Trin 0: Højest rådeligt er det at forberede sig inden akten. Find den rette kandidat, slet alle spor og bliv ikke opdaget af ikke-deltagende!

Forfatter: SlaveDrengenMikkel

Trin 0: Forberedelse

Planen var lagt. Måneders forberedelse lå for hans fødder. Han var klar, klar til det første trin.

Han havde fundet dem på nettet, disse trin. Ikke på nogen måde skjult, faktisk delte de fleste S/M-enthusiaster trinene på deres forskellige sociale netsider med viden om, at disse trin var et slags utopisk rollespil, hivende den såkaldte ‘bortførte’ igennem mange forskellige stadier. Men kun HAN havde set mulighederne i disse trin, kun han var parat til at føre dem videre end bare en leg.

Han måtte selvfølgelig ændre lidt, eller rettere tilføje et trin, han kaldte det trin 0: Forberedelse. For det første måtte han udpege en ordentlig kandidat, nogen som overhovedet ikke kunne spores til ham. Udseendet skulle selvfølgelig passe, alt ville være forgæves, hvis kandidaten skulle stå uden arbejde efter opdragelsen på grund af et grimt ydre.

Dette var hans tredje forsøg, han havde gjort sig erfaringer. Det var åbenlyst, at kandidaten ikke måtte være under de otte år. Uden blufærdighed og evnen til at udvikle Stockholm-syndromet, ville tredje trin være næsten umuligt at udføre, og han ville have en tikkende bombe over hovedet til evig tid. Man skulle også tage den bortførtes liderlighed i betragtning, derfor var valget denne gang faldet på en 14-årig dreng. Gammel nok til at sidde hjemme og onanere hver aften, men ikke gammel nok til at have haft sin første seksuelle oplevelse. Som et stykke blankt papir.

For det andet måtte han fjerne alle de beviser, han havde efterladt sig, og dem som ville opstå under det første trin. Alt det kedelige arbejde, der gik fra udlejning af en typisk sort varevogn og tilhørende nummerpladeudskiftning til afpudsning af alle dørhåndtag på drengens skole. Man kunne ikke være for sikker, kun en idiot ville skippe dette trin 0.

Planen var lagt. Om lidt ville Jesper Jørgensen forlade skolen efter sin sidste time. Jesper ville gå en omvej, for at stoppe ved den lokale 7-eleven, som han gjorde hver eneste hverdag. Han ville derefter stå på lur i den nærmeste sidegade, med en klud dyppet i GBH, et ret så effektivt bedøvelsesmiddel, tilsat hans eget lille pift. Det ville give ham cirka tre timer, både i fremtid og fortid. Jesper ville have det som at vågne op, lige efter man havde øjnene lukket i lidt for lang tid under tysktimen. Drengen ville derfor ikke have nogen chance for at regne ud, hvor han var blevet ført hen.

Han sad i den sorte varevogn, talte sekunderne. Hans pik dunkede, mens han lod tankespillet udfolde sig i hovedet. Men han måtte styre sig, liderligheden måtte ikke overrumple ham nu, hvor intet måtte gå galt.

Han så på armbåndsuret, steg ud af bilen, sneg sig helt op til enden af den lille sidegade, han kunne dufte de forbagte retter inde fra den lille butik. Hans sorte tøj var ideelt til at falde i et med skyggerne. Nu skulle han bare vente…