Inden længe når eleven den uundgåelige klimaks – måske den første i hendes liv. Holmgren trækker sig ud ..


Forfatter: Gyrussx69

Læs første afsnit

I en herskabslejlighed hviler en ældre mand i en øreklap stol. Han er skaldet, i starten af 70’erne og sidder iført en stilfuld, rødvinsfarvet housecoat udenpå den lyse silkepyjamas. Duften af eksklusiv aftershave er tung. Underbenklæder bærer han ikke – de er alligevel altid i vejen når han har elever til undervisning i det klassiske repertoire. I hans skød ligger et farverigt magasin i A5 størrelse fra Color Climax Corporation med bagsiden opad. Bagsiden er prydet af en ung, smilende kvinde der bærer to mænds seneste udløsning, mens hun holder sine kønslæber adskilt med højre hånds pege- og langefinger. Begge mænd har rettet deres blottede glans mod kvindens ansigt så ingen er i tvivl om hvorfra den betydelige mængde sperm, som nu dækker hendes kinder, mund og hage, stammer – alt sammen til ære for beskueren.

Den ældre mand, Holmgren, kender udemærket kvinden i magasinet. Hun var elev hos ham for tre år siden og har nu en karierre som fotomodel – godt hjulpet på vej af Holmgrens forbindelser og evner som tutor. Han giver sig selv æren for at hun i magasinet er i stand til at tage to veludrustede mænd på samme tid og finalt betjene dem til udløsning med sin mund. Hun var samarbejdsvillig og lærenem, men ligesom eftermiddagens elev, opsøgte hendes mor Holmgren i et helt andet ærinde, uvidende om at dennes ønsker aldrig ville blive honoreret af Holmgren.

Det er ikke fordi Holmgren mangler kompetancer i at undervise i det klassiske repertoire, men når nu det næsten vrimlede med plukkeklare pigebørn, hvorfor så spilde sin tid på at lære sopranerne skalaer og om forholdet mellem vokaler og formanter når han i stedet kan fornøje sig med at optræne en jomfru i det orale, manuelle og anale repertoire. Jo, nu og da kommer der piger som ikke er jomfruer, ofte fordi de med en incestuøs baggrund er “kørt til”. I disse situationer ser han det som sin fornemmeste pligt at “køre dem helt til ende”, men stadig sjældent vaginalt. Det er for risikabelt og ofte er de alligevel ganske erfarne i netop denne diciplin.

Eftermiddagens elev er tvillingesøsteren som hans gode veninde, Therese Bendix, har henvist til ham. I dag vil blive hendes tredje lektion og et godt tidspunkt for at afgøre hvor samarbejdsvillig hun er. Holmgren bruger aldrig tvang, men tavshed bliver betragtet som samtykke – ellers ville eleverne slet ikke kunne nå særligt langt under hans ledelse – et synspunkt han generelt retfærdiggører sine metoder med.

Den første lektion havde været meget traditionel og blev brugt til at afgøre i hvilken retning han skulle lede eleven, selvom “alle veje fører til Rom”, som man siger. Det viste sig at pigebarnet slet ikke var interesseret i at synge, men blot var et offer for en ambitiøs moder som gerne ville have et trofæ at vise frem – et ret hyppigt forekommende scenarie.

Adspurgt om hendes egne interesser havde hun fåmælt svaret at hun hellere ville danse ballet. Holmgren havde forsikret hende at denne diciplin var tæt relateret til det klassiske og at de to sagtens kunne indgå en aftale om at undervisningen blev drejet i den retning, såfremt hun var diskret med det overfor sin moder og i øvrigt var samarbejdsvillig. Eleven havde efter kort betænkningstid givet sit samtykke til dette, uvidende om hvad det ville indebære. Det var ikke fordi Holmgren talte usandt omkring sine kvalifikationer indenfor balletundervisning, men det var ikke noget han havde studeret professionelt, mere noget han havde tilegnet sig i sine unge dage som tutor for at kunne udvide “sit jagtterræn.” Remedierne havde han i forvejen efter flere års virke og den uge der ville gå inden eleven kom igen var mere end rigeligt til at foreberede et troværdigt scenarie.

Den anden lektion blev brugt på at få eleven til at tro det ville handle om ballet. Herskabslejlighedens værelse til dette formål har en væg beklædt med spejle og et bord op ad væggen fungerer som substitut for det gelænder som bruges i professionelle studier når elever træner positurer. Det er så langt Holmgren vil strække sig i forsøget på at tilpasse omgivelserne til elevens forestilling om undervisningens forløb – elevernes forestillinger bød jo på mange variationer, så det var nødvendigt at være fleksibel, dog indenfor visse rammer da han ellers kunne investere i dit og dat såfremt han skulle dække alles behov. Først og fremmest skulle han jo have dækket sit eget, umættelige behov for unge kvinder.

Ud over spejlvæggen er der en tre-delt foldeskærm i hjørnet som danner et omklædningsområde. De fleste elever opdager ikke at spejlvæggen giver Holmgren et ganske fint udsyn til eleven mens denne iklæder sig det tøj som han har lagt frem til dem. Når der er tale om balletelever begynder han altid med at bede dem tage tøjet af og kun stå i undertøj. Derefter tager han deres bryst- og taljemål og bruger altid lejligheden til at beføle deres bryster med en mine som var det den mest naturlige handling i verden. Hvis eleven ikke beklager sig drister han sig til at tage mål af deres skridt, begrundet med nødvendigheden af at finde den rette dragt som skal sidde tæt til, men ikke for stramt. Han bruger et flekibelt målebånd til at måle afstanden mellem lårene, tværs over og helt op ad kønslæberne, hvorefter han vender målbånet, findes revnens begyndelse og baldernes ditto gennem trussernes tynde stof og placerer målebåndet stramt langs kønslæberne.

Med tommelfingrene mod henholdsvis klitoris og mellemkød strammer han målebåndet så det glider mellem kønslæberne og presser trussestoffet mod det sarte, lyserøde indre. Det er altid fascinerende hvor forskelligt pigerne er udformet fra naturens side. Nogle har næsten ingen kønslæber, mens målebåndet hos andre nærmest forsvinder mellem svulmende, buttede skamlæber. Mens han sidder på hug foran elevens køn og lader som om han aflæser målebåndet, orienterer han eleven om at denne ikke kan bære undertøj under balletdragten og at det er helt normalt.

Holmgren aflæser aldrig målebåndet for han har alligevel kun én dragt til eleven. Den er med vilje så lille at den altid vil sidde meget stramt, men i skridtet er den indrettet lidt specielt i den forstand at stoffet er justerbart. Det minder lidt om en bodystocking, med to sæt tryklåse, som kan justere hvor meget stof der er at gi’ af. Holmgren kunne sagtens have valgt flere sæt tryklåse, hvilket ville gøre dragten mere justérbar, men det var slet ikke meningen og derfor var der kun to sæt. Enten ville stoffet være så løst at det ikke dækkede kønnet eller også ville det være så stramt at det ville springe op af sig selv når eleven trænede forskellige positurer hvor benene blev spredt. De fleste elever vælger at have stoffet stramt mod sit køn, men uanset valget vil Holmgren før eller siden få et frydefuldt glimt af elevens blottede skød. Eleven havde givet sig og stået lidt uroligt da Holmgren tog mål af hendes skridt, særligt da hans store tommelfinger trykkede mod hendes klitoris og han filrede lidt med målebåndet og dermed stimulerede den unge kvinde i nogle få sekunder.

For nogle af hans elever var det første gang en fremmed rørte dem dér og han kunne ofte fornemme hvor “erfarne” de var, men hende her var dog svær at vurdere. Han vidste kun at hun bor med sin mor og sin tvillingebror, så måske hun har studeret lidt om blomsterne og bierne med ham. Men ellers vil hun lære det meste hos Holmgren – det er sikkert og vist.

Holmgren rejser sig og går over til et klædeskab, hvor lågen, når den er åben, dækker for udsynet til skabets indhold. Han står og lader som om han skal finde den rette størrelse balletdragt mellem mange mulige, selvom skabet kun indeholder én. Han trækker den simple, sølvgrå dragt med tutu og tynde stropper ud af skabet og brummer anerkendende for sig selv som om han netop har fundet den helt rigtige størrelse. Dragtens front er godt nok plettet af mange måneders udløsninger, men det sølvgrå stof gør det mindre synligt og de fleste elever opdager det slet ikke før de selv er målet for Holmgrens og/eller hans assistents klimaks. Ja, Holmgren har allieret sig med en fransktalende fotograf i byen – én med samme præferencer som han selv. De arbejder fint sammen når elevens udvikling skal foreviges, uanset om det er de orale eller anale færdigheder. Mange fellatio sessioner var blevet foreviget af Dupont og senere endt i Holmgrens portfolio, til glæde for ham selv som for ligesindede. Portfolioen bruges også til at forberede nye elever i hvad Holmgrens undervisning indebærer og han oplever oftere nysgerrighed end modvilje når en ung elev ser de glamourøse billeder af ældre elever, som de ser op til, være centrum i en pikant scene.

Holmgren rækker dragten ud til eleven som tager den og går om bag foldeskærmen mens Holmgren ud af øjenkrogen holder øje med spejlet bag. Han ser eleven tage sit tøj af men beholde sin top og trusser på. “Husk at undertøj ikke kan bæres under dragten”, siger han henkastet som om det bare var en rutinemæssig påmindelse.

Eleven står lidt og kigger på dragten inden hun klæder sig nøgen. Holmgren kigger intenst på spejlbilledet af elevens slanke krop og faste baller. Til Holmgrens store fryd taber eleven dragten og må bøje sig forover for at samle den op mens Holmgren får det fineste glimt af hendes buttede skamlæber der titter ud mellem de samlede lår og de små, faste bryster, som med tyngdekraftens hjælp får lidt størrelse. Hans lem reagerer også på synet og rejser sig langsomt men sikkert under housecoaten og han giver lemmet et lille klem gennem stoffet. “Rolig nu”, siger han lavmælt, henvendt til sit lem, som han siden sine unge år har betragtet som et selvstændigt individ – en kompagnon – en “partner in crime”.

Eleven har fået dragten over hovedet og står nu og prøver tryklåsene i skridtet. Først vælger hun sættet, der får stoffet til at sidde stramt mod skridtet og prøver at bevæge sig lidt. Hun er åbenbart i tvivl for hun løsner tryklåsene og prøver at skifte til det andet sæt tryklåse og konstaterer, som forventet, at stoffet nu hænger slapt foran hendes køn. Hun vender siden til spejlet og checker sit spejlbillede og giver ufrivilligt Holmgren et glimt af hendes venusbjerg med den fine, halvblonde behåring. Holmgren skynder sig at flytte sit blik så eleven ikke opdager at han betragter hende i skjul.

Da eleven endelig træder frem kan Holmgren konstatere at hun har valgt dragtens stramme indstilling. Hun får manduktion i forskellige positurer og allerede ved den syvende plee-ay’ springer tryklåsen og blotter kønnet med skamlæberne let adskilt hvilket forplanter sig som et elektrisk stød i Holmgrens lem.

Eleven mister koncentrationen og skynder sig at bringe dragten i orden, hvorefter træningen fortsætter uden at Holmgren har givet udtryk for at noget udsædvanligt er hændt. Efter få øvelser sker det igen og Holmgren påpeger at eleven skal huske at holde hænderne højt over hovedet uanset hvad der sker. Da det naturligvis er svært for eleven at efterkomme, da hun per refleks knapper tryklåsen hvergang det sker, skifter Holmgren tilsyneladende taktik, men i virkeligheden har forløbet fulgt en nøje afprøvet fremgangsmåde.

Han fortæller eleven at manduktionen nu fortsætter med samme øvelse, men med Holmgrens fysiske assistance og introduktionen til et særligt apparat, som præsenteres som et helt normalt hjælpemiddel i undervisningen. Den kommer fra en fransk balletskole (siger han), men i virkeligheden er det en sybian, importeret fra Amerika.

Han dirigerer eleven så hun står overskrevs på “sadlen” og stiller sig foran hende, tager fat i hendes hænder og løfter dem langsomt op over hendes hoved mens han nynner en sekvens fra “Nøddeknækkeren”. De fleste elever genkender musikstykket hvilket er med til at underbygge illusionen om Holmgren som balletunderviser. Han beder hende genoptage øvelsen med at sænke underlivet og hun rammer da også snart sadlen ved hvert forsøg.

Med en lille fodpedal kan Holmgren aktivere motoren i apparatet og ved den laveste hastighed er motoren næsten lydløs. Da eleven igen sænker sit underliv, mens Holmgren støtter hende i at holde arme og hænder højt over hovedet, springer tryklåsen igen samtidig med kønnet kommer i kontakt med sadlen og den vibrerende anordning. Holmgren kan mærke at eleven forsøger at vriste sig fri for at bringe tryklåsene i orden, men han holder fast i siger roligt: “Hold posituren. Det er regel nr. 1 i ballettens verden.”

Eleven spærrer øjnene op og hendes blik søger Holmgrens, men han undviger og har allerede fæstet sit blik på spejlet bag hende og undersøger hvor tæt hun er i kontakt med apparatet. Hun forsøger at løfte sit underliv, men snart kramper det i hendes ben og hun må overgive sig, sænker underlivet så det er i fuld kontakt med sadlen. Holmgren ser at hendes øjne lukkes og hun får et anspændt, men samtidig saligt ansigtsudtryk. Snart er hun paralyseret og Holmgren sænker langsomt deres sammenflettede hænder og skyder underlivet frem så det rejste lem titter ud gennem housecoaten. Han placerer elevens hænder om hans lem og afventer hendes reaktion.

Hun åbner langsomt øjene og registrerer hvad det er hendes spinkle, hvide fingre har omsluttet men er for opslugt af den uventede stimulation af hendes køn til at reagere rationelt. Med eleven siddende på apparatet og Holmgren oprejst foran hende, begynder han at lave blide samlejebevægelser med hofterne så lemmet bevæger sig frem og tilbage i elevens hænder og spidsen af lemmet kommer meget tæt på hendes ansigt. Efter en stund sidder eleven med lukkede øjne og halvåben mund mens stimulationen står på.

Holmgren bruger lejligheden til at strejfe hendes læber med sin glans og efterlader snart hendes læber glinsende af præsperm. Han placerer nu en hånd på hendes hoved og presser sig langsomt ind i hendes mund. Efter at have studeret hendes reaktion på den uventede invasion, genoptager Holmgren stille og roligt sine bevægelser med hoften og ægges yderligere ved synet af den unge elev med munden fuld af Holmgrens rejsning.

Inden længe når eleven den uundgåelige klimaks – måske den første i hendes liv. Holmgren trækker sig ud og slukker for maskinen med fodpedalen. Hans lem dirrer fortsat ud for elevens ansigt og han har med vilje holdt sin udløsning tilbage, så eleven ikke forskrækkes af at modtage hans ejakulation oralt. Han vil gerne sikre sig at hun forstår hvad der sker når hans udløsning indtræffer, så han fører igen hendes hænder til sit lem og bruger dem til at give sig udløsning.

“Observer og registrer”, stønner han til eleven da sæden trænger sig på. Eleven sidder som forstenet og kigger på den blåviolette glans hvor en dråbe præsperm pryder spidsens åbning. Første stråle rammer hendes hals og får eleven til at fare sammen.

“Hold posituren”, lyder det fra Holmgren mens de næste stråler dækker kanten af dragtens halsudskæring og løber ned over det sølvfarvede stof der dækker de faste ungpige-bryster.
Historien fortsætter under reklamen

Holmgrens ben dirrer og han sætter sig ned og betragter eleven som med sit fugtige køn mod den inaktive sybian undersøger de våde streger på dragtens overdel og tutu. Han peger på et vaskefad i hjørnet og beder hende hænge dragten til tørre på foldevæggen med en bøjle.

“Samme tid næste uge”, siger Holmgren inden han efterlader eleven alene i lokalet og trækker sig tilbage til sin øreklapstol i dagligstuen.

Læs næste afsnit

1 kommentar

1. Herluf

   11/04/2022 kl 12:36

   Tak for en fantastisk pirrende historie.

   Jeg glæder mig meget til anden del. Du skriver super lækkert, man kan let sætte sig i både instruktørens og modellens rolle. Nu må jeg hellere lige behandle mig selv, jeg blev liderlig af læsningen, så det trænger jeg meget til.

    

   1+

   Besvar kommentar