Intermezzo: Ham

I hovedet er resterne af en hvinen. En skrækslagen teen der skriger og bare skriger i mørket …

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Den første million? Den var hård. Et hike. De næste ni kom lidt nemmere. Så knoklede han i årevis. Sov nærmest ikke. Havde ingen nære relationer. Han arbejdede bare. Da han så op, havde han sin første milliard. Så begyndte han at trække vejr ind, at nyde frugterne. Havde ikke haft tid til kvinder. Det tog han sig nu.

DET VAR NEMT. Bibi var blot den seneste i en lang række. Hun kunne lige så godt have “Golddigger” tatoveret over sin lænd, så åbenlys var hun med sine intentioner. Store bryster, hvepsetalje, fyldige, tunge-sut-pik-læber og skarpe kindben. Porno-smuk. Han var allerede på vej videre, da Bibi en aften viste et billede af sin datter fra sin telefon. Spurgte om ikke sådan et stort hus var for meget plads for en mand? Fortalte at Freja var en frisk pige. At hun og hendes teen nok skulle passe godt på ham i funkisvillaen.

HAN KAN IKKE rigtigt huske den første aften, han mødte Freja. Jo, han kan huske mødet. Hendes lille hånd i sin store. Kan huske at han ikke kunne trække vejret. Så smuk. Så fin. Så ung. Så helt igennem fantastisk hun virkede. Han blev genert i hendes nærvær, men samtidig føltes det bare rigtigt at være så tæt på den smukke pige. Så drak han to flasker vin på en time til halvanden, og så kan han ikke rigtigt huske mere.

Måske han havde sex med Bibi i sofaen, mens Freja sad en meter væk samtidig? Han kan ikke rigtigt huske det.

NU SIDDER FREJA oven på ham blot iført en tynd sommerkjole på verandaen på Antigua under den smukkeste, sitrende stjernehimmel, har halvt åbne læber, stønner som hun glider ned over ham. Han holder om hende. 15 år. Så fnuglet, løfter hende let, fører hende så helt ned ‘Åh ja’ siger Freja, store, disede blå øjne, ser på ham, da hun får ham helt op i sig. ‘Åh ja’ hvisker hun som hun hægter sine lange, tynde arme om hans hals og begynder at ride ham dovent og let.

Han kysser hendes hals, kysser hendes blottede venstre bryst, hun presser hans våde mund mod sig, nyder hans tunge, nyder hans ånde, nyder hans store hænder på sin ryg, bøjer sig ned og kysser ham med tunge mens hun knepper ham. Lader ham trænge helt op i sig. Han fører hende med et fast greb, men løsner det lidt, er bange for, at hun går i stykker. Hun læser tanker. ‘Jeg… jeg går ikke i stykker’ hvisker hun lavmælt, som hun rider ham. ‘Ej… ej hvor er det godt’ stønner hun så i hans venstre øre. Han kan ikke rigtigt huske alt fra den første aften han mødte Freja, men, den første aften han og Freja har sex?

Den aften kan han bryde ned i timer, minutter, sekunder og han vil aldrig glemme et ord, glemme en bevægelse eller et klynk.

DA DE KOMMER tilbage til Danmark falder han ind i en rytme med arbejde i hverdagene, druk og kokain i weekenderne. Aldrig søndag, den er helle, bruges til opladning.

FREJA ER DEN evigt konstante i hans liv, Bibi flagrer mere rundt i orbit. Freja er hende, der kan få ham til at grine. Tænke nye tanker. Se verden fra en anden vinkel. Bibi er der bare for mønt. Bibi er hårde, kolde øjne, misbrug og porno. Freja er lys, ungdom og løfter om frelse. Bibi følger ligesom bare med. Det er Freja, han vil have. Det er svært at tænke, svært at sige højt, så det undlader han, for hvordan kan man være forelsket i en 15-16 årig? En uudvokset, langlemmet blond pige? Alle regler og normer er ude af funktion. Fuck it. Han har alligevel aldrig været konventionel. Den går nok over, følelsen (det gør den ikke – som i aldrig) men lige meget hvad, så er det Bibi, der er hans kæreste. Officielt.

Freja bor der bare.

HANS ØJNE KAN ikke lade hende være. Spiller smut mod Frejas krop når hun entrerer stuen. Når hun spiser den mad, han har tilberedt og gjort sig umage med; lavet med kærlighed. Når hun smiler til ham. Hans hjerte er på overarbejde. Under møder sidder han og slår rastløse kruseduller på papir og blokke og når han ser ned, er krusedullerne blevet til stregtegninger af Freja:
Freja der koncentreret skriver på sin bærebare i sin vinduesfordybning på sit værelse. Freja der smiler til ham i køkkenet. Freja nøgen mellem krøllet, hvidt linned med pjusket hår. Det er, som om hans hjertes puls sender signaler ud i hans fingre og kul-blyanten mellem hans fingre kommunikerer alt det, han ikke tør sætte ord på. Sådan er hans hverdage. Sådan er hans liv, når han ikke farer vild i skoven.

SÅ BLIVER DET fredag, og han hælder kokain på maskinen. Graver dybt. Forsvinder ind i den mørke del af skoven med rødvin og sprut i hånden, og Freja er med ham, oftest nøgen, og hun klynker og stønner og der er sæd og spyt og slikken og trekanter med mor og datter, Babushka-dukke et og to, filtreret ind i hinanden og blafrende gardiner og pletter på lagnerne og tunger der sultent slikker udspilede røvhuller og glatte, fedtede, tilgængelige revner og han griber ud og kysser og knepper og kommer og kommer og fucking kommer.

OG SÅ ER der stille i hans hoved igen, tømmermænd og søndagssol og Bibi der stadig snorter coke og Freja der sidder i sin vindueskarm og skriver og læser og siger ‘Hej, hej, jeg smutter hen til Evy.’ Og sådan er hans liv.

NU STÅR HAN i bare, forbundne fødder i køkkenet, og vasker gulv det efterår hvor Freja er startet i gymnasiet. Det er dén weekend. Den lørdag. Han er helt balret. Helt væk. Helt tom. Blæst.

I hovedet er resterne af en hvinen. En skrækslagen teen der skriger og kriger og bare skriger i mørket. Frejas smidige, slanke halvnøgne krop under hans i hendes seng om natten. Et opgør i køkkenet i dagslys og ord slynget ud som hvert øjeblik han tænker på dem, er ved at kortslutte hans system.

DA DET RINGER på hoveddøren, er han overbevist om, at der vil stå uniformerede betjente på den anden side af den tunge dør. Han lader gulvmoppen glide ned i baljen med vand i køkkenet, rejser sig resigneret op i sin fulde højde. Well, så ender det sådan. Går ud mod hoveddøren med tunge, smertefulde skridt. Bestemmer sig for at han vil lade sig føre med, indrømme alt. Ikke gøre brug af hurtig nummeret til sin advokat, indkodet som et af de første på telefonen.

DER ER IKKE blå blink eller dinglende håndjern på den anden side, men blot Frejas kønne, mørkhårede petite veninde, da han sænker sit blik lidt ned, får justeret i højden. Hende med smilehullerne. Hun smiler ikke nu, som hun spørger, om Freja er hjemme. ‘Ja, hun er ovenpå’ svarer han hæst. Åbner helt så hun kan passere. Han står stille og lytter. Kan høre bank på Frejas dør, en lås der går op efter et langt øjeblik, lavmælt mumlen, så en dør der lukkes igen. Og stilhed.

Retur mod køkkenet ser han noget ud af de store panoramavinduer mod Øresund, der fanger hans opmærksomhed, tricker hans tanker, men han gør sig først færdig i køkkenet. Sådan har det altid været med ham. Én ting af gangen.

DA HAN ER færdig med at vaske gulvet i køkkenet, finder han sin telefon, kommer den i lommen på sine slidte jeans, ifører sig en mørkeblå Resteröds-hoodie og nogle slidte løbesko. Det er smertefuldt af få skoene på. Hans krop er langsomt ved at vågne op, kaste nattens stoffer af sig, og for hvert minut gør det mere og mere ondt. Han tager ikke noget. Intet smertestillende eller noget af det hvide, syntetiske pulver. Vil vikle sig ind i smerterne, komme ud på den anden side. Som en genfødt?

Han åbner dobbeltdørene og går ud på græsset under den tunge, lavthængende mørke himmel der lover snarlig regn. Skærer ansigt. Blodet siver ned i hans sko, og snart svupper det for hvert skridt han tager, men han tvinger sig selv frem. Går hen til kanten af den store plæne. Hans tykke, blonde hår ryger hid og did i vinden. Den første dråbe rammer ham fra de mørke skyer.

EN KITESURFER FLYVER over det let oprørte vand. Han følger misundeligt surferen med blikket. Forestiller sig, at surferen har været oppe siden tidlig morgen, nok omtrent stået op da han selv gik i seng. Har forberedt sit gear, så klaret morgenmad til sin familie, så der står noget parat til dem, når de vågner.

Han forestiller sig, at surferen er taget af sted med en god kop kaffe i bilen, en smurt bolle og udstyret på taget. Har to-tre timer alene med sig selv og elementerne. Kommer hjem med muskler der værker, sener der er mast og fornyet energi til en lang arbejdsuge. Tifold mere nærvær mod sine kære, nu hvor han har fået lov til at have ego-tid på vandet.

Og hvad gør han i sine weekender? Hvad bruger han sit liv på? Millionen er blevet til ikke bare én men flere milliarder, så der er ikke så meget mere at knokle for, og han holder den snigende tomhed væk med sanseløs beruselse, misbrug af vin, sprut og kokain. Og det er stukket helt af for ham. Han har fuldstændigt tabt bolden. Kompasset har mistet føling med nord og syd og flakker viljeløst rundt på skiven. For helvede.

OG NU MISTER han Freja. Livet i hendes øjne. Lyden af hendes latter. Hendes arme om sin hals. Hendes ånde mod sin kind. Hendes hvisken i hans øre. Nu mister han Freja. Hans blå øjne bliver blanke. En tåre glider ned ad kinden på ham, mens hans skuldre ryster svagt. Han lader tåren tage hele turen ned ad sin kind. Så må det være nok. Tørrer sine øjne. Kan svagt høre hele C-sektionen og Stemningstribunen i Parken råbe tudefjæs i hans retning. Ranker sig, som han finder telefonen frem fra sin lomme.

Han er ikke nået, hvor han er nået til i livet, ved bare at give op. Han mister Freja. Snart er huset tomt som en skal uden indhold. Derfor kan hans weekender godt være mere aktive.

RINGER OP. TELEFONEN bliver taget efter første ring. Ude på Øresund laver kitesurferen et hop i vinden, flyver tre-fem meter før hans board får kontakt med vandet igen. Han ser derud, drejer sig så rundt.

‘Hej, det er mig. Jeg har brug for, at du får fat i en kitesurf instruktør samt gear til i morgen tidlig klokken 07 her hos mig’ lytter lidt som han langsomt går op mod huset. ‘Ja, våddragt og hele baduljen. Tjek?’ Han afbryder, før han når at høre svaret.
Historien fortsætter under reklamen

Så.

Det var ikke den fremtid, han havde håbet på, for han havde en uklar, sløret idé med Freja. Noget med en lykkelig slutning, filmet i 70mm og grovkornede pixels mod et hvidt lærred. Noget med babyer, Babushka-dukker gemt i Babushka-dukker & generationer der bliver til flere. Og nu mister han Freja.

Well, måske der er tid nok til, at han kan finde sig selv i stedet.

Læs næste afsnit

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER