Mine tanker bliver afbrudt af den grusomme pisk, der flænser min ryg. 3 gange. 6 gange. 10 gange. Min ryg må være et grusomt syn
Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Jeg vågner på mit værelse. Sårene på mine bryster og mit inderlår gør rigtigt ondt. Stønnende triller jeg ud af sengen.

Mens jeg tager bad, tænker jeg over alt det der skete dagen før. Det glæder mig meget, at Warren ikke havde krævet, at jeg med det samme skulle kæmpe mod nr. 2. Det skal jeg derimod efter morgenmaden.

Hvordan bliver den kamp? Jeg har svært ved at forestille mig, at den lille, spinkle pige kan gøre meget modstand. Hun ser slet ikke ud til at have kræfter til det.

Også denne dag har jeg fået min Herres tilladelse til at klæde mig på i en elegant kjole. Og også ved morgenmaden skal jeg sidde med til bords. Hvor jeg dog nyder min rolle som slavinde lige nu. Hvis livet som slavinde altid er sådant, er jeg slet ikke sikker på, at jeg ønsker at blive fri.

Efter måltidet bliver både nr. 2, den lille Lolita, og jeg selv beordret til at klæde os nøgne. Ligesom dagen før står vi snart kun iført vores personlige halsbånd.

”I får lige et ark papir med hver. I dag skal det gå rigtigt til. Sørg for at få den anden til at skrive under på, at hun overgiver sig. Men ellers skal i kæmpe efter de samme regler som i går. Husk at vi ikke tillader en opførsel som den, nr.1 præsterede.”

Henne ved bordet sidder nr. 1 ved siden af sin Herre. Hendes øjne er slået ned, og den sædvanlige magnetiske stolthed og selvsikkerhed er væk. Jeg ser, at hun sidder uroligt, og flere gange gnider sine bryster. Både hendes fisse og hendes bryster må gøre forfærdeligt ondt. Og så venter hun jo stadig på den straf, som Lemond skal give hende. Jeg kan godt forstå, at pigens sædvanlige selvsikkerhed er væk.

Ligesom dagen før, bliver min modstander først sendt op i rummet. Men nu gør det mig ikke noget. Det havde jo ingen betydning, hvem der var kommet først. Og kort efter bliver også jeg sendt afsted.

Jeg går roligt derop, fast besluttet på, at jeg bare VIL vinde. Og jeg kan heller ikke på nogen måde forestille mig, at jeg kan tabe. Jeg har længere rækkevidde, er tungere og helt sikkert også stærkere. Alle fordelene ligger ved mig. Jeg må bare ikke kikse.

Yderst forsigtigt åbner jeg døren, og glider ind i rummet. Der er ingen overraskelser. Nr. 2 står, som nr. 1 havde gjort det, helt ovre ved den fjerneste væg. Idet døren lukker bag mig, smiler jeg selvsikkert til min modstander. Det her bliver let.

Det ser ikke ud til, at hun har taget noget redskab. Og jeg mener heller ikke, at noget kan hjælpe mig. Jeg lægger mit papir fra mig på et bord, og smiler, da jeg ser, at min modstanders også ligger der. Jeg har næsten ondt af den lille, søde og hjælpeløse Lolita. Der bliver ikke tale om nogen rigtig kamp.

Jeg nærmer mig. Ved ikke rigtigt, om jeg skal slå hende? Sparke hende? Eller gribe fat i hende og tvinge hende ned på gulvet.

Hun ser så uskyldig ud. Og jeg har altid kunnet lide hende. Jeg vil helst have hende ned uden at slå.

Hun står helt stille, og jeg rækker armene ud for at gribe om hende. Pludseligt eksploderer hun, vrider sig mellem mine arme, og jeg mærker, at hun rykker i den metalring, jeg har om halsen. Pigen vrider sig fri af mit greb, og i det samme føler jeg et voldsomt ryk i mit slavehalsbånd. Jeg tumler fremad. Lige da jeg rammer gulvet, hører jeg et metallisk klik.

Jeg vil springe op, men mærker, at jeg hænger fast. Og nu kan jeg både se og mærke, hvad den lille, luskede tæve har gjort. Da hun greb mit halsbånd, havde hun sat et håndjern fat i det. Og da hun væltede mig, fik hun sat den anden del af håndjernet fat til et radiatorrør. Jeg bander. Jeg sidder hjælpeløst fast.

Min lumske modstander er kravlet udenfor min rækkevidde, og står nu og griner triumferende.

”Giver du op, søde? Det kan du lige så godt. Du har ingen chance for at komme fri.”

Jeg rykker fortvivlet i håndjernene. Men de er af stål og giver sig ikke. Og radiatorrøret kan jeg heller ikke knække. Jeg ved heller ikke, om jeg turde gøre det, selv hvis jeg kunne. At knække mit halsbånd er fuldstændigt utænkeligt. Det er lavet af tykt stål. Og samtidigt vil jeg ikke for alt i verden pådrage mig min Herres vrede ved at ødelægge det. Jeg bliver ved med at rykke i tingene, men intet giver sig. Og jeg kan ikke engang komme rigtigt op at stå. Jeg står på mine fødder, men stærkt foroverbøjet.

Nu står nr. 2 tæt ved mig. Jeg dirrer af skræk, da jeg ser, hun har valgt præcis den pisk, Nr.1 havde brugt på mig dagen før. Hun havde selvfølgeligt set det hele via overvågningskameraerne.

”Vil du skrive under?” Hun griner til mig. Men jeg synes heldigvis ikke, hun ser ondskabsfuld ud.

Desperat ryster jeg på hovedet. Egentligt ved jeg jo godt, at jeg er tåbelig. Jeg kan jo ikke komme fri. Men jeg VIL ikke tabe. Måske kan jeg få fat i hende og flå nøglen til håndjernene fra hende?

Det håb slukkes med det samme, da hun går over og lægger nøglen ved papirerne. Jeg kommer ikke fri. Men måske kan jeg gribe fat i hende og holde hende fast. Hvis jeg på den måde får hende til at overgive sig, er jeg vel vinder?

Mine tanker bliver afbrudt af den grusomme pisk, der flænser min ryg. 3 gange. 6 gange. 10 gange. Min ryg må være et grusomt syn med krydsende røde sår.

”Ikke mere pisk. Ikke mere pisk,” græder jeg.

”Vil du give op?”

Jeg græder desperat. Jeg kan bare ikke svigte min Herre og give op. Ryster tavst på hovedet. Nu vil de grusomme piskeslag flå min ryg igen.

”Men du synes, du skal slippe for flere piskeslag?”

Jeg stirrer på hende med tårer i øjnene. Er det muligt, hun vil skåne mig?

”ja. Please. Please. Min ryg kan ikke tåle mere, den er helt flænset op og det brænder som ild.”

Måske burde det lille smil om den lille Lolitas mund have advaret mig. Hun holder noget bag ryggen, da hun kommer tilbage, efter at have hængt pisken på plads. En metalstav med to spidser. Den forbandede strømstav, der kaldes en Cattle Drew. Før jeg kan nå at reagere, trykker hun den mod min arm. Jeg skriger i panik, da armen lammes af et grufuldt stød. Smerterne fra det elektriske stød er endnu ondere end piskens bid. Gid hun aldrig havde skiftet redskab.

Min røv får et stød.

Så min skulder.

Men da stangens ene ben berører min brystvorte, og stødet rammer med lammende kraft, synker jeg hjælpeløst sammen. Jeg vrider mig, og ryster. Pisset strømmer ud af mig. Da jeg omsider kan åbne øjnene, ser jeg at staven er millimeter fra min fisse.

”Nej, Nej, Nej,” skriger jeg højt.

”Overgiver du dig nu?”

Tåbeligt spørgsmål. Jeg vil skrive under på hendes papir. Ville have skrevet under på hvad som helst.

Hun skubber papiret og kuglepennen hen til mig. Jeg forsøger at underskrive, men det bliver bare nogle kruseduller. Mine fingre adlyder mig ikke.

”Sikke en skrift. Men det må jo være godt nok.

Hun lægger papiret tilbage på bordet og åbner håndjernene.

Med sænket blik går jeg bag hende tilbage til Herrerne og de 2 andre slavinder. Dele af min krop er mærkelig følelsesløse efter de elektriske stød. Det snurrer underligt og gør modbydeligt ondt. Men samtidigt føles de ramte områder døde. Følelsesløse. Jeg ryster af skræk ved tanken om, hvordan jeg ville have haft det, hvis nr. 2 havde valgt at trykke en sidste gang, da stavens spidser berørte min fisse. Kunne jeg dø af de smerter? Samtidigt brænder min blodige ryg som helvedes flammer

Warren modtager papiret fra den lille Lolitas hånd. Han kigger lynhurtigt på det, og derefter på mig. Formodentligt er Han vildt skuffet over mig, men jeg kan ikke læse noget i Herrens øjne.

”Du beholder æren af at være nr. 2. Flot klaret. Og du, Barbie, skal så ud i den sidste duel mod den hidtidige nr. 3. Selv om du har flotte striber hen over ryggen og visse andre steder, ville jeg egentligt mene, at du godt kunne kæmpe igen med det samme. Men vi gemmer alligevel den sidste kamp til i morgen. Om lidt spiser vi frokost, og efter denne har Lemond planlagt den straf, som Nr. 1 skal have for at have snydt overfor logens regler og have forsøgt at undertvinge de øvrige slavinder så voldsomt, at disse skulle undlade at kæmpe alvorligt om pladsen, som den øverste slavinde indenfor logens system.”

Med det samme drejer jeg mine øjne mod nr. 1, men hun har genvundet sin gamle værdighed, og sidder blot stolt med et udtryksløst ansigt. Lemonds udtryk er derimod alt andet end udtryksløst. Han ser ud til at glæde sig vildt til det, der skal ske.

Frokosten er pragtfuld. Og trods smerterne i min ryg kan jeg fuldt ud nyde den. Den mærkeligt lammende snurren efter de hårde elektriske stød er ophørt, og det var den følelse, der havde generet mig mest. Det fra ryggen er ”kun” smerter. Smerter som jeg kender og forstår. Hvor er det vidunderligt at sidde med til bords. I dette øjeblik ønsker jeg mig intet andet end at beholde tilværelsen som loge slavinde. Men jeg må, både for min egen og for min Herres skyld, undgå rollen som slavinde nr. 4.

”Nr. 1 har forbrudt sig alvorligt overfor logens regler. Og for det bør hun straffes tilsvarende alvorligt. Hun tilhører jo Lemond, så vi har derfor ladet ham udmåle straffen. Og jeg synes, han har valgt klogt. Slavindens forbrydelse har jo ødelagt noget for de andre slavinder, så jeg elsker, at han har besluttet sig til, at i 3 skal administrere straffen. I første omgang skal I binde nr. 1 solidt fast inde i det lille BDSM- rum.”

Han gik selv foran, fulgt af de 3 andre Herrer og os fire slavinder.

I rummet peger han på et meget tungt møbel. Lidt som et bord, men langs kanten i den ene ende er der en rund læderpude. Og nederst på de massive træben sidder lædermanchetter. Selv med mit begrænsede kendskab til SM-møbler, kan jeg regne ud, at møblet bruges til at binde en slavinde fast med vidt spredte ben, og overkroppen strakt frem over bordet.

Lemond nikker blot til sin slavinde, og lydigt klæder nr. 1 sig hurtigt nøgen. Denne gang ryger også stiletterne. Hun stiller sig roligt hen til bordet, og spreder benene så meget, at manchetterne kan låse hendes ankler fast. Men Herrerne lader det ikke blive ved det. Med to remme om hvert ben, strammes disse helt fast til to skråtstillede bjælker. Nu kan hun ikke rykke benene det mindste.

To manchetter sættes på hendes håndled, og forbindes med en lænke, der er ført rundt om en tromle. Lidt som på en middelalderlig pinebænk. Med et stort hjul drejes tromlen og slavindens arme strækkes så meget, at hun begynder at stønne. Nu er hun låst fuldstændigt fast. Men alligevel spændes der også en rem over det allernederste af hendes ryg. Hun hænger som et stykke kød, uden mulighed for at flytte røven bare en millimeter.

Jeg er ikke i tvivl om at hun nu skal piskes.

”Grusomt,” tænker jeg. ”For før hun bøjede sig ned, kunne jeg se, hvor mishandlet både de flotte bryster og hendes lille, fine fisse var.”

Selv om hun havde pisket mig hårdt, føler jeg, at jeg har fået min hævn. Jeg ønsker virkeligt ikke at piske hende igen.

”B1 viser jer nu ind i et rum, hvor det udstyr I skal bruge, ligger fremme. Der er lidt forskelligt, så hårdheden af straffen vil afhænge af, hvad I vælger.”

Mens jeg går bag B1 overvejer jeg, hvad jeg skal vælge. Hvis der ligger nogle milde floggere, så vælger jeg sådan en.

Vi står alle tre som lammede, da vi på et bord ser de ting, der er lagt frem til os.

12 strap on dildoer i forskellige tykkelser.

Det er en lettelse. Nr. 1 skal altså ikke straffes med fysiske smerter. Men ydmyges ved at de slavinder, hun har mishandlet og undertrykt, får lov til at kneppe hende med hver sin strap on. Pludseligt har jeg meget mere lyst til at deltage i afstraffelsen.

”Hvorfor er de pikke så lange?” Nr. 2 har usikkert taget en af dem i hænderne. ”Hun vil da kun kunne tage halvdelen af længden? Jeg ville nok ikke engang kunne rumme det halve af længden.”

Den yndige Lolita ser også helt forkert ud, som hun står der med en enorm dildo. Er den 40 centimeter lang? Og alle dildoerne er af samme længde. Kun tykkelsen varierer meget.

Jeg griber den tyndeste. Men den er absolut ikke tynd. Sikkert lige så tyk som Warrens og Lemonds kæmpepikke. Den ville jeg selv nyde at blive kneppet af. Men de tykkeste? Jeg spekulerer på, om nr. 1 er blevet udblokket, på samme måde som jeg blev det af de ponyer? Det virker unaturligt i forhold til hendes ophøjede væsen. Men måske før hun blev nr. 1? Den jeg står med, kan hendes fisse selvfølgeligt let klare, når hun er vant til Lemonds meget tykke pik. Men de andre? I hvert fald de tykkeste er uhyggelige. Jeg gætter på, at de er tykkere end de ponypikke der udblokkede mig. Hvorfor har Herrerne lagt de monstre frem til os?

”Herrerne sagde, at i alle skulle klæde jer nøgne, og så udvælge en strap on. Tage den valgte på, og så komme tilbage til det lokale, hvor Herrerne venter.” B1 udtaler det ikke som en ordre, men blot som et referat af, hvad Herrerne har fortalt. Men naturligvis skal beskeden adlydes omgående.

Nr. 3 er først klar. Den søde nymfoman kigger på dildoerne i den tykke ende. Står lidt med den tykkeste, før hun lægger den tilbage, og vælger den tredjetykkeste. Hvad tænker den søde pige på? Vil hun flække nr. 1 fuldstændigt? Jeg gætter på, at den var på tykkelse med den største af hestepikkene.

Nymfomanen er jo en spinkel pige. Men hun har påfaldende brede hofter. Jeg har en fornemmelse af, at hun selv har en enormt stor fisse. Man kan næsten se det, bare hun står der med lidt spredte ben. Vælger hun den dildo, hun selv helst ville have op?

Så er jeg selv klar. Jeg griber den tyndeste dildo. Er den ikke tyk nok? Den svarer nok præcis til Lemonds pik. Altså i tykkelsen. Den er jo uendeligt meget længere. Men måske skal hun kunne mærke, at det her er en straf. Jeg går 3 pladser længere hen, og vælger en dildo, jeg selv synes er enorm. Selvfølgeligt ville jeg selv let kunne klare den, men min fisse er jo også blevet udblokket rigtigt meget gennem min tid som slavinde. Hvis Nr. 1 ikke har været gennem samme optræning, vil den dildo helt sikkert føles som en straf.

Som den sidste træder nr. 2, den lille Lolita, hen til bordet. Jeg bliver chokeret, da hun målrettet går hen til bordets fjerneste ende og griber den allertykkeste strap on. Den ser endnu større ud i hænderne på den lille, spinkle pige.

”Herrerne sagde, I skulle tage dem på, og så komme med mig tilbage til lokalet, hvor nr. 1 står bundet.”
Historien fortsætter under reklamen

Vi skynder os alle at spænde de enorme dildoer på. Det ser helt vildt ud at se min søde, nymfomaniske veninde og den lille Lolita stå der og vippe med hver sin gigantiske pik. Med lidt besvær får jeg også min til at sidde rigtigt.

Det kilder dejligt i fissen, fordi pladen bag dildoen er dejligt nubret og gnider direkte mod min klitoris. Hurtigt går vi tilbage til BDSM-lokalet.

Herrerne klapper ad os. På stativet står nr. 1 stadigt hjælpeløst og stramt bundet fast, med røven vendt mod os. Vi vil kunne jage gummipikkene op i hendes fisse uden at hun kan gøre det mindste for at forsvare sig.

Vi går gennem rummet med de gigantiske påspændingsdildoer hoppende foran os.

”Lemond. Det er jo din slavinde, og det er ligeledes dig, der har bestemt hendes straf. Så du styrer forestillingen.”

”Jeg takker, Warren. Og jeg vil forsøge at sørge for, at slavinden får en passende straf. Og selvfølgeligt også at det bliver en spændende oplevelse for os.” Lemond smiler. Jeg fornemmer at jeg kan føle en liderlig forventning mellem Herrerne. De ser alle 4 ud til at se frem til det, der skal ske.

”I to har godt nok valgt nogle meget store pikke. I mener åbenbart at min slavinde kan klare så vilde ting?” Han klasker først nr. 2 og derefter nr. 3 i røven, og giver deres store strap on dildoerne nogle klask, så de hopper op og ned. ”Hvad regner i med, der skal ske nu?”

Han kigger den søde nymfoman direkte i øjnene, så hun er tvunget til at svare. ”Herren ønsker, at vi skal kneppe Hans slavinde. Og da det er ment som en straf for slavinden, valgte jeg den tredje tykkeste dildo, fordi jeg regnede med, at dette var Herrens ønske.”

Hun ser ydmyg ud. Men alle kunne se, at hun var lige ved at sige mere.

”Hvad tænker du på, slavinde?” spørger Lemond nysgerrigt.

”Hvis Herren tillader?” Nr. 3 ser nervøst på Herren. ”Jeg forstå ikke, hvorfor dildoerne er så lange? Så dybe er ingen kvindes skede.”

Herrerne kigger grinende hinanden i øjnene.

”Jeg har jo heller ikke sagt, I skal kneppe hende i hendes våde fisse. Dette er en straf, og derfor skal hun røvpules.”

Jeg gisper. De to dildoer, som de to andre slavinder har påspændt, ville udblokke de fleste fisser. At få de enorme tingester op i røven må være forfærdeligt.

Lemond ser min reaktion. Han kommer helt hen til mig. ”Jeg holder af, at min slavindes fisse er stram og kan give min pik den største glæde. Så jeg udblokker aldrig hendes snævre fisse. Til gengæld har jeg ved forskellige lejligheder brugt rigtigt store ting i hendes røv, både som optræning og som straf. Men jeg ved ikke, om hun kan klare de pikke, I har valgt. Den største og den tredje største. Det havde jeg jo ikke forventet.”

Til min overraskelse kommer der klynkende lyde fra den bundne slavinde. Det havde jeg regnet med, at hun ville have været for stolt til.

”Klynker hun allerede? Ved slavinden ikke, at hun fortjener en alvorlig straf?” Lemond stemme er hård. Sådan har jeg aldrig hørt ham tale til sin normalt så fornemme slavinde.

”Jo, Herre. Det ved slavinden. Slavinden håber, at hendes røvhul kan klare det, Herren kræver af hende.”

”Gå hen foran slavinden, så hun kan se, hvad der venter hende.” Lemond skubber mig først frem, og jeg ser, at han holder nr. 3 klar som den næste. Nr. 1 skal se pikkene i størrelsesrækkefølge, så den største kommer sidst.

Slavindens øjne klæber til den lange og rimeligt tykke dildo, der stikker frem fra min underkrop. Jeg ser hendes øjne flytte sig, da hun bedømmer dildoens enorme længde. Ser den ellers så stolte nr. 1 bange ud?

Jeg stiller mig lidt tilbage, men sådan at jeg stadigt står foran slavinden.

Synet af hendes ansigt, da nr. 3 træder frem med den grusomt tykke kæmpedildo, er fantastisk. For jeg bryder mig egentlig ikke om hende. De to andre logeslavinder er, ligesom den tidligere nr. 4, langt sødere end hende. Hun fortjener den straf hun nu skal have. Jeg håber dog ikke, at hun bliver ødelagt af de to dildoer, der er spændt på de to øvrige slavinder. Det forekommer mig utænkeligt, at hendes røvhul kan udvides så meget, at det kan modtage de to monstre. Mon de overhovedet kommer op?

De samme tanker har nr. 1 helt sikkert. Hun ser rædselsslagen ud. Er ved at åbne munden for at protestere, men når at tage sig i det.

Nr. 3 lader frækt den enorme dildo hoppe op og ned foran den bundne slavindes ansigt. Et sekund tror jeg, at hun vil forsøge at presse den ind i kvindens mund, men jeg indser med det samme, at hun umuligt ville kunne gabe over noget, der er så tykt.

Så træder nr. 2 frem, og skubber nr. 3 over mod mig. Hendes dildo er jo betydeligt tykkere end den, nr. 3 bærer, men foran hendes spinkle, barnlige krop ser den endnu mere gigantisk ud. Så man næsten får det indtryk, at dildoen har samme omkreds som hendes slanke talje.

Nr. 1 ser skrækslagen ud. Jeg ser tårer trille ned ad hendes kinder. ”Nej Herre. Nej. Skån mig. Den dildo vil flække mine tarme. Jeg kan umuligt klare den. Jeg har jo aldrig været udblokket så voldsomt. Skån mig dog Herre. Jeg vil ikke dø på den måde.”

Hun ryster, og vrøvler. Det er svært at opfatte hendes ord.

Lemond griber fat om hendes hår. ”Hold din kæft, slavinde. Glemmer du, hvem der bestemmer? Jeg ved PRÆCIS hvor dybt man kan trænge op i din røv, og dildoerne har præcist denne længde. Så på den led ødelægger de ikke noget, selv om de vil fylde dig fuldstændigt ud. Og ja. Den dildo som nr. 3 bærer, svarer nok til det største du har haft oppe. Men du skal jo også trænes yderligere op. Og glem heller ikke, at det er en straf. Det ville det jo ikke være, hvis du bare kunne ligge og nyde lidt analsex.”

Hun har altså aldrig haft noget oppe, der er så tykt som den største af dildoerne.

Hulkende lukker nr. 1 munden. Men skrækken lyser ud af hendes øjne. Lemond giver mig et klask i røven, og nikker over mod pladsen bag hans slavinde. Jeg stiller mig klar, og skal lige til at presse dildoen op i hendes røvhul, da Jørgen rækker mig en tube glidecreme.

”Selv om slavinden skal straffes, skal hendes røvhul jo helst ikke flækkes helt. Det ville give mig et enormt arbejde bagefter.”

Taknemmelig tager jeg mod cremen og smører den i et tykt lag ud over dildoen. Jeg smører også en stor klump på hendes lille, rynkede røvhul. Så presser jeg spidsen af dildoen direkte mod hendes røv. Jeg støder hårdt fremad, og mærker, at dildoen trænger et godt stykke op i hendes røv. Og med det samme kan jeg nyde en klynken fra hende.

Smilende trækker jeg mig en anelse tilbage, og bruger så alle kræfter på et enormt stød fremad. Nu er dildoen næsten inde, og nr. 1 skriger højt.

Det overrasker mig, hvor liderlig jeg føler mig ved det hele. Sådan at have magten over den kvinde, jeg nu så ofte har set gå rundt med et selvsikkert smil, der helt tydeligt viser, at hun anser sig selv, som værende os andre fuldstændigt overlegen. Tændt af det hele trækker jeg min kunstige pik lidt ud, og hamrer den så helt til bunds. Nyder nr. 1´s skrig. Og nyder også en anden ting. Bag på den lille plade, dildoen støtter på er der den nubrede overflade. Nu forstår jeg formålet. Ved hvert stød gnider den plade mod den øverste del af min fisse og mod min klitoris. Jeg klynker af liderlighed og lykke. Begynder at vrikke med underlivet og hamre gummipikken ud og ind. Både for at nyde de jamrende skrig fra den opblæste slavinde, der dagen før havde pisket mig så grundigt, og tvunget mig til overgivelse, og for at nyde fornemmelsen af at den nubrede plade gnider mod min klitoris og mit venusbjerg. Jeg hugger vildt med underlivet, og klynker højt. Besat af liderlighed.

”Lange stød, slavinde. Hiv den dildo næsten helt ud, og hug den så helt op.” Det er min egen Herre der råber den onde ordre. Men i min dybe liderlighed kan jeg ikke føle medlidenhed med kvinden under mig, og jeg adlyder omgående ordren.

Ved det allerførste stød, hvor den lange gummipik hamres helt op i hendes tarme, skriger slavinden endnu højere end tidligere. Jeg nyder lyden, som går direkte i fissen på mig. Men de lange stød skaber mindre gniden mod min klitoris end mine tidligere hurtige småstød. Og jeg vil have orgasme nu. Jeg kan ikke leve et minut mere uden at komme. Den eneste udvej er at jeg støder i et fuldstændigt vanvittigt tempo, for stadigt at opnå samme pirring.

Nr. 1 skriger igen og igen. Flæber som en lille pige. Og jeg bliver bare endnu mere liderlig, og knepper hende med kræfter, som jeg ikke anede jeg havde. Kun en ting kunne have været bedre. Hvis det var Patricks røvhul jeg ødelagde. SÅ ville jeg selv have valgt den allerstørste dildo. Eller have spurgt Herrerne om de ikke havde en der var meget tykkere.

Hele tiden er min orgasme rigtigt tæt på. Og alligevel kommer den ikke. Jeg hamrer løs, men pirringen fra den nubrede bagside rammer ikke min ellers så følsomme klitoris rigtigt. Jeg bruger alle mine kræfter, men KAN bare ikke komme. Nr. 1 skriger ikke længere, men ligger bare og græder og klynker. Til sidst synker jeg sammen ovenpå mit offer. Fuldstændigt udmattet.

Lemond rykker mig væk. Jeg ser hendes åbentstående røvhul. Mon den røv nogensinde bliver normal igen?

Warren kigger ind i kvindens halvt åbne øjne. ”Det var så den blide del. Nu får du en pik af en rimelig størrelse. Og til sidst flækker nr. 2 dine tarme fuldstændigt.”

Det overrasker mig, at min ellers så venlige Herre kan være så ond. Lige nu lyder han lige så led og ond som Patrick. Det er han selvfølgeligt ikke, men jeg overvejer, om han alligevel har et strejf af Patricks sadisme? Om også Warren tænder på, at en kvinde bliver fuldstændigt ødelagt?

Nr. 3 overtager min plads ud for offerets røv. Nu ser dildoen endnu mere monstrøs ud ved siden af kvindens røvhul, der stadigt ikke har lukket sig helt. Også denne slavinde smører såvel røvhullet som dildoen grundigt ind i glidecreme, før hun presser den enorme dildo mod det delvist åbentstående røvhul. Hun presser på, men pikhovedet vil ikke ind. Grinende giver Warren mig et skub, så jeg tumler over mod ryggen og røven af nr. 3. Og det skub sender hendes påspændigsdildo langt op i offerets tarme.

Denne gang er skrigene fra kvinden ikke menneskelige. Hun lyder som et svin i slagtehuset. Og det er jo næsten også det hun er. Med yderligere 4-5 hug kommer pikken langt ind. Men der mangler stadigt et stykke, før den er i bund.

Selv om jeg stadigt er liderlig, så er den sygelige forvrængning af mit sind væk. Nu kan jeg tænke over, hvor store skader der måske er ved at ske oppe i offerets tarme. Men jeg tør ikke protestere. Jeg overvejer, om jeg kan tage dildoen af, men tør ikke. Ikke uden ordre fra Herren.

Nymfomanen støder igen og igen med den enorme dildo. Men alligevel glider den kun uhyre langsomt længere op. Men stødene bliver stadigt voldsommere, og tempoet øges. Jeg kan se på hendes ansigt, hvor ophidset den voldsomt liderlige kvinde er. Der er ingen tvivl om, at påspændingsdildoens nubrede bagside pirrer hende, præcist som den gjorde det ved mig. Hun hugger frem og tilbage i et vanvittigt tempo, og pludseligt skriger hun højt. Uden tvivl i en vild orgasme.

Lige efter orgasmen støder nr. 3 meget blidere. Men ikke ret længe. Snart arbejder hendes underkrop igen i et manisk tempo, og hamrer nu gummipikken helt i bund. Jeg står lige foran offeret ansigt, og ser, at hun vender det hvide ud af øjnene. Hun har længe skreget som et såret dyr, men nu har hun næsten helt mistet stemmen. Kun små, pivende klynk høres. Hun har ikke engang kræfter til at løfte sit hoved længere.

Nye orgasmer gennemryster pigen med gummipikken, og det får hende til at kneppe endnu vildere. Kun på en måde skåner hun nr. 1 en smule. I sin hjernelammende ophidselse magter hun ikke at følge Warrens krav om, at hun skal trække pikken næsten helt ud og så hamre den helt i bund.

Besat af liderlighed bliver nr. 3 ved med at råkneppe den bundne slavinde i det uendelige. Jeg ved godt, at jeg selv blev ved rigtigt længe. Trætheden i mine muskler bekræfter også dette. Men SÅ længe? Det virker grusomt. Som om den ellers så venlige nr. 3 med vilje ønsker at ødelægge nr. 1.

Omsider sænker nr. 3 igen tempoet lidt efter en ny, vild sprøjteorgasme. I et kort øjeblik er hendes omtågede hjerne klar nok til at forstå Warrens ordrer. Han gentager den igen:

”Træk den gummipik HELT ud af hendes røvhul. Og få den så helt i bund med et eneste kæmpestød.”

Jeg vrider mig ved de ord. Hvis nymfomanen skal hamre løs af alle kræfter, med gummipikken udenfor nr. 1´s røvhul, vil hun så ikke flå lukkemusklen helt i stykker?

Nr. 3 adlyder, og trækker sin dildo helt ud af den sønderkneppede røv. Jeg kan se, hun spænder alle muskler. Om et øjeblik vil nr. 1 da blive fuldstændigt ødelagt. Lukkemusklen vil revne og meget af tarmen vil også blive skadet.

”Vent lidt, slavinde.” Lemond lægger en hånd på nymfomanens skulder. ”Warren, straffen er fuldbyrdet. Min slavinde er besvimet, og så giver det ingen mening at ødelægge hendes røv yderligere.”

”Pokkers også. Så får vi jo slet ikke at se, om den pragtfulde dildo, som nr. 2 så fristende har valgt, kan være i din slavindes røvhul, Lemond.” Warren ser virkeligt skuffet ud. ”Det slipper slavinden så for i denne omgang, men måske vil du give os den oplevelse en anden gang.”

Et udtryk af lettelse viser sig på ansigterne af Jørgen og Ernst. Det er sværere at vurdere de følelser, der går gennem Lemond og Warren. Sidstnævnte taler til os alle:

”Så er nr. 1 blevet straffet for den forbrydelse, hun har begået mod logen. Jørgen vil nok lige undersøge hende, og vurdere, om der er brug for hans lægelige kunnen. Og jeg gætter på, at Lemond bliver ved sin slavinde. Vi andre vil gå ind i dagligstuen.”

Resten af dagen forløber afslappet. Warren giver udtryk for, at han virkelig havde håbet, at jeg havde kunnet vinde over den lille pige, men at han omvendt også godt havde vist, at pigen havde en vigtig fordel i kraft af sin erfaring i disse dyster. Men han håber inderligt, at jeg vil vinde i morgen.

Jørgen har syet nr.1 med et antal sting, og beordret, at hun ikke måtte bruges analt i de næste måneder. Men faktisk er hun sluppet med mindre skader, end han selv havde forventet efter den voldsomme behandling hun har været ude for. Jeg kan se, at Jørgen har været bekymret for slavindens helbred. Og jeg fornemmer, at han virkeligt er en meget empatisk mand.
Historien fortsætter under reklamen

Både nr. 3 og jeg selv bliver sendt tidligt i seng, med ordre på at møde friske, udhvilede og kampivrige op næste morgen.

Læs næste afsnit