gratis dating sexdating

Aftalen om et møde

smæk far og datter incestEr det her nu en god ide? Jeg bør få det her stoppet. Hvad laver jeg overhovedet her?

Forfatter: Hende Den Stille

Det er umiddelbart en helt almindelig onsdag formiddag på kontoret, hvor jeg prøver at få lavet den bunke af opgaver som ligger og venter. Koncentrationen er ikke helt i top, hvilket resulterer i at mit blik tit forsvinder ud af vinduet, uden at finde et sted at fokusere.

Der tikker en besked ind på telefonen: Er du klar? Den besked kunne betyde så meget forskelligt, men fra netop denne afsender har den kun én betydning. Så der kan kun sendes et bestemt svar retur, så jeg sender: Ja, tak. Jeg er klar.

Ganske langsomt svinder bunken af opgaver ind, fordi jeg heldigvis har fået lidt af mit fokus tilbage. Midt i besvarelsen af en mail ringer telefonen, og jeg svarer fraværende: ”Hej, hvad kan jeg hjælpe med?”

Telefonen er ved at smutte fra mig, da jeg fra den anden ende hører den dybe, kælende, behagelige stemme, der gør, at jeg føler der kæles ned af ryggen, sige: ”Hej, hvordan går det?”
Jeg kan fornemme en latter, fordi jeg er tavs lidt for længe, før jeg svarer: ”Det går, men har lidt svært ved at koncentrer mig.”

”Så er det jo heldigt, der ikke er så længe til du har fri, som der har været.” Lyder det fra den anden ende.
Jeg trækker lidt på smilebåndet. ”Det er rigtigt nok, men noget bestemt du ville?”

Igen kommer det kælende ind i stemmen der svarer: ”Ville bare lige høre, hvordan du havde det. Og du lyder til, at have det fint, så jeg smutter igen. Hej.”
”Øh hej” får jeg svaret lidt tøvende, og så bliver der lagt på.

Jeg kigger kort på telefonen i min hånd, før mit blik igen søger ud af vinduet. Mine tanker går på vandring. Det er 3 måneder siden, jeg hørte den kælne stemme første gang. Og dengang som nu, sidder jeg med en følelse af: ”Hvad pokker skete der lige?”

Nu er det ikke kun et telefonnummer jeg sidder med, som jeg kunne ringe til, hvis jeg havde lyst til at snakke mere, men en aftale senere på dagen. Jeg husker med et smil overraskelsen i stemmen, den dag jeg valgte at ringe tilbage.

Med et suk finder mine øjne skærmen igen, for at genoptage mailbesvarelsen. Jeg er nødt til at læse den igennem tre gange, for at erindrer hvad jeg er i gang med.

En ny besked ruller ind på min telefon, hvilket river mig ud af mine tanker: Du er her kl. 15:40. Præcis!
Det kræver kun et simpelt svar tilbage: ”Ja, tak.”

Et kig på uret afslører, at der er under fire timer til dette tidspunkt, og jeg går igennem bunken af opgaver, for sortere dem fra som skal klares i dag.

Kl. 15:00 er jeg færdig med den sidste opgave, og lukker computeren ned.
”Nå, du er også ved at pakke sammen for i dag. Det er da tidligt du er færdig”, kommer det fra en kollega, der lige stikker hovedet ind.
”Ja, tænkte jeg trængte til at gå tidligt for en gang skyld.”
Vi følges ad ud til parkeringspladsen, hvor vi skal i hver vores retning til vores parkerede biler.

Lige idet jeg forlader parkeringspladsen ringer telefonen igen, som jeg besvarer ved hjælp af headset. ”Hej.”
Denne gang er jeg forberedt på, at det nok er den kælne stemme i den anden ende. ”Hej, er du på vej?”
”Ja, jeg er på vej. Hvis trafikken ikke er blevet alt for tæt, er jeg der kl. 15:40.” får jeg svaret. ”Godt. Hvilken farve bil kommer du i?”
”Den er sølvgrå.”
En kort pause fra den anden ende, før der kommer ”Fint, vi ses om 30 minutter.” Forbindelsen bliver afbrudt.

Jeg tænder for radioen, og prøver at slappe af på køreturen. Det er rigtig svært, fordi forventningens spænding bobler under huden.

Kl. 15:40 kører jeg ind på parkeringspladsen i et boligområde. Jeg registrerer en skikkelse nede for enden af pladsen, idet jeg svinger ind på en holdeplads.

I sidespejlet registrerer jeg, imens jeg slukker for GPS’en og lægger solbrillerne væk, en person der kommer ind mellem min og nabo bilen. Taske og nøgler – så er det ud af bilen.

Det syn der møder mig, idet jeg står ud af bilen, er en smilende herre, hvis øjne fanger mine uden tøven, men forlader dem kort for at se ned af min krop. Hans søgende blik kan ikke se noget af betydning, fordi jeg har en løs lynet jakke på. Vi siger begge hej, og giver hinanden hånden, mens han spørger ”Har du lyst til at komme med ind?” Smiler lidt nervøs selvom alt er som aftalt. En tanke flyver gennem mit hoved, du kan nå at gå, men siger ”Ja tak.”
Han smiler over de to små ord, for vi ved begge hvad de betyder, og nu er der ingen vej tilbage.

Han viser vej, og da vi er kommet ind, tager han min taske og jakke. Galant mand, kan ikke huske jeg er blevet vartet op på den måde før. Mærker hans blik, og har mest lyst til at tage min jakke på igen. Jeg har det svært, fordi jeg føler det er mine bryster som er kommet med mig, og ikke omvendt.

Normalt prøver jeg at skjule mit fortrin med løst hængende kjoler, men lige i dag, har tøserne fået lov til at vise sig frem i en kjole, som smyger sig ind til dem, så der er ingen tvivl om deres størrelse.

Hans smilende øjne finder mine igen. ”Sæt dig ned i sofaen, så skal jeg finde noget at drikke.” Han finder en kande vand, og hælder op.

Jeg sætter mig i sofaen med kjolen glattet ind under mig, samlede knæ og hænderne foldet i skødet. Jeg mærker nervøsiteten krybe ind over mig. Fra den lænestol, herren har sat sig i, kan han kigge direkte over på mig.
”Skål og velkommen til. Drik nu lidt, det vil hjælpe.”

Drikker lidt af vandet, før jeg siger ”Tak, det var hyggeligt vi kunne mødes.”
”Ja, bestemt. Gik tur godt herned?” Smilende.
”Jo, tak, ingen problemer der.”

Jeg begynder at slappe lidt mere af, og vores samtale fortsætter. Flere af emnerne vi snakker om, har vi allerede været omkring, i de mange timer vi har snakket i telefon og de hundredvis af tekstbeskeder, vi har udvekslet de sidste måneder.

Efter at have snakket frem og tilbage, kommer der et alvorligt ansigtsudtryk frem på hans ansigt. ”Du ved godt, du ikke er en pæn pige?” Jeg er forvirret, for der er intet at sætte på min opførsel eller påklædning. Ved da godt, jeg ikke er en skønhed, men ligefrem grim er måske at overdrive.

”Du ved godt, hvad jeg mener.” Han kigger mig i øjnene. ”Pæne piger krøller ikke deres kjoler ved at sidde på den.”

Jeg kigger væk, ved jo godt hvad han mener og vil have. For vi har snakket om det emne flere gange: Hvad er god opførsel?

”Du vil vel godt være en pæn pige?” Piller nervøst ved min kjolekant, og hvisker ”Ja, tak.” ”Så gør det.” Bliver der sagt i en tone, der ikke tåler den mindste modsigelse.

Han vil også tjekke, om jeg har overholdt den anden del af aftalen. Jeg trækker vejret dybt, mens jeg rejser mig langsomt op, og trækker kjolen op over numsen med blikket rettet mod sofabordet foran mig. Han kan nu se, jeg har overholdt vores aftale. For den løftet kjole afslører selvsiddende strømper og jeg er trusseløs.

Det er så pinligt, og mærker mine kinder bliver røde og varme. Tankerne hvirvler rundt: Hvad har du gang i? Hvad får en voksen kvinde til at stille sig op og vise sin bare røv? Et kort blik ud af øjenkrogen viser, at herren morer sig. Han ved, hvordan jeg har det lige nu, for vi har snakket om det.
”Sæt dig nu ned igen, men husk nu kjolen.”

Ganske forsigtigt sætter jeg mig ned igen.

Hvor er det mærkeligt, at sidde i sofaen med alt blottet. Jeg har mest lyst til at kravle i et musehul. Forfjamsket prøver jeg at får kjolen ned over knæene, som jeg plejer, uden den glider ned over numsen, men opgiver efter et par forsøg, og ender med at lægge mine hænder mod de nylon beklædte lår. Jeg mere fornemmer end hører kluklatteren ovre fra stolen.

”Slap nu helt af. Læn dig tilbage med hænderne ned langs siden.”
Roligt læner jeg mig tilbage mod ryglænet. Trækker vejret dybt ind – prøver at finde ro. Jeg får lov at sidde lidt, men efter noget tid siger han ”Og så skal benene spredes.” En panisk følelse er ved at snige sig ind på mig, det kan han ikke mene! Men får styr på mig selv igen, og spreder benene lidt – mest symbolsk. Han er ikke helt tilfreds, så jeg får besked på at sprede benene mere.

Så her sidder jeg nu, i en sofa, med alle herlighederne til frit skue hos en mand, jeg kun har set for første gang for omkring 30 minutter siden. Jeg kan mærke hans blik, udforskende, men jeg har svært ved at se ham i øjnene. Det bliver kun til små kort strejf af mit blik i hans.

Han giver mig den nødvendige ro, til at vænne mig til hele situationen. Herren ved, jeg kæmper med mig selv, for vi har snakket om, hvordan jeg vil have det.

Tavshed, men ikke af den pinlige slags.
Jeg drikke lidt mere af vandet, før jeg kigger over mod herren. Holder hans blik, for at vise jeg er okay, og alt er i orden nu.

Hans blik er indtrængende. ”Hvorfor er du her i dag?”

Gnider hænderne nervøst mod hinanden, igen bliver mit blik rettet mod sofabordet foran mig, før jeg siger lavt ”For at få en endefuld.”

”Kig på mig, og sig det igen.” bliver der sagt i et bydende toneleje.
Jeg løfter blikket, og møder hans, jeg ved jo godt han vil se, jeg mener det.
Siger tydeligt denne gang. ”Jeg er her i dag, for at få en endefuld.”

”Så lad os komme i gang.” Han rejser sig op, og jeg følger efter.

Vi går over til spisebordet, hvor stolene på den ene side er fjernet.

Herren lægger en lille sort stofpose på bordet. Mine øjne fornemmer den svage korrektur af indholdet. ”Ved du hvad der er i posen?”

”Ja, Tøsetilbehør.”, svarer jeg, for jeg har tidligere fået et billede af indholdet pr. mms. Han tager posen op, og tømmer indholdet ud i min hånd – en Jewel butt.

”Hvor er den smuk.” Mine fingre strejfer den kølige blanke overflade.
I et bestemt tonefald fra ham bliver der sagt ”Den er sat på plads, når du går herfra.”
”Ja tak.” siger jeg, og lægger Jewel Butt’en oven på posen.

”Læg dig indover bordet.”
Jeg flytter mig hen til bordkanten, og bøjer mig frem. Så jeg ligger med overkroppen ind over bordet med samlet ben, mærker tydeligt den kolde glatte bordplade mod min kind, og armene placerer jeg på hver side af hovedet.

Min kjole bliver løftet op over numsen, og en hånd kærtegner den ene balde. ”Spred dine ben.” Spreder mine ben, og bliver guidet til at sprede dem så meget, jeg må stå på tæer. Igen er jeg pinlig bevidst om, der er fri udsyn til mit skød.

”Er du klar til, at få den endefuld, du er kommet for?”
”Ja, tak”, siger jeg åndeløs.
”Så begynder vi. Og der bliver startet langsomt op.”

SMAK.
Hans hånd afsætter en kort dump smerte på venstre balde. Den første smæk får følgeskab af tankerne: Er det her nu en god ide? Jeg bør få det her stoppet. Hvad laver jeg overhovedet her?

SMAK SMAK.
Hver balde får et smæk.
En prikken i huden, og varmen begynder at brede sig.
Flere tanker myldrer frem.
Det er ikke så slemt, som forventet.
Og følelsen det giver i kroppen.
Det er mærkeligt.
Et par smæk mere så får jeg det stoppet, beroliger jeg mig selv.

SMAK SMAK.
Alt bliver stille. Min hjerne er stoppet med at fungere. Ingen tankespil, der prøver at finde ud af hvorfor eller hvordan. Register som fra en tåge hvad der sker. Min krop er overladt til sig selv i sine reaktioner på den behandling jeg er udsat for.

SMAK.
En kort sviende fornemmelse i huden – så smerten der ligger dybere.
Hænder der kærtegnede vækker de lammede nerver til live, for brutalt at lamme dem igen med en ny serie af smæk.
Højre – venstre – højre -. Sanser kun lyden, svien, smerten. Trækker vejret roligt. Lader det blive en del af mig. Hvor mange smæk der lander på min blottet numse bliver ikke registreret.

Serien af smæk standser.

Fingre der glider over hele den ene balde, så den anden. Alt fornemmes tydeligere. En rislen ned langs rygsøjlen. Ned til mit skød. Min vejrtrækning bliver påvirket.
Hånden forsvinder.

SMAK
Svien og smerten er mere intens, og følelsen fornemmes i længere tid denne gang. Smækkende fortsætter.
Føler tingene går i slowmotion, og sat på repeat: Lyden og fornemmelsen af hånden mod min numse, svien i huden, smerten der topper og forsvinder langsomt igen.
Igen og igen og…..

Opfatter fra min tåge, at herren er utilfreds med at min højre balde ikke vil tage farve. Kraften i det næste slag gør at den sviende fornemmelse og smerten ikke når at forsvinde før et nyt rammer igen. Undslipper mig for første gang et kort støn.

En blid hånd henover området. Igen rislen – et støn.
”Det var straks bedre”, kommer der fra ham bag mig.

Smækkende starter igen – venstre – højre – venstre….

Min numse føles efterhånden som den er i brand efter den lange række af slag. En let prikkende, sviende fornemmelse ligger nu konstant i baggrunden mellem hver smæk. Og reaktionen for hver slag bliver lagt oven på denne konstante fornemmelse, og bliver langsomt forøget.

I næste ophold, bliver bag- og inderlår også kærtegnet. Det fremprovokerer en sitren, og får mig til at ryste svagt. Klynker. Nu er det ikke kun numsen der føles varm, men også mit skød.

Helt uventet snakker herren til mig. ”Hvor mange smæk, kan du klare endnu?”
Jeg er slet ikke i stand til at tage stilling til dette simple spørgsmål. Prøver at vække min hjerne op til dåd. Register den sviende, bumpe smerte, og når frem til en form for afklaring. ”5”
Uden tøven siger han. ”Gange?”

Igen en længere svartid fra mig, men jeg får frembragt et svar, efter min hjerne har prøvet at finde frem til hvad der menes.
”3”
”Godt. Så 5 x 3 på hver balde. Det bliver 30 mere.”

De efterfølgende hårde smæk, kommet i en hurtig rytme. Hvert slag bliver efterfulgt af et støn fra mig.

Pause igen. Jeg mærker hvad der føles som en kold hånd, der glider stille henover mine meget varme og sviende balder.
”Der er 11 tilbage.” lyder der bag mig.

Hel automatisk begynder jeg at tælle lavt, da han begynder at smække mig igen. Jeg troede ikke det var højt nok til det kunne høres, men da herren stopper, spørger han: ”Hvor mange mangler der?”
”1”
”Vi siger 2, så får hver balde en til slut.”

De sidste smæk falder mod min bedøvede og varme numse.

Hver balde bliver kærtegnet forsigtigt, og jeg kan høre fascinationen i hans stemme. ”Hvor har din numse fået en smuk farve. Der bør tages et billede. Skal jeg ikke tage et med din telefon?”

Jeg opfatter spørgsmålet, og et sted fra dybet finder min normale tankegange op til overfladen. Hvad skal jeg med et billede af min numse? Den tanke udløser mit svar ”Nej tak. Det har jeg ikke behov for.”

Jeg får lov til at komme op at stå. ”Det klarede du godt, ”hviskes der i mit øre, mens jeg får et knus.
”Sæt dig hen, du trænger til at sidde ned.” Et blik fra herren, får mig til at huske kjolen, idet jeg er ved, at sætte mig ned. Det er en underlig følelse, min bedøvede, varme numse mod sofaens stof. Opfatter resten af stuen gennem en tåge.

”Hvordan har du det lige nu?” Han kigger meget opmærksom på mig. Min hjerne er endnu ikke kommet ud af tågen, så mit eneste svar er, at jeg løfter min svagt rystende hånd.
”Du skal tage og drikke lidt, det vil hjælpe.”

Følger opfordringen, for jeg kan ikke selv tage stilling til tingene lige nu. Maleriet på væggen overfor mig fanger mit blik. Tvinger mig selv til at se hvad det forestiller, og prøver at tvinge min hjerne til at vågne.

En rømmen fra herren, får mig til at kigge over mod ham. Jeg fanger hans blik, og smiler. ”Er du okay, over det der er sket?”

Herrens blik gransker mit, mens jeg svarer. ”Ja, jeg er okay. Skal bare lige have lidt tid.”

Der kommer flere spørgsmål fra herren, hele tiden med blikket rette mod mig, og efterhånden som jeg kommer helt ud af trance tilstanden, bliver vores samtale mere glidende. Jeg ved, herren bruger spørgsmålene til at finde ud af, hvordan jeg virkelig har det.

”Jeg tror, jeg er klar til at tage af sted nu.” siger jeg efter noget tid, hvor jeg synes at fungere normalt igen. Han smiler, og kigger undersøgende på mig – finder det svar herren ønsker.
”Så må vi hellere få klaret de sidste småting, inden du skal af sted.” Han rejser sig fra sin stol. ”Du skal indover bordet engang til.”

Jeg har lagt mig indover bordet igen, og idet min kind rammer den kølige bordplade, forsvinder jeg igen ind i tågen – min kjole ligger igen henover min lænd. Herrens hånd hviler mod min balde. ”Har du besluttet hvem, der skal sætte plug´en på plads? Du ved jo hvad de to muligheder repræsenterer.”
”Ja tak. Du skal sætte den på plads”, siger jeg som fra et fjernt sted.

Jewel butt´en bliver samlet op, og smurt ind i glidecreme, før Herren sætter den mod min stjerne. Den bliver presset forsigtigt på plads, og stønner idet Jewel´en glider ind, for den er kold at få op, idet den er lavet af kirurgisk stål.

”Farven passer perfekt til den på din numse.” Det sidste glidecreme på Herrens fingre bliver smurt ud over mine røde balder, og virker kølende.

”Må jeg mærke hvordan du har reageret?”
”Ja tak.” Fra min næstet lammede hjerne lyder et svagt ekko: hvor er det godt grænsen er aftalt, for jeg vil ikke kunne tage en fornuftig beslutning.

Hånden, som ligger på min balde, glider langsomt ned mod mit skød. Udenom Jewel´en. Henover mellemkødet. Min vejrtrækning bliver ujævn. Herren trækker lidt i mine skamlæber, før to fingre glider op i fissen – jeg gisper.
Helt tæt på mit øre, og med tungt overfladisk åndedræt, siger Herren. ”Du er jo drivende våd.”

En eneste tanke fylder mig over at høre hvor påvirket Herren er: Nu bliver aftalen om ingen sex ikke overholdt.
Fingrene trækkes ud, finder vejen til mit glatte venusbjerg, og på vejen tilbage kærtegnes klitorisen. Bider mig i læben for, at tilbageholde mine støn.

Fingrene bliver trukket igennem mit skød, og Herren flytter sig fra mig.
”Nu er du klar til at tage hjem.” Føler mig lettet over Herren, trods sit tydelig begær, overholder vores aftale.
Flytter mig fra bordet, og mærker min kjole glide på plads ned over min røde, varme numse hvor Jewel butt´en nu sidder.

Min jakke og taske bliver fundet, og Herren hjælper mig i jakken.

Et knus og et kys på kinden – en hvisken i øret ”Vi ses om 14 dage, Tøs”
Jeg nejer dybt. ”Ja tak, Herre.”

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (25har stemt 4.44 af 5)
Loading...

3 kommentarer

  1. Kaptajn Bligh

    9. januar 2018 kl 16:45

    Jeg kan ikke hylde dig nok, Stille.
    Jeg ved jo, hvor mange overvejelser du gjorde dig, før du sendte den novelle ind.
    Men den er en gave til siden.

    Du behøves ikke at producere noveller på samlebånd, sådan som jeg gør. men en af dine flotte tekster, så fuldstændigt gennemarbejdet, bare en gang i mellem, ville være et uvurderligt bidrag.

    Jeg vil i hvert fald gøre mit yderste for at presse dig til at indsende mere, ligesom jeg vil forsøge det med en anden af sidens helt fantastiske, nye forfattere, Nedfaldsfrugten.

    HVIS jeg kan få jer to til at indsende mere, har jeg i hvert fald gjort EN god ting her på siden.

    3 lange hurraråb for din debut.

    5+

    • Hende den Stille

      10. januar 2018 kl 12:00 - som svar på Kaptajn Bligh

      Mange tak for de rosende ord Kaptajn. Jeg er ganske paf, og har røde kinder, over Deres kommentar.

      3+

    • denkaadekyk

      10. januar 2018 kl 15:21 - som svar på Kaptajn Bligh

      hmmm
      jeg kunne ikke finde min tidsmaskine i november sidste år, nu har jeg en ide om hvem som har lånt den.

      Måske skal der ændres lidt i softwaren, så brugen bliver mere bevidst om hvornår man er.

      0

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight