En sønderrivende smerte rammer mig. Jeg har ligget med lidt spredte ben, og den grusomme kvinde har slået efter min fisse

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Jeg vågner tidligt denne morgen. Sætter mig op i sengen på det pragtfulde værelse, som jeg første gang så sammen med husslavinden B2. Jeg elsker det værelse.

Men endnu mere elsker jeg det smukke metal halsbånd, der sidder som støbt om min hals. Fornemt udført, glat og skinnende, og udformet så præcist, at det passer fuldstændigt til min hals og mine skulderblade. Jeg elsker det som et smukt smykke. Og endnu mere elsker jeg det som et symbol på, at jeg nu fuldstændigt tilhører min nye Herre, den vidunderligt stærke og magtfulde mand, godsejeren Warren.

Ikke alene er jeg Hans slavinde. Jeg er Herrens helt specielle slavinde. Loge-slavinde. Det giver mig en helt særlig position på godset, og en særlig forbindelse til min pragtfulde Herre.

Der er gået 14 dage siden den fantastiske dag, hvor min Herre gav mig det halsbånd, der så smukt symboliserer, at jeg nu fuldt og helt tilhører Ham. Og disse dage har været fantastiske. Lærerige og udviklende, og på samme tid nogle dage, som jeg har nydt helt vildt. Samtidigt har jeg været dybt forundret over mine egne reaktioner, tanker og følelser.

Desværre havde jeg fået menstruation allerede dagen efter, at jeg havde modtaget det smukke symbol på mit tilhørsforhold til Herren. Og Godsejeren viste meget tydeligt, at Han ikke ønskede nærmere kontakt med en slavinde, der havde sine blødninger. Ikke at Han på nogen måde generede mig. Men Han satte mig til husligt arbejde i dele af godsets hovedbygning, hvor Han ikke selv var. Så de fem dage bød næsten udelukkende på almindeligt, husligt arbejde. Jeg fik ingen mulighed for at glemme, at jeg var slavinde. Blev pålagt arbejdsopgaver, uden at Herren på nogen måde spurgte ind til, om det var opgaver, jeg havde lyst til at udføre. Men det valg kan en slavinde jo heller ikke forvente at have, bortset måske fra nr. 1. Jeg har fået det indtryk, at hun i ret høj grad har tilladelse til at give udtryk for sine egne ønsker.

De opgaver, jeg blev pålagt, udfyldte min dag. Men jeg følte ikke, at min Herre krævede noget urimeligt af mig. Jeg arbejdede næsten hele dagen, men var på ingen måde udmattet om aftenen. Det værste var næsten, at B1 og B2 næsten ikke var til at træffe, når jeg havde fri og sad på mit værelse. På de tidspunkter var de næsten altid hos Herren. Hvorfor generede tanken om dette mig så meget?

Så snart jeg var ”brugbar” igen, tilkaldte Herren mig hver dag. Nu skulle jeg udføre arbejde i Hans nærhed, hver dag iført nye smukke, men også yderst afslørende slavindedragter. Og mange aftener og nætter ønskede han mine seksuelle ydelser, ofte sammen med enten B1 eller B2. To gange endda sammen med begge husslavinder og alle fire have-slavinder. Disse dage erfarede jeg, hvilken forkærlighed Godsejeren havde for at få suttet pik af. Næsten uafbrudt krævede Han, at en af slavinderne sad på knæ foran Ham, med Hans konstant stenhårde pik i munden, samtidigt med at pigen blidt kælede for Hans nosser. Dette førte så godt som aldrig til, at Hans pragtpik sprøjtede, hvilket sårede mig, de første gange jeg sad og slikkede på den skønne pik i flere timer. Men det var åbenbart ikke formålet, at Han ville have orgasme. Han nød blot fornemmelsen af bløde, villige pigelæber om sin stolte pik.

Denne dag, hvor jeg nu har været Hans udvalgte slavinde i 14 dage, fornemmer jeg, at der skal ske noget særligt. Hverken B1 eller B2 vil fortælle mig noget, men jeg bemærker at de har helt usædvanligt travlt med at få gjort huset i stand. Godsejeren fortæller heller intet, men han retter uafbrudt helt små detaljer i min opførsel. Jeg er overbevist om, at der skal foregå noget meget, meget vigtigt. Og at jeg selv spiller en central rolle i det, der skal ske. Men jeg får ingen ledetråde angående, hvad der vil komme.

Det er ud på eftermiddagen, da Herren kalder B1, B2 og jeg selv ind i Godsets allerfineste og største stue. Riddersalen, som jeg for mig selv har døbt dette rum.

”Barbie, du har nu været min slavinde gennem en periode. Og du ved, at du er udset til at afløse nr. 4 som min loge slavinde.” Jeg bemærker, at han bruger mit navn. Dette er vist ikke sket tidligere. Jeg føler en varme i kroppen over dette, som jeg opfatter som en stor anerkendelse. Herren fortsætter: ”Slavinden har vel forstået, at de fire logeslavinder er nummererede, og at deres plads i hierarkiet er vigtig, både for dem selv og for deres Herre.”

Han gør en lille pause. ”Imidlertid har du jo endnu ikke haft mulighed for at indtage din plads i forhold til de andre logeslavinder. Du vil blive tildelt et nummer ud fra, hvordan du klarer dig i nogle kampe mod de tre andre. Som du vel forstod, var jeg sådan set uhyre tilfreds med nr. 4 som slavinde. Men meget ked af, at hun, uden undtagelse, altid indtog pladsen som nummer 4 blandt loge slavinderne. På grund af dette var jeg hele tiden tvunget til at behandle hende dybt ydmygende. Og denne konstante nedgørelse af slavinden tiltalte desværre hverken slavinden eller jeg selv. Dette er grunden til, at jeg til sidst måtte erkende, at nr. 4 ikke kunne forblive hos mig, og at en anden skulle indtage hendes plads.”

En ny pause, hvor hans øjne borer sig ind i mine.

”Jeg går derfor ud fra, at slavinden fuldt ud forstår, at det er yderst vigtigt, at hun virkeligt gør sit bedste i      kappestriderne mod de øvrige logeslavinder. Naturligvis har jeg forståelse for, at hun KAN risikere at ende som nr. 4 i den første test. Og dette vil jeg acceptere. Men jeg vil IKKE acceptere, hvis hun ender som taber i alle de tests, som logen senere arrangerer.”

Jeg kryber sammen under hans intense blik.

”Javel, Herre. Deres slavinde skal gøre sit absolut yderste for at tilfredsstille Herrens ønske og forventning.”

”Som slavinden måske nåede at forstå, ud fra det nr. 4 har fortalt, kan dysterne have forskelligt indhold. Logen har besluttet, at dagens dyster slet og ret består af kampe mellem slavinderne. Som den nye slavinde får du først muligheden for at kæmpe med nr.1. Vinder du denne kamp, overtager du denne ærefulde benævnelse. Taber du derimod, skal du kæmpe mod nr. 2 på samme betingelser. Så hvis du taber de to første kampe, ender du med at skulle kæmpe mod nr. 3, i en kamp, hvor taberen indtager den lidet tilfredsstillende plads som nr. 4.”

Uden flere ord sender Herren B2 og jeg selv ud af den store sal. Kun B1 bliver tilbage hos Ham.

Ivrigt forsøger jeg at udfritte B2 om, hvad der venter mig i de dueller, som Herren så overfladisk har omtalt. Men hun vil ikke svare, og siger kun, at Herren vil orientere mig om det, når tiden er inde. Derimod kan hun fortælle mig, at der om et par timer vil være en spisning i den store sal, hvor det kun er hende selv samt B1, der skal servere. Jeg, derimod, skal spise med ved bordet, sammen med de fire Herrer og de tre andre logeslavinder.

Midt i mine bekymrede tanker om de kampe, jeg åbenbart skal udkæmpe denne aften, fyldes jeg med glæde over at skulle deltage i en middag i logen, nu som gæst, og ikke som serverings slavinde. Tanken fylder mig med forventning.

B2 fortællere mig, at jeg kan slappe af indtil kl. 18, hvor jeg skal indfinde mig i den store sal. Hun selv skal derimod ned i køkkenet og begynde at forberede alting til aftenens arrangement. Men først skal hun give mig det tøj jeg skal bære denne aften. Hun fører mig ind på sit eget dejlige værelse, hvor hun viser mig det tøj, som Herren har valgt. Glad ser jeg, at der er tale om en smuk aftenkjole. Den vil sidde helt tæt til min krop, være meget kort, og udskæringen er også særdeles dyb. Men alligevel er det en næsten anstændig kjole, som jeg sikkert selv ville have kunnet vælge til en fræk aften, i tiden før jeg blev tvunget ind i dette slaveri. Jeg husker, at jeg havde set nr.1 i fornemme aftenkjoler, og at også nr. 2 havde båret anstændige klæder. Hvorimod nr. 3 og nr. 4 oftest havde været nøgne eller været iført rene sexkostumer. Jeg får nok lov til at bære den smukke aftenkjole, netop fordi min plads på ranglisten endnu ikke var fastlagt.

Ud over kjolen ligger et par elegante, højhælede sko. Det fryder mig, at jeg må gå i disse, og ikke igen skal tvinges op på tåspidserne af de uhyggeligt høje stiletter, jeg så ofte har været tvunget til at gå i. Undertøj er der naturligvis intet af.

Helt præcist kl. 17.59 træder jeg ind i den fornemme sal, og ser, at et smukt og imponerende bord er dækket. Hele logen, inklusive de 3 andre logeslavinder er samlede derinde, og jeg indtager omgående min plads bag min Herre.

Næsten lige efter jeg er kommet, vinker Warren selskabet på plads ved det fornemt dækkede bord. Flotte bordkort viser, hvor hver enkelt skal sidde. Alle slavinderne sidder ved deres Herres side. Jeg får næsten tårer i øjnene, da jeg ser navnet Barbie på mit bordkort. Det giver en vidunderlig følelse af at være anerkendt som et menneske, at de bruger mit navn. Men jeg har en mistanke om, at denne praksis vil ophøre, så snart jeg har et nummer som loge slavinde, hvilket jeg åbenbart skal have denne aften. Men lige nu er jeg fyldt af lykke over at skulle deltage i en middag i så fornemme omgivelser.

Middagen er pragtfuld, og sjældent har jeg nydt noget så meget. Men da alle sidder og hygger sig efter desserten, slår Warren på sit glas, rejser sig op og siger:

”Det har været pragtfuldt at se jer alle. Og jeg har nydt det så meget. Men hovedformålet med denne dag er jo, at min nye loge slavinde skal finde sin plads. Og efter logens traditioner, får hun de allerbedste muligheder for at få en flot start. Som i ved skal hun kæmpe mod nr. 1. Og vinder hun den kamp, går hun direkte ind som den nye nr. 1. Hvis ikke skal hun kæmpe igen.”

Alle klapper. Jeg ser forventningen i Herrernes øjne. Nr. 2 og nr. 3 ser lidt bekymrede ud. Derimod lyser selvsikkerheden ud af den elegante nr. 1. Tanken om at hun kunne tabe har tilsyneladende slet ikke strejfet den smukke kvinde.

Min Herre fortsætter: ”Til dagens konkurrencer har vi valgt den simpleste form, nemlig almindelig tvekamp. Slavinderne mødes i det store BDSM-lokale, hvor de kæmper, indtil en af dem giver op. Det er forbudt at slå med tunge genstande, og vi har fjernet de ting, som måske kunne have været brugt på denne måde. Og ingen af Herrerne ønsker deres slavinde vansiret af kradsemærker, så lad være med at bruge neglene eller bide. Den slavinde, som skal forsvare sin plads, går først ind i rummet. Hun skal afvente udfordreren i rummets fjerneste ende, således at udfordreren får en fair mulighed for at gøre sig klar. Deltagerne kæmper nøgne. Nr. 1, du har jo prøvet det før. Gå op i rummet og gør dig klar. Barbie vil så komme op til dig. Jeres Herrer vil kunne se kampen hernede via alle kameraerne i rummet, så giv os en ordentlig kamp. I ved jo, hvor stor betydning jeres rangering har for jer selv.”

Han ser direkte på mig, og tilføjer: ”Og for jeres Herre.”

Nr. 1 tager på en elegant måde sit tøj af, drejer sig rundt, og går rank og stolt ud af den store sal. Hun ofrer mig ikke et blik.

Warren giver mig et lille skub. ”Så er det din tur, slavinde. Klæd dig af, og gå op i rummet. Og vær på vagt. Nr. 1 har aldrig tabt en tvekamp til nogen pige.”

Jeg klæder mig af, og gør mig voldsom umage for at fremstå lækker og fristende overfor Herrerne ved bordet. Men min hjerne kører på højtryk. Hvordan ser rummet ud? Er der ting i rummet, jeg kan bruge i kampen? Og hvordan vil det foregå? Jeg kan ikke tro, at det vil være en boksekamp eller karate. Men hvad venter der mig.

Warren klasker min røv, og sender mig afsted. Selv om jeg jo nu er vant til at være nøgen, føler jeg mig frygteligt sårbar. Men jeg VIL vinde. For Warrens skyld. Og lidt for min egen. Uanset hvad der sker, skal jeg bare vinde.

Min eneste trøst er at jeg stadigt bærer det smukke halsbånd, der jo er låst fast om min hals. Fornemmelsen af det blanke metal er dejligt og trygt.

Jeg står stille udenfor døren. Prøver at forberede mig. Lytter.

Hører intet.

Usikkert åbner jeg døren. Warren har jo sagt, at jeg vil få en fair chance for at komme ind i rummet. Og ganske rigtigt står nr. 1 helt henne ved den fjerneste væg. Tilsyneladende fuldstændigt afslappet. Og med et selvsikkert smil om læberne.

Dette store rum har jeg ikke set før. Det er klart et rum udstyret til BDSM og SM. Der er både en stor seng, en briks med mange remme og fire andre instrumenter, hvor en person kan bindes fast. Og væggene er dækket af piske, padler, spanskrør, vibratorer, wands, reb og manchetter. Og 1000 andre ting. Jeg lægger mærke til, at der ikke findes slagredskaber i stil med boldtræ eller lignende. Helt sikkert for at vi ikke skal kunne bruge dem mod hinanden i kampen.

Jeg studerer den selvsikre kvinde. Vi er omtrent lige høje. Måske er min krop lidt mere spinkel end hendes, men på grund af mine enorme bryster vejer jeg nok en anelse mere end hun. Hvad ved hun om at slås? Selv har jeg aldrig prøvet det, men lige meget. Denne kamp SKAL vindes.

Min modstander står stadigt helt ubevægelig. Det overrasker mig lidt, at hun står tomhændet. Jeg havde forventet, at hun havde valgt et redskab, der kunne give hende en fordel i kampen med mig. Dog kan jeg heller ikke se noget, jeg synes jeg kan bruge. Vi må kæmpe med hænderne. Jeg husker Warrens ordre om, at vi ikke måtte rive med neglene eller bide. Hvordan får jeg hende ned? Mine små hænder kan næppe gøre alvorlig skade.

Omsider bevæger nr. 1 sig, og vi går hen mod hinanden midt på gulvet. Jeg stirrer på hendes hænder, klar til at parere et slag. Og til selv at ramme. Jeg springer frem, og min højre hånd er på vej mod min modstanders ansigt.

Et sekund senere ligger jeg på gulvet og vrider mig i smerte. Jeg trykker begge hænder mod fissen. Et spark har ramt mig direkte mellem benene, mens jeg springer frem. Det gør så frygteligt ondt.

”Synd at du ikke er en mand. Så havde det spark virkeligt kunne mærkes. Vi piger kan jo sagtens holde til lidt skridttæsk.” Kvinden står rank og overlegen ved siden af mig. Jeg kryber sammen og frygter, at hun vil sparke mig i hovedet. Alligevel er det min fisse jeg beskytter. For alt i verden vil jeg ikke sparkes der igen. Ikke med hendes vilde spark. Jeg føler, min fisse er knust. Vil gerne angribe hende, men MÅ have en pause. Lige nu kan jeg ikke rejse mig. Kun ligge og vride mig i smerte.

Nr. 1 griner hånligt. ”Gør din lille, uprøvede fisse ondt? Tro mig, jeg har prøvet smerter i min fisse, der er 10.000 gange værre. Og det vil du nok også komme til. Måske i fremtidige dueller om din plads i hierarkiet.”

Hendes fod rammer mit ansigt. Ikke som et spark, men snarere et skub, der får mig til at lande fladt på ryggen. Før jeg får samlet mig, føler jeg begge mine gigantiske bryster blive knust. Den frygtelige kvinde står på mine bryster. Jeg vil skrige, men hun har presset luften ud af mine lunger.

Det lykkes mig at vride mig lidt væk. Men endnu hviler et tungt pres på det ene bryst. Jeg ser nu, at hun har fat om en ring, der hænger ned fra loftet. Derfor falder hun ikke.

”Tror du, du slipper så let?” Nr. 1 er sprunget af mig, lige da jeg vrider mig om på siden. Hun sparker af fuld kraft mod mit ene bryst. 2 gange, 3 gange, 4 gange.

Gennem røde smertetåger ser jeg hendes grinende ansigt, og svagt hører jeg hendes ord: ”Bøjer du dig? Er jeg din herskerinde? Vil du adlyde mig på ethvert punkt, både nu og i fremtidige dueller?”

Det sidste kan hun da ikke kræve. Så meget forstår jeg. Men mine smadrede bryster gør så ondt, at jeg kun kan ligge og gnide dem. Fuldstændigt uden at sanse andet.

Jeg må have ligget med spredte ben. For pludseligt føler jeg et nyt spark i fissen. Mindst lige så hårdt som det første. Næsten bevidstløs kryber jeg sammen i fosterstilling, igen med to hænder på min fisse.

”Overgiver du dig? Eller skal jeg bruge dit hoved som en fodbold?”

Gennem smerternes glødende, røde tåge aner jeg, at hun står, så hun kan gøre det. Når som helst kan hun smadre mit hoved med et nyt, grusomt spark. Jeg vil parere, men kan ikke få mine hænder løs fra min fisse. Hun kan ødelægge mig, og der er intet forsvar. Svagt pipper jeg:

”Ja, nr. 1. Jeg overgiver mig.”

Med et grin hopper hun over til væggen. Til min skræk ser jeg, at hun har en single tail pisk i hånden, idet hun kommer tilbage. Jeg vil skrige, men kan ikke. Hvad vil hun med det frygtelige instrument? Hun har jo vundet. Jeg HAR opgivet.

”Du skal tiltale mig som Mistress, når vi er alene. Og fremover skal du adlyde mig i ALLE forhold. Uden betænkning og uden begrænsning.” 2 hurtige slag rammer siden af min krop, og skærer hver sin tynde linje ind i den følsomme hud på siden af mit blottede bryst. Jeg skriger i vild smerte.

”Læg dig fladt på gulvet. Hænderne ud til siden.” Hendes stemme skærer sig ind gennem de tåger, der er ved at opsluge mig.

Mine hænder har været ved at gnide på piskestriberne. Det lindrer en meget lille smule. Jeg KAN ikke flytte dem. Mere når jeg ikke at tænke.

En sønderrivende smerte rammer mig. Jeg har ligget med lidt spredte ben, og den grusomme kvinde har slået efter min fisse med den utålelige pisk. Jeg er så heldig, at hun kikser sit mål med få centimeter. Snerten skærer sig ind i mit venstre lår og inderlår en centimeter nedenfor fissen. Og snerten eksploderer på højre bens inderlår, der straks begynder at bløde. Jeg kan ikke tænke, men adlyder alligevel. Hun må ikke ramme min fisse med pisken. De opsvulmede skamlæber vil blive flået i laser. Den vil skære sig dybt ind i fissen.

I mine tåger hører jeg hendes triumferende latter. Så brænder mine bryster. Og den ene brystvorte. Så hurtigt, at jeg ikke når at reagere, rammer hun mig 3 gange over brysterne. Min venstre brystvorte bløder voldsomt. Mine hænder når op på brysterne. Jeg vil vride mig rundt, men kan ikke. Ligger som lammet. Kan ikke røre mig. Ikke skrige mere. Kun sanse smerten. Smerte er det eneste der findes

Jeg har nok ligget i 10 minutter. Måske endnu mere. Langsomt kan jeg tænke. Den forfærdelige huntiger har skånet mig og ikke pisket mig mere. Bare stået og stirret på mig. Jeg kan fornemme, at den kvinde har en udpræget sadistisk side. Der kan ingen tvivl være om hendes vilde nydelse og ophidselse over mine uudholdelige smerter.

”Jeg vil helst piske dig mere. MEGET, MEGET mere. Det har jeg gjort ved tidligere lejligheder, og du kan vel fornemme, at de øvrige slavinder har respekt for mig? Men desværre har Warren forbudt det. Sagt at jeg skal stoppe, når min dominans er fastlagt.”

Jeg græder af lettelse. Men mellem smertetårerne, kan kvinden nok ikke se det.

NU forstår jeg, hvorfor de øvrige slavinder har frygtet denne kvinde så meget. Og adlydt hende blindt.

”Hvis du lover, at du ikke vil gøre forsøg på at blive nr. 1 i de fremtidige kampe, vil jeg være skånsom mod dig. I modsat fald vil jeg ikke vise nåde. Og så bliver det værre for dig næste gang.”

Værre? Det kan da ikke blive værre. Jeg var jo helt væk. Og jeg vil aldrig love hende det. Jeg er sikker på, at Herren heller ikke vil billige sådan en aftale.

Rystende af skræk får jeg svaret: ”Jeg har overgivet mig. Og lovet at adlyde dig, Mistress. Men det er alt jeg kan gøre. Ved en eventuelt kommende duel, er det min pligt overfor min Herre at kæmpe alt hvad jeg kan.”

En ond, klingende latter lyder fra kvinden. Hendes øjne lyser af triumf. ”Kæmpe? Du ved intet om at kæmpe. Du er et fjols, hvis du tror du nogensinde vil kunne overvinde mig. Men hvis jeg igen får dig i denne situation, sværger jeg på, at pisken vil bide de allerværste steder. Og tro trygt på, at jeg har øvelse med en pisk.”

Hun smider sig på sengen med vidt spredte ben. ”Slik min fisse, slavinde. Slik den til jeg beder dig om at stoppe.”

Besværligt kravler jeg hen til sengen. Hver bevægelse sender jag af smerter gennem mig. Jeg klynker højt.

”Hold kæft slavinde. Ellers sparker jeg min fod helt op i bunden af din fisse.”

Jeg bider tænderne sammen, og kommer op mellem hendes ben. Sådan set har jeg intet imod at slikke fisse. Nogle gange har jeg virkelig nydt det, men lige nu hader jeg det. At skulle gøre mig den største umage for at give den frygtelige furie seksuel ophidselse. Et kort sekund overvejer jeg at bide i hendes lille, strittende klitoris. Men det ville være fejt. Et brud på mit løfte om at tjene hende. Og hendes hævn ville være ubeskrivelig. Hendes pisk ville flå huden af mig på alle mine mest følsomme områder. Jeg spreder de fine skamlæber, og slikker behændigt med min følsomme tungespids. Hendes fisse smager dejligt, men jeg hader ydmygelsen.

Indimellem klynker hun i små orgasmer. Men aldrig kommer hun så vildt, som både jeg og Jørgens nymfoman så let gør det. Tanken om, at jeg selv har så meget mere nydelse af sex end det hun har, fylder mig med fryd. Jeg retter på min stilling, men uanset hvordan jeg ligger, flænser smerter min hjerne. Pisken har skåret mig i laser. Og jeg er tvunget til at ligge her i vilde smerter, og bare bringe hende nydelse med min lille, frække tunge, som så mange mænd har tilbedt. Men jeg har lovet det, og tør ikke bryde løftet.

Den ene lille orgasme følger den anden hos kvinden, hvis lår jeg er klemt fast imellem.

Men så klynker hun ikke mere. Ligger helt stille, mens min tungespids cirkler om hendes klitoris. I mere end ½ time. Hvad sker der? Er hun faldet i søvn? Jeg har den største lyst til at stoppe, men tør ikke. HVIS det er skuespil fra hendes side, vil det at jeg stopper uden hendes tilladelse, give hende en grund til at piske mig yderligere. Igen ryster jeg, og slikker videre. Min tunge føles opsvulmet. Og min hage er i kramper. Jeg kan ikke mere, men forlanger af mig selv, at jeg skal udholde det lidt længere. Bare 5 minutter.

Hvor mange gange jeg når at sætte mig det mål, ved jeg ikke. Det føles som en uendelighed, og min kæbe, tunge og mund smerter nu lige så meget som sårene på mine bryster og inderlår fra den grusomme single tail pisk. Nu kan jeg bare ikke mere. Min kæbe kramper sammen, og jeg er ved at bide min følelsesløse tunge af.

Jeg hører små skrig fra kvinden, der længe har ligget fuldstændigt stille. Hun vrider sig og snor sig, klynker og skriger lidt. Ingen tvivl om at denne orgasme er meget kraftigere end alle de andre. Heldigvis er hun rullet væk fra mig, så jeg opfatter det som om jeg har lov til at lade min tunge hvile.

Efter at have klynket længe, vender hun sig mod mig og taler. Næsten venligt:

”Tak, slavinde. Du er god med din tunge. Men jeg ved, at det kræver din Herre også, så det overrasker mig ikke. Fremover skal du slikke mig ofte, for du er faktisk meget bedre end de øvrige logeslavinder. Nu går vi ned til Herrerne, og så fortæller du selv, at du underkaster dig i forhold til mig.”

”Ja, Mistress,” er det eneste jeg tør sige.

Med bøjet hoved går jeg bag nr.1 ned til den store sal. Jeg vrider mig i smerte, men også tanken om at have skuffet min Herre piner mig forfærdeligt.

De fire Herrer har flyttet sig over i nogle lækre sofaer, hvor de nyder små lækkerier og et glas portvin. Deres slavinder forkæler dem. Foran dem er en enorm storskærm. Jeg kan se, den viser det lokale, jeg lige har forladt.

”Har nogen af slavinderne noget, de ønsker at fortælle?” Warrens øjne hviler på os begge.

Jeg kan næsten ikke tale. Min mund er i krampe. Og jeg står og vrider mig i smerte. Mine bryster bløder ret meget, og det samme gør mærket efter snerten på mit inderlår. Vil Herren mon straffe mig for at bløde på hans tæpper?

Med en stemme, jeg ikke selv kan genkende, får jeg sagt:

”Herre. Jeg tabte desværre kampen, og har overgivet mig til nr. 1. Hun er min Mistress nu.”

Min Herre ser på mig. Heldigvis er hans øjne uden vrede. Uden skuffelse. Næsten lidt muntre.

”Hun er udelukkende din Mistress, når I er alene, uden der er Herrer til stede. Hernede er hun slavinde, som du selv er det. Men naturligvis skal du optræde respektfuldt overfor hende. Hvordan var kampen?”

Den har han vel selv set på TV skærmen. Hvad skal jeg svare?

”Jeg syntes den var hård. Jeg gjorde alt jeg kunne, men nr. 1 var for stærk.”

”Syntes du, at nr. 1 kæmpede fair?”

Mine øjne flakker mellem min Herre og nr. 1. Hvad ønsker Han, jeg skal sige?

”Ja Herre. Jeg tabte i en fair kamp.”

Min Herre rejser sig, og lægger sin arm omkring mig. ”Vi så jo hele kampen hernede. Og du tabte ganske rigtigt i en fair kamp. Vi kan dermed ønske nr. 1 tillykke med, at hun fortsat indtager sin ærefulde plads.”

Jeg når at se et udtryk af lettelse på nr. 1´s ansigt. Men så tilføjer Herren, direkte henvendt til nr. 1:

”Derimod er hverken jeg eller din Herre tilfreds med din opførsel, EFTER at Barbie havde overgivet sig. Du VED, at du kan piske modstanderens overgivelse ud af hende, men ikke piske hende yderligere bagefter. I hvert fald ikke alvorligt. Det gjorde du mod Barbie. Og vi hørte, at du forsøgte at tvinge Barbie til aldrig, i fremtidige kampe, alvorligt at forsøge at besejre dig. To meget alvorlige forbrydelser, som du skal straffes alvorligt for.” Warrens stemme er hård. Ingen kan undgå at føle, hvor vred han er.

Nr. 1 står stadigt rank og stolt. Men jeg ser hendes øjne flakke mellem hendes egen Herre Lemond og Warren. Jeg har en fornemmelse af, at hun håber på en fysisk straf. Tab af rettigheder og prestige i logen ville for hende være uendeligt mere forfærdeligt.

”Jeg har 3 ting at sige.” Warren stod op og talte til hele selskabet.

”For det første skal i 2 slavinder vide, at eventuelle tilsvarende løfter, som nr. 1 eventuelt har aftvunget jer, er annullerede. Og den slags vil aldrig blive accepteret. Det er både jeres RET og jeres PLIGT at kæmpe af alle kræfter i de dueller, OGSÅ overfor nr. 1.”

Så ser han direkte på nr. 1. ”Jeg kan ikke beskrive, hvor skuffet jeg er over dig. Eller hvor vred jeg er. Du har begået 2 forbrydelser. Det er op til din Herre at straffe dig for den forbrydelse, du har begået mod hele systemet her i logen, ved at forsøge at holde din plads som nr. 1 ved ufine midler. Jeg håber, Lemond straffer dig hårdt.”

Lemond og Warren veksler blikke. Jeg synes, jeg kan læse en forståelse mellem mændene. Der venter den stolte slavinde en meget alvorlig straf.

Warren kigger igen på nr. 1 ”Din forbrydelse mod Barbie, som du piskede voldsomt på et tidspunkt, hvor dette ikke var berettiget, kan jeg derimod straffe dig for. For den forbrydelse er begået mod min slavinde. Jeg vil dog være mere nådig, end du egentligt fortjener det. Du slog 5 slag mod hendes bryster, og et mod hendes fisse, selvom du mest ramte inderlårene. Din straf bliver, at Barbie giver dig det samme antal slag mod de samme områder.”

Nr. 1 åbner munden. Jeg gætter på, at hun vil protestere mod slaget på fissen og sige, at hun slet ikke ønskede at ramme mig der, og jo heller ikke havde gjort det. Men så lukker hun munden uden at sige noget.

Warren fører nr. 1 hen til en bred briks. ”Læg dig her og hold stillingen. Hvis du vrider dig, så slagene ikke kan ramme ordentligt, vil Barbie få ordre til at slå flere gange.”

Han rækker mig en single tail pisk. Snerten ser grusom ud. Stenhård. Den snert vil skære endnu værre end den, der næsten flænsede min ene brystvorte. Jeg kigger usikkert på pisken.

Denne gang når nr. 1 ikke at kontrollere sig. ”Herre, dette er ikke fair. Den pisk er 10 gange værre, end den jeg brugte.”

”Hold kæft, slavinde.” Warren ser rasende ud. ”Har du slet ingen opdragelse? Tror du, du kan tiltale en Herre på den måde? Jeg synes, vi skal fordoble antallet af slag. Hvad mener du, Lemond? Det er jo dog din slavinde.”

Lemond ser usikker ud. Hans øjne flakker mellem Warren og nr. 1. Han ønsker ikke at lægge sig ud med logens overhoved. Men jeg gætter på, at han stort set aldrig har straffet sin slavinde, og at det at acceptere det dobbelte antal slag er svært for ham. Lemond bider tænderne sammen og taler dæmpet, men fast:

”Du har ret, Warren. 2 slag mod fissen og 10 mod brysterne. Jeg synes dog, slagene mod fissen skal komme sidst.”

Warren smiler tilfreds, og rækker mig pisken. ”Det er kun rimeligt, at det redskab du bruger, er værre end den hun brugte. For jeg ved, at nr.1 er en ren kunstner med piske. Du har ikke samme øvelse, så du ville ikke kunne fremkalde samme smerter, hvis redskaberne var de samme. Så slå så hårdt og ondt som du kan. Det er en ordre fra din Herre.”

Jeg går helt hen til briksen, hvor nr. 1 ligger på ryggen med spredte ben. Hendes læber er presset stramt sammen, og øjnene er smalle sprækker. Jeg kan se, at alle muskler i hendes krop, er spændte.

Jeg føler den stenhårde snert mellem mine fingre og gyser. 10 slag vil flænse hendes bryster. Heldigvis har hun flotte, store bryster, men de er jo på ingen måde på størrelse med mine. Så 10 slag vil betyde, at nogle af slagene vil ligge oven i hinanden. Jeg fik 5 slag derinde, men de første 2 var ikke så vilde, da hun ville tvinge mig til at ligge, som hun ønskede det. Nu ligger hun fladt på ryggen, så alle mine slag vil ramme brysterne på den mest onde måde. Kan jeg forsøge at undgå at ramme brystvorterne? Og ønsker jeg i det hele taget at skåne hende? Jeg ser ned på sårene på mine bryster og mine inderlår. Bider tænderne sammen. Min Herre har krævet, at jeg slår så hårdt og grusomt som jeg kan. Og dybt inde har jeg selv vildt lyst til at hævne de forfærdelige slag, der ramte mig.

Jeg kigger slavinden direkte i øjnene, og løfter pisken. Slår af alle kræfter. Jeg er ikke vant til at bruge piske, så selv om jeg sigter midt på brysterne, rammer snerten den øverste del af begge bryster. Forskrækket ser jeg, at huden flækker, og at der dannes et blødende sår tværs over de smukke bryster.

Chokeret kigger jeg på min Herre, usikker på, hvad jeg skal gøre.

”Flot slag, slavinde. Gør de andre lige så gode.”

Bag Warren nikker Lemond også.

Nu ved jeg, hvad der forventes af mig. Igen hæver jeg pisken. Denne gang rammer den lige under begge brystvorter. Og igen flækker huden. Vil de mærker nogensinde gå væk? Jeg havde set, at den gamle nr. 4 havde haft gamle piskemærker, som nok aldrig ville forsvinde. Men huden på nr. 1 er så fin og uden skader. Men tilsyneladende tillader Lemond, at jeg skader hans slavindes smukke hud.

Det chokerer mig, at kvinden ligger fuldstændigt stille. Ved hvert af de to slag har hun gryntet og løftet benene lidt. Men hverken skreget eller dækket brysterne. Hvor er hun stærk. Det ville jeg aldrig kunne klare.

Warren nikker til mig, og jeg hæver igen pisken. Slår af alle kræfter. Forbavset mærker jeg, at jeg nyder følelsen af at slå mod kvinden under mig. At jeg ønsker, at hun skal skrige. Jeg forstår slet ikke mine egne følelser.

Slaget rammer midt på brysterne. Og hendes venstre (nærmeste) brystvorte bliver ramt. Hun krummer sig hurtigt halvt sammen og udstøder et hurtigt, skarpt skrig. Men omgående kvæler hun skriget og ligger igen fladt på ryggen. Det forskrækker mig, hvor meget brystvorten bløder.

Jeg kigger ned på min egen kæmpestore brystvorte, hvor såret fra en piskesnert er alt for tydeligt. Kan det mærke forsvinde? Men jeg fornemmer, at den skade, jeg har gjort på hendes vorte, er meget værre. For alt i verden vil jeg undgå at ramme hendes brystvorter med de følgende slag.

Men hvorfor løber safterne ud af min fisse?

Warren nikker til mig igen og igen. Han ønsker åbenbart en rimelig hurtig rytme i piskeslagene. Måske under Han ikke nr. 1 for meget tid til at samle sig i? Yderligere 5 grusomme slag rammer hendes bryster. Flere steder krydser de røde sår hinanden, og lige der bløder brysterne allermest. Det er lykkedes mig at undgå at ramme de følsomme brystvorter, men nu er brysterne dækket af et tæt net af røde, blødende, ophovnede linjer.

”Kom så. Prøv at ramme de skide vorter.” Det er Lemond, der beordrer mig til det. Det chokerer mig. Siger manden det for at glæde Warren? Eller er han selv liderlig på grund af hans slavindes voldsomme kamp for at tåle smerterne uden at skrige?

Jeg kigger på Warren. Min Herre nikker.

Min mund er stramt knebet sammen, og igen fanger jeg øjnene fra slavinden under mig. Også hun har hørt ordren far Lemond, og ved, hvad der venter hende. Men med imponerende mod ligger hun der bare, og venter på min frygtelige pisk.

Jeg sigter midt på brysterne. Forsøger at ramme begge vorter. Men slaget rammer lige under. Alligevel skriger slavinden meget højt, og vrider sig vildt. Denne gang varer det nogle sekunder, før hun ligger klar til at modtage det sidste slag.

Jeg forstår hendes reaktion. Pisken har ramt direkte oveni det slag, jeg slog som nummer 2, og har skåret sig HELT igennem huden. Hun bløder meget. Smerten må være ubærlig. Jeg begriber ikke, at hun så hurtigt kunne lægge sig ned igen, vel vidende, at der venter endnu et piskeslag, som muligvis rammer samme sted. Eller direkte på de bløde, forsvarsløse vorter.

Det sidste slag rammer præcis som jeg har fået ordre til. Pisken flænser den venstre brystvorte, men rammer på endnu frygteligere måde den højre, idet selve spidsen af piskesnerten rammer direkte på vorten.

”Genialt. Det slag var for vildt.” Warren klapper mig på skulderen i begejstring.

Nu ligger nr. 1 og skriger højt i smerte. Hun har krummet sig helt sammen, men jeg havde nået at se, hvor meget de nye sår bløder.

”Jeg synes, vi må tilstå min slavinde en kort pause, inden de to sidste slag. Et slag, hvor spidsen af snerten rammer direkte på vorten, kan have flået hele vorten af. Jeg kan ikke bebrejde nr.1 at hun ikke er klar lige med det samme.”

Hans øjne lyser af ophidselse. Det sammen gør Warrens. Jeg lægger mærke til at både Jørgen og Ernst er helt stille. De to ser ikke ud til at nyde det de ser.

Imponerende hurtigt får nr. 1 samling på sig selv. Hun retter sig ud, og bider tænderne sammen. Jeg ser, at selv den højre brystvorte er der endnu, selv om der er et stort sår på den. Hendes bryster er nu helt indsmurt i blod. Det er vildt, at hun kan ligge der, med benene helt spredt, vel vidende at jeg skal ramme hendes sårbare fisse 2 gange med den frygtelige pisk. Det ville jeg nok ikke selv have kunnet gøre.

Jeg står ud for hendes bryster. Når piskesnerten rammer hendes mave og fisse, vil den ende på briksen mellem hendes ben. Det vil vel dæmpe slaget lidt? I hvert fald i sammenligning med, hvis spidsen af snerten rammer direkte på fissen. Hvor lang er den snert. Jeg vil prøve at ramme sådan, at piskespidsen rammer briksen.

Måske har Warren læst mine tanker. ”Gør dig nu umage, slavinde. Det er kun to slag.”

Hans hårde øjne tvinger mig til at bakke lidt. Men hvor langt? For jeg må under ingen omstændigheder stille mig så langt tilbage, at slaget kun dækker maven og ikke når fissen. Det ville gøre min Herre rasende.

Jeg bider tænderne sammen og svinger pisken af alle kræfter. Ser at det yderste af snerten lander på briksen. Men fissen er ramt, og pigen skriger skingrende, vrider sig og er ved at trille ned af briksen.

”Skal hun have et ekstra slag,” når Warren at spørge. Men allerede mens han taler, begynder nr. 1 at rette sig ud. Hun hulker og græder, og hendes krop ryster vildt. Men hun indtager stillingen igen. Jeg ser, at der er en fin, rød linje hen over det nederste af hendes mave. Og at hendes fisse bløder meget.

”Nej, jeg synes vi skal acceptere hendes indsats. Det var trods alt ikke noget nemt slag at modtage uden at være bundet. Jeg kender ikke mange slavinder, der kunne have gjort det bedre.” Lemond smiler til sin slavinde.

Warrens blik hviler tungt på mig. Jeg kan så tydeligt læse hans ønske om at det sidste piskeslag skal være så grusomt som overhovedet muligt.

Jeg stiller mig op, og rykker lidt baglæns. Hvor langt tør jeg rykke? Hvis jeg bare er 10 cm for langt væk, rammer jeg slet ikke fissen. Og så vil alle være rasende. Men jeg har set, hvor langt snerten nåede, så jeg mener, jeg har en ret præcis ide om, hvor jeg skal stå. Så slår jeg.

Piskesnertens spids rammer lige op i fissen. Og det alleryderste af pisken flår hendes klitoris. Resten af pisken efterlader et langt mærke hen over hendes mave, men det er lige meget. Har jeg revet hendes klitoris af?

Nr. 1 skriger gennemtrængende, vrider sig og ruller ned på gulvet. Hun bliver ved med at skrige. Låser sig sammen i fosterstillingen. Det varer meget længe før hun retter sig ud, stadigt liggende på gulvet. Hun ryster vildt og græder stødende. Kan næsten ikke trække vejret.

Fissen er helt dækket af blod. Jeg kan ikke se, hvor meget jeg har ødelagt hende. Nu ryster mine hænder også meget. Dog føles det dejligt, at min Herre lægger en arm omkring mig og anerkendende trykker mig ind til sig.

Jørgen går hen til pigen. ”Jeg må hellere se på de skader, hvis det er i orden med dig, Lemond?”

”Tak skal du have, Jørgen. Det er så dejligt, at vi har en læge her i logen.”

De to Herrer bærer den blødende slavinde ind i et gæsteværelse.

Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. Anonym

   07/02/2021 kl 19:47

   Wow frækt og barskt på samme tid, tak for endnu et afsnit

   1+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     08/02/2021 kl 15:58 - som svar på

     Dejligt at du kan lide det. Og heldigvis kommer der mange flere afsnit.

     Efter kapitel 24 begynder anden halvdel af handlingen

     1+

     Besvar kommentar