Børnehjemmet på overdrevet 4: Den tyske pige

Min tissemand var blevet stiv og dryppede som følge af at jeg havde set forstanderinden give Beate korset og spændetrøje på

ADVARSEL: Tvang
Forfatter: Lester Crest
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Endnu et afsnit om Viggo’s ophold på et børnehjem i 1936, som nærmer sig sin dramatiske slutning. Et nyt offer kommer til børnehjemmet.

Det var heldigvis kun den ene nat at dimsen blev brugt på mig. Man fik snart andet at tænke på. En ny pige kom til børnehjemmet. Hun var fra Tyskland, men talte Dansk da hendes forældre hørte til det danske mindretal på den anden side af grænsen.

Beate hed hun. Hun kom til børnehjemmet på en hverdag. Vi så da Ladvognen med Eigil bag rattet og Søster Agnes siddende ved siden af kørte ind i gården da vi var kommet hjem fra markarbejde.

Oppe på mit værelse havde de gjort klar til hende i den seng som tidligere tilhørte Hans. Man havde mangel på værelser og derfor blev hun indkvarteret sammen med mig. Vi var jo spændt fast om natten, så der var ikke chancer for at der skulle ske noget uheldigt.

Det blev aften. Søster Agnes kom ind og vi gennemførte vores aftenbøn. Beate var noget forundret over at skulle have hænderne i tvangs handsker ganske som jeg havde været det, men søster Agnes beroligede hende. Jeg var stadig i mavesele. Det undrede hende også, men søster Agnes fortalte at det var for hendes sikkerheds skyld, da jeg var noget af en vildbasse..

Agnes gik. Jeg spurgte Beate hvor hun kom fra. Hun kom fra Hamborg. Hendes forældre var socialdemokrater og de var bange for at det ville gå ud over dem hvis Beate ikke havde meldt sig ind i noget de kaldte BDM. Det var blevet lov i 1936 og Beate’s forældre ønskede ikke at hun skulle deltage i BDM’s aktiviteter. Derfor var hun sendt til Danmark via kontakter i den katolske kirke under påskud af at hun havde brug for behandling og ro.

Historien fortsætter under reklamen

Jeg kendte ikke meget til Tyskland, men vi havde dog hørt lidt om de politiske forandringer, der var sket dernede.

Vi faldt i søvn efter at jeg havde fortalt hvorfor jeg var sendt hertil. Vi fik ikke besøg af Eigil den nat. Måske var det fordi at der nu lå en pige på værelset.

Næste morgen efter maden stod det på skole. Jeg var som sædvanlig foran og blev af nonnerne sat til at hjælpe Beate med at komme ind i de bøger som var nye for hende. Det blev aften og vi sad efter maden på værelset og snakkede sammen imens at vi ventede på søster Agnes. I stedet kom Eigil ind. “Viggo. Kom. Du skal i kælderen. Du behøver ikke tage tøj på. Det er bare nogle ting, vi skal have flyttet”.

Jeg fulgte efter Eigil. Jeg var en smule urolig. Jeg kunne huske mit sidste besøg i kælderen. Nede i kælderen ventede forstanderinden på os. Jeg fik besked på at tage alt tøjet af. Jeg fik spændetrøjen på og hætten med mundstykke fulgte. Som noget nyt havde Eigil et læderhalsbånd, som han gav mig på og det var forbundet med en snor fra loftet. Eigil hev i snoren så jeg næsten blev tvunget op på tåspidserne og bandt rebet fast til en krog i væggen. Derefter efterlod han mig.

Jeg stod der længe. Jeg kunne dårligt bevæge mig. Jeg var bange for at blive kvalt.

Døren åbnede. Forstanderinden kom ind sammen med Eigil. Sammen med dem havde de Beate. “Hvad sker der?” udbrød hun forskrækket da hun så mig.

Jeg rødmede. Min tissemand var blevet stiv uden jeg var klar over det og spændetrøjen gik ikke ned over den.

“Beate. Se den uartige dreng. Vi har prøvet at få styr på ham siden han kom til børnehjemmet, men uden succes. Tag tøjet af”

“Jamen.” Beate var utryg og bakkede væk.

“Skal Eigil hjælpe dig?” Beate tog sin natkjole og trusser af med tårer i øjnene. Hun var slank og hendes bryster små og faste.

Forstanderinden brød ind mens jeg stod i mine egne tanker og betragtede hende. “Beate. Jeg lagde med det samme mærke til din slappe holdning. Her på stedet opdrager vi sunde unge mennesker. Vend dig og se ind i væggen.”

Beate gjorde som hun fik besked på. Forstanderinden fandt et klædestykke frem som hun lagde om livet på Beate. “Hvad er det?” spurgte Beate.

“Det er et korset designet til at reparere på din holdning. Der må være noget i vejen med din rygsøjle, når du går så foroverbøjet.” Korsettet kunne knappes foran og der var små spænder foran også. Bagpå var der snoretræk og forstanderinden gav sig til at trække i dem. “Åh Det er for stramt” klagede Beate sig.

“Ti stille. Vil du have en maske på som Viggo?”

Beate tav, men stønnede hårdt når forstanderinden trak til. Synet tryllebandt mig. Hendes krop blev forvandlet fra et være tynd men uden former til at blive en klassisk kvindeskikkelse. Beate var stakåndet og svimmel da forstanderinden var færdig. Hun blev bedt om at rette sig op. Forstanderinden tog nogle brede stropper som hang ned fra forsiden af korsettet og bandt dem fast på ryggen. Hun trak hårdt, så Beates skuldre blev tvunget bagover. “Av. Det gør ondt.”

“Det er nødvendigt at hensyn til din holdning” Forstanderinden blev med korsettet. Beate blev bedt om at dreje sig så forstanderinden kunne se resultatet. Hun så tilfreds ud. Beate klagede. “Jeg kan næsten ikke trække vejret”.

“Du stiller spørgsmål ved alt. Vi vil dig det kun godt. Det er på tide at du lærer at adlyde. Tag denne trøje på.”

Det var en spændetrøje som min. Beate gjorde som hun fik besked på. Jeg husker så tydeligt da jeg fik den på første gang. Så tungt og massivt en trøje havde jeg aldrig båret. Beates var tilpasset hendes størrelse. Jeg tænkte på hvor unge mon folk er på anstalter før de kommer i spændetrøje men blev revet ud af mine tanker, da forstanderinden var blevet færdig. “Stop. I kan ikke gøre det her” sagde Beate.

“Jo. Vi kan.” Eigil havde sneget sig op bag hende og før hun nåede at protestere, så havde han givet hende hætte og mundstykke på. “Hmmmf” Beate prøvede at sige noget med tårer i øjnene.

Eigil have hende også et halsbånd på som var gjort fast til loftet som mit og han trak i rebet indtil Beate stod hostede på gulvet.

“Beate. Nu vil Eigil vise dig hvorfor vi har Viggo i spændetrøje. Drenge som Viggo tænker kun på en ting: Sex. Se!”

Jeg rødmede. Min tissemand var blevet meget stiv og stod næsten og dryppede som følge af at jeg havde fulgt med imens forstanderinden havde givet Beate korset og spændetrøje på.

Eigil gik hen og begyndte at massere mig forneden. Jeg ville ikke komme, men hans fingre gjorde alt det rigtige og det tog ikke lang tid før at jeg fik udløsning og en stråle af mine væsker sprøjtede ud over gulvet.

Jeg var så skamfuld. Et var at forstanderinden og Eigil havde gang i deres. Men nu havde Beate set mig. En tåre løb ned over mine kinder.

“Der kan du se. En dreng i forfald. Men du er heller ikke for god.”

Forstanderinden tog en maskine og satte i stikkontakten. “Mange piger som dig begynder at lide at hysteri, når de er på vej til at blive til kvinder. Forstanderinden gav tegn til Eigil som gik hen og løsnede rebet til Beates halsbånd så hun kunne stå lidt mere fast. Han gik over til et skab og tog et stykke træ på cirka 50 centimeter ud. Det var en slags pind med manchetter monteret i hver ende. Beate fik manchetter på, så hun stod med spredte ben. Beate lignede et spørgsmålstegn. Eigil trak i rebet igen. “Hmmff” Beate stod oprejst og havde svært ved at trække vejret.

Forstanderinden tænde for maskinen som havde en form for rund kugle for enden. Den summede. Maskinen fandt sin vej ned mellem Beates ben og Beates krop gav et ryk. “Hmmf.” Forstanderinden fortsatte. Beate stønnede. Eigil gik om bag hende og begyndte at ælte hendes bryster. Beates øjne stod på vid gab, da det skete “Hmmmfffff”

Maskinen fortsætte sit arbejde. Beate stønnede og jeg kunne se hvordan hendes ansigt rødmede af skam. “HMMMFF” Jeg mærkede hvordan jeg blev stiv igen. Hvorfor blev jeg så ophidset af synet af stakkels Beate som blev misbrugt?

“AFFMMF” Beate kom med et forstummet skrig. Hun trak vejret tungt og prøvede at dreje sin krop, men Eigil holdte hende fast. Hendes krop spændte op og den rystede imens hun kom med nogle nærmest dyriske lyde. Hendes øjne var fikseret på mig. En blanding af skræk og nydelse. Nogle kraftige krampetrækninger gik gennem hendes krop og så blev hun pludselig slap.

“Hun er besvimet. Hold hende så hun ikke bliver kvalt imens jeg løsner rebet til hendes halsbånd.”

Beate blev lagt ned på gulvet. Spændetrøjen og hætten med mundstykke kom af. Hun kom til sig selv og fik lov til at tage trusser og natkjole på igen. Så fulgte forstanderinden hende ud.

Jeg blev stående. Eigil grinede. “Man skal måske have en tur til? Det koster.” Han gav sig til at massere mig og jeg fik udløsning. Så løsnede han rebet og tvang mig ned på knæ. Mundstykket med udskiftet med det med hul i. Jeg vidste hvad der kom som det næste. Han knappede op i sin overall og trak sin tissemand ud. Den fik jeg i munden og jeg tilfredsstillede ham så det kunne blive overstået.

Jeg fik hætten af. Derefter blev jeg løftet op og ført tilbage til sengen iført spændetrøjen hvor jeg fik bælte på.

Beate lå og snøftede “Hvorfor er de sådan?”
Historien fortsætter under reklamen
BDSM og fetish udstyr anal dildo og buttplug
Jeg fortalte hvordan Eigil havde været siden jeg kom og om Hans der blev hentet af Kardinalen. Jeg bad hende om at prøve at holde livet ud på børnehjemmet mens jeg tænkte over hvordan vi kom væk herfra.

Læs næste afsnit

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (39har stemt 4,41 af 5)
Loading...

4 kommentarer

  1. Lester Crest

    24. november 2019 kl 15:42

    Kapitel 5 og det sidste i beretningen om børnehjemmet er stort set klar. Der er nogle detaljer, som jeg skal have afklaret på museet i Svendborg før at jeg kan frigive det.

    Selvom beretningen om selve børnehjemmet slutter i kapitel 5, så er der et udestående med både Hans og Kardinalen, som kommer i en senere beretning. Da der er tale om håndskrevne sider, vil det tage noget tid før de beretninger er klar til udgivelse.

    3+
    • Anonym

      27. november 2019 kl 23:17 - som svar på Lester Crest

      forfatteren leker med oss svake lesere og gjør oss til delaktige i sine historier og det er bra nok.
      Jeg henger med i hver novelle og er pirret til tusen og det skal bare nitten til før det går.

      1+
  2. Anonym

    24. november 2019 kl 10:56

    DENNE HISTORIE MÅ IKKE SLUTTE HER, Vi må få vite hva Viggo og de andre fikk oppleve videre, spennende og mine følelser blir i høyeste grad påvirket, vær snill med oss som venter.

    1+
  3. Hr Gentofte

    24. november 2019 kl 10:25

    Hvor hurtigt kan kapitel 5 være klar ?.

    1+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.