”Han var sin egen forsvarer og anklager, og forsvaret var tabt på gulvet med et brag; han var skyldig i alle anklager. Klar til at blive låst væk for evigt.”

Forfatter: Læsehæsten
Læs del 1 – del 2

Midt under behandlingen af Else Madsen på tooghalvfjerds år blev der banket myndigt og bestemt på døren til Jonas’ konsultationslokale. Inden fysioterapeuten nåede at sige til eller fra, blev døren åbnet op på vid gab, og to betjente trådte ind. Begge bar den karakteristiske lyseblå skjorte med en mørk uniformsjakke udover og guldrandede distinktionsmærker på skuldrene.

”Jonas Bach? Du er anholdt og anklaget for at have tiltvunget dig andet seksuelt forhold end samleje med en klient. Vær venlig at følge med.”

Det var ventet, men konfronteret med situationen var Jonas alligevel som lammet af rædsel. Ud af øjenkrogen kunne han fornemme gamle fru Madsen kigge på ham med et forarget og fordømmende blik, der nærmest brændte sig ind i huden på ham. Han var fanget.

Ved hans manglende føjning af deres anvisning, trådte betjentene resolut hen til ham. Den ene greb ham i armen, mens den anden trak en politistav. Med opspilede øjne betragtede Jonas, hvordan staven blev hævet til slag, og det sidste han hørte, inden betjenten lod slagvåbnet suse mod hans hoved, var:
”Gamle, perverse svin.”

Han vågnede med et sæt og mærkede hjertet hamre i brystet, mens mareridtets tåger lettede sig fra hans sind. Puden var fugtig af sved, og pudebetrækket klæbede sig til hans hud. Udenfor var solen lige ved at bryde hen over genboens hustag, og de røde teglsten var skyggemørke mod den voksende halo. Jonas satte sig, gned sine øjne og tænkte tilbage til den seneste behandling af Laura.

Niendeklasseeleven, Laura, der tillidsfuld havde afklædt sig, lagt sig på hans briks og ladet ham behandle sig. Eller – lad os være ærlige – ladet ham forulempe sig. Han havde misbrugt sin voksne autoritet overfor hende, og det netop afsluttede mareridt kunne meget vel blive hans fremtidige virkelighed.

Eller havde han? Var det ikke hende, der havde foreslået, at han skulle massere hende over hele kroppen? Og efterfølgende tilbudt at tage sin t-shirt af? Havde hun ikke dirigeret situationen i en retning, hvor det hele blev seksuelt og intimt…?

… Det havde hun ret beset ikke. Med den uskyldige, rene vinkel havde hun overhovedet ikke lagt op til noget men blot kommet med input til, hvordan behandlingen kunne optimeres. Det seksuelle havde han selv bragt ind i konteksten ved at befamle hendes nøgne bryster. Beordrer hende til at smide trusserne. Proppet sin store finger op i hende. Gokket den af på hendes nøgne underliv…

Han var sin egen forsvarer og anklager, og forsvaret var tabt på gulvet med et brag; han var skyldig i alle anklager. Klar til at blive låst væk for evigt. Stigmatiseret og fremtidsløs. Det var bare et spørgsmål om tid, før panserne kom efter ham.

Smertestillende blev skyllet ned med kaffe. Havregrynene blev glemt. En time før dagens klient sad han allerede ved arbejdscomputeren i klinikken. Forsøgte at forberede sig. Koncentrere sig. Men mareridtet sad stadig i ham og gnavede. Frustreret sad han med stiv pik i bukserne og følte skylden æde ham op indefra.

Et par dage efter påskeferien modtog Jonas en besked fra Laura om, at hun var nødt til at aflyse deres tid om fredagen. Noget med noget familiehalløj, eller en lignende forklaring. Hjertet sad oppe i halsen på ham, og han fik blot skrevet “ok” uden at tilbyde en ny tid. Det kunne også være lige meget nu, tænkte han. I bedste fald så han hende aldrig igen, og hvis han gjorde, ville han ikke kunne se hende i øjnene. I værste fald…

Til Jonas’ overraskelse fik han en ny besked fra sin unge klient om torsdagen, dagen inden deres oprindelige, aflyste aftale. Om han var i klinikken her til eftermiddag. Om hun hurtigt måtte komme forbi og snakke med ham om noget. Noget vigtigt. Han gav hende et tidspunkt et kvarter efter sidste klient, sidst på eftermiddagen. Kunne ikke finde på en bedre plan.

Da hun fem minutter efter det aftalte tidspunkt endnu ikke var dukket op, begyndte han at lukke ned, pakke sine ting væk og slukke computeren. Han var på én gang arrig, skuffet og lettet, om end alt dette blev afløst af chok, da telefonen begyndte at vibrere. Det var Laura. Uden et ord besvarede han opkaldet og lagde mobilen mod sit øre.

“… Hallo…? Kan du høre mig? Døren hernede er smækket, og jeg kan ikke komme ind. Vil du ikke være sød og buzze mig ind…?”
Hendes stemme var lys og perlende, selv over telefonens tarvelige højttaler. Jones ville endda gå så langt som at kalde stemmen “sød”. Ved endnu et højlydt “Hallo??” gik det op for ham, at han hverken havde sagt eller gjort noget. Befippet gik han hen til dørbetjeningspanelet og trykkede teenageren ind.

Inden længe stod hun i døren til hans konsultationslokale. De betragtede bare hinanden, afventende. Jonas sad ved skrivebordet med sin hvide, kortærmede polo, som han altid iførte sig, når han skulle arbejde på klinikken, og den var næsten lige så hvid som det sterile lokale.

Hun var iført cowboybukser, der stumpede lidt over anklerne og sad tæt som et ekstra lag hud, samt en mørkeblå hættetrøje med et eller andet logo påtrykt, som Jonas ikke kendte. Det lyse hår sad i en hestehale.

Hun var køn på den der naboens-datter-agtige måde og virkede uskyldig på samme måde. Med skole, veninder og elitefodbold til at udfylde tiden kunne Jonas ikke forestille sig, at Laura nogensinde havde haft tid til alt det der med drenge. Eller mænd…

“Skal du noget nu her?”

Spørgsmålet forskrækkede ham, og han kunne ikke forene det med en meningsfuld kontekst. Det frosne moment var blevet brudt så pludseligt, at han flere gange måtte snappe efter vejret, og han forestillede sig, at han måtte have lignet en fisk, der var ved at gennemleve sine sidste øjeblikke på land.

“… øhm, nej… min kalender er rimelig fri…” Han kvækkede dumt og ville egentlig have sagt noget om, at klinikken var lukket for i dag, og at han havde fri nu. Laura kiggede indgående på ham.

“Okay. Godt, ser du… Angående din behandling af mig… Siden sidste gang…” Fuck, nu kommer det, tænkte han.

“… Og sammen med de øvelser, du har givet mig… det har bare virket super godt!”

Teenageren var lyst op i et kæmpe smil, større end Jonas nogensinde havde set hende smile, mente han, og hænderne var rettet ud til siderne med håndfladerne opad i et udtryk af glædelig overraskelse. Jonas var utryg ved det uventede udbrud og havde ikke sans til at sige noget.

“Altså, hoften låser ikke nær så ofte mere – måske kun halvdelen af tiden – og leddet virker bare mindre træt, hvis det giver mening…?”

“… okay, fedt. Dejligt for dig…”, mumlede Jonas stille. Han kunne stadig ikke tro, at den sekstenårige pige foran ham ikke var i gang med at læse sine anklager op for ham. At hun ikke havde en patrulje af blodtørstige betjente bagved sig, klar til at smide ham i lænker…

“Ja! For eksempel løb jeg en tur i går, længere end jeg har løbet i lang tid, og jeg kunne næsten ikke mærke det i hoften. Det er vildt, så godt det har virket!”

Begejstringen begyndte så småt at smitte af på ham, og han trak let på smilebåndet. Var han ved at blive sindssyg? Drømte han stadig? Hvordan kunne hun stå der så upåvirket og uberørt og tale om sit hofteled og løbeture, når han for omkring to uger siden havde kørt sin fede finger ind og ud af hendes lille fisse – uden hendes samtykke, vel at mærke – og spillet sin voksne pik af for øjnene af hende? Hvordan?

Eller var det også noget, som han havde drømt? En vild, super pervers fantasi, som han i sit syge sind havde fortolket som den gældende virkelighed? Var det virkelig begyndt at rable så meget for ham?

“… hørte du mit spørgsmål…? … hallo…?” Pigen kiggede med oprigtig bekymring på ham. Inden han kunne svare hende med en febrilsk undskyldning, gentog hun sig.

“Jeg spurgte bare, om det kunne lade sig gøre, at vi tog min næste tur i dag? Vi fik aldrig lavet en ny tid, og jeg vil virkelig gerne have, at vi fortsætte behandlingen, så jeg måske hurtigere kan fikse min hofte…”

Øjnene var bedende og… nej, det var bare noget, som han bildte sig ind. Han nikkede blot uden helt at vide, hvad han var ved at acceptere. Langt om længe fik han ord over sine læber. Noget, der gav mening.

“… hvad tænker du, at… jeg har ikke nået at forberede noget…”, fremstammede han, men Laura slog det hen.

“Det er gået rigtig godt indtil nu. Virkelig godt! Bare sådan lidt ligesom…” Hun tøvede.

“… Ligesom…?”, forsøgte Jonas spørgende.

“Bare ligesom sidste gang”, sagde hun omsider, om end med en lidt mindre stemme. Jonas kunne ikke tro sine ører. Var han helt og aldeles ved at tabe sutten?

“… Skal det være ligesom sidste gang…? Mener du det?” Han kiggede mistroisk på hende, afventende.

“… Fuldstændig ligesom sidste gang”, sagde hun efter lidt tid. Hun kiggede ikke på ham, men havde fundet et punkt et sted foran spidserne på sine løbesko, som hun kunne fokusere på.

Jonas bredte et rent linned ud på briksen. Det velkendte, indøvede svirp. Den lette knagen af velproducerede kvalitetssko, der blev trådt af. Et skarpt smæld af den store viser på uret, der slog over på det fjerdesidste punkt inden den hele time. Den lette lyd af jeans, der blev trukket ned over lårene.

“… Skal jeg også…?” Laura havde taget fat i kanten på hættetrøjen, gjorde mine til at trække den op og af. Som på autopilot, uden tanke, nikkede han blot. Laura lagde sig til rette på maven.

Jonas måtte vende sig om, skjule sin voksende bule i bukserne. Gik hen til håndvasken i hjørnet og foregav at vaske sine hænder inden behandlingen. Det hjalp intet på hans tilstand. Gik tilbage. Ængstelig for, at hun skulle opdage det. Blive forskrækket.

“Ligesom sidste gang…?”, gentog han tungnemt, mens han kiggede ned på den solbrune, halvnøgne teenager. Han forventede, at hun på dette tidspunkt ville komme i tanke om, at hun ikke mente det. At det var en misforståelse. Men hun nikkede bare uden at kigge på ham. Han slikkede sig nervøst om munden.

Hun føltes varm. Hendes hud mod hans hænder. Let svedig endda. Særligt nede i rundingen ved hendes lænd, hvor små bløde dun kærtegnede hans håndflader og rejste sig mod det hvide loft, idet hans berøring skabte en kuldegysende reaktion. Den runding, der så perfekt accentuerede og virkede som foden af den tvillingebakke, som rejste sig og drog hans opmærksomhed. Lækre, muskuløse pigeballer, der denne dag var klædt i hvidt, renheden og uskyldens farve.

Uskyldig. Var hun virkelig uskyldig? Vidste hun ikke, hvad der foregik? Hvad hun havde givet til accept til? Eller var det en del af en plan for at fælde ham? Tanken fik ham til at slippe hende, som var hun lavet af hvidglødende jern.

Tænk, hvis dette virkelig var en fælde. At hun blot ventede på det rette øjeblik til at sende et signal, og så ville tæskeholdet komme stormende. Jonas kunne ikke afholde sig fra at strække hals og kigge efter Lauras mobiltelefon. Hun havde den ikke i hånden, og han kunne ikke se den nogen steder.

Ved hans langtrukne tøven, vendte hun sit hoved og kiggede spørgende på ham. Sagde ikke noget. Han kunne ikke se den mindste rest af anspændthed eller spekulation i hendes øjne, der kunne tyde på, at hun var parat til at lade en fælde klappe. Hun virkede bare… afventende.

Hænderne fandt vej tilbage til den gyldne overflade. Forsigtigt. Gned de lange rygmuskler, der flankerede rygsøjlen, og måtte hertil glide under stroppen til bh’en. Irriterende, men med en hurtig beslutning og fingernem teknik blev den skilt, og ryggen blev blottet.

Han lod sine store hænder glide fra det nederste af lænden, snittede lige trussekanten, og langsomt op over ryggen til skuldrene, mens tommelfingrene pressede kernemusklerne ind mod hinanden. Dybt. Laura gav sig, våndede sig, men nød det også. Det var tydeligt fra de lyde, hun udstødte.

Ryggen og skuldrene fik en god tur på denne måde, hvorefter Jonas gik videre til armene. Han havde ikke så meget fokus på disse, men lagde i stedet mærke til, at hun kunne se en god del af pigens bryst, når han løftede armen ud og vinklede den lidt opad. Han kunne mærke det stramme lidt.

“Den anden side…?”, spurgte han med en lidt tør stemme. “… ligesom sidst?”

Teenageren svarede ikke men vendte sig blot om på ryggen. I processen gled bh’en af hendes arme, ned på gulvet, og Jonas kunne ikke afgøre, om det var med vilje eller blot et uheld. Hun kiggede forlegent på ham, mens hun kortvarigt dækkede sine bryster, men fjernede derefter forsigtigt armen og lagde sig ned.

Som sidst lukkede hun øjnene som for at undgå at se, om han stod og stirrede på hendes krop eller ej. For at lade det hen i det uvisse. Det var nok for det bedste. Kunne hun se hans blik nu, ville hun springe ned fra briksen og gemme sig. Så påvirket var han af synet af den næsten nøgne pigekrop foran ham.

Han stillede sig om på den anden side af briksen og nød synet et øjeblik, inden han lagde hænderne på den flade mave. Endnu en gang udløste hans berøring kuldegysninger i huden omkring hans fingre, og den gyldne overflade blev for et øjeblik præget af den famøse gåsehud.

Musklerne omkring maven blev masseret let, men Jonas rettede snart fokus højere oppe på pigens overkrop. Inden længe gled hans fingre henover det nubrede væv lige under og rundt om de faste halvkloder, og han måtte beherske sig for ikke rent ud gribe den unge piges faste fordele og stille sine lyster.

Fristelsen. Eller var det faktisk et tilbud? Hun havde ikke gjort sig nogen umage med at holde bh’en på sig, at holde sig tildækket. Han var så tæt på, og den eneste respons var blot, at hun trak vejret lidt dybere, nogle gange med et lille suk under det tunge åndedræt.

“Ligesom sidst…”, hviskede han for sig selv, hvorefter fingrene næsten autonomt foldede sig om Lauras bryster. Hun gøs, mere intenst end tidligere, men hun sagde intet. Gjorde intet. Jonas holdt øje med hendes blik, men hendes øjne forblev lukkede, om end han kunne tydeligt se, at der var meget aktivitet bag øjenlågene.

Da Laura tydeligvis ikke protesterede, fortsatte han med at massere hende bryster. De små spidser var allerede helt hårde og fremstod som lystne foci, der tegnede sirlige mønstre i hans håndflader. Han nød at have dem i sine hænder, og det var tydeligt, at hun også satte pris på det.

Han forsøgte sig med at tage lidt hårdere fat. Begærligt. Greb rundt om dem med fingrene og håndfladen, så brystvorterne blev eksponeret og kunne pirres direkte af hans øvede tommelfingre. Et par nulrende cirkelbevægelser på hver udløste et hæst støn dybt i pigens hals, og det æggede ham bare til at fortsætte.

Hvert lille klynk fra den kønne teenager stak ild i hans lystcenter. Gjorde ham hårdere og åd af hans hæmninger. Men den lyse, nærmest spæde lyd mindede ham også om pigens alder. Hendes status som halvvoksen… og halvbarn.

Alt i ham skreg, at det var forkert, det han havde gang i. Men på et primitivt niveau føltes det bare også så rigtigt. Pigens alder, hendes opførsel og til dels hendes ydre indikerede, at hun stadig var i den sårbare overgangsfase mellem barn og voksen. Kunne han vurdere, om hun overhovedet var moden nok til denne leg? Denne voksen-aktivitet? Og så tilmed sammen med en voksen mand, der var gammel nok til at…

Han slog det ud af hovedet, mens han endnu en gang lod hænderne lege henover Lauras modtagelige teenagepatter. Fuck nej! Hun reagerede præcis som en kvinde lige nu. Stønnede af nydelse. Svajede sin ryg. Pressede sine bryster op mod hans krævende hænder. Ikke et barn mere. Eller… så var hun i hvert fald et meget liderligt barn…

“… jeg fortsætter nu…”

Jonas’ mund var tør som sandpapir, og hans stemme lød som, når man stryger selvsamme over et stykke træ. Han rømmede sig over irritationen og tørken i halsen, mens han gled sine hænder ned langs pigens sider, ned til hendes hofter.

Halvhjertet begyndte han at løfte Lauras ben og lave små roterende bevægelser. Han kunne knap nok huske formålet med det, men havde alt sit fokus rettet mod den stønnende teenager på briksen. Hendes bryst var spættet med rødt, og varmen strålede ud af hende. Prøvende trak han benet ud til siden og blev belønnet med et uhindret udsyn direkte mod punktet mellem de smidige lår.

Trusserne var mindre, en smule mindre, end han før havde set dem på hende, og de sad ret tæt. Han kunne tydeligt se aftegningen af hendes køn gennem det tynde hvide stof, og det hjalp intet på hans selvbeherskelse.

“Jeg gør lige sådan her…”

Forsigtigt lagde Jonas hendes fod op på sin skulder, så han kunne få begge hænder fri til at massere hendes ben, der på denne måde stod i ca. en 60 grader vinkel fra hendes hofte. Han startede med læggen, alt i mens Laura holdt øje med ham. Ikke engang nu, hvor han ikke længere masserede hendes følsomme bryster, dækkede hun dem. Tænkte ikke så meget på blufærdighed mere.

Han fortsatte med hendes lår – stadig på det samme ben – men måtte strække sig på en uhensigtsmæssig måde, for at kunne arbejde ordentlig. Med et bestemt tag om hendes liv, trak han hende nærmere kanten af briksen. Løftede benet op i en større vinkel.

Nu kunne han nemmere komme til. Lod fingrene arbejde i og mellem fibrene under den bløde hud. Det var en anderledes måde for ham at arbejde, men… hendes ben var spredte på sådan en indbydende måde. Han havde brug for at se mere.

Måske…

“Så er det det andet ben…”

Forsigtigt løftede han foden ned igen, men i stedet for at løfte det andet ben op, rakte han ud mod hendes hofter og fik fat i elastikken til sin unge klients trusser.

“… ligesom sidste gang… de skulle nødig komme til at skarve…”

Og så trak Jonas hendes sidste rest af tøj af. Ned over hofterne, hvor hun tøvende løftede numsen for at hjælpe ham. Ned over lårene, forbi knæene. Det sidste stykke var det nemmeste, og endeligt lagde han de små trusser ovenpå resten af hendes tøj.

Bæstet var ved at gøre sit indtog, kunne han mærke. Dybt inde var der en djævel, der godt vidste, hvad der skulle til at ske. Som for at understrege sin kontrol, trak Jonas hende lidt tættere på kanten af briksen, og løftede hendes anden fod op på sin skulder.

“… Helt perfekt… Du klarer det fint, Laura…”

Hun kiggede indgående på ham. Usikker og… spændt? Eller var det frygt? Han kunne ikke skelne. Ikke lige nu. Han kunne forstå begge sindstilstande, som hun lå der med sit ene ben i vejret og skrævet fuldstændig blottet for ham.

Endnu en gang startede han med læggen, men han holdt oprigtigt talt ikke rigtig øje med, hvad han lavede. Fokus var på Lauras nøgne køn, som han bed mærke i, var mere sparsomt behåret, end han huskede det fra sidst. Han kunne ikke afgøre, om den begrænsede hårpragt fik hende til at virke yngre, eller om den fik hende til at virke ældre og mere avanceret, idet det tydeligvis var en bevidst beslutning at studse den.

Kort efter var han allerede i gang med hendes lår og bevægede sig langsomt men støt tættere på hoften. Det strammede meget nu, men han var efterhånden ligeglad med, om hun lagde mærke til det. Hans hænder var nu mindre end ti centimeter fra hendes mest intime, og han kunne tydeligt mærke varmen.

“Husk nu… det er en del af behandlingen…”

Jonas talte så roligt og kontrolleret, som han kunne, men han kunne selv mærke stemmen ryste lidt. Med hjertet i halsen og tilbageholdt vejrtrækning rakte han ned under teenageren og fik et fast greb i hendes balle med den ene hånd. Den anden hånd lagde han på den sparsomme kønsbehåring lige over de lyserøde læber. Ugenert og samtidig med, at han fastholdt sin unge klients blik, førte han langsomt sine fingre ned mellem folderne og fremtvang øjeblikkeligt et tungt suk fra hende.

Hun var meget våd. På en meget voksen måde, skyndte han at minde sig selv om. Hans fingre kunne let glide hen over og mellem de følsomme folder, og da han prøvende lod en finger passere et par centimeter ind i hendes skede, var der ikke noget, der forhindrede ham. Hverken pigen eller hendes tilstand.

Det var på tide. Han var nødt til at introducere hende til næste trin i behandlingen. Forsigtigt, næsten som om han håbede på, at hun ikke lagde mærke til det, trak han hende endnu tættere, så størstedelen af hendes underliv hang fri ud over briksen. Hun strittede ikke imod. Han trak sine hænder til sig og åbnede bæltet.

“Ligesom sidst… næsten ligesom sidst…”

Pikken sprang frem fra sit besnærende indelukke og vippede nærmest triumferende i luften ud fra Jonas’ underliv. Selv den svage berøring af luften i konsultationslokalet var nok til, at han gispede. I denne stilling kunne Laura dårligt komme op og sidde, men hun løftede hovedet og så nok til, at hendes øjne voksede og blev fyldt med bekymring. Han bevægede sig nærmere.

Højden var næsten perfekt. Med hendes fod på hans skulder var lårene skilt sådan, at hun lignede en kæmpe invitation til hor. Der var kun et par tommer mellem hans hårde jern og hendes indbydende køn. Næste del af behandlingen.

“Bare slap af nu… vi prøver lige det her… det er også en del af behandlingen… okay…?”

Ud af øjenkrogen så han hende nikke svagt, hvorefter hun tog hænderne op til sit ansigt. Med den ene hånd tog han fat i hendes lår og med den anden styrede han sit lem mod den ventende skede. Blot en lille bevægelse, og så…

Hovedet forsvandt indenfor i den trange, bløde, våde kanal. Omsluttede de første tre-fire centimeter med glatte og smidige teenagemuskler, der modvilligt og uvant forsøgte at håndtere den uventede indtrængende. Et let undertrykt hvin undslap Lauras mund, idet Jonas trængte endnu et par centimeter ind, og hvinet blev afløst af et langtrukkent støn. Han syntes at kunne høre hende hviske, “fuck!”, mens hun forsøgte at vænne sig til ham. Til at blive taget af en mand.

Det føltes som minutter – adskillige – men der gik realistisk nok kun i omegnen af tyve sekunder, før han havde presset sig i bund i Lauras stramme krop. Han havde aldrig i sit liv oplevet noget lignende. Var det betragtningen af, at en sekstenårig pige under normale omstændigheder var udenfor hans rækkevidde, der forstærkede øjeblikket? Eller var følelsen af at være inde i Lauras unge krop bare så god?

Hvad der virkelig betød noget nu var, at han var her. Lige nu. sammen med en villig(?) teenager, der ikke protesterede over, at han stak pikken i hende. Accepterede, at en liderlig voksen mand nød hendes unge pigekrop fuldt ud.

Men hun havde ret beset heller ikke givet sit samtykke. Havde hun? Havde hendes lille nik været nok, juridisk set? Han var i tvivl. Blev pludselig i tvivl om det hele. Hun var også hans unge, tillidsfulde klient. Det var, set fra enhver given vinkel, dybt, dybt forkasteligt, at han havde udnyttet hendes tillid på denne måde. Og nu stod han ved kanten af sin briks med åbne bukser. Med sin stive pik dybt plantet i sin klient. En umoden folkeskoleelev. Han var kommet for langt nu.

Bevidstheden om rigtigt og forkert, accept og samtykkeerklæringer, blev med hvert lystinduceret åndedræt blæst længere og længere bort som dis i morgenbrisen.

Han tog hendes fod ned fra skulderen igen. Det skulle foregå rigtigt nu. En mand mellem hendes ben. Hendes smidige muskuløse lår. Hænderne om hendes liv. Trak ham ind i hende igen. Og igen.

Han havde ikke langt igen, og han kom til at betragte hende. Hun lå med lukkede øjne og kunne ikke finde ud af, hvad hun skulle gøre af sine arme: det ene øjeblik greb de hendes bryster og klemte dem; det næste krydsede de henover overkroppen med hænderne på skuldrene; så over hovedet, hvor hænderne fik fat i den modsatte kant af briksen.

Hun fik til sidst fat i hans håndled. Berøringen var elektrisk, og han troede et øjeblik, at hun ville forsøge at løsne hans greb om hendes talje, men hun holdt bare fast i hans håndled. Som for at undgå at falde ned, selvom hun på ingen måde var i fare for dette. Han satte tempoet op.

Som et lyn fra en klar himmel kom det. Kom hun. Et undertryk, dybt suk blev pludselig løsnet, og ryggen svajede fri af briksen. Jonas blev næsten presset ud af den sammensnørede kanal, men fortsatte assertivt sin erobring. Sin invasion af det forbudte land. Trodsede forhindringen og nåede ud over sin egen grænse. Med den ene hånd solidt placeret på Lauras hofte rakte han med den anden frem og greb hende om skulderen. Som for at få et bedre tag i hende, så han fysisk kunne presse sin varme sæd dybere ind i hende.

Kabalen gik op. Knuden blev løst. Nirvana var opnået. Med det ene dybe hug med underlivet efter det andet, skød den midaldrende ortopæd klat på klat af fed protein ind i den ekstaseramte teenagers trange fisse, mens en sansenova detonerede i hans krop. Bølge efter bølge af himmelsk ild skyllede igennem ham, indtil han udtømt og desorienteret stod tilbage ved kanten af briksen med et krampagtigt hårdt greb i en ung pige.

“Det kommer til at give et blåt mærke”, tænkte han udmattet for sig selv, mens han forsigtigt slap hende og trådte nogle skridt væk. Pikken gled ud, stadig semihård, og trak en tynd streng af hans viskøse efterladenskaber fra den friskbrugte skede til spidsen af hans manddom. Det endte som et dryp på det sterile, hvide gulv, og Jonas fik dernæst pakket det skrumpende lem af vejen. Lukkede bæltet igen.

Længe stod han bare og kiggede på hende. Hun var på én gang frastødende i sit eksplicitte udtryk af at være blev brugt og kneppet. Svedig og energiforladt med tykke klatter af hans sæd boblende ud mellem de højrøde læber. Et symbol på hans bestialske udåd.

Men også noget tiltrækkende. Hun virkede udmattet og tilfreds på en meget feminin måde. Den uensartede farve af hendes hud – mærkerne efter hans hænder og hendes ophidsede rødmen – vidnede om deres nylige seksuelle kobling på en kaotisk og vild måde. Og så blikket i hendes øjnes…

Og så forsvandt det igen. Hun satte sig op. Ømmede sig. Tørrede sig forsigtigt i skridtet med det krøllede linned. Begyndte at finde sit tøj med nedslåede øjne. Alt det smukke, charmerende og lækre i øjeblikket var pludselig borte.

Jonas kunne ikke mere. Skylden blev for stor, og han måtte vende sig væk fra gerningsstedet og sit offer for ikke at bryde sammen. Sekunder senere hørte han hende samle sine ting sammen og forlade konsultationslokalet. Gik ud på toilettet i venteværelset. Låste døren.

Efterladt i konsultationslokalet begyndte han at rydde op. Smed linnedet i vasketøjskurven og pakkede computeren væk. Han kunne høre, at døren ud til trappeopgangen åbnede sig, og en uventet, massiv larm forskrækkede ham. Med hjertet oppe i halsen sprang han hen til døråbningen og kiggede ned mod den modsatte ende af venteværelset.

“… Hov! Hej! Er du her stadig? Du plejer da for længst at være gået på det her tidspunkt.”

Manden var knap treds og baksede med at få rengøringsvognen ind over dørtærsklen til venteværelset. Da Jonas endelig fangede, at rengøringshjælpen havde til sinde at starte med toilettet, vågnede han pludselig op.

“… Øh, vent! Jeg skal faktisk bruge toilettet nu. Kan du ikke starte… herinde?” Febrilsk pegede han ind i konsultationslokalet, som han med ét kom i tanker om, måtte lugte afslørende meget af hans seneste “konsultation”. Den ældre mand kiggede undrende på ham, men brød ud i et venligt smil.

“Tjoh, det er ikke noget problem. Kom godt hjem, når det er, ikk’?”

Manden skubbede vognen igennem venteværelset og videre ind i det inderste lokale, mens Jonas dumt kiggede på. Da han mente, at det var sikkert, bankede han forsigtigt på døren til toilettet, som lydløst blev åbnet på klem. Laura var heldigvis påklædt. Med et nik med hovedet signalerede Jonas til hende, og hun trippede uden et ord hurtigt ud af toilettet og ud på trappeopgangen.

Jonas ventede et par minutter, inden han foregav at være færdig på toilettet. Endnu et par minutter efter stod han ude i gården og låste sin cykel op. Solens lys havde bevæget sig over på den modsatte husmur, siden han ankom i morges, og nåede ikke længere ned til bunden af gården.
Historien fortsætter under reklamen

På vejen hjem var hans tanker på billedet af den nyligt kneppede teenager og de følelser, det havde fyldt ham med. Han havde ikke meget fokus på trafikken og det var nærmest uforsvarligt af ham at cykle i denne sindstilstand. Endelig hjemme åbnede han en flaske rødvin, skænkede sig et glas og spekulerede over dagens begivenheder i sofaen. Inden glasset var tømt, overmandede udmattelsen ham og sendte ham i en dyb søvn.

Spørgsmål, feedback eller andet? Skriv til mig på ? laesehaesten@yahoo.com

4 kommentarer

1. Mikkel B

   08/07/2020 kl 3:21

   Super flot skrevet. Elsker emnet og din måde at skrive på, så man næsten føler man er der selv!
   Det eneste jeg ville ønske der var en del af denne historie, var enten et indblik i hendes tanker, eller mere verbal interaktion mellem dem.
   Det kan være det er intentionelt af dig at undlade det, og hvis dette er tilfældet, er det også okay, nogen trives bedst med ting bliver overladt til fantasien 😉

   6+

   Besvar kommentar
   • Læsehæsten

     08/07/2020 kl 7:11 - som svar på Mikkel B

     Tak for det. Jeg forstår dig godt, og ja, det er helt overlagt, at jeg (indtil videre) kun har valgt at fortælle historien fra hans vinkel og uden alt for meget dialog i mellem dem. ?

     2+

     Besvar kommentar
2. cmt

   06/07/2020 kl 21:24

   Tre rigtig gode historier, hver især, og som en lang kanon god historie.
   Skriv gerne nogle flere afsnit, på forhånd tak.

   5+

   Besvar kommentar
   • Læsehæsten

     07/07/2020 kl 7:15 - som svar på cmt

     Tak for dine ord. ?

     1+

     Besvar kommentar