Bankdirektørens Sexslave 11b

”Læg jer ovenpå hinanden og slik hinandens kusser. Når jeg har givet jer 10 slag hver på røven, må I komme – ikke et sekund før.”

Forfatter: Mads

Læs forrige afsnit

Næste morgen lod Lina Maria ligge og sove og gik selv over til morgenmad. Det var ikke mange lørdag morgener, hun havde haft på Lykkesminde, hvor hun var vågnet op i sin egen seng, så det føltes lidt specielt at gå over gårdspladsen. Jacqueline sad allerede ved morgenbordet i køkkenet og så smilende op fra sin avis. Lina kunne ikke holde nyheden tilbage, men busede ud med det. ”Maria havde gættet, at vi to… Fordi hun kunne se det – genkende det, fordi hun faktisk har en på skolen, som måske er ved at blive til en kæreste. En pige…”

Jacqueline skreg af grin – men så også glad ud. ”Der kan man sgu’ bare se. Æblet ikke falder langt fra stammen, eller noget. Hvor meget har du så fortalt hende?” Lina tav lige et øjeblik. ”Ja, jeg blev jo totalt taget med bukserne ned … nej, altså, jeg…” Nu grinede de begge to. ”Vi talte en hel del om det at være forelsket, for det havde hun brug for. Og om at det kunne være svært at være anderledes, men også at holde fast i, hvad man føler. Og så … ja, altså … lige først, da hun spurgte, sagde jeg ja, der var noget mellem os. Og så fløj det ud af munden på mig, at jeg elsker dig…” Jacqueline rejste sig og holdt længe Lina fast ind til sig. Så søgte hendes mund Linas … og en halv times tid senere måtte hun skynde sig i bad med ansigtet smurt ind i Linas kussesafter, mens Lina mat og udmattet af slikke-sex lå tilbage i Jacquelines store dobbeltseng.

Historien fortsætter under reklamen

Midt på eftermiddagen kom Jacqueline tilbage fra banken og fandt ikke Lina, som stadig var på skolen, men derimod Maria i pool’en, hvor hun halvdovent svømmede rygcrawl-baner. Jacqueline smilede til den smækre teenager. ”Nå, lidt motion, men ikke for meget?” Maria stoppede i den ene ende og protesterede. ”Altså, det var bare for at køle af – jeg har svømmet butterfly for fuld skrue.” Jacquelines nye stuepige – en baltisk pige, som havde afløst den tidligere, som var rejst hjem til Malaysia – kom ind med hvidvin og koldt vand på en bakke. ”Det må man nok sige – jeg tror ikke fruen ville kunne følge med særligt længe…” Hun smilede til Maria , nejede ligefrem og gik ud igen på høje klikkende hæle.

Jacqueline kunne godt se, at Marias badedragt var af konkurrencetypen. ”Jeg har ikke hørt om, at du har dyrket svømning?” Maria kom op af bassinet i en glidende bevægelse og satte sig og tog et stort glas vand. ”Nej, det er også først noget, jeg er begyndt på på efterskolen. Først lidt for sjov, men læreren kunne se lige med det samme, at det lå for mig. Og så er der gået lidt sport i det. Det er også godt til at balancere det der med pilsnere og søde sager…” Jacqueline kunne ikke lade være med at lade blikket glide ned over Marias våde skikkelse. ”Lige dét har du vist ikke problemer med,” sagde hun anerkendende og holdt kun med besvær sin stemme rimeligt neutral.

De sad og talte lidt løst og fast om skolen og svømmetræningen, og Jacqueline fandt ud af, at Marias måske-kæreste, Agneta , også var svømmer – og fra Estland, lige som stuepigen. ”Ja, det var defor vi kom til at snakke lidt, mens jeg svømmede,” fortalte Maria. ”Nå – jeg må nok hellere gå over og få et bad og skrive med Agneta.” Jacqueline fulgte en pludselig indskydelse – ”Hun er ikke taget hjem fra skolen i ferien? Hvis du vil, må du gerne invitere hende over, mens du er her…” Maria smilede bredt til tak og vendte sig for at gå.

Jacqueline sad længe ubevægelig og tænkte, med blikket ufokuseret men rettet mod det sted, hvor Marias røv var drejet om hjørnet. Både hendes Domina-hjerne og hendes analytiske, skarpe forretningshjerne arbejdede ihærdigt på at finde en løsning på det … interessante problem, hun lige havde fået skabt sig. Maria… Den der skikkelse. Og det, hun fornemmede. Men så også …Lina. Hvad? Om? Hvordan? Hun fandt en løsning, vendte og drejede den i hovedet. Ikke absolut alt, hvad hun gerne ville, men acceptabel. Hun kaldte på Yulia, stuepigen. ”Spørg mig ikke hvordan, jeg ved det ikke, men jeg fik en anelse om, at du kender noget til Agneta, Marias … veninde?” Yulia havde allerede lært, at hendes arbejdsgiver havde både en sjette, syvende og ottende sans. ”Det er rigtigt nok. Hun er min kusine. Vi kender ikke hinanden rigtigt godt fra tidligere, men jeg har set hende en gang eller to efter at hun også kom herover.” Hun tøvede, og tilføjede så, ”Hun er flot – lidt ligesom dem som en attenårig, kunne man godt tro.” Jacqueline kneb øjnene sammen og et lille smil spillede om hendes mund. ”OK, Yulia – det her er hvad jeg gerne vil have dig til at gøre for mig…”

Allered dagen efter var planerne i fuld udfoldelse og det var aftalt, uden at nogen rigtigt opdagede, at de blev styret som dukker i et spil og at dukkeføreren Jacqueline hev i trådene med diskret elegance. Samme aften ville Agneta komme til middag og via Liina havde Jacqueline fået sået tanken om, at hun kunne blive i resten af ferien i hovedet på hende og Maria. Men Jacqueline havde selvfølgeligt ”ikke hørt om det endnu”… Til gengæld fik hun det maget sådan, at både Lina og Maria først dukkede op en god halv time efter Agnetas ankomst. Så det var bankdirektøren selv, der tog imod, da den estiske pige ankom – det vil sige, efter at de to kusiner havde hilst på. Jacqueline kunne allerede fra det første øjeblik se en pige, som var lavet af godt stof – helt alene, veninden var der ikke endnu, fine og uvante omgivelser og alligevel så hun Jacqueline direkte i øjnene med et interessant glimt.

Jacqueline var måske meget som en sort, elegant kat – men hun gik ikke rundt om grøden. ”Kom med denne vej – vi to har et par ting at tale om.” For at det ikke skulle virke formelt eller skræmmende fortalte hun om stedet på vejen ned til hjemmekontoret – og startede med at udstyre den unge sort- og korthårede pige med et glas god hvidvin. ”Nu, inden Maria kommer. Først og fremmest – Lina, Marias mor, er helt ok med jer to. Faktisk virker hun helt glad. Du har sikkert også hørt, at Lina og jeg…?” Agneta nikkede med et lille smil. Jacqueline fortsatte. ”Jeg kender lidt mere til jeres skole end de fleste – også en del af dens hemmeligheder. Du er kommet lidt i Krypten, ikke?”

Det fik Agneta til at se overrasket og urolig ud. Hvordan kunne…? Krypten var en rigtig krypt, godt gemt under skolens hovedbygning – men også navnet på en hemmelig klub for udvalgte elever på de ældste årgange. En klub, som handlede om at dyrke sex af en slags, som ikke ville falde i god jord oppe i lyset i skolens dagligdag. Og der var ikke noget af den slags i lokalområdet, som Jacqueline ikke kendte. Godt, endda. Jacqueline rakte ud og lagde en hånd på Agnetas arm. ”Rolig, det er ikke noget problem! Tværtimod, måske endda.” Dét forstod Agneta så lige heller intet af… ”Fortæl mig,” fortsatte den elegante sorthårede direktør, ”når du er i Krypten – er du så en af dem, der bestemmer, eller en af dem, som adlyder?” På en eller anden måde følte Agneta sig sikker, som om hun vidste, at isen ville bære. ”Åh, jeg er en af dem, som bestemmer.” Jacqueline nikkede. ”Må jeg gætte på, at du har tænkt på at invitere Maria med ned i Krypten?” Agneta anede ikke, hvordan byens bankdirektør kunne vide noget som helst om alle disse ting. Men – ret havde hun jo. ”Jo. Jeg er helt sikker på, at hun vil være et perfekt medlem – altså, som krypttjener, ikke som Præstinde. Men jeg har ingen ide om, hvordan jeg skal få hende overtalt…”

Jacqueline hævede sit glas til en skål. ”Se, det er der, jeg kan hjælpe dig. Og ikke nok med det – jeg har set på dine fag og dine karakterer. Og så i øvrigt at du allerede taler dansk – tillykke med det. Det er en særlig evne. Men, hvis du vil være med på mine forslag, vil jeg gerne ansætte dig som elev i banken, når I er færdige med skolen. Så vil du kunne blive her…” Agnetas smil var så bredt og kom fra så dybt inde bag øjnene, at Jecqueline ikke var i tvivl om, at den unge esters følelser for Maria var knusende ægte. ”Nu skal du høre…” Dukkespillet fortsatte, perfekt i sin usynlighed.

Lina og Maria kom hjem og hygge og snakken og knus og grin herskede i stuerne. De fire spiste middag – det vil sige, de fem, for Jacqueline insisterede på, at Yulia skulle sidde med til bords. Da roen sænkede sig efter middagen, trak Jacqueline Lina til side. ”Lina, i aften skal du stole 100% på mig. Der kommer til at ske noget … forunderligt og besynderligt, men jeg lover dig, at det bliver perfekt. Nu, først, om fem minutter vil jeg bede dig om at rejse dig og sige, du er træt og gå over til dig selv. Klæd dig af, tag et bad og læg dig. Og vent på mig, sov hvis du kan. OK?” Lina forstod selvfølgeligt ikke en meter. Og hendes Herskerindes øjne … de var med det bestemte blik, det med stålviljen, som tændte varmen i hende. Men også med noget andet – noget blød og varmt, som smeltede hendes ben. Jo, nikkede hun tilbage. Hvad andet kunne hun?

Da Lina var gået, satte Jacqueline sig lige overfor Maria. Hun rettede de intense sorte øjne mod den blonde, smukke pige. ”Maria, der er en hel del, du ikke ved om mig og din mor. Der er til gengæld meget lidt, jeg ikke ved om dig. Både fra det, jeg har spurgt mig til og fra det, jeg kan læse i dine øjne.” Blikket holdt Maria fast – ikke ubehageligt fast, men ufravigeligt. ”Jeg kan se på Agneta og dig, at I er kærester, selv om I måske ikke rigtigt er begyndt endnu. Der er en ting mellem jer, som er unik og fantastisk. Eller – den kan blive det , hvis I lader den vokse på den rette måde. Og det kan jeg hjælpe jer med. Men det kræver, at du stoler på mig, at du tør lade mig gøre det.” Uden at vide, hvor det kom fra – hun havde aldrig prøvet Jacquelines vilje-projektør før – nikkede Maria. ”Godt. Rejs dig op. Tag tøjet af. Du også, Agneta.”

Marias øjne blev kuglerunde. Det var tydeligt, at hun fandt det både overraskende, langt ude og grænseoverskridende. Men Jacqueline kunne se præcis den samme dybereliggende reaktion i hendes øjne som i Linas og så bare tilfredst til med et lillebitte smil om munden, mens Maria nærmest robotagtigt rejste sig og begyndte på knapper og lynlåse, mens hendes hjerne stadig arbejdede på at finde ud af, hvad der skete. Agneta var lidt mere forberedt, men tøvede alligevel også lidt. Hun var jo mest gearet til at være den, der bestemte – om end bankdirektøren i deres samtale havde ”diagnosticeret” hende som en switch – en, som både kan give og tage ordrer. Og hun kunne mærke, at det nok ikke var helt forkert – temperaturen steg mellem hendes ben, da Jacqueline gav ordren.

Da de to stod nøgne ved siden af hinanden, slanke og ungdommeligt faste og dejlige, stak den sorthårede skønhed de næste ordrer ud. Hun beholdt med vilje sin sorte, forretnings-stramme spadseredragt på for at udstråle autoritet. De to unge kvinder kunne jo ikke vide, at hun intet havde på under skjorte og nederdel og at hun havde et vibratoræg dybt oppe i kussen og fjernbetjeningen til det diskret gemt i hånden. Hun gik hen mod den nu splitternøgne Maria. ”Agneta, stil dig tæt bag hende, pres dig op af hende og ræk om og leg med hendes bryster. Jeg er sikker på, at de er ved at gå til af længsel efter at mærke dig tage fat om dem. Godt fat, ikke også?” Agneta var tydeligvis ved at dø af længsel nu. Hun nærmest fløj hen bag Maria og trykkede sin slanke, lækre skikkelse med de små faste bryster mod sin sin udkårne og gave sig til at gramse på Marias forbløffende store, faste, lækre bryster. ”Lidt hårdere, tror jeg…” sagde Jacqueline, der nu stod lige foran Maria og langsomt førte en finger op til Marias let adskilte læber. ”Jeg tror minsandten hun kan lide det.” Marias vejrtrækning var stakåndet og stønnende. ”Skal vi se hvor meget, hun kan lide det?”

Ufatteligt langsomt lod Jacqueline sin finger glide ned over Marias hage, mellem hendes bryster, ned over maven og nærmere og nærmere til den blonde, trimmede trekant. Og videre, endnu langsommere, ind mellem skamlæberne. Marias støn var musik for Jacqueline. Score-musik! Hun tog fingeren til sig, snusede til den og smilede til Maria. ”Åh jo… Mon ikke.” Maria anede ikke sine levende råd. Hun var i himlen over at mærke Agneta bag sig og hendes hænder på sine bryster. Hun blev vildt ophidset af Jacqueline ord og kærtegn. Og hun kunne krybe i et musehul over at bankdirektørens finger tydeligvis var våd af hendes kussesafter. Hendes hjerne slog fra og hun lod sig bare føre med. Hvor hen det end måtte være…

Dét vidste Jacqueline til gengæld. Hun dirigerede Maria hen, ligesom Lina en gang havde været det, foran et bord, lænet frem med hænderne på kanten og spredte ben. Så satte hun Agneta ned under hende. ”Leg med hendes kusse og slik på hendes brystvorter. Du kan lege med dig selv samtidigt… Men du understår dig i at lade nogen af jer komme!” Advarslen var på sin plads. Da Agnetas fingre rørte Marias kusse, gav de begge to et nærmest dyrisk piv af liderlighed. Jacqueline stillede sig bag Maria og gav sig stille og roligt til at give hende klask efter klask med flad hånd på ballerne. Ikke hårdt, men hun blev ved og ved, og efterhånden blev Marias baller varmere og varmere og mere og mere højrøde. Lina havde hun forført og introduceret lidt bid for bid – Maria nærmest hev hun ind i underkastelsens univers. Maria oplevede kun lyst og varme – en varm, som spredte sig i hele kroppen fra de sviende baller og forenede sig med Agnetas kærtegn. Og ud af hendes mund kom ordene, uden at hun vidste hvorfra – men til Jacquelines svimlende tilfredshed. ”Åh, må jeg ikke gerne få lov til at komme, be’ om? Please? Det gør mig så liderlig, må jeg ikke nok?”

Det var klart, at de to unge piger ikke kunne presses særligt meget længere. Og Marias tiggen havde fået Jacqueline til at have væde fra kussen løbende ned af inderlårene. Hun skruede helt op for ægget inde i sit koghede dyb. ”Læg jer ovenpå hinanden og slik hinandens kusser. Når jeg har givet jer 10 slag hver på røven, må I komme – ikke et sekund før.” Hun tog læderstrimmel-pisken, som hun så mange gange havde brugt på Lina og gav sig til at klaske de to smækre ungpige-bagdele på skift – hurtigere og hurtigere, fordi det var klart, at det var et kapløb om tiden at nå de tyve slag, før de to bukkede under for orgasmerne. Hun stoppede ikke efter de tyve – men klaskede videre, da de to begyndte at skrige og vride sig, totalt klamrende sig til hinanden.

Historien fortsætter under reklamen

Det var tydeligt, at især Marias orgasme blev ved og blev stærkere af de susende og sviende men ikke skadende svirp. Og Jacqueline hev op i nederdelen og satte sine fingre i gang på den sultne knop og fik en orgasme, som til sidst satte en stopper for piskningen – simpelthen fordi benene gav under efter hende og hun sank på knæ ved siden af de to i orgasmefryd.

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (9har stemt 4,11 af 5)
Loading...

6 kommentarer

  1. Slavetøsen

    28. februar 2014 kl 16:26

    Kommer der snart noget mere Mads? 🙂

    0
  2. Slavetøsen

    26. februar 2014 kl 7:40

    Ja.. Men jeg er kun til piger.. Desværre..

    0
  3. dims og June

    2. februar 2014 kl 18:24

    Glimrende novelle, lidt kort, men en god udbygning på historien.
    Man gad godt lige have en ekstra tøs med til daglig…

    0
  4. Slavetøsen

    2. februar 2014 kl 13:10

    Åh Gud Mads, dine historier gør mig fandens liderlig jeg er ved at sprænge af rent dyrket liderlighed.. Hende Jacqueline måtte fandme godt tage fat i mig.. Dog synes jeg denne novelle er lidt kort i forhold til de tidligere 😉 hilsen en liderlig slavetøs!

    0
    • B

      21. februar 2014 kl 23:59 - som svar på Slavetøsen

      Som slavetøs der gerne vil tages af af Jaqueline, må du jo gå ret langt i din liderlighed. Kan du lide det?
      Hvis du kan adlyde ordre som Lina må du få lov til at komme og blive tage af Jaqueline. Så skriver du bare ja som svar. Så kommer dim første opgave.

      Master

      0
      • Slavetøsen

        28. februar 2014 kl 16:25 - som svar på B

        Ja men er lesbisk

        0

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight