- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
Held efter uheld
Nu skiller du hans baller og sætter spidsen op i hans endetarm…
Forfatter: manus
Det må være gået hårdt til, for det næste jeg kan huske er, at jeg lå i en hospitalsseng og var ret øm i kroppen. Så gik døren op, og en ældre sygeplejerske kom ind og præsenterede sig. Hun fortalte, at min skade var værre end først antaget, så de havde besluttet sig for, at jeg hellere måtte blive her til observation i et par dage.
Lidt senere kom en yngre sygeplejerske ind for at klargøre mig til mit ophold på hospitalet. Hun spurgte, og jeg ville have noget at spise, men det havde jeg ingen lyst til. Jeg kommer igen senere, når du skal sove, men jeg ønskede bare at få fred til at lukke øjnene og slappe af. Heldigvis lå jeg alene, så jeg blev ikke forstyrret af andre, før den unge sygeplejerske kom igen.
Du må ikke stå op, sagde hun, så jeg skal vaske dig, måle dit blodtryk og tage din temperatur. Da hun havde ordnet mig, sagde hun godnat og sov godt. Næste morgen kom hun igen for at vaske mig og tage min temperatur.
Kan du klare at tisse i kolben, spurgte hun, og det mente jeg nok, at jeg kunne. Hvis du skal på toilettet, må du kalde på mig, så jeg kan hjælpe dig med et bækken.
Da jeg ikke havde spist noget, skulle jeg heller ikke på WC, så jeg slappede bare af og ventede på en læge, der kunne fortælle mig, hvornår jeg kunne komme hjem. Ved stuegangen fik jeg besked på, at det kunne vare et par dage, da man lige skulle finde ud af om jeg havde hjernerystelse, brud eller indre blødninger. Jeg skulle bare være tålmodig, slappe af og vente.
Der gik endnu en dag, men næste dag skete der noget. Du har ikke været på toilettet, sagde den unge sygeplejerske, så du skal sluge disse piller! Da jeg aldrig tager medicin, svarede jeg, at jeg ikke ville have piller. Så må jeg tale med oversygeplejersken, for du skal have din mave til at fungere. Lidt senere stod den ældre sygeplejerske sammen med den unge og forsøgte at overtale mig til at tage de piller; men da jeg stadig nægtede, sagde hun henvendt til den unge kollega, så må vi tage andre midler i brug. Hvad skal jeg gøre, spurgte hun.
Hent en irrigator og et bækken, for så giver vi ham et lavement. Det må du da have lært, mente oversygeplejersken, men den unge svarede, at det havde hun ikke prøvet før. Så skal jeg vise dig, hvad du skal gøre, så du selv kan klare det, hvis du en anden gang får brug for det.
Rødmende forlod hun stuen og kom lidt efter tilbage med en vogn med bækken, udskylningsapparat og en kande med sæbevand. Læg ham på venstre side og fyld beholderen med en liter sæbevand. Nu skiller du hans baller og sætter spidsen op i hans endetarm. Fint, og nu kan du åbne for hanen og løfte beholderen, så sæbevandet kan løbe ind. Når den er tom, skal han holde på vandet længst muligt, og så skal du skubbe bækkenet ind under ham. Det kan du selv klare, for jeg har andre ting at se til! Husk at vaske patienten godt, når I er færdige.
Der lå jeg og kunne mærke det varme vand løbe ind i mig, men jeg kunne også mærke, at jeg fik en ordentlig stivert på. Endelig stoppede hun og trak spidsen ud, så nu skulle jeg bare vente på, at lavementet virkede. Og det gjorde det. Da jeg var færdig, blev jeg vasket og tørret og kunne nu igen slappe af.
Der gik nu et par dage, hvor man fulgte den daglige rytme, men en aften skete der noget, som kom til at ændre meget for mig. Min unge sygeplejerske, som hed Lise, kom ind på stuen og mente, at hun hellere måtte gentage behandlingen, hvorefter hun hentede rullebordet med lavementbeholderen.
Jeg tror, du skal have 2 liter sæbevand i aften, så du kommer af med alt det opsamlede møg! Læg dig på siden, så jeg kan komme til, men jeg vil ikke se dig med en stiv pik. Jeg gjorde, som jeg fik besked på, men da jeg mærkede hendes hænder og sprøjtespidsen blev sat ind, kunne jeg også mærke hvordan, min pik rejste sig.
Jeg kunne mærke, at spidsen var tykkere, og at 2 liter sæbevand næsten var for meget. Ikke mere nu, sagde jeg, men Lise mente, at når hun nu havde muligheden for at se hvordan 2 liter virkede, så skulle jeg også have det hele.
Da hun var færdig, skulle jeg vende mig om, og der lå jeg med min store strittende pik. Fy, slemme dreng, jeg sagde, at jeg ikke ville se din stive pik. Hvad gør jeg mon ved det? Lise bøjede sig ned og lod pikken glide ind i hendes mund, og hendes tunge kildede mit pikhoved, og så fik hun hele ladningen i munden. Nu skulle jeg af med sæbevandet, og da jeg var færdig, vaskede hun mig blidt i bagdelen, men var meget længe om at vaske min pik.
Jeg tror, du kunne lide min behandling. Godt, at den gamle fik lært mig at give dig et kraftigt lavement.
Historien fortsætter under reklamen
To dage senere blev jeg sendt hjem, men Lise gav mig sit telefonnummer med besked om, at jeg endelig måtte ringe, hvis jeg mente, at jeg trængte til hendes hjælp.






Læserne siger: