Jakob betragter eftertænksomt sin søn. ‘Er det ikke ligesom han er vokset de sidste uger? Mere en ung mand end en dreng?’

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Jakob nikker med kærlighed i blikket. Sygt som han ligner Leonard Cohen lige dér, men Sarah siger det ikke. Han trækker hende ind til sin store krop i Fælledparken i et bjørnekram, mens solen skinner på dem, og ryggene af de 15-årige, flabede modstander drenge fortoner sig.‘Er det ikke det, jeg er i gang med, nærmest hver dag?’ spørger han dæmpet, ‘at befrugte dig?’ Sarah nikker. Nævner ikke sit rastløse gemyt. At hun ligesom også har sat en reservespiller på banen. At der er crowd i den fisse. Mylder mod æggelederen. Alt er i det mindste team Christensen, så langt er det kosher. Hun holder på “Les Deux”-kasketten uden bondeanger eller fortrydelse, mens hun ømt kysser sin kæreste.

DE KØBER KAFFE ved en kaffevogn. Ser på drengene, der varmer op på græsset. Jakob betragter eftertænksomt sin søn. ‘Er det ikke ligesom han er vokset de sidste uger? Mere en ung mand end en dreng?’ Sarah prøver at betragte Conrad via en neutral linse, men Monique har fuldstændig smadret hendes fokus. ‘Jo…’ Hun slikker sin underlæbe. Jakob har faktisk ret. Han er mere rolig, hvilende, har mere lavmælt udstråling end sine holdkammerater. ‘Han har det bare godt.’ Jakobs ord får det til at gibbe i Sarahs krop. Hun ved jo godt, hvorfor han gløder mere end de andre, stråler som en dreng, der vader i det, for det gør han jo. Han får så meget fisse. That’s it. Hun stønner uden lyd, med åben mund, kamuflerer det ved at føre sit kaffekrus mod sine bløde læber. Holder Jakob i hånden mens hun betragter hans søn, der lunter den ene vej med de andre, og spurter retur. Hendes kinder bliver røde.

En sprint. Som når han er oppe i hende.

UNDER KAMPEN BLIVER hun mere grebet af spillet, end hun havde forestillet sig. Har set Conrad spille før, men ikke siden han ligesom blev hendes dreng. De står sidst i linjen af forældre, hende og Jakob, omkring midten af banen. Begge blot med øjne på spillet. Der er en hård tackling mod Conrad uden berøring af kuglen. Han rejser sig op. Børster håret væk fra øjnene. Næste gang han er overfor samme modstander, skræller han igennem, uden skyggen af en bold. ‘Ja, flæk ham’ råber Sarah højt med pulsen i den røde zone.

DOMMEREN FLØJTER. SPILLET stopper. De ser alle ud mod hende.

Ups.

Coach stikker hovedet ud af rækken af forældre og rømmer sig. Sarah rækker en hånd op. ‘Sorry, my bad’ råber hun, mens hun ser ud på dommeren. Smiler til de nærmeste og så sit mest blændende til Coach, mens hun ryster på hovedet. ‘Nej, der er ikke nogen, der skal flækkes her.’ Conrad rejser sin modstander op med et fast håndgreb. De ser hinanden i øjnene. Der var en foul. Der var en bytter. Så er de ligesom færdige med det. ‘Skal vi ikke bare spille?’ hører hun Conrad roligt spørge sin modstander. Så meget sin fars søn lige der. Man skal ikke finde sig i alt, men man skal opføre sig ordentligt.

De klasker hænder. Dommeren fløjter i gang igen. Conrad løber forbi på banen; ser ud mod hende; frækt glimt i sine brune øjne: ‘Styr dig selv, Sarah!’ Han smiler, da han råber det, som om han har gået og gemt på den sætning i lang tid. Hun har sin tunge lidt ude af munden. Et call-back, til hendes udbrud i bilen fredag? Den lille bandit. Hun griner. Vinker.

HUN TROR, AT Conrads hold vinder, men det er egentlig ret ligemeget for solen skinner, og hun ved præcis hvor de skal hen og have tidlig aftensmad. ‘Jakob, vi gider ikke lave aftensmad. Vi spiser på Pixie.’ Han ser på hende. Klokken er 16:47, men før de kommer derhen, har bestilt og fået maden serveret, så passer det hele. ‘Okay.’

Hun går mellem dem på vej gennem Fælledparken. Holder Jakob i hånden, og lader lige sin venstre tjatte kortvarigt mod Conrads. Hendes drenge. ‘Du var god’ smiler hun til drengen, og det er lidt uklart, om hun mener kampen eller indsatsen fra reserven hjemme i sofaen, og jaja, det er et eklatant brud på reglerne, det frække smil hun sender ham i ly af Jakobs skulder, men, fuck it, solen skinner, det er søndag og de er på vej mod “Pixie”, hendes andet hjem da hun læste og havde de første år som fuldmægtig, hvor hun boede præcis dér, i hjertet af indre Ø.

DA DE ER ved at sætte sig ved et udendørs bord på “Pixie” stivner Sarah. Et selskab tiltrækker al hendes ilt. En mand på Jakobs alder, med siden til. Er det…? Hun skeler igen med forhøjet puls. Nej, det er ikke ham. Hun har ikke set ham i 19 år, efter han en dag bare aldrig kom hjem til hende og hendes mor igen. Hvorfor skulle hun så møde ham nu?
Hun sætter sig. Falder til ro. Fortiden er bag hende. Ser på Jakob og Conrad. De er hendes nutid og alt hun ønsker sig for sin fremtid. De tre og selvfølgelig… Tjeneren kommer med menuer. Jakob læser sin, fra øverste venstre hjørne og hele vejen igennem. Hans modus, når han får en menu i hånden. Conrad skimmer sin. Han ér vokset. Og han vokser på hende. Gir hun slip, når…?

HUN LUKKER SINE øjne. Glider væk. Til dengang hun så ham, Jakob, første gang. ‘Sarah, hvor er du?’ Hun åbner sine øjne. Smiler til ham. ‘Jeg sad bare og tænkte på første gang, jeg mødte dig.’ Hans blik er roligt. ‘Kan du huske første gang, du så mig?’ er hun lige ved at spørge om, men ved, at han ikke kan det, for Sarah var bare en smuk stamme i en skov af dem. Smukke, unge, blonde kvinder i deres firma var mere reglen end undtagelsen. Jaja. Men kun én af dem var Sarah. Hun betragter ham med et blødt, let fraværende blik. ‘Ved du hvem Hazel Field var?’ Han smiler. Ryster på hovedet. Sarahs mundvige peger opad, mens hun lukker sine øjne.

FOTOGRAFEN HAZEL FIELD dokumenterede sin ven Leonard Cohen’s liv og fulgte ham på “Recent Songs” turnéen i 1979. Det er uklart, hvornår det billede af Leonard i en mørk trøje, med tilbagestrøget mørkt hår, hvor han betragter beskueren med et roligt, fast blik, øjnene hvilende og let spørgende, egentligt er taget, men han har nok været 45 år på det tidspunkt.

Sarah har haft billedet som plakat på sine vægge i sine hjem siden hun var 17. Da hun lige var blevet 30 år og 2. års advokat skiftede hun væk fra sin arbejdsplads til Jakobs, efter hun udskammede en partner i det første firma, som blev alt for klam overfor den helt forkerte til sommerfesten.

‘Sarah’, sagde HR-chefen, ugen efter hun havde indleveret sin klage af de formelle kanaler, ‘det er vores opfattelse, at du må have misforstået noget i samtalen med Andersen til festen.’ ‘Hvad er der helt præcis at misforstå i sætningen: “… vis mig dine bryster?” havde Sarah spurgt? ‘Nu bestrider…’ Sarah gad ikke mere pis. Afspillede lydklippet fra sin telefon. Så hvordan alt blod blev drænet fra HR-chefens ansigt, da Andersens stemme med festmusik og skrål som baggrundsstøj lød i det mellemstore mødelokale: ‘Sarah, du er sgu så dejlig. Ved du godt du ligner hende der Scarlett Johansson? Vis mig dine bryster, ik? Hvis du er sød ved mig, skal jeg nok få dig med på nogle af sagerne på den helt store klinge….’ Sarah slukkede optagelsen, slap ikke kvinden med sit blik. ‘Skal vi sige en afskeds pakke med fire måneders løn?’ Hun nikkede langsomt som en zombie, på den anden side af bordet, den blege kvinde.

SARAH HAVDE MANGE muligheder men valgte Jakobs advokatfirma, fordi de var et top-fem, og fordi han havde ry for at være den bedste i landet indenfor deres fælles område. Monique, hendes veninde fra jurastudiet, hentede hende i receptionen, og viste hende rundt på sin første arbejdsdag. Da de kom ind på Jakobs hjørnekontor, sad han og læste i nogle papirer i kridhvid skjorte uden slips og blazer. Så op på dem. Sarah missede et beat, stivnede let hen mod ham, for det var den mand, det blik, der havde fulgt hende i livet, siden hun var 17. Han var rolig. Venlig. Behagelig. Intelligent. Som LC. Hun følte en instinktiv tiltrækning og forudbestemt retning for sit liv, da hendes øjne hvilede på ham.

HUN SLOG HAM op. Hans alder. 48 år. Hun åndede ud. Pyha. Én regel havde fulgt hende siden dengang. Han skal være 19 år ældre. 18 år er ikke 19. En tidlig morgen ugen efter gik en supporter ned ad gangen med et stort flag, da Sarah mødte ind. ‘Hvem… hvem har fødselsdag?’ hørte hun sin egen stemme spørge, rystet løs i dissonans, men, det var et falsk spørgsmål. Hun vidste det jo godt, for det var så fucking åbenlyst, at selvfølgelig… Og da supporteren satte flaget ud foran Jakobs kontordør bandede Sarah indvendigt, for han var jo gift: ‘Ej, men for helvede mand, altså…’ mumlede Sarah indædt, da hun hængte sin jakke op på knagen på sit eget kontor fire døre væk.

SARAH ÅBNER SINE øjne, ser på Jakob, der har ventet på svaret. ‘Hazel tog det billede af Leonard, jeg har hængt op i gangen på vores 1. sal. Jeg tænkte på hende. På ham. Da jeg mødte dig første gang. Han nikker. Sarah rækker ud. Holder ham i hånden.

UNDER DE FØRSTE to års samarbejde med Jakob lærte hun mere hver måned, end hun havde gjort årligt på sin første arbejdsplads. Hun blev en af hans nærmeste i hans team. De havde en intuitiv forståelse, og kværnede virksomhedsoverdragelser sammen. Det var strictly business. Når hun havde trangen, kneppede hun enten engelske Roy, der var bagageportør i lufthavnen, eller Jimmy fra Amager, der var brandmand. De var begge 19 år ældre end hende, og vidste intet om Sarah. Troede hun hed Marianne. Hun dressede ned, gjorde sig dum, fik pik i deres halvklamme hjem mens hun ydmygt tiggede Daddy om lov til at komme.

På jobbet gav hun alt, og ingen blev overraskede, da Sarah som 32-årig blev firmaets kandidat i Berlingskes Talent100 og alt var super, et hjørnekontor linet op i horisonten, men Sarah følte et savn, en tomhed, noget hun ikke helt kunne fange eller få greb om, før hun sad i sofaen i Sorgenfri med kvinden med den lidt skæve paryk.

Det var også deromkring, at Jakob begyndte at møde senere ind, gå tidligere, fik rande under øjnene og bekymringsrynker, som aldrig havde været der før. Og rygtet løb. Om hans hustru. Alligevel insisterede han på at holde den årlige sommer-kom-sammen for afdelingen i sit hus og have i Sorgenfri som altid. Det arrangement Sarah havde været forhindret i at deltage i året før.

SARAH SER SIG selv gå rundt i haven i høje hæle til festen. Tager dem af i hånden, da hun går ind i huset, der føles hjemligt for Sarah på en mærkelig måde. Ved køkkenøen står hans hustru, som hilste på dem, da de kom. Parykken sidder en my skævt,, og det kræver alt i Sarah ikke at gå over og rette på den. Sarah sætter sine højhælede sko på plankegulvet i stedet.

HUN ER VED at sætte tallerkener i opvaskeren, den kræftsyge kvinde, men er ligesom stoppet midt i en bevægelse, fortabt i en tanke. ‘Hej’, siger Sarah til Jakobs 20-25 år ældre hustru, og smiler.

Har en følelse. En tanke. Noget der måske har været to år undervejs? Forudanelsen fra første gang hun stivnede foran Jakob på hans kontor. Hun nikker et hej, hustruen. Sarah kan godt se det. Tiltrækningen. Hvad Jakob faldt for engang, og ved i øvrigt godt hvem hun er. Relativt berømt designer med egen mening i debatterne. ‘Du var helt væk i dine tanker?’ prøver hun. Hustruen ser på hende. Et bistert drag om munden. På tærsklen, så dér i livet hvor alle masker er faldet og kun ærligheden står tilbage: ‘Jeg stod bare og tænkte på, hvem af jer der snupper ham, når jeg er væk.’

HJEMMET. HAVEN. JAKOB. Følelsen af noget forudbestemt, da hun mødte ham første gang. Sarah har vel altid lidt vidst det. ‘Det blir nok mig’, svarer hun, uden at tænke sig om.
Historien fortsætter under reklamen

Hustruen ser på hende helt frosset. Tager hendes ungdom og attitude ind. Så griner hun, slår hårdt ned i køkkenøens bordplade med flad hånd:

‘Ha! Det er da svesken på disken, om jeg så må sige.’

Læs næste afsnit

5 kommentarer

1. Anonym

   01/01/2026 kl 17:08

   Guldkorn, der

   1+

   Besvar kommentar
2. Mexisub

   05/12/2025 kl 16:43

   Glimrende afsnit – og velskrevet som vi er blevet vant til.
   Det giver “serien” en god dybde, at personer og baggrund beskrives (også ud over det rent erotiske, som jeg er sikker på nok skal komme i fuldt mål).

   Idéer til fremtidige fortællinger… har du sikkert selv.
   Men måske:
   Hvad skete der egentlig for Sarah for 19 år siden?
   Conrad har en kammerat – eller to – der véd og vil være med…
   Skal far og søn dele Sarah i det åbne..? Trække lod – eller alle 3..?

   Tak for en god serie indtil nu!

   2+

   Besvar kommentar
3. Goldengirl

   04/12/2025 kl 10:58

   Slugte hvert et ord….efter utålmodig venten på næste afsnit…jeg er SÅ klar til næste lag af historien.

   3+

   Besvar kommentar
   • Marcus

     28/12/2025 kl 12:11 - som svar på Goldengirl

     Tak søde.

     Næste del, “Passing of the guard”, kommer snart.

     Kh M

     3+

     Besvar kommentar
     • Goldengirl

       28/12/2025 kl 21:28 - som svar på Marcus

       Mr Marcus, Det ser jeg meget utålmodigt frem til😉

       2+

       Besvar kommentar