste og de andre?” fik jeg spurgt.

”Kæresten fik 3 måneder i fængsel. Der skete ikke noget med de andre,” sagde hun dæmpet og mærkeligt ligeglad.

Kommentarerne er naturligvis ikke autentiske, men det er pigens historie. Desværre.

”Forbandede svin,” var det eneste jeg lige kunne sige. ”Har du ikke lyst til at hævne dig?”

Endelig kom der liv i de vidunderlige øjne. ”Det ville være skønt. Men jeg er jo ikke den eneste pige der er blevet mishandlet, og snart skal en anden hævnes.”

Hun stivnede og kiggede over på Kaptajnen.

”Det er i orden, søde. Jina ved ikke noget endnu, men jeg har lovet hende at hun må se ALT herude, så hun får også indsigt i vores hemmelighed.”

Kaptajnen sad lidt, og fortalte så:

”Jeg har fortalt et par piger omtrent hvad der er sket med dig, Malene.

Her er hvad 2 af dem svarede”:

–

“ja, der er en vild beretning. Det er svært at finde ord. .Jeg håber da virkelig hun får al den støtte og hjælp hun har brug for, også rent professionelt. Håber hun har familie. Men håber allermest hun genfinder de kræfter hun åbenbart besidder, når hun har taget sig al den tid (taler år) hun har brug for. Jeg tænker du kan være stolt af dig selv, og hvis du bare kan være der for hende, er det vigtigere end alt andet…”

–

“Puha for en fortælling…

Kan være overrasket over hvilke syge mennesker der findes i verden.

Ham kæresten burde have skåret pikken af! Og det ville på ingen måde være straf nok for at udsætte en pige for sådan en behandling !”

–

Kaptajnen gjorde tegn til at jeg skulle skænke endnu en kop kaffe til både ham og Malene. Han satte sig helt hen til hende, men igen bemærkede jeg, at han ikke rørte pigen. De sad bare helt stille, ganske tæt sammen og fordybede sig i hinandens øjne. Engang imellem drak en af dem lidt af sin kaffe, men ellers sad de blot tavse og nød tydeligvis hinandens nærhed på denne måde.

Det var pudsigt så intimt dette øjeblik virkede, efter at jeg havde set Kaptajnen have vild sex med flere af pigerne. På mange måder virkede denne stille intensitet langt dybere end de vilde sexlege jeg havde overværet.

Sollyset ramte pigens ansigt, og jeg var lamslået over HVOR smuk hun var. Jeg følte virkeligt at jeg her trængte mig ind på noget der var så privat at jeg ikke hørte hjemme her, og rejste mig stille op, og forlod køkkenet. Det var så tydeligt at de to, på mange måder helt forskellige mennesker, delte noget der var så dybt og betydningsfuldt, at jeg skulle lade dem være alene med hinanden..

Jeg satte mig ind i fælleslokalet, og ventede på at de andre piger kom op. Dette skete først efter en halv time, hvor Silke som den første kom derned.

Hun spurgte høfligt hvor Kaptajnen befandt sig, og med få ord fortalte jeg hende, hvad der var sket i løbet af morgenen. Da hun fik det at vide, smilede hun stille. Jeg syntes det så vemodigt ud, og gættede at hun selv gerne ville have dette intime øjeblik med Kaptajnen.

Men hun satte sig ned ved siden af mig, og smilede venligt til mig. ”Vi må hellere lade dem have den tid de ønsker sig. Det virker som om den lille pige bærer rundt på dybe sår i sjælen.”

Jeg smilede venligt tilbage og glædedes ved den varme, menneskelige kærlighed, der udstrålede fra den smukke, voksne kvinde. Kaptajnen havde fortalt, hvor følsom hun var, og nu så jeg et tydeligt eksempel på den hensynsfuldhed og empati som han også havde lovprist ved hende.

Hexi og Anne So var de næste der kom. Dem havde jeg ikke de samme varme, kærlige følelser overfor, som jeg havde det overfor Silke. Deres tydelige sadisme, da BDSM Jomfruen var blevet pisket så vildt dagen før havde efterladt et lidt dårligt indtryk af dem hos mig. Selvfølgeligt vidste jeg godt, at de begge to var nogle søde piger, bare stærkt masochistiske. Men sammen med deres egen masochisme havde de åbenbart en glæde ved at se andre piger blive pisket, som jeg ikke selv delte. Også de ville vide hvor Kaptajnen var, men modsat Silke afholdt det dem bestemt ikke fra at søge ud mod køkkenet.

Måske havde Kaptajnen hørt vores samtale, for i det samme åbnede han døren. Jeg så, at Malene holdt tæt fast i hans arm, og først slap den, da hun gik forbi os andre. Hun sendte et varmt smil mod Kaptajnen, før hun skyndte sig afsted mod sit rum.

Kaptajnen vendte sig mod Silke, og fik hende op at stå. Han kiggede hende længe tavst i øjnene og gav hende så et varmt knus, før han førte hende ud i køkkenet.

Hexi og Anne So var allerede i gang med at spise morgenmad, men de kiggede misundeligt på Silke, der blev opvartet af Kaptajnen.

Det så sjovt ud, for Silke forsøgte hele tiden at påtage sig arbejdet med at hente tingene, men det ville Kaptajnen ikke tillade. Under hele måltidet vartede han den blide, venlige kvinde op. Skønt der efterhånden kom flere piger derned, var det som om de to var alene i en osteklokke og ikke sansede os andre.

Men modsat med Malene, holdt kaptajnen sig denne gang ikke tilbage. Grådigt drak han kys fra den smukke kvindes mund, og da han til sidst rejste sig, stillede han sig lige bag hendes stol, og æltede de to pragtfulde, fyldige G skåls bryster.

Silke havde kun en meget tynd net T shit på og en nederdel der var virkelig kort, men dog dækkede hendes baller og fisse. Dog havde hun, ligesom jeg havde gjort det i bilen, trukket nederdelen op før hun satte sig på stolen med sin nøgne røv. Dette var en del af den helt grundlæggende opdragelse, som enhver slavinde ville modtage hos Kaptajnen, og Silke var en usædvanligt lydig og velopdraget kvinde. Kaptajnens hænder havde helt fri adgang til de smukke bryster, og det benyttede han sig grådigt af. Efter et stykke tid søgte hans fingre ned under den korte nederdel, og som jeg vidste, var der ingen trusser under.

Han fingerpulede hende heftigt, og hun fik ikke lov til at slippe, før vi alle havde hørt hende klynke i en vild orgasme.

Nu var alle pigerne samlet i lokalet, undtagen Malene, Kimm, og BDSM jomfruen.

Kaptajnen løftede Silkes nederdel og fremviste hendes dejlige røv for os alle, før ham gav den et ordentligt klask med sin stærke hånd, og sendte hende afsted med et sidste heftigt kys.

Så kaldte han en slank, smuk 20 årig pige hen til sig. Jeg havde talt lidt med hende dagen i forvejen og vidste at hun gik under navnet Anne So.

Navnet havde undret mig, for hun var smuk, renlig og stolt. Bestemt ikke en kvinde man normalt ville kalde en so, og da jeg netop havde spurgt ind til de ting, havde jeg fået at vide, at hun bestemt tog afstand fra dybe ydmygelser og beskidt sex, ligesom hun ikke brød sig om overdrevet nedsættende brug af dirty talk, og da slet ikke ville tillade f. eks animal sex.

Navnet So var en forkortelse af hendes navn, ikke andet, havde hun smilende forklaret.

”Nu skal vi lege, Anne,” smilede Kaptajnen. ”Og jeg er sikker på at de andre piger gerne vil se, hvor dejlig en lille masochist du er.”

”Kan vi ikke gå ind på et af værelserne og være alene, Herre?” Anne smilede forførende til Kaptajnen.

”Du har stadigt både dine egne meninger og ønsker, søde. Det klæder dig. Jeg kan rigtigt godt lide dig på den måde. Men heldigvis ved du godt hvem der bestemmer, ikke sandt?”

Annes smil blev lidt anstrengt. ”Ja, Herre. Betyder det, at du fastholder dit krav om at ville lege med mig herude, selv om du ved, jeg meget hellere vil være alene med dig?”

”Det kan du tro det gør, dejlige slavinde. Alle de andre skal da også underholdes. Jeg syntes også jeg så, at du nød det rigtigt meget i går, da BDSM Jomfruen fik en grundig gang pisk? Sad du og ønskede at det var dig der blev pisket sådan?”

”Jeg blev i hvert fald meget våd af at se hende få de pisk. Men du ved jo godt, kære Herre, at jeg er blevet ret bange for hårde afstraffelser efter at min daværende Herre gik sådan amok. Jeg har fået sådan et dobbelt forhold til at blive pisket. Jeg længes sådan efter at være centrum for en hård Herres opmærksomhed, men er samtidigt så bange for igen at blive drevet så langt ud.” Den slanke kvinde smilede, men det var samtidigt tydeligt at hun ikke følte sig tilpas som centrum for alle pigernes opmærksomhed.

Kaptajnen greb Anne i armen og førte hende ud midt i lokalet, hvor hun blev spændt ud som et menneskeligt X ved hjælp af to taljer i loftet og to kroge i gulvet. Hendes fødder kunne støtte på gulvet, men knapt flytte sig 5 cm. Rebene blev strammet så voldsomt at hun var helt udstrakt og næsten ikke kunne rokke sig.

Kaptajnen lagde et udvalg af ikke mindre end 20 slagredskaber frem. Jeg lagde dog mærke til at der hverken var nogen Bull Whip eller Snake Whip i mellem og heller ingen ni halet kat. Der var mange floggere af forskellige størrelser og materialer, et par flettede piske, ridepiske, padler og et fladt boldtræ. Endelig hang der en livrem og en tyk stump ledning.

Anne So fik også øje på ledningen.

”Det mener du ikke, Herre? Du ved hvor meget jeg frygter den ledning. Det er det ondeste slagredskab der overhovedet findes.” Anne så virkeligt bange ud.

”Det kan jeg absolut ikke give dig ret i, lille masochist. Der er hundredevis af piske, der er langt mere onde end en simpel ledning. Men du har da ret i at en ledning kan give nogle onde smerter, og du er bestemt ikke den eneste pige der er bange for den. Men du har da prøvet den tit, og selv om du hele tiden sagde at du hadede den sådan, tog du dog imod slagene mange gange fra din gamle Herre, uden at bruge dit stopord.”

”Det gjorde jeg, Herre. Men jeg hadede og frygtede de slag så meget. Og efter at han gik helt amok, og piskede mig synder og sammen, hader jeg det endnu mere.”

”Så må jeg jo hellere lade den ledning hænge der. Jeg havde også kun taget den med, fordi jeg gerne ville se din reaktion på lige den ting. Jeg vil jo gerne vide om du er ved at være kommet over det der skete for dig den gang?”

”Jeg er desværre nok kun delvist kommet over det, Herre. Jeg har fået min lyst til BDSM tilbage, men jeg vil aldrig mere kaste mig ud i det så hovedkulds som jeg gjorde dengang. Men at deltage her var ingen overvindelse for mig. Selv om jeg ved, du kan være hård, ved jeg også at du respekterer en piges grænser, og jeg stoler på at du ville respektere mit stopord, selv om jeg jo aldrig fik brug for det ved dig.”

Kaptajnen smilede og klaskede hende et antal gange i hendes lille strittende røv. Anne skubbede den indbydende bagud, den smule hun kunne i de stramme reb, for at præsentere den endnu lækrere for ham.

Dette resulterede i fire voldsomme klask, hvor hele håndfladen og fingrene hver gang aftegnedes tydligt på de små, faste baller.

Det så vildt godt ud på den solbrændte pige, hvor et minimalt hvidt felt afslørede at hun solbadede med almindelige, men utroligt små, bikinitrusser. Tilsvarende var underdelen af hendes faste, struttende bryster, lige akkurat inklusive vorterne stadigt hvide, medens resten af hendes krop havde en smuk brun farve.

Kaptajnen greb fat i hendes strittende brystvorter og trak op i dem. Anne forsøgte at rejse sig på tæer, men den stramme bondage om hendes ankler forhindrede det.

Hun gjorde et tappert forsøg på at se upåvirket ud, men da Kaptajnen vred vorterne rundt kom der en lille stønnen fra hende.

Kaptajnen slap vorterne men gav hvert bryst 4-5 hurtige klask, før han sluttede med 2 nye stenhårde slag på hendes allerede pænt røde baller. Han hentede en flogger fra stativet. Jeg kunne se at den bestod af brede, tynde læderstrimler, og jeg vidste af erfaring, at de strimler kun kunne kærtegne, slet ikke slå så det gjorde ondt.

Pigen fik nu den helt store tur med den behagelige flogger idet Kaptajnen skiftedes mellem at piske hende med den, og at gnide huden kælende. En gang i mellem fik røven 2 eller 4 hårde klask med hånden, og hver gang stønnede Anne i tydeligt velvære.

Selv om piskningen havde varet længe, var der næsten ingen farve kommet på Annes krop bortset fra det område på ballerne som hånden hele tiden ramte.

Kaptajnen hængte floggeren på plads og tog en ny. Med den i hånden gik han hen foran Anne, og tog blidt om hende og kyssede hende intenst. I mange minutter lod han sin tunge udforske hendes mund og sine hænder kæle med pigens ryg og smukt røde baller.

Da han endelig slap hende, lod han hende se det redskab han havde valgt. En kæmpestor tung ruskinds flogger. Det var det redskab jeg selv elskede højest. Mere end 60 tykke strenge gjorde at slaget var hårdt, og kunne føles dybt inde i kroppen. Men det bløde ruskind gjorde slet ikke ondt i huden. Slagene føltes voldsomme og lød så dejligt ophidsende, men den onde smerte fra huden var der slet ikke. Åh hvor jeg dog ønskede at det var mig der stod nøgen og bundet, udstillet for alle de andre piger og skulle modtage de skønne slag.

Der lød et tungt klask, idet det første slag ramte hendes ryg helt oppe ved nakken. Og nu fulgte en lang serie, hvor han rytmisk flyttede slagene ned af ryggen, røven og bagsiden af lårene, så hvert slag lå 5-10 cm længere nede. Hele hendes bagside havde nu et smukt, jævnt fordelt lyserødt skær, der tydeligt kunne ses, trods hendes solbrændthed.

Da han var færdig, tog han lidt massageolie og begyndte roligt og omhyggeligt at gnide den ud i den varme hud. Anne stønnede dybt af velvære og jeg kunne se at hun bevægede sit underliv, tydeligvis meget, meget liderlig. Kaptajnen gik ned i salen og kyssede en smuk brunhåret kvinde der blev kaldt Den Gådefulde. Denne forholdt sig helt passiv, og havde uafbrudt hele sin opmærksomhed rettet mod Kaptajnen, og viste tydeligt at hun kun ønskede at tjene Herren, og at behage ham.

Så vendte han tilbage til sin bundne pige og kælede lidt med hendes forside, før også denne del af hendes krop fik en omgang med den tunge flogger. Selv om den ikke gjorde ondt i huden fik de tunge slag hende nu til at gispe en gang i mellem, især når den ligesom slog luften ud af hende. Også de tunge slag over hendes bryster fik hende til at reagere lidt. Men da slagene ramte hendes hofter og på tværs af hendes fisse, og derefter ned af overlårene begyndte hun igen at vride sig liderligt.

Farven havde taget lidt mere ved på hendes forside end på bagsiden, så hun var faktisk rigtigt smuk rød da han endelig lagde floggeren fra sig og kærligt gav hende en blid oliemassage.

”Er du klar til lidt rigtige smerter nu, min lille masochist?” spurgte han hende smilende.

”Det kan du tro, Herre. Du har varmet mig så dejligt op og jeg tror at selv rigtigt onde slag vil føles dejligt nu.” Hun smilede og vred underkroppen. Det var tydeligt, at hun var utroligt liderlig, og jeg kunne se hendes safter drive ned af inderlårene.

Kaptajnen kiggede sig rundt i forsamlingen et øjeblik før han bestemte sig. Den Gådefulde, denne flotte brunhårede, 21 årig kvinde med meget store, faste bryster blev kaldt frem, og fik besked på at begynde at slikke fisse på Anne. Jeg fik selv besked på at hente kassen med sexlegetøj, og overlade den til BDSM Jomfruen, der omsider havde sluttet sig til os. Hun havde været iført en tynd, løs lang kjole, men en skarp kommando fra Kaptajnen havde fået hende til at smide den, så hun nu stod nøgen foran os.

Jeg gispede, da jeg så hvor mange skarpe, ophovnede, højrøde linjer der dækkede hendes krop. Først nu gik det helt op for mig, hvor hård en behandling Kaptajnen havde givet hende aftenen før. Men hun så ud til at have det strålende, selv om hun gav sig lidt, da hun et øjeblik satte sig ned på den gennempiskede røv.

Hun sendte Kaptajnen et varmt blik, og takkede for behandlingen hun havde modtaget. Han smilede varmt til hende, og gav hende et kærligt knus.

”Ja, det er dejligt at vi fik de spøgelser fra fortiden fejet til siden. Du er så dejlig, og jeg er rigtigt glad for at vi er venner igen. Nu har du den opgave, at du, sammen med Den Gådefulde skal betjene Anne, og sørge for at hun får størst mulig nydelse ud af den session vi er i gang med.”

Den Gådefulde smilede varmt, nikkede smilende, medens hun svarede ”Javel Herre”, og kyssede Anne med et rigtigt vådt og liderligt kys.

Det var meget tydeligt, at Den Gådefulde var en meget godt trænet slavinde. Men noget i hendes opførsel overfor Anne So gav mig det indtryk at hun også havde en dominerende side gemt i sig.

BDSM Jomfruen satte sig på hug mellem Annes lår og overtog arbejdet med at slikke fissen, medens Den Gådefulde fandt en almindelig vibrator frem. Kaptajnen havde fundet et tyndt spanskrør af rattan frem, og begyndte med friske, men absolut ikke hårde slag at farve pigens ryg.

Jeg kunne se, at hvert slag efterlod en tynd, rød linje der lidt efter hævede op. Det gøs i mig ved tanken om, hvor ondt det måtte gøre på pigen, selv om det var helt tydeligt at Kaptajnen ikke slog til. Redskabet var bare så grusomt.

Men Annes stønnen lød nu som om den bestod af lige dele nydelse og smerte. Når et slag ramte særligt hårdt, eller et særligt ømt sted, kom der godt nok små udbrud fra hende. Men mange af slagene modtog hun med kun en dæmpet, liderlig stønnen. BDSM jomfruen sad mellem hendes spredte, bundne ben og drev hendes fisse til vanvid med sin tunge og de forskellige vibratorer. Den Gådefulde havde rejst sig, og stod foran Anne. Hun skiftedes mellem at dele hede tungekys med pigen, og at stå og trække og vride de strittende brystvorter. Nu var jeg ikke længere i tvivl. Det var afgjort en nydelse for Den Gådefulde at have magten over Anne.

Kaptajnen flyttede slagene længere ned, så han nu spankede Annes lille, velformede røv. Her slog han af alle kræfter, men til min forundring modtog Anne slagene uden skrig. Kun lejlighedsvis rykkede det voldsomt i hendes krop og hendes stønnen gik over i klynken. Men meget af tiden stod hun og skubbede den lille perfekte røv bagud, som for at invitere Kaptajnen til at fortsætte slagene.

Da han fortsatte ned af bagsiden af hendes lår, bemærkede jeg at han igen slog en anelse blødere, men Anne skreg et par gange i smerte. Dog lykkedes det hver gang for BDSM Jomfruen og Den Gådefulde at fange hende og igen at føre hende ind i nydelse.

Hendes bagside var meget farvet. Hele området var dækket af ophovnede striber, da Kaptajnen omsider lagde redskabet fra sig, og begyndte at gnide en creme ind i huden. Anne stønnede nydelsesfuldt under hans hænder, og jeg så hvilket taknemmeligt og tilbedende blik hun sendte ham.

Kaptajnen løsnede pigen, og førte hende hen til et spisebord, som han pressede hende ned over. Idet han brugte rigeligt af glidecreme, førte han sin tykke pik op i pigens lille, stramme røv. Den gådefulde havde stillet sig i den modsatte ende af bordet, og havde grebet pigens hænder som hun trak frem over bordet med alle kræfter.

BDSM jomfruen var kravlet ned under bordet og fortsatte med at pirre pigens fisse, og hun gjorde åbenbart et godt arbejde. I hvert fald nåede Anne at få flere vilde orgasmer, før Kaptajnen med et brøl tømte indholdet af sine nosser op i hende.

Et kort øjeblik hang han ind over pigen. Så rettede han sig op, trak pikken ud, og gav tegn til de to andre piger, at de skulle slippe Anne. Han tog blidt fat i hende og fik hende op at stå. Hun blev blidt trykket ind mod hans store krop, og han kyssede hende blidt. Uden videre snak, samlede han hende op, og bar hende ud af salen og ind på hendes værelse. Han lukkede døren, og ikke engang jeg fik lov at komme med derind. Det sidste jeg så, var Annes ansigt, der strålede af fryd.

Jeg kiggede nysgerrigt på den lukkede dør, men denne gang ønskede Kaptajnen at være alene med pigen, så jeg gik tilbage i salen, og satte mig ned sammen med den eneste pige, jeg endnu ikke havde talt rigtigt med.

Hun var en køn, 27 årig kort- og lyshåret pige, og gik under navnet Elskelig. Jeg havde mest lagt mærke til hende, fordi hun altid forholdt sig så stille i baggrunden, men især fordi hun som den eneste havde medbragt en hund. En ganske lille hund, som hun kaldte Terra. Ud fra den omsorg hun viste hunden, var der ingen tvivl om dens store betydning for hende.

Da jeg satte mig ved hende, smilede hun glad, og var tydeligvis glad for at snakke lidt med mig. Jeg var jo den ældste pige i selskabet, og hun var jo også selv lidt ældre end alle de ca. 20 årige piger, så måske netop derfor havde hun lyst til mit selskab.

Hun var ret almindelig af bygning, men bestemt en køn pige, og jeg opdagede hurtigt at hun var både venlig, intelligent og meget blid og høflig.

Det varede ikke længe før vi var så dybt engageret i en samtale, at vi slet ikke opdagede at Kimm som den sidste var kommet ind i lokalet, og havde valgt at sætte sig hos os.

Hun var lige kommet op af badet, og hvor hun indtil nu havde valgt at være anstændigt påklædt, var hun nu splittenøgen. Elskelig stillede et lille spørgsmål om dette, og Kimm smilede stille og sagde at Kaptajnen havde rost hendes smukke krop så meget, og spurgt hvorfor hun skjulte den. Så uden at han direkte havde givet ordre om det, følte hun, at det var hans ønske at hun skulle være nøgen. ”Og,” tilføjede hun: ”Efter den søde behandling jeg fik i nat, ville det være utænkeligt ikke at give ham den fornøjelse, hvis det kan glæde ham.”

Hun ligefrem glødede af lykke, og i den næste time fortalte hun levende om sin kærlighedsnat med Kaptajnen. En nat meget fjernt fra traditionelt BDSM, men så blidt, så intens og så kærligt, at det for hende havde været den helt perfekte oplevelse.

Læs næste afsnit