”Har du lyst til en belønning? Jeg er lige i stødet. De små var sjove nok, men nu trænger jeg altså til en rigtig mandepik.”

Forfatter: Easy

Rytteren kom ned fra bjergene til det solbrændte fladland. Så trådte hesten støt af sted i sydlig retning. Hele tiden afsøgte de vagtsomme blå øjne horisonten.

Pludselig fangede noget hans opmærksomhed. Nogle små pletter. Han holdt hesten an. Så opmuntrede han den til at fortsætte, forsigtigt.

Pletterne voksede, til han var sikker på det var nogle skikkelser. Stroppen, der holdt hans revolver sikret i hylstret, blev løsnet.

Skikkelserne blev tydeligere og tydeligere, indtil det blev klart, at de var to mænd og en hest, der lå ubevægelige på jorden. Den fjerde prik var en kvinde med krøllet lyst hår, hun sad på en kuffert og holdt opmærksomt øje med ham.

Han stoppede hesten og kiggede nærmere på kvinden, der sad i den stegende hede ved siden af en død hest. Under hendes bredskyggede hat var de lange blonde krøller ikke til at overse.

Heller ikke den uvenlige kaliber .44, der ikke pegede på ham, men på jorden foran ham, da han langsomt red frem og standsede foran hende. Hun lignede en, der havde håndteret farlige situationer før.

Han havde ikke overlevet så længe ved at være uforsigtig, men han var ret sikker på, at hanen på hendes revolver ikke var spændt.

Hans blik afsøgte igen automatisk horisonten, ingen ryttere, ingen tegn på beboelse ikke en gang træer gav håb om en smule skygge eller måske endda vand.

Kun den flimrende hede.

Nu mødte hans øjne hendes, der var lige så blå som hans.

To mænd med bukserne nede om haserne og skudhuller i brystet, det talte sit tydelige sprog.

Hun smilede:
”Ja, de troede, de kunne forsyne sig uden at betale.”

Han anede, hvad hendes profession var, men ikke hvordan hun var endt her.

”Nu kan du vælge, skyde mig, eller se mig ride af sted, eller putte den kanon væk og hoppe op bag på min hest. Jeg tror, jeg vil både anbefale og foretrække det sidste.”

Hun så lidt eftertænksom ud, lavede så en slags trutmund. Rejste sig så og strakte sin krop, så han fik et ordentligt på hendes samtlige yndigheder. Og hun så faktisk ret godt ud, så hun havde alligevel næppe været i gang med sin profession alt for længe.

”OK”, sagde hun så, ”din betaling får du først, når det bliver lidt køligere.”

Hun rakte en hånd op, og han trak hende op bag sig. Da hendes arme greb om ham, kunne han mærke hendes bryster. Men også revolveren.

En no bullshit kvinde.

De standsede for natten, da det begyndte at blive lidt køligere. De baksede et måltid sammen af, hvad han havde i sin sadeltaske.

Så bredte han sine tæpper ud, og hun gjorde ting ved ham, så han alligevel ikke længere var i tvivl om, at hun var fuldt udlært i sit arbejde.
*
Næste morgen holdt han hesten an, og de betragtede konturerne af en lille landsby.

”Dos Cruzes” sagde han.

Et lille bræt bar ganske rigtigt indskriften Dos Cruzes pop. 89 og to kors.

”Er det her, vi skal hen?” Hun gav ham et fast tryk af sin krop.

”Ja, vi finder et hotelværelse, og så skal jeg finde en mand, der skylder mig penge.”

Med sporerne satte han hesten i gang igen og nåede den støvede hovedgade. De havde heldigvis en lille adobebygning med skiltet ”Hotel.”

De installerede sig i et lille værelse med en stor seng, lille stol og bord. Ikke mere.

Da han trak sin revolver og kontrollere den, sagde hun pludselig:
”Vent!” Så greb hun hans hånd med revolveren, lod en finger glide langsomt langs løbet, mens hun fugtede sine læber og så ham i øjnene:

”Vær nu lidt forsigtig. Jeg har vænnet mig til din pik, hvis du kommer galt af sted, hvad skal der så blive af mig? Alene kvinde med lyst hår og i en fremmed by med små mexicanere.”

Nu var det ham, der smilede.
Hun skulle nok finde på en måde at klare sig.
*
Da han kom tilbage, og stod foran døren, kunne han høre lyde, der ikke lod ham i tvivl.

Han rev døren op.

Tre små mexicanere vrimlede som myrer eller hvepse på hans kvinde. En var inde i hende, andre ventede på deres tur. Hun virkede heller ikke utilfreds med, hvad de fortog sig efter de lyde, der kom fra hende. Så mon ikke, de havde betalt hende, før de gik i gang.

Han spændte hanen på sin revolver. Hvis der er en lyd, der er forståelig på alle sprog, så er det den.

De små stivnede, fik øje på ham og fik så travlt med at samle deres bukser og flygte
ud.

”Senor, por favor!”

Han så på hende, hun lå smilende og spredte indbydende sine ben:
”Klarede du dit problem? Har du lyst til en belønning? Jeg er lige i stødet. De små var sjove nok, men nu trænger jeg altså til en rigtig mandepik.”

Han gik over til hende, beholdt revolveren i hånden. Stak den på i ansigtet på hende:
”Hvis vi skal blive sammen, knepper du ikke længere med andre end mig!”

”Undskyld, undskyld”, sagde hun brødebetynget.

Så tog hun langsomt løbet på revolveren mellem sine læber og suttede på det, mens hun borede sine øjne i hans.

Han smed læderpungen fra mig og kastede sig over hendes gavmilde lår.
*
Da han vågnede, rakte han ud efter hende, men klappede på den tomme seng.

Han åbnede øjnene, han var alene i sengen.
Historien fortsætter under reklamen

Så for han op med et sæt og ledte febrilsk i hele værelset. Ingen penge. Bandende og svovlende gik han ned i stalden, hvor han have efterladt hesten, den var også væk.

Hun havde hentet den.
Forsvundet.