Patrick presser  pikken  ned i halsen på mig. Og jeg mærker fede stråler af sperm sprøjte ind i min hals …..

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Måske har jeg trods alt sovet lidt?

Jeg har i hvert fald ikke bemærket, at det er blevet lysere, men nu er det så lyst, som det tillukkede loft kan blive. Jeg kigger med afsky på min stinkende toiletspand.

Kommer Patrick ikke snart? Jeg kan ikke udholde sulten længere. Og mine arme er følelsesløse, bundet som de er i den umulige position. Samtidigt er jeg ved at blive vanvittig af ensomheden. Havde der dog bare været en anden fange. Så havde det trods alt været til at udholde.

Fortvivlet kalder jeg på ham, så højt som jeg kan. Men han kommer ikke. Jeg ligger og hulker i fuldstændig opgivelse. Hvis han kom, ville jeg gøre alt, lige meget hvad han krævede af mig. Hans magt over mig er jo alligevel total. Hvem forsøger jeg at narre ved at kæmpe mod ham? Jeg er jo hjælpeløs. Aldeles hjælpeløs.

Men time efter time går. Patrick kommer ikke. Jeg forsøger at mindske smerterne i mine arme og ribben, men forgæves. Og den kildende, dunkende længsel i min fisse lader mig ikke i fred et eneste sekund. Det eneste jeg kan gøre, der dæmper sulten en anelse, er at fylde mig med vand.

Da lyset igen er ved at forsvinde, ser jeg til min skræk, at der kun er ganske lidt vand tilbage. Næste morgen, som vil være min fjerde i fangenskab, vil jeg tørste, hvis Patrick ikke kommer.

Jeg lægger mig, og ryster af kulde. Hver rystelse sender bølger af smerter gennem min krop fra de ødelagte ribben. Jeg mærker at jeg stadig ikke kan sove, selv om jeg næsten er bevidstløs af træthed.

Så mærker jeg ikke mere.

Jeg vågner ved at høre Patricks stemme. Lyset er tændt. Åh, det er vidunderligt at kunne se igen. Og at se et andet menneske. Jeg havde til sidst troet, at han var rejst og havde overladt mig til at dø på det frygtelige loft.

På mine knæ kravler jeg hen til ham. Ville have omfavnet hans ben, hvis mine arme havde været fri. Jeg kysser hans fødder.

”Er der noget luderen vil spørge om lov til?” Han lyder kold og ligeglad.

Jeg ligger og græder desperat.

”Ja Herre. Må jeg ikke nok få løst mine arme? De er følelsesløse. Jeg er bange for, at blodomløbet er helt stoppet. Og få noget at spise. Jeg er så forfærdelig sulten?” Jeg har lyst til også at bede om lys og om en mulighed for at tørre røv og vaske hænder, men indser, at jeg ikke kan bede om så meget.

Han griner bare overlegent. ”Jeg troede, du vidste, at det ikke var privilegier, du kunne bede om, luder.”

Patrick fylder min drikkeskål fra en dunk han har medbragt. Kigger i min toiletspand, men tømmer den ikke. Det ser ud som om han vil gå.

Jeg er nødt til at gøre det han ønsker. Men han havde nævnt 3 ting. Jeg har allerede tigget om at måtte være nøgen foran ham. Og som belønning fået vand at drikke.

Han ønsker, at jeg skal tigge om at sutte hans pik. Og jeg har for længst besluttet mig til at gøre det. Men jeg har 2 ønsker der skal opfyldes, hvis jeg skal overleve det næste døgn. Og Patrick vil aldrig give mig 2 privilegier, for at opfylde et ønske. Hvad var den sidste ting, han havde udtalt sig om, at han ønskede fra min side? Jeg kan bare ikke huske det.

Han er drejet rundt for at gå.

”Må jeg ikke godt få lov til at sutte din pik, Herre” Jeg prøver at gøre min stemme så ydmyg og tiggende som muligt, og det er heller ikke svært.

Med et grin drejer han rundt, lyner ned, og trækker sin store, stive pik frem. Han griber mig i håret, og trækker mig brutalt op på knæ.

Så snart jeg sidder rigtigt, presser han det violette pikhoved mod mine læber. Med afsky åbner jeg munden. Det er frygteligt, at jeg er nødt til at sutte pik på det uhyre.

Det behøves jeg så heller ikke. Han står ikke stille og får slikket pikken af. Derimod begynder han brutalt at mundkneppe mig. Hamrer den lange pik helt ind i bunden af min mund. Og trækker så pikhovedet helt ud til mine læber. Han tager ingen hensyn til mig, og rammer min drøbel hver gang. Jeg har suttet pik så mange gange, og har også udført Deep Throat på fyre, der har endnu større pikke end Patrick. Men hans brutalitet er umulig at klare. Jeg kan mærke, at jeg skal kaste op. Prøver at bekæmpe det, og det lykkes mig at holde det tilbage.

Patrick griber mig om nakken. Presser mit hoved massivt ind mod hans krop, så pikken næsten presses ned i halsen på mig. Og jeg mærker fede stråler af sperm sprøjte ind i min hals.

Han holder pikken der meget længe. Jeg føler, jeg bliver kvalt, og det sortner for mine øjne. Så trækker han pikken ud.

Lige i hælene på pikken følger en sky af opkast. Det flyver ud af min mund, samtidigt med at jeg desperat gisper efter luft. Noget af opkastet suges ned i mit luftrør, og jeg hoster og hakker, halvt bevidstløs.

Det varer noget, inden jeg kan løfte mit hoved fra gulvet. Til min afsky opfatter jeg, at jeg ligger med ansigtet i mit eget bræk.
Jeg er lige ved at bede om at blive vasket. Men min sult og mine arme er vigtigere. Hvad skal jeg bede om?

Pludseligt ved jeg, hvad den sidste ting, han ønsker jeg skal bede om er.

Jeg håber at kunne gøre ham glad ved først at tigge ham om det han ønsker, før jeg ”forhandler” om mine privilegier.

”Herre, må slavinden få lov til at underskrive den kontrakt, Herren har udfærdiget?”

Han smiler tilfreds og triumferende.

”Det er da for dumt, luder. Alt ville have været så meget lettere for dig, hvis du havde gjort de ting straks vi kom hertil. Nu har vi spildt 4 døgn på ingenting.” Han griner lidt. ”Nå helt spildt er dagene nu ikke. Jeg kan sgu mærke, at du har fået en lidt større fornemmelse af, hvad det vil sige at være slavinde.”

Patrick skynder sig ned af trappen, og kommer tilbage med kontrakten. Han kigger på mine bundne arme.

”Jeg kommer sgu til at løse de arme et øjeblik, for ellers kan du sgu ikke skrive under. Men du vover på at røre din fisse. Jeg bestemmer, om du må onanere eller få orgasme.”

”Herre. Jeg har prøvet at behage Dem på 2 måder. Kan slavinden få de 2 privilegier jeg bad om lidt tidligere?”

”Du ville have et måltid nu? Og have dine arme løst?”

Jeg nikkede ivrigt. ”Herre, jeg er så bange for, at mine arme bliver ødelagt af at være bundet så længe i den stilling.”

Han kiggede på dem. ”Tja, de ser sgu heller ikke godt ud. Så det har du nok ret i.” Hurtigt løsner han rebene og mine arme synker kraftløse ned.

Jeg har ingen følelse i dem, og kan ikke bevæge dem. De er næsten sorte.

Han masserer dem lidt, og det begynder at gøre frygteligt ondt i begge arme. Men jeg er lykkelig over, at der trods alt er følelse i dem. Længe efter er jeg i stand til at bevæge dem. De prikker stadigt, som om han stikker nåle i dem hele tiden.

Kontrakten lægger han på gulvet lidt væk fra brækket. Jeg griber en kuglepen og skriver under. Jeg har svært ved at kontrollere mine bevægelser, så underskriften bliver helt forkert.

”Jeg vil tildele dig et stort privilegium, bare for at vise, hvor nådig jeg er. Ikke alene har jeg løsnet dine arme fra den bondage, du frygtede så meget. Men jeg vil OGSÅ love dig, at jeg ikke igen binder dig i den stilling. OG jeg vil tilstræbe, at jeg, når jeg binder dig, ikke blokerer dit blodomløb.”

Et sekund er jeg ved at falde på knæ for ham i taknemmelighed. For jeg var så bange for at miste mine arme. Men så går det vanvittige i det at være taknemmelig over at han stopper en urimelig mishandling op for mig.

I stedet siger jeg blot: ”Det er jeg taknemmelig for, Herre.”

”Og så ønskede du et måltid mad som belønning for at have tigget om lov til at sutte min pik?”

”Ja, tak, Herre. Jeg føler, at jeg er svag af sult.”

”Vi kan gøre det sådan. Men det er sgu meningsløst, luder. Jeg synes, vi skal gøre det på samme måde, som vi gjorde med vandet.”

Jeg kigger spørgende på ham. Han vil vel ikke nægte mig mad? Jeg er lige ved at græde.

”Hvis vi bare aftaler, at du har suttet pik nu, og så får et måltid, så skal jeg sulte dig igen, næste gang jeg vil have sex. Og du ved jo, at jeg kan tvinge dig til enhver form for sex og enhver mængde, bare du er sulten nok. Så vi gør det mere fremadrettet. JEG giver dig det privilegie at du altid kan spise dig mæt, kun begrænset af, at du ikke må tage på. Til gengæld giver du mig retten til at råde totalt over din krop seksuelt, og til at jeg må udnytte den på enhver måde, jeg har lyst til, på ethvert sted og med enhver partner, jeg har lyst til at se bruge dig.” Han smiler selvsikkert.

Det er forfærdeligt. Det kan jeg aldrig gå ind på. Siger jeg ja, så er jeg jo virkeligt hans sexslave. Noget jeg har følt, jeg har undgået, ved at han har lovet kun at gøre ting ved mig, som jeg har givet tilladelse til.

Jeg klynker, at det vil jeg ikke.Han vender om og vil til at gå.

”Jamen Herre. Jeg har jo tigget om at sutte pik. Og du har jo mundkneppet mig. Meget brutalt. Må jeg ikke godt få noget at spise?”

”Næ, det her gider jeg ikke. For så skal jeg til alt det her igen, næste gang jeg vil bruge dig, luder. Du er en tåbe. Du forstår ikke, at du bare er en luder. 3 huller, som jeg alligevel kan udnytte på enhver måde, jeg har lyst til. Og fatter du ikke, at det kun er et spørgsmål om at du bliver sulten nok, så giver du mig jo alligevel lov?”

Han har jo ret. Jeg har ikke en eneste chance for at undgå min skæbne. Jeg kan nægte, og så sulte et par dage mere. Men så vil jeg tigge ham om at bruge mig på enhver måde, han lyster. Og hvad har det hele så nyttet?

Jeg beslutter mig til, at jeg vil forsøge at bevare mine kræfter, i håb om at der opstår en mulighed for et flugtforsøg.

”Herre, vil du ikke nok bruge min krop til enhver form for sex, som du har lyst til? Det vil jeg så gerne, bare jeg får lov til at spise.”

Han griner triumferende.

”Så har du fået dit næste, faste privilegie, luder. Du vil i resten af din tid som min slavinde og kneppedyr have retten til at spise dig mæt. Du må naturligvis ikke blive fed, og ved enkelte lejligheder vil jeg måske tvinge dig til at spise ting, du synes er dybt ulækkert. Men i al almindelighed vil du have retten til at spise nok til at være mæt. Til gengæld vil du fremover kneppe med mig på enhver måde, jeg har lyst til, og også kneppe med enhver anden, som jeg ønsker skal kneppe dig. Jeg må pirre dig på enhver måde, jeg har lyst til, og med enhver ting jeg har lyst til. Og kun jeg bestemmer, hvornår du har fået sex nok. Du lader dig bare kneppe, lige meget om du er fuldstændigt udmattet, eller frastødt af måden det sker på.”

Jeg er ved at græde ved tanken om, hvad det kan indebære. Men jeg forstår jo godt, at jeg alligevel ikke kan forhindre ham i noget af det, han taler om. Og nu vil han ikke sulte mig mere. Jeg synes, jeg har gjort en god handel.

Med en besked om at han vil hente noget mad, forsvinder han nedenunder. Og kommer tilbage med en tallerken med spegepølse- og ostemadder. Ikke noget jeg under normale omstændigheder vil røre ved. Men jeg er så sulten, at jeg sluger maden.

Først da det sidste stykke er spist, kigger jeg på ham.

”Kan jeg ikke få noget, så jeg kan tørre mit bræk op, Herre? Og vil du ikke nok tømme toiletspanden?”

Han griner bare, og går ned af trappen.

Jeg sidder alene i mørket, for selvfølgelig slukkede han lyset. Han er udmærket klar over, hvor frygteligt mørket og ensomheden er for mig.

Udenfor er lyset ved at forsvinde, hvilket gør, at jeg nu slet intet kan se i mit fængsel.

Jeg er krøbet over til vandskålen. Der er jeg længst fra lortespanden, og også et stykke fra mit stinkende bræk. Men der er ingen måde jeg kan undslippe stanken, som fylder lokalet.

Mine hænder er frie, og jeg har lyst til at rense min røv, hvor jeg kan føle resterne af den lort, der blev presset ud tidligere. Men det er alligevel for ulækkert at få på fingrene i, når jeg ikke kan vaske dem, ja ikke engang tørre dem i noget.

Jeg kryber sammen i mørket. Det er dejligt at være mæt, og at kunne ligge sammenkrøbet i fosterstilling. Så fryser jeg lidt mindre. Denne nat vil blive mindre slem end den forrige.

Hvem prøver jeg at narre?

Smerterne fra armene og skulder leddene er væk. Og det er sulten også. Men ensomheden. Følelsen af, at tiden står stille. At jeg bare ligger der, og venter på at lyset kommer tilbage. At mit femte døgn som slavinde kan begynde. Min længsel efter andre mennesker. Alt dette gør jo, at natten er præcis så forfærdelig som den foregående.

Det skræmmer mig at mærke, at jeg længes så meget efter, at Patrick kommer tilbage. Det svin kalder mig luder og mishandler mig på alle måder. Ydmyger mig. Men han er det eneste menneske, jeg kan tale med. Flovt vedgår jeg over for mig selv, hvor vildt jeg savner ham.

Jeg må være faldet i søvn. Trods alt. Vågner rystende af kulde. Prøver at stirre ud i rummet, selv om det er umuligt. Jeg kan se, at lyset bag skodderne er skarpt, men alligevel er det så lidt, der trænger ind i rummet.

Min femte dag er begyndt. Jeg skal udholde denne dag og 360 flere.

Stanken fra lort og bræk er ved at få mig til at kaste op. Jeg kryber sammen og græder.

Det må, bedømt fra lyset, være op af formiddagen. Hvorfor kommer Patrick ikke? Jeg kigger på mine hænder. De ryster. Jeg kan ikke klare det mere. Og hvad mere kan jeg tilbyde ham? Han har jo ikke krævet mere.

Jeg ville så gerne tjene nogle privilegier. Et varmt tæppe. At få renset omgivelserne. At kunne vaske mig.
Mon han har ønsker til mig, der kan give mig de muligheder?

Men da det begynder at blive mørkere, har han stadig ikke været her. Det er ikke fair. Jeg er så sulten, og han har lovet mig, at jeg ikke længere skal sulte.

Det er ikke fair.

Trods min desperate situation, smiler jeg ved det udtryk, jeg har brugt.

Fair?

Det ord kan man sgu da ikke bruge om det slaveri, han udsætter mig for. Det er latterligt.

Jeg er ved at indstille mig på, at han ikke kommer. Mine fingerspidser strejfer min fisse. Vilde bølger af lyst skyder op igennem mig. I min elendighed var min desperate lyst gledet i baggrunden. Men nu skriger min krop igen på en orgasme. Efter få øjeblikke er jeg på randen af en orgasme. Skal jeg tage den nu, og sikre mig, at han ikke igen kommer og gør det umuligt for mig?

Nej. jeg vil pirre mig, til jeg er drevet til vanvid. Vil have en af de pragtfulde orgasmer, der totalt splitter min krop ad. Jeg pirrer min drivvåde fisse, med de opsvulmede skamlæber, præcis så meget, at jeg IKKE kommer. Men hele tiden er lige på kanten af en orgasme. Jeg lytter intenst. Hører jeg trin på trappen, kan jeg nå at få den mest pragtfulde orgasme før Patrick kan nå at stoppe mig.

Jeg aner ikke, hvordan jeg gør det. Men jeg klarer at holde mig i den tilstand af svimmel lyst og liderlighed i en hel time, uden at få orgasme. Det har jeg aldrig klaret før.

Så hører jeg et trin knage. Desperat gnubber mine fingre mod den lille, hårde, følsomme tap. Jeg spænder over det hele, og går i bro, med fissen vendt mod Patrick, der træder op på loftet til mig. Jeg skriger skingrende, og min fisse sprøjter næsten op til de fritliggende loftbjælker. Jeg kommer og kommer, og gnubber min dunkende fisse som besat. Den sprøjter igen, lige indtil

Patrick griber min arm.

Alligevel fortsætter mine orgasmer i det uendelige. Gennem tåger ser jeg, hvor vred han er.

”Din forbandede liderlige luder. Da jeg løste dine arme, var det en klar betingelse, at du ikke måtte onanere. Men jeg skal fandeme få dig til at fortryde det, du har gjort.”

Han retter sig op, og hæver sin fod lidt. Jeg er sikker på, at han vil hamre den ind i mine ribben igen. Jeg krummer mig sammen og jamrer i forventning om de kommende smerter og de mange dages fuldstændig elendighed, der vil følge.

Patrick betænker sig dog. ”Når du er så ulydig, må jeg jo binde dig på en måde, så du ikke kan onanere. Men dog kan bevare blodomløbet.”

Han tænker lidt.

”Du er heldig, luder. Jeg har besluttet mig for, at du fra nu af skal have lov til at ligge blødt og behageligt.”

Mine øjne søger hans ansigt. Mener han det? Jeg har ligget forfærdeligt på det hårde gulv. Ikke kunnet sove rigtigt. Og frosset så forfærdeligt. Vil han nu gøre mit ophold lidt mindre utåleligt? Jeg tør næsten ikke tro på det.

”Du VOVER på at røre den liderlige fisse, medens jeg går.” Jeg er ikke i tvivl om, at straffen vil blive grusom. Og samtidigt er jeg så tilfredsstillet, at jeg slet ikke har behov for at pirre min lille revne. Selv om jeg kan mærke den snurrende følelse af min aldrig ophørende liderlighed dernede.

Jeg lover ham at lade være.

Lidt efter kommer han med mad. Rugbrød med leverpostej. Intet andet. Men i det mindste er der nok af det.

Mens jeg spiser, er Patrick forsvundet igen. 3 gange kommer han op, slæbende på tunge møbeldele. Mens jeg spiser det sidste af maden, samler hen et underligt møbel.

Han løsner lænken om min ankel. Jeg græder af lykke og smider mig ned, og omfavner hans ben. Lænken har lavet et sår i min ankel.

Det gjorde så forfærdeligt ondt. At få den af, er det mest vidunderlige jeg kan forestille mig.

”Skal du hen på spanden, luder? For fremover får du måske kun muligheden for det en eller to gange om dagen.”

Jeg kan mærke, at jeg både skal skide og pisse. Men jeg vil ikke gøre det foran Patrick. Men hvis han binder mig, så jeg ikke kan komme derhen i 24 timer? Det ville jeg ikke kunne klare. Jeg vil skide og pisse på mig selv. Skamfuldt hvisker jeg. ”Ja Herre. Din slavinde har brug for at komme på spanden.

Han fører mig hen til spanden, og jeg sætter mig på hug over den. Håber desperat på, at han vil vende ryggen til. Men han står bare og glor ugenert på mig. Jeg kan ikke slappe af. I 2-3 minutter sidder jeg bare der, og mine lårmuskler begynder at ryste af anstrengelse.

”Sker der snart noget? Eller skal du hen og bindes fast på bænken?”

”Please Herre, vil du ikke godt vende ryggen til? Jeg kan altså ikke, når du kigger.”

Han griner bare hånligt.

”Et minut mere. Så gider jeg ikke vente længere. Så kommer du hen på bænken, og gud nåde dig, hvis du skider eller tisser, før jeg kommer næste gang. Og det kan vare længe.”

Jeg prøver at slappe af. Omsider kan jeg mærke, lorten glide ned igennem røven. Det er en lettelse, da det sprøjter ud af mig, og trykket i min mave tager af. Præcist som sidste gang står jeg lidt længere. Og så åbner min blære sig, og pisset strømmer ud.

Omsider kan jeg rejse mig op, fuldstændigt tømt. Men også knust over, at Patrick har stået og kigget på mig. Og med kvalme af stanken fra spanden. Jeg kan føle, at der er lort i min røv.

”Herre. Jeg er helt smurt ind i lort. Må jeg ikke få lov til at tørre min røv? Eller bedre, at vaske den ordentligt?” Jeg kigger bedende på ham.

Jeg forventer selvfølgeligt ingen nåde fra hans side. Det har han jo ikke vist mig indtil videre. Okay, jeg må ligge på bænken, der er lidt blød med en glat læderoverflade. Men den er stor og ser speciel ud. Jeg er slet ikke sikker på, at det er en belønning at måtte ligge der.

”Okay, luder. Du har ret. Du stinker af lort, og du er fandeme ikke appetitlig, hvis jeg vælger at kneppe dig. Du kan komme ned og vaske dig om lidt. Tør først dit bræk op.”

Patrick forsvinder ned af trappen. Jeg kigger rundt i håbet om at kunne undslippe, nu jeg ikke er lænket længere. Men skodderne for vinduerne er solide, og trappen er den eneste vej ud. Jeg overvejer at forsøge at løbe ned. Måske kan jeg nå ud, før han er ved trappen igen?

Men i det samme kommer han med spand, vand og klud. Muligheden er forpasset. Hvis det altså var en mulighed.

Jeg rengør gulvet. Da det er klaret, får jeg ordre til at tage både vandspanden og lortespanden nedenunder, tømme dem og rengøre dem grundigt.

Til min overraskelse og ubeskrivelige glæde, fører han mig derefter ud på badeværelset.

Jeg kigger mod yderdøren. Hvis den er ulåst, kan jeg måske åbne den og nå at løbe ind i skoven?

Jeg kigger på Patrick. Høj og i god form. Og han har sko på. Jeg skal løbe barfodet. Jeg vil aldrig kunne vinde, selv hvis døren står ulåst. Og det gør den sgu nok ikke.

”Bliv stående her.” Han forsvinder ud på badeværelset med en svenske nøgle i hånden, men et kort øjeblik efter kommer han ud.

Han har stadigt svenske nøglen i hånden. Hvad har han lavet?

Patrick smiler til mig.

”Der er sæbe, shampoo og håndklæder derinde. Jeg vil bare vide, hvor længe du vil bade? Der er intet kar, så det bliver brusebad.”

Jeg kigger usikkert på ham. Må jeg virkeligt selv vælge? Jeg ville nyde at stå under det varme vand i en hel time.

For at få varmen.
For at vasken stanken af lort, pis og bræk af min krop.

For at forsøge at vaske fornemmelsen af hans hænder bort.

Ja, og bare for at lave noget andet end at sidde på det forbandede loft.
Man tør jeg spørge om så meget tid?

Jeg kigger usikkert på ham. Han siger koldt: ”Sig hvor længe du vil bade. Dit bad bliver PRÆCIS af den varighed, som du siger.”
Historien fortsætter under reklamen

En time er for meget. Det tør jeg ikke bede om.
”Må jeg bade i 40 minutter, Herre.”

Til min overraskelse smiler han venligt.
”40 minutter er en aftale.”

Læs næste afsnit

(88 har stemt 3,98 af 5)

Loading...

2 kommentarer

1. Fjellaven

   27/09/2020 kl 11:29

   40 minutter i iskoldt vand, det lyder ikke videre behageligt. Men hver sin lyst 😉

   1+

   Besvar kommentar
   • kaptajn Bligh

     30/09/2020 kl 8:40 - som svar på Fjellaven

     Nu foregriber du jo handlingen, Fjellaven. Barbie ved jo ikke, at vandet vil være iskoldt

     1+

     Besvar kommentar