Bankdirektørens Sexslave 11a

Lille, nødvendigt intermezzo nr 2… (kapitel 11 følger lige bagefter 🙂

Forfatter: Mads

Læs  – del 10

Efter at hun i lang tid havde været vildt optaget på efterskolen, var det endelig blevet tid til, at Linas datter Maria skulle komme hjem og så i en hel uge. Det var første gang, hun skulle se deres nye hjem – og det var jo også første gang efter begyndelsen på ”alt det her”, som Lina kaldte det for sig selv. Lina glædede sig og Jacqueline måtte lægge øre til Linas længsel efter at se datteren det meste af ugen. Det gjorde hun nu gerne.

Endelig, fredag sidst på dagen, troppede Maria op – og efter at mor og datter havde givet hinanden tre-fire begejstrede kæmpeknus midt på gårdspladsen, viste Lina sin datter rundt. Først uden om huset, så inden for til udestuen og svømmepølen. Marias øjne var så store som tekopper, da hun hørte, at den var til fri afbenyttelse – men ikke til fester, måtte Lina hurtigt formane. Så gik turen over i ”deres” afdeling – og Maria så først Linas lækre værelser i stueetagen, før de gik op ad trappen til de to værelser ovenpå. Marias seng og kasser med ting stod i det ene og skrivebord, sofa og lidt andet var arrangeret i det andet. ”Hold da kæft!” fløj det ud af munden på Maria. ”Får jeg min egen toværelses?” Lina måtte give hende et knus til. ”Din egen og din egen – det er jo egentligt Jacquelines, som vi lejer.” Hun gik ikke i detaljer med, hvad lejen var…

Hun lod Maria få en halv times ro til at pakke lidt ud og så kom hun tilbage op med te og hjalp datteren med at få de fleste ting i orden. ”Jeg har lovet Jacqueline, at vi kommer ind i hovedhuset og spiser middag – hun vil meget gerne hilse på dig.” Maria så lidt teenage-nervøs ud. ”Er hun sådan en skrap direktørtype?” Lina lo. ”Nej, hun er alletiders, du behøver slet ikke være nervøs.” Hun var stolt af sin datter og de gode historier og resultater, hun allerede havde hørt Maria fortælle om fra skolen, så det ville blive en god og hyggelig aften.

Det blev det da også. Jovist, Jacqueline brugte en del tid på at spørge Maria om skolen og veninder, om fremtidsplaner og lyde forbløffet, da Maria bedyrede, at hun ikke havde nogen kæreste og heller ikke skulle have nogen lige med det samme. Men ellers talte de bare om dette og hint og nød den gode mad og vin, som husholdersken havde sørget for.

Da de sluttede og sagde godnat, holdt Jacqueline lige Lina tilbage et øjeblik. ”Din datter er en dejlig pige – og dum er hun jo ikke. Så jeg tror du skal tænke lidt over, hvordan og hvornår hun skal vide det om os to – det vil nok ikke være så genialt, hvis hun opdager det selv. Tænk over det, så tales vi ved i morgen.”

Lina var meget forvirret, da hun gik over for at gå i seng. Jo, hun var afklaret med sig selv om sin nye seksualitet og vidste, at hun var både helt hengiven og helt afhængig af sit forhold til Jacqueline. Men derfra og til at forklare det – for sin datter, endda. Hvordan i al verden forklarede man så lige det? ”Jo, skat, nu skal du høre – jeg er bankdirektørens villige og liderlige sexslave?” Hun kunne ikke rigtigt høre sig selv sige det.

Da hun så småt var på vej ned under dynen, kom Maria ind, sådan lidt listende. Hun småsnakkede lidt og satte sig under dynen i Linas fodende. Lina var smadderglad for at have datteren der, langt om længe – men kunne også godt fornemme, at der var ”et eller andet.” Så hun gav Marias hånd et klem og spurgte, ”er der noget, du gerne vil snakke om?” Maria sank et par gange. ”Jo, det … det er fordi… På skolen er der en…” Hun famlede lidt efter ordene. ”Jeg har jo aldrig rigtigt haft en kæreste eller noget, men på skolen er der altså en, som jeg… Som måske kunne blive det, selvom jeg ikke sagde noget om det til middagen.” Lina fornemmede, at hun ikke bare skulle sige ”Jamen det er da helt i orden” – eller faktisk sige noget som helst – men hun smilede varmt og, håbede hun, opbakkende til Maria.

Maria trak vejret dybt. ”Men mor, det er altså en pige…” Lina blev godt nok overrasket, men hun havde heldigvis ikke spor svært ved at beholde det varme smil. Hun kunne se, at det nok var den bedste reaktion, hun overhovedet kunne have givet. ”Skat, hvis du er glad, så er jeg glad på dine vegne. Dreng, pige, eller Marsboer – det er ok!” Maria så meget glad og endnu mere lettet ud. De talte lidt om, hvor dejligt det var at være forelsket. Så blev Maria lidt stille igen. ”Mor, jeg … Her til aften, da vi sad til middagen. Det var meget mere afslappet og hyggeligt, end jeg havde troet, og Jacqueline virker meget mere nede på jorden, end jeg havde forestillet mig. Det er nok kun fordi jeg har været meget sammen med Agneta, du ved – med en pige… Selvom vi ikke har talt om at være kærester endnu. Men … er der noget mellem jer to?”

Hvis Lina havde været overrasket før, så var hun komplet paf nu. Dén havde hun sgu’ ikke set komme. Så hun var totalt uforberedt på, hvad hun kunne sige – og valgte så bare at sige det, som det var. ”Ja, skat, det er der… ” Og de næste ord, som kom ud, havde hun ikke selv tænkt endnu, sådan rigtigt, men de var så rigtige, som de blev sagt, kunne hun mærke. ”Jo … jeg elsker hende.”

Historien fortsætter under reklamen

Maria reagerede lige præcist lige så umiddelbart positivt, som Lina havde gjort det lige før – hun fløj sin mor om halsen og gav hende et knus uden at sige noget. Og så talte de lidt mere sammen om kærester og forelskelse og lidt om, hvordan det var, når det var piger og om, hvordan det måske var lidt sværere rundt omkring, fordi det ikke var alle, der havde lært at acceptere, at kærlighed var kærlighed. Og hen ad vejen faldt de i søvn i hver sin halvdel af Linas store seng, men mere knyttet sammen end nogen sinde.


Læs næste afsnit

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (12 har stemt 4,33 af 5)
Loading...
Skriv en kommentar KLIK HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *