Ligesom du har set hende nøgen flere gange, har du også luret på hende onanere før ..

Forfatter: Jann (NNastyJR)
Læs også ”Sytten”

Så står du der igen. Ude foran hendes vindue, skjult bag en busk og det tiltagende mørke, lurende ind på pigen du ikke kan få. Din umodne femten-årige bevidsthed er fanget og fragmenteret, din krop i oprør og opbrud – dit første møde med forelskelsen, sådan for alvor.

Men den er umulig, ved du jo, burde ikke være her og gøre dette. Du piner jo bare dig selv og skammer dig bagefter – selvom det er mindst lige så slemt når du ikke ser hende, kun har dine tanker og drømme. Så er det bare en anden smerte – sødmefuld længsel og små blomstrende håb, der hurtigt visner og lægger sig som dyng over dit sind.

Hun aner jo knapt nok at du stadig eksisterer, på trods af at I går i samme klasse og engang var venner. Dengang I var børn og havde andre interesser. For ikke så mange år siden, da du boede her på gaden, legede her i haven og inde på det værelse du nu må betragte på afstand – være ude fra.

Det er sådan din femten-årige eksistens er – udenfor. En brydningstid for dig, forandringer og følelser du ikke helt forstår, ikke har redskaberne til at forstå og ikke helt tør give dig hen til. Heller ikke hende. Så smuk nu, næsten allerede en kvinde, synes du, og mærker stikkene i hjertet.

Du VIL ikke græde – ikke her i hvert fald. Først hjemme i sengen, når du bruger din ulykkelige kærlighed som bedøvende dyne. Når de umulige fantasier hjælper dig ind i søvnens selvforglemmelse – efter du så skamfuldt har brugt dem på anden vis – når du endeligt giver dig hen til kroppens vågnende behov, til fantasien og hvad du ser nu…

Hun låser sin dør, ser du, klæder sig af og står helt nøgen foran sit store spejl – kigger en enkelt gang ud af vinduet, hvor der aldrig er trukket for – fordi der ikke er andet end tjørnehæk, og så en enlig busk. Det giver et sug i din mave, selvom du har set det før, set hende før, sådan her – så perfekt.

Hun tager sine nat-trusser og natbluse på og hopper i seng. Det er sent, snart helt mørkt, du burde også ligge i din. Men I har sommerferie og din mor har først fri senere. Og du kunne bare ikke modstå fristelsen – igen.

Du kender jo området her, alle smutvejene, har jo gennemtrevlet dem dengang. En dag kørte du forbi og fik trangen til at se hende igen – se om hun stadig lod gardinerne hænge i ro. Hun kan lide at kigge på månen, fortalte hun engang. Der i jeres fælles barndom, da du sov hos hende nogle gange, blev passet mens din mor og far arbejdede nat på sygehuset. Og månen holder øje med mig, sagde hun og smilede op mod den, som om hun virkeligt troede på det.

Nu er der to andre øjne på hende, og en stor klump i halsen – det stykke der mangler fra hullet i dit hjerte. Hun ligger på sengen med sin mobil, fniser af noget og skriver så på den. Alle drengene er vilde med hende – ALLE! Hendes udseende, begyndende former, søde væsen. Hun løfter mobilen over sig og tager en selfie – trutmund og smil i øjnene.

Det skærer gennem dig, flænser dig bare mere indeni – det er en af DEM, er du sikker på. En fyr der skriver og får hende til at grine – og sende billeder tilbage til! Det vil du aldrig kunne opnå, at sende hende beskeder og billeder. Aldrig få noget retur, ved du jo ganske pinefuldt sikkert. Du skal gå, tænker du. Det her er selvpineri – og perverst!

Men du kan ikke, kan ikke flytte dig ud af stedet. Du ved jo, at hvis du tager hjem nu – helt mutters alene hjemme – ligger i din seng og stirrer op i loftet – vil du alligevel stadig være her i tankerne. Sammen med andre tanker, kredsende – ved ikke hvad du kan finde på…

Du har ingen at snakke med om det her. Din mor…, venner? De få jævnaldrende du har, fatter jo INTET som helst om det her – kærlighed! Slet ikke den umulige, hvor man står og lurer ind af vinduer. Det ville bare ende værre end det allerede er, hvis det her kom frem. Du ville DØ!, hvis det skete – ingen skal nogensinde vide, du tager det hellere med i graven – heller ikke hun må vide…

Du ser hun griner, løfter mobilen og kigger på skærmen – et billede, gætter du. Et sug mere i maven – fyren i den anden ende, har sendt hende et frækt billede – et dick-pic! De florerer jo, ved du, selvom du aldrig… Du ser hun studerer det indgående, kigger over mod den låste dør – og lader sin hånd glide ned til trusserne!

Dit perforerede hjerte hopper og gør dig usikker på benene, da hun begynder at kæle for sig selv, gnide sine spredte fingre op og ned over trusserne. Hun er tændt, og derfor er du tændt – men fyren er også tændt! En ny besked ser det ud til. Hun stopper med at kæle og læser, bider sig lidt i underlæben – før hun lægger mobilen og smider natblusen igen!

Hun tager endnu en selfie, et mere frækt udtryk i ansigtet – de perfekte, runde bryster! Hun overvejer det lidt, før hun sender det, og straks, nervøst venter på svar. Det kommer hurtigt efter og får hende til at fnise og smile lettet – du ved det bare: endnu et dick-pic, sikkert stiv! Fyren sidder og onanerer til hende – og vil have mere!

Du ved det, da hun springer ud af sengen og finder sin selfie-stang, sætter mobilen på og så ruller sine trusser af igen. Hun står der foran dig, så smuk og dejlig, ser sig lidt i spejlet, bider sig igen tvivlende i underlæben. Åh gud, hun er fantastisk! Og åh gud – du gør det ikke!, tænker du, og holder vejret. For i det samme drejer hun hovedet og kigger ud af vinduet, ser dig næsten ret i øjnene!

Men hun kigger op, på sin ven – månen. Hun går helt hen til vinduet og kigger ud, op over dig, søger ligesom et svar heroppe fra. Du ser hende gennem bladene i busken, men ser hende ganske tydeligt og klart, svagt oplyst af det blå måneskær. Ser hvordan det får hendes øjne til at funkle, nærmest drømmende – hendes og dine egne. I er begge forelskede og tændte, men i hver jeres – hun i ham, og dig i hende.

Hun smiler en enkelt gang mere af månen. Du ser smilehullerne i de smukke kinder, der smelter dit hjerte helt, før hun går tilbage til sengen. Der bliver ingen billeder til fyren, og du ved ikke om han sender hende flere eller mere – er sikkert skuffet over ikke at få et af hende – sådan som DU ser hende!

Nøgen, på ryggen i sin seng. Lyset slukket nu, kun måneskinnet, men lige nok til at du kan se hvad du skal. Hendes lange, fine fingre der kranser og kæler, presser og gnubber de buttede læber. Du krænker hende, tænker du, men kan ikke lade være at kigge videre. Hun har lukkede øjne og er helt opslugt i sig selv, sine egne tanker og berøringer.

Du kan se det hele denne gang. Ligesom du har set hende nøgen flere gange, har du jo også luret på hende onanere før, bare meget mindre åbenlyst og blottet. Og heller ikke så intenst som nu. Hun roterer underlivet let, masserer også sit ene bryst, vrider sig hvileløst, så du ser alle muskler spille i hendes torso – et fantastisk skyggespil under den ene svage månespot på hende.

Din egen hånd er gledet ned til dit skridt, klemmer og presser. Men du tør ikke rette dig helt op – tør slet ikke ÅBNE op, som du ellers brænder for! Ser bare, hendes lange finger, der glider ind i den lille revne, mens hun gnider tomlen hen over skambenet, den lille lystne tap. Hendes mund er let åben, du ser tungespidsen flagre, underlivet cirkle heftigere – kan næsten høre stønnene sive fra hendes hede indre.

Du klemmer dig selv hårdere og det er næsten nok. Har lyst, men tør ikke – VIL ikke spænde op og stå her med… Perverst! For du lurer jo, noget så beskidt og forkert – på noget så smukt og rent, så begæret! Pigen du ikke kan få, kun betragte og længes mod.

Hendes skønne væsen, ansigt og krop – underlivet hun løfter ret ud mod dig, næsten åbner for dig, med fingeren i, kørende så erfarent og uskyldigt på samme tid.Det er berusende at se på, og lige så smertefuldt. Du ved at det bare gør det sværere at være dig, at være håbløs…

Dømt til at være udenfor, kun se på – det ved du jo med sikkerhed. Men du kan ikke stoppe, heller ikke din hånd i skridtet – ser hende presse sine ben sammen om sin hånd, rulle om på siden i sin seng, spænde og krampe, musklerne forneden, munden på vid gab, et tilbageholdt skrig – som dig. Jeres første gang sammen…

Et ryk gennem hele kroppen, får dig til at slippe grebet og puste tungt, tumle lidt bagud mod hækken og mærke benene sitre og syde. Mærke suget i maven og hjertet, hele din unge, lette bevidsthed summe af alskens strømme i din spæde voksenkrop. Som om helt nye sluser og følelser er sluppet fri i dig, bemægtiger dig kontrollen.

Du fatter dig dog hurtigt og læner dig frem igen, kigger ind hvordan hun tager det. Og du når lige at se hende ligge og nyde, bare stille og blidt halvt på maven. De små balder løfter og sænker sig let, før hun også slipper sit greb og ruller om på ryggen. Du ser hende smile, kigge ud til dig – til månen – trække trusser og bluse på igen, og kravle under tæppet.

Et dybt suk undslipper din mund, før du også trækker dig væk, sniger dig langs hækken så usynligt du kan – væk fra dit unge livs foreløbige højdepunkt. Verden er ligesom ikke den samme, virker fjern og ligegyldig, som en kulisse der sagtens kan undværes. Kun hende og dig – sammen…?

Du finder din gamle BMX’er – føles så barnlig og kikset nu. Tanken bringer dig tilbage til virkeligheden, mørket der nu har sænket sig…, shit! Tiden er løbet, din mor har måske allerede fået fri? Du tramper hurtigere og ræser gennem det øde villakvarter, over den store vej og gennem parken, legepladsen, rundt om den første boligblok – ser din mors lille bil!

Men du er ikke nervøs, ikke over hende. Du er allerede fyldt med et virvar af følelser og tanker, alle sammen langt stærkere og vigtigere end hvad din mor synes og siger. Og du er jo voksen!, burde nok kunne være længe ude, tænker du nu vredt – skamfuld, glad, smiler – mærker det konstant veksle rundt i dig. Det er kærlighed, vil du senere vide, den der særlige sindssyge der raser i dig.

Den gør blind, som man siger, men du bemærker alligevel din mor stå ved sin bil, snakke med en anden – en fyr!? Hun ser ikke dig, snige dig ned i cykelkælderen og lynhurtigt op og ind, låse din dør. Du er forpustet og svedt, smider straks dit fugtige tøj og ind under dynen, hvor du koger og forsøger at dæmpe dit udsatte hjerte.

Døren går, hører du, og stemmer!? Han er med, fyren dernede fra. Du hører hans dybe latter og hendes kvidrende lyde – føj for helvede! Du kigger hen og ser dørhåndtaget gå forsigtigt ned, en enkelt gang, så fortoner lydene sig ind i stuen, døren lukkes der ind til.

Det lægger ligesom en dæmper på det hele, på dine sydende strømme indeni. Din mor og en fremmed fyr!!! Du hører latter og tumlen, krøller puden om dit hoved og forflytter dig i tankerne – tilbage til busken, hende, sammen… Varmen fylder dig igen, den søde af slagsen – hendes kys og kærtegn, de bløde bryster…

Du ligger på maven og trækker dit ene ben fri af dynen, skubber den ind under dig, en blød fold… Det er hende, mellem dine ben – som for lidt siden, på ryggen, benene spredte – dig over hende… Du presser og skubber på, kysser puden, gisper og hvisker hendes navn – siger du elsker hende…

Denne gang er du nøgen, da du kvæler din udløsning ned i den våde pude, mærker det spænde og dunke som aldrig før. Mærker den massive, silkebløde varme og glæde strømme ind over dig og gennem dig, som en salig ro der vugger…

Fyren er der stadig da du står op om formiddagen og går ud i køkkenet. Han smiler og hilser, lidt for kækt og hjemmevant – og er bare så meget for ung! Din mor siger det er en arbejdskollega og kigger så ulækkert forelsket på ham. Gamle kælling!, tænker du bare og tager et par skiver toast, skrider uden en lyd – magter ikke flere af den slags!

Du har dit eget at tænke på – hende. Og hun er der konstant, også i dine drømme er du sikker på. Du kan mærke hende, det hun gør ved dig, din tilstand… Og kun mere i dag, efter du har set hende…, sådan! Og I har delt noget, sammen, måske det største nogensinde.

Du tager cyklen og kører tilbage, i hendes retning. Så skide pinlig nu – cyklen – total drengerøv…, nej, patterøv! Fyren med beskederne og billederne, kører helt sikkert ikke på sådan en – måske har han en bil!, tænker du og skærer tænder.

Sådan veksler det – kold og varm, håb og brist. Du drejer af før hendes vej. Hun må ikke se dig på cyklen, din sorte hættetrøje er også slået op om ørerne, selvom der er alt for varmt og stille. Skolen ligger lige bagved hendes villakvarter, du drejer ind i gården der er tom – sommerferie – men du har dine steder.

Du har gemt kiks og saftevand det bedste sted. Helt oppe på det flade tag, hvor ingen nogensinde tænker på at kigge eller komme op. Her har du udsigt over fodboldbanen, der også er tom nu, men de andre kommer helt sikkert senere – dine umodne kammerater der kun tænker på fodbold.

Men det gør du nu også, og er ret god til det, ja, klart den bedste, er der ingen tvivl om. For ikke længe siden, var det faktisk det vigtigste for dig. Her kunne du udmærke dig, gøre dig bemærket på en positiv måde – blive accepteret fuldstændigt. Nu betyder det mindre, næsten ingenting, især ikke i dag. Du har ikke den sædvanlige trang til at sparke til læderet, drible og score – der er ligesom stille i dig, i dag.

Din mobil er også stille, ingen irriterende beskeder fra din mor – knalder nok løs med ham der… Du får næsten kvalme af at tænke på det, skyder det ud og kravler lidt ud i det åbne, hen i solen – tænker på hende i stedet… Du finder din tegneblok og laver et nyt billede af hende – fodbold og tegning er hvad dine dage går med.

Og du bliver igen lokket ned af lydene fra de andre nedenunder. En god flok, nok til at spille og brillere over for, brænde noget krudt og en eftermiddag af på. Da du så senere kommer hjem, er ‘kollegaen’ væk, din mor har fri og er i godt humør, vil at I skal spise sammen og sludre – om alt muligt, som hun siger.

Du magter det ikke, men taler hende bare efter munden, lytter på hendes pludren og udenomssnak – som om du stadig var et barn og ikke havde oplevet det her ti gange før. Som om hun ikke selv havde! En ny mand igen – og alting er fryd og gammen – igen. Om en måned er det tilbage til hvidvinen og flæberiet – måske tidligere med den der klovn, mindst ti år yngre end hende!

Men du spiller med igen, forstår det jo godt, hvordan hun har det – sommerfuglene i maven, hvordan man næsten ‘svæver på en sky’, og alt det der. Før hullet åbner sig under ens fødder…

I weekenden er din mor ude med ham. Det bliver sent, fortæller hun, og smører alt for tykt på med makeup og desperation. Du spiser din pizza og ser film, reklamer, ingenting. Bare ud af vinduet på femtesalen – mon hun er på ferie, tænker du, med familien et eller andet sted? Eller derhjemme stadig?

Du hører musik og stemmer i stilheden – en fest i opgangen. Mørket er langsomt ved at sænke sig, sammen med længslen i dit hjerte. Det er flere dage siden du har set hende, kun lidt facebook – det du har adgang til. Du overvejer lidt, griber så hættetrøjen og skrider – lige ud og tage en runde…

Der er lummert i aften, og fest hjemme ved hende. De fleste af pigerne fra klassen, enkelte af drengene – og andre du ikke kender, hendes spejdervenner? Du lurer nede fra baghaven, op på terrassen og ind i stuen. Hendes forældre er der ikke ser det ud til, og nogle af dine klassekammerater virker fulde.

Ikke hende dog – der bare er sindssygt lækker i en lys, let sommerkjole. Det lange lysebrune hår er blevet krøllet i store bølger, øjenvipper og læber har også fået mere opmærksomhed, som om hun er tegnet skarpere op. Hun er jo smuk som sig selv, tænker du, men kan nu også godt lide den her udgave – den kvinde hun snart er.

Og glad – opstemt!, ser du tydeligt fra dit mørke skjul – ser hvorfor!

Han er ældre end jer – måske tyve? Ham og to andre, som alle pigerne flokkes om og spiller op til. Men ikke så meget ham, det sørger hun for – han er hendes!

Du synker en klump og mærker verden rase sammen om ørerne på dig. Det er ham fra tidligere – ham der sendte billeder og beskeder, fik nogle retur – du ved det bare! Ældre, større – en rigtig mand… Tårerne vælder op i dine øjne, ligesom for at understrege din underlegenhed og umodenhed i forhold, dit totale underskud. Og selv om du gør alt, kan du ikke bremse dem denne gang.

Musik og glade stemmer strømmer ned mod dig. Men du føler kun lede og ulyst ved det hele, tørrer øjnene og ser gyngen lidt længere fremme, får et glimt af hvordan du kan stoppe festen… Men det vil du alligevel aldrig gøre mod hende, trækker dig i stedet tilbage og sætter dig i det mørkeste hjørne, sænker hovedet mellem knæene.

Du vågner ved at nogen snakker og tisser i kompostbunken foran dig. De ser ingenting, kan jo ikke forestille sig at der sidder en lille pervers unge inde i mørket og blunder. Du lugter deres ramme urin, komposten og jorden omkring dig – kan ikke sidde her, ikke gøre det her mod dig selv.

Hun er ikke længere ude på terrassen, så du kan ikke sige farvel til hende – i tankerne. Men det er slut nu, lover du dig selv, og sniger væk da fyrene er gået – hans venner. Du når ned til modsatte hjørne, hvor hullet er, men drejer alligevel op langs hækken og huset – en sidste gang forbi hendes vindue.

Det står på klem, gardinerne er for en sjælden gang trukket for – du hører stemmer… Hun griner og hviner pjattet. En anden, dybere stemme mumler – ham! Du stopper – alt stopper. Vil ikke, men tager et par skridt nærmere, finder en sprække og ser dem derinde.

De sidder på sengen og kysser – ham halvvejs ind over hende. Hænderne flittigt gramsende og tvingende. Hun presser imod, men han er så meget større og stærkere, og hun mener det jo heller ikke rigtigt. Selv da han tager hånden op under kjolen og lægger hende ned på ryggen.

-Kom nu!, grynter han og presser sig selv ned over hende.

Dit hjerte slår smertende nu, stikker for hvert et slag, mens du ser på – ser hvad du ikke burde… Hører hvordan hun bare hviner pjattet, skriger ikke. Det kunne hun jo bare gøre hvis hun ville – eller ikke ville, vil…

-Du er bare skide lækker, siger fyren og rejser sig op over hende, smider sin hvide poloshirt.

Hans ryg er solbrun og bred, musklerne spiller i den dæmpede belysning. Og hun ser nervøst nysgerrigt op på ham, mens han tager sin mobil og hvisker noget til hende. Du ser hvordan hun drillende trækker stropperne fra både kjolen og bh’en af, smyger dem ned og blotter sine bryster for ham – igen. Denne gang er det ham der tager billeder – eller filmer, du ved det ikke. Men han er godt tilfreds, hører du…

-Ja, ja.., så fucking lækkert!, hvisker han hæst og gnider sig i skridtet med sin anden hånd, gennem sine korte bukser.

-Kom så smukke, vis mig nu den lille fine, stønner han og rykker lidt tilbage i sengen mellem hendes ben.

Ordene er utydelige og ulækre, men høje nok til at de når dine ører – smerter. Og synet af hende, der smyger kjolen helt ned og løfter sig hurtigt fri af den, tøver lidt med trusserne, men skubber dem så også hurtigt af. Hun skjuler sig dog stadig – med en hånd over sit skød.

-Kom nu smukke, du er pisse lækker!, lokker han, og hun lader ham endeligt se hvad hun ikke ville tage et billede af den anden aften.

-Uhh ja!, jubler fyren og filmer hendes blottede, buttede læber, spænder samtidigt sine bukser op og trækker boxerne ned over de hvide balder.

Han skifter mobilen over i venstre hånd og tager højre hånden ned foran – rører hende! Albuen rykker ser du – og lukker øjnene, vil ikke se mere, kan ikke…, men kan heller ikke lade være.

Hun stønner, og du ser nu at han tager fat i sig selv foran – rykker… Han giver hende mobilen i sin hånd, hvisker noget du ikke kan høre – men gætte – mens han læner sig ind over hende – og alt for hensynsløst og voldsomt op i hende…

Hendes klynk og smerte skærer i dig – sådan ville du aldrig…, og han har jo ikke engang kondom på! Men han er ligeglad med det, mere end godt tilfreds med hvor han er, presser bare på og siger hun er god, SÅ god, uhmm, ja, så lækker stram!

Du ser hans blege balder bevæge sig, ser ham vride og sno sig mellem hendes spredte ben, bukserne stramme og sidde i vejen om hans lår, før han skubber dem længerne ned, og samtidigt presser hendes tæppe sammen som en bylt under hendes lænd. Nu ligger hun højere oppe med skødet og han vrider sig hurtigt rundt og sparker bukserne af, afslører sit klamme, stive lem for dig.

Han gnider det, spytter ned i sin hånd og smører det ud, presser sig så ind igen. Du ser ham i hende nu, i små glimt mellem hans ben når han trækker sig tilbage og presser hårdt på igen. De yndefulde, buttede læber, der nu er krænget så hårdt om hans lem. Og du hører hendes inderlige gisp og klynk, ingen nydelse at spore, kun i hans klamme stemme:

-Din fisse er SÅ stram om min pik…, åhr ja, kan du li’ min pik…, hva’?…, sig det smukke!

Han filmer hendes vrængede ansigt, ser du, da hun gentager ham, og får ham til at støde hårdere – får hende til at jamre højt. Du mærker det syde, nakkehårene rejse sig og pizzaen vende sig i maven. Så forkert og grimt – mod hende… Smuk og fin…, du ville aldrig…

Fyren stønner højere, trækker sit klamme lem gennem hende lidt endnu, og trækker det så tilbage, tager fat med hånden igen, albuen rykker mens han filmer – onanerer og sprøjter ned over hendes lille nøgne krop…

-ÅÅHR yearh!, hører du ham brøle, som om han har scoret et mål eller vundet noget.

Bare et trofæ, ved du – er du sikker på – og kigger en sidste gang på hende, der bare ligger usikkert, men lettet over at det endeligt er overstået. Han kravler straks ned af sengen og tørrer sig, trækker boxerne op og bukserne på, lader hende bare ligge der – brugt og tilsvinet.

Du mærker tårerne igen, trækker dig også, kan ikke gøre noget alligevel. I nat vil I græde sammen, er du sikker på, mens du skynder dig væk. Verden er sort og kold, i den lyse, lumre midnatstime i din sommer. Du pisker af sted på din cykel, smider den bare fra dig og løber vrælende op ad trapperne, hen over taget til dit skjul på skolen – væk fra det hele.

Din smerte er lige blevet fordoblet. Helt umuligt og uforklarligt, men du har nu også hendes – din ulykkelige kærligheds – kommende ulykkelighed i dig. Når han om lidt ikke gider hende mere, bare ville have hendes dyrebareste eje – måske er han allerede skredet med sine lige så klamme venner?

Du hulker stille og kigger ud fra dit sorte skjul, ud mod kanten af taget – ikke højt nok… Og månen er fremme – hendes ven – vil bare se og bevidne det. Du finder æsken i stedet, åbner den og finder nemt det lille stykke sorte plastik du fik af din far dengang. Indeni er det det kolde, hårde, skarpe stål. Men bladet er alt for lille til at kunne skade ham alvorligt – ikke dig selv dog…

Læs næste afsnit

18 kommentarer

1. sub

   26/07/2016 kl 18:03

   Må tilslutte mig rækken af tøser med våde øjne ? 🙂

   2+

   Besvar kommentar
2. jytte

   26/07/2016 kl 16:02

   Bare så godt skrevet

   1+

   Besvar kommentar
   • Jann

     26/07/2016 kl 17:10 - som svar på jytte

     Tak Jytte 🙂

     0

     Besvar kommentar
3. Ond Stedfar

   26/07/2016 kl 13:18

   Puhha det er godt!? Barsk læsning for enhver som har prøvet at være femten og ulykkelig forelsket. At være femten, er en tilstand man lykkeligvis vokser fra – ulykkelig forelskelse er sgu en bummer uanset alder.

   I øvrigt er det i sig selv imponerende, hvordan du formår at gøre damerne våde i både trusser og øjne 😀 Du kan sgu noget med de ord ?

   4+

   Besvar kommentar
   • Jann

     26/07/2016 kl 13:53 - som svar på Ond Stedfar

     Hæhæ, man skal jo gå efter hele registeret 😀
     Men ja, sgu en stor fed løgn, det der med at hvad what doesn’t kill me…, for det meste slår det dig bare til plukfisk og krøbling… (tudekiks 😉 )
     Og som det er i eventyrens verden, skal helten jo så grueligt meget igennem…, så det arbejder jeg på 🙂
     (ingen genudsendelser her – Søren, Martin, høj i hatten, whatever… 😉 )

     3+

     Besvar kommentar
     • Ond Stedfar

       26/07/2016 kl 21:30 - som svar på Jann

       Ja, enig, det er sgu et stærkt opreklameret slogan 😀 . Virker slet ikke når man sidder her midt i suppedasen 🙄 Så hellere en tudekiks 😉

       (Hæhæ, ja der er godt nok ‘nogen’ som har travlt med at smede mens genudsendelsen er varm og trusserne våde. Held og lykke, og fred med det – ser da ud til at han virkelig trænger 😀 )

       3+

       Besvar kommentar
       • Jann

         26/07/2016 kl 22:37 - som svar på Ond Stedfar

         ? og derefter en anden hest at hoppe op på her i varmen, ser ud til den slår hårdt for tiden ?
         Måske tage på turne med ‘kataloget’ og støve op hvad der klæber sig fast… ?
         Sku alt for old school, og out of date, eller hvad de unge… ?

         1+

         Besvar kommentar
         • Safran

           26/07/2016 kl 23:13 - som svar på Jann

           Så stopper i – i to tude tanter ??

           2+

           Besvar kommentar
           • Jann

             27/07/2016 kl 0:41 - som svar på Safran

             Ja ja, moster ?

             2+

             Besvar kommentar
         • Ond Tudetante

           27/07/2016 kl 6:30 - som svar på Jann

           Hahahah ? arhmen prøligeåhørhær: At forsøge at score to forskellige tøser i samme kommentarfelt, er jo bare ren og skær desperation.

           Men hey, jeg vil da helt sikkert også selv få egne udvalgte ‘værker’ genudgivet, den dag mit held vender og alting går den forkerte vej.

           2+

           Besvar kommentar
           • Safran

             27/07/2016 kl 9:44 - som svar på Ond Tudetante

             Det virkede ??

             2+

             Besvar kommentar
4. Den generte jomfru

   26/07/2016 kl 10:41

   Meget rørende 🙂

   2+

   Besvar kommentar
   • Jann

     26/07/2016 kl 10:50 - som svar på Den generte jomfru

     Tak 🙂

     1+

     Besvar kommentar
5. Safran

   26/07/2016 kl 9:11

   Hårdt at være femten – godt det er maaaaange år siden ?

   4+

   Besvar kommentar
   • Jann

     26/07/2016 kl 10:33 - som svar på Safran

     Fire? ? Ja, fra da af er det en fest og smooth sailing ?

     1+

     Besvar kommentar
     • Safran

       26/07/2016 kl 10:47 - som svar på Jann

       Ahahaaaha ja 4 + meget

       1+

       Besvar kommentar
       • Jann

         26/07/2016 kl 10:52 - som svar på Safran

         Kan jeg ikke tro 😛
         Det er jo det indre der tæller, ved du nok (håber jeg s…) 😉

         0

         Besvar kommentar
6. Sofie

   25/07/2016 kl 23:48

   Aww ??

   3+

   Besvar kommentar