- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
Idas udvikling
Pludselig sad Thor med sin hånd ved hendes lille søde næsten hårløse fisse, fingrene gled ind i det våde

Forfatter: Idas mis
Ida er det man kan kalde en ensom pige. Hun havde ikke så mange venner i skolen, fordi hun var dårlig til at møde op, og hun kendte ikke så mange andre. En af grundende til at hun ikke mødte op var at hun synes det i skolen var meget svært. Denne aften hang hun som hun tit gjorde, ud med hendes storebror og hans venner. Selvom at hendes storebror ikke kan lide at hun følger efter ham.
Ida der selv er 11 år bor sammen med sin lillesøster Lea på 8, sin storebror Jonas på 15 år og deres mor i den lille lejlighed, hvor gardinerne altid var trukket for. Moren havde engang været fuld af grin, sagde Jonas, men nu sad hun det meste af dagen i sofaen med en øl i hånden og øjnene tomme som fjernsynsskærmen foran hende.
Hun var førtidspensionist. Den sidste mand, hun havde været sammen med, havde slået hende så hårdt, at noget indeni gik i stykker for altid. Siden den dag havde hun ikke været den samme. Lugten af vodka hang i lejligheden som en tung, usynlig tåge, og Ida havde for længst lært at liste stille, så moren ikke råbte, og så Lea ikke begyndte at græde.
Idas bror Jonas var en af de hårde drenge, der trænede meget. Mange timer i fitnesscentret, pumpende jern for at bygge muskler som rustning mod verden og som tog en masse stoffer og hærgede byen på deres knallerter. Han havde igen smidt hende væk. “Skrid hjem, Ida.” Det lød som altid, hans stemme skarp som en kniv, uden plads til diskussion. Hun gjorde det ikke. I stedet gik hun rundt i parken, hvor gruset knasede under skoene, og natteluften var tyk.
Så fik hun øje på Thor og Morten. De stod under lygtepælen, store som mursten med muskler, der bulede under deres tøj, tatoveringerne glinsede i det gule lys som mærker af kampe vundet. Hun kendte dem. De solgte stoffer til Jonas, de hårde typer, der styrede skyggerne i byen. Nu stod de bøjet over en dreng, hun aldrig havde set før, en tynd, bleg fyr, der så ud som om han havde valgt den forkerte nat at være ude. De råbte, deres stemmer lave og truende, ord som knyttede sig i luften. Så kom det første slag. Et tørt smæld, som knogler mod knogler. Så et til, et hårdt stød i maven, der fik drengen til at krølle sig sammen.
Drengen vaklede, men de slap ham ikke. Thor greb ham i kraven, Morten sparkede lavt mod hans ben, fik ham ned på knæ. Hun kunne høre hans åndedrag blive korte, paniske, gispende, desperate lyde, mens blodet begyndte at pible fra hans næse. Ida stod bare der, skjult. Hun burde være bange, burde løbe væk fra volden, der udspillede sig som en rå dans. I stedet mærkede hun varmen stige i brystet, en mærkelig sitren i kroppen, en pirrende varme, der spredte sig nedad. Hun kendte vold. Kendte den helt ind i knoglerne, fra hjemmet, fra Jonas’ raseriudbrud. Og nu trak den i hende, som noget levende, der ville have hende tættere på, en syg tiltrækning til magten, til de stærke hænder, der kunne bryde og forme.
Da de to store fyre var færdige og drengen lå med blod i ansigtet og græd. Det var et ynkeligt syn, krøllet sammen på jorden, vendte Thor sig om og fik øje på Ida. Hans øjne mødte hendes, et skarpt, vurderende blik, der fik hendes hjerte til at slå hurtigere. Han gik hen imod hende, hans skridt tunge og selvsikre, og spurgte venligt, men med en undertone af kommando: “Skal du med?”
Ida tøvede et øjeblik, hendes mund tør, men sagde ingenting. Hun fulgte bare efter de to, mens de gik gennem mørket mod bilen, nattens kulde bed i hendes hud, men varmen inden i hende voksede. Motoren var allerede tændt. En lav brummen, som fik luften til at dirre, bilen ventede som et rovdyr. Morten satte sig bag rattet, hans hænder greb fast om rattet. Thor åbnede døren på bagsædet og klappede på sædet ved siden af ham, en invitation, der føltes som en ordre. Ida satte sig uden at sige noget, hendes krop sank ned i det kolde læder, hendes hjerte hamrede af en blanding af frygt og forventning.
Bilen begyndte at rulle, hjulene susede over asfalten.
Gadelamperne gled forbi som gule striber på ruden, verden udenfor blev en sløret masse. Så mærkede hun det, Thors hånd på hendes lår, tung og ligeglad, hans fingre hvilede der som om det var hans ret. Hånden var varm, grov, og den sendte en strøm af pirrende varme gennem hende. En følelse, der fik hendes åndedrag til at blive hurtigere, hendes krop til at spænde let, mens de kørte ud i natten.
“Hvor gammel er du egentlig?” sagde han med et skævt grin.
“11.”
Han flækkede et smil. “Nice. Det er ungt. Sprødt.”
Hun stivnede, hendes muskler spændte sig under huden, men sagde ikke noget, hendes mund var tør, tungen tung som bly. Hun kiggede ud ad vinduet, hvor vejskiltene forsvandt bag dem i en sløret strøm af natmørke, og alting føltes pludselig meget, meget stille. Kun den lave brummen fra motoren og det svage sus fra dækkene mod asfalten brød tavsheden, som en lydløs puls i hendes ører.
Nu stoppede Morten bilen med et skarpt knirken af bremser, dækkene gled let over det ujævne grus. Thor steg ud og sagde: “Kom,” hans stemme lav og kommandoerende. De stod foran en gammel bygning, engang en grillbar, nu bare et skelet af mursten og rust, der var deres klubhus, facaden var revnet, malingen skallede af i flager, der knasede under fødderne som tørre blade. Vinduerne var dækket af brunt pap og graffiti, der snoede sig i aggressive mønstre, og døren hang skævt i hængslerne, knirkende let i vinden. Et sted dryppede vand fra et tagrør, et monotont plop-plop, der blandede sig med en dump bas indefra, som vibrerede gennem jorden og op i hendes ben, fik hendes hjerte til at hamre i takt.
Lugten af røg, billig parfume og hash lå tungt i luften, en sødlig, kvalmende tåge, der klæbede sig til hendes næsebor og fik hendes hoved til at svimle let. Udenfor stod et par fyre og tændte smøger, deres latter rungede hult og grinende på den der måde, hvor man ikke helt ved, om det er sjovt eller truende, cigaretgløden lyste op i deres ansigter som små, røde øjne i mørket.
Inde i lokalet hang røgen som en tåge, tyk og grå, der fik øjnene til at svie og lyset til at brydes i slørede stråler. Et par fyre sad i mørket med blikket tomt og grin, der lød hule latter, der rungede mod de fugtige vægge som ekkoer af noget brutalt. Morten slog sig ned hos dem, hans krop sank ned i en slidt stol med et knirk, men Thor tog Ida i hånden, hans greb var fast, håndfladen ru og varm mod hendes hud, og trak hende med ind i et baglokale. Inde i baglokalet var luften tung og klam. Sofaen lugtede af røg og gammel sved. En muggen, sur duft, der steg op fra stoffet, mens Ida kunne mærke musikken dunke gennem væggen bag hende, vibrationerne sendte små stød gennem hendes ryg, fik hendes hud til at prikke.
Thor satte sig tæt på, hans krop varme og massiv mod hendes side, hans lår pressede mod hendes. Da de havde sat sig i sofaen, begyndte Thor straks at kysse Ida på munden, hans læber var grove, smagte af øl og sved, og stikke hans tunge ind i hendes mund, en våd, invaderende masse, der fyldte hende med en blandet smag af alkohol og mand. Han lod sin hånd køre op under hendes bluse, fingrene kolde mod hendes varme hud, så han kunne mærke hendes små, faste bryster. Huden blød og glat, nipplerne stivnede under hans berøring. Mens han forsøgte ihærdigt at åbne hendes bukser, lynlåsen raslede, stoffet trak sig stramt, fik han sin tunge langt ind i munden på hende, en pirrende, slibrig følelse, der fik hendes åndedrag til at blive hurtigere. Ida sad som forstenet og gjorde ingenting, hendes krop stiv af chok og en voksende sitren mellem benene.
Pludselig sad Thor med sin hånd ved hendes lille søde næsten hårløse fisse, fingrene gled ind i det våde, varme kød, en glat, klæbrig fornemmelse, der sendte stød af uønsket lyst gennem hende. Mens den anden hånd havde hårdt fat i hendes ene bryst, hvor han nulrede det og nev i hendes nippel. Smerten blandede sig med pirring, fik hendes hud til at nuppe og en varme til at sprede sig. Det var ikke fordi de var store, men det var nok til at fylde en hånd, hans greb groft og besiddende.
“Du er jo allerede våd, din lille tøs,” grinede Thor, hans latter rungende i hendes øre, varm og hånlig, og gav hende endnu et kys, læberne sugede sig fast. “Du er en engel, og nu skal jeg vise dig, hvad der sker med engle her.” Thor fandt en tallerken frem og lagde den på bordet med et klirr – overfladen var kold, glat porcelæn. På overfladen lå noget hvidt fordelt i fine, præcise linjer, pulveret glinsede som sne i det dæmpede lys. Han bøjede sig frem, trak vejret hurtigt og kort efter var der et skær i hans blik, som om noget inde i ham var tændt, øjnene vidnede og intense.
“Her. Tag,” sagde han kort, næsten som en ordre, og rakte hende sugerøret, det var koldt metal mod hendes fingre.
Ida kendte duften, den skarpe, kemiske stank af coke, der blandede sig med rummet’s mugne luft. Hun havde set Jonas gøre det mange gange, og dengang havde det virket fjernt, noget, der hørte til i hans verden, ikke hendes.
Hun løftede sugerøret og gjorde, som han sagde, pulveret brændte i hendes næse som ild, en skarp, bidende fornemmelse. Et øjeblik efter føltes alting let og sitrende, hendes hud prikkede, som om elektricitet løb gennem venerne, lyset flimrede i kanten af hendes syn, og rummet trak sig væk fra hende som en bølge. Hun kunne høre blodet suse i ørerne, et konstant, brusende lyd, der overdøvede basen udefra. Grænserne mellem frygt og tryghed, kvalme og eufori, smeltede sammen, maven vendte sig let, men en varm, boblende energi steg op i brystet. Det var som om, hun flød væk, hendes krop vægtløs på sofaen, og for første gang på længe ikke mærkede noget som helst – kun den rene, rå rus, der slørede alt andet.“Nu skal du se, hvordan små tøser får deres drømme opfyldt,” sagde Thor hårdt, mens han trak sin stive pik frem fra sine shorts, stoffet raslede let, da han trak lynlåsen ned og lod den springe fri, pulserende i det dæmpede lys fra baglokalet. Ida havde før kun set Jonas’ tissemand slap, da de havde leget som børn. En lille, blød ting, der ikke havde vakt andet end uskyldig nysgerrighed, eller hvis han havde pisset uden at lukke døren, vandet sprøjtende mod porcelænet med en skarp, ammoniakagtig lugt. Men det her var den første pik, hun så stiv og den var stor, især for en pige på 11 år, lang og tyk som hendes underarm, med lidt trimmet, mørkt hår rundt om roden, der kradsede let mod hans hud. Noget af pikhovedet var allerede blottet, det glinsende, rødlige hud trak sig tilbage fra forhuden, venerne bulede langs skaftet som reb, og en dråbe klar væske perlede fra spidsen, der lugtede svagt muskusagtig og salt.
Han havde nu fået alt tøjet af Ida. Hans hænder havde revet blusen op, trukket bukserne ned med grove bevægelser, der fik hendes hud til at brænde af friktionen, hendes små bryster hoppede fri i den kolde luft, nipplerne stive af en blanding af kulde og rus og holdt med den ene hånd hende nede i sofaen, hans fingre gravede ind i hendes skulder som en skruestik, hendes ryg presset mod det ru, svedlugtende stof, der klæbede til hendes nøgne hud. Med den anden hånd styrede han pikken mod hendes våde fisse, hans fingre spredte hendes læber let, den glatte, varme fugtighed mod hans hud, en pirrende fornemmelse, der fik hendes underliv til at trække sig sammen i forventning. Med et hårdt stød pressede han sin store pik dybt op i Ida. Den strakte hende brutalt, en skærende smerte som at blive revet itu, der fik hende til at skrige højt, et skarpt, gennemtrængende hyl, der ekkoede i rummet, mens tårer sprang frem i hendes øjne. Men hurtigt opdagede hun, at det føltes rart, smerten smeltede sammen med russen, blev til en dyb, pulserende varme, der spredte sig som ild i hendes underliv, hver bevægelse fik hendes krop til at sitre af en ny, overvældende nydelse.
Thor kiggede på Ida, hans øjne mørke og intense, mens han pumpede sin pik ud og ind af hende til smaske lyde fra hendes fisse. Den våde, klæbrige lyd af kød mod kød, blandet med hendes gispende åndedrag og den svage, sødlige lugt af hendes ophidselse, der steg op mellem dem. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige; fornemmelsen af pik var helt ny og dejlig. Den fyldte hende ud, masserede hendes indre vægge med hver stød, sendte bølger af pirrende varme gennem hendes krop, hendes hofter bevægede sig instinktivt mod hans, selv mens rus-tågen fik alt til at føles som en drøm.
“Du er fandme lærenem,” sagde han, da han kunne se og høre, at hun nød det. Hendes støn blev højere, hendes kinder rødmede, øjnene halvlukkede i eufori. Han kiggede ned og så, at der var blod på hans pik, når den gled ud af hendes snævre fisse.
“Og så er du sgu ikke jomfru længere, din lille tøs,” grinte han hånligt, hans latter rungende dybt i brystet, mens han tænkte, at nu havde han endelig fundet sig en tøs, der var dum, ung, naiv og som han kunne få til at gøre alt uden modstand, hendes krop allerede hans at forme, hendes sind sløret nok til at følge med.
Efter lidt tid kunne Ida mærke Thors pik udvide sig inde i hende, den svulmede op, pressede mod hendes vægge med en intens, brændende fylde og han kom i et brøl langt oppe i hende, hans krop spændte sig, den varme, klæbrige sperm skød ud i rytmiske sprøjt, fyldte hende med en sej, varm fornemmelse, der løb ned langs hendes lår. Da han stille trak sig ud, pikken glat af blandede væsker, en tråd af sæd hang mellem dem, tændte han for en smøg, den skarpe lugt af tobak blandede sig med rummet’s tætte luft, mens han inhalerede dybt, røgen steg op i en grå sky, og han lænede sig tilbage med et tilfreds smil.
“Du er perfekt… Nu er du min. Du skal bare gøre, som jeg siger — så får du alt, hvad du peger på,” sagde Thor og kørte hånden gennem hendes hår – hans fingre gled gennem de bløde, lidt fedtede lokker, en berøring, der var både øm og besiddende, hans håndflade ru mod hendes hovedbund, mens den svage lugt af hans sved og cigaretrøg hang i luften omkring dem.
Ida mærkede en varme brede sig i kroppen – en varm, pulserende følelse, der startede i brystet og spredte sig nedad som smeltet voks, fik hendes kinder til at rødme og en let sitren mellem benene. Ordene ramte noget dybt i hende, noget hun havde ventet på hele sit liv – en følelse af at blive set, at høre til, selvom det var i skyggen af hans magt. Han sagde, hun var perfekt. Hun smilede, næsten genert, og satte sig op, hendes nøgne hud gled mod sofaens ru stof, der stadig var varmt fra deres kroppe, mens den klamme luft i rummet trykkede mod hendes bryster. Thor sad og røg, øjnene halvt skjult bag røgsløret, den grå sky snoede sig opad, dens skarpe, bitre lugt blandede sig med den sødlige eftersmag af sæd i luften.
“Er vi så… kærester?” spurgte hun, forsigtigt, men med et lille håb i stemmen, hendes ord kom ud som en hvisken, mens hun bed sig i læben, smagen af salt hud på tungen.
Han lo lavt, trak på skuldrene, latteren rungende dybt i brystet som et rumlende torden, hans skuldre bevægede sig under tatoveringerne, der glinsede i det dæmpede lys. “Det kan vi godt kalde det. Men du skal gøre alt, hvad jeg siger, forstået? Så får du alt det, du ønsker dig.”
Hun nikkede stille, hendes hoved bevægede sig langsomt, mens en bølge af lettelse skyllede gennem hende – i hendes hoved lød det som et løfte, en billet ud af ensomheden, men i Thors blik lå noget andet, noget hårdt, der glimtede bag smilet, et koldt, beregnende lys i øjnene, som om hun var et objekt at forme.
Ida kunne næsten ikke lade være med at smile. Hendes mundvige trak sig opad, en varm glød i brystet. For første gang føltes det som om, nogen ville have hende, virkelig have hende, selvom det var blandet med en underliggende frygt, der prikkede i hendes mave. Thor tog hendes hånd, hans greb fast og varm, fingrene ru mod hendes bløde hud, og trak hende ud til de andre, hendes nøgne fødder klappede mod det kolde, snavsede gulv, mens hun hurtigt trak tøjet på igen, stoffet klistrede til hendes fugtige hud. De sad i en rundkreds, røg, grinede og talte højt. Latteren rungende hult mod væggene, cigaretgløder lyste op som små ildfluer, lugten af hash og øl hang tungt i luften. Da de fik øje på Thor og Ida, steg latteren, et kor af rå, hånlige lyde, nogle nikkede anerkendende, andre udvekslede blikke, øjnene glinsede af misundelse eller lyst.
Thor satte sig i en stol med et knirk fra træet, og lod hende glide ned på sine knæ – som et trofæ, han lige havde vundet, hendes krop sank ned mod hans lår, den hårde muskel under stoffet pressede mod hendes røv, mens hans hånd hvilede på hendes hofte som en ejendommelig mærke. Han tændte endnu en cigaret, tændstikken raspede, flammen blafrede kort, før røgen snoede sig mellem dem, dens bitre smag sivede ind i hendes mund. Ida sad stille, prøvede at forstå, hvordan det føltes at være “kæreste” med ham, en blanding af spænding og usikkerhed, hendes hjerte hamrede let. Hun mærkede blikkene fra de andre, lange, målløse, deres øjne borede sig ind i hende som nåle, de sagde ingenting, men hun kunne se, hvad de tænkte, lysten i deres ansigter, vidende at de kun fik lov, hvis Thor sagde det, en usagt trussel i luften.
“Morten, lån mig lige nøglen,” sagde Thor, hans stemme afslappet, men kommandoerende.
Nøglen raslede gennem luften – et metallisk klirr, da Morten kastede den – og kort efter sad de i bilen, dørene smækkede med et tungt brag. Motoren lød tungt, da Thor trykkede på speederen – et dybt brøl, der vibrerede gennem sædet og op i Idas krop, fik hendes mave til at snøre sig. Ida sad stift i sædet ved siden af ham, hendes hænder knyttede i skødet, mens gadelamperne susede forbi som gule striber. Han tog hendes hånd, fingrene viklede sig om hendes, varm og fast, og puttede den ovenpå bulen i hans bukser, hvor hans pik var igen blevet stiv, den hårde masse pressede mod stoffet, varm gennem materialet. Ida vidste ikke, hvad hun skulle, men forsøgte at bevæge hånden lidt, hendes fingre gled usikkert over bulen, følte den pulserende hårdhed, en pirrende varme spredte sig i hendes egen krop.
“Skal du lige smage lidt mand, inden du er hjemme,” sagde Thor og drejede bilen ind på Aldis parkeringsplads. Da han steg ud af bilen, tog han pikken ud, lynlåsen raslede ned, den sprang fri, stiv og stor i den kølige luft, venerne bulede, pikhovedet glinsede, lugten af musk og sved steg op. Han fik hende kommanderet ned på hug, så hun havde sit hoved ud foran den, pikken svajede foran hendes ansigt, varm og truende.
Thor begyndte stille at spille den foran hendes mund, hans hånd pumpede langs skaftet med langsomme, rytmiske bevægelser, lyden af hud mod hud, en lav, våd lyd. “Du skal åbne munden og nyde det, så skal jeg sgu nok styre det,” sagde han og tvang hendes hoved ned over halvdelen af pikken hans fingre greb i hendes hår, trak hende fremad, den tykke masse fyldte hendes mund, smagte salt. Efter nogle hurtige bevægelser, hvor Ida konstant var ved at kvæles, hendes hals trak sig sammen, gag-refleksen sparkede ind, savl løb ned ad hendes hage i tynde strømme og var ved at kaste op, den sure smag steg op i hendes mund, så hele hans pik var indsmurt i savl, glinsende og våd, prøvede han at få hende til at tage mere af den ind i munden. Hendes lille mund kunne næsten ikke få det hele ind, læberne strakte sig, kinderne bulede, tårer løb ned ad hendes kinder af anstrengelsen. Thor stønnede af nydelsen, mens han lærte hende at bruge sin tunge.
“Swirl den rundt, slik på hovedet,” mumlede han, hans hofter stødte let, fik hende til at sutte dybere, en pirrende varme byggede sig op i hende trods ydmygelsen.
Der gik ikke længe, før han kom med alt sin sperm i hendes mund. Pikken pulserede, den varme, klæbrige strøm skød ud i rytmiske sprøjt, fyldte hendes mund med en tyk masse, der løb ned i hendes hals. “Du skal sluge det… Og så skal vi have dig lært at tage en pik uden, du salver så meget,” sagde han lettere irriteret over, at det var kommet på hans bukser.
Thor satte bilen i gear og kørte væk fra parkeringspladsen – motoren brummede igen, accelerationen pressede hende tilbage i sædet. Han lænede sig lidt frem mod rattet, mens han talte lavt, næsten venligt: “Du skal være min lille tøs. Og du skal lære at klæde dig som en. Forstår du?” Hans ord hang i luften, en blanding af løfte og trussel, mens natten susede forbi udenfor.
Ida nikkede svagt. Hans ord lød som noget mellem en trussel og et løfte, men hun hørte kun tonen — den måde han sagde min på. Bilen drejede ind foran den slidte boligblok. Thor slukkede motoren uden et farvel, men Ida tænkte ikke over det.
Historien fortsætter under reklamen
Hun steg ud, gik op ad trappen med tunge ben og et smil, hun ikke helt forstod. Alt føltes som en drøm. Hun havde endelig fået en kæreste. En, der så hende… en, der ville hende. Hun mærkede hjertet banke hårdt i brystet, mens hun låste døren op.








Læserne siger: